En Fortaelling WALDEMAR Af \ KRISTUS FOR PILATUS Kristus for Pilatus En norsk-amerikansk Fortaelling 1910 Fremad Pub. Co.s Forlag Eau Claire, Wis. Copyright 1910 by W. AOER. F0ESTE KAPITEL. Der var to norske Kirker i Byen. Den ene var stor og fin og laa i det bedste Str0g. Den anden var en tarvelig liden Trsebygning med en Taarnstump, der knapt haevet sig over Skorstenspiberne rundt om. Pastor Mosevig, som betjente den lille Kirke, havde ofte nok seet sig forarget paa Pastor Welde, som be- tjente den store. Han likte ikke engang Kirken. Saa- danne farvede Glasnider med alskens "ornamentisk" 0ienslyst var jo at regne overfl0dige. Vorherre lod nok sin Aand komme over Praedikanten, selv om Prgeke- stolen ikke skinnede af Guld og TJdsiringer og ban anammede nok Syndere, selv om der ikke var fint Plyds paa Knsefaldet. Saaledes talte Pastor Mosevig ofte og han kunde ikke undlade at traekke Sammenligninger mellem sig selv og Pastor Welde. Selv havde han som fordum Apostlerne vaeret kaldt saaatsige fra sin daglige Gjerning til Praedikeem- bedet. Han havde i sin Ungdom vaeret S0mand og efter han kom her til Landet arbeidet som Snedker. Ved Siden af sit Haandtvaerk havde han virket som Laeg- praedikant og han kunde se tilbage paa den Tid med inegen Glaede. Hans Arbeide havde baaret Frugt. Det var paa indstaendige Opfordringer, at han havde senere ladet sig ordinere til Prest. Hans Livsf0relse havde vaeret usaedvanlig. Et Par Skoleaar i en fremrykket Alder og dog havde han magtet det n0dvendige. Han havde f01t Kaldet. Naar han som Snedker greb Ham- rneren, blev han altid mindet om Guds Ords Hammer. Vinkelen mindede ham om Maalet, hvormed der skal 999 4G33 maales, og han kunde ikke gribe fat paa en Traestok uden at mindes Vinstokken, hvorpaa han om end i al Skr0belighed kunde regne sig en Gren. Uafladelig var han bleven mindet paa denne Maade om sin Vidnepligt. Han havde ikke faaet Fred, f0r han kom paa Skole og fik den n0dvendige praktiske Uddannelse. Med Ydmyghed maatte han taenke paa sin ringe Herkomst og den fattige Fiskerhytte i en Vestlands- fjord i Norge. Men i Ydmygheden blandet sig en Funke af Stolthed. Hvem havde vel troet, at den lille Gut, som sad og fr0s paa Toften i den gamle Baaden og som saa ofte maatte lide ondt, skulde blive Prest? Det var nok ikke Menneskene, som vilde have udpegt ham. Men hvad Slags Kald havde nu denne Pastor Welde? Gang paa Gang havde han gjort sig dette Sp0rgsmaal. Og med et bittert Smil summerede han sammen sine egne Meninger om dette. Gammel norsk aristokratisk Presteslaegt : Baade Faren og Bedstefaren havde vaeret Prester og den ene stivere og bredere end den anden. Kald? Jo, -- fra den jordiske Far gik nok Kaldet i Arv blandt disse Welderne, den ene udnaevnte den anden den aeldste skulde jo selvsagt vaere Prest; men om de havde noget Kald fra sin himmelske Far, Mosevig maatte traekke paa Skuldrene og fors0ge at ryste af sig disse Tanker, som idelig vendte tilbage. Naar man havde saadan Slaegt og kunde reise baade hid og did og studere i alle Verdens Tungemaal, saa blev det nok ogsaa Prestekald at faa, trygge, fede Kald. Men Aanden Aanden, fik det blive med, som det kunde. Tserske theologisk Langhalm, det kunde dc disse Stormandspresterne, gaa og sprike med tyske theologiske Tidsskrifter i Lommen det kunde de ogsaa; men skulde de holde en Praediken, saa maatte de skrive den ned og laese den op. Selv havde han al- drig bekymret sig stort om, hvad han skulde tale. Det kom over ham som en Inspiration. Han kunde tale saa ofte og saa laenge han vilde uden at staa fast for Ord. Han 0ste af den uudt0mmeligste af alle Kilder og gik lige til Kilden. Stakkels dem, som skulde laeske t0rstige Sjaele fra sine st0vede Verdslig-Visdoms Hyl- der. Men det var jo gjildt i Verdens 0ine. Skulde man vise andre Veien, saa maatte man have trampet den selv. Han mindedes her sit Synde- liv, f0r han blev omvendt i S0mandskirken i Pensacola. Han havde ikke vseret vserre han end andre maaske; men han likte paa et Vis at dvaele ved det vaerste af det. Hans Liv faldt i to store Afsnit, det m0rke og det lyse. Mod den m0rke Baggrund saa han Lyset klarere, som en der havde vaeret blind og var bleven seende. Men hvordan kunde saadanne vise Veien, som ikke selv havde gaaet den? Han havde sine Tvivl om, hvorvidt Pastor Welde virkelig havde gjennemgaaet nogen sand Omvendelse. Det Kald, han nu havde, var ikke hans f0rste Kald. Det var hans Skjsebne, naar han havde oparbei- det et Kald, saa det blev nogenlunde selvhjulpet, at der altid kom noget op, der var altid noget andet Kald ledigt, hvor man traengte ham. Han kunde berge sig med lidet og her fik han sandelig ogsaa pr0ve det. Den store Menighed paa 0stsiden laa og klemte. Ny- kommerfamilierne meldte sig selvsagt ind der. Nsesten alle ministerielle Forretninger gik til Presten paa 0st- siden. Alle, som ikke stod i nogen Menighed, h0rte paa et Vis til der; thi det var ligesom den selvskrevne 10 norske Menighed og spurgte man efter en norsk Prest, saa blev Pastoren der naevnt. Faa syntes at huske, at der dog var en norsk Menighed til der i Byen. I Weldes store og fine Menighed kunde Kvinde- foreningen tage ind op til femten Dollars paa et enkelt M0de og Ofrene 10b op i Hundreder. Den rige Bank0r Brooten bidrog visstnok mere alene til Menighedens Kasser om Aaret, end hvad Mosevig fik i aarlig L0n af sin Menighed. Og der, hvor de Store er, der vil gjerne ogsaa de Smaa vaere. Ungdommen s0gte did; thi der var meget at se paa og Lokale i Basementet. Det var itok ikke underligt, om Menigheden var stor, selv om den i mangt kunde lignes med de d0de Ben i Dalen. Pastor Conrad Walther Welde var paa Hjemveien efter en Spadsertur. Han var endnu naesten ukjendt i Byen og den friske Vaarluft var lokkende. Han havde gjort den Opdagelse, at Byen virkelig var meget vakker og at der var naturskj0nne Steder naesten hvor man vendte sig og det lige udenfor Bygrsensen. Den lille M011edammen var et aldeles nydeligt Vandhul, som havde fortjent at blive malet. Et lidet Fjeldparti endog, et virkeligt Klippestykke, som havde sprsengt sig ud. I dette stod en forkr0blet Furu i en Revne. De svaere E0dder laa haarde og n0gne paa selve Stenen; men de iiavde nok Faeste nogetsteds dybt inde. Den var frodig som et Trold, saa styg den var. Men den passet saa godt, hvor den stod. Hundredtusinder afbarkede T0m- merstokke havde seilet forbi den nedover til Sagbru- gene og sat Livet til under megen Hvinen og Ulen. Disse Skogens ranke Kjaemper var bleven fseldet; men den krogede Furuen var sparet, der den stod. Og et maerkeligt Farvespil i det Vandhullet. Det lyse Gr0nne bag Furuen, noget vissent og d0dt L0v fra if jor, alt straebte ligesom at komme til Kanten for at speile sig i Vandet. Men netop der strakte Skyggen af Furuen sig udover og saa fik alt dette nygr0nne eller gr0ngr0nne Anledning til at speile sig i Furuens Gr0nhed. Det var dette, som gjorde det Vandhullet saa interessant. Skulde males, ja. Det var kommet dertil med ham, at alt skulde males. Ansigter, Heste, Kj0r, gamle Huse og S01epytter alt, alt skulde males. Men hun, som skulde have malet det, hvordan var det vel nu med hende ? Han syntes han saa hende saa levende for sig, som hun sad foran sit Staffeli. Altid i stserkt Lys, altid med noget halvfaerdigt paa Laerredet. Der skinnet al- tid som en Lysglans om hende, der var Smil om hende, naar hun stod eller sad og arbeidet. Han havde saa ofte siddet og set paa hende, naar hun malet. Han havde snakket og hendes Nakke havde svaret med st0rre eller mindre Kast. Undertiden havde hun vendt sig om og set paa ham skjselmsk og straalende. Det var som et varmt Bad med en liden Frysning efterpaa. "Maggie, Maggie!" Han gjentog Navnet halvh0it og smerteligt. Han var nu kommet ind paa By ens Hovedgadc. Den moderne tetsluttende Frakke med de brede Skuldre og vide Skj0der fremhaevede hans h0ie, kraftige og vel- formede Figur. En Fylde af velpleiede Lokker havde ligesom sprsengt sig frem under den stive, h0ie Hat. Paraplyen bar han under Armen og den smale hehand- skede Haand for uafladelig op til Hatteskyggen ; thi alle, og da Kvinderne isser, baade gamle og unge, syntes 12 at kjende ham. De smaa Gjenkjendelsens Smil kom og svandt paa det unge, intelligente Ansigt. Han syntes glad over, at saamange kjendte ham paa Gaden. Saa m0dte han en knuvlet og bred Skikkelse med blondt Skjasg og Briller. Det var 30 Mosevig. Welde blev med et agtpaagivende og saa bortover til ham. Gang paa Gang havde han m0dt ham; men de havde ikke hilset paa hverandre endnu. Vilde han se ham nu ? Nu var han naer ved. Den traadslidte Frakke var gul- bntn over Sknldrene og Hatten var helt gr0n i Pullen. Dette lod sig tilsyne allerede langt borte. Nu var han lige foran. Welde saa tydelig det store Mundparti noget mulelignende - - lyse frem under det glisne Skjaeg. Han saa ogsaa de gulfregnede Haender og de store flade St0vler. Vilde han se ham nu? Nei! Mosevigs Blik vandrede netop nu langs Husvaeggene. Welde havde truffet ham f0r og vilde have hilset, om blot den anden havde sect ham. Ikke denne Gang heller. De havde nu passeret hverandre og Welde vendte sig om og saa, at Kollega Mosevig var svsert kroget i Ryggen. Pastor Welde blev gaaende i dybe Tanker. Det var Synd i Mosevig Stakkar. Det store Mundpartiet havde noget bittert og hjelpe!0st ved sig noget for- urettet men ogsaa noget brutalt. Noget lignende en Fisk og en Bulbider. Slig maatte Munden blive hos Folk, som i mange Slsegtled havde maattet tie, tie til alt, Folk, som havde gaat og kjaempet med Graad uden at faa graedt ud, med Ord uden at faa talt ud. Saadanne som gik og svaelget svaelget det, de skulde sige, i en tilsn0ret Hals. Saa havde det dynget sig op til et sligt Mundparti en Ansamling af Slaggtleds Klager, som ingen havde villet h0re paa. 13 Han gjennemgik i Tankerne, hvad ban havde h0rt om Mosevig. Damerne i Sangkoret havde nok sin store Moro af Sangkoret i Mosevigs Kirke. De fortalte, at Prestekonen selv stod og sang Alto med sit lille Barn ved Brystet, naar den ene Alto, de havde, var borte. En gift Kone, et Par halwoksne Piger, Prestens Datter, den gamle Klokker samt en Handelsbetjent, som gik og gjorde Kur til Prestedatteren, var nok hele Udstyret. Det fortaltes, at ban brugte den underligste Prestekrave i hele Samfundet, fordi bans Kone selv maatte vadske og pibe den for ham. Pastor Welde syntes ban saa Mosevig staa og for- rette for de tyndt besatte Baenke og undrede paa, hvor- ledes en Mand med Familie kunde leve af fern Hundrede om Aaret. Han kunde ikke faa den luvslidte Skikkelse ud af sine Tanker. Den havde uafladelig kommet og stillet sig iveien for ham : i Kirken, i L0nkammeret, paa Kon- toret. Altid ligesom for at minde ham om nogen For- urettelse begaaet mod ham for laenge, laenge siden, en, som ban hverken kunde tilstaa eller naegte, en Slags Gjeldsfordring, som ban hverken kunde vedkjende sig eller vise f ra sig . Var ban Skyld i, at Mosevigs Kone maatte synge i Sangkoret med Barnet paa Armen? Kunde ban noget for, at Mosevigs Kone selv maatte stryge sin Mands Krave? Skulde ban, som var fremmed paa Stedet, laegges det til Last, at disse egensindige Mennesker ab- solut skulde holde en overfl0dig luthersk Menighed der i Byen? Skulde ban vaere ansvarlig for den falmede Hat og Frakke? Han havde da ikke sat det store an- klagende Mundparti paa Pastor Mosevig. Nei, nei og atter nei ! Sligt var jo latterligt. Men 14 Mosevig var alligevel rykket ind i bans Forestillinger som en Anklage eller en Protest mod Conrad Walther Welde. Han kunde jo slaa det fra sig med den Tanke, at Mosevig var en T01per, en Ignoramus af en meget al- laindelig Type i alle Samfund. Den udmaerket sig isaer ved staerk R0st, Paagaaenhed og Lort. Dette var en aldeles tilfredsstillende Tanke, naar ban var sam- men med nogen. Men var ban alene, saa steg Mosevig frem for ham som en Bebreidelse. Denne F01else vokste, naar nogen kom og fortalte ham, at denne eller bin af Mosevigs Folk havde begyndt at komme i bans Kirke. Han likte ikke den Tanke, at noget skulde tages fra en, som havde saa lidet f0r. Mosevig talte jo det samme Guds Ord og forvaltet Sa- kramenterne paa samme Maade som ban selv. Pastor Welde var kommet hjem. Som Ungkarl brugte ban kun et Par af Vserelserne i Prestegaarden. Resten havde den gamle Husholderske faaet Lov at dis- ponere over efter Forgodtbefindende. Det var et meget paapasseligt seldre Fruentimmer. Hun sad altid paa Vagt, naar Presten kom hjem fra sin regelmaessige Spadsertur hver Eftermiddag og havde Kaffen faerdig. Hun havde tjent bos to Prester her i Landet og vidste, hvordan det skulde vaere. Hun ordnet de smaa delikate Sm0rrebr0d paa en As jet og aabenbarede sig med Braettet i D0ren netop som Presten havde faaet haengt fra sig sit T0i. Hans T0fler stod faerdige. Ikke et St0vgran at se. Gamle J0rgine stod ulastelig, retfaerdig og alvorsfuldt neiende med Braettet. Slig skulde det vaere. Oprigtig talt likte ban hverken hende eller Kaffen. 15 Han havde foretrukket et yngre Menneske og The, var en ren Feinschmecker med Hensyn til The. Han havde lagt Maerke til, at Thedrikkerne stadig udviklet sig i Retiring af svagere The, efterhvert som de laerte at saette Pris paa den. Kaffedrikkerne vilde derimod stadig for0ge baade Kvantitet og Styrke, til de fik ondt af den. Han vilde givet meget for at faa The istedetfor Kaffe; men han havde endnu ikke fremkommet med noget bestemt Forlangende om dette. J0rgine likte selv en Kop Kaffe om Eftermiddagen og him vilde kan- ske vaere gjenstridig nok til at naegte sig denne, hvis han ikke havde drukket Kaffe. Han havde engang slaat paa, at der var nogen, som heller drak The om Efter- middagen. Da J0rgine udenvidere havde benaegtet dette, saa havde han stukket Piben i Saek, fundet sig i sin Skjaebne og endog begyndt at gj0re sig fortrolig med den Tanke, at den var uundgaaelig. Han var kom- i7i et dertil, at han endog sp0gte med den: "De skjaemmer mig rent bort med den deilige Kaffen, De J0rgine. Jeg blir jo rent forfalden til Kaffe jeg, som engang bare drak The om Eftermiddagen." J0rgines rynkede Ansigt straalede. "Ja, Pa- storen ved, at der er mange Slags Kaffe. Kaffe og Kaffe er to Ting. Pastor Wangel af Synoden drak bare Traek- kaffe ; men Pastor Nilsen af Forenede Kirke drak Kaffe kogt som i Norge saa staerk, saa staerk, som han kunde faa den." Hun skjaenket i Koppen medens him med en for- elsket Mine fulgte den klare brune Straale med 0inene. Lagde Pastoren Maerke til, hvor blank den var? Pasto- ren syntes han maatte sige noget opmuntrende : "Nei, drak de virkelig saa forskjellig Kaffe, de to? Og De og jeg vi holder os vel ligesom til den Synode- 16 kaffen, vi da?" frittede ban elskvaerdigt. Men i samrne 0ieblik forstod han, at han havde for!0bet sig. Med en fornaennet Mine havde him sat Koppen fra sig og stod eg t0iet nerv0st paa Forklaedesnippen. Pastor Welde niaatte fors0ge at gj0re Afbigt. Han smagte paa Kaffen og slap en Sukkerbid i og faldt ligesom i dybe Tanker: "Lever han endnu, den Pastor Nilsen?" spurgte han pr0vende. "Om Pastor Nilsen lever? Jo, han gj0r visst det. Han lever visst i bedste Velgaaende han, - saavidt jeg ved." "Jasaa, gj0r han det ! Det var jo maerkelig. Kanske det er bedst, at vi holder os til den Nilsen-Kaffen da; det kan ikke vaere vaerre for os end han. Han maa vaere dygtig gammel mi," Laengere kom han ikke ; thi J0rgine havde allerede gjort en Sving bortimod D0ren. Gjennem D0raabnin- gen kom det kort og skarpt. "Ja, Pastoren kan nok bli gammel han ogsaa. Men det er ikke saa sikkert, at jeg blir saa gammel her." D0ren blev lukket med et lidet Smeld. Pastoren tyggede fortaenkt paa sit Sm0rrebr0d. Han havde baaret sig ad som et Fae. Hvorfor skulde han nu naevne dette med Alderen ? J0rgine var gammel, Stakkar. Hele Ansigtet var jo som en Kirkegaard for d0de Forhaabninger. Hun havde nok havt sine Dr0mme him ogsaa for et Snes Aar siden eller kanske et Par Snes Aar siden, et Snes Aar mere eller mindre gjorde ingenting. Han gmndede lidt. Saa t0mte han Kaffekoppen og aabnede D0ren: "J0rgine!" "Hvad behager?" "Lad mig faa en Kop Kaffe til." Der h0rtes en Klirren af Stent0i, som blev flyttet. Hun kom med Kaffekanden og skjaen- ket i. Hun skjalv lidt paa Haanden. Om hendes Mund baevede et Smil. Det var hendes Seier dette. Da him havde gaaet, gik Pastoren hele Eummet over med Kaffekoppen i Haanden. Slog ban den i Spyt- tebakken, saa turde him maerke det i Kaminen vilde hun se det. Ud gjennem Vinduet - - og hun kunde PC det fra sit Vindu i Kj0kkenet kanske. Forresten yar jo det at holde hende for Nar. Han begyndte at alurpe den i sig under F01elsen af, at ban satte halve Nattens S0vn tillivs. Saa slap ban sig resolut ned i sin Kontorstol og mumlede: "Vinder jeg en slig Seier til, saa er det ude med mig." Og ban gottet sig over Citatet. Hvis J0rgine vidste, at ban havde taget Gift for hendes Skyld, saa vilde bun ikke fare op i slig Vrede. Han lo igjen og ledte frem en Cigar. Det var sjelden ban r0gte. Han blev staaende en Stund ved det aabne Vindu. Igrunden havde ban det altfor godt. Alle var saa hyg- gelige og im0dekommende. De bar ham saaatsige paa Haenderne. Han blev bortskjaemt, rent bortskjaemt. Men noget var der dog at gj0re, noget maatte gj0res for Ungdommen isaer. En Forening f. Ex. som ikke var for kirkelig noget med Diskussioner, Dia- loger, Deklamationer og sligt - - noget som kunde knytte Ungdommen til Kirken . Han begyndte at drive frem og tilbage paa Gulvet. Men det var, som kom ban ikke rigtig tilbunds i denne Tanken om en Ungdomsforening. Mosevig stillet sig frem for ham med sit glisne Skjaeg og sit store Mund- parti. Han maatte se at blive Godvenner med den Mand, -- finde paa noget lade ham forstaa, ja, hvad skulde ban nu finde paa eller lade ham forstaa? Han havde jo intet ondt gjort ham, havde intet at for- klare ham. Han standset ligesom tvivlraadig foran et Billede, som hang paa Vaeggen. Der var mange Billeder baade 18 med og uden Rammer. Slig havde hans Vaerelse hjemme ogsaa set ud, - - og hans Vaerelse paa Skolen Billeder, Billeder overalt. Dette udmasrket sig ved sin St0rrelse. Det var et Farvet^k af Muncaczys "Kristus for Pilatus" og havde haengt igjen efter den gamle Presten. Han havde ofte staaet og betragtet det i lange Stunder. Det var Kunst det. Undertiden havde ban indbildt sig, at ban var Kunstkritiker og taenkt, at Pilatus, som sad saa bred i sin Dommerstol var for svaer i Overkroppen og at den ene Skuldren var for stor. Yenstrearmen til ham, som stod der og gapte, var ogsaa dygtig lang, - - ja lang var den Armen, som peger i Baggrunden ogsaa, - svaert til Lemmer ban havde sat paa dem. Men Kunst var det, det var sikkert. Der sidder Pilatus og foran bam staar Kristus i sin hvide Kjortel, medens en ro- mersk Soldat med sin Lanse holder Folket P0belen - tilbage. Om Tribunen sidder Prester og Farisaeere. En Yppersteprest, som ingen synes at h0re paa, staar og anklager Jesus og i Baggrunden stiger en Kvinde med et Barn paa Armen frem af Skyggen. Han havde sect saa mange Slags Mennesker paa clette Maleri f0r. Han havde maerket sig de Grusomme, de Nysgjerrige, de Raa, de TJvidende, de Hadefulde, de Tankel0se, alle de Elementer, som vilde have Barra- bas 10s. Men nu var det, som om Billedet fik et nyt indhold det fortaettet sig ligesom. Igrunden var det bare to Slags Mennesker paa Billedet ja, naar man undtog hende med Barnet da -- og det var dem, som havde slige store fremstaaende Mundpartier og dem som ikke havde det. Det var Jesus og Pilatus -- og den Kvinde med Barnet, ja, mod alle de andre. Og Kvin- den kunde jo ikke regnes med, saa det var Jesus og 19 Pilatus mod alle de andre. P0belen var Mosevigianere taenkte han overgivent. Hele denne Korsfaest-ham-Ho- ben var Folk med store Tryner eller Ansamlinger om Munden, der ligesom laa og presset paa. Det var ja det var vel det ulykkelige og undertrykte J0defolk, som var blevet rasende nu, fordi Jesus ikke kom som Frelseren fra den borgerlige Ufrihed. Det var den stolte Juda Slaegts i mange Led opsamlede men ikke fremf0rte Anklager mod Fremmedvaeldet. Se bare 1 ^ansen til den Soldaten ! De bar nok Eespekt ; men det er bare en Biting alligevel det nu. Og J0derne med sin skarpe Intelligens. Romerne laerte dem nok at holde Mund. Og Profeterne var d0de og borte. Sorg og Skam og Skuffelser havde lagt og tynget og ligesom spraengt den lukkede Mund fra dens Fort0ininger. Og- saa de havde gaat og svselget uden borgerligt Maal og Maale og knyt for en fuld Saek. - Men nogle frygtelige Apparater til at skrige "korsfaest ham" med og til at spytte med. Irlaenderne havde ogsaa slige store Kjaeftpartier, - men naesten intet til Nasser. De var ogsaa i politisk Traeldom og da de altid havde vaeret underkuet, saa havde der ikke vokset Nasser paa dem heller. Det blev bare Kjaeft. Men J0densesen havde holdt sig. Det kunde de takke Moses og Profeterne for. Knyt for en fuld Saek, ja. Slig var det, at Truten kom til at staa ud. Han gjorde halvt forn0iet et Slag bortover Gulvet og drev saa tilbage f oran Billedet : Jo, - - Pilatus og Kristus tilh0rte en anden Eace - en anden Type, rettet han. Den f0rste repragsente- rede den borgerlige Kultur i dens h0ieste Potens Verdensriget, det herskende og ordnende Princip. Kri- stus repraesenterede ogsaa et Rige i dets h0ieste Potens - "det, som er indeni Eder," det stserkeste af allc liiger. Den ene reprsesenterede Magten og Retfaerdig- heden, den anden Kjaerligheden og Naaden. Romer- vaeldet maatte i Grus; men det gav til de kommende Slaegter et solid Grundlag for verdslig Lov og Ret og et ordnet borgerligt Samfund. Kristus maatte d0 en for- smaedelig D0d ; men han gav os det evige Liv og Frelsen red Troen paa ham, bans D0d og Opstandelse til Ret- faerdighed. Verden havde aldrig naaet h0iere Typer end disse. Han gik igjen en Tur og kom atter tilbage. De skulde holdt sammen, de to - - mod Hoben. Pilatus saa ligesom saa fortaenkt ud paa Billedet og Kristus syntes bedr0vet. Slig havde de hver for sig opfattet Situationen. Pilatus sad og famlede efter noget, som Jesus vidste ja som han var. "Hvad er Sandhed?" havde han spurgt. Han vidste ikke, at Jesus var Sand- heden. De skulde holdt sammen de to imod P0belen. Pilatus skulde gjort faelles Sag med Kristus - - han raadet over Magten. Pastor Welde gjorde igjen et lidet Slag over Gul- vet; men saa standset han pludselig: Hvorledes havde det nu gaaet den store Hoben med de store Mundpartierne, hvis Pilatus og Jesus var kommet overens? Hvorledes havde det gaaet med den Mand Conrad Walther Welde? Hvordan havde det gaaet med alle de Bundne, som han korn for at saette i Frihed ved sin D0d og Opstandelse? En Kristendom uden et Kors men med latinske Lovb0ger og Lanser. Aa ja jovisst, det blev jo pr0vet det og. Det var disse med de store Mundpartierne, som 21 han kom for at frelse. Det var dem, som han faerdedes inest iblandt. Det var blandt dem, han udvalgte sins Apostle. "Det, som ellers maatte forgaa," - det var det, som han kom for at frelse, det, som Komerriget ikke br0d sig et Gran om. Han havde glemt Cigaren. Sagte trak han sig hen til Vinduet og stod laenge og stirrede paa Syrenbuskene, som stod i Blomst. J0rgine havde villet saette en Buket paa hans Bord ; men han likte ikke afskaarne Blomster. Det lugtet Lig og Begravelse af dem, syntes han. Men han var meget rundhaandet med at give dem fcort til andre. ANDET KAPITEL. Pastor Welde havde allerede fra sine tidligste Aar vidst, at han skulde blive Prest eller ialfald h0rt det. Det havde lagt en Daemper paa hans Leg. Han havde for det meste kun set paa de andre B0rn, naar de legte. Altid saa han da nogle som var snille og andre som var slemme mange, som var uvorne. De, som var slemme eller uvorne, 0delagde Legen saa ofte, saa den endte i Skrig og Slagsmaal. Saa havde han maattet stifte Fred. Han var Prestens S0n, det gav Vaegt ; men han havde en stor, staerk Krop ogsaa og undertiden, naar han skulde skille to kjaempende Kammerater, saa tog han 22 saa uforsigtig haardt i, at de begge anfaldt ham. Men den store, f redelige Gut holdt med Lethed to sinte Jevn- aldrende fra sig og lod dem sparke og klore. Gik det for vidt, saa kunde han bryde dem ned og holde dem under sig; men slaa kunde han ikke. Og efterpaa saa gik han og godsnakket med dem og smaaskjaendte indi- mellem for at blive Godvenner med dem igjen, gav dem et eller andet og blev grundig foragtet trods sin Styrke. Faderen var en noksaa ordknap Mand, som havde faaet sin akademiske Uddannelse i Norge, en fint dannet Mand, som havde forvildet sig over til Normaendene i Amerika, da han som Kandidat forstod, at der var mange om Embederne derhjemme, medens der var Man- gel paa Prester herover. Dette havde han opfattet som et Kald og en Dag havde han og hans unge Kone reist til Amerika, medens der 10d mange Veklager paa Bryggen. Det var Hustruens Slaegtninge, som var m0dt frem for at demonstrere. Der glimtede Officersunifor- mer, en Amtmand havde m0dt op fra Vestlandet. Det raslede af Silke og fine Tantetaarer duggede de parfu- rrjerede Lommet0rklaeder. Havde de vidst, at Johan Welde havde taenkt paa noget sligt som at reise til Ame- rika, saa skulde de modsat sig Partiet. Nu vilde kanske den stakkels lille Laura blive skalperet af Indianere og bundet til Marterpselen. De havde alle laest baade "Ur- skovens S0nner" og "Stifinderen." At Welde kunde flnde paa sligt? Men ombord stod den stakkels lille Laura og havde vondt af Tanterne, fordi de havde vondt af hende. Hun havde begyndt at puste friere, da hun var kommet om- bord. Hun forstod ikke alt, hvad Welde havde fortalt hende om N0dvendigheden af at nogen hjemmefra tog sig af de TJdvandrede for at knytte dem til Kirken og 23 Faedrelandet, saa de ikke kom i Drift. Hendes Slaegt- ninge havde ikke forstaaet noget af det. Men hun vidste, at hendes Mand havde Ret. Hun saa det i Glimtet i bans 0ine, hun saa det i Trsekningerne om Munden, hun saa det i Kroppens Linier, i Haaret, der bugtet sig om 0rene. Hun saa det i Skuldrene, naar ban vendte Eyggen til og i Spaendet i Lseggene, naar ban gik og hun vilde fulgt ham til Verdens Ende. Skulde en som ban slaas med sultne Medkandidater om et Ka- pellan-Embede derhjemme? En som ban? De kom til Wisconsin og fandt sit Virkefelt. Der var bygget et lidet Hus for dem en eneste Stue af- delt ved et Forhseng. Det ene Rum blev Storstue, Sove- kammer og Kontor. Det andet blev Dagligstue, Spise- vaerelse og Kj0kken. Pastoren lavede sig Boghylder oppe under Taget af endel uh0vlede Bord og der straa- lede Velskbind med r0de og gr0nne Vignetter og theolo- giske Vaerker med sorte Rygge og Guldtitler. Her sad ban og udarbeidet med den st0rste Flid sine Prae- kener. Han havde ikke lagt mere Arbeide paa dem, om ban havde praeket for et Hovedstadspublikum. Her- ind kom Farmerne for at hente Raad og dr0fte Menighe- dens Anliggender. Her kom de Fattige og fik Hjelp. Her fik de Velstaaende sine Af rivninger. Her sad sorg- betyngede og en og anden Gang en syndbetynget og fik Tr0st. Men alle fik komme paa den anden Side af For- haenget og faa en Kop Kaffe efterpaa. Den lille dannede Prestekone bestraebte sig flittigt paa ikke at st0de nogen ved sin Dannelse. Der var nogle farlige Madammer iblandt, som man maatte vaere forsigtig med og som ikke glemte at lade hende forstaa, at i "det'ne herre Oontrie" var alle simple Folk baade den ene og den andre. Men da saa den lille Prestekone omsider i sin 24 Iver efter at yde i fuldt Maal skjaenket sin ^Egtefaelle en Slamp af en Gut paa femten Fund bedre end no- gen Farmerkone deromkring saa var hendes Stilling grundfaestet. Ofte maatte Presten reise firti og femti Mil paa de daarlige Veie, mens hun sad alene med Gutten i den lille T0mmerhytte og lyttet til Regnens Pladsken eller Stor- mens Hvin og taenkte paa Manden, som var ude og kj0rte i TJveiret. Da havde hun gjort Vorherre mange L0fter, om bare Manden kom velbeholden hjem. En af disse, der mest hyppigt var gjentaget, var dette, at Gutten skulde vies til hans Tjeneste, hvis Faren bleT sparet. Da holdt hun Lys i Vinduerne og 0dslet med Bragndsel. Xaar saa Larvedarius, en omstreifende lur- vet Hund, som holdt til i Prestegaarden, meldte af, og hun h0rte Hestehovenes Klapren og saa Gnister af To- bakspiben langt borte og Welde selv straks efter vaad eller frossen men altid tryg og lun kom stolprende stiv- benet ind, saa var al Bekymring glemt. TTndertiden havde han en Seek Havre, et Stykke Flesk eller endog en Kalveskrot med i Buggyen. Han havde laert at saette Pris paa den Slags Beviser paa aaandeligt Liv i Me- nigheden. Det veiet mere for ham end de taarefyldte Forsikringer. En st0rre Villighed til at ofre det var noget holdbart. Meget af det, han saaledes bragte med sig, blev delt ud med rund Haand til fattige Nykom- inerfamilier, som havde slaaet sig ned rundt om. I de f0rste Aar havde Fru Welde ret ofte faaet Breve fra sine fine Tanter derhjemme. Hendes egne Breve havde str0mmet over af Lykke. Hun havde dog ikke lagt Skjul paa, at de var fattige og levet som Fat- tige i et nyt Settlement, hvor naesten alle var fattige. Siden var det de fine Tanter, som fik det travelt n.ed at skalpere "den stakkels lille Laura." Imidlertid vokste Weldes Menigheder, Kaldet blev delt og han fik det lettere. En smuk Prestegaard reiste sig i Nserheden af bans st0rste Kirke og han fik eget Kontor og Konen sin Parlor og Dagligstue som de vel- staaende Farmerkoner i Nabolaget. Men hun glemte aldrig de f0rste Traengselens Aar, da hun dog havde vaeret saa lykkelig. Nu var Mandea saa optaget af allehaande Gj0remaal og der forlangtes ikke mere Offer af hende, nu var det bare han, som ofret. Og Welde sad paa Kontoret og taenkte paa den gode gamle Tid, da han fik bringe sit Offer. Nu sad han der og lagde sig til en Mave og havde det godt. Nu var det bare Konen som ofret ved Slidet i det for- pgede Husarbeide. Og de gik og blev halvt om halvt misundelig paa hverandre. Under slige Forhold havde Conrad Walther Welde vokset op. Endog da de boede i T0mmerhytten havde han laert at forstaa, at han havde det meget godt, medens naesten alle de andre havde det ondt. Mellem Foraeldrene blev der talt meget om Farmernes Ubarmhjertighed overfor l-aade B0rn og Dyr, deres Urenslighed og Mangel paa Omtanke. Hvorledes de med lidt Hensynsfuldhed kunde gj0re Li vet lettere for hverandre og hvor gait de igrunden stelte sig med selvforskyldte Plager. Dette kom aldrig udenfor det lille T0mmerhus; men Gutten, som havde seet Morens Taarer og Farens Harme, han gjemte paa det. Han var glad nu, da Maalet var naaet og han havde 26 faaet et Kald. Han vidste, hvad der h0rte til. Skolen, Colleget og Seminarist, havde vaeret lykkelige Aar, naar han nu saa tilbage. Hans Fare Stilling i Samfun- det saavelsom hans eget Forhold havde skaffet ham et af de bedste Kald. Samfundets Formand havde gra- tuleret ham med, at han kom til et Kald, hvor alt var i den skj0nneste Orden og hvor alt stod ligesom faerdigt. Bet var faa, som kunde gaa til en slig Menighed lige fra Seminariet. Conrad Welde havde lettet paa sine svaere Skuldre, han havde gaaet lige villigt til en Missionsplads i Canada. Han var bleven vel modtaget og havde fundet alt i den bedste Gjaenge i Menigheden. Vel havde han f01t sin egen Ubehjelpelighed og da isaer, naar han taenkte paa sin dygtige ForgjaBnger; men hans saligste Stunder var alligevel, naar han forrettet for Alteret og det store og velind0vede Kor faldt ind med, saa ligesom hele Kirkens Skib baevede i den staerke Harmoni. Her var han tryg og sikker her f01te han sig 10ftet og grebet. Menigheden blev ligesom borte, han var Stedfortrae- deren, som stod mellem Gud og den. Sine Praekener udarbeidet han omhyggeligt, som han havde laert det. Intet af hans eget, skulde finde Plads der. Guds Ord purt og rent og uden Fraser, slig skulde det vaere. Det havde begyndt lovende, alt havde gaaet saa godt. Den eneste Skygge kastet ind over hans Gjeming var fra en knuvlet daarlig klaedt og krogrygget Mand med et glissent Skjaeg, en, som han paa nogen ufor- klarlig Maade skyldte et Opgj0r en, som havde noget at fordre af ham, som han ikke kunde betale. TREDIE KAPITEL. Pastor Welde drev forn0iet op og ned paa Gulvet i sit Kontor, som han pleiede. Han havde nok belt beseiret J0rgine igaar - - samlet g!0dende Kul paa hendes Hoved ved at forlange en ekstra Kop Kaffe. idag havde hun vaeret ekstra blid. Han smaalo gjennem Cigarr0gen. Diplomat, det var, hvad han var. Han burde vaeret Minister til Rusland eller noget andet kranglevorrent Land og afvendt Krig. Egentlig skulde han vel kanske heist holdt paa sin Vaerdighed og gjort, hvad en anden vilde gj0re i hans Stilling vist det uforskammede Menneske D0ren og drukket The; men han havde bmgt den store Kroppen sin daaiiigt til at slaa fra sig. Han havde vaeret staerk for sin Alder, da han var liden, og Ting, han fik mellem Hasnderne, gik istykker for ham. Slog han ef ter sine mindre S0skende eller tog han i dem, saa blev det altid for haardt. "Nu maa du vaere forsigtig, Conrad!" Han h0rte Morens Stemme saa tydelig, - den ringet endnu for hans 0ren. Hendes Betoning tllkjendegav alle Nuancer fra en mild Advarsel til en Tmdsel, der mente Ris, naar Far kom hjem. Lagde hun Vaegten paa "Nu", saa var det Advarsel i 3die Grad. Vaegten paa "du" var i 2den Grad. Vaegten paa "forsigtig" var i Iste Grad. Men lagde hun Vsegten paa "maa", saa var det Tmdsel i 2den Grad. Vaegten paa hele Saetningen var Trudsel i Iste Grad. Jo, - saa laerte han at vaere forsigtig. Han turde ikke slaa til, naar et Par sinte Gutter hsengte sig paa ham. Han havde ikke taalt den Tanke, at de kanske kunde komme 28 tilskade. Men han noterede dog med en viss Tilfreds- stillelse, at han havde havt stor Respekt for nogle sinte Smaatasser, som brugte baade Stok og Sten og var sjaeleglade, naar de traf rigtig haardt. Han erindrede ogsaa, hvorledes de havde vseret efter ham paa Colleget for at faa ham med i Fodbold- Teamet. De havde f01t paa Musklerne i hans Ben og klemt paa ham baade her og der og profeteret, at han vilde blive en "Star". Han havde troet det selv ogsaa, at han kunde have duet til noget sligt, hvis det ikke havde vaeret forlangt, at han skulde 10be andre overende - kanske braekke Arme og Ben paa dem og saa h0re Jubelen, naar han vassede gjennem Modstanderne. Det laa nok ikke for ham dette. "Det er rigtig det, Gutten min," havde en gammel Prest sagt, som engang var paa Bes0g hos hans Foraeldre. "Jesus slog ikke igjen og du vil gjerne vaere lig ham, ikke sandt?" Han havde nikket. Hykler, som han var. Det var nok ikke Gudsfrygt saameget som Kujoneri. Kammeraterne var, havde han indbildt sig, saa altfor skr0belige. De var nok ikke saa skr0belige, naar det gjaldt gale Streger. Minde efter Minde steg frem fra hans Barndom. De havde nok fortjent Juling. Nu, ja de fik det ogsaa, Stakkar. Man kunde h0re dem ule S0ndagsmorgenerne borte paa Farmene. Da havde Foraeldrene Tid til at prygle dem. De kom altid saa skinnende af nyerhvervet Retfaerdighed til Kirken efter paa baade de smaa og de store. Han gjsespede og strakte sig i sin fulde Laengde og gymnasticerede med Armene. Det var, som fik han Lyst til at slaas med noget. Han.burde faa sig en Punching-Bag, en, som han kunde daske 10s paa af alle Kraefter, en som ikke vilde skrige eller krepere, 29 om han slog rigtig haardt. Eller noget at traekke paa eller 10fte paa. Der var jo saa meget sligt . En Larm ude fra Kj0kkenet vakte hans Opmaerk- somhed. Det var et Vedfang, som gamle J0rgine havde vferet ude efter og slap i Vedkassen. End om han mi bar ind Ved for hende? Han vilde saa gjerne gj0re aet -- skulde gjerne betale for at faa gj0re det; men hvad vilde him sige, om han tilb0d sig. Det beroede naturligvis paa, hvad Pastor Wangel af Synoden og Pastor Nilsen af Forenede havde gjort under lignende Omstsendigheder. Han grundede lidt. J0rgine maatte tages fint diplomatisk. Medens han endnu spekule- rede, h0rte han en lignende Larm. Vedfang Numer to. Ja, da nyttet det vel ikke. Kassen var vel fuld. Han drev endnu en Stund op og ned paa Gulvet. Saa kastet han den halvr0gte Cigar fra sig i Kaminen og aabnet D0ren til Verandaen for at lufte ud. Trak saa sin sorte Frakke paa og satte sig til Skrivebordet. Kontortiden var nu kommet. Han begyndte at gnide paa en Flaek paa det ene Frakkeaerme. Han havde en ren Lidenskab for at f jerne Flaekker. Saa b0iet han Hovedet over de foldede Hsender og laeste sit Fadervor. Hans Kontortid var endel af hans Embedsg j erning. Han var nu Presten i sit Kald. FJERDE KAPITEL. Ude i Forvaerelset rumsterede J0rgine med Stolene og t0rret St0v. Blankt skulde det vaere. Slig havde 30 det vaeret hos Wangel af Synoden og Nilsen af Porenede Kirke. Saa Irak hun sig tilbage til Kj0kkenet, hvor Kaffekanden stod blankpudset og surrede paa Ovnen. Presten gik selv ud og tog imod, naar nogen kom. Han hjalp dem af med T0iet og talte om Veir og Vind og f0rte dem saa ind paa Kontoret eller anviste olem Plads i Forvaerelset, hvis han havde nogen anden paa Kontoret. En og anden som havde det travelt blev ekspederet ude i Entreen. Selv havde han aldrig travelt i Kontortiden. Der kom en Kone for at begjaere Barnedaab, saa en til og saa nok en. Det gik ganske fort. De blev vist ind i Kj0kkenet, hvor J0rgine fortalte om de to Slags Kaffe og hjalp dem til det eneste rette i den Henseende og modtog deres "Tak og Mre" ude fra Kj0kkentrappen. Saa kom en Arbeider, som vilde bede om en An- befalingsskrivelse for en Post som Janitor i en Skole. Han kom med en Knap i Haanden. Da han ude i Intreen havde revet Jakken op for at faa fat paa sine Papirer, saa havde han revet Knappen af. Som alle hverdagslige Folk maatte han f0rst naevne det, som sidst haendte. Presten unders0gte baade Knappen og Stedet, den havde siddet. "Den kan jeg sy i for dig paa et Minut," sagde han. "Jeg er desvserre Ungkarl og har lidt Erfaring i sligt fra Skolen." Manden protesterede ivrigt. Kjaerringen kunde gj0re det. "Men nu vil jeg du skal faa Knappen syet i, saa den sidder," lo Presten. "Det tar et seksaarigt College- kursus at laere at sy i en Knap ordentlig." Manden trak leende Jakken af og aabenbarede et 31 Par meget skidne Skjortesermer. Inden ban overleyerede Jakken, saa tog han ud en Pakke Tobak i gult Omslag og en sortr0get Corncobpibe og kastede tvivlraadig Blikket omkring sig. Presten reiste sig og tog frem en Kasse Cigarer. Der var to. Den ene var aegte Havanesere. Han rakte ham den bedste. Manden tog en og dreiet den mellem sine grove Fingre. "Tusen Tak !" sagde han. Presten gav ham lid og trak den bedste Stol frem til ham. Saa fandt han frem Naal og Traad fra en Skuffe i sit Skrivebord. "Det er ligesom en Hemmelighed, det her," sagde han. "Husholdersken er lidt tilaars og ser daarligt. Og saa bar jeg nogle saadanne Remedier for Selvhjaelp, som hun ikke ved om." Han var lidt naersynt og sigtede laenge, f0r han fik traedet Naalen. "Saa gaar vi til den vigtige Skraed- dergjerning," sagde han med et naesten professionelt Greb i Jakken. Manden, der havde indhyllet sig i en R0gsky, sad foroverb0iet med Haenderne foldet mellem Knseerne og spekulerede. Presten maatte nu have en Mening med dette. "Jeg h0rer ikke til Menigheden endnu", sagde han ; "men jeg bar mi saa smaat tsenkt paa at slutte mig til. En b0r no'nsteds h0re hjemme i den Henseende an", tilf0iede han filosofisk. Presten svarede ikke. Han syntes belt optaget af sit Arbeide. "Jeg bar naa taenkt en hel Del paa at sende "Kid- sen" paa S0ndagsskolen an," fortsatte Manden. "Kjaer- ringa bar sagt hu sier ret som det er, John, sier hun, ___>? Det ringet paa Entreklokken. Presten lagde Jak- 1-en fra sig og gik ud. Der blev et belt Opstuds i Gan- gen. Udenfor 10d det skarpe T0f-t0f af et Automobil. 32 Bank0r Brooten og Dr. Spohr var det, som kom. De var i udmaerket Lune og skubbede hverandre ind i Kontoret. Brooten gik som Kjendtmand lige til Pre- stens Cigarkasse og b0d omkring. Han fyldte ligesom bele Kontoret med sin Nservserelse. "Vaersgo sid ned," sagde Presten. "Jeg skal snart vaere faerdig." De to Ankomne kunde knapt tro sine egne 0ine, da de saa, at Presten begyndte at sy. Deres Blikke vandret fra Arbeideren til Presten. Saa brast Doktoren i Latter. "Nu har jeg set det ogsaa," sagde l-.an. "Er De Skrsedder?" Presten lo med. "Jeg vilde vise ham, at en luthersk Prest kan sy i en Knap, saa den sidder," sagde han og drog rigtig haardt i Traaden. "Ja, mi har jeg set det ogsaa," sagde Brooten. "Forresten er du ikke den eneste." Han greb opunder Vesten og vraengte ud et Stykke af Bukseliningen. Denne Knappen har jeg sat i sj01," sagde han, "og jeg kan formelig kjende, hvorledes hele Buksen haenger paa clen ene Knappen, som jeg har sat i." De lo alle. Arbeideren sad og funderede. "Kjaerringa" satte Knapperne i for ham. "Jeg har en viss Svaghed for Knapper," forklarte Pastor Welde, idet han surret Traaden et Par Gange om Knappen og faestet med et Par Sting paa Indsiden. ''Her mangier forresten en til. Det er bedst at ta den med det samme." Han rodet i en JEske og fandt en, som lignet. "Du har alt paa rede Haand, du," lo Brooten. "Naa ja," sagde Presten smilende. "En skulde altid gjemme paa 10se Knapper. Bedstemor havde en hel Samling af dem flere ^Esker. Hun bragte en hel Slump, da hun kom til os fra Norge. Og de skal jeg arve." 33 De lo igjen, saa det skraldede. "De kan komme godt med og bli til stor Nytte for en Prest," sagde Doktoren. "Ser De en, som kommer uvaerdig til Alters med en manglende Knap, saa kan De bare sige Pst! og vinke ham ind i Sakristiet og ssette Knappen i for ham, saa han blir en vaerdig Nadver- gjaest!" Igjen skyllet en Latterb01ge gjennem Vaerelset. "Naa, ja! egentlig er det ikke noget at le af," sagde Presten. "Mor var, hvad man i Norge kalder af '"bedre Folk," og da Bedstemor kom over til os, saa var Knapperne omtrent det eneste, som var tilbage af den store Slaegten. Men det er min Mening, at Bedstemors Knapper gjorde mere til at holde den svaere Menigheden paa Willow Prairie sammen under Kirkestriden end Fars Syntax. Far var jo Theolog fra Norge. Saa snil og bra, som han var, saa stak der jo lidt af en Pave i ham saa'n ude blandt Folk, da. Men Konerne kom til Bedstemor for at faa Knapper "af det samre Slaget" - og him kunde altid finde nogen, som lignet. Der var S01vknapper, som havde siddet i Klaerne til en Storbonde oppe i Dalene, som var hendes egen Farfar. Der var Messingknapper med Krone paa, som havde siddet i Morfarens Uniform, han havde vseret Gene- ral og vseldig Krigsm'and. Saa Knapper fra Farens Sorenskriver-Uniform og forresten Knapper med An- kere og Posthorn og alt muligt. Hun lagde ud om Slaegten og Konerne gik imponerende bort. Hertil kom Mors Samling af senere Datum og Weldeslaegten blev spredt med Knapperne udover hele Settlementet. Der gik Farmere og Farmerkoner med Knapper, som havde siddet baade her og der paa Weldefolket. Havde 34 de da svigtet i Naadevalget, saa var Knapperne jo blevet rentud vserdi!0se." Han smilte halvt vemodigt og vedblev: "Bedstemor tilh0rte en gammel Embedsmands- slaegt, som det nu er gaat ud med. Af hele Herligheden var bare Knapperne igjen. De sad hun og stelte med i saamangen tung Stund. Hun likte at snakke om Silke- kjolerne, Barneballerne og de r0de lakerte Sko fra sin Barndom." Knappen var forlaengst syet i og Arbeiderens An- s0gning underskrevet. Bank0r Brooten satte ogsaa sit Navn paa og leverede det til Arbeideren med en Mine, Baa denne forstod, hvad Brootens Navn betydet. Welde fulgte ham ud i Entreen. Manden var nsesten som for- vildet: "Jeg Ii0rer ikke til Menigheden, men jeg har taenkt paa," saa husket ban, at ban havde sagt det f0r. "Kjaerringa bar sagt, at vi maa sende "Kidsen" paa S0ndagsskolen hun h0rer til, hun," men saa husket ban, at ban ogsaa havde sagt det f0r. "Jeg er en noksaa hsendig Mand med Alskensting rundt Huset," sagde ban. "Hvis Presten har noget, som skal gj0res randt Huset, saa skal jeg komme om Kvelden eller S0nda'n og hugge Ved eller sligt for Presten;" men saa husket ban, at det ikke var rigtigt at gj0re sligt om S0ndagen. Endnu stod ban i den halvaabne D0r : "Det er ikke frit for, at jeg har drukket lidt sommetider," sagde ban; "men det er Slut med det nu og bandet det er en styg Uvane; men nu " Presten skj0v ham lempelig ud uden at ville h0re bans Forsikringer og b0d ham Farvel med en fornem Haandbevaegelse. "Hvis De nu faar Pladsen, saa faar De vaere saa god at stelle Dem, saa at vi, som skrev paa, kan forsvare det," sagde ban. Dpren olev lukket. Manden stod endnu med sin bulede Hat i Haanden ude paa Trappen og stirret mod den lukkede D0r. Saa f01te ban paa Knapperne, stram- met sig op og gik ind paa den naermeste Saloon for at fortaelle Historien og faa flere Underskrifter. Da Pastor Welde kom ind f andt ban Doktoren ved Boghylden og Brooten staaende ved Vinduet. "Fyren troede visst, at det var for at frelse hans Sjael, jeg gjorde ham den lille Tjenesten. Havde jeg tsenkt det, saa " "saa havde du ladet KjaBrringen hans gj0re det," faldt Brooten ind. "Aldeles korrekt. Der er nogle, som ser paa en Prest akkurat som en Forret- ningsmand. De kan ikke taenke sig Muligheden af, at nogen kan give dem en Haandsraekning, nden at der stikker noget under nogen Egennytte. Men/' tilf0iet han undskyldende, "Skam at sige, saa er de slig oplaert. Det er rent resikabelt at hjelpe nogen med nogenting. Jeg busker, da jeg var i St. Louis for at pudse op Tysken min og Theologien, da saa jeg en Aften paa en af Broerne en Kone med en Kurv Potetes. Det var et gammelt og skr0beligt Menneske og hun gik der og slabbet og pustet og skiftet og hvilet. Da jeg havde sect paa hende lidt, saa taenkte jeg, at det var Skam at en stor og staark Laban som jeg ikke skulde kunne baere den Kurven for hende, naar jeg gik samme Vei. Saa tog jeg fat paa Kurven og gjorde mig saa Isekker, som jeg kunde for Gamla; men ved du, hvad hun gjorde? Hun greb med begge Hsenderne i Kurve- banken og holdt fast og skreg, hun troede jeg vilde ta den, forstaar du. Jeg pr0vede hende baade paa Engelsk og Tysk. Hun forstod ikke det Gran, bare bed de tand!0se Gummerne sammen og holdt krampagtig fast 36 slig ." Presten greb Brooten i Armen og illu- strerede Foredraget med at klemme til, saa den tykke Bank0r baade lo og vred sig. "Saa i et 0ieblik var der Folk samlet, og det var maerkelig nok ingen, som syn- tes at tro mig, da jeg fortalte, hvad min Hensigt havde vaeret. De vilde kanske have kastet mig i Vandet men taenkte maaske, at det var bedre at lade en saadan stor Krop gaa med nogle Advarsler. Men s0rgelig er det, at Forholdene skal vaere slig. Hvor stygt maatte ikke Verden have faret med et sligt Menneske, som ikke paa noget levende Vis kunde begribe, at der kunde vaere en Mulighed for, at en eller anden steerk Dagdriver i et kristent Land kunde byde sig til at hjelpe hende lidt." Brooten var bleven alvorlig. "Jeg har ogsaa lei- lighedsvis isser f 0r i Tiden hjulpet Folk ; men du maa vaere forsigtig ellers springer de lukt op i Nsesen paa dig," sagde han. "Forresten er det nok bedst at lade Folk hjelpe sig sj01, det har jeg maattet gj0re. Det er nok derfor, at det er saa let at samle Penge til Hedningerne ogsaa. Om man hjelper dem lidt, saa faar en da ikke Ubehageligheder efterpaa af det. Hvis du b0ier dig for at knytte slige Folks Skoremme, saa opfat- ter de det som en Invitation til at t0rke Beina sine paa dig, Far, jamen gj0r det det. En faar ikke stor Tak- ken for det; men det slaenger lidt Lort iblandt. Er det ikke saa, Spohr ?" Doktoren nikkede f ra Boghylden. Brooten stod og smaasnakket, mens han pyntede paa sine Negle. Theodora, den seldste Datteren, gav ham altid Fonnaninger om Neglene. Ja, saa var det da hans ^Erinde han vilde in- vitere Pastoren ud paa en Automobiltur naeste Dag. Havde faaet en rigtig udmaerket Maskine fra Detroit. Det var jo slig nu, at man maatte ha noget sligt Fanteri 37 for ligesom at holde sig oppe men egentlig var det nu Mrs. Brootens og D0trenes Paafund. Flink Chauff0r en ren Expert . Bankchefen og Lsegen tog Afsked ganske braat, da Entreklokken 10d. Det var en Dame af Middelklassen, som kom. De to Herrer hilste meget venligt paa hende og spurgte efter Familiens Befindende og fik h0re, at alt stod godt til. Mrs. Andrew Thompsons lille trivelige Person blev meget h0fligt anvist Plads i en Stol, som Presten trak frem til hende. Hun aabnede forsigtig sin "Vaeske og tog ud et meget snrakt sammenlagt Lommet0rklaede og braettede S10ret noget op for at komme til den lille freidige Naese. Alt dette tog Tid og him traengte lidt Tid. Overfor den gamle Prest havde hun altid talt som en Datter og han havde vaeret ligesom en Far for hende. Ved Tanken paa dette maatte hun f0re Lomme- t0rklaedet helt op til 0inene. Denne nye Presten saa saa ung og forlegen ud, saa hun f01te naesten at kunne tale som en Mor til ham; men hun var ikke ligesom gammel nok til det heller. Hun havde faldt ud af en Rolle uden endnu at have faaet sig anvist en ny; men Prestens venlige Sp0rgsmaal om hvad han kunde tjene hende med fik snart Samtalen igang. Presten maatte rigtig "ondskylde", at hun kom. Men det var nu denne Ludefisk-Suppern, som Menig- hedens Kvindeforening skulde have. Hun var nu lige- som Formand, hun da. Hun havde bestemt modsat sig et blive valgt; men det var ikke Eaad at slippe endda de havde saamange dygtigere Kvinder end hun, for hun var jo bare en simpel Kone og saa var det de Smaa da, den yngste var jo bare to og et halvt. Presten afbr0d hende med at sige, at han havde 38 b0rt, at hun var den dygtigste i hele Kvindeforeningen. Mrs. Thompson maatte absolut benasgte dette. Her havde vi jo denne Mrs. Berven, som nylig var kommet fra Norge. Hun standsede lidt og brugte Lommet0rklaedet igjen. Hun skulde givet meget for at faa h0re Pasto- rens Mening om Mrs. Berven; men ban lod, som ban ikke h0rte det: "Ja, Pastoren kjender vel Mrs. Berven?" "Ja, nei, bar visstnok seet hende. Liden m0rk Kone med skarp Naese " "Skarp Tunge, mener De." Det plumpet ud. Konens Lommet0rklgede standset paa Halvveien. Det var som en usynlig Haand holdt hendes egen Haand vaek fra Naesen nu. "Ja, kanske det ogsaa," lo Presten. "Jeg kjender forresten ikke noget til hende. Det er J0rgine, Mrs. Brooten og flere andre, som bar naevnt Dem saa fordel- agtigt." Mrs. Thompson syntes belt overvunden ved denne Tilstaaelse. J0rgine og Mrs. Brooten var jo ogsaa de, hvis Mening om sig hun satte styrst Pris paa. Og hun frembragte da sit ^rinde. Hun havde nu va?ret ude og solgt Billetter, saa hun ikke vidste, hvad Manden, ban Andrew, vilde sige, naar hun kom bjem. Forresten sagde ban heller aldrig noget, naar det var for Kjerka. Nu havde hun altsaa taget paa sig dette nied Ludefisk-Suppern og ja hun kunde jo ikke sige det saa bestemt; men hvis alle de andre Konerne hjalp til, saa skulde det nok bli Folk. Hun havde solgt over femti Billetter allerede og faat L0fte paa fri Kaffe fra Holm-Storet og F10de fra Olsen-Storet og Sukker og Sm0r fra danske Jensen. En af Konerne havde paata- 39 get sig at bage Lefse og saa havde him L0fte paa otte og tyve Cakes men maatte vel have mindst et Dusin til, ekulde det bli nok. Det var det vaerste, hun kunde taenke, at det ikke skulde blive nok. Hun maatte dog minde om, at man ofte fik Cakes, som det ikke gik an at saette f rem for Folk. Hun skulde vel ikke snakke om andre; men den sidste Festen i Skolehuset, som Mrs. Berven forested, ja, det var kanske bedst ikke at sige noget om det ; men hun havde vaeret saa skamf uld. Hun gjorde det slig, at naar der blev Cakes tilovers, saa var det altid de daarligste og der var jo mange Fattige i Menigheden, som kunde faa dem. Men hun kjendte dem, som s0rget for, at de bedste Cakene blev tilovers altid, og det var nok ikke Menighedens Fattige, som de gik til heller. Presten h0rte velvillig paa hende. Opdraget i en Prestegaard var han altfor vel bevandret i praktisk Me- righedsarbeide til at ville undervurdere en saadan Kone. Det var dem, som fyldte de slunkne Samfundskasser. Og Mrs. Thompson var kjendt som den mest energiske og opofrende Kvinde i hele Menigheden. "Jeg snakker kanske for mye, jeg," sagde hun, idet hendes Blik for tyvende Gang streifet Traadsnellen og Knapaesken paa Bordet. Sort Lintraad kjaere kunde ikke J0rgine engang saette Knapperne i for Presten ? "Kjaere Dem, snak bare vaek," sagde Welde ge- mytligt. "De er en af de taalmodigste til at h0re paa mig. De Gange, jeg har praeket, har jeg altid sect Dem paa Deres Plads, Mrs. Thompson." Konens Ansigt fik et andaegtigt Udtryk. En Kone kunde jo ikke gj0re stort; men det drog sig jo altid til Hdt, naar de lagde sig i det allesammen. "Men der er jo 40 altid enkelte, som ligesom maa staa for det altsammen," lagde him til. Der var nogen ude i Entreen og Pastoren gik ud for at tage imod. Mrs. .Thompson benyttet de faa Mi- nutter til at se sig om. Jo, J0rgine var flink. Ikke et St0vgran nogetsteds. Montro om Presten vidste noget om Surprise-Partyet naeste Aften? Hun kunde have den st0rste Lyst at fortaelle ham det bare for at aergre Mrs. Berven. Den Hundaevelen havde benyttet sig af Anledningen nu, mens hun havde det travelt med Sup- pern. Hun kunde blive saa harm, naar hun taenkte paa, hvad man Tcunde have gjort, hvis der havde vseret mere Tid og ikke det ene slig var kommet lige op i det andet. Nu ja, det fik jo gaa, som det kunde. Det var en snil Prest, en rigtig snil Mand; men det var nu ikke Gamlepresten. Pastor Welde var ligesom saa altfor fin; men saa var ban ligesom saa almindelig ogsaa, saa ingen taenkte paa, hvor fin ban var. Welde kom nu tilbage og Mrs. Thompson kom frem med sit egentlige ^rinde. Det var nu det, om ikke J0rgine kunde faa hjelpe til lidt, hun var nu en af de faa, som var baade rens- lig og havde Haender paa Skaftet. Der var saameget Arbeide med den Ludefisken og hun kunde ikke godt saelge Billetter og staa for det andet alene. Hvis Pa- storen, hvis J0rgine selv vilde da, kunde faa hende til at hjelpe lidt med Ludefisken, saa skulde hun nok klare Resten. Men det var bedst at Presten snakket lidt finsligt til hende om dette og det var bedst ikke at caevne noget om, at hun havde talt med ham om det. Gamle Folk var jo saa vanskelige med sligt. Heri var Presten hjertelig enig med hende og vilde vise hende ind i Dagligstuen lige f ra Kontoret, saa hun 41 selv kunde snakke med J0rgine. Men Mrs. Thompson lod, som hun ikke saa dette. Hun gik f0rst ud i Entreen og derfra ind i Forvaerelset og banket paa. J0rgine inaatte ikke forstaa, at hun havde vaeret paa Kontoret f0rst. Det kunde 0delaegge det hele. Da hun havde gaaet, kom nok en Mand og vilde se Pastoren angaaende den ledige Plads som Janitor. Det rar en st0, alvorlig Arbeider en af Menighedens mest trofaste og mest eksemplariske Medlemmer. Han for- talte, at han traengte Pladsen haardt. Hans Fortjeneste paa Sagbruget strak daarligt til og de havde havt me- gen Sygdom. Selv havde han maerket, at han med Aarene ikke duede til TJdend0rsarbeide om Vinteren. Denne Pladsen troede han, at han kunde klare og det vilde vaere rent en Velsignelse, om han fik en slig Plads. Baade han og Konen havde sammen bedt til Gud, om han kunde vsere saa lykkelig at faa den Pladsen og den mindste Gutungen havde bedt saa vakkert Kvelden f0r, om at Far maatte faa den Pladsen. Hvis nu Presten vilde skrive en Ans0gning for ham og underskrive og hjelpe ham lidt med at faa nogle andre til at skrive paa, saa troede han nok, at det vilde lykkes. Mandens troskyldige og aerlige brune 0ine saa sp0rgende ind i Prestens. Denne sad taus og kunde ikke svare. Han havde jo for lidt siden skrevet under for en vildfremmed Mand, en som troede, at han hjalp ham bare for at faa ham ind i Menigheden. Hvorfor havde han ikke vist ham D0ren? Men det kunde maaske rettes paa. Saa snart han var f ri f ra Kontoret vilde han gaa og bes0ge Brooten. Det var kanske ikke for sent endnu. Han gav Manden sin Haand og sagde: "Det er muligt, at noget kan gj0res ; men mister De Pladsen, 42 saa er det visst min Skyld; men paa et eller andet Vis skal jeg fors0ge at holde Dem skadesl0s hvis jeg kan/' Manden dreiet forlegen sin Hue mellem Haenderne. Ansigtet forraadte tydelig, at han kjaempet med en hastig frembrydende Bevaegelse. Ja, ja " sagde han. "Det faar nu staa i Guds Haand. Men hvad tror De, jeg kan si til Kona og den yngste Gutungen da, naar jeg kommer hjem? Er det noget Haab, tror De?" Det var, som bad han for Livet. Pastor Welde kjendte, hvorledes Hjertet hamret i Brystet. Men kanske det dog endnu var Raad. Jo, det maatte vaere Raad. Det gik ikke an, at Manden gik saa bedr0- vet bort. "Jeg har baaret mig dumt ad/' sagde han; men De kan vaere viss paa, at staar det i menneskelig Magt at skaffe Dem en Plads denne eller en lignende saa skal jeg faa en for Dem." "Tak, Tak! Mange Tak!" sagde Manden nsesten ton!0st. Og saa gik han. Pastor Welde stod og saa efter ham. Han var kommet i et helt Opr0r. Det var, som om han havde gjort ham en blodig Uret og han f01te, at Manden havde forstaat det slig. Og han skridtede et Par Gange op og ned i Rum- met. Han saa paa sit Uhr. Om en halv Time skulde han vaere paa Vei til Brooten kanske han vilde vide Raad. En Kone kom. Hun kastet sig ned paa en Stol og fortalte, at hun var ulykkelig, hun var saa ulykkelig. Hun vidste ikke, hvad hun skulde gj0re. Hun havde bedt og bedt, men hun havde sligt et Kors at baere. Welde spurgte deltagende efter, hvad det var, som feilet hende. "Main min vi it la mae aelsk Jesus !" brast hun ud paa et bredt Tr0ndersk. Det kom aom en Eksplosion og 43 en hel Del kom fossende efter: "Itte toler hain e her, aa itte at e syng, aa itte at e laes e Gudsord el priser min Herr* aa Fraelser. E veit it ka e ska gjer." Og hun ramsede videre. Hun var ung og ganske vakker og den store Taare- flom, som ledsaget Ordene, gjorde Pastoren belt befippet. "Nei, nei, tag nu ikke slig paa Vei min gode Kone, det kan vel rette sig det maa vel rette sig, kjaere Dem, De maa da forstaa Konen blev belt hysterisk og begyndte at raabe: "0, Fraelsermand, hj01p meg, hj01p meg!" Presten var naesten bange, hun skulde daane af og vimsede belt hjelpe!0s omkring hende og spurgte, om hun vilde have lidt Vand. Han skjaenket i et Glas fra en Karaffel. Hun blev siddende og smaahikste, som et Barn, der bar havt en Skrigetur. Presten taenkte f0rst at faa J0rgine ind; men saa bad ban Konen reise sig og saa f0rte ban hende bort til den aabne Verandad0r, hvorfra man kunde se udover en stor Del af Byen. Me- ningen var, at ban skulde faa hende til at saette sig ned der for at faa frisk Luft. Hun hikstede fremdeles. "Saet Dem herude lidt," sagde ban tr0stende, og da ban i det samme saa Syrenerne i Haven, saa sagde ban : ''Saet Dem nu her og se paa de vakre Blomsterne mine. Pluk med Dem, saamange De vil og pr0v at vaere overbaerende med Manden Deres. Hvad Gud bar sam- menf0iet vil ban ikke adskille. De faar pr0ve at elske Jesus slig, saa Manden Deres ogsaa kommer til at elske ham." "Nei, hain blir vaer' aa vserV' Ved disse Ord brast Fruentimmeret igjen i Krampegraad og ka- stet sig lige ind til Presten, som om hun vilde falde. Han fik en F01else af noget b!0dt, vaadt og vaemmeligt, som vilde kline sig ind paa ham. Han f0rte hende til- 44 bage til Stolen og fik sat hende ned. Han maatte be- kjaempe sin TJvilje og finde paa noget tr0stende: "Er Manden Deres slem mod Dem da?" spurgte ban. "Nei hain e so snil, som no'n Main kain vaer 5 ; men hain vi if h0r' paa mae." "Kan De ikke lade vsere at plage ham da?" "Nei de kain e it," hulkede Konen. Presten gik hen til D0ren og raabte paa J0rgine. "Du faar ta dig af denne Konen," sagde han. "Jeg er nok kommen til det samme Resultat som "Main" hendes, "e vi' it h0r paa a," sagde han halvh0it og med en uvant Bitterhed i Stemmen. Efter J0rgines Ankomst syntes Konen mserkelig fort at komme i Folderne igjen og lidt efter tog hun kjaekt Farvel og feiet afsted som til et Godt- kj0bssalg. Men Presten var hun sint paa hnn, kanske den eneste Kvinde i hele Menigheden, som havde fundet Jesus. Uden at vente paa sin Aftensmad drog Pastor Welde afsted for at traeffe Brooten og tale med ham om clen ledige Janitorplads. Han traf ham i Haven og gik lige 10s paa sit Emne. Han havde forstaaet, at den Mand, som de havde skrevet paa for, var ganske drik- faeldig og nu var det Thorvald Larson, Brooten kjendte ham sikkert, som vilde have Pladsen. Han gjentog, hvad Larson havde sagt om sin Helbred og om sine og Konens B0nner og den vesle Gutten deres. Han talte sig belt \arru. "Du er Forretningsmand og bar Greie paa alt muligt du maa finde paa noget, saa vi faar gjort om igjen dette. Jeg f01er, som om Larson er den rette Mand for Pladsen og at vi burde have hjulpet ham. Jr*g vidste slet ikke, at den andre Manden var drikfael- dig og stolede paa dig," sagde han. 45 Bank0r Brooten tyggede betgenkt paa Merskum- snadden. "Jeg vidste netop godt, hvad jeg gjorde," sagde han. "Manden er h0it anskreven i Byens st0rste Woodmen Loge, som benytter vor Bank. Han har bety- delig politisk Indflydelse i sit Ward og saerlig blandt den Klasse, hvor du og jeg ingen Indflydelse har nemlig hos Saloonfolkene. Jeg kan intet gj0re for Larson nu, det er plat umuligt. Han er en bra Mand, meget bra Mand, men han kommer ingen Vei, bare Fattigdom og Sygdom og Klager og ikke Spor af Indflydelse. Jeg taenker vi la'r det staa, som det staar." "Saa maa jeg pr0ve alene," sagde Presten bestemt. "Ja, gj0r du det," svarede Brooten med et let Anstr0g af Haan. "Men husk nu, at dit Navn staar der sammen med mit og naar det iJcJce staar der, saa staar mit der alene, istedetfor at de kunde staa sammen." "Ja, men vi burde da anbefale den bedste af de to." "Den jeg skriver under for er altid den bedste, Pastor Welde/' - "Du mener den bedste for dig, Brooten." "Netop saa ja." "Og du vil holde mig undskyldt, om jeg gaar og gj0r Nar af mig selv og pr0ver at gj0re det, som jeg tror er rettest." "Well ja, hvis du tror det er Ret at gaa tilbage paa din egen Underskrift saa, ja saa er der intet mere at gj0re ved den Ting." Pastor Welde stod allerede ved Havelaagen. "Goodby, Mr. Brooten." "Good luck to you, Welde." Bank0rens brede Skikkelse var allerede paa Vei op Trappen. Pastor Welde tog Veien til Wardets Skolekommis- sser. Denne var en Tysker, en forhenvaerende Saloon- holder, som nu drev med Kj0b og Salg af faste Eien- domme og f ors0gte at vinde Agtelse blandt Folk. Hans Valg som Skolekommissaer var et betydeligt L0ft. Han 46 blev meget glad ved at se Presten og endmi mere, da denne kunde tale Tysk med ham. Welde forklarede Situationen og Kommissaeren var maerkelig enig med fcam, at en drikfseldig Mand ikke burde have en slig Stilling. Han var meget im0dekommende. Wel- des fine Vsesen og hans ulastelige Tysk imponerede. Han havde ogsaa tsenkt paa, om det var klogt af ham at faa ansat en Mand, som drak, naar han selv havde vseret Saloonholder. Inden hans tykke Hjerneskal laa en noksaa klar F01else af, at han maatte rehabiliere sig ved at holde sig inde med Presterne. Han lovet at forelaegge Sagen for Boardet og dette L0fte gav han paa en Maade, saa Welde i sit stille Sind opsendte en Takkeb0n til Gud, da han var paa Vei hjem. Paa Hovedgaden traf han Manden, som havde vaeret paa Kontoret om Eftermiddagen. Han kom netop ud af en Saloon og hilste Presten med en stor og ust0 Gebserde. "Hello, hello, hello Pastor Welde, Knappan sit i ennaa," lo han. "Jeg ska joine Menig- heta, for no'nsteds maa en h0re te, har jeg lovt det, saa staar det fast som Fjeld aa "Kidsen" "Har du Papiret endda?" spurgte Presten. "Yes visst, ja da. Her er det." Han trak det op af Lommen og slog Presten gemytlig paa Skuldren med det, saa det klaskede. "Dom Knappan," lo han, "dom Knappan, jeg maa le." Pastor Welde aabnede Papiret og fandt under sit og Brootens N"avn en Eaekke Saloonholdere, som havde imderskrevet. Hurtig tog han sin Blyant og streget over sit Navn og foldet Papiret og gav Fyren det til- bage. "Tak ska du ha Pastor," forsikret Manden ding- lende. "Har jeg sagt, at jeg skal joine, saa skal jeg joine Fan i Helv ." Presten var allerede langt borte og Manden saa det. Traet kom han hjem. J0rgine begyndte at saette frem paa Bordet. FEMTE KAPITEL. Den unge Prest var bleven modtaget med mange For- ventninger i den store Menighed. Der var som i de fleste Bymenigheder en fornem Klik, som gjorde sikker Eegning paa ham, fordi han var saa korrekt i sin Op- traeden. Der var ogsaa en Del, som f01te sig tilsidesat af de "Fine" og som med Glaede havde set, at Presten ikke gjorde Forskjel paa Folk. Saa var der et liberalt Element, som 0nsket at tilh0re Menigheden af Forret- ningshensyn, for at vaere med i en staerk Organisation eller blot fordi de som Norske vilde st0tte Menigheden og st0tte sig til den. Religion kunde 30 ikke skade og det var respektabelt at gaa i Kirke. Men de 0nsket ikke at Isegge staerke Baand paa sig. Maendene bes0gte Saloonerne og Kvinderne Theatret og de Tinges For- r-0ielse bestod mest i de offentlige Bailer, som gik i et Kj0r. Dette Element var meget staerkt. Saa var der en liden Klik af Udvalgte, som holdt sine B0nnem0der og Vidnem0der. De Liberate regnet paa Presten, da han var set med Cigar og det endog var fortalt, at han havde sagt, at han ikke ansaa Kortspil at vaBre mere Synd end alle andre Slags Spil, der brugtes til Tids- fordriv og Selskabelighed. Men de, som var "udvalgte," de gjorde ogsaa Regning paa ham. De havde skj0nt 48 det, naar han bad. Kigtignok skrev han sine Praekener ; men han lagde ikke al Vaegt paa Troen og Daaben som den gamle Prest. Han talte om Jesu Kjaerlighed til fattige Syndere og det Sprog forstod de og neppe nogen anden i Menigheden, troede de. Paa Garfield Avenue f0rtes en hidsig Kamp. Der boede nsesten bare Norske. Og det var ikke den Avenue alene men ogsaa de tilst0dende Gader. Naar Garfield Avenue blev f remhaevet, saa var det, f ordi det var den fineste Gade i dette Str0g og der boede Mrs. Andrew Thompson og Mrs. Nils Berven vilde nogen, som fulgte godt med, have sagt. Det var engang for et halvt Snes Aar siden - at Gaden ikke var saa pen. Husene laa umalte og med nedtraadte Trapper. Hist og her var et Hul i en Vin- duesrude tilstoppet med en tyk ulden Gamlelands- str0mpe. I Gaden legte lyshaarede skidne B0rn og Ko- nerne haengte over Gjaerderne, hvormed de Norske altid vidste at omgive sine Huse. Jo elendigere Husene des solidere Gjaerderne det var Eegelen. Stelte Manden med noget rundt Huset, saa var det altid Gjaerdet. Fik Ungerne Prygl for noget, saa var for at ride paa Gjaer- det. Saa en vakker Dag flyttet et Par Nygifte ind i et af de daarligste Huse i Gaden. Konen var liden af Vaekst men trind og geschaeftig. Hun var fra Crawford County og var f0dt i Wisconsin. Hun snakket Norsk og Engelsk lige ustandselig og det gav Vaegt i Gaden, bvor de fleste Koner bare forstod Norsk. Men det vakte Forbauselse, da Manden begyndte at rive Gjaerdet ned. Alle troede f0rst, at han vilde stelle paa det. Istedet rev han det ned og begyndte at 49 hugge det op til Kj0kkenved. Konen var med og diri- gerede. Saa kom ban slaebende med nogle Plankestyk- ker og erstattet et Par raadne i Fortouget udenfor Huset. Konen stod ved og dirigerede. Der blev Snak om dette. Mrs. Thompson havde sect paa Naboens Fortoug tilvenstre, som var livsfar- ligt. Nabokonen tilh0ire havde lagt Maerke til dette Blik og kom over for at gj0re Mrs. Thompson opmserk- som paa det, som hun dog vidste, hun havde seet alli- gevel. Konen med det daarlige Fortoug saa disse Blikke og samme Aften blev der lagt store Planer om nyt Fortoug i Huset tilvenstre. Snart kunde tre Koner komme sammen og snakke lidt og saa sivet det videre og der blev en almindelig Bevsegelse for at faa Fortou- gene istand. Saa grov Andrew Thompson en stor Grav ude paa Lotten og samlet deri alle gamle Blikkander, knuste Glasstykker og gamle St0vler som havde lagt og slaengtes omkring og dsekket det til. Nabokonen til- venstre var nu paa Vagt, saa hendes Mand kunde be- gynde naesten samtidig. Nabokonen tilh0ire blev sint paa den tilvenstre. Hun gjorde rent Bord og sagde, at hun havde taenkt paa det samme selv og saa gjorde hun Arbeidet den naeste Dags Formiddag og raget hele Bag- gaarden, og medens B0rnene moret sig med en Bonfire, kunde hun f ortaelle Mrs. Thompson, at de fleste Konerne (Jeromkring var saa sladderagtige, at man maatte passe sig. Og de laerte at "passe sig" baade den ene og den anden. Det er langt saligere at snakke om andres Feil end at faa sine egne Feil snakket om. Og gait vilde det blive, om ikke saa var. Det er f0rst naar ens egne Yinduer er blanke, at en med nogen Klein kan snakke om Naboernes skidne Vinduer. Der er jo en Maengds 50 Synder og Mangier, som den verdslige Lov ikke bryr sig ora. "Sladderen" er en i det store og hele noksaa paalide- lig Domstol. Den skarpe Tunge er Politi i Baggaarden og i Selskabssalen og er bedre end sit Rygte. Ve den Gade, den By, i hvilken enhver bar nok raed feig selv og sine og hvor ingen aergrer sig over nogen og finder Ord for det. Mrs. Thompson fik stor Anseelse. Naar en af Konerne skulde have en irsk eller tysk Kj0rekarl, som kom med Varer, udskjaeldt, saa tyede de til hende og bun skilte sig fra slige Hverv storartet. Hun kunde graede af Sinne over en Bushel daarlige Poteter, som var leveret af en Tysker til en Bergenserkone, som boet et helt Kvartal laengere nede i Gaden, naar hun fik i Opdrag at vaere Tolk. Hun kunde oversaette baade Or- dene og Graaden, saa det snarere vandt end tabte. Der laa en hel Del Intelligens i denne Gade, som hverken Menigheden eller det borgerlige Samfund havde nogen Brag for. Det var denne, som Mrs. Thompson fik sat i Bevaegelse, og Gaden fik Ord for at vaere et Slad- derstr0g og Mrs. Thompson Str0gets vaerste Sladder- kone. Alle syntes det var stygt og alle ford0mte Slad- deren. Imens gik den sin stille Gang og forbedret For- touge, istandsatte Trapper, vadsket Vinduer og fik B0rn d0bt og sendt paa Skole. Det drivende Motiv var kan- ske det, at "ingen skulde f aa det at sige" o. s. v. ; men Eesultaterne var lige gode og Garfield Avenue blev om- sider et af de mest respektable Str0g i Byen. Husene blev 10ftet fra Grunden og h0iere Mure sat under. Der blev bygget og malet og Saloonen borte paa Cliftons Hj0rne mistede Kunde efter Kunde og naar Garfield Avenue t0mte sin Beholdning af norsk Anstaendigheds- f01else ind i Kirken, saa blev Kirken fuld. Kom der 51 noget iveien med Garfield Ave., saa stod mange af Kir- kens Stolerader tomme. Nu sad de fleste Norske godt i det i Garfield Avenue Str0get og maatte regnes med. Husene laa vakre og velstelte og fortalte intet om det ofte vidunderlig fint udtsenkte Diplomati, som holdt det hele paa et saa h0it Niveau. Kvinderne var saa intel- ligente, at de laeste i Livets egen Bog. Nabokonen var interessantere for Hustruen end W. J. Bryan eller Theodore Roosevelt for Manden. Et griset eller umo- ralsk Hjem i naeste Kvartal interesserede hende mere end Belgiernes Fremfaerd i Kongo. Og him havde den Tilfredsstillelse, at hendes Harme havde Virkning. Det var ikke altid Tilfaelde med Manden, naar han indigneret laeste sin Chicago-Avis. Kvinderne vedblev at f0re Opsigt med hverandre og hvis Maendene havde gjort det samme, saa vilde de maaske have naaet den samme moralske H0ide som Kvinderne. Naar Menigheden skulde foretage sig noget med Forslag i, saa maatte Mrs. Thompson staa i Spidsen for det. Hun sled saa haardt med Fester, Tilstelninger og Kvindeforeninger, at der tilsidst vokste op endel Mis- imdelse om hende men ikke stserk nok til at omstyrte den Kjendsgjerning, at uden Mrs. Andrew Thompson, saa gik det ikke, som det skulde. Omsider flyttet en Nykommerfamilie ind i Huset over Gaden. Flyttevognen blev m0nstret af skarpe og erfarne Blikke, eftersom den rullet op gjennem Gaden. Af Bohavet forstod de straks, at der vilde blive aabnet Fiendtligheder. Et nyt Piano og en Bundt graa forpju- skede Sengklaeder og en istykkerslaat Vaskemaskine. Noget fint og noget Skrab. Havde Konen vaeret, som hun skulde vaere, saa havde hun bundtet Sengklsederne ordentlig op i et Lagen. R0rstole med Hul i Saederne og 52 saa en kostbar laederbetrukken Lsenestol : Fant, som vilde vaere fin. Mrs. Thompson vogtede n0ie paa sin nye Nabo bag Gardinet. Hun vidste, at Manden hed Berven og var Kontorist f ra Norge og at de var f ra Kristiania og havde boet i Minneapolis en Tid. Kristianiafolk, hun havde nok h0rt om dem. Kneben med Mad og flotte i Klseder. Imidlertid maatte her demonstreres. Naeste Vadskedag gik alle Familiens bedste Underklaeder i Vadsken og de solide og tildels endog meget kostbare Klaeder blev hsengt slig, saa de faldt i 0inene. Jo, jo men! Det gik, som hun havde taenkt. Mrs. Berven tog ned Klsedessnorene sine og spaendte dem mellem Kj0kken-Svalen og Vedskuret, saa Mrs. Thompson ikke kunde se Klaederne, hun haengte ud. Det var nok den Slags Folk da alligevel. Hun maatte over til Nabo- konen til Mrs. Berven for at faa et M0nster til en Bluse for en af Smaagutterne. Fra den Kones Kj0k- kenvindu havde hun god Udsigt over Bervens Baggaard. Jo, det var nok det. Der haengte hele Filledommen : Str0mper med Huller i og Underklaeder, som var bare Traser. Ikke Maerke efter en Stoppenaal, saavidt hun kunde se. Jo, hun havde nok taenkt sig det. Med M0nsteret i Haanden forsikret hun Konen at hun godt kunde gaa ud Kj0kkenveien. Denne f0rte lige forbi Bervens Vinduer og et eneste Blik overtydet hende om, at M0blerne endnu paa tredie Dagen stod Hulter til Bulter, som Flyttemaendene havde sat dem. Dette det f0rste store Slag var som en Artilleri- kamp og blev udkjaempet paa Distance uden at der var faldt et Ord mellem nogen af dem. Det var som sagt Vadskedag og som usynlige Traade f0rte Tanken videre, saa kom smukke og hele 53 Klseder ud paa Snorene og det bedste, Konerne havde, blev haengt slig, at Nykommerkonen skulde se dem. Naboersken tilvenstre havde en drikfaeldig Hand og var meget fattig; men hun haengte Mandens og B0r- nenes velstoppede og vellappede T0i slig, saa det flagrede lige over Bervens Gjaerde. Slig demonstrerede hun og alle de andre. Mrs. Berven blev baade r0d og bleg, baade kold og varm. Slig vilde de ikke behandlet en Kone i Rusel0kveien i Kristiania. Fillerne hendes hang der beleiret paa alle Kanter af anstaendige og smukke Klaeder. Mandens hullede Str0mper og B0r- nenes trasede T0i anklaget hende. Underbuksene til Manden saa ud, som Admiral Cerveras Skibe efter Sla- get ved Santiago. De fortalte paa sin Maade, at Man- den var en flittig Kontorist, der sad altfor meget og at Konen ikke sad nok. Rundt om flagrede Properheden og Anstendigheden og peget Fingre ad hende. Mrs. Berven havde nok sect, hvorledes Konen over Gaden havde haengt ud sit fineste T0i og saaledes, at hun skulde se det. Der kom Regn og de andre lod sit T0i haenge ude ; men Mrs. Berven samlet i en opr0rt Sinds- stemning det vaerste ind om Kvelden, efter det var ble- ven m0rkt. De skulde ikke gotte sig en Dag til over bende. Hun kunde t0rke i Kj0kkenet. Den naeste Eftermiddag stod hun i fuldt Puds ude ved Grinden og ventet paa noget. Man kunde forstaa det paa den Maade, hvorpaa hun uafladelig keg op ad Gaden og knappet Handskerne og var utaalmodig. Hun havde et sort moderne Silkeskj0rt paa og et fint gar- neret Bluseliv og Klokke og Guldkjaede om Halsen. En stor Broche gjorde meget af sig ; men allermest f aldt Hatten i 0inene. Den var uhyre stor og med to lange Strudsfjedre. Da den eller det, hun ventet paa, ikke 54 kom, saa gik hun stolt og med en fin dameagtig Sving paa sig langsomt og majestaetisk opad Gaden uden at se hverken tilh0ire eller venstre. Da hun vel var kom- men ud af Synsvidde gik hun til Banken, hvor hendes Hand arbeidet. Mens hun var der, fik hun pludselig ondt og holdt paa at beevime, saa Brooten maatte kj0re hende hjem i sit Automobil og Manden fulgte med. Hun var meget daarlig men rettet betydelig paa sig, da de naaet Garfield Ave. og var ganske kjffik, da hun steg ud og Manden f0rte hende ind i Huset. Da hun kom ind blev hun helt bra og sagde triumf erende : "Nu kan de Sladderkjserringerne ha det igjen for Umagen." Og da hun senere saa dem to og tre i Samtale, saa blev hun aldeles rask. Efterpaa var det ikke vanskeligt at faa Forbindelser for hende. Tiden gik og Mrs. Berven blev en Magt i Gaden. Der skulde gives en Ludefisk-Supper af Menig- bedens Kvindeforening. Ideen var kommet f ra Mrs. Berven. I Minneapolis havde Menigheden havt en Ludefisk og Lefse Supper, som havde indbragt over Hundrede Dollars. Det, som var Norsk, var paa Mode. Mrs. Thompson havde ikke nogen speciel Forkjaerlighed for Ludefisk eller Lefse. Hun havde udtalt sig i den Retning. Dette Land var Amerika og man kunde ikke godt ssette den klissede og ildelugtende Ret for Tyskere og Amerikanere. Hun kunde heller ikke sige, at hun syntes Lefse var saa forfaerdelig god. Hendes Far, som var opvokset i Norge, havde talt om Lefsen paa en Maade, som om det gik an at leve godt og lykkeligt og d0 salig uden den. Mrs. Bervens Tilhaengere havde m0dt rustet paa Kvinde- foreningens M0de. Men da Mrs. Thompson saa, hvordan 55 Stemningen var, saa havde hun klogelig st0ttet For- slaget om en Ludefisk-Supper. F01gen var, at hun som saedvanlig blev valgt til Formand paa Kommitteen, der bestod af Mrs. Berven og et halvt Dusin andre Koner. Det var rent maerkeligt, at det skulde lage sig slig; thi det var jo naesten selvsagt, at Mrs. Berven skulde vseret paa denne Kommitte hun, som havde arbeidet ivrigst for det. Men Kommitteen var slet ikke valgt tanke!0st, som naar Maendene undertiden vaelger Kommitteer. Hensigten var at slaa alle Rekorder ved at sarnie de bedste Kraefter og faa de ledende Elementer i Kvinde- i'oreningen repraesenterede. Med Mrs. Thompson og Mrs. Berven f ra Garfield Avenue, saa var den hele Haer samlet derfra og det var en Haer, som ikke var at sp0ge med. Men Mrs. Berven graed sine modige Taarer, fordi Mrs. Thompson ogsaa nu var Formand. Endog den nye Prest havde laert sig til at sige "den dygtige og energiske Mrs. Thompson." Hvad vidste hun om Lude- fisk og Lefse? Hvad vidste hun? Mrs. Berven spurgte sig dette flere Gange og kom til at tenke paa flere af Kommitteen om hvilke dette Sp0rgsmaal med Rette kunde gj0res. Under den forudgaaende Diskussion var man kommen ganske vel paa det Rene med hvem det var, som havde nogen Greie paa det, De fleste af Konerne var fra Kystbyer i Norge, hvor man spiser Fisken faersk og kun kjender Ludefisk af Navn. Det var B0nderne, som heist brugte Ludefisk og forstod sig paa at tillave den. Og saa daemrede for hende en stor Plan ; men hun maatte gaa forsigtig tilvaerks. Bergenserkonen laengere nede i Gaden busede ret ud med det, da Mrs. Berven ad lange Omveie ved Efter- 56 middagskaffen var kommet til det Resultat, at Mrs. Thompson nok skulde faa ^Eren, mens de, som var yngre i Menigheden, skulde gj0re Arbeidet. "Lat hinne gjera det sj01 ok ta Skammen", havde hun sagt. Mrs. Berven havde tysset paa hende og f ors0gt at faa hende til at love at hjelpe ; thi hun kunde umuligt gj0re noget i den Tid, da hun ventet sin S0ster i Bes0g fra Chicago. Og da hun samtidig kom til at taenke paa alle de Kraenkelser, som Mrs. Thompson havde tilf0iet hende, saa faldt Taarerne saa stride, at Bergenserkonen halvt blindet dyppet Kavringen ved Siden af Kaffekoppen og hun kunde med N0d frem- stamme det: "Eg ska si dokker noket eg", hvormed hun indledet sine Tr0stegrunde. Og Mrs. Berven fik travelt de kommende otte Dage. Der blev drukket meget Kaffe og fseldt mange Taarer. Mrs. Thompson anede ingen Fare. Hun skulde sselge et halvt Hundrede Billetter paa egen Haand, tinge paa den Cake, som traengtes til Kaffen og s0rge for at faa baget Lefsen. Naar dette blev gjort af hende alene, saa var det ikke mere end billigt, at de andre s0rget for at faa b!0dt Fisken. Som Kommitteens Formand paalaa det hende at arrangere og f ordele Arbeidet. Men pudsigt var det. Nu, da der bare var vel fjorten Dage igjen til Supperen og hun skulde saette sin Slagplan ivserk, saa haendte det maerkelige, at alle vilde saBlge Billetter, alle vilde tinge paa Kager og de fleste kunde bage Lefse, om det trsengtes; men Fiskebl0d- ningen vilde de ikke paatage sig. Mrs. Berven ventet sin S0ster i Bes0g og Fisken maatte passes saa n0iagtig, Mrs. Olson havde ingen Kgalder og Bergenserkonen tog 57 Gud i Himmelen til Vidne paa, at him ikke vovet at paatage sig en saadan "skraekkelig Ansvarlighed". Andre tilstod ret og slet, at de ikke forstod sig paa det. Hvis nu bare Mrs. Thompson ikke havde idelig gjentaget, at hun nok kunde gj0re det selv, men at him ventet, at nogen anden kunde gj0re det, naar hun gjorde alt det andet. Hun kunde jo umulig, nu da hun havde taget Ledelsen paa sig, indr0mme, at hun havde taget sig Vand over Hovedet. Hertil kom, at hun straks skj0nte, fra hvilken Kant Vinden blaeste. Mrs. Berven eller "Fru Kontorista", som hun kaldte hende, havde gjort mange Udflugter i de sidste Dage og hun havde nok maerket sig, at hun gik og bar frem og tilbage de samme Pakker, som om hun havde vaeret i Byen. Mrs. Thompson f01te, som havde hun braendt Broerne bag sig. Der var maaske Koner i Menigheden, som gladelig vilde hjelpe med dette; men hvorledes skulde hun faa opsporet dem uden at r0be sit eget Ubekjendtskab til denne Ludefiskgreien. Det var denne Tilstaaelse, som Mrs. Berven og Bergenserkonen og de andre nu gik og ventet paa og glsedet sfg til. Det var i denne Kattepine hun havde henvendt sig til Presten og Prestens J0rgine. I Prestens Kj0kken havde Mrs. Thompson en lang Samtale med J0rgine og Talen drev helt naturligt ind paa Ludefisk-Sp0rgsmaalet. Ludefisk og Ludefisk var to forskjellige Ting, forklaret J0rgine. Hos Pastor Wangel af Synoden havde de havt den aldeles nydeligste Ludefisk men den hos Mlsen af Forenede Kirke var ja tal bare ikke om det; men Fruen maatte ha sin egen Vei og Nilsen, Stakkar . "Hun lod den kanske ligge forlaenge i Luden, der er mange, som gj0r det," vovet Mrs. Thompson forsigtig at indskyde. "For laenge i 58 Luden aa nei da, det gj0r jo ingen Verdens Ting, om den Jigger laenge i Luden. Blir den for staerk, saa kan den jo vandes ud igjen." Mrs. Thompson ind- r0mmet dette ; men hvad hun havde taenkt paa, var det, at mange brugte Luden saa altfor staerk. Men J0rgine blaeste ad det. Folk maatte da se, naar den blev r0dagtig, at Luden var for staerk. Det var ingen Sag at se det og spaede den op. Nei Tingen var den, at hos Wangel lavet de sin egen Lud. Bare slog Vand paa en B0tte halvfyldt med Haardvedaske. Det var Lud det. Mrs. Thompson gjorde et lidet Hop paa Stolen. Saa Gud- skelov havde hun da faaet Eede paa det. "Ja", svarede hun, "hjemme i Crawford County taenkte vi jo aldrig paa at kj0be saadant som Lud. Vi brugte altid saadan Lud. At Folk ikke vidste sligt, som jo alle burde vide. Men nu blev det jo slig, at alt skulde kj0bes paa Storet. J0rgine syntes ogsaa, at dette var gait og havde naer kj0rt Samtalen ind paa en helt ny Bane, da Mrs. Thompson gjenoptog Traaden ved at fortaelle, at en Kone paa Garfield Ave. havde skjaemt bort sin Ludefisk ved at laegge den i Lud f0rst. Men da lo J0rgine, saa Mrs. Thompson skj0nte, at det var rispende gait og lo med, saa hun holdt paa at spilde Kaffekop No. to og maatte saette den fra sig. Ganske naturlig kom hun til at sige, at den Frue, som hun tjente hos i La Crosse, da hun var Pige, lod Fisken ligge i Vand hele otte Dage, f0r den kom i Luden. "Det var nok bra laenge ogsaa det da", sagde J0rgine. "Ja visst var det saa," sagde Mrs. Thompson. "Jeg sagde til hende, at tre fire Dage var tilstraekkelig ; men hun vilde ikke h0re paa mig." Mrs. Thompson blev helt glad, da J0rgine svaret, at heller ikke hun vilde taenke paa mere end fire Dage. Det var nok ikke for Ingenting, at Mrs. Berven havde fortalt JVe:r-Z)00r-Nabokonen, at hun altid lod Fisken ligge i Lud en otte Dages Tid, f0r hun b!0dte den i Vandet. Efterat hun havde godtgjort for J0rgine, at hun var ret vel bevandret i Ludefisk-Mysteriet, saa var det forholdsvis let at bede om hendes Hjelp paa Kom- mitteen. Der var jo endel Koner, som bentud ikke var skikket til at stelle med Mad, da de var saa urenslige og ikke havde nogen Greie paa nogenting. Og her vilde komme mange af de fineste Amerikanere. Men disse Konerne kunde gaa derhjemme og rode og vaere avinds- syge og snakke paa andre det kunde de og da isaer om Folk, som var lidt tilaars. J0rgine lovet meget beredvilligt at hjelpe, hvis Presten kunde undvaere hende, det var hun dog ikke aldeles sikker paa og ikke Mrs. Thompson heller. Mrs. Thompson vandret hjem med en seierstolt Mine. Selv om J0rgine nu skulde slaa feil, saa havde hun faaet Rede paa alt, hun beh0vet at vide og det kunde haende, at Fru Kontorista skulde faa baere den lange Naesen sin i en Klud alligevel. SJETTE KAPITEL. Bet var tidligt paa Formiddagen og Pastor Welde sjokkede omkring paa Gulvet. Han havde paa sig en gr0n Sloprok med r0de Silkesnore. Haaret var uredt, han havde ikke vasket sig endnu. Det var den lykkelig- ste Del af Dagen, f0r han vasket sig. Med Morgentoi- lettet gjort, saa var han Prest igjen. Men saalaenge han 60 endnu var i Sloprok og uvasket, saa var ban et alminde- ligt frit og uafhaengigt Menneske og Altmuligmand i Huset. Han var Bogelsker som sin Far og nu holdt han paa at ordne B0gerne i Boghylden. Hvergang han fik nogle nye, saa fandt gjerne en hel Omflytning Sted. Han havde allerede et praegtigt Bibliothek. Han gik og ilyttede B0ger f rem og tilbage og ordnede Hefter. Imens nynnede han paa en Sang, som han selv havde sat en Slags Melodi til. Det var en dansk Folkevise, som han havde fundet oversat til Nynorsk i en Sangbog. "Nys munde det regna so saare, Og det dryper af Trae og Run; Vind og Stein, Furugrein hev deg rivet, Dei hev slitet di Kaapa isund." De sidste tre Linier af Versene, der skal vsere Svar paa de fire f0rste, nynnede han i et lettere og raskere Tempo : "Urn det regnar og snor, Um det stormar af Nord, Uti Hugen so leika dine Ord." Han havde bare laest denne Sangen en enkelt Gang og saa havde den klamret sig fast til ham eller kan- ske han til den. Og saa var der bleven Melodi paa den, hvor ialverden den var kommet fra: "Eg kan sjaa det paa Augom so klaare, At du nyst gjekk og Taarorne gret; Regn og Vind, Sorg i Sind, Graat i Auga, Du, som heve den Hugen so lett." Saa standset han pludselig. Maggie, Maggie ! Hvor var hun nu ? Sad vel og malet paa et Atelier nogetsteds i Paris og nogen anden sad bagved og fulgte med 0inene de smaa Farve- klatter, som Penselspidsen dyttede paa Laerredet, 61 "Kvar den Taara, som fall, Og so Fagnaden all, Heve du daa aleine uti Void." Det var forresten maerkeligt med det. Han min- dedes, hvorledes han og to andre Studenter havde gaaet til hendes Atelier for at bestille et Maleri af en af Lae- rerne, der snart skulde feire Femogtyveaars Jubilaeum. Hun havde allerede den Gang et Navn. Saa var han senere kommet tilbage med Fotografierne. Han huskede, hvorledes hun havde bedt ham komme igjen med Besked om Professorens Haarfarve, Teint, o. s. v. Alt skulde han bringe Besked om. Han maatte vsere tilstede for at hjelpe hende og retlede, saa Ligheden kom frem. Disse dumme Studenterne havde jo kommet paa den Galmandstanke at faa et Billede malet, uden at Pro- fessoren skulde vide noget om det. Han havde saa- inangen Gang siddet i det lyse Atelier han husket hende bedst, som siddende foran Staff eliet. Han min- dedes ogsaa den seiersikre Maade, hvorpaa hun berettet om sin paataenkte Pariserfaerd og vordende Ber0mmelse Planer, som absolut maatte lukke ham ude. Presten blev staaende med en Bog i Haanden. Hans brede Barm haevet sig tungt under Silkesnorene, det var for at gj0re ham Pinen kort, at hun havde op- f0rt sig slig hin Aften efter Festen. Det var rigtig, hvad hun havde svaret. Han skyldte hende stor Tak for det Lys, hun havde gydt over hans Tilvaerelse. Det var baade Lys og Varme. Varmen kjendte han endnu, om Lyset var borte. "Kor du gjeng, paa din Veg vil eg breida Kvar ein Blom, kvar eit angande Blad. Fugl paa Grein, kvar og ein vil eg beda Skulo kveda og kvitra deg glad." 62 Ja, det var nok bedst, at det gik, som det gik. Han i-avde skrevet og bedt om et Afslag saa bestemt, at ban ikke kom til at bygge Luftkasteller, at ban vilde faa en Gjerning, som vilde laegge belt Beslag paa ham, en, som ban ikke kunde udf0re ret, hvis ban vedblev at bygge Luftkasteller. Han havde jo forstaaet, at bun ikke br0d sig saa meget om ham, saa ban igrunden ikke havde n0dig at faa det skrif tligt ; men det var saa greit at have svart paa hvidt for ham. Dette havde ban faat og - - alligevel bygget ban Luftkasteller, som bun flyttet ind i. Eet som det var, saa ban noget, som skulde males og hun skulde male det. Han skulde udpege det for hende. Men det var vel slig, det skulde gaa. Hun havde sit Kald og ban sit. Han havde forresten aldrig pr0vet at taenke sig hende som sin Hustru hun, borte i en mindre By som M0nsterkone i en Kvinde- forening et Maal for sinte Madammers Vid og Vrang- hed -- snud op og ned og vraengt ud og ind paa som Prestekone i en norsk Menighed nix! Det var nok bedst som det var ! Javisst var det bedst. Hans Blik vandret hjelpe!0st og tungt om i det store Kontorvaerelse, hvor ligesom alt med et blev hult og tomt. Jo, det var nok bedst. Det kunde ikke vaere anderledes, "J0rgine !" Han drev lige ud i Kj0kkenet. "J0rgine !" "Du faar la mig faa en Kop Kaffe af dig. Den Nilsen-Kaffen. Glem ikke det. Den derre Wangeln kan beholde Skvalet sit. Vi holder os til den andre, vi." J0rgine rystede paa sit graa Hoved. Hun lo. Der 63 var to Slags Prester. Den ene Slags var saadanne som Wangel af Synoden og Nilsen af Forenede Kirke, og det andet Slags var slige som Pastor Welde, som igrunden bare var Prester, naar de havde Prestekjole paa. Men hun tog sig brat igjen. Der var jo ogsaa to Maader at bed0mme Presterne paa. Pastor Welde var i Perlehuni0r, da ban om Efter- middagen sad vel fort0iet i det laederbetrukne Hj0rne af Brootens nye Automobil. Ved bans Side sad Brootens aeldste Datter, Theodora. Brooten selv sad paa Forsaedet med Chauff0ren for at laere Styringen at kjende. Hans opr0mte Ansigt viste, at ban slet ikke taenkte mere paa det ubehagelige Optrin Aftenen f0r. Og det gjorde Welde godt. Miss Brooten forstod at klade sig. Hun var en af de faa, som tog sig ud i Brunt. 0inene var brune ogsaa og hun sad saa fornem og anstandsmaes- sig og vogtet paa Faren, at ban ikke skulde foretage sig r.oget, der r0bet daarlige Manerer. Hun havde givet ham n0iagtig Instruks, hvorledes ban skulde gj0re og lade og ban opf0rte sig ogsaa saa godt, at hun kunde skjaenke Welde en hel Del Opmaerksomhed. Hun for- talte om Folk, de m0dte, og Huse, som de kj0rte forbi hvad de bed og hvad de havde kostet. Welde h0rte til og var interesseret. Det var netop denne Slags Kon- versation, som var den naturligste under disse Omstaen- digheder. Og Theodoras venlige og ansvarsfulde brune 0ine var saa trygge og moderlige. De passet ogsaa, til. Nu og da vilde hun afbryde Samtalen med et "men Pappa da" henvendt til Faren, naar ban hilste lidt braaket. Saa vilde him i al Fortrolighed sige til Welde : "Jeg skulde gi meget, om jeg kunde faa Pappa vsennet 64 af med dette: 'hallo Jim!" og "how do you do, Doc!" naar vi er ude." Men Pappa han havde arbeidet sig selv frem og der var saameget, som haengte ved Folk af den Klasse. Det var aldeles, aldeles uimilig at faa dem vsennet af med disse TJvaner. Brooten var rigtig i sit Es idag. Som saamange staerke Folk havde han ogsaa sine svage Sider. Trods sin Anseelse og sin Velstand havde han ikke magtet at haevde sig i de saakaldte h0iere Kredse i Byen. Han havde fserdedes mest blandt sine egne Landsmaend og bans Engelsk var ganske knudret. Forgjaeves havde han sendt D0trene paa Danseskole og til de bedste Lae- reanstalter. Theodora havde ofte graedt sine modige Taarer, naar de var bleven forbigaaet. Undertiden troede hun, det var Farens Skyld. Maaske det ogsaa var Morens, som havde vaeret Tjenestepige, f0r hun blev gift med Brooten. Nok er det, de var bleven ydmyget mere end en Gang. Ogsaa Brooten havde harmet sig over dette. Han ansaa sig fuldgod med de bedste af de Storfine. Derfor havde han lagt sig vaeldigt i Saelen for at de Norske skulde faa en ligesaa kostbar Kirke som Amerikanerne og Tyskerne. NU havde han ogsaa faaet en fin Prest. De andre havde ingen, der kunde hamle op med ham i fint Vassen. Han likte at vise ham frem, ja, Automobilen og Datteren ogsaa. Han kjendte sine egne Mangier ; men det var en Tilf redsstil- lelse at sidde der som Eier af noget heltud moderne. Han havde da ogsaa den Trmmf, at Kj0ret0i efter Kj0ret0i, Maskine efter Maskine, sagtnet Farten, mens de vekslet Hilsener. De m0dtes paa lige Fod nu. Og i hans Forretning saa skadet det ikke at "blaase" lidt i Basunen. Det befaestet Tilliden til Banken. Col. Roberts og hans to D0tre maatte endog presenteres og 65 Obersten naevnte noget om, hvad Tid han kunde traeffe Brooten paa Kontoret. Brooten gned sig i Haenderne. Det var Winnipeg Eeal Estate, Obersten vilde snakke med ham om. Det alene vilde betale for Maskinen. Ex-Senator Stewart, der kom kj0rende med sin syge Kone, slaengte en sp0gefuld Bemaerkning til ham og Winchell-Br0drene maatte faa Greie paa Maskinens Kostende. Intet Under at Brooten var i godt Hum0r. Paa Bagsaedet havde Theodora det travelt med at fortaelle om alle disse fine Folks Herligheder og hvor godt kjendte de var. Pastoren n0d det altsammen. Veiret var ogsaa vakkert. Nogle staerke Eegnbyger havde renset Luften. ^ble- og Plommetraeer stod i Blomst. Syrenerne stod i al sin duftende Fylde og Luften var ligesom msettet af det. Han suget det ind i staerke, dybe Drag. I hans Indre var der som et tomt Rum med saare Vaegge. Disse dybe Aandedrag hjalp saa vidunderligt. Og denne velopdragne pene Dame ved hans Side hjalp ogsaa til at fylde det tomme Rum med sin Passiar om Folk, som de kj0rte forbi. Hun blev mere interessant efterhvert og glemte at give Agt paa Pappa. Pastor Welde blev ogsaa opr0mt og fortalte et og andet og kom med morsomme Bemaerkninger. Og snart lo de begge og havde Moro og Brooten maatte vende sig og true ad dem med Fingeren. Jo, dette var noget andet, end naar Far skranglet i sin gamle Buggy over de daarlige Veie for over et Snes Aar siden, taenkte Welde. Det var dog godt og trygt at have slige Maend som Brooten i Menigheden som en kunde st0tte sig til. Og langs Fortougene stod Folk og glante. Mange af dem hilste med et stort og kjendt Smil. Det var hans egne, taenkte han. Og 66 Theodoras 0ine f ortalte med et tilf reds Glimt : det er af vore. Samtalen gik paa det bedste og de lo alle tre af en Bemserkning, som Brooten havde slsengt bag sig paa Maafaa, da Chauff0ren pludselig bremsede Maskinen. De havde nok nasr kj0rt over nogen. Det var en bred, knuvlet Skikelse med en Frakke, der var gulgr0n over Skuldrene. Manden havde vendte sig om i Forskraekkel- sen og stod, som fattede ban ikke rigtig hvad var hsenclt. Welde saa en stor, fremstaaende og aaben Mund bag det tynde Skjaeg. Det var Pastor Mosevig. Maskinen havde standset men dog ikke hurtigt nok til at hindre at Hjulene gik over en Pakke, som ban i Skraekken havde shippet fra sig. Xu var ban borte og tog den forsigtig op af S01en og besigtiget den. Det var kanske et Stykke Kj0d. N"u stod ban og vendte og dreiet paa den flad- klemte og tilsmudsede Pakke, som vidste ban ikke enten ban skulde tage den med sig igjen eller ei. Welde h0rte ikke de Ord, som Brooten tilraabte ham eller det Svar ban fik. Han saa kun den smudsige Pakke og de S01eflsekker, hvormed den falmede Frak var bleven overstaenket. Han husket dog som i en Dr0m, at Broo- ten havde klappet Chauff0ren paa Skuldren og sagt, at ban var en "Corker" og at der naer var bleven en Prest mindre i Verden. Theodora havde lagt Maerke til, at Welde pludselig blev bleg og tog med Haanden til Hjer- tet. Maaske det var sandt, hvad man havde fortalt, at Welde havde Hjertefeil. "Det var da rigtig heldigt, at der ikke skede nogen Ulykke/' sagde Iran beroligende. "Men skede der da ingen Ulykke ?" spurgte Presten aandsfravasrende. "Det var Pastor Mosevig. Han blev da saagodtsom overkj0rt." 67 "Sandt nok, Hr. Pastor; men han reddet da Arme og Ben og det var vel det vigtigste," sagde Theodora med et Anstr0g af Munterhed. "Aa ja De bar vel Eet. Ja, det gik jo godt. Vi f aar takke Gud for det ; men Mosevig saa ud, som om der var knust noget inde i ham og saa de S01eflaekkene paa Frakken hans ?" "Dem faar han nok skrubbet af sig." "De har Ret, Fr0ken. De har visst aldeles Ret; men det var vel vi, som burde skmbbet dem af ." Theodora tygget lidt ubeslutsomt paa dette og hendes venlige brune 0ine flakkede fra Presten hen paa Faren og tilbage igjen. Havde han endda lagt Skylden paa Chauff0ren. "Jeg synes, han burde have set sig fore," sagde hun endelig. "Det s}oies jeg ogsaa," sagde Welde livligt. "Jeg sidder netop og spekulerer paa, om man ikke igrunden har Ret til at kj0re over slige, som ikke ser sig fore -- ssette fuld Fart paa - over dem saa S01en spruter." Han lo tvungent. Bank0r Brooten vendte sig halvt om paa Saedet. "Jeg har ingen Betaenkeligheder ved at kj0re over slige, som ikke ser sig fore," sagde han. "Ikke Prester heller," sp0gte Theodora. "ISTei - - Prester faar vel se sig fore de ogsaa," lo Brooten. SYVEXDE KAPITEL. Det havde vaeret mserkelig stille i Kontortiden i Eftermiddag. Og godt var det; thi Pastoren kjendte 68 sig saa oprevet og underlig efter Automobilturen. Saet DTI, at han havde kj0rt bent over denne Mosevigen iigesom han havde kj0rt over Aftensmaden hans. Det blev kanske ikke Kj0d til Aftensmaaltidet i den Preste- gaarden idag. Han kunde jo ikke for det ; let var det at raesonnere saaledes; men det gale var, at han hele Tiden havde f01t, som om han virkelig holdt paa at tage Br0det fra denne seldre, luvslidte Herrens Tjener. Han sagde intet og gjorde intet; men han koin altid iveien for ham og altid ubeleilig som en med en Regning. J0rgine havde det travelt. Hun havde benyttet sig af hans Fravaer til at rydde og stelle. Det var godt og vel; men hun kunde lade hans Papirer i Fred. Nu havde hun ryddet alt vaek, Bogen han havde laest i, ''Kirkebladet" og Aviserne og altsammen. Han burde gaa ud og sp0rge hende, hvad hun egentlig mente med at gjemme bort dette for ham, hun tog sig mage!0se Friheder. Nu holdt hun paa og rumstere ude i de andre Rummene. Var hun besat? Ved Aftensbordet vilde han give hende Besked, hvis hun da ellers saa nogenlunde normal ud. Han vilde da sp0rge hende, om hun pleiet at rydde vaek Papirerne for Pastor Wangel og Aviserne for Pastor Nilsen og om de fandt sig i dette uden at g]0re Opr0r mod hende og alt hendes Vaesen. Men det blev intet af . J0rgine var rent opr0mt og Kj0kkenet, som altid var holdt i god Orden, var nu saa rent og alt saa blankt, at han skj0nte, at der var noget igjaere. Og J0rgine holdt trofast paa Hemmeligheden. Hun holdt saa haardt paa den, at den piblet ud af baade Ansigt og Hsender. Havde hun ikke man0vreret til Surprise-Party 69 baade for Pastor Wangel af Synoden og Pastor Nilsen af Forenede? Kunde ikke hun holde Mund, saa Pre- sten ikke market noget ? Hun skulde vel mene det. Og hun holdt Mund ogsaa, saa Welde skj0nte det altsammen. Og han var ung nok til at blive glad, naesten hoppende glad. Han saa tydelig, at J0rgine ogsaa var glad og nerv0s. De lurte paa hverandre nu. Han maatte ikke lade sig magrke med at han forstod noget og hun ikke med at hun vidste noget. Samtalen de faa Ord, som faldt, blev da derefter. "De har havt rigtig Eengj0ring idag, J0rgine?" "Ja, det var nok saa." "Venter Bes0g kanske?" "Ja, Mrs. Berven havde nu lovet at komme ikveld og hun har 0ine over hele Hodet." Godt sagt, J0rgine. Ikke lyve. Han naskede for- n0iet paa sit Sm0rrebr0d. Nu forstod han, hvorfor Brooten havde faat ham med paa Kj0retur og hvorfor der havde vaaret saa faa paa Kontoret og hvorfor hun havde benyttet sig af den Halvtime han havde vseret paa Hospitalet til at rydde op paa Kontoret. Det var vel bedst at gaa ind paa Kontoret og faa det lidt uordentlig igjen, saa det saa mere naturlig ud. Hvis han ikke blev overrasket, dygtig overrasket, saa vilde Konerne skylde J0rgine for det. Hun var nok ikke nogen Mester i den Kunst at forestille sig, hun. Kanske det var derfor, hun ikke var bleven gift. Stakkels J0rgine ! Hun gik her og bar paa denne Hemmeligheden, saa hun spredte den over baade Gulv og Vasgge og var lykkelig, fordi ingen saa den. Hvor- ledes kunde hun blive gift? Nu var him ude i Dagligstuen igjen jamen for 70 hun ikke med St0veklud igjen og nynnede paa nogen Melodi ogsaa. Snart gav hun sig vel til at plystre. Nei, langtfra det var jo rent umuligt at skj0nne no- get paa hende. Og ban drog sig ligegyldig gjennem Dagligstuen, strakte sig og gjaespet og sagde, at han troede ban vilde gaa sig en Tur, for det var blevet rent for fint for ham 101 . "Vil Pastoren bli borte laenge da?" "Nei ." Han slog over Klokken otte var saa almindelig for Prester. "Jeg blir vel borte en Times Tid kanske," sagde han. Det passet akkurat. J0rgines Hjerte bankede stserkt i den gamle Brystkasse: "Men Pastoren er vel sikker paa at komme hjem til den Tid ?" "Ja, ja- visst ja. Jo, jeg skal nok vaere hjemme til den Tid. Det er saa vakkert Veir og det er godt at faa en liden Tur efter Maden." Og han gik, og gamle J0rgine var saa glad, fordi han ikke havde skj0nt noget. Og saa r0gte han Cigaren ude, saa der ikke blev Cigaraske paa Kontoret. For Sikkerheds Skyld vilde hun gaa over Kontoret en Gang til og laegge ned nogle af Nipssagerne. De kunde saa let blive borte, hvor der kom saa mange Folk af alle Slags. En kunde aldrig vaere sikker. Og saa vilde hun bringe ned nogle Stole fra Loftet. Da Welde kom tilbage, var Prestegaarden yrende fuld af Folk. Han havde fundet paa at gj0re et Syge- bes0g i Udkanten af Byen og det havde trukket laengere ud, end han havde beregnet. Graesplaenen foran Huset var som ved et Trylle- slag forandret. Paa Trappen stod Bank0r Brooten og 71 dirigerede. Hans administrative Dygtighed fornaegtet sig ikke i nogetsomhelst ban tog sig fore. Japanske Lanterner var spa?ndt paa Snore mellem Traeerne. En Expresvogn havde bragt Borde og Stole fra Kirkens Basement. Bag Huset stod de store Icecreamspand fasrdige og Kvindeforeningens Stent0i blev netop baaret ind. Og midt i al denne travle Virksomhed stod Broo- ten som en urokkelig Klippe. Ordonantser kom og sprang afsted med Besked. Men alt dette var Smaating alligevel sammenlignet med Talen, som ban skulde holde. Tanken paa denne var det, som plaget ham. Han kunde den, da ban gik hjemmefra. Han luret sig til at se paa Papiret, hvor- paa ban havde nedskrevet sine "Pointers." For Folk i Almindelighed saa det ud, som om ban saa over en af Regningerne for Festen. Men ban stod og "h0rte sig" og var ikke god at komme nser. Havde det ikke vaeret for Theodora, saa skulde ban ladet Berven holde Talen. Den Idiot kunde bruges til hvadsomhelst, der udfordret Dannelse. Han var ikke stort tes og kunde derfor bruges til alt muligt. Men i Kj0kkenet og det tilst0dende Spisevasrelse var det endnu travlere. Her var det Mrs. Berven, som f0rte an. Alt skulde vasre som de Konditionerte i Norge havde det. Sm0rogbr0d med ^Eg og Ansjos, Gjedeost, N0gleost tynde Skiver, skaaret slig og slig og lagt slig. J0rgine kj0rte forgjaeves op med Fru Pastor Wangel af Synoden og Fru Pastor Nilsen af Forenede. De andre geschaeftige Koner gjorde Arbeidet og fik kun frem det bedr0velige og stadig tilbagevendende Om- kvaed : "Undres paa, om det blir nok." Og de stelte og straevet og svedet og overb0d hverandre i at vaere rappe og undredes stadig, om det skulde blive nok. 72 Berven havde faaet Ideen og Brooten havde. sagt ciet var "allright." Sangkoret havde klemt sig sammen paa Verandaen og i det samme Pastorens h0ie Skikkelse \iste sig ved Havelaagen, saa klemte det i med "Den himmelske Lovsang." Og det var Sang, som man kunde \sere bekjendt af. Koret var Menighedens Stolthed. Sangen bruset Presten im0de som fra et maegtigt Orgel. En stor Klump formet sig i hans Hals. Taarer sprang frem i hans 0ine. Han maatte st0tte sig til Havelaagen - og staerkere jublede Sangen ham im0de. Nu saa de, at han virkelig var overrasket og sang ud, som vilde de overvaelde ham og det lykkedes ogsaa. Han Aaklede nsesten, da han efter Sangen tog nogle Skridt og m0dtes af de mange fremrakte Haender og smilende iattermilde Ansigter. Det var Ungdommen, Menighe- dens TJngdom, som nu ligesom vilde rive ham til sig. Han f01te sig i Forbund med den. Han blev f0rt ind. Kontor, Dagligstue og Modta- gelsesvaerelse var fulde af Folk. Det var de geldre Folk i Menigheden. De mere velstaaende havde samlet sig i Kontoret. I Dagligstuen var Middelklassen og i Mod- tagelsesvaerelset sad mindre bemidlede om en netop aab- net og t0mt Cigarkasse. Samtalen f0rtes daempet og alle skubbet paa sig, da Brooten og andre velanseede Maend kom traekkende med Pastoren. Saa sang Sangkoret igjen ude paa Verandaen og Klokker Svale traadte frem for at introducere Bank0r Brooten, som igjen skulde holde Talen for Presten. Gamle Svale var Godheden og Gemytligheden selv. Menigheden bestod vel mest af almindelige simple og r-laerde Folk, slige, som dog Jesus selv havde vaeret mest i Lag med. Men man fandt ogsaa, at Jesus havde maeg- 73 lige Venner, som hin H0vedsmand, som vi laeser om i Lukas syvende. Bankchef Brooten var ogsaa en slig H0vedsmand, som liar Tjenere under sig og naar han siger til den ene : Kom, saa gaar han og naar han siger til den anden : Gaa, saa kommer han ; men saa skj0nte han, at han havde faaet det gait og tog sig igjen under lydelig Protest fra Brooten og der var almindelig Latter. Ber- ven, der var kjendt for at gaa paa Eangel engang iblandt, saa helt forlegen ud. Nu ja gamle Svale kom paa Glid igjen og introducerede Brooten med Tak til Gud, fordi han havde givet Menigheden en saadan St0tte og F0rer som han. Brooten steg frem og bukkede og undskyldte sig for sin Uvanthed med at tale samt sin Uforberedthed. Han var ikke en Hand af mange Ord; men han havde faaet vsere med at lasgge sin Skjaerv til i Opbyggelsen og Grundfsestelsen af Sions Menighed. Den stod nu som et Bjerg og han var glad, at han kunde regne sig blandt de, som havde bygget Murene. Men naar man havde bygget Murene, saa maatte der vaere Vsegter paa Murene. Ved Guds Naade fik han sige saa havde han ogsaa faaet vgere med at underholde Vaegteren paa Muren. Da han f0rst kom igang, saa gik det rigtigt bra. Der var stille i Rummene og hans Datter, Theodora, havde al Grund til at vsere forn0iet med ham. Han var ogsaa forn0iet med sig selv og lagde ud om hvad Ivirken havde kostet og hvorledes den var bygget, hvad Prestegaarden var vasrd nu med Tomten ved Siden af og Menighedens Bidrag til de forskjellige Samfundskasser, den gode Aand, som altid havde hersket, og for hvilken man maatte takke Gud, som naest efter den forrige 74 Prest havde ^ren for at alt havde gaaet saa godt. Han var ikke en Mand af mange Ord; men han maatte dog ogsaa berette om Vigtigheden af at bevare Ordet purt og rent i en Tid som vor, da allehaande Sekter under forskjellige Navne ligesom Faar i Ulvepelse fors0gte at snige sig ind, saa man traengte en Vaegter paa Sions Mure, som kunde holde disse i 0rene og varsle og st0de i Basunen, naar Fienden viste sig. Som Forretnings- mand, saa var han ikke en Mand af mange Ord, hans Tale var fordetmeste Ja, Ja, og Nei, Nei, undertiden sagde han maaske Ja, naar han burde sige Nei og Nei, raar han burde sige Ja, men han vilde sige, at de nu var meget glade, fordi de havde faaet en ny Prest iste- detfor den gamle. De havde ogsaa taenkt paa, at en ny Prest trangte nogen substansiel Opmuntring i sit Virke, - noget, som kunde tages og f01es paa og som der var Forslag i for Menighedens nye Vaegter. Han vilde der- for overraekke ham denne Silkepung med dens Indhold som en Opmuntring fra Menigheden og i det Haab, at hans Forkyndelse vilde blive ligesaa pur og ren, som det Metal, hvonned Pungen var fyldt. Han overleverede Pungen til Pastoren med et not Buk og et straalende Ansigt. Han vidste, hvad den mdeholdt. Sions Menighed naar den tog fat, saa blev det ikke Fanteri. Under den lange Tale havde Presten siddet, som i en Dr0m med 0inene faestet paa Billedet paa Vaeggen. Et Par af Menighedens aeldste Msend sad ligeoverfor ham med fremrakte Halse og stirrede paa ham for ligesom at se, hvad Virkning Brootens Ord havde. Da han s0gte at undgaa disse Blikke, saa havde hans 0ine faestet sig paa Billedet paa Vasggen. Der sad de jo ogsaa og lyttede, som om de forundrede sig . "De 75 forundrede sig saare" - hvor mange Gange forekom det ikke i Evangelierne. Der maatte vaeret Tusinder, som gik og forundret sig over Jesus hele Tiden, for- nndret sig over ham i Domhuset og paa Golgatha forundret sig lige lige ind i det yderste M0rke, hvor der er Graad og Tenders Gnidsel. Al deres Forun- dring - - ja, de var visst vserre end de, som raabte korsfaest ham. Han, Welde, var Pilatus og sad og grundede og Brooten holdt Tale til ham om, ja hvad var det nu om? Det var visst noget om at Jesus var overf!0dig. Om Sions Mure og Kirkebygning og ren Lasre og Real Estate eller hvad det var. Han sad og grundede og de andre forundret sig; men hvor var Jesus ? Og Brooten snakket og snakket og vilde ligesom iorklare, hvorfor man igrunden slet ikke trgengte Jesus. Og han sad og grundede. Nu vidste han, hvorfor Pilatus havde vasket sine Hasnder. Det var disse brede, fede, skrsevende Fyre, som efter Dommen havde faldt var kommet op og havde trykket hans Haand og sagt: "~Nu er du Keiserens Ven, - - nu, da du har d0mt Jesus, nu var du flink. Jeg er ikke en Mand af mange Ord. Tak, Pilatus, Far, Tak skal du ha ! Vi traenger en saadan Yogter paa Sions Mure. Tak, rigtig Tak, skal du ha !" Og saa havde Pilatus skj0nt, at han 1 avde gjort gait og gaaet afsted og vasket Haanden, Der blev et bragende Bifald, da Brooten lagde Pengepungen i Prestens Haand. Den var tung og faldt gjennem hans Hinder med en hel Larm i Gulvet. Dette bragte ham til Sans og Samling. I denne Pung laa nogle surt fortjente Dollars ogsaa givet af Kjser- 76 lighed -- af de Mamd ude i Modtagelsesvaerelset, som sad og r0gte om ikke andre. Han reiste sig og takket stammet f rem sin Tak, kortpustet og bevaaget. Igjen braget Bifaldet 10s og Sangkoret stemte i med en ny Sang. Alle var r0rte. Brooten selv var bevseget. Hans Ord havde havt Virk- ning paa Presten. Om ikke lasnge havde Stuerne t0mt sin Behold- ning af Mennesker ud i Haven og Haven sin ind i Stuerne. Mr. Berven havde faaet istand en Kvartet, som gav "Katta sad oppaa Taket" fra Verandaen. Han gav selv Kattesoloen og der var Jubel helt ud paa Gaden, hvor Udenforstaaende havde samlet sig. Folk stod i Smaagrupper og r0gte og pratet. Doktor Spohr gik og ruslet om alene. N" aar han saa en Kvinde med et Barn paa Armen, saa vilde han stryge dets Kind med Fingerknogene og sp0rge hvad det hed og hvor gammelt det var og Konerne vilde faa gratis Eaad, om der feilet dem noget. Bag Vedskuret stod der altid en Flok med en Flaske mellem sig. Det laget sig altid bJig, saa nogen stod der. Den ene Bordsaetning blev bevaertet efter den anden. Inde paa Kontoret sad mi nogle Sagbrugsarbeidere og r0gte Snadder og pratede, rnens ude foran Huset legte Ungdommen "Pig in the Parlor" og sang lystelig, mens en liden Gut spillet Mundharmonika til. Dagligstuen var nu fuld af B0rn og Menighedens velstaaende Maend stod i Grupper og talte Politik og Forretning, medens mindre velstaaende stod lidt paa Afstand og h0rte paa Samtalen. Borte i et Hj0rne havde et Par Veninder slaaet sig ned i Graesset. De sang "0, lyse Minder" i Duet og med svage men klare Stemmer. Den vakre Harmoni naaede laengere, end de havde beregnet, og trak TiHip'i'ere. Blandt dem var Presten. Ud gjennem Havelaagen smat nu og da en L'u,?- gut med Luen paa Sned og en barhodet, hvidklaedt Pige. De skulde gaa Kvartalet rundt og m0dte da andre Gutter og andre barhodede Piger, som var ude i samme ^rinde. Paa den anden Side, hvor ingen saa dem, vilde de laegge Haanden om Livet paa hverandre eg smaaskotske bortover Fortouget; thi nu var de langt fra Maden og Presten og "Pig in the Parlor" og hele Greien. OTTENDE KAPITEL. Det store Slag var udkjaempet. Mrs. Berven havde aflagt Bes0g hos Prestens J0rgine. Hun havde en Mistanke om, at Mrs. Thomp- son havde vaeret der og sikret sig Assistance. Hun havde gaaet meget diplomatisk tilvserks og begyndt at rose Mrs. Thompson. Hun havde sagt, at saavidt hun vidste, saa var Mrs. Thompson den eneste, som forstod sig paa at b!0de Fisken ialfald snakket hun slig. Hun kunde vel ikke have nogen Grund til at sige det, mente J0rgine. Hun selv og Mrs. Thompson havde talt sammen om dette og saavidt hun kunde forstaa, saa havde Mrs. Thompson omtrent saa megen Greie paa det, som enhver Kone burde have. Og saa begyndte hun at laegge ud, om de forskjellige Maader, hvorpaa Fisk blev behandlet hos Wangels og Nilsen. 78 Mrs. Berven spidsede 0ren. Denne Historie havde J0rgine naturligvis liret af for Mrs. Thompson og da liavde hun jo Besked nok. Men da J0rgine ogsaa for- talte, at hun havde lovet at b!0de Fisken selv i Preste- gaardens Kjaelder, saa blev Mrs. Berven urolig. Hun begyndte da at forklare, hvilken praegtig Kjaelder de havde hos Thompson. Den var saa kold, at de ikke engang vilde traenge Is der. Saa kunde de spare det. Xu vidste hun rigtignok slet intet om Kjaelderen; men naar det nu var sagt, saa var det sagt. J0rgine mente, at hun vel maatte gj0re, hvad hun havde lovet alligevel. Dette aff0dte nye Lovtaler over Mrs. Thompsons Dygtighed. Samtalen drev nu ind paa andre Emner og den udmaerkede nye Presten koin paa Tale. Hvor dygtig han var og hvor godt han var likt og saa snil. Mange Exempler blev naevnt, deriblandt ogsaa det, at han selv satte Knapper i Klaederne sine. Hvem, som havde sagt det. Jo, det havde da sikkert Mrs. Thompson fortalt. Hun havde endog sagt, at det var rart, han maatte gj0re sligt selv, naar han holdt Pige saapas godt 10nnet, Godtl0nnet? Ja, og saa gammel da, saa man kunde jo ikke vente, at hun skulde kunne raekke over alt. Og Pre- sten saa snil ogsaa da, saa han vel syntes Synd paa den gamle Pigen. Den gamle Pigen, syntes Synd paa den gamle Pigen? "Ja, ja, Mrs. Thompson mente vel ikke noget ondt rned det; men De ved jo, at Folk, som er f0dt her i 79 Landet, de bar ikke den Dannelse, som bedre Folk fra Norge. De ved, - bun er nu saa forgabet i den Presten." J0rgine var bleven meget alvorlig. Det gamle, rynkede Ansigt var bleven stramt. "Men dette er jo L0gn", sagde bun. "Jeg taenker Pastor Welde kan ha Eaad til at sende sine Klaeder til Skraedderen, jeg bar ikke h0rt, at det er Arbeide for en Tjenestepige at vaere Skraedder." Det syntes ogsaa Mrs. Berven. Hun haabet dog, at bun ikke vilde sige noget til Mrs. Thompson om dette. Det var jo rent dumt, at bun skulde komme til at naevne det. Saadant burde en jo holde for sig selv, - om man h0rte noget. J0rgine var bleven meget tankefuld og da Mrs. Berven tog Farvel, saa kjendte bun det paa sig, at Mrs. Thompson vilde komme til at b!0de Fisken selv. Da saa Mrs. Thompson nogle Dage senere kom for at tale med J0rgine, saa fik bun en meget kj01ig Modtagelse. J0rgine fortalte hende, at bun var rent for gammel og at det vel var bedst, at bun sad hjemme og sydde Knapper i Prestens Klseder saa godt 10nnet, som hun var. Det var ikke Mrs. Thompsons Vis at trygle om Hjelp. Hun vilde ikke give Mrs. Berven og de andre Sladderkonerne den Tilfredsstillelse. Hun fortalte derfor J0rgine, saa venligt hun kunde, at Kvindefore- ningen havde besluttet at holde en slig Supper og nu bavde hun solgt Billetter naesten alene og hun havde tinget paa Varer og tigget Cake og gjort altsammen alene, saa hun troede eller havde troet, at Menighedens Kvinder ialfald skulde have hjulpet med dette, saa hun 80 ikke blev rent alene med altsammen; men hun havde laert noget nu . Til dette svarede J0rgine kun, at hun ogsaa havde Isert noget nu, og dermed blev det. Mrs. Thompson gik til danske Jensen og bestilte Fisk og forlangte den sendt hjem til sig. Lidt vidste hun f0r og Andrew, Manden, havde nok lidt Greie pai det han ogsaa. Krukker og Stamper blev anskaffet og det hele tegnede godt. Mrs. Berven gik som paa Naale. Dagene var varme og en af Mrs. Bervens Nabo- koners Smaapiger, som havde vaeret over hos Thomp- son og legt med B0rnene der, kom tilbage og fortalte, at der var en "awful nasty smell" over hos Thompsons. Nyheden gik over Gjserdet til Mrs. Berven og meddelte sig videre. En af Konerne laengere nede i Gaden kom til at taenke paa, at hun ogsaa visstnok burde saelge nogle Billetter til "Suppern" og kastet et T0rklaede over Hovedet og gik til Mrs. Thompson for at faa Billetter. Hun sad og snusede: "Det var da en rar Lugt?" Mrs. Thompson kunde ikke kjende nogen Lugt. Konen mente da, at hun kanske havde taget fell. Saa kom en anden Kone ud paa Eftermiddagen og brugte Nsesen og talte om den maerkelige Lugten. Mrs. Thompson blev meget urolig. Hun havde ofte h0rt om Ludefisk- lugt og da Fisken havde lagt i Vand et Par Dage og hun maerket den ubehagelige Lugt, saa havde hun gratu- leret sig selv med, at det tegnet rigtig bra. Nu blev hun bange. Hun sov ikke hele Natten. Hvad skulde hun gj0re? Naeste Dag kom flere af Konerne for at faa Billetter at saelge. Aldrig havde der vaeret slig Interesse, taenkte Mrs. Thompson bittert. Da det led 81 udpaa, saa blev hun rasende. Hun skj0nte nu godt, hvorfor de kom. Yed Kaffetid kom hendes gode Veninde Mrs. Storli. Hun var meget opkj0rt og snuset som de andre. "Men kjaere dig", sagde hun, "er det ikke Fisken, som holder paa at raadne ?" Da hun f0rst havde f aaet Luft, saa str0mmet Taarerne frem. Her havde de Konerne snakket om dette og gottet sig over det og hun havde rigtig tsenkt paa, hvor ukristeligt og stygt det var at gotte sig over det. Og hun havde sagt det til baade den og den, at istedetfor at gaa og snakke og gotte sig over dette, saa skulde de gaa lige til Mrs. Thompson med det, for hun havde kjendt Mrs. Thompson i flere Aar og vidste, at sligt kunde hsende for de aller- bedste og Mrs. Thompson f01te, hvorledes Gulvet gynget om hende. Men det var ikke hendes Natur at give op. Kampen maatte f0res til den bitre Ende. Hun maatte rigtig sp0rge Mrs. Storli, hvad hun mente, om hun da aldrig havde b!0dt Fisk. Hun maatte huske paa, at her var Kjaelderen naesten fuld af det. Det maatte blive Lugt af det. Det var forresten baade f0rste og sidste Gang, at hun skulde paatage sig noget sligt. Men ingen beh0vet at bry sig med hende. Taalte hun Lug- ten, som skulde leve og sove der, saa fik vel andre taale den. Men da Mrs. Storli havde gaaet, saa brast den staerke Kvinde i Graad: "Herregud, aa Herregud, hvad skal jeg gj0re?" Men hun mandet sig op, da Mrs. Berven kom. Hun fik netop Tid til at komme bort i "Vadsken" og begynde at vaske Ansigtet, saa hun kunde aabne D0ren for Mrs. Berven med Haandklaedet i den ene Haand og Saebeskummet paa den anden. Hun gjorde Besten af 82 Aft0rringen, efter at Mrs. Berven var kommet ind. Mrs. Berven kom for at sp0rge, om hun kunde vaere til nogen Hjelp ved "Suppern", hun havde h0rt, at der nok blev Mangel paa Hjelp ; men saa snufsede hun med en bestyrtet Mine og rynkede Naesen, saa den krabbet helt op imellem 0inene: "Men du storeste Alverden, hvad er det for en Lugt, Mrs. Thompson? Det var da gyseligt. Det skulde vel ikke vaere d0de Eotter eller noget sligt aa Gud, hvad Jean det vsere?" Mrs. Thompson var ivrig ifasrd med at t0rre Ansigt og Haender: "Den Lugten kommer kanske over fra Huset Deres, Mrs. Berven. Vinden staar fra den Kan- ten. Kanhsende den vonde Lugten kommer fra de skidne Barnebleerne, som har staaet i Vand paa Bag- porchen Deres siden Mandag Morgen eller fra alle de skidne Klaerne inde i Huset eller fra Sengklaerne Deres, som De ikke har luftet paa, siden De flyttet ind her for over et Aar siden. Det kan vasre af Barna Deres, Mrs. Berven, eller af Dere selv, som visst heller aldrig vasker Kroppen Deres " Mrs. Berven stod som forstenet: "Aa Di Deres P0belkone, Deres uforskammede P0bel", hvsesede hun. "Di skal faa svare for dette. Den levende Gud er mit Vidne", Graaden begyndte at 10sne nu og med den 10snede ogsaa Ordene. Men Mrs. Thompson pegede paa D0ren. "Gaa med dig, nu gaar Di straks paa Flsekken", sa hun og stampede med Foden "og saa blir Lugten borte med det samme !" Men da D0ren var mellem hende og Mrs. Berven, saa brast hun igjen i Graad. Da Mrs. Berven kom hjem, saa bar det ind til Nabokonen, hvor hun rigtig fik grsede ud. Men det blev snart bedre. Jo, nu havde Mrs. Thompson stelt sig. 83 Da Andrew kom hjem om Kvelden, saa raadf0rte Mrs. Thompson sig med ham. Hun havde ofte fundet ham ganske forstandig, naar hun en Gang imellem s0gte hans Eaad: "Det har vel vseret for varmt for Fisken", sagde han. Mrs. Thompson var helt opgivet nu, det blev mest bare Hulken, naar hun skulde til at sige noget. "Vi faar faa fat paa mere Fisk", sagde han og pr0ve igjen. Og saa skal vi faa lidt Is og bytte Vand paa den lidt oftere." "Ja, jeg byttet kanske ikke ofte nok", hulket Konen. Hun vidste, at hun slet ikke havde byttet Vand. J0rgine havde intet sagt om det. "Og saa kan det jo haende, at Fisken ikke havde vaeret, som den skulde vsere heller", tr0stet han videre. . Mrs. Thompson blev roligere. Det var ikke umu- ligt det, hun vidste nok, hvad som manglet. Hun taenkte paa det, da den blev skaaret, at den kunde ikke vaere, som den skulde vaere ; men nu maatte de vel betale for den ogsaa efter alt det Arbeide, hun havde havt. Der vilde vel bli en Eaad med det, mente Manden. Om Kvelden eller kanske det var om Natten, saa skaffet Andrew Fisken vaek. Man kom aldrig efter, hvorledes han fik skaffet den afveien. Man troede, at han havde gravet et Hul i Jorden og dumpet den deri. Man fik heller ikke rigtig Eede paa, hvorledes de havde faaet den nye Fisk ib!0d. Tiden var knap nu ; men den store "Supper" kom. Lokalet var overfyldt og alle roste Fisken. En Maengde Billetter var solgt. Byens fmeste Folk var der, og det var en Travlhed uden Lige. Aldrig kunde man erindre noget sligt. Thorval Larsen, som sad ved Indgangsd0ren og tog imod Pengene i en lorn Cigarkasse, vidste nsesten ikke, hvordan han skulde 84 tage Vare paa alle Pengene. Det blev baade S01v, Guld og Sedler. De unge Piger i Nationaldragter sprang r0de og ophedede om mellem Bordene og ude i Kj0kke- net stod tre af de flinkeste Koner, Veteraner fra Hun- drede Menighedstilstelninger, og vasket Stent0i af alle Kraefter og kom endda tilkort. Ved lange Borde ser- verede man. 0vede, arbeidsvante Haender arrangerede paa Fade og Braetter og selve Mrs. Brooten og Dokto- rens Frue arbeidede som Besatte. Mrs. Berven, hvis S0ster ikke var kom met fra Chicago, hjalp til med at t0rke Stent0i. Men over dem alle i Glans stod Mrs. Thompson. Hun var overalt og allevegne. Hendes skarpe 0ine for fra Bord til Bord. Hist manglet Sukker, et andet Sted Br0d. Etsteds sad en Mand og saa sig om efter en Theske, et andet Sted stod Sm0rret og blev koldt. Hun saa de, som ikke var bleven serveret; men endnu bedre saa hun de, der aldrig syntes at faa nok. Men der var idag intet Smil paa Mrs. Thompsons Ansigt. Hun var travl som altid; men et tydeligt: "Shut-up-and-leave-me-alone" stod skrevet baade tvert- over og langsefter hendes udtryksfulde Ansigt. Den lille Naese var r0d et ubedrageligt Maerke paa, at hun havde graedt meget; men hun bar den h0it den Aften alligevel. Og de andre gik afveien for hende med stor Hen- synsfuldhed og var bange for at tale til hende. Vel maatte de det; thi de vidste, at Mrs. Thompson denne Gang havde gjort Arbeidet nsesten belt alene. Hun bavde ordnet med alt og alt var bleven ordnet uden Plet og Rynke, som det pleiet at vaere, naar hun stod i Spidsen. Desuden havde hun solgt over Hundrede Billetter paa egen Haand. En slig Tilstr0mning havde 85 man aldrig seet. Allerede, da Trafikken stod paa sit H0ieste, kunde Larsen rapportere, at ban havde mod- taget over femti Dollars i Indgangspenge udenom Bil- letterne. Det tegnet til et Par Hundrede Dollars. Vel kunde de gaa afveien for Mrs. Thompson iaften. Og Fisken var udmaerket, endog J0rgine maatte tilstaa, at den kunde ikke vaaret bedre. Hvad Mrs. Thompson var fornaermet for? Jo, det var det, at der var kommet det Ord ud, at hun havde 0delagt over femti Fund Ludefisk ved at undlade at bytte Vand paa den og at de havde holdt paa at forgaa af Stank. Som om hun ikke kunde b!0de Ludefisk? Men i en af Stenkrukkerne var nok Fisken blit skjsemt og hun var sikker paa, at Fisken havde vseret raadden. Danske Jensen havde ogsaa maattet tilstaa, at noget af Fisken ikke var som den andre. Men alle Konerne h0rte paa dette og sagde : "Jada" og "kan da skj0nne de da" paa en Maade, der ikke kunde mistydes. Mrs. Thompson skulde ikke engang faa Anledning at kjaempe for sin Retfgerdiggj0relse. Da Festen var over og Billetsalget opgjort, saa gik hun til Pastor Welde og lagde to Hundrede og f jorten Dollars og otte Cents paa Bordet til ham sammen med Opgj0r og alle kvitterede Eegninger. Nu skulde de have Tak for hende. Ikke engang fra Prestens eget Hus havde hun faaet en Haandsrask- ning og nu var det stop. Der var andre Kirker, hvor man ikke slig vaeltet alt over paa en alene og bagtalte dem atpaa. Og Presten sad stum. Da ban begyndte at skulle tale hende tilrette, saa neiet hun sig selv baglaens hen- 86 imod D0ren. Hun havde faaet nok nu, Tak. Hun var faerdig nu, mange Tak! En TJges Tid efter kunde man i Byens Lokalaviser Isese, at Kvindeforeningen i Pastor Mosevigs Menighed, om Gud vilde, skulde m0de nseste Torsdag Eftermiddag hos Mrs. Andrew Thompson paa Garfield Avenue. NIEKDE KAPITEL. Dagene gik. Formiddagen blev som oftest an- vendt til Sygebes0g. Aldrig havde man set slig Prest ved Sygesengen. Han vidste at tr0ste og opmuntre og hvis Doktoren kom lige efter Presten, saa fandt han sin Patient med den Tro paa Livet og den Lyst til at leve, som Doktorerne regner mere vaerd end Medicin for den Syge. Folk fortalte, at han undertiden kom ind i Syge- vserelset med en Haveblomst eller Syrenkvist i Haanden. Og saa kunde han begynde at snakke om denne og for- klare akkurat som en Videnskabsmand, hvor underligt det var gaaet til med denne Blomsten, hvorledes den havde udviklet sig fra f0rst af, hvordan den fik sin Farve fra Sollyset og at Duften var Vorherres egen Hemmelighed og hvorledes den efterat have vaeret til Glaede for 0inene og Menneskets Sanser visnet men afsatte Fr0 til kanske endnu vakrere Blomster af samme Slags. Dette Fr0et og Livsspiren i det var ogsaa Guds egen Hemmelighed. Naar Blomstens TJdseende var paa det styggeste, da var den netop naermest Guds st0rste Hemmelighed. Blomsten blev syg og falmede netop fordi at Guds Herlighed skulde komme frern i en evig 87 Ungdom. Han kom ligesom slet ikke for at prseke. Det var bare, som om Samtalen tilfa?ldig kom ind paa det rent religi0se, naar det led om lidt. N"aar ban gik, saa stod Blomsten, den lille Kvist, eller hvad det nu var igjen paa den Syges Bord. Der var noget saa trygt ved at have en saa stor og vellaert Mand siddende ved Sengen. Og de sagde : "Kom igjen snart, om De kan." Han blev interesseret i disse Syge og den Udvikling, Sygdommen tog. Han vsennet sig til at se allerede ved f0rste 0iekast, om de var bedre eller va?rre. Der var endog et Tilfselde, hvor Doktoren tilb0d sig i Sp0g at dele Lsegehonoraret. Det var Jim Brekke, som var syg og laa paa Hospitalet. Han h0rte til de Vakte og laa med skin- nende 0ine og ventede bare paa at fare herfra. Ved Sygesengen m0dte mange af Vennerne og fik h0re de herligste Vidnesbyrd om, hvor stort det var at vsere beredt paa at d0. Han aflagde ogsaa dette Vidnesbyrd for Presten og 10ftede de skindmagre Haender op fra Tseppet og prisede Gud for at han snart skulde fare herfra. Presten syntes ikke at blive tilb0rlig r0rt over dette. "Hvorlsenge har De lagt slig da, Brekke?" "Det er paa niende TJgen nu." "Og det holder sig saa nogen- lunde ved det samme?" "Aa, ja; men jeg blir jo svagere efterhvert og Hosten graver sig ligesom djupere med kvar Dag." Han famlede med Hsenderne nedover Taeppet for at vise, hvorlangt Hosten var kommet. Pre- sten sad og grandede. "De har givet op hele Greien nu da?" spurgte han omsider. "Ja, jeg er saa aldeles 10st fra alt nu. Naar D0den kommer, saa er jeg beredt.'' "Det er bra det, det er rigtig godt det, Brekke", sagde Presten; "men saet nu, at De skulde blive frisk igjen? Vilde De vaere beredt paa det?" "Nei, det har jeg slaat ud af Tankan." "Det var gait det ; det var rigtig slemt det. Naar De engang er d0d, saa maa De vsere d0d og hjemme hos Gud; men saalaenge De lever, saa venter visst Vorherre af Dem, at De skal vaere beredt paa at leve. Det er ingen Kunst at forberede sig paa noget, som er absolut imndgaaeligt. De lever jo nu og da er det vel Vorherres Mening, at De skal leve saalaenge De lever ialfald." - Den Syge foldet Hamderne og udbr0d som i Trods: "Jeg ved, at min Frelser lever og det er nok for mig!" Men Presten gav sig ikke. "Hvordan er det med Konen og Barna Deres da?" spurgte ban. "Jeg ser dem altid i Kirken", fortsatte ban. "Den lille Pigen Deres hvad er det nu, bun hedder?" -- "Mabel!" - - "Mabel ja. Jeg er saa daarlig til at huske Navne, bun pleier at have et r0drudet Forklaede paa og Annie bun gaar med Konfirmationskjolen. Smaagutterne begge to naa ja de syns paa Bukserne, at de er Gutter, som der er Liv i. Konen Deres ja, bvordan mener De nu det vil gaa med disse Barna Deres, naar De er borte da?" - "Jeg har overladt dem i Guds Haand", klynkede Manden. "Det er godt det; men vi kan jo ikke vaere saa aldeles sikker paa, at Gud vil, at De skal d0 netop nu. Doktoren siger, at der er enkelte Ting, som tyder paa, at De kan blive liggende laenge slig. De har meget at gj0re og tage Vare paa. Smaagutterne til Naboerne holder jo paa at rive ned "Fencet" hjemme hos Dem og Grinden hang paa et Haengsel, da jeg gik forbi her forleden." Jim havde reist sig halvt op paa Albuen: "Jasaa, de holder paa at rive ned Fencet", spurgte ban med en ildevarslende Stemme. "Slig ser det ud", sagde Presten. 89 Den Syge laa en Stund og der gik et smerteligt Drag over hans Ansigt. "Tror Presten, at jeg kan bli frisk da?" spurgte han. "Jeg ved ikke", sagde Welde, "jeg er ikke Laege; men jeg ved, at hvis Vorherre for- staar, at De absolut vil d0 og Doktoren skj0nner, at De ikke 0nsker at leve, saa ja saa er det vel ingen Eaad da." "Men hvad skal jeg syge Mand gj0re?" "De faar bede Gud om Lov til at faa vaere sammen med Familien Deres endnu en Stund og saa faar De taenke paa, hvor hyggeligt det skulde vaere at faa leve og - ja Konen og Barna vil jo komme til at savne Dem svaert og saa kunde De kanske sp0rge Doktoren, om De ikke kan faa sidde oppe lidt og faa lidt mere at spise. Ja, det faar De mi snakke med ham om; men De kommer ikke op, hvis De ikke vil op." To Uger efter kunde Jim Brekke flyttes hjem fra Hospitalet og et Par Dage efter kunde man se ham ifaerd med at reparere Gjaerdet. En Gren af Pastorens Virke havde han megen Glaede af og det var Ungdomsforeningen. Den var paa et Vis hans Smertesbarn. Han fik en stserk F01else af, at noget burde gj0res for al den Ungdom, som nylig var kommet fra Norge. Jenterne arbeidet gjerne som Tjenestepiger og Gutterne paa Fabriker eller Sagbrug. De var f jernt fra Slaegt og Venner og ingen ops0gte Tjenestepigerne for at faa dem i Kirke ligesaa lidt som Gutterne, der boede paa Logihusene og hvis eneste Adspredelse syntes at vaere Kortspil og Saloonen. Menighedens ledende Maend vilde gjerne have en Ungdomsf orening ; men den maatte da laegge an paa Menighedens egen Ungdom og om muligt drives i det engelske Sprog. Pastoren talte om den indvandrede 90 Ungdom, som man paa det Vis maatte s0ge at naa. Han mente ogsaa, at Menighedens Ungdom burde laere Norsk og op0ves i det. Endelig blev da besluttet, at den skulde ledes i det norske Sprog. Men saa blev der rettet et Flankeangreb fra en anden Kant. Medlemmer af Menigheden maatte de vaere. De ^Eldre var ikke tjent med, at Menighedens Ungdom skulde komme i Ber0ring med andre Samfund og Sekter og holde Andagt med dem. Saa blev det da besluttet, at den ikke skulde betragtes som Menighedens Ungdomsforening men staa udenfor. Derved blev jo Pastoren ligesom afskaaret fra den. Kirkens Basement skulde den dog faa bruge. Menighedens Ungdom sluttet sig til med stor Be- geistring. Pastoren fors0gte med populaere Foredrag og br0d sit Hoved for at finde noget, som kunde inter- essere Ungdommen. Det var uhyre vanskeligt. Han laerte snart at kjende den norsk-amerikanske By-Ung- dom som meget fors0mt. Der sad velklsedte Gutter og Jenter i Tyveaarene, som aldrig havde laest en Bog udenom sine Skoleb0ger. Men musikalske var mange og Deklamationer var i Vinden. Saa begyndte han at ind0ve Dialoger med dem og Smaastykker i hvilke flere kunde tage Del. Tilstr0mningen var stor og alle vilde vaere med. Det ene trak det andet med sig og Dialo- gerne blev tilsidst givet med Mimik og falsk Skjaeg blev brugt, naar f. Ex. en af Gutterne skulde forestille gam- mel Mand. F0r man vidste Ordet af det var hele Menigheden i Harnisk. Kirken var blevet Theater. Presten, som selv havde vaeret bange for at det kunde drives for vidt i denne Eetning, gjorde Und- skyldning og Dialogerne blev standset. Saa fors0gtes 91 med Debater; men den norsk-amerikanske TJngdom havde intet at vaere uenige oin. Det var plat umuligt at faa dem til at udtale sig. Men de ^Idre m0dte op og "udtalte" sig i den Grad, at det udartet til Fiendskab og Ungdommen blev borte. Da sagde Presten som Foreningens Formand stop, og saa var det gait ogsaa. Imidlertid var den TJngdom, som ban f ra f0rst af mest 0nsket at naa, begyndt at komme. Og da den f0rst begyndte at komme, saa blev der Tilstr0mning fra den Kant. De var intelligente nok. Nogle viste sig at vaere bedre bevandret i norsk Literatur end Presten selv. For at f01ge med maatte ban lasse ganske meget. Et skrevet Blad kom igang og blev oplaest paa M0derne. Menig- hedens Sangkor var dog Ungdomsforeningens Elitekorps og der manglede aldrig musikalsk Underholdning. Kirkens Basement kunde knapt rumme de mange, som kom. Saa opmuntrende var dette Arbeide, at Presten greb sig i den Synd, at han taenkte ligesaameget paa Ungdomsforeningen som Menigheden. Det var noksaa vanskeligt at holde al denne TJng- dom sammen. Nykommergutterne tjente Penge og var ganske flotte af sig. Menighedens egne Gutter gik for det meste paa Skole og skulde uddanne sig i dette eller hint eller gik hjemme og drev og var ofte for fine for haardt Arbeide men ikke dygtige nok til at faa gode Anssettelser i Butiker og paa Kontorer. De saa med Misundelse paa de grovnaevede Nykommere, der gjerne overb0d om det saa var selveste Brooten, naar der blev auktioneret paa en Kurvefest. De norske Tjeneste- piger klaedte sig fuldt saa godt, som Menighedens mest velstaaende unge Darner. Og dette skulde nok vaekke lidt Forargelse ogsaa. Pastor Welde maatte fors0ge at holde det hele vel 92 balanceret. Til det yderste hensynsfuld mod de Frem- mede saa vogtet ban dog vel paa, at ikke Menighedens egen Ungdom blev tilsidesat. Og det gik godt. Saa begyndte han at holde Aftenskole. En Aften under- viste han indf0dte Gutter og Piger i Norsk, en anden Aften JSTykommer-TJngdom i Engelsk. Paa det Vis vilde han fors0ge at udjsevne Forskjellen. Alt dette tog Tid; men han vidste dog, at han ikke fors0mte Menig- hedens Gj0remaal. Og de ^Eldre saa Tilstr0mningen baade til Ungdomsforeningen og Gudstjenesterne og gratulerede sig med, at de havde alligevel faaet Presten ind paa det rette Spor. Saa godt havde det ikke gaaet, hvis han havde faaet sin egen Vilje. Pastor Welde var glad. Ingen Gren af hans Virke lovet bedre. En Funke af Stolthed laa ogsaa og ulmet i dette. Sp0rgsmaalet om Ungdommen var det svage Punkt i naesten alle Bymenigheder. Menighedsfolket begyndte at beundre ham. Hans Arbeide i Hospitalet og ved Sygesengen stod der stort Ry af og der var ikke hans Lige til at sarnie Ungdom- men. Selv om han som Praedikant stod langt tilbage for Gamlepresten, saa var han en fin Hand paa To- mandshaand til at snakke og tr0ste. Og forrette for Alteret det kunde ingen gj0re bedre end han. Det var de saa nogenlunde enige om. Han var ikke regnet fuldt saa overfl0dig laengere. TIENDE KAPITEL. Det var langt ud paa Eftermiddagen og Presten sad paa sit Kontor. 93 Det ringede paa Entreklokken ! Det var Thorval Larson, der kom for at tale med Presten. Han saa meget alvorlig ud og vilde ikke sidde ned. Han kom for at fortaelle Pastor Welde, at Gud havde vaeret god imod ham og ladet ham f aa den Janitorpladsen alligevel. Han havde ikke havt stort Haab, da han forrige Gang stod her i Kontoret. Han havde hedt Presten saa vakkert om at skrive en Ans0gning for ham; men Pre- sten havde ikke gjort det. Presten havde skrevet paa for en Drukkenbolt, som havde det Fortrin, at han stod h0it hos Politikerne, fordi han var en Saloongjsest. Og den Mand fik Menighedens St0tte; men mi havde han faaet Pladsen alligevel uden Ans0gning eller TTnder- skrifter. Det var Gud, som havde hjulpet ved at b0ie Hjerterne. Og nu vilde han have sit og sin Families Navne ud af Prestens B0ger. En saadan Menighed vilde og kunde han ikke tilh0re. Pastor Welde sad helt forfjamset. Han husket jo godt Mandens Bes0g saavelsom Sammenst0det med Brooten og Bes0get hos Skolekommissaeren ; men aller- bedst husket han nu Mandens B0n, som han ikke havde opfyldt. Her havde den Stakkeren gaaet og plaget sig med den Tanke, at ingen vilde gj0re noget for ham. "Det var da rigtig bra, at De alligevel fik den Pladsen. Lad mig faa Lov at gratulere Dem, Larson", sagde Presten og gik hen til Manden. Denne tog n01ende den udstrakte Haand. "Jeg er rigtig glad og overrasket ogsaa; thi det saa ikke svaert lovende ud for Dem", fortsatte Presten. "N"ei havde Pastoren og Brooten faaet raade saa, men der er nok en, som er sterkere end baade Kjerka og Banken og han b0ier Hjerterne som Vand- 94 "Ja, det er sandt, Larson", faldt Presten ind med Varme. "Jeg er glad, svaert glad over, at Deres B0n blev h0rt." Han mindedes nu, hvorledes ban var bleven drevet ud den Af ten, Gud havde brugt ham som Eed- skab i dette Tilfaelde. Det var visst saa, det. "Men hvorfor vil De nu gaa ud af Menigheden da, Larson? De er en af de bedste, vi bar. Vi kommer til at savne Eder. Barna Deres var saa flinke og bun Pigen deres, som synger i Koret nei, De maa nu taenke over dette f0rst. Hvilken Aarsag bar De nu til dette Skridt?" Mandens alvorlige Ansigt trak sig sammen til et bittert Smil. "Pastoren kan nok taenke sig Aarsagen. Naar jeg er saa daarlig en Mand, at jeg skal saettes tilbage for en af Byens vaerste Drukkenbolte og det af vor egen Prest, saa er jeg vel for daarlig til at staa i Menigheden ogsaa." Han gik langsomt mod D0ren. "Ja, ja ! Goodby da", sagde ban. "Og Tak for mig !" Han f 0rte Haand- bagen over 0inene, idet ban gik ned Trappen. Han var bare en fattig og simpel Mand, ban. Men ban havde holdt af Kirken, baade den gamle og den nye. Det var tungt at gaa f ra det. Det tog et Par Minutter, inden Pastor Welde fik samlet sine Tanker : Kjaere, Manden vidste jo slet ikke, at det var ham, Welde, som netop havde skaffet hain Pladsen. Hans f0rste Indskydelse var at springe efter ham virkelig springe efter ham. Men ban standset i den halvaabne D0r. Han syntes ban saa sig selv komme anpusten 10bende efter ham: "Larson, pst Lar- son, - - det var ikke Gud men jeg, som skaffet dig Pladsen !" 95 Saa lukket han D0ren og gik ind paa Kontoret igjen. Han ledte frem en Cigar og taendte den men glemte belt at r0ge. Saa tsendte han igjen og dampede en Stund rent fortvivlet, indtil Entreklokken atter 10d. Det var en af Menighedens Diakoner, Bundegaard, som kom, en alvorlig og pligtopfyldende Mand, der havde en meget betroet Stilling som Formand ved et af Sagbrugene. Han kom for at tale med Presten om Ole Narvesei paa Garfield Avenue, boede endda ved Siden af Mr. Berven og ligeoverfor Mrs. Thompson. "Mr. Thompson, Andrew Thompson", rettede Pastoren leende. Diakonen maatte ogsaa smile. Det var Ole, ja. Det begyndte rimeligvis at bli saa rent forgalt med den Drikkingen bans og noget maatte gj0res. Det gik da ikke an at beholde en slig Mand i Menigheden. Alle snakket om det. Der gik han i Kirken om S0ndag Formiddag og om Aftenen kunde han rimeligvis staa ude ved Havelaagen og bede den Onde knuse og fortaere baade ham selv og alle andre, fordi han rimeligvis ikke fik Klinken op. Og Konen Stakkar han havde mi slig et bra Menneske til Kone him blev rent mishandlet. Barna vilde han ikke tale om. De kom i S0ndagsskolen med store Lapper baade her og der. De fik vel vaere velkommen for det, mente Presten. Ja, naturligvis rimeligvis maatte de det; men det var mi saalessen alligevel, at Ole var aldeles umulig og blev rimeligvis mere umulig med hver Dag, som gik. Disse Barna rendte med 01spandet netop saavidt det gik klar af Fortouget og selv laa han baade tidlig og 96 sent deroppe paa Husebys Saloon og brugte en Mund, saa det var en Gru, naar han var fuld. Folk saa en slig Mand og taenkte, naar han kan staa i Menigheden, saa kan vel alle staa da rimeligvis, saalessen enten de levet som vilde Hedninger eller ei. "Nei, det gaar nok ikke an det", sagde Presten. "Vi maa nok anvende Kirketugt i saadanne Tilfaelde. Der faeldes en streng Dom over sligt i Guds Ord og det maa vi jo holde os til." "Ja, jeg vidste jo rimeligvis ogsaa det", udbr0d Diakonen ivrig; "men jeg vilde jo lade Dem vide om dette. Der er jo saa meget Snak ja, De vil rime- ligvis ikke ta mig det ilde op, om jeg siger det; men der er jo rimeligvis nogle, som mener, at Pastoren er saa altfor snil, at han ikke vil gj0re noget med slige." "Ja saa, De tror det", sagde Presten skarpt og fors0gte at se morsk ud. "Det er jo ikke saa greit for en saa ny Sjaeles0rger som jeg er at begynde med Kirke- tugt med engang; men paa samme Tid, saa ved jeg jo, hvad Guds Ord kraever og hvad Samfundet venter af mig i et saadant Tilfaelde." Efterat have samtalt endnu en Stund om dette, tog Diakonen Afsked. "Ja, saa vil De rimeligvis ta Dere af dette, da", sagde han. "Men Kona og Barna b0r vi nu se til at beholde i Menigheden." "Sikkerlig", sagde Presten. "De har jo ikke for- brudt sig mod Disciplines" "Nei, rimeligvis ikke det", svarede Diakonen med det ene Ben allerede udenfor D0ren. Jasaa de mente, at han var for snil til at kunne opretholde Kirkens Disciplin, de troede, at de kunde tare frem, som de vilde. 97 Han skulde ta sig fore at rydde op i det nil. Der var altfor mange i Menigheden som drak og levet et Liv i aabenbare Synder. For snil ? Gik han her og kjaelet for sit eget Kj0d og sin egen Magelighed og stuslede bare med sig selv og ministerielle Forretninger og fors0mte sine vigtigsts Pligter? Han vilde gaa endnu iaften og tale med Narvesen og ligeledes Thorvald Larson og Mrs. Thompson. De var vel hjemme efter Supper. Mrs. Thompson holdt jo paa at forlade Menigheden. Hun kunde gaa; men han vilde foreholde hende, hvad det bet0d at forlade sin egen Forsamling. Med Thorvald var det jo bare en Mis- forstaaelse; men ligevel saa var det ikke Eet af ham at give efter for sin Vrede. Det havde ikke vaeret en god Aand, som havde drevet ham op paa Kontoret i Eftermiddag. Menigheden var ikke, hvad den burde vaere. Det var Dressur, de var dresserede Lutheranere. Men hvor dybt Lutherdommen stak for ikke at tale om Kri- stendommen det var et aabent Sp0rgsmaal. Det fik gaa, som det kunde. Det var dog bedre at have en mindre Menighed gjennemtraengt af Guds Aand end en stor, der var gjennemsyret af Egenkjaerlighed, Drik og andre Laster. Presten saa paa sit Uhr. D0ren til Dagligstuen var aaben. Derude h0rte han J0rgine larme med noget. Han gik hen til D0ren, der f 0rte ud paa Verandaen. Byen laa udbredt foran ham. I mange af disse Huse boede hans Menighedsfolk. Det var mange snille, bra Folk blandt dem rigtig snille Folk. Trofast m0dte de frem til Gudstjenesterne og af sin lille Fortjeneste ofrede de mere til Guds Sag end de rige Farmere paa 98 Willow Prairie. Naar Offer blev optaget til Samfunds- kassen, havde han Beet mangen en i en daarlig og slidt Frak laegge sin Femmer paa Alteret med st0rre Rede- bonhed end Kakserne i Farens Menighed. Og det havde glsedet ham. Bra Folk, rigtig bra Folk, de var nu bange for Menigheden sin bange for at Hyrden, som de havde faaet, var for snil til at holde Ulvene borte. J0rgine meldte, at Bordet var daekket. Det var ikke laenge, f0r Pastoren var paa Vei til Garfield Ave. Han gik raskt og s0gte hele Tiden at haerde sig til det n0dvendige Sammenst0d mellem ham og disse vildfarne Medlemmer i hans Menighed. Over- for Drukkenbolten vilde han vise, hvad Kirkens Disciplin fordrede. Det nyttet ingen Lemfaeldighed mere. Overfor Larson vilde han vaere skaansom. Man- den, Stakkar, havde jo Grund til at f01e sig fornaermet. Han vilde gj0re Afbigt med Hensyn til Undertegnelsen af den anden Mands Ans0gning. Man skulde faa se, at han slet ikke var bange for at ydmyge sig, ligesaa lidt som han dengang havde vaeret bange for at gj0re sin Uret god ved at gaa og bes0ge Skolekommissaeren. Med Mrs. Thompson havde han en H0ne af helt anden Be- skaffenhed at plukke. Han havde h0rt om hendes Slad- deragtighed og Herskesyge. Saa langt fra at ville beholde hende som Medlem saa vilde han sige hende Sandheden bent ud at de var glad ved at blive hende kvit eller, om ikke netop glad saa ialfald glad for, at Menigheden havde iboende Anstsendighedsf01else nok til at liun ikke fandt sig tilrette der. Pastoren skridtede paa. Efterhvert som han naer- mede sig Garfield Avenue blev han enig med sig selv, 99 at han maatte bes0ge Mrs. Thompson f0rst mens han var i den rette Sindsstemning for en ordentlig Af- rivning. Han traf Mrs. Thompson udenfor D0ren og him \entet en Stund og snakket om Veir og Vind, inden hun bestormet ham med Anmodninger om dog at komme ind. Der var mange 0ine i den Gade. Kom- men ind i Huset var hun Elskvaerdigheden selv og talte klogt og retfserdigt om alt muligt. Ikke f0r fik hun vide, at Presten ogsaa skulde bes0ge Narvesens og Thor- vald Larsons f0r hun anede, at han var paa Krigsstien. Hun slog da om og begyndte at holde Lovtaler over Mrs. Narvesen, hvor flink hun var og retsindig. Kig- tignok drak Ole en hel Del, det kunde jo ikke nsegtes for; men det saa ud, som om der var andre Koner, som "sufra" mere under Oles Drikking end hun selv gjorde alligevel. Af en eller anden uforklarlig Grund kom Pastoren til at tsenke paa Mrs. Berven det var kanske Ordet "sufra", som gjorde det, og for at afbryde Taleflom- men spurgte han, om ikke Bervens boede ved Siden af Narvesens. Jovisst var det saa. Bervens var ligesom saa for- sigtige, de. 01vognen standset udenfor og saa tog de 01 i Kasser. De sprang nok ikke med 01spandet, de. Og saa sparet Mrs. Berven sig den Umage at koge til Supper. Naar Berven fik sig en 01flaske og lidt Sm0r- rebr0d, saa fik han Mad han og. Og det var jo saa letvindt, at f0de Baina paa samme Maade. Men det var nok saaledes de fine Folk pleiet at leve i Kristiania. Hun for sin Del Men Pastoren lod hende ikke tale ud. Dette kj0rte jo uafladelig bort i Naboernes Gaarde. Han indskj0d 100 noget om, at han nok selv skulde vide at tage sig af denne Sag. Det var nu engang hans Pligt dette. Atter slog Mrs. Thompson om. Hun vidste nu godt, at Bes0get hos Narvesens var i Anledning Oles Drikking. Men hvad var nu Foranledningen til dette ? Hun sukkede lidt og sagde: "Aa ja, en Pastor har jo saamange haarde Pligter, og naar saadant meldes for ham, saa maa han vel gaa og tage sig af det." Presten nikkede bekrseftende. Det var vel mest gjennem Diakonerne, at slige An- meldelser kom, Presten kunde jo ikke vide Pastoren trommede utaalmodig paa Armen af Laenestolen. Det var nok Diakonerne, som det saerlig paalaa at f 0re Opsigt med sligt. Mrs. Thompson gav sig ikke. Andrew var nu ogsaa Diakon ; men hun havde nu of te sagt ham, at Oles Drikking var ikke det mindste mere at besvaere sig over end andres. Om Ole var fuld engang imellem, saa var nu ikke det saa gait, som at have 01vognen staaende udenfor. Dette fine Drikkeriet var vserre. Man blev raed Fylla, naar man saa Ole fuld; men det Pimperiet til Bervens og mange andre, det var f arligere det. Presten gav hende Medhold i dette. Konen fortsatte med at fortaelle, at Mrs. Berven visstnok havde "sufra" mest, fordi Mrs. Narvesen, som var meget fattig, holdt sine B0rn penere og renere end hende selv, som havde en Mand i god Stilling og med Hundrede Dollars i L0n om Maaneden. Men hun var en god Veninde af Mrs. Bundegaard og saa var det vel "rimeligvis" han, som havde faat saa ondt af Ole Narvesens Drikkeri. Hendes traekkende Udtale af Ordet "rimeligvis" 101 var formeget for Presten. Han eatte i at le trods sit alvorlige ^Erinde. "Ja, De bar "rimeligvis" Ket. Det var "rimelig- vis" han", sagde han. Og saa lo de begge. Det kom naesten som en Krampe ovenpaa Spasndingen. Da de endelig var faerdige med at le, br0d Mrs. Thompson af med et: "Nei, nu maa De rigtig standse og drikke en Kop Kaffe med os. Andrew holder paa at snedkere ude i Vedskuret og saa skal jeg sende Clarence over til Ole og Mrs. Narvesen og saa skal vi rigtig faa os en Kop Kaffe. Det var nu heller ikke fortidligt, at De kom og bes0gte os." Og hendes Energi rev ham med. Helt vilje!0s faldt han tilbage i Stolen. Endnu maatte han le af dette "rimeligvis" og som et Ekko h0rte han Mrs. Thompsons undertrykte men dog friske Latter. Fcfr han fik rigtig samlet sig, var Forberedelserne i Gang. Han h0rte Andrew sp0rge efter et rent Haandklasde ude i Kj0kkenet og der larmedes rundt Ovnen. Han h0rte f0rst en D0r blive slaaet i af en Unge, som sprang afsted i et J3rinde og en Stund efter larmet en anden Unge, som skulde til Bageren. Alt dette forstod han, det nyttet ikke at gaa nu. Aftenavisen var kommet og den var dalet ned lige ved Siden af ham. Han tog eg begyndte at laese, som om det egentlig var dette, han var kommet for. Han var kommet ind i en Energi- sfaere, hvor en Mands Vilje ligesom blev veiret bort. Han laeste resigneret den f0rste Spalte paa f0rste Side og saa kom Andrew ind meget forlegen men uhyre venlig og satte sig. Trods al gjensidig Agtelse og For- s0g paa at vaere im0dekommende, saa blev der intet Liv i det, f0r Mrs. Thompson kom med Mrs. Narvesen og Ole. 102 Mrs. Narvesen var en tilbageholden Kvinde med et skarpt Ansigt og Ole var en middelaldrende Mand raed en skjaev Moustache og et Ansigt der saa ud, som det altid lo. Det var Sammensnurpinger rundt 0inene. saa de kun halvt glyttet frem; men det lille, man saa, lyste af Hjertensgodhed og godt Hum0r. Det tog ikke laenge, f0r det store Bord stod daekket med hvid Dug og skinnende blankt Stent0i. Saa hur- tigt blev det viftet frem under Samtale og Latter, at det daekket sig ligesom ved et Trylleri. Og Presten var nu i straalende Hum0r. Atter og atter maatte ban gjentage, hvor godt det smagte, naar man slap at sidde og spise alene. Ole havde en besynderlig troskyldig Maade at vaere vittig paa. Det kom da mest i Form af milde Fanteord til bans alvorlige Kone og Mrs. Thomp- son, som holdt med hende. Andrew og Presten havde nok at gj0re med at le. Da det var forbi med Kaffen og Stuen ligesaa hurtigt blev forvandlet fra Spisestue til Dagligstue, saa mindet Mrs. Thompson sin Mand om en Cigar, som han vel havde liggende. Det havde ogsaa sin Rigtighed og han b0d Presten den. Ole fisket frem af Vestelommen en lidt laset Stinkador, der visstnok skrev sig fra en Saloon og Andrew taendte sin Pibe. De to Kvinder forsvandt til Kj0kkenet for at bes0rge Opvasken, mens de tre Maend r0gte. Det var rigtig hyggeligt. Andrew var, naar han f0rst kom paa Glid, en meget forstandig Mand, der kunde tale om alt muligt og Ole straalte formelig af godt Hum0r. Der blev talt om Menigheden, TJngdomsfore- ningen og Byens Affaerer. Da Kvinderne kom tilbage tog Samtalen en anden Retning. Der blev talt om 10st og fast og deriblandt ogsaa om Larson og hans nye 103 . Plads. De var jo svaert glade over at Larson havde faaet Pladsen; men de vidste jo ikke, om ban knnde klare den. En udmasrket snil og bra Hand var det; men baade ban og Konen var nu saa altfor snille og vaerst mod sig selv, saa de kom aldrig nogen Vei. Naar andre om Sommeren kj0bte raa Ved og fik store Lses billigt og t0rket den for Vinterbrug, saa kj0bte Larson t0r Ved og fik smaa Lses til h0i Pris og lod den ligge ude og bli raa til Vinteren. Naar ban kom hjem med L0nnen sin, saa var det Jul og glade Dage og B0rnene proppet sig med Frugt og Allehaande, saa de blev syge og gik og kastet op. Saa var det da at knibe til naeste L0nningsdag, da de igjen som forhungrede Dyr kunde kaste sig over Pengene, som ban bragte hjem. Slig gik det og Fattigdom og Sygdom blev det. Intet blev taget Vare paa ikke engang Helbreden, og den var jo det fornemste af alt. Og saa al den Sygdom, som de havde. Det var vel saa, at det ikke skede uden Guds Vilje; men jamen kunde nu Folk ofte have sig selv at takke ogsaa. Pastor Welde h0rte paa med Interesse. Han syn- tes, det var rigtigt altsammen, hvad de sagde. Saa kom Talen hen paa Drikken. Ole sad nu taus og ligesom nedslaaet og det var isaer bans Kone, som f0rte Ordet. Presten fik ondt af ham. Han saa, hvorledes bans Fingre skjalv og rystet. Han syntes ban maatte sige noget og da blev det i den Retning, at det var de snilleste og flinkeste Maend, som lettest faldt for Drikken, de som ellers var bestemt til at lyse op i Verden. Det bedste var at stemme Saloonerne ud. Hertil gav de alle sit Bifald. Det kom for en Dag, at Ole havde vaeret Goodtemplar i Norge og at ban ogsaa havde vaeret Medlem af en Afholdsforening der i Byen, som Gammel- 104 presten havde aflivet ved at advare mod den f ra Praeke- stolen. Siden var det gaaet nedover med Ole. Klokken blev naesten ni, f0r Pastoren selv vidste af det. Saa hyggeligt havde han havt det, at ban virkelig foreslog, at de skulde komme hjem til ham til Kaffe en Aften naeste Uge. Saa tog han Farvel og de fulgte ham helt ud af Huset og ud til Fortouget. Der sagde han igjen Farvel og 10ftet paa Hatten og Mrs. Thompson takkede med forstaerket Stemme for Indbydelsen. Der var 0ren ogsaa i den Gade. Pastoren kom hjem i straalende Hum0r. Det var f0rst om en Tid, han kom til at taenke paa, at han ikke havde udrettet sit JSrinde. Han havde bevist dem ^Ere, som han havde gaaet afsted for at tage i Skole. Han havde gjort netop det modsatte af, hvad han agtede at gj0re. Saadan gik det altid. Han graemmet sig over dette. Den naeste Dag gik han og sturede som en, der bar gjort noget gait. ELLEVTE KAPITEL. Det var i denne Tid, han begyndte at have Omgang med Dr. Spohr. Pastor Welde havde ondt af ham. Spohr var en dygtig Laege ; men han f orstod ikke at haevde sig. Folk mistet Tilliden til ham. Der var kommet en yngre Laege fra Norge, en saare vigtig Personlighed, sora bandte ved andenhver Saetning og havde Ord paa sig for 105 at vaere lidt drikfaeldig. Han bed Ebbesen. Hans ugudelige Mund trak. Jo gudfrygtigere Folk var, des svintere sprang de til Ebbesen, naar noget manglet dem. Naar ban saa bad dem at aabne Kjaeften, saa ban kunde faa se i Gabet paa dem og sagde noget om, at det var r0dt som bare Helvede og forordnet noget Satans Gur- glevand, saa forstod de, at her var Mand, som kunde sine Ting. Spohr var derimod en meget stilfaerdig og h0flig Mand, som kunde holde paa en Time med at unders0ge en Patient for saa at fortaelle ham, at ban slet ikke traengte hverken Medicin eller Doktor men bare Diaet, frisk Luft og sligt. Selv om Patienten ikke fulgte disse Regler, saa blev ban undertiden bra alligevel, hvil- ket beviste, at Doktoren ikke var noget tes eller ogsaa fulgte man Forskrifterne og tog selv ^Eren eller gav den til "Naturen" eller Vorherre, som det kunde falda sig, og likte ikke at betale Eegningen. Ebbesen beh0- vede derimod blot at se paa Folk for at finde ud, hvad feilet dem. Og ban gjorde som Doktorerne i Norge og foreskrev to Slags baade Medicin og Pulver. Dr. Spohr mistede naesten al S0gning. Han havde dog beholdt et stort Ry som Laege for B0rn og de Fattige kom jo til ham, f ordi ban ikke sendte Regninger til dem. Saa var der endnu en Feil ved Spohr, som ban n0dig vilde vaere ved og det var, at ban havde saa vanskeligt for at sige Folk Sandheden. Han holdt lige ind i D0den paa, at Taering var Forkj01else men behandlet den som Taering ligesom bare for Sikkerheds Skyld. Kraeft var og blev et Mavetilfaelde, som "kunde" faa alvorlige F01ger. Han taalte ikke de Syges sp0rgende 0ine og sagde heller, at ban intet vidste bestemt end at udslukke Haabet hos dem. Dette tjente ikke til at for0ge bans Anseelse. Overfor Foraeldre betaenkte ban 106 sig derimod aldrig paa at sige, hvordan det forholdt eig med deres syge B0rn og her slog hans Forudsigelser som Regel ind. Saa snart han fandt ud, at den nye Laege var en kvikkere og dygtigere Kirurg end ham selv, saa sendte han sine kirurgiske Patienter til ham. Me- dens han saaledes saa sin mest 10nnende Praksis glide fra sig og over til en anden, som han havde Grand til at tro var ham underlegen paa mange Omraader, saa blev han bitter baade mod sig selv og andre. Overfor de Syge var han dog altid lige hensynsfuld. Pastor Welde var intelligent nok til at skj0nne dette og han beklagede ofte Doktorens Mangel paa Men- neskekundskab. Det var rent som at se paa et Selv- mord, hvorledes Spohr spillet sin Praksis over i den andens Haender uden at faa andet end Spot til L0n. Dette var en af de vaesentligste Grande, hvorfor han sluttet sig til Spohr. Doktoren paa sin Side havde helt andre Grande for at slutte sig til Pastor Welde. Efter hans Mening var Welde meget uskikket til at vaere Prest. Welde var et Kunstnertemperament, en Lyriker, et F01elses- rnenneske i en theologisk Spaendtr0ie. En Prest maatte vsere af andet Materiale, en Profet, som kunde ryste Folket op og male den Onde paa Vaeggen. Hvad Brag havde man i vor slappe Tid for Prester, som var F01el- sesmennesker ? Man traengte Slagtere, Doktoren saa helt bidsk ud. En Prest i vore Dage maatte vsers lidt af en Slagter. Han havde ondt af Pastor Welde. En slig Mand var ikke skikket til at vsere Prest. Han var for snil. Og de gik altid og var graske overfor hverandre og brugte staerke Ord for at dygtiggj0re hinanden hver til sin Gjerning. Den ene indsaa, hvor n0dvendigt det 107 var for den anden at bide fra sig og saette Haelene i Gulvet med Bestemthed. Og de syntes Synd i hver- andre, saa de kunde ikke blive Uvenner heller; men de fandt altid noget at trastte om, idet den ene stadig luret paa Svaghedstegn hos den anden. Man kunde af deres Samtaler tro, at Doktoren af Keligioner foretrak Frel- sesarmeen, John Alexander Dowie eller Ildtilbederne medens Presten fors0gte at samle al sin Agtelse for Lsegevidenskaben om Kniven, som det eneste, der duede. De stod paa Prestens Kontor og saa paa "Kristus for Pilatus" Billedet. Welde stod, som han pleiet, med Ilaenderne paa Ryggen. Doktoren stod og t0iet i sit spidse Hageskjaeg og saa kritisk ud. "Der er et virkeligt Kunstvaark", sagde Pastor Welde. "Det er det med et virkeligt Kunstvaerk, at en kan paa en Maade laese det og blir aldrig fserdig med det. Nu har jeg gaaet her og set paa dette Billedet Dag ud og Dag ind til jeg ligesom kjender alle disse Fysakkerne; men altid er det noget nyt. Virkelig Kunst er Inspiration og dette er Inspiration." "Inspiration !" gjentog Doktoren haanligt. "Er det det Inspiration at klabbe sammen endel Personer i j0diske Kostumer paa et Laarred? Nei, Far, Inspi- rationen kommer nok ikke slig. Den Muncaczy skal forresten vaare en Nar, en ren Idiot. Jeg kan sandelig rnin Hat for at bruge et mildt Udtryk ikke finde nogen Inspiration i hverken Fjses eller Farver, og tror forresten svsert lidet paa Inspirationer af noget Slags." "Det er fordi du er en saa uforbederlig Materia- list, som dere Doktorer er mere eller mindre alle- sammen " 108 " Bed0mt af dere Prester, som er nogen uforbe- derlige Dr0mmere allesaminen " "Nei, h0r nu! Her er for Eksempel det lille Stykke blaa Himmel i Baggrunden. En liden Stump blaa Himmel med Stadens Port i det Fjerne. Naar man nu ser ligesom over disse rasende og forbitrede Mennesker med deres Had og Spot og Spe, saa fanger 0iet denne fredfulde Udsigt til en blaa Himmel og Porten i det Fjerne. Tror du nu, kan du nu tro, at en Maler med frit Overlaeg kan raesonnere sig til en saadan Baggrund, der gjemmer saa meget en hel Praeken for den Kristne?" Doktoren brast i en lydelig Latter. "Nei, den var god, Welde ! Maleren sad der og klattet med en hel Del brunt og r0dt og saa fik han det Indfald at gj0re en blaa Flaek for at friske op i det og det kalder du en Prgeken. Den var god !" "Kald det hvad du vil. For os Kristne, for hvem Kristi Lidelse og D0d er det st0rste, som har haendt, for os har denne blaa Flask Himmel og Porten stor Betydning - - uden den vilde Golgatha vaere blot og bart et Justitsmord, en Hverdagsbegivenhed. Det er den blaa Flaekken, som gir det Mening." Doktoren t0iede endnu hidsigere i Hagefippen og snurret den ulykkesvarslende fort om Fingrene. "Hvis jeg skulde udlede nogen Moral af det, saa rnaatte det bli denne, at det er saare faafsengt Arbeide at praeke for Folk, en Advarsel til alle Prester, som mener det alvorligt dig f. Ex." "Mig? Jeg har vel ikke noget Patent paa at vaere mere alvorlig end andre. Du har jo netop havt imod mig, fordi jeg ikke var alvorlig nok." "Havt imod dig, jeg? Jeg har nok ikke havt 109 noget imod dig jeg, Far, undtagen f ra et rent profes- sionelt Standpunkt. Jeg liker ikke den staerke Krop- pen din. Det er Svaeltihjel for en Doktor det." "Og jeg liker ikke den Materialismen din, - du blir jo rent kynisk ogsaa. Det er Svaeltihjel for Pre- sten at st0de paa slig Halstarrighed ogsaa." "Var jeg Prest, saa vilde jeg ta en Tromme og gaa ud paa Gadehj0rnerne og tromme Folk samnien og holde Dommedagsprgekener for dem. Hvis du tror noget paa, det du praeker, saa er Sagen alvorlig nok til det." "Naa, jasaa naa! Men hvorfor tar ikke du en Tromme og fortaeller Folk, at Luften er fuld af Tuber- celbaciller og Tyfusspirer og alt muligt og at de gaar og traekker sligt i sig ? Det er da vel ogsaa alvorlig nok." "Jeg er ingen Charlatan." "Ikke jeg heller. Men naar du nu blir faerdig til at staa paa det ene Gadehj0rne med dit, saa skal jeg staa paa det andre med mit. Saa kan du pedle Cure- all-Medicin og jeg Allemands-Religion, saa faar vi se, hvad der kommer ud af det." Pastoren var paa Vei til at blive vred og Doktoren forstod det. Men det var fristende at serte ham lidt. "Jeg mente nu egentlig det", sagde han i en for- stilt blid Tone, "at han der" han pegte paa Kristus- figuren "han gik nu og praeket paa Gader og Strseder uden fast Salaer; men han var nok ikke videre heldig. Eent et Fiasko fra den Side set. Hele Menigheden fl0iten, da gjorde Dowie det igrunden bedre, han lagde sig endel tilbedste og efterlod sig en Gardinfabrik og et Candyfactory ." Presten stod faerdig med et skarpt Svar; men saa ringet Entreklokken. Han gik ud og blev en Stand ude for at tale med nogen, som ikke vilde komme ind. 110 Doktoren blev staaende tilbage i godt Hum0r over sit sidste Indfald. Pastor Welde troede udentvivl fuldt og fast paa baade Korsfaestelsen og Opstandelsen og Kristi Guddom. Det var maerkeligt, at oplyste Folk kunde tro alt saa bogstaveligt. Men snil var han. Hans Hjertelag var godt som Guld. Han var igrunden et stort Barn denne Pastor Welde. Han havde Barnets Sindelag og selvf01gelig Barnets Tro og det maatte man jo respektere Barnets Tro en ren Barnenatur et Sindelag som et Barn "Uden at I blive som B0rn - " Dette slog ned i ham, mens han stod der. Det var jo intet rart i, at Welde var lidt barnslig paa dette Omraade. "Uden at I blive som B0rn" tja B0rn, ja. Det havde altsaa han sagt, som selv havde aflagt den st0rste Pr0ve paa Mandighed - - det at holde sig opreist, naar man staar alene blandt Fiender, som vil rose lidt og kj0bslaa lidt og igrunden vaere Godvenner. "Det samme Sindelag vaere og i Eder" hvor stod nu det. Det var da ogsaa i Bibelen. Han angret naesten, at han havde sagt, at han praeket uden Salaer. Det var jo lumpent sagt til Pastor Welde ondskabsfuldt sagt. Kristus havde jo hel- bredet Folk uden Salaer ogsaa og de var f orduf tet de og ; ja, de var vaek, da det kneb. Og alligevel stod han der for Pilatus og vilde ikke sige det Ord, som kunde redde ham selv. Pastor Welde kom ind og Doktoren buset lige paa ham igjen: "Det var bra, du kom tilbage, for Sinnet holdt paa at gaa af mig, Far. Jeg vil herved h0itidelig tilbagekalde det angaaende Salaeret" han bukkede sin lille tykke Person, f0rte Haelene sammen og slog ud med Ill Haenderne -- "jeg tilbagekalder det af den Aarsag og desformedelst og paa Grund af, at ban der paa Billedet heller ikke f orlangte Salser som Lsege, uagtet ban havde en udstrakt, en meget udstrakt og omfattende Praksis. Forsaavidt er vi altsaa afvegne begge to og har intet at bebreide hverandre som to Hestebyttere paa et Mar- ked. Vi maa jo leve. Og naar jeg mi ydmygelig gj0r denne Tilbagekaldelse, hvad har saa Pastoren at give mig til Vederlag? Vil han tilbagekalde den for mig og min Forretning injurierende Beskyldning, at jeg er ja, hvad var mi det faele Ord Materialist, uforbederlig Materialist." Doktoren bukkede igjen og Pastor Welde traadte uvilkaarlig et Skridt tilbage for at faa Plads til at bukke igjen. Han faldt med engang ind i Doktorens eget Tonefald og skrabede msegtigt ud idet han sagde : "Jeg kan forsikre Hr. Doktoren, at alt er tilgivet. Jeg beklager herved " "Nei, stop nu", afbr0d Doktoren, "man siger ikke "herved" det vilde vaeret rigtig, om jeg havde for- langt det skriftlig. Deres Sprog, Hr. Pastor, er under al Kritik. Gjentag efter mig ." Han gjorde en stor Gebaerde og stillet sig i Positur : "Jeg f orsikrer paa min Haeder og ^Ere" "Er ikke Hseder og ^Ere et og det samme?" "Gjentag efter mig, siger jeg:" "Jeg forsikrer paa min Hseder og ^Ere " "At min Beskyldning mod Doktor Johan Olavson Spohr" - "At min Beskyldning mod Doktor Johan Olavson Spohr" "om uforbederlig Materialisme" "om uforbederlig Materialisme" "var et af de uforsvarlige Kneb", 112 "var et af de uforsvarlige Kneb", "som Prester desvaerre ofte bruger", "som Prester desvaerre ofte bruger", "i Tide og Utide" "i Tide og Utide" "og er og skal vaere mortificeret", - "er hvadforno?" "mortificeret." "Det var faelt", lo Presten. "Ja, men det var en fsel Beskyldning ogsaa", sagde Doktoren og slap sig ned i en Stol og t0rret Sveden af Panden. De lo begge. Om en liden Stund blev Pastor Welde pludselig alvorlig. "Nu vil jeg sige dig det, Doktor Spohr, at jeg skyldte virkelig Afbigt for det Udtryk, jeg brugte." "By'ner du nu igjen?" "Jeg skulde sagt, at du var en Hykler istedet." "Jeg en Hykler, er det en behagelig Sp0g?" "Nei, det er Alvor. Jeg er mest vant til at omgaaes Hyklere af den Art, som gir sig ud for at vaere Kristne men ikke er det. Du derimod hykler at vaere Fritaenker, mens du ikke er det." "Ikke er det! Tror du da, at jeg at jeg tror paa alt det derre, som du staar og praeker om?" "Du maa vel tro paa det paa noget Vis, naar du lever efter det." "Jeg?" "Ja, netop du ja. Jeg har set dig snu dig vaek fra Sengen og pudse 0inene dine, naar du har set en Mor graede ved sit Barns D0dsleie. Sligt gj0r ikke Materialister. Det er bare Kristne eller slige, som ial- fald har endel Kristendom det vaesentligste af den ialfald, som gj0r sligt. Hvad Grund skulde det vaere for en Materialist til at f01e Medlidenhed. Jeg har 113 set det mangen en Gang; er det Materialismen, som faar dig til at behandle fattige Folk gratis og bringe dem Frugt og sligt atpaa? Gaa og finde Paaskud for ikke at ta noget af dem mange Gange -- for ikke at saare dem. Saa samvittighedsfuld, at du nser sagt ikke vil behandle et alvorligt TilfaBlde, hvis du tror, en anden Lsege kan gj0re det bedre. Er det Materialismen, som liar laert dig at tilsidesaette alle personlige Hensyn og gaa til de, som intet bar at betale med, f0r du gaar til de, som bar nok at betale med ? Nei, vent nu", lagde han til, idet han saa, at Doktoren med alle Tegn paa Haime havde reist sig og grebet sin Hat. "Du bar det vel ikke saa travelt nu?" Dr. Spohr saa rent hjelpe!0s ud. Han var nu for Alvor vred. Hvad forstod denne Havregamp af en Prest sig paa Doktorernes Ethik, den uskrevne Lov, som enhver Doktor maatte f01ge, enten han vilde eller ei. Hvad kunde en Doktor bry sig med F01eri ved D0ds- leier og saadant. "Det glseder mig, Hr. Pastor, at De tar slig In- teresse i min Praksis", sagde han. "Hvis jeg engang kommer i saadanne Omstandigheder, at jeg trasnger en theologisk Forklaring paa det Faktum, at jeg ikke er saa heldig som min Kollega Ebbesen, - - saa skal jeg komme til Dem, Hr. Pastor, for da vil visstnok mit Tilfselde vaere alvorligt, meget alvorligt, Hr. Pastor." Han stod allerede med Haanden paa D0rhanken. Pastor Welde havde gaaet efter ham og holdt ham nsesten med Magt tilbage. "Du maa ikke gaa slig, Doktor Spohr. Du for- staar mig ikke. Kjasre dig, du maa da forstaa mig den eneste Ven virkelige Ven jeg har her. Jeg mente bare det, at du kan forkaste den Kristus paa 114 Maleriet der, som er et Kunstprodukt, og den historiske Kristus, og den dogmatiske Kristus; men den Kri- stus, som jeg tror paa og som jeg pr0ver at tjene, h. n har du mere af indeni dig end jeg har. Kan du ikke forstaa det da, Spohr? Det gaar an for mig at ha en Sygdom, som ikke jeg ved af men som du som Doktor kan konstatere. Er det da noget at bli sint for, om jeg som Prest kunde konstatere, at du ikke har en aandelig Sygdom, som du tror, du har." Presten var bevaeget; mest fordi han forstod, at Doktoren havde f01t sig kraenket. I sin Iver havde han ligesom rendt ham overende traadt paa ham og saaret ham. Det forstod han nu. Doktoren n01ede med Haan- den paa D0rgrebet. Presten mente det jo saa godt. Welde var dog en praegtig ung Mand og forskjellig fra alle de Forestillinger, han havde gjort sig om Prester. Han kunde ikke gaa fra ham i sligt Opr0r; men paa den anden Side . "Ja, ja ! Farvel da, Pastor ! Jeg maa nok gaa. Du kjender nok ikke til den Ethik, som gjaelder blandt Laegerne. Stortjuvene, Nsevekjsemperne og Gamblerne har sin Ethik ligesaavel som Laegerne og det maa man ikke forveksle med Religion. En Laege kan ikke give sig af med F01eri. Sender vi ingen Regning til en Patient, saa er det, fordi vi ved, at vi ingen Penge faar af ham alligevel. Det andet h0rer Haandtvaerket til. Om du skulde braekke en Arm eller et Ben, saa husk paa mig. Jeg saetter en Arm for fern og firti Dollars. I Minneapolis forlanges op til Hundrede. Blindtarm skjseres for syttifem og D0dsattest skriver jeg ud for et Par Dollars. Husk paa mig, om noget skulde falde sig den Vei. Ja, saa Farvel, da." Dr. Spohr gik. Han saa paa Klokken. Svaerl, 115 hvor Tiden gik. Han havde en Tyfuspatient, som ha-i skulde have bes0gt. Det var bedst at gaa lige did og lade Aftensmaden bero, til ban kom tilbage til sit Hjem . Den idiotiske Presten at tro, at en Laege kunde give sig af med Medlidenhed og varmt Hjertelag eller hvad det nu var. Men Pastor Welde havde Hjertelag. "Det samme Sindelag vaere i Eder", saa var det stod. Det var Pokker ikke godt at huske sligt. Men Pastor Welde havde ikke Sindelaget som noget i sig, det var Sinde- laget, som havde grebet ham, saa ban spraellet i det og ikke forstod, hvad det var. Han havde ikke grebet det; men det havde grebet ham, saa Stakkarn vred sig i det og blev udygtig til sin Gjerning. Ja, saa var det. Hvordan skulde det nu gaa med en Lsege, som tullet med sligt? Det blev nok mserkelige Diagnoser og mserkelig Behandling. Man maatte foreskrive en Pint P10de og et Stykke Svedskepai seks Gange daglig for B0rn og en Pibe Tobak og en Dram for de Voksne, - saa de kunde gaa rigtig glade fra Doktoren. Aa nei ! En Lsege maatte nu vare en raabarket Materialist, som ikke tog mere Hensyn til et sygt Men- neske end en Lappeskomager til en gammel Sko, der skulde flikkes. Saa gav han sig til naesten hele Natten hos sin Patient, som var en halwoksen Gut. Foraeldrene var fattige, Moderen var saa udvaaget, at han ikke turde lade hende vaage en Nat til. Saa sagde han til Konen, at hun kunde Iffigge sig lidt, han skulde vaskke hende, naar han blev faerdig til at gaa. Time efter Time gik, - hvergang han skulde vsekke hende og saa hendes 116 traette magrede Ansigt, saa syntes han, at han maatte lade hende sove lidt til. Det vasrste var, at han heller ikke havde faaet Aftensmad. Han h0rte, at de spiste ude i Kj0kkenet og var naesten fristet til at gaa ud og be om en Bid; men de havde kanske ikke mer, end de beh0vet. Saa blev han siddende og smaabande over den Syge til Kl. var over 11. Den eneste Tr0st var, at Sygdommen tog en Vending, saa han kunde fortaelie Konen, at den va?rste Fare var overstaaet. Men mange Gange i L0bet af Aftenen og endog da han var paa Veien hjem, maatte han taenke paa Pastor Welde, som saa lidet forstod sig paa en Doktors Pligter og som vilde gj0re et Gudsbarn af ham. Haa maatte ngesten le. Men Pastoren mente det godt. Hvor- for skulde ikke han faa sysle med sine Dr0mme? Men Doktorer skj0nte han sig ikke paa. TOLVTE KAPITEL. Undertiden f01te Pastor Welde, som om Arbeidet vokste sig for stort for ham og tog Form, som han ikke helt magtet. Han maatte pr0ve at lede det alligevel uagtet hans Instinkt b0d ham heller at lade sig glide med. Der fulgte ^ngstelse med denne Fremgang. Ungdommen gj0d ligesom en Str0m af varmt levende Blod ind i Menighedens Arbeide. Der kom Fart i baade det ene og det andet. Holdt det paa slig, saa vilde nok snart Kirken blive rent forliden. Og nogle af de ^Idre begyndte saa smaat at taenke paa, om det ikke var n0dvendigt at holde lidt igjen. 117 Tanker, som ikke havde beskjaeftiget dem f0r, dukket op: Om det nu var virkelig Trang til Ordets H0relse, som drev al den Ungdommen til Kirken? Pastor Welde var ikke bange for, at Kirken skulde blive forliden. Han var mere raed for, at han selv skulde blive for liden. Det var da nu isser dette, at han likte at se Folk glade og lykkelige. Han var som skabt til at tage alt i den bedste Mening og naar Folk kom sa?ttende til ham med sine Historier og sine Klagemaal, saa gik det ofte ham som den ber0mmelige Herman von Bremenfeldt -- han syntes begge Parter havde Eet og kom til at holde med alle, som havde noget at klage over og deriblandt nogle, som Gamlepresten med sin st0rre Verdenserfaring vilde have vist D0ren med en Straffeprgeken. En Herrens Tjener maatte optrgede med Kraft og Myndighed. Dette gjentog Welde ofte for sig selv med et hjelpe!0st Suk. Naar han kom sammen med Folk, saa var han bange for at denne skulde blive vred eller hin bedr0vet og saa blev han gaaende der som en Godf jot halvt til Nar. Med Guds Hjelp vilde han fors0ge at frem- holde Sandheden med mere Styrke og Alvor. Han holdt netop nu paa at stelle sig istand til en Begravelse, som skulde finde Sted samme Eftermiddag. Det var en trist Historie med den Afd0de. Det var en Mand, som i Drukkenskab var bleven oveikj0rt. Han havde levet et rygges!0st Liv og vaeret en daarlig Familiefors0rger. Hans gamle Mor, som var kommet ind fra Landet havde dog 0nsket at faa S0nnen begravet fra Kirken og Presten havde indvilget. Hustruen havde heller intet godt Ord paa sig. Kun den seldste af B0rnene var d0bt og Familien h0rte lieller ikke til Menigheden. Her maatte siges noget alvorligt. Der 118 maatte rettes et kraftigt Slag mod denne frygtelige Drikkelast med et saadant Eksempel for 0ie. Og Presten knaelede ned ved Kontorstolen, f0r ban gik, og bad Gud om Kraft og Visdom til at forkynde Sandheden slig, som den skulde forkyndes, usminket eg i al sin Vaelde. Naar den store Kirkeklokke slog sine dumpe Slag en Hverdags Ef termiddag og forkyndte, at et eller andet Medmenneskes jordiske Levninger skulde f0res ud paa Kirkegaarden, da blev der Travlhed rundt om i Husene. Sortklaedte Kvinder med Salmebog og undertiden et bvidt sammenlagt Lommet0rklaede slap ud af Kj0kken- d0rene og ruggede stilfaerdigt afsted - to eller tre if01ge. De svigtede sjelden ved Begravelser. Der var endog en fast Stok af dem, som aldrig svigtet. De kom og kom belavet paa at grade. Den gamle Prest havde vaeret saerlig flink ved Begravelser. Naar ban henvendte sig til de S0rgende og talte om den kjare Afd0de, hvis Skridt, man ikke mere skulde faa h0re og hvis Stemme aldrig mere skulde lyde i dette Liv, og den tomme Plads ved Bordet eller i Vuggen, om det var et Barn, og Savnet saa smerteligt, saa var der megen Graad. Han havde havt en egen Evne til at rive op i de endnu friske Saar og faa dem til at b!0de i Menighedens Paasyn. Ethvert halvkvalt Skrig fra den ulykkelige Mor eller ./Egtefffille aff0dte en lydelig St0nnen over hele Kirken og den undertrykte Hulken afgav ligesom et n0dvendigt Akkompagnement til bans egen ved en saadan Anled- ning graadfyldte Stemme. Pastor Welde var anderledes. Han fors0gte at gj0re sin Tale saa kort som muligt og holdt ligesom 119 inde, hvor ban traf til at komme i Ber0ring med de hud!0se og saarede Sind. Saa lindt for ban frem, at man ofte slet ikke fik Brug for Lommet0rklaeder. Men det var jo ikke at vente, at en saa ung Prest skulde have det Hjertelag som Gamlepresten, taenkte Konerne. Men naar de lagde sine ubrugte Lommet0rklgeder tilbage i Komodeskuffen, saa var det under F01elsen af en Tomhed at de var bleven bedragne for noget. Kirken var nsesten fuld af Folk, da Presten kom. Den gamle, venlige Klokker fortalte ham for Sikkerheds Skyld endnu en Gang hvad Slags Mand den afd0de havde vaeret og han udtalte ogsaa det Haab, at Pastoren vilde benytte sig af dette til at give en Advarsel til den Afd0des Kammerater og Ligesindede. Pastor Welde lovede dette. Der kom Kisten og de S0rgende indover Gulvet. Klokken i Taarnet standset sine Slag. Det var, som der ikke var nogen Klang, det var bare det haarde Metal, som gav Lyd fra sig. Salmesangen var heller ikke, som den skulde vaere. Det var saa og saa meget Lyd fra saa og saa mange Stemmebaand. Det eneste som havde vaeret naturligt var Undertakerens hviskende Instrukser til Baererne. Det var en simpel Kiste meget simpel. Presten saa det. Synet af den simple Kiste vakte som en Stemme indeni ham. Han havde sin Praeken faerdig. Han kjendte den som en lang Traad, som han maatte holde i Orden. "Drankere skal ikke arve Guds Bige." Det var Teksten. Han klamret sig ligesom til den. "Det var da en simpel Kiste," sagde Stemmen. 'TDrankere skal ikke arve Guds Eige." "Bare et Par smaa Kranse - naesten ingen Blomster," sagde Stemmen. "Dran- kere skal ikke arve Guds Eige." Presten vilde tvinge 120 sig frem, "her saa man Syndens skraekkelige F01ger." - "De raaa vaere meget fattige," sagde Stemmen. "Her var en Sjael slynget ind i det evige M0rke, som havde valgt Synden og faaet Syndens L0n." "Den magre Konen, som hosier saa faelt, er formodentlig Konen," sagde Stemmen, "him er daarlig klaedt; - men him har nok tat paa sig det bedste hun har," sagde Stemmen videre. "De to Smaajenterne - ." Pastoren tog sig sammen som med en Kraftan- straengelse: - - "en, som havde forkastet Naaden og istedetfor Kristi dyrebare Blod og Kirken havde valgt Drikken og Saloonen." - "Den gamle Konen er Moren, Stakkar," sagde Stemmen. Praekenen gik istykker for ham. Traaden blev lige- som borte i Stumper og Stykker. Han lagde Maerke til, hvorledes den gamle Kone sad og mgget paa sig under Salmesangen. Hun var en troende Kvinde. Han vilde nu nsevne hende specielt som en Mor, der havde gjort sin Pligt og kunde m0de frem for Herrens Dom- stol vidende, at hun havde vaeret en ret Mor, der havde baaret sin S0n frem paa B0nnens Arme . "Nu graeder Gamla ogsaa," sagde Stemmen, "hun graeder over den stakkels Gutten sin og den Dom, han skal faa baade her og hisset," sagde Stemmen. Pastor Welde vendte sig halvt bort og lukkede 0inene. Han saa Praekenen ligesom snappet fra sig. Forgjaeves s0gte han at samle Stumperne. Tusen Ting skulde han have sagt om denne Konen bare lod vsere at hoste og den anden at graede og om bare ikke de to Smaapigerne havde siddet der, - - "for at h0re dig fortaelle, at Faren er i Helvede," sagde Stemmen. Pastoren vred sig, der han sad. Han skulde nok sagt, hvad han vilde have sagt, hvis Kisten havde vaeret 121 finere og baaret ind af tykmavede, r0dnsesede Saloon- boldere. Salmesangen havde oph0rt. Pastor Welde steg frem og holdt en kort nsesten utydelig B0n. Da ban var fserdig, stod han et 0ieblik og saa hjelpe!0st frem for sig. Nogle smaa beskrevne Papirstykker, som han havde i Beredskah, blev krystet sammen i bans hule Haand. Han aabnede Bibelen og laeste, som det syntes, paa Maafaa et Kapitel. Det var om Jesus, som opvsekker Enkens S0n. Det tog ham slig Anstnengelse at lasse og endnu mere at f aa begyndt. "Vi er samlet her," sagde han, "for at begrave en af vore norske Landsmaend, som er bleven overkj0rt eller som vi, mener jeg, bar kommet iskade for at over- kj0re, saa vi paa en Maade er bleven Skyld i, at han ru ligger her i den simple Kisten med bare nogle faa tarvelige Blomster. - - Jeg beklager, at jeg for min Del ikke var saa omteenksom at sende endel Blomster S ~ ~ J a > det er J Skik, naar man ikke bar gjort noget for en, mens han lever da at sende vakre Blomster til at lasgge paa Kisten. Jeg skulde bragt med mig en rigtig stor Krans, for jeg gjorde ingen Verdens Ting for denne Mand, mens han levet." Der var en D0dsstilhed i Kirken. Den gamle Klokker skulde bringe et Glas Vand til Enken, som havde en slem Hoste; men han blev staaende halvveis med Glasset i Haanden. Pastor Welde fortsatte sin Tale. Han talte bare om sig selv. Alt, hvad han kunde have gjort for denne Mand og som han dog ikke havde gjort. Han havde set Saloonerne staa i denne Mands Vei og intet gjort, han havde sect Glassene blive t0mt i godt Selskab og intet 122 sagt, Han havde vidst, hvorledes Rusdrikkene f0rer Folk til Ruin og intet foretaget sig. Om han end ikke havde kjendt denne Mand personlig, saa havde han dog vidst, at der var slige - - og havde gaaet forbi, som Presten og Leviten. Det var hverken til Tr0st eller TJndskyldning for ham, at han ikke var den eneste, som havde gaaet forbi, sagde han. For f0rste Gang talte han laenge. Han saa de mange Ansigter vendt mod sig. Der var ingen, som graed. Men D0dsstilhed herskede; kun var den afbrudt nu og da af den syge Enkes hakkende Hoste. De mange opadvendte Ansigter var Juryen, han var sin egen Anklager. . Han vidste fuldt vel, at ogsaa de var skyldige. Havde han spillet Prestens Rolle, saa havde de spillet Levitens - - men kunde Presten anklage Leviten? Han havde den f0rste Anledning. Pastor Welde talte sig varm. Og saa tog han fat paa Teksten. Det var en Enkes S0n, som var d0d, virkelig d0d, som hin Mand i Kisten. Og alle havde sagt: "Graed bare ! Graed ! Alt Haab er ude." Men Jesus ynkedes over Moren og vakte denne virkelig d0de Gut op igjen, saa Moren, som troede hun havde mistet ham, fik ham igjen. Det kunde haende, at Folk ikke havde gjort det, som Ret var, mod denne Moren og Gutten hendes, men Jesus vidste selv, hvorfor han vakte ham op, om han endog var virkelig d0d. Han vilde glaede Moren, han syntes Synd i hende. Han havde selv en Mor, som var ham kjaer og ingen forstod Morshjertet saa godt som han. Til os havde han sagt : << D0mmer ikke !" I alle sine Domme havde han brugt andet Maal end Menne- skene. Den, som stod lavest kom ofte f0rst, den, som stod 0verst sidst og den som gav mindst, gav mest. I et saadant Tilfaelde som dette, saa var det bedst for 123 hver og en at bede Tolderens ydmyge B0n : "Gud vaere mig arme Synder naadig." Pastor Welde blev veltalende. Den gamle Kones 0ine skinnede op imod ham med en forunderlig Glans og Enken sad mere opret. Hun pyntet endog lidt paa B0rnenes pjuskede Ansigter og tyssede paa den Mindste, der vilde til at graede. Pastoren sluttede med en ind- traengende Advarsel til alle om at vaere beredt ikke paa at d0mme andre men paa at blive d0mt selv; thi det b0r os alle at fremstilles for Guds Domstol, han som ser i L0ndom og betaler i det Aabenbare. Det gjaldt at vaere beredt, naar Alderen kom og Aftenskyggerne samlet sig. Istedetfor at holde B0n, saa foldede han sine Haender og fremsagde de vakre Vers af Ingeman: Bliv hos os, naar Dagen helder, Du kjaere Fader og Gud, Bliv hos os, naar M0rket vaelder Af Nattens Sluser ud. Henspred over Dal og H0ie Dit Stjerneklaedebons Flig! Da lukker vi trygt vort 0ie Og slumrer s0dt hos dig. Da Laaget blev taget af Kisten, gik Pastor Welda ned for at se Liget. Det gav naesten et Saet i ham, da han saa Ansigtets haarde Trsek og den ituslaaede Naese. Men da Folket havde passeret forbi Kisten og de to Kvinder gik hen til den, saa tog den gamle Kone Liget under Hagen med sin knoglede Haand og klappet det paa Kindet. "Gubasi da Gutten min, Gubaei da! Du faar naa m0te mig ved Porten. Jeg blir naa itte saa laenge etter." Pastor Welde maatte vende sig bort. 124 Enken graed stille. Det tog haardt at faa hende op og de to Smaapiger graed og den Lille, som hun bar paa Armen, graed. De var ikke stort F01ge til Kirkegaarden ; men da Kirken havde t0mt sin Beholdning ud paa Gaden og den sorte Str0m havde sivet did, hvor den kom fra, saa blev der snakket meget om Prestens Tale og ban, som laa der i Kisten med den ituslaaede Drankernaese. Der havde her vaeret en Anledning til at give Drankerne en ordentlig Advarsel og saa blev det - naesten det modsatte kunde man sige. Men dennegang havde ban talt bedre alligevel end for to Uger siden, da en af Menighedens ^Eldste blev begravet. Slig var ikke Gammelpresten ! TEETTENDE KAPITEL. Da Pastor Welde var paa Veien fra Begravelsen, kom ban i en meget nedtrykt Sindsstemning. Atter havde han svigtet og givet efter for F01elsen. Synet af et gammelt og rynket Ansigt, Lyden af en t0r Hoste, og saa var han ligesom magtstjaalen, havde veiknet og glemt, hvad han skyldte baade sit Kald og sin Gud. Glemt, - - om han endda havde glemt, det vaerste var nok det, at han f01te det hele Tiden, at denne Mand havde faaet en usalig D0d. Vilde Moren komme frem paa hin Dag og sige : du gav mig et f alsk Haab ! Hvor er min S0n ? Vilde andre M0dre komme frem og sige : clu talte, som om der var endnu Haab. Hvor er vore S0nner? Hertil kom, kjendte Pastoren, en uhyggelig 125 F01else af, at han havde afveget fra, hvad ban havde laert og hvad han var forpligtet til at fremholde. Disse Tanker forfulgte ham, efter at han var kom- met ind paa sit Kontor. Der laa Post til ham; men han r0rte den ikke. Han begyndte, som hans Vis var, paa en Vandring frem og tilbage over Gulvet. En maatte haerde sig. En maatte sige Sandheden, om det var med et b!0dende Hjerte. Hvad kunde en Laege bry sig, om Patienten klynkede. Det syge Lem maatte amputeres, den smertende Tand traekkes ud. Kanske det netop var den st0rste Barmhjertighed, jage Kniven lige ind i den farlige Byld uden Hensyn til om Patienten var fattig eller rig. Medlidenhed kan ogsaa vaere grusom . Han standset foran Billedet. Der stod Jesus. Det var et stragngt Ansigt. "Hvad er Sandhed?" havde Pilatus spurgt. Svaret var dette straenge Ansigt. Kristus var straeng. Han var Sandheden og den kjender ingen Omveie. Den gaar ikke paa Taeerne og tager Hensyn til Folks F01elser om end de samme Folk er ynkvasrdige. Hvis Jesus havde vaeret rimelig og taget alle mulige Hensyn til Folks F01elser, saa stod han nok ikke der - "Saa stod han ikke der?" gjentog han halvh0it og som i Forundring. Den Slutning, han var kommet til, sprat tilbage paa ham i Form af et Sp0rgsmaal. Og Svaret f ulgte lynsnart : Jovisst stod han der ! Det var ]o netop fordi han tog Hensyn, at han stod der. "Hvad er Sandhed?" Skulde ogsaa han, Conrad Walther Welde, rette et sligt Sp0rgsmaal ? Han var Sandheden - ikke noget, som han hyldet eller havde tilegnet sig nogen Fakta eller sligt. Han var det. Derf or, netop derfor kunde han tage Hensyn uden at nogensinde at 126 komme bort fra Sandheden. Viste han nogen bort? Havde han det med at prseke over Elendigheden ? Og faa Folk til at graate over Elendigheden? Han graat nogle Dage iforveien; men det var over en stor og glimrende By, som ingen anden end han kunde have faldt paa at graate over. Brugte han de Elendige til Tekst? Lagde han ikke Hsenderne paa de Syge og hel- bredet dem? Viste han deres Saar frem og sagde: "Kom nil her og braek Dere !" Eller sagde han : "Her ser I F01gerne?" Hold han tordnende Taler imod de Spedalske, de Vserkbrudne, de Besatte, de Blinde og de Halte? Nei. Havde han gjort det, saa havde nok ikke J0derne ikke Farisaeerne ialfald -- korsfaestet ham. De havde nok likt at h0re om hvor gode de var og at Sygdom og Elendighed var Syndens retfaerdige Straf, som man ikke skulde stille under en Skjaeppe. De, som s0rge, de skulle husvales. Han tog intet Forbe- hold og sagde, at der jo var Undtagelser. Det ene Faar, som var gaaet vild og havde det ondt ? Han holdt ikke Tale for de ni-og-nitti og udmalte for dem, hvor vondt det vildfarne Faar havde det nu og at det igrunden var L0n, som fortjent. Han fremholdt ikke de s0rgelige F01ger af at fare vild heller. Han bare forlod hele Flokken og led ondt selv for at finde det tabte Faar, saa at ikke det skulde lide ondt. De ni-og-nitti skj0nte ikke dette. Det var saa stik imod al Fornuft, at han skulde laegge mere Vaegt paa det ene, som havde det ondt, end de ni-og-nitti, som havde det godt. J0derne ventet en Konge, de, en, som kunde 10fte Makkabaeernes stolte Fane og fordrive Eomerne og oprette et maegtigt Rige, i hvilket J0derne skulde vaere de herskende. Og saa kom han istedet for at frelse det fortabte sligt som var opgivet og ligesom kastet paa Skrabhaugen, sligt, 127 som ellers maatte forgaa. Istedetf or at stile mod Davids Throne, saa stilet han mod S0ppelkasserne og Affalds- dyngerne i Samfundet. Det, som var forkastet af Men- neskerne, var netop dei, som han havde Brug for slig, ja slig var han, ja. Det var nok det, som manglet den Mand Conrad Walther Welde, at han gjerne vilde vsere Keiserens Ven og gj0re alle tillags. Men det var jo en Tr0st : Jesus vilde ikke have gaaet til Kirken for at h0re om den Hands Synd, som laa i Kisten, mens Konen sad der med Barna og den gamle Moren sad der. Han vilde nok have tr0stet baade Moren og Enken og Barna; men Liget laa jo der med de tydelige Spor af den sidste Fyld, han havde jo heller ikke sparet sin egen Mor for en st0rre Smerte . Han havde visst Ret den gamle og forstandige Klokkeren alligevel. Han havde rystet paa Hovedet og sagt, at "den Ligtalen, den var visst ikke videre heldig." Pastoren f01te sig dog beroliget alligevel. Midt under sit Itesonnement, saa havde han paa et Vis f01t sig tryg, som en Kasserer der, selv om han ikke kan faa Opgj0ret til at balancere, dog ved, at han intet har til- vendt sig. Da Pastoren tog fat paa sin Post, saa fik han andet at taenke paa. Blandt andre Breve laa der ogsaa et fra Paris. Han vendte og dreiede paa den blaa Konvolut, han kjendte Haandskriften, og hans Hjerte bankede voldsomt. Det var fra Maggie. Han betvang sig og tog sig god Tid, inden han aabnet det. Det var fra hende - - fra Maggie ! Det var fra 128 hende. Hans Blik gled f0rst flygtigt over det og 0iet fanget endel fremmede Navne og - Han begyndte at laese med en rent maerkelig Ro. Hun fortalte, at hun havde skrevet flere Breve til ham. Hun skrev et i St. Louis, f0r hun reiste. Det havde hun plukket i bitte, smaa Stykker. Saa skrev hun et til og det havde hun plukket i endda mindre Stykker. Saa, rablet hun ned noget paa Traenet, som blev braendt i Kaminen i Hotel Windsor i New York. Saa skrev hun et ombord paa "Deutchland", som skulde gaa i Posten i Hamburg. Det fulgte med hende helt til Paris og blev brsendt der. Alle disse Breve havde hun angret paa, at hun ikke havde sendt og dette Brev var et TJdtryk for Angeren. Jo, det var Maggie. Han syntes han saa hendes halvt sk0ieragtige Ansigt leende vendt mod ham, som det pleiet at vsere, naar hun vendte sig mod ham f ra Staffeliet og begyndte at blande Farver paa Palletten. Slig havde hun sect ud, da hun skrev dette. Han laBste videre. Hun havde vseret heldig og faaet flere gode Bestillinger. Bladene havde omtalt hende og hun troede nok, hun kunde sige det at hun nu var en af de, som blev misundt. Hendes Lykke \ar gjort, forsaavidt det dreiet sig om at klatte Ansigter sammen paa en slig Maade, at stygge Folk blev pene og dog lig sig. Det var det, som var Kunsten og som en maatte laere i Paris. Hendes Fremtid var nu sikret. Welde laeste alt dette med Interesse. De havde talt saa meget om dette og det havde netop vaeret hans Mening det, at Portraetmalere skulde male stygge Folk pene og dog faa Ligheden frem. Hun havde altid gjort Nar ad ham og sagt, at det var umuligt, og han havde sagt, at for hende var intet umuligt og at hun aldrig 129 skulde faa male ham, hvis him ikke Iserte sig til at g]'0re dette. Og saa havde him vaeret efter ham med en vaad Pensel for at male ham i Ansigtet og det havde vaeret en Jagt rundt Staffelier og Bsekker med halvfserdige Malerier og en forskanset Stilling bag en Stol. En varm Str0m gik gjennem hele bans Legeme. Han kjendte den som noget fra Brystet, der bredte sig over Skuldrene og Nakken, saa endog 0rene blev varme. Det var Maggie, som skrev til ham. Han laeste videre: Egentlig skulde hun have skrevet dette Brev med den venstre Haanden. Hun var sint paa den h0ire. Den h0ire havde engang skrevet Ja, da den skulde have skrevet Nei. Hun havde engang faat et Frierbrev fra en stor, snurrig norsk Theolog, som bad om en Kurv istedetfor om hendes Haand. Hun havde ventet paa ham ; men han var saa f rygtelig sen af sig og saa grass- selig omtsenksom og hensynsfuld. Og saa for at faa lidt Fart i ham kanske saa havde hun fornsermet ham ved at ja ved at g]'0re sig s0d for nogen anden og ja, saa kom det Brevet. Da var hun bleven sint - aergerlig. Hun havde sine Planer om at komme til Paris og var spaaet en Fremtid, en stor Fremtid kanske ogsaa af Folk, som forstod sig paa Kunst som f. Ex. Prof. Sargent, Augustus Eddy og mange andre. Hun havde havt sine Dr0mme, hun ogsaa. Og den samme Haanden, som gjorde Malingen, den gjorde ogsaa Skriv- ningen. Hun havde ofte vaeret sint paa den og slaaet den med Malerstokken og med Penselskafter og andet, naar hun sad og arbeidet og der ikke sad nogen bag hende og kritiseret hende og sagde, at hun ikke lavet Folk pene nok. Hun havde vaeret i den Grad sint paa den Haanden, at hun havde taget alle Ringene fra den 130 og sat paa venstre Haand og fortalt den, at den aldrig skulde faa nogen Eing mere hvis ikke Pastor Weldes Hjerte bankede voldsomt og hans 0ine saa ikke tydeligt -- hvis ikke,' skrev him, at en stor, stasrk, lys og maerkelig norsk luthersk Theolog sendte en saadan, om den var aldrig saa simpel. Hans 0ine laeste mekanisk videre. Hun tjente Penge nok for to. Reise gjennem Sveits til Italien om Vinteren. Maaske en Tur til det Hellige Land med alle dets Maerkeligheder. Og saa den f01gende Sommer til Norge. Hvad ellers manglet, saa var da "hendes Skibe kommet ind tilsidst", skrev hun. En liden Arv havde hnn ogsaa faaet. Hun havde isaer laengtes til Norge, som de ofte havde talt om og hvor jo heller ikke han havde vaeret. Saa om et Par Aars Tid over Stillehavet hjem, hvor de vilde slaa sig til etsteds, hvor de kunde sidde i Ho og Mag og han beh0vede ikke at gj0re nogen Verdens Ting uden bare at beundre og tilbede hende og de skulde blive de lykkeligste Men- nesker i hele den vide, vide Verden. Pastor Welde reiste sig og begyndte at traske frem og tilbage, frem og tilbage. Nu vilde han bare taenke paa hende. Glseden skj0d som varme B01ger gjennem ham. Maggie var hans. Han maatte foretage sig noget. Jo, nu vilde han ordne alle de Hefterne for Bogbinderen. Det var et Arbeide, han laenge havde gruet for. Saa husket han, at der var flere Breve. Han aabnet dem og laeste og lagde dem vaek. Saa tog han fat paa Hefterne og skulde vaere flittig. Han vilde taenke paa Maggie; men han kunde ikke samle sine Tanker om hende. Han indbildte sig, at han var fuldstsendig rolig tilsinds; dog medens han ordnet Hefter og Blade, saa greb han sig i at nynne paa 131 OmkvaBdet af en Sang, som Studentsangkoret ved Colleget saa ofte havde sunget: "Come where my love lies dreaming Dreaming the happy hours away, Come where my love lies dreaming Yes, is sweetly dreaming the happy hours away." Det havde vaeret sunget baade som Solo og i Kvartet - - hele Sangen var nsesten bare dette. De samme Ordene i en ellevild Toneleg idelig gjentaget. Og ban nynnede og brummede og plystrede, mens ban arbeidet og saa steg det lidt efter lidt fremfor ham som i et steerkt og varmt Lysskja3r : Maggie, Italien, Norge, Palsestina - - bans Dr0mme, alle bans vildeste Dr0mme i Opfyldelse. Det blaa Brevet var N0glen til alle disse Eventyrriger ban og hende, hun og han. Han maatte til at spadsere lidt igjen. Han vilde ud; men da han tog i D0ren, saa husket han, at han ikke kunde gaa i Skjorteaermer og saa tog han Frakken paa og lagde den af igjen. Nei, han maatte ud. Den friske Luft virkede som et Bad. Han kjendte sig saa let og Yarm. Men nu skulde han bare taenke paa Maggie. Dog - han fik ligesom intet Tag paa det. Han fors0gte ac forestille sig Gjensynet det gled bort som i en Taage. Bryllup det var som at begynde at servere Kaffe og Kage inden for Alterringen i Kirken. Hun, Konen bans Maggie, Konen bans ; Mrs. Rev. Welde : "Kvin- deforeningen m0der Torsdag Eftermiddag, om Gud vil, bos Mrs. Pastor Welde," - det var noget, ja det passet altsaa ikke. Det h0rtes aldeles rav-ruskende umuligt ud. Men hun elsket ham altsaa. Vilde vaere alt for ham, som han vilde vaere alt for hende. Hvor havde han 132 ikke dr0mt om dette? Ikke en Dag i de sidste tre Aar uden han havde dr0mt om hende og hendes friske leende Mund og 0inene med det varrae, kloge og dog lidt sk0ieragtige Glimt. Laenge gik han og drev. Han valgte omhyggelig Gader, hvor han troede han kunde vaere mest uforstyrret og ifred med sine egne Tanker. Og ret som det var fandt han, at han igrunden slet ikke taenkte paa Maggie. Han bare gik og smaanynnet paa det Om- kvaed : "Come where my love lies dreaming" \ alle mulige og umulige Tonearter. Han greb sig endog i, at han indbildte sig, at han sang med Collegets bedste Tenorsangers Stemme. Det var jo rent Bedrageri, det, at laane andres Stemme og synge med inde i sig. Nu og da traf han kjendte og hilsede og talte om Veiret eller blev tiltalt om Veiret og gav et Overbevisningens "fine, fine!" tilbage. Og naar nogen slaengte til ham sit "how-do-you-do" eller "how are you" saa fik han et endnu inderligere "fine, how are you" til Svar. Han skridtede videre og kom ind i en Gade, hvor en liden og lav Kirke laa indeklemt. Han saa over Gaden til den uden i 0ieblikket at huske, at det jo var Mosevigs Kirke. Var det ikke Mosevig, som netop holdt paa at reparere Trappen ? Han laa paa alle fire og havde Overalls paa. Der slog han en Spiger i og rodet efter en anden i en gammel Vaerkt0ikasse. Der gik en Pige over Gaarden og bort til Gjaerdet for at tale til ham. Hun kom kanske fra Opvasken; thi Kjoleaermerne var opbraettet og hun var da virkelig daarligt klaedt. Et graablegt Ansigt og et Par 0ine som to svarte Flaekker ; - men styg var hun nu slet ikke og det var en frisk Latter han h0rte. Han havde belt uvilkaarlig standset 133 og nu havde hun set ham. Dei var kanske ham, him lo af . Han blev raed Mosevig skulde vende sig om og hilse nu. Det var jo ogsaa dumt af ham at standse. Han f01te, at Mosevig vilde kjende sig ydmyget, hvis han skulde gaa hen og tale til ham nu. Saa gik han videre. Han vendte sig dog og saa sig tilbage. Da saa han et Far 0ine . Han var hjemme igjen. Aa nei, aa nei ! om bare Maggie havde vaeret fattig, saa han havde kunnet gj0re noget for hende. Men da havde hun vel ikke vaeret Maggie heller. Igrunden var han ganske overfl0dig overalt. Kraefter havde han faat og Lyst til at ta' i havde han faat en rent fortaerende Lyst til at 10fte tunge Ting og sligt, som laa nede. Men i Menigheden var alt faerdigt og klappet og klart, Theo- logien laa fserdig klappet og klar, Huset stod faerdigt, Maden var fjprdig, J0rgine gjorde alt i Huset og var fornaeriret, fordi hun ikke fik mere at gj0re. Brooten styret Menigheden, Mrs. Thonpson Kvindeforeningen og Klokker Svale Skolen. Der var ikke stort for ham at gj0re uden ligesom bare at underskrive alt og ved festlige Leiligheder udtale Menighedens Tak og presi- dere ved Menighedsm0der. Det var nu rart, at det skulde lage sig slig for ham, som havde slige Kraefter - for Krsefter havde han, selv om han ikke fik Brug for dem. Men Ungdomsforeningon ? Ja, det var dog noget. Hans Blik streifet Brevet paa Bordet. Der laa det og det var ingen Dr0m heller. Han aabnet en Skuffe, hvor han havde nogle Fotografier af hende. Han saa paa dem; men der var intet, som fuldtud lignet. Nei, Fotografier duet ikke. Det var kun en god 134 Fortraetmaler, som kunde faa frem Sjaelen eller afspeile noget af S jaelen i et Billede. Men Brevet var f ra Maggie og Rummet var ligesom fyldt af det alt andet havde tabt sin vaesentlige Betydning. Og Reisen til Norge - han og hende. Italien med de mange Minder og de store Kunstsamlinger. Middelhavet, Graekenland og Palaestina - - hvor Jesus havde vandret med sine Di- sciple. Hvorofte havde han ikke dr0mt om disse Steder som Barn, --de Steder, hvor Jesus havde vanket, da han vandrede her paa Jorden. Alt dette skulde han faa af Maggie og han skulde faa hende ogsaa og naar han fik hende, saa fulgte alt det andre med. Og alt han havde at gj0re var bare at vaere hendes Tilbeder der skulde ikke forlanges mere af ham, "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig." - Det kom som et Slag i Ansigtet. Han var kommet hen til Billedet af Kristus for Pilatus igjen. Der stod han nu ja, engang havde Jesus ogsaa staaet paa et h0it Bjerg og seet ud over al Verdens Herlighed og en havde sagt: "Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig." Det var nok noget andet at staa der i P0belhoben foragtet og bespottet og med en smertefuld D0d for 0inene. Hvad var nu Maggie "after all". Hun holdt af ham, fordi han var stor og havde en bra Krop kanske. Det havde vseret sagt ham f 0r, at han vilde vaekke Opsigt paa en Boulevard. Maggie saa med Kunstnerindens 0ine. ^Ergjerrig var hun og maatte vel saa vaere, om hun skulde slaa sig frem med Penselen. Og han Conrad "Walther "Welde skulde vaere hendes Tilbeder, en TJdstillingsgjenstand, ikke god for nogen Ting uden at "tilbede" hende. Men det var jo 135 sagt i Sp0g. Eller ban kunde jo vedblive at vaere her hvor man igrunden heller ikke havde stor Brug for ham. Men Jesus ja, der var ikke mange, som syntes de havde Brug for ham heller. "Fader, Fader, hvi har du forladt mig !" raabte han, da han hang paa Korset. Som Menneske syntes han kanske, at hans Virke var forfeilet. Endog Peter havde fornaegtet ham. Saa det var ikke saa aldeles sikkert, at ens Virke skulde forf eiles om en endog selv kunde synes saa, "J0rgine !" "Hvad er det?" "Jeg fik ingen Kaffe i Eftermiddag." "Nei, Pastoren var jo i Begravelse og nu er Af tens- maden fserdig." "Det var bra. Jeg er virkelig skrubsulten." Han gik ud i Kj0kkenet og stillet sig op med Kyggen mod den aabne D0rs Kant. "H0r nu, J0rgine", sagde han, mens han stod og svinget med D0ren. "Jeg saa i et Blad en Historic om en Ksev, som var kommet i en Saks." "Kommet i en Saks?" "I en Raevesaks, ja. Og saa gnog den Benet af " "Gnog Benet af, nei nu har jeg aldrig h0rt " "Jo, den gnog Benet af for at komme 10s." "Nei nu har jeg aldrig . Kan nogen gj0re sligt da?" "Javisst kan de vel det baade Dyr og Men- nesker." "Mennesker ogsaa? Men de faar da vel ikke noget Ben i nogen Raevesaks, de vel?" "Jo, det kan nok slumpe det, J0rgine. Men det var 136 det, jeg vilde vide, tror du, at en slig Raev vil vinde eller tabe paa at gnage Benet af sig?" "Det maatte mi gj0re forfaerdelig vondt." "Vi snakker ikke om det." "Han vil nu frelse Skindet da og det er vel det vigtigste for Rseven." J0rgine lo. Presten lo ogsaa. Men mere alvorlig tilf 0iet han : "Ja, det var nu det, jeg vilde sp0rge et forstandigt Menneske om." Og saa drev han tilbage til Kontoret. Gamle J0rgine lo. - Om en Raev gnog Benet af sig en Raev i en Raevesaks. Det var et Sp0rgsmaal, det ogsaa. Det var, som hun havde sagt, to Slags Sp0rgsmaal ogsaa. F0rst slige, som det var Mening i og dernaest slige, som det ikke var Mening i. Men saa havde de jo ogsaa meget at studere paa disse, som skulde praeke hver S0ndag. Pastor Wangel af Synoden havde studeret, saa han fik vondt i Ryggen af det og Pastor Nilsen af Forenede Kirke studerede, saa han glemte Navnene paa Barna. Det var nok ikke underligt, at de kom med Sp0rgsmaal. Men hvad kunde nn hun, et enfoldigt Kvindfolk svare? En Rasv, som gnog Benet af sig hun lo igjen. Men det kunde jo haende, at han havde sin Mening med det ogsaa. FJORTENDE KAPITEL. H0sten var kommet. Almetraeeme og Egene rystet af sig det visne L0v ude i Haven. De to store Popler, der ligesom stod paa Vagt udenfor Gjaerdet og som 137 Gamlepresten havde kaldt sine Alterlys, holdt sig tappert. Vinden legte med det visne L0v og feiet det hid og did, trillet det sammen i Bunker og 10ste dem op og danset Runddans med det. Indimellem alt det brune L0v hvirvledes et hvidt Papirstykke. Det reiste sig, stod paa Kant, lagde sig stille lidt ligesom paa Lur for saa atter at danse afsted vildere end L0vet, som det \ar kommet sammen med, bort til Gjaerdet og saa langsmed det som en forskraemt Fugl i et Bur, saa saetter det pludselig afsted mod en Traestamme, som vil det op i Traeet og slippe bort paa den Maade. Saa ligger det stille og opgivet en Stund det vil ikke mere nu; det ligger bare og skjaelver, nei, nu farer det afsted igjen med de visne Blade efter sig. Vinden vil ikke lade det ifred nu vil det sandelig op efter Husvaeggen. Ja, det skulde J0rgine se, at Papirstykker laa og danset i Prestens Have. Slig var det nok ikke hos hverken Wangel af Synoden eller Nilsen af For- enede. Pastor Welde, der netop var kommet tilbage fra et Sygebes0g, stod smilende ved Havelaagen og saa paa Papirstykket. Han gik hen og satte Paraplyspidsen gjennem det. "Nu skal du vaere stille og f01ge med mig." Han tog det op og saa paa det. Det var et Stykke af hans eget Brevpapir, det var dateret og inde- holdt kun en eneste Linie et paabegyndt Brev i hans egne runde og h0ie Bogstaver: "Dear Maggie: " Et halvkvalt Suk undslap ham. Hvorledes kunde dette vaere kommet ud paa Marken? Han krystede Papiret i Haanden og vilde kaste det ud i Gaden. Saa betaenkte han sig og bar det med sig ind. Der var lid i Kaminen nu. 138 Maggie Cornells Brev laa endnu ubesvaret i Pre- stens Skrivebordsskuffe. Det var ham en Kilde til stadig Selvbebreidelse. Gang paa Gang havde han lagt Papir tilrette for at besvare hendes Brev, men aldrig kom han laengere end til Overskrif ten : "Kjaere Miss Cornell !" Og her stoppet det altid op for ham. Aldrig kom han laengere. Overskriften likte han svaert godt og kunde sidde og kjaele med 0inene omkring dette "kjaere". Men saa stod Overskriften ligesom en Prop osr staengte for det, som skulde komme efter. Han havde fors0gt sig med "Miss Maggie", "Miss Cornell" og "Miss Maggie Cornell" med et "Dear Madam" i Haelene. Men det var jo rent umuligt. Saa var han bleven staaende ved det f0rste. Han havde forlaengst opgivet "Kjaere Maggie", som han begyndte med. "Kjaere Miss Cornell" det tog Afstand. Men saa kom han ikke laengere heller. For tyvende Gang sad han hjelpe!0s og stirret lidt forsulten paa denne sin Overskrift. Foran ham laa Arket hvidt og rent. Tanken kredsede om dette hvide og rene Ark. Det var som noget kjendt, noget af hans eget noget som sagde alt, hvad der var at sige, naar der stod "Kjaere Miss Cornell" paa Toppen. Han taenkte med en viss Vemod paa, at han havde besmurt mangt et Ark Papir med sine store Bogstaver. Han havde vaeret f lot med Papir og f littig med Pennen ; men det havde altsammen angaaet andre noget uden- for. Saa var det med Brevene til Hjemmet, de var for Foraeldrene. Andre Breve var Forretninger eller Venskabsbreve, Praekenerne var for Menigheden. Selv havde han bare faat et eneste Ark at fylde ud et eneste Blad. Og paa dette havde han kun skrevet tre 139 Ord, bare tre Ord og alt andet var formeget eller forlidet. Og saa blev ban siddende med det og kom ikke laengere. De steg frem for ham: Hans gamle Far, der knyttet saa store Forhaabninger til ham, hans Plads ved Alteret, naar han forrettede, -- hans Embedsl0fte - og saa Menigheden. Det var igrunden snille Folk allesammen. De hilste paa ham og syntes at vsere glade, naar han talte med dem. Her var saa meget at gj0re. Altid laa nogle Syge og ventet paa hans Fodtrin de sagde da ialfald det saa var det Ungdomsfore- ningen, som vel vilde blive spraengt for alle Vinde. Saa var det Fattige, som kanske vilde blive glemt og der var rige Folk ogsaa, som havde sine Sorger og trasngte Tr0st og Opmuntring. Hans 0ie traf Billedet paa Vseggen. Han var bleven saa vant til at se paa det mi, og saa var det saa stort, at det altid faldt i 0inene. Og isaer faldt Hovedfiguren i 0inene. Det kunde vsere godt at have et sligt Billede at .se paa, naar man intet andet saa - ingen Udvei og var raad!0s. Og da isser han, taenkte han videre, en som han, som var ubeslutsom og bange for at sige Nei og bar paa en svag Vilje i en stserk Krop. Det kunde vaere bra at se paa det Billedet. Der stod Frelseren, som han, Conrad Walther Welde, havde lovet at f01ge, forladt og alene blandt alle disse forblindede og hadefulde Mennesker alle imod ham. Hvor var de nu alle de, som han havde hjulpet ? Ti Spedalske paa en Gang, de Blinde, de Vaerkbrudne, de Syge, de, han havde bespist, da de var sultne ? Var de ogsaa med og raabte : korsf aest ham ! Jakob borte, Johannes borte, Petrus faerdig til at 140 fornaegte ham, blot paa en Piges Sp0rgsmaal, ja, kanske det nu, naar alt kom til alt, var det skjaebne- svangre for Peter, at ban fik Sp0rgsmaalet fra en Piges Mund. Men Jesus var forladt og trukket frem for en verdslig Domstol for at blive d0mt efter andre Love, andre Forudsaetninger end de, som gjaldt for ham og i bans Rige. Var det ikke saa ogsaa i vor Tid ? Var det ikke nok af dem, som fornsegtet ham i sit Liv ialfald om ikke med Laeben? Det med Laeben var nu ikke det vserste. Det var jo netop dem, som havde bekjendt ham med Laeberne, som havde stukket sig grundigst vaek. Vaek var de, naar det gjaldt, naar det rigtig gjaldt. Og blandt andre forstukne Troeshelte, der skulde staa og kose sig ved Ilden i Yppersteprestens Gaard, medens Jesus blev f0rt forhaanet forbi, skulde ogsaa Conrad Walther Welde -- Manden med det lange Navn ja, de lange Ben ogsaa - - vaere : Til Maggie : "Du kan da forstaa, at jeg maatte vaelge dig." Til Far og Mor: "Embedet maa jeg give op for Maggie !" Til Samfun- det: "Jeg f01er mig uskikket og udygtig til at varetage og r0gte mit Kald." Det var bedst at slaa en liden Skr0ne i Samfundet. Til Menigheden, til de Faar, som han var sat til at vogte : "Jeg holder meget af Eder og beklager, at jeg ikke Isengere kan betjene Eder, da Om- staendighederne kraever, at jeg opgiver min Gjerning som Prest." Det var bedst at slaa en diger Skr0ne i dem. Der steg frem for ham en Dr0m fra hans Barndom. Naar Faderen havde samtalt med Embedsbr0dre i Hj emmet om den frembrydende Vantro, om Slapheden i Liv og Laere endog inden lutherske Menigheder, om de triste Udsigter for Kristi Menighed - - Storml0bene mod den udenfra og Undergravningen indenfra --da 141 havde han knyttet sine smaa Hsender. ISTaar han blev stor, saa skulde han gaa ud og kjaempe som de gamle Korsfarere. Den ene efter den anden af Fiendens Vseldige skulde han med velrettede Lansest0d styrte i Gruset og fra den betrsengte lutherske Kirke skulde der lyde et stort Eaab af Glaede. Hvem var det, hvem er det? Han skulde vende Hesten og de skulde faa se, hvem det var: Conrad Walther Welde - - S0n til Pastor Welde. Det var dengang, da han havde forestillet sig en Kanip med blanke Vaaben som under Korstogene eller i Trediveaarskrigen. Nu var alt dette forbi. Tilbage stod Pastor Welde -- unge Welde reed for at for- naerme nogen, h0flig, ydmyg, bange for at slaa til, - fordi det kunde smerte nogen. Men her stod paa den anden Side Maggie. Det var hende, bare hende, bare en lidt vilter Pige uden andet Krav paa ham end det, at hun vilde have ham. Lidet kunde han gj0re for hende. Hun stod der faerdig til at gj0re en hel Del for ham bare for ham. Eeiser i fremmede Lande, Nydelser af alle Slags, de to og bare de to. Hun skulde give ham alt dette, naar hun bare fik ham for sig selv alene. Og hvor gjerne, -- hvor gjerne slog han ikke til? Tungt veiet dette smilende Pigeansigt og disse leende 0ine, selvom Smilet var flygtigt og 0inene heller ikke altid kunde le. Saa flygtigt som alt dette var, saa suget det sig fast i ham og lammet bans Haand, naar han skulde - slaa hende med den, ja. Det var det, han skulde og som han ikke havde Kraft til at gj0re. Og hvorledes kunde han slaa ? Haanden vilde bare kjaertegne. Stryge hende over Haaret, tage hende om Livet og trsekke hende med Jubel ind til sig. 142 "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig." Det gamle Kujoneri ! Taarer i disse snrakke 0ine, som havde leet imod ham endog i Brevet. Kanske hun i kraenket Stolthed vilde styrte sig ud og drukne i den fine Verdens Malstr0m, hvor hun kanske kun ved Tanken paa ham havde formaaet at holde sig oppe. Havde han ikke selv sat hende paa disse Tanker? Var der ikke Ansvar ogsaa ved dette? Men om saa var? Hvad Vederlag kan et Men- neske give for sin Sjael ? Om hun b0d ham den ganske Verden, og det gjorde hun jo paa et Vis, hvad gavnet saa dette, hvis han tog Skade paa sin Sjael? Og det vilde han gj0re ved at 10be bort fra den Gjerning, som han var kaldt til. Dog var kanske ikke dette om "Skade paa sin Sjsel" bare en Talemaade. Der laa noget bagenfor som lod ham ane, at netop det at skyve Maggie fra sig, det var at tage Skade paa sin Sjsel, det. Han turde naesten ikke tsenke paa det. Montro, om det ikke var en Smule Egenkjaerlighed, tsenkte han. Han begyndte at bli eller f01e sig noget af en some-body han ogsaa nu. Han var glad i Menig- heden og Arbeidet og kvidde sig for at give det op nu, da det tegnede saa godt. Det var kanske Kujoneri. Naar hun viste ham al Verdens Herlighed og sagde: "Alt dette vil jeg give dig/' saa var han for f eig til at tage imod og for f eig til at sige: "Vig bag mig -- Maggie!" "Kjaere Maggie !" Han havde da stor nok Krop og Kraef ter. Han 143 reiste sig op og begyndte at gymnasticere med Armene. Jovisst havde Vorherre givet ham en god Krop, selv om han gjorde sig liden Nytte af den. Han saa sig spei- dende om i Rummet, om der skulde vaare noget tungt at pr0ve sig paa. Der stod Sofaen. Der steg et Billede f rem for ham af to psesende Maend, som bar den ind, da den blev bragt fra Butikken. Han b0iet sig, fattede om Hovedenden og stemte den mod Brystet. Sandelig var den tung ogsaa. Han kjendte, hvorledes Musklerne knyttet sig i baade Arme og Ben og det ordentlig kildrede i Ryggen. En Blodstr0m skj0d ham op i Ansig- tet, idet han 10ftet hele Sofaen op efter den ene Ende. Han lod den dumpe ned igjen og trak den frem og besaa den paa alle Kanter. Saa tog han den paa Midten og 10ftet den og holdt den lidt. Saa husket han, at han havde seet en Expressmand baere en saadan paa Ryggen. Han reiste den paa Ende og satte Ryggen indunder og 10ftet den. Den var ikke tung. Han lod den humpe lidt. Da han skulde saette den ned, saa skede det med et Dunk, mere af Forskraekkelse end af Uf orsigtighed ; thi i D0ren stod J0rgine med begge Hsender op!0f tede : "Gud, Herre Himmelens og Jordens Skaber" udbr0d hun og fik ikke sagt mere. Det saa ud, som hun skulde daane af, da hun saa Presten med Sveden str0mmende nedad Ansigtet staa paa Kontoret med Sofaen paa Ryggen. Det tog nogle 0ieblikke, f0r Welde fik samlet sig. Han var r0d og ivrig. "Jeg holder paa at pr0ve Krsef- terne mine. Der er ingen, som ved, hvor staark jeg er. Den Sofaen 10fter jeg som ingenting. Sset dig i den Stolen der, nei den, den er stserkere. Saa ja. Nei, vser ikke bange. Sid bare stille. Nu ja, saa 10fter vi baade J0rgine og Stolen paa rake Arme." 144 J0rgine skreg h0it og lo ogsaa og klamret sig til ham, da ban 10ftet Stolen. Og hendes korte, stakaandede Latter h0rtes ud igjennem alle Eummene paa hendes Vei til Kj0kkenet. Var ikke Welde gal, saa blev han det vel. Men saa var han jo bare Gutten at regne en Ungdom bare og en saadan kunde finde paa baade det ene og det andet. Det var godt, at han havde et gammelt Menneske om sig - - om ikke "gammelt", saa aeldre Menneske da ialfald. Forresten saa var det jo ikke Aarene det kom an paa saameget heller. J0rgines rynkede Hsender for op til hendes Kinder. De var varme. Hun knyttede Forklsedet strammere om sig. Pastor Welde sad paa Kontoret og pustede ud. Sveden havde begyndt at str0mme under hans voldsom- me Gymnastik, og nu var det bare at t0rke og t0rke vaek - Haender og Ansigt. Han var kommet i Ligevaegt igjen og saa belt forn0iet bort paa Sofaen. At han da ikke havde tsenkt paa det f0r. Han aabnede et Vindu. Denne store, d0de, dvaske, flade Gjenstand. Den var bare en Fristelse til at vaere doven. Han gik hen og lagde sig paa den og strakte sig ud med et rent syndigt Velbehag. For engangs Skyld havde han kjendt sig legemlig traet. Det var et usigeligt Velbefmdende. Han laa en god Stund med Haenderne under Hovedet. Det var bare noget T0v dette med at hans Hjerte ikke var staerkt, et Paaskud for at gj0re Prest af ham. Var der noget som kraevet et staerkt Hjerte- maskineri, saa var det Prestens Gjerning. Ind gjennem det aabne Vindu kom en frisk Luftning af d0dt og d0ende Planteliv. 145 FEMTENDE KAPITEL. Hele H0sten og Vinteren igjennem havde Menig- heden vokset stserkt og S0gningen til Gudstjenesterne havde vseret stor. Pastor Welde var glad. De sjselelige Kampe som han havde udkjgempet alene og paa sit Kontor havde uddybet hans F01elsesliv. Visstnok udarbeidet han fremdeles sine Praekener med den samme Omhu som tilforn; men der var dog kommet mere Varme og Inderlighed i hans Forkyndelse selv om han ikke som Taler naaede op til Gamlepresten. Med den voksende Menighed kom voksende An- seelse. Ved Vaarvalget, da der var Sp0rgsmaal om Saloonerne skulde stemmes ud, saa var han den ledende i Kampen. Da han paa et Massem0de talte paa Tysk for Tyskerne efterat have holdt en Indledningstale paa Engelsk f0rst og saa tilslut henvendte sig i det norske Sprog til sine egne Landsmsend, saa sad de amerikanske Prester som himmelfaldne. Bladene ber0mmet ham, de bedste Kredse i Byen stod ham aabne og om det saa var Bankchef Brooten, saa begyndte han at f01e sig noksaa ubetydelig ved Siden af den popnlsere Prest. Paa Welde selv var der ingen Forandring at se. Han gik sine Ture lige ulastelig og korrekt og hilste alle med den samme Hensynsfuldhed. Det havde dog vakt nogen Forargelse, at han kunde gj0re Selskab for slige Folk som Ole Narvesen og hans Kone og Mrs. Andrew Thompson og hendes Mand. Alle vidste jo, hvad Slags Mand Ole var - - eller rettere : havde vaeret. Nu var han jo Formand i den nystiftede Afholdsforening og gik allerede og hovmodet sig, fordi 146 han troede sig bedre end andre. Men man vidste da Gudskelov hvad han havde vaeret og noget Selskab for Presten Welde kunde det nu ikke vaere. Saa var det Doktor Spohr, som var baade Fritaenker og Frimurer. At Pastoren tilbragte hele Aftener til langt paa Nat hos Doktoren, det vidste alle. Men hvad han kunde gj0re der, se det var noget andet. Fremdeles var det bans Deltagelse i Totalafholds- foreningen. Der var bleven laget Vigtigperer ud af nogle af Menighedens Drankere, det var nok saa sin Sag; men de, som var igjen, var bare bleven vaerre. Og i denne Forening var der baade Baptister og Metho- dister. Nogle,- som ikke var d0bt og andre som var d0bt aldrig saa mange Gange. Og der havde han talt og did havde han tmkket Menighedens praegtige Sangkor. Han havde ogsaa villet lade dem faa Kirkens Basement for sine M0der; men det havde de da Gudskelov faaet forhindret. Brooten vilde ikke vide af Politik i Kirken. Men saalaenge Menigheden trivedes, saa var det jo bra. Denne solide Prop staengte Misn0ien inde. Alle var enig i det, at han havde Trsek paa Folk. Men ligevel laa Misn0ien og aad om sig i det skjulte. Der var Maend i Menigheden, som f0r havde givet femti Dollars om Aaret og som under Gamlepre- sten desformedelst havde vaeret h0it agtede men som nu fandt sig tilsidesat for en Fyr som Ole Narvesen, der naesten aldrig havde kunnet betale sit Mindstebidrag paa to Dollars om Aaret. Nu kneb de af og skrev sig for seks eller tolv Dollars Aaret. Saa blev det trods A Fremgang alligevel Smalhans i Menighedens Kasse. Menighedens ^Eldste trak paa Skuldrene og blikkede smerteligt og forstaaelsesfuldt til hverandre. Det var denne Afholdsforeningen og TJngdomsforeningen med 147 alle sine Fester og Greier, som trak Pengene fra Folk, saa de snart intet havde igjen til at opholde Guds Kirke med. Welde forstod intet af dette. Han saa kun serb0dige og venlige Ansigter. Han levet og aandet i al denne Trivsel. Kun f01te han sig selv uvaerdig til at regne det som sin Fortjeneste. Han troede fuldt, at det var Saeden, Guds Ord, som bar Frugt og han var lykkelig, at han fik gaa og stelle med alt dette og r0gte og pleie, saa godt han forstod det. Det var Solskinsdage. Med Mosevig var det gaaet daarligt gjennem Vin- teren og slettere blev det efterhvert. Sygdom st0dte til, og da den var vel overstaaet, saa havde han vanskeligt for at samle sin Flok igjen. De betalte nok sin Del af Prestel0nnen, men de s0gte til Weldes Kirke. For nogle var det nsermere andre undskyldte sig med noget andet. Det voldte Pastor Welde nu en naesten fysisk Smerte at m0de Pastor Mosevig paa Gaden. Den knuv- lede Skikkelse blev stadig mere kroget, Dragten mere og mere slidt. Engang, da han havde siddet sammen med ham paa Platformen paa et No-License M0de, havde han set, at der var faldt ind et Stykke i Albuen paa hans sorte Frak. Det kunde tydelig sees, at ikke en Skrsedder havde gjort det. Kanske Konen havde gjort det. Welde havde f01t en kvaelende Fornemmelse. Det var nok en stor Dag for Mosevig at faa sidde paa Plat- formen i Byens st0rste amerikanske Kirke. Og saa havde Konen lappet og gjort Skraedderkunster med Frakken for at Manden skulde vsere praesentabel. Kanske sad hun nu nede i Forsamlingen og havde set, at han havde faaet 0ie paa Lappen. Han havde f0rst selv faaet Plads ved Siden af 148 Dommer Stewart, som skulde lede M0det; men saa havde ban trukket sin Stol bort og sat sig ved Siden af Mosevig. De norske Presterne burde sidde sammen. Men Mosevig havde rykket sig lidt vaek. Han havde set paa ham og havt det samme forknytte og hjelpe!0se Udtryk i Ansigtet, som Welde havde lagt Mserke til f0r. Nu forstod ban det. Mosevig havde f01t sig generet ved at ban kom. Nu faldt ban rent igjennem i sin gamle Kjole tiltrods for at Konen havde havt sligt Mas med den. Welde vilde have talt til ham kammeratsligt, saa alle kunde se, at de var Embeds- br0dre ; men der var noget respektindgydende ved denne Luvslidthed ogsaa. Welde f01te sig foragtet i sine fine Klaeder og med Kette. Talte de ikke det samme Guds Ord? Tjente de ikke den samme Herre? Men det vaerste var at h0re ham sukke og se ham sidde og nrnmle med den store fremstaaende Mund inde i det glisne Skjaeg. Der laa noget og spraengte paa inde i denne Mand noget som gjorde ondt, for- faerdelig ondt, og som Gud saa og h0rte oppe i sin Himmel. Og ban kunde ikke blive ham kvit. Mosevig dukket op for bans Bevidsthed, medens ban stod paa Praekestolen, naar ban var i Ungdomsforeningen, paa Gaden eller naar ban sad koselig oppe bos Doktor Spohr og spillet Whist sammen med ham og bans danskf0dte Hustru, der kunde haandtere en "Blindmand" eller "Blindkone", som de var enig om at kalde det, med stor Suffisance og lave op det deiligste Fad med Sm0rre- br0d, som de efter dansk Skik sad og napsede af under Spillet, medens Pigen ventede med Kaffen. Mosevig dukkede frem. 149 Welde dr0mte undertiden om ham at ban br0des med ham for sit Liv. Han saa det rasende og for- dreiede Ansigt han vilde holde ham fast, vise, hvor staerk han var. Men saa blev ligesom Mosevig borte og det var et Barn, et hjelpe!0st og forgraedt Barn, som han havde kjsempet med. Engang dr0mte han, at han stod foran Alteret og forrettede. Kirken var fuld af Folk. Sangkoret faldt ikke ind, som det skulde, med sit: "Og med din Aand." Han saa derop og saa var der blot en Kone med et Barn paa Armen. Da han skulde se ud over Forsamlingen, saa var der ingen Folk - - bare Klasder. Der laa Frakker og Hatte, Damekaaber og Sjale -- Baenkene var fulde af Klaeder; men nede ved D0ren stod Mosevig og slog sig for sit Bryst og sagde "Gud vsere mig arme Synder naadig". I Dr0mmen havde Welde f01t, at dette gjorde Mosevig for at anklage ham og han vilde gaa ned til ham og lede ham op til Alteret, han skulde vsere aedelmodig. Men han fik F0dderne viklet ind i Klaeder og faldt. Klaederne vokste om ham i store Hauge, som han maatte klyve over. Det var bare Klseder, Klaeder allevegne. Da forstod han, at dette ikke var Kirken, han var kommet ind i Wilberg & Thompsons store Klaedeslager og Mosevig var den eneste, som kunde hjelpe ham ud. !Shi laa han og kavet og holdt paa at kvaeles. Saa havde han vaagnet i Sved og Angest. Men han husket ogsaa en anden Dr0m. Han var i Xorge, han vidste, det maatte vaere i Norge. Det var syttende Mai og han skulde holde Tale. Han vilde saa gjerne ogsaa men var uforberedt. Han kunde ikke teenke paa noget at sige; men i Angsten for dette blandet sig en stor Glaede, at han var i Norge, i sine Barnedr0mmes Land, hvor alle, endog B0rnene, talte 150 Norsk. Og der var varmt Solskin og bans Hjerte var fuldt af Lov og Pris. Der vaiede Flag paa alle Hauge og Haugene var som store graesklaedte Bluffer. Men Veiene var onde. Han maatte klyve over store Sten- mure og kunde ikke skj0nne, hvordan Folk kunde komme frem. Saa fandt ban sig staaende paa en Miir saa h0i, at ban ikke kunde komme ned. Saa blev ban rtngstelig. Han skulde jo frem for at holde Tale. Der var en stor Forsamling nogetsteds, som ventet paa ham og her stod ban og kom ingen Vei. Saa kom ban til at huske paa et Ord: "Kast dig ned; thi det staar skrevet, at ban skal sende sine Engle om dig, at du ikke skal st0de din Fod paa nogen Sten." Saa gik ban ud paa Kanten og begyndte at skulle klatre ned, skj0nt ban vel vidste, at der var lidet at holde sig i. Saa glap Taget og ban svavede let ned og slog sig ikke, ban var lige i Festvrimlen. Han skj0nte, at ban havde holdt Talen og vidste, at ban havde talt om baade den borgerlige Frihed og den Frihed, som skjasnkes ved Jesus Kristus. Hvor og naar, det forstod ban ikke; men ban skj0nte, at Talen havde ban holdt. Og der var Far og Mor. Far saa saa for- n0iet og stolt ud og Mor var der. Og dette var Norge. Han var saa glad. Han vilde give Smaagutterne Penge ; thi de var visst alle f attige ; men da ban skulde gribe i Lommen, saa var den torn; men ban vilde give bort noget andet. Han husket sin Pennekniv med Perle- mors Skaft. Han greb efter den, men fandt Lommen fuld af Jord. Han ledte i andre Lommer - - de var ogsaa fulde af Jord. Han kunde nasten graede over, pt ban intet havde at give disse Smaagutterne, som stod og ventet paa noget og greb atter i Lommerne, men der var bare Jord. "Jeg bar intet med mig, Gutten 151 min", sagde han til den nsermeste; "men jeg bar en fin Kniv med Perlemors Skaft, som du skal faa, og jeg har Penger og morsomme B0ger og mange, mange Ting" men saa skj0nte han, at Gutten ikke var tilfreds med det og saa tog han ham op til sig og skulde 10fte ham h0it iveiret og vise ham, hvor stserk han var; - men saa fik han nok et tungt L0ft; thi han magtet ham ikke. Saa knselte han ned og trykket ham ind til sig og kysset ham - - og saa saa han, at det var Mosevig og at de to var alene og mi grsed han af en Glaede, som han ikke kunde forklare sig. Slig sled Pastor Welde med sine Dr0mme om Nat- ten og sine Tanker om Dagen. Denne knuvlryggede luvslidte Presten lod ham ikke ifred. En Aften havde nogen paa Ungdomsforeningens M0de med en Hvisken og et Sideblik fortalt ham, at Datter til Pastor Mosevig var paa M0det. Han havde kastet et nysgjerrigt Blik did og set en graableg Jente med en noksaa aflaegs Hat og med en tynd Boa over de smale Skuldre. Saa det var hende? Han maatte lure sig til at se did ret som det var, det var altsaa hende. Han kunde ikke faa sine 0ine fra Pigen. Det var som en Gjffildsfordring, en Kegning, som blev prs- senteret, som vilde han pr0ve at finde Summens St0rrelse ud. Han vilde gaa og hilse paa hende og vise, at han tog Hensyn til hende, fordi hun var Pastor Mosevigs Datter. Men efter nogen Grublen forstod han, at dette let kunde mistydes. "Han kommer vel snart Gameln sj01 ogsaa nu", havde hans Sidemand hvisket fortrolig og triumferende. Pastor Welde f01te kun Ubehag ved 152 det; forresten var det vel intet rart i, at Jenten s0gte did, hvor al Ungdommen var. Der var vel kanske en Gut, som hun ventet at traeffe her. Han vilde lade som ingenting. Men da M0det var endt og han haandhilste med tndel af Ungdommen nede ved D0ren, saa stod hun pludselig ligeved. Han rakte hende Haanden og fik fat paa en maerkelig skjaelvende og varm liden Haand, som gjorde ham forlegen: "Miss Mosevig, om jeg ikke tager feil", sagde han. Hun blev blussende r0d og trak Haanden til sig. Han blev aengstelig, at nogen skulde set det, og vendte sig og hilste paa andre, som han endog havde hilst paa f0r. Det slog ham som noget maerkeligt, at der var ingen Haand som hendes. Det maatte vaere en Hallucination, fordi han havde taenkt saameget paa Faren, tenkte han. Naeste M0de saa han ef ter hende ; men hun var der ikke. Det paaf 01gende M0de var hun der ; men hun gik, f0r det var slut. Han lagde Mserke til, at hun nu havde en flunkende ny Kaabe. Det var varmt i Lokalet; men hun sad med Kaaben tilknappet. Sammen med et Par Veninder f ra Mosevigs Menighed kom og gik hun noksaa ubemaerket. De sad for sig selv disse, som fremmede Fugle trukket til af det staerke Lys, som straalede ud f ra den vakre og glade Ungdomsskare i Weldes Menighed. Der var faa eller ingen, som talte til dem og de blev borte ligesaa ubemaerket, som de kom. Vinteren gik og Welde begyndte atter at gj0re sine regelmaessige Spadserture op til M011edammen, naar Vaarbl0den ikke var for slem. Det var morsomt at se T0mmerstokkene komme drivende og stable sig sammen. Maendene stod med 153 sine lange Hager og med velrettede St0d f0rte de Stok- kene ind i forskjellige Laenser. Nogle blev sendt over Fossen. De andre skulde vente paa Tur. Nu og da jog de Hagen i et Stykke Ved og 10ftet det op paa Kloppen. Det skulde de have selv. Og T0mmeret kom drivende trsegt men faerdigt. Den samme Skjaebne ventet alle disse Stokkene. Der skulde blive Bygninger af dem omsider. Og fordi der laa opsparet endel af forudgaaende Aars Sollys og Solvarme i dem, saa skulde intet gaa tilspilde. Endog Affaldet skulde afgive Varme og Lys paa noget Hjems Arne. Var det ikke saa med Menneskene ogsaa? Laa der ikke ogsaa hos dem noget opsparet Guds Algodhed, som kunde bruges? Men nogle Stokke sank. Andre blev liggende afsides og raadne. Da var det nogens Feil nogen havde ikke passet paa. Da havde de dog vokset forgjaeves. Saa tsenkte Pastor Welde, og de m0rke Stokkene fik Liv og Mening. Det var lige ved Svingen, at ban traf hende. Han tog til Hatten. Hun standsede forskraekket. "Miss Mosevig, om jeg ikke ta'r fell. Skraemte jegDem?" "Nei", svarede bun kort og stakaandet. Han fortalte nu, at ban pleiet at gaa sine Efter- middagsture hidop. Han var nu paa Hjemveien. Det Tar saa vakkert heroppe. Hvis ban ikke havde vseret Prest, saa vilde ban vaeret Lumberjack. Hun troede kanske ikke det? Hun saa til Siden, bvor ban gik. Han saa, bun 154: var r0d og forlegen; men der var noget ligt et vantro Smil om hendes Laeber. Forresten gik hun taus og lod ham snakke. Han saa, at hun havde en pjusket Hat. Kaaben var den samme han havde seet hende med i Foreningen. Hun var kantet som Faren, Hudfarven var ikke god. Hun saa ligesom forklemt ud. Der var intet ved hende. Men netop fordi der intet bemaerkningsvaerdigt var ved hende, saa gik han til en Yderlighed ved at opf0re sig, som om hun besad alt, hvad han ikke fandt. Det var som en Skyldner, som vil gj0re sig behagelig for en Kreditor, hvis Fordring han ikke kan betale. Det var et staerkt Drag af Forknythed over hende. Nu husket han, at han engang havde h0rt hende le. Hvorfor lo hun ikke nu? Mon han kunde faa hende til at le? Han skottede ned paa hende og det traf til, at hun i samme 0ieblik skottede op efter ham. N"u r0dmet visst han; thi han f01te sig helt varm i Nakken og om 0rene. 0ine havde hun, naar hun slog dem op. Haar havde hun ogsaa at vaere stolt af. Det var svaert og laa som en hel Sky under Hatten, r0dbrunt og kruset. Saa blev han fortenkt og snakket om Veir og Vind og svinget med Stokken og saa ret ud for sig og pr0vet at sammenligne hende med Maggie; men det var ligesom Uraad at taenke paa Maggie nu. Den tarveligste Vir- kelighed er jo nok til at jage den skj0nneste Dr0m paa Flugt. Hun gik stille og med smaa energiske Trin. Hendes Tale var bare Ja, Ja og Nei, Nei. Nogen Samtale var det Uraad at faa igang. Om Kirken, Fore- ningen eller hendes Far turde han ikke tale. Veien bugtet sig langs Elv og Knauser, de maatte f01ges ad. Der var ingen Eaad for det. Og han f01te et visst Behag ved at gaa og prate om 10st og fast. 155 Nu var de i den sidste Bakke, hvorfra Veien stak lige bort i Byen. Der stod en Farmervogn med et stort Lass fast i et S01ehul. En Gut stod og holdt T0mmerne og hyppet paa Hestene, medens Faren laa med Skuldren mod Hjulet og skulde fors0ge at faa Vognen op. Han tog Spsendtag og Gutten skreg paa Hestene og slog med Sv0ben; men Vognen stod som muret fast. De havde nok maset laenge; thi Farmeren var sved og det dampede af Hestene. Pastor Welde og hans Ledsagerinde standsede og saa paa. Saa tog han Handskerne af og Vaarfrakken og sin Jakke og saa sig om efter en Plads at laegge dem. - "Jeg kan holde dem for Dere", sagde him. Saa tog han af sig Mansjetterne og rakte hende disse, saa Stok- ken, clerpaa et besindigt Tag i de hvide Skjortesenner og saa stillet han sig paa den anden Side af Vognen. Han tog Tag i Vognboxen med den ene Haand og i Hjulet med den anden og lagde sig helt ind paa den s01ede Vogn og tog godt Tag: "Now let us try! All together. One, two, three /" Op kom Vognen med et Ryk, saa Hestene kom i helt Sprang. Farmeren havde nok vaeret forsent ude med sit Tag; thi han faldt flad i S01en. Et eneste Ord undslap ham, og det var et hvislende : "Fan !" Da Pastoren skulde se efter Pigen, saa stod hun og lo. Lo krampagtigt, saa Latteren holdt paa at kvsele hende. Og Presten, som var bleven tilsmurt af S01e, maatte le med. Det vilde naesten ikke tage Ende. Hun lo, saa Taarerne sprang frem. Hun saa ud, som om hun kunde ssette sig plat ned i Veien for at le ud. Welde lagde Mserke til, hvorledes Latteren ligesom fyldte ud den slunkne Kaabe og det dirrende Pigelegeme 156 truede ligesom med at spraenge Kerseyhylsteret. "H0rte De, hvad han sagde?" hikstede hun. "H0rte De det? Var det ikke faelt? Var det ikke skraekkeligt ?" Presten havde med stor Besindighed begyndt at t0rke S01en af sig med sit Lommet0rklaede og at faa paa sig Mansjetter og Overt0i igjen. Nu stod han og t0iet Handskerne over sine skidne Haender. "Men det er da forskraekkeligt ogsaa, at en Prest og en Prestedatter, skal le over det, at en Mand siger noget saa stygt", lo han. "Men vi fandt da ud, at han var norsk." "Han h0rer nu ikke til Papas Kirke." "Saa, De vil kanske, naa ja, jeg skal nok ta ham i Kirketugt, hvis han h0rer til vort Samfund." Det syntes, som om denne Hsendelse havde 10snet hendes Tungebaand. Han var jo ikke saa forfaerdelig fin alligevel. Hun syntes, hun stod paa mere lige Fod med ham nu, da han var bleven saa tils01et. Og Welde var noget forknyt under F01elsen af at vaere skidden indvendig. Det maatte vaere de s01ede Skjorteaermer og den lerede Skulder under Frakken. Men nu var de kommet ind til Byen og tog hver sin Vei. Naeste Gang Ungdomsforeningen havde M0de, kom hun og gik igjen ubemaerket, som hun pleiet. Pastoren havde foresat sig ikke at vise hende anden Opmerk- somhed end f0r og hilste f remmed men h0flig paa hende som paa andre. Ikke med en Mine vilde han forraade, at hun ofte havde vaeret i hans Tanker. Men da han saa hendes tynde Skikkelse klemme sig ud Indgangs- d0ren sammen med de andre, saa havde han f01t noget 157 som lignet Anger og havde bebreidet sig, at han ikke havde talt til hende. Naeste Gang var him borte, og han var slet ikke bedr0vet over det. Saa var det Ice Cream Fest i Foreningen. Pastor Welde havde holdt Tale og sad paa Platformen over mod den Side, hvor Sangkoret havde placeret sig. Han lagde Mserke til, at endel af de fornemme Pigerne i Sangkoret sad saa forpint af Latter og at de hvisket sig imellem og kastede stjaalne Blikke bort i Forsam- lingen og dukket Ansigterne i Nodeb0gerne for at skjule sin Latter. Pastoren fulgte deres Blikke og han blev braendende hed. Derborte laengere fremme end van- ligt sad Miss Mosevig med det maerkeligste Uhyre af en Hat. Store Hatte var paa Moden; men denne maatte vaere Grgensen for det tilladelige. Nil opfanget han et Ord fra Theodora Brooten; -- det var hvisket ganske h0it: "Mormontabernaklet i Salt Lake City!" Nu lo de igjen. Jo, det var Hatten, de lo ad. Og den var ogsaa ret besynderlig og slet ikke ulig det ber0mte Tabernakel. Paa Pigens tynde og kantede Skikkelso mindede den om en braeml0s Derbyhat hsengt paa en Paraply. Det var da ogsaa en gyselig Smag. Han maatte se did igjen og han m0dte hendes Blik. Hun sad der med en naesten udfordrende glad og stolt Mine. Hatten maatte have kostet mange Dollars. Det var klart, at him troede, at hun var saa fin som nogen. Han blev med et grebet af en pludselig ^ngstelse for at hun skulde forstaa, at de lo af hende og hendes kostbare Hat. De lattermilde Piger tilh0ire for ham var fremdeles urolige og blev dristigere efter hvert. 158 Han saa did med et presteligt bebreidende Ordensblik, som ellers pleiede at virke; men mi gj0d det bare lige- som 01 je paa Ilden. Det var umuligt at vsere straeng mod alle disse vakre og lattermilde Pigeansigter. Et umaerkeligt Smil maatte have svsevet om bans egen Mund; thi de fik endnu vanskeligere for at holde sig fra at le og bviske. End om bun skulde mserke det. Kvinderne er skarpe til at opdage sligt? Jo, bun havde forstaaet det. Da ban igjen saa bort, hvor bun sad, saa var den store Hatten lige- som sunket ned mellem Baenkeraderne. Hun var kr0bet sammen mellem sine Yeninder. Kun en stor, rund Pull var synlig nu. Hendes to Veninder b0iet sig ned :iiod hende og hvisket. Spurgte de, hvad som feilet henle? Grasd bun maaske? En staerk F01else af Medlidenhed greb ham. Han bladede ivrigt i sin Lommebibel, som ban sad med i Haanden. Men ban laeste ikke. Da Serveringen begyndte, saa skridtet ban lige over til Ellen Mosevig og hilste paa hende og hendes Ven- inder, to Tjenestepiger, som tilh0rte Farens Menig- hed. Han satte sig ned og talte med dem. De var meget pratsomme begge to. Ellen sad taus og for- stemt. En af Veninderne forklaret, at hun havde saa- dan fael Tandpine. "Jeg skulde have slig Lyst at gj0re Dere bekjendt med nogle af Pigerne her", sagde ban pludselig, og saa gik ban over og fik med sig Miss Brooten og et Par andre og forestillet dem for Pastor Mosevigs Datter og hendes to Veninder. Og ban bad dem saette sig der og de spiste Ice Cream sammen. Miss Brooten og de andre viste sig pludselig meget opmaerk- somme mod de tre fremmede Piger. De havde jo Pastoren midt iblandt sig. Han stod ved Udgangsd0ren, da hun gik. Han lagde igjen Mserke til, at hendes Haandtryk var for- skjelligt fra alle andres. Men til M0derne kom hun ikke mere. SEKSTENDE KAPITEL. Paa en eller anden mystisk Maade havde denne kantede og fremmede Pige suget sig fast i Pastorens F01elsesliv. Han kunde jo umage sig med at raad- sp0rge sin Fornuft og Fornuften vilde fortselle ham uden Omsv0b, at hun hverken var vakker eller intel- ligent. Fornuften sagde ham, at Pigen havde et Hang at spjaake sig til med billig Stas, at det virkelig var hendes Mening at imponere ved at kj0be den svaereste Hat i Garrisons Modevarehandel uden Hensyn til enten den klsedte hende eller ei Men denne hendes Ubehjelpe- Lghed drog, hendes Toskethed drog, Kantetheden drog, den nye Kaaben drog og selve Hatten drog, fordi hun kanske havde f sestet sit Haab til disse Ting for at komme i Betragtning blandt den velklsedte Byens Ungdom. Hun skulde kanske representere Pastor Mose- vig paa en vasrdig Maade, at det var Faren, hun havde taenkt paa. At de andre havde gjort Nar af hende drog at hun havde skjult sit Ansigt i Smerte, da hun skj0nte, at de havde hende tilbedste det drog. Saa var det den varme, faste og naesten haarde Arbeids- haand som drog. Men mere end alt andet drog den F01else, at han 160 stod i et eller andet besynderligt Gjaeldsforhold til hende, at ban skyldte hende noget. Han var virkelig raed hende. Ikke det, at him skulde bebreide ham noget; men der laa i hele hendes Yaesen ligesom en B0n om, at ingen maatte tage noget fra hende, fordi hun havde saa lidet. Det maatte vsere stor Synd at tage noget fra sligv3, om det endog bare var et Haab. Der var noget som drog paa anden Vis ogsaa. Det var hendes overstr0mmende Lattermildhed deroppe i Bakken. Det var f0rste Gang paa lange Tider, at ban havde h0rt ordentlig Latter, som kom fra Hjertet. Hun var et Naturbarn, var hun kunde baade le og grsede. Dette saa naturlige ved hende havde vannet ham op. Man gik jo og "tog Lekser" for at Igere baade at le og grade dannet nu. Bladene gav Anvisninger for de, som ikke havde Eaad at tage Timer. Det var i Menneskenaturen som i al anden Natur de bratte Over- gange, som trak Opmgerksomheden til sig. - Han tsenkte paa Maggie, som nu vel fasrdedes i de bedste Kredse i Paris og var feteret for sin Skj0nhed, sin Intelligent^ og sit Talent. Det kjendtes hult, tomt og saart i det brede Bryst det skulde kjendes godt at slutte nogen i sine Arme, nogen, som trsengte Beskyttelse og Hjelp. Der laa ligesom en Hunger efter noget saadant og gnog i bans Hjerte. Bedst skulde det vaere at kunne slutte i sine Arme en, som var forfulgt og haanet og som kunde faa Opreis- ning der. Gjenstanden for alle disse Spekulationer var hjemme alene og havde en Veninde hos sig for Selskabs Skyld. Pastor Mosevig og Hustru var reist til Minnea- 161 polls og havde taget de to mindste med sig. Ellen Mosevig og Veninden fyldte de smaa Vaerelser med Latter og Skravl. De snakket naturligvis om Kjaerester og sligt. Havde Pastor Welde set hende nu, som hun stod ved Vadsken og haandterede Kopperne, saa havde ban kanske syntes, at hun var noksaa tiltalende. Venindea stod og lo og t0rkede, mens Ellen vadskede op og fortalte. Nu og da slasngte hun med Tommelfingeren en Haarlok vask fra Panden eller hun fsestet en Haar- naal. Altid var der noget paafaerde med Haaret. Og Munden lo og 0inene lo. Latteren laa paa Lur bag hver Saetning og skjalv ligesom i det dybe, pulse- rende og rige Tonefald. Det var, som jaget Ordene hinanden op fra et Bryst, hvor Hjertet huserede, som det fandt for godt. Hun holdt paa at fortselle om M0det med Pastor Welde : "Men hvad sa du da, da ?" "Jeg sa ingenting, jeg. Hvad kunde jeg si, da? Jeg bare gik og taenkte paa alt, som Papa bar fortalt, og alt, jeg liar Igert paa S0ndagsskolen om hvor dan rigtig snille Jenter skal opf0re sig, naar de vil komme til Gud." "Aa gid, hvor du er grov, Ellen ; men sa du ingen- ting da?" "Nei, det var ban, som sa det." "Men hvad sa' ban da?" "Goodness, ban snakket om alverdens Ting, om de som arbeider med T0mmeret, og Motorcykler og Skor- stensfeiere og Koncerter og Eoosevelt og Hedningerne i Alabama eller hvor det var." "End du da?" 162 "Jeg gik Bom en anden Idiot jeg vel og tsenkte paa, hvad Papa altid siger, at naar jeg holder Kjasften min, saa ved ingen, hvor dum jeg er." "Men spurgte ban dig ikke om noget da ?" "Jo, han spurgte om jeg var glad i Musik og det svarte jeg ja til og saa spurgte han hvad Slags Musik jeg likte og det svarte jeg vist ogsaa ja til. Jeg var saa forpint af Latter." "Af Latter er du rusk?" "Ja, han var saa fin, ser du. Handsker, Spad- serstok, Mansjetter, saa fin, saa fin akkurat son en stor, graesselig stor Dukkemand og saa skikkelig og tankefuld og forsigtig ikke at komme naer mig. Da jeg gled og holdt paa at falde oppe ved Crossingen, saa udrakte han Haanden ligesom Moses paa Altertavlen vor; men han kom ikke naer mig. Passet paa at holds saavidt Plads mellem os, at " " at han derre Gamlefyren din, Jack, kunde kommet imellem," afhr0d Veninden. "Aa han," - - lo Ellen - - "han kunde kj0rt imellem os med Br0dvognen sin; men han tar jo lidt mere Plads nu siden han blev Handelsbetjent, ved du." De lo begge. "Men saa kom det pudsige. Netop som jeg gic der saa forpint og 0nsket mig langt vask til den nye Missionsstationen paa Madagaskar, saa kom vi til en Farmervogn, som stod fast i S01en. Gudskelov, taenkta jeg, nu faar vi da noget at snakke om, som jeg skj0nner mig paa og jeg skulde netop til at si noget pent om den stakkars Hesten, ved du saa, hvad han gj0r?" Miss Ellen stillet sig i Positur: "Would you be so kind Miss Mosevig and hold this for me? Hun tog Haarkammen forsigtig ud af Haaret og lagde den paa 163 Venindens Ann, "and this, if I may ask?" Hun trak med stor Forsigtighed et Par indbildte Handsker af, mens hun stak Vadskekluden under Armen, som Spadserstok, and this? Hun rakte hende gravitetisk Vadskekluden, and this? Hun foretog nogle Be- vsegelser, som hun trak en Frakke af og rakte f rem, and this, if it is not too much for you, Miss Mosevig? Hun sm0get ligesom med stor Omhu et Par Mansjetter af sine n0gne Arme og laesset paa Veninden, der stod med aaben Mund og i spaendt Forventning, "hvad da?" spurgte hun, "hvad gjorde han? Skynd dig og f ortael !" Ellen strammede sig op og marsjerede med lange, h0itidelige Skridt bort til Kj0kkenovnen. Saa kastet hun Blikket op, trak ligesom i et Par Skjortesermer. "Saa b0iet han sig ned og tog i det fsele, s01ede Hjulet slig og la Skuldren til slig. "En, to, tre," sagde han all together "heita", sa Farmeren, og skulde til at skyve paa han ogsaa ; men saa dat han, saa lang han var, for Vognen reiste op med engang, som Presten tog i den. "Fa'n", sa'n, ja, Farmeren, forstaar du, han kj0rte begge Hsenderne ned i. Og jeg stod saa alvorlig, jeg; men da jeg fik se, aassen Presten saa ud hele det fine Skjortebrystet og Hvid- vesten og de fine Skjortesermene, da lo jeg, saa jeg troede, jeg skulde faat Krampe, jeg kunde nsesten ikke faa det standset." Og Ellen gav ved Erindringen om dette en noksaa god og naturlig Opvisning af, hvorledes hun lo og Veninden lo med. "Men skj0nte han ikke, at du lo af ham, da?" "ISTei, jeg skyldte paa Farmeren jeg, ved du, og det han sa, og da lo han ogsaa." 164 "Aa gid, hvor du er funny, Ellen?" "En syg Kat, havde maattet le af det." "Har du set ham siden?" "Ikke siden dengang i Ungdomsforeningen. Men det var stygt det. Tror du ikke, at jeg bar gaat og skjaendt paa mig selv hele Tiden siden. For det er stygt at sidde og le og bide i Lommet0rkla3det paa et M0de; men de sad jo og lo de Sangkorpigerne ogsaa. Det kom slig over mig." "Oli my! men jeg var skamfuld, da Presten kom bort og snakket til os. Jeg taenkte f0rst, at ban vilde sp0rge, hvad vi lo ad." "La du Maerke til, bvor bedr0vet ban saa ud, da ban snakket til os? Jeg er sikker paa, at ban bad for os, fordi vi var saa uskikkelige." "Uopdragne, mener du?" "Ja det ogsaa, naa ja, det var stygt; men jeg don Jccer i det, som Mama siger. Vi h0rer jo til en anden Kirke vi. Naar vi skal graate, saa er det i vor egen Kirke ikke sandt?" "Why you are perfectly awful, Ellen, / am shocked." Veninden m0nstrede hende med Stolthed og forestilt Moderlighed. Pastor Welde havde fundet paa noget, som ban laenge havde havt i Tanker. Han havde forskaffet sig Pastelfarver og skulde fors0ge at male noget oppe langs Elven. Men ban vilde vaere alene og gik h0iere op end vanlig. Jomfru J0rgine havde set meget betaenkelig paa ham, da ban trak af sted med den flade og hemmelig- hedsfulde Pakke. Etsteds h0iere oppe videt Elven sig ud og der var 165 bratte Sandstensklipper. Dette vilde vaere noget at fors0ge sig paa. Han satte sig paa en halvraadden T0mmerstok og begyndte at pakke ud og lave istand. Et vakkert Landskab dette, om det ikke havde vaeret for alle de Maerker, som T0mmerhuggerens 0kse havde sat. Paa disse Skraaninger og i disse K10fter havde Furuen vseret Enehersker. Nu var det spinkel L0vskog istedetfor de h0ie, ranke Furutraer. Det var vakkert, naar man bare lod 0iet glide over det; men ved naarmere Betragtning, saa mindet det om en Slag- mark. Hvordan skulde han f aa malt dette ? Vaerst var det med de gamle, t0rre Traer0dder, som laa igjen og sprikte bortover, efterat Jorden var skyllet bort. Lige i Bjergrevnen stod der en. Traeet havde vaeret hugget ned og Stumpen haengte sort og raadden udover Vandet og viste frem sit gamle d0delige Saar. De sorte, t0rre ~R0dderne laa endnu og famlede og krafsede bortefter for at klore sig fast endnu en Stund. Ikke for at hente Naering for noget eller for at holde noget oppe bare el vissent D0dsgreb for at kunne vise sin Lemlaestelse frem. Som kjaempemsessige Edderkoppe laa de og klynget sig fast til Stenene og i Eevnerne. Med sine haarde, visne E0dder fors0gte de endnu at holde den raadne Stump mod Lyset. Fsele var de. Der er altid noget uhyggeligt ved blottede R0dder. Ved Vandkanten laa der andre og spriket som i D0dskrampe med krum- me, vredne og visne Fingre. Nogle laa under Vandet og stak sine sorte, seige K10r ud efter Baade, som kom forbi. Et Hadets og Fortvivlelsens Vildnis var disse R0dder, som engang havde havt Forretningsforbindelser med Fuglene under Hirnmelen og Ormene i Jordens Indvolde. Her havde 0ksen faret slemt. 166 De indeholdt opsparet Sollys og Solvarme disse faele R0dder. De kunde varmet og lyst paa nogen Arne i de kolde Vinteraftener. Men ingen havde havt Bnig for dette Lys og denne Varme. Det kostede formegen Anstraengelse at faa noget ud af denne Vrien- hed, denne Haardhed. Saa blev de liggende og blev onde. En Slagmark, hvor endog Ligene demonstrerede. - Pastoren blev siddende og klusse med sine Farver. Nogen Mester var ban ikke og Trser0dderne blev til haarde, brunsorte Naever, der kloret i Berg og Strand. L0vskogen steg op omkring. Nu skulde aldrig Furuen vinde over den mere. De spaede Stammer strakte sig nyfigent op mellem Stubberne. Pastoren lagde sine Greier sammen. Det havde ikke vaeret saa let, som han havde tenkt. Et Held var det, at han havde kun fusket i det Skjulte. Han blev siddende lidt og se paa det, som han havde klattet sammen. Det var bare Sm0reri. Han husket, at Maggie havde fortalt, at uheldige Marine- malere pleiet at lave "brsendende Skib", naar de havde 0delagt et Lserred. I denne "Branden" druknet alle tekniske Feil og Fantasien blev sat i Bevaegelse. Montro, om han kunde finde noget at redde sit Sm0reri med? Han saa sig omkring og der, paa Stien lige bag ham stod -- Ellen Mosevig. Han blev rent forskraekket, som var han grebet paa frisk Gjerning i noget gait. Han reiste sig forlegen og hilste paa hende. "Er det Dem? Gaar De og svaermer alene heromkring ?" "Kan jeg faa se det?" spurgte hun, da han skulde 167 til at gjemme bort sin uheldige Skisse. Han viste den n01ende frem. "Er ikke det vakkert? Men er ikke det nydeligt? Kan De virkelig tegne sligt?" "Synes De virkelig det er vakkert," sagde Presten. "Der er dog nogle Smaafeil ved det." Han lo. "Her er nu Elven, som er blet lidt vindskjsev for mig. Den staar lidt paa Kant og helder lidt opover ; men det gj0r jo ingenting. Saa er det disse Trseerne. For dette Gr0nne, skal vasre Traeer li'som. Der er et ekstra Trick med at lave L0v, som vi ikke laerte i Theolog- klassen; men hvis jeg nu skriver under det: "Malet af en Prest," saa kan ikke Folk vaere saa simple at haenge sig ved sligt. Og saa er det Forgrunden her, som er ganske blank. Det vilde vidne om Malerens Beskeden- hed, at ban ikke var saa langt kommet, at han kunde faa alt med." Han lo selv af sine Indf aid ; men hun stirret baade paa ham og Billedet med den mest uforstilte Beundring. "Kan De ikke male Dem selv ogsaa paa den T0m- merstokken ?" spurgte hun. "Jeg, nei det gik ikke an ; men sset Dem der De, saa skal jeg pr0ve, om jeg kan faa Dem paa Billedet." "Jeg, men om nogen skulde se det?" "Ja, da vilde de kj0be det af mig med engang. Saet Dem nu bare og sid kjaek som en norsk Preste- datter b0r sidde. Og siden kan De fortselle mig, hvorledes De dumpede ned her paa en skikkelig Mand, som ikke gj0r nogen Fortraed." Hun havde sat sig og sad som en, der skal tage sit Fotografi. "Nei vaers'go sid tankefuld." - "Men jeg er ikke noget tankefuld. Papa siger, at jeg altid 168 er tanke!0s." - "All right sid tanke!0s, det kommer forresten ud paa et, naar De bare sidder naturligt." Og saa kloret han op en Kvindeskikkelse f0rst og saa Stokken hun sad paa. Jovisst blev der Billede af det. Det graa Kjoleskj0rt og hvide Bluseliv - - den svaere Haarfylde under den store, flade "Merrywidow"- Hatten. Dette var jo "braendende Skib" godt nok. Maggie, Maggie! Om du kunde se mig nu! Pastor Welde var i brilliant Hum0r. Visstnok saa han, at Stokken havde faat et ganske i0inefaldende S0k, hvor den unge Pige sad; men det var jo bare en Bagatel. Nu sad hun der, mens de sorte Traer0dderne krafset og krabbet rundt om hende paa alle Kanter. Ellen Mosevig stak Fingeren paa Figuren og sagde: "Det er altsaa mig." "Ja, nu har jeg Dem, Miss Mosevig." Hun brast i Latter, og han lo med. Han skj0nte, han havde sagt noget, han ikke burde have sagt. Han havde lang Erfaring og var bentfrem en Expert i at konversere unge Darner uden at sige noget, der kunde opfattes som Kurtise. Men denne h0rte jo ikke til Menigheden. Han havde ligesom Ret til at vasre mere utvungen overf or hende. Forresten var alle Menigheds- tanker netop nu langt fra ham. Hun saa paa ham ganske skjelmsk fra Siden, som vilde hun have lidt Moro med ham. Han havde sat sig paa Stokken og begyndt at pakke sammen igjen. Hans Ansigt var atter blevet alvorligt. Hun sukked drog et langt Aandedraet. Han saa op. "Det er vel Meningen, jeg skal bli liggende i den Kassen da," sagde hun. "Var det derfor De sukket saa tungt?" 169 "Ja, det var nok saa, det." "Saa De liker ikke det?" "Nei, jeg ved jo, at vi skal vel alle ned i en Kasse tilsidst; men - " De liker ikke at taenke paa det," afbr0d Presten; "men det gj0r jeg jo selv ikke heller," tr0stet han aabenhjertigt. Ellen sad og stak med Parasollen i Sanden. Hun var kommet hidop, fordi hun skulde trseffe Jack her. Men det kunde hun jo ikke fortaelle. Da Presten begyndte at snakke om at taenke paa den Kassen, man tilsidst skulde ned i, saa dukket hun Hodet og belavet sig paa en Prasken en, som hun havde fortjent, - hun havde h0rt saamange, naar hun plumpet ud med noget letsindigt. Hun fik sidde andaegtig og samtidig have et lidet 0ie med den Stien til venstre, hvor hun ventet Jack skulde komme. AVelde var faerdig og sad med det ene Knae stemt mod de foldede Hasnder. Ellen f01te, at han iagttog hende og det havde ogsaa sin Eigtighed. Han saa paa hendes tarvelige Dragt, det traadslidte Bluseliv, der enkelte Steder bare syntes holdt sammen af Stivelsen. Han saa de slidte Handsker og det r0rte ham at se den uasgte Broche, hun bar. Det maatte vsere smaat for dem. Hun sad ogsaa saa forknyt. Dog var hun en munter og freidig Natur, lidt sk0ieragtig endog, men dog saa fri og naturlig. "Jeg maa nok gaa, jeg," sagde Ellen pludselig og reiste sig. "Har De saa travelt? Ja, det er jo rimeligt, De har noget ^rinde, og saa har jeg dem jo i Kassen nu og kan ta Dem med hjem," f0iet han til. Han vilde ikke, hun skulde gaa fra ham saa mismodig. 170 Hun satte sig igjen og noget naermere og saa pr0vende paa ham. En F01else af Anger over hendes Uopdragenhed i Ungdomsforeningen slog ned i hende. Hun burde gj0re nogen TJndskyldning. "De er vel ikke vred paa mig for det ja, det, som De ved, paa Festen i Ungdomsforeningen. Jeg var virkelig saa skamfuld ." Hun b0iet Hovedet men mandet sig op igjen og sagde kjaekt: "Men saa har jeg jo ogsaa holdt mig vsek siden." Welde blev helt bevaeget. Den stakkels Pige tog jo al Skylden paa sig. "Jeg blev virkelig sint," sagde han, og Harmen dirret endnu i bans Stemme ; "men jeg kunde ikke gj0re nogen Skandale og irettesaette der. I Deres Sted havde jeg handlet ligedan. Opdragelse finder man ofte mindst af der, hvor man skulde vente mest." Ellen havde vendt sig mod ham i Harme og hendes Kinder g!0det. Men Presten lagde ikke Maerke til det. Han sad og stirret ret frem og ligesom fordybet i sin egen Harme. Pigen kjaempet naesten med Graaden. Hvad Eet havde han til at tale slig til hende ? Var da det ogsaa fint? Hun reiste sig raskt op og gik uden at sige Farvel bortover mod Stien tilvenstre. Lad hende bare gaa, stakkars Pige, taenkte Presten. Hun vil ikke lade nogen se sine Taarer. Der brygget op en staerk Harme mod Theodora Brooten, som visstnok havde startet den Munterheden over Miss Mosevigs Hat. Han vilde sidde lidt til. Og han sad lidt; men saa slog det ham, at det blot vilde vaere kraenkende for Ellen at ber0re dette Emne mere. Saa reiste han sig og gik lang- somt op Stien til han kom paa Veien hjemover. Da han havde gaaet et Kvarters Tid, saa kom han til at taenke paa, at det kanske ikke var ridderligt at lade den 171 unge Dame tilbage der ved Elven og alene med sin Bitterhed. Saa vendte han sine Skridt tilbage til det samme Sted igjen. Oppe fra Veien kunde han se lige ned til Elve- bredden og den gamle T0mmerstok. Der sad Ellen mi; men ved hendes Side og med Armen om hendes Liv sad et ungt Menneske Han vendte om og gik langsomt hjemover. Det var som om alt pludselig var bleven 0de og tomt baade indeni ham og Tidenom ham. Det forekom ham, at hans Skridt larmede. Han saa Mennesker hist og her; men de var kun som Tingester, der var sat i Bevaegelse af nogen mekanisk Kraft. Selv gik han ogsaa bare fordi han jo ikke kunde staa stille saalidt som nogen anden af de bevasgelige Figurer han saa. SYTTEKDE KAPITEL. Mrs. Andrew Thompson vidste nok, hvem Ellen var og hvad Slags Fyr det var, som him holdt Selskab med. Det kunde jo ikke undgaaes, at Samtalen nu og da drev ind paa den anden Menigheds Enemserker og da var der snart sagt ikke andre at snakke om end Presten selv og hans Familie. Og Mrs. Thompson snuset rundt dette Thema om Datteren, som en godt dresseret Jagt- hund, der leder efter Spor. Hun skj0nte, at Presten 172 var interesseret ; men her oph0rte ligesom Sporet og him maatte tage det op fra nyt af. Men saa kom hun ikke laengere. Mosevig, Stakkar, havde havt mange Bekymringer for denne Datteren, for hun var nok saadan, ja ligesom lidt vilter af sig. Deri slsegtet hun visst paa Faren, som i sin Ungdom nok heller ikke altid havde vaeret meget alvorlig. Saa var det denne Fyren hendes, - en, som ingen Stadighed havde. Hun kjendte ham jo fra den Tid, han kj0rte Br0dvognen. Men saa blev han Handelsbetjent og, det var ikke godt at vide hvad det var; men Afsked havde han nu faat. Han var saameget alene i Butiken og Ungdommen traenger Penge. Gamle Eager Simpson havde nok sine Grande. Nu rendte Gutten rundt ved Elven med en Fiskestang og lod Moren fors0rge sig ved Vadsketubben. Men det gik nu endda an, hvis der ikke var noget vserre med ham. Det var ogsaa en Jente i Sangkoret i Mosevigs Kirke, som havde sluttet for hans Skyld. Hvad det var, kunde hun ikke sige; men Pigen havde nu sagt, at hun ikke vilde staa og synge i det Koret, saalaenge den Grisen var der. Hun kaldte ham Gris, gjorde hun. Hun var saa'nt et bra Menneske, den Pigen. Nu drak han ogsaa og fl0i paa alle Danselag i Byen, saa det var ikke rigtig noget godt Selskab for en saa vilter Pige som Ellen Mosevig. - Men Mosevig havde ogsaa vaeret streng med hende. Og det kunde gaa forvidt. Stor Glaede i Livet havde hun nu ikke havt. Skulde hun ha sig lidt Klaeder, saa fik hun se at skaffe sig det selv ved at sy, hun var rigtig flink til det. Hun havde endog syd Mrs. Thompsons brune Kasimirkjole. Men Faren ttaalte naesten ikke, at hun gik ordentlig klsedt. Engang havde 173 ban lagt en ny Hat, hun havde kj0bt sig, paa Hugge- stabben. Pastor Welde maatte le. Han husket "Taber- naklet". Og igjen tabte Mrs. Thompson Sporet. Han f01te Medlidenhed med den unge Pige. Han havde sagt som saa til Mrs. Thompson, at hvis nu Pigen var glad i denne Fyren, saa kanske hun kunde gj0re en bra Mand af ham. Men da lo Mrs. Thompson. Var det ligt sig ? Nei, hun troede nok ikke, at nogen Pige kunde gj0re bra Mand af nogen efter hun blev gift, naar hun ikke kunde det, f0r de blev gift. Men det vidste hun, at noget godt Selskab var det ikke for Ellen Mosevig. Og nu var da ogsaa hun begyndt at rende paa Dans ja, Faren vidste naturligvis intet om det. Presten havde set tankefuld ud og Mrs. Thompson veiret ligesom igjen et usynligt Spor. Han havde flere Gange havt sin Skisse fremme for at 0delaegge den; men det var hans f0rste Fors0g og ligesom ogsaa hans eget Barn. At den Kvinde- figuren kom paa havde hjulpet storartet. Han skulde faa sig Oljefarver og pr0ve sig frem med dem se, om han kunde faa noget ud af det for sin egen Hygge ialfald. Det var ingen daarlig Ide dette med braendende Skibe paa mislykkede Marinemalerier. De satte Fanta- sien i Bevaegelse og bragte Beskueren til at overse de tekniske Feil. Saa med denne Kvindefiguren paa hans Billede. Lad nu Elven vaere umulig og Traeerne umulige og Luften umulig naar man malte en Figur slig, saa vidste man, hvad som var op og ned paa "Maleriet" og kunde taenke sig, at Pigen sad der og ventet paa sin 174 elskede Olson eller Nilsen og at Elven og Traeerne tog sig ud slig for hende, som Maleren havde lavet dem. Og saa lagde han godmodig Skissen vaek. Ef terpaa kunde han forestille sig, at den slet ikke var saa vaarst og der steg f orfl0ine Tanker op i ham : om him sad der paa Stokken endda eller om der kanske sad to der nu. Saa maatte han atter hen og se paa sit "Kunst- vasrk" for med en Hovedrysten at Isegge det fra sig igjen. Men forresten saa kunde det jo vsere, at alt var bare Udflugter og at det var Ellen han gjemte paa og ikke naennede at overgive til Flammerne i J0rgines store Kj0kkenovn. - Hvis der nu var saamange, som havde sammen- svoret sig mod hende og spaadde gait, saa skulde da han ta Vare paa det lille han havde af hende. Han havde m0dt hende en Gang siden og da var hun sammen med en Veninde. De gik og lo og nugget til hverandre med Skuldrene, da han f0rst fik se dem. Men da de fik se ham, saa strammet de sig op, blev stive og h0itidelige og besvarede afmaalt og f jernt hans Hilsen. Det gjorde ham virkelig ondt, at de skulde bli saa alvorlige for hans Skyld. Han beklaget nasten, at han var Prest. Ellers kunde han gaaet efter og kilt sig ind imellem dem og budt paa Ice Cream og faat sin Del af Glaaden. Hvorfor skulde nu en Prests Gjerning f0re det med sig, at leende og muntre Folk blev alvorlige og at Latteren d0de, naar han kom ? Det var visst Aar og Dag siden han havde havt en rigtig ordentlig Latter og - ja det var deroppe i Bakken, da den Farmeren bandte. Da havde han vel slet ikke burdet le. Men slig gaar det. Saa fik man da heller vandre som et D0dens 175 Bud her i Verden og blive Vidne til at Latteren fryser bort, hvor man kommer. Og han f01te sig fattig. Slig som han likte at h0re Folk le. Den Dr. Spohr var nu en underlig Pave. Forleden havde Welde truffet ham, han gik og skj0v en gammel Barnevogn bortefter Fortouget og havde bandet, saa det lysnet om ham, da Presten leende havde spurgt ham om han var begyndt at saelge Gr0ntsager. Der laa nemlig endel Potetes i den og en Pose med JEbler. Doktorens tykke Ansigt var r0dt af Anstrsengelse og Sinne og han havde bedt ham r0gte sine Sauer og lade dannede Folk i Fred. Welde havde senere faat Greie paa, hvorledes det var. Doktoren havde forordnet, at et sygt Barn skulde kj0res ud hver Dag og saa havde Moren, som var meget fattig, sagt, at him ikke havde nogen Barnevogn og hellerikke havde Eaad at kj0be nogen. Saa havde Dok- toren set denne hos en som handlet med Skrab og kj0bt den for et Par Dollars. Da han saa lykkelig over det uventede Godtkj0b kom forbi en Frugthandler, saa husket han, at Enken havde flere B0rn og kj0bte en Peck ^bler. Hum0ret blev endda bedre og han husket paa Moren selv og fik et Par Peck Poteter. Men saa havde det gaaet op for ham, at Folk lo ad ham. Han havde nok forstaat det selv ogsaa, at det tog sig lidt underligt ud, at en Mand i lysegraa Klaer med Panama- hat og Pragtvest gik og kj0rte en gammel Barnevogn opefter Hovedgaden og da havde han begyndt med Bandskaben. Han havde bandet Vognen og Poteterne og Folkene ja tilogmed Presten, da han m0dte ham og syntes det lindrede. Det havde ikke gjort Sagen 176 bedre, at Presten fulgte med ham. Selvf01gelig m0dte de Dr. Ebbesen og naturligvis suset Brooten-Folkene forbi med sin forbandede Maskine. Da han kom til Huset, saa husket han paa, at han vel for en Dime kunde faaet en Gut til at kj0re den Vognen frem og da rasede han af Sinne og var saa arg, at Konens Velsignelser var helt spildt paa ham. Welde maatte smile. Den Dr. Spohr var virkelig en underlig Pave. Og Dagene gik. Pastor Welde var som Eegel meget optaget af sit Arbeide. Han syntes at naa overalt. Altid redebon og altid punktlig. Kveldene var for det meste optagne. Havde han en Aften fri, saa gik han gjerne op til Doktoren for at spille "Whist med ham eller traette. Det blev gjerne et af to. De bestraebte sig ligesom paa at vaere uenige ; men vogtede ellers n0ie paa hinanden og gav hverandre kloge Formaninger, som ingen af dem br0d sig om. Men saa blev det Slut ogsaa med det. Naar Pastoren nu havde en Aften fri, saa drev han ude paa Gaderne og da hendte det, at han traf en Pige med en lidt kantet Figur og et ludende Hoved. Hun saa rent liden og sammenfalden ud ved Siden af ham. De, som ikke kjendte dem, vilde snu sig halvt om og taenke : det var et underligt Par. Han havde truffet hende midtsommers oppe ved Elven. Hun sad der sammenkr0ben paa den gamle T0mmerstok og da han saa havde talt til hende og hun 10ftet Hodet, saa havde han set, at hun havde grsedt. Eigtignok havde hun fors0gt at se kjaek ud ; men Welde havde dog forstaaet, at hun havde det ondt. Det var 177 rimeligvis, at denne Nilsen havde forladt hende. Han havde h0rt, at han havde draget til Vestkysten. Det var Synd i hende, stor Synd. Havde hun vaeret straalende vakker og robust og fint klaedt, saa skulde han kanske ladet hende alene med sin Sorg ; men det sammenfaldne ved hende r0rte ham. Og saa var hun jo ogsaa Prestedatter og han havde ligesom en dobbelt Forpligtelse til at vaere venlig mod hende. De havde talt sammen og halvt som i Dr0mme havde hun spurgt Welde, om det var sandt, at de, som druknet, ligesom levet hele sit Liv over igjen. Hertil kunde han selvf01gelig intet svare; men han forstod, at det ikke var godt for hende at sidde her ved Elven og saa havde han tilbudt at f01ge hende nedover til Byen. Og siden havde han truffet hende flere Gange. Det gjaldt at holde hende borte fra Elven. Slige T01pere som den Mlsen burde ssettes fast. Han tsenkte ogsaa paa Pastor Mosevig. Der for en Gysen gjennem ham ved Tanken paa, at der skulde tilst0de hans Datter noget. Man laeste jo saa meget i Bladene. Kunde han nu ja, han blev rent glad ved Tanken, - - kunde han nu gjaete denne Datteren ham lidt, saa gik det nok over saavidt, at hun slog Elven af Tankerne. Og han s0gte Pigen. Han gik med hende gjennem Byen og han tog sin h0ie Hat paa. Det forekom ham, at hun rettet sig op. Nu og da skar et Glimt af den gamle Lystighed gjennem hende og da var han glad. Hun var maaske snart over det vserste. Men i Laengden kunde jo ikke dette gaa an. Der blev Snak om det. Pigen havde maaske selv ogsaa h0rt noget. Nok er det, at disse Ture oph0rte som efter en 178 gjensidig Overenskomst og Pastor Welde var glad. Han havde ligesom evnet betale et lidet Afdrag paa en stor Gjaeld. ATTENDE KAPITEL. Pastor Mosevig gik med mange tunge Tanker. Han vilde have opgivet sit Kald for laenge siden; men Samfundet var staerkt og dets Missionsstyre lovede for- 0get Bidrag. Det var netop paa en slig Plads, at maa ikke maatte slippe Taget. Naar Guds behagelige Time kom, saa kunde alt vende sig. Den d0de Rettroenhed og Navnekristendom maatte naa en viss Grad, inden den brast, saa Folk fik se Hulheden. En trofast Tjener, som ban var, voldte det ham ulidelig Pine at se Menigheden paa den anden Side af Elven vokse saa staerkt. Han havde aldrig tvivlet hver- ken paa sine Evner eller sit Kald. Det var den anden Prests staselige Ydre og den fine Kirke, som trak. En slig ugift Dameprest kunde nok samle Jenterne og da gik Gutterne med. Forretningsfolkene gik did, hvor de fandt mest Folk og havde mest Udsigt til at vinde Kunder. De Smaa vilde vaere der, hvor de Store var. Slig havde det altid vaere t. Datteren havde vaeret derover paa Ungdomsfore- ningens M0der og speidet og det havde bekraeftet bans Mistenkc. Det var Welde, som Pigerne gik efter. At Brootens Theodora var forelsket i Presten, det kunde ban have gjsettet sig til, om ban ikke havde havt Datte- rens Ord for det. 179 Han nmmlede mangt og meget i sit glisne Skjseg. Men engang vilde Gud slaa Hul paa denne glimrende Ssebeboble og Folk vilde faa se, hvem det var, som havde Livet. Der steg Trods op i ham. Han skulde vise, at ban kunde holde ud og afvente Herrens Time, da de kalkede Grave skulde aabnes og deres D0dningeben og Uterlighed blive aabenbare. Men der var kommet noget nyt til nu, der havde b0iet ham ned som intet andet i hans Liv. Han havde h0rt, at det nok ikke var saa aldeles rigtigt med Pastor Welde. Kortspilaftenerne hos Dr. Spohr havde sivet ud, - - man havde det fra Weldes egen Mund, at de havde drevet med slig Us0mmelighed og det kunde tjene som et nyt Bevis paa Menighedens Fordservelse, at den tilled saadant. At han del tog i f jasede Kaffelag hos slige som Ole Narvesen, som enhver vidste havde vaeret en forfalden Dranker, det var heller ikke meget presteligt; thi der var sandelig ikke for mange Sammenkomster om Guds Ord i den Menigheden. Men nu havde han ogsaa h0rt, at Presten holdt Selskab med en Dame af noksaa tvivlsomt Rygte. Dette var kommet direkte til ham fra en af Brootens amerikanske Forretningsvenner, saa der var nok noget i det og han havde heller ikke fundet det paakrsevet at tie med det. Han havde h0rt dette Rygte med en dulgt Fryd; thi han vidste jo, at Vorherre paa noget Vis vilde slaa Hul paa Blaeren. Han havde anstrasngt sig for at faa den rette Sammenhseng at vide og havde fundet ud, at den omhandlede Dame af tvivlsomt Rygte var nok hans egen Datter. Det var selve Mrs. Thompson, som havde for- talt ham det. Den stserke og trodsige Mand havde gracdt. Ellen var- hans Smertesbarn. Tankel0s og vilter havde Imn 180 vaeret fra him var liden. Han havde refset hende og ikke sparet sit Bis, han havde bedet for hende; hun gav sig fort over, bad om Forladelse men gjorde som hun selv vilde alligevel. Saa var det da denne Nilsen- Gutten, som hun havde havt F01ge med. Med ham havde hun luret sig afsted paa Dans. Ligevel elsket han hende. Det var Ellen f0rst og Ellen sidst. Han havde vaeret glad, da denne Nilsen-Gutten tilsidst kom sig bort fra Byen. Han skj0nte nok, at hun havde s0rget over ham, det er jo saa med Ung- dommen. Det havde gjort ham ondt at se hende saa f orandret. Hendes f riske og glade Latter 10d ikke mere i Stuerne. Hun stelte om sine S0skende, hjalp Mo- ren og gik stille som et aeldre Menneske. Han fandt hende ofte siddende nede i den m0rke Trappen med F0dderne trukket op under sig og Hovedet hvilende paa Armene. Slig havde hun da aldrig pleiet at sidde f0r. Hans Hjerte b!0dte for hende. Om hun nu bare havde havt Fortrolighed overfor ham. Men hun kom aldrig til ham med noget. Han grublede over dette. Vant til at ssette sin Embedsbroder i Forbindelse med al sin Modgang kom han snart til det Eesultat, at Welde var Skyld ogsaa i dette. Hun havde truffet ham og saa sat sig Griller i Hovedet. Saa havde Nilsen-Gutten skj0nt det og saa var Forlovelsen gaaet overstyr. Det var vel det, Welde vilde. Saa havde han dasket lidt rundt med hende til Vederlag. Stakkers, stakkers Ellen! Han skulde tale med hende med Mildhed og Kjaerlighed hun traengte Far nu. Og Far skulde nok greie det. Saa en Dag tog han sig fore at tale med hende. Han spurgte, om hun virkelig gik Ture med Welde, og 181 dertil svarede hun kort og godt Ja. Som ban havde tsenkt sig det, saa skulde han nu sluttet hende i sine Anne og kaldt hende med 0mme Kjaelenavne og faat hende til at erkjende selv, hvor haab!0st dette var; men hendes korte og helt naturlige Svar bragte bam til at vente med Omfavnelsen. Det var jo beller ikke bans Skik at gj0re sligt. Det 0delagde Eespekten og ban holdt straengt paa sin Vaerdighed som Familiens Over- hoved og Herre. Saa begyndte han da at forklare hende om det aldeles haab!0se ved at fseste sin Lid til saadant Lefleri fra Weldes Side. Hun maatte da vide, at ban ikke kunde taenke alvorligt paa nogen Forbindelse med hende. Hun sad bare stille og h0rte paa og saa sagde hun bare, at hun vidste alt dette saa godt, at ingen beh0vet at fortaelle hende det. Hvorfor hun da gik med ham? Fordi fordi hun ikke vidste, hvorfor hun ikke skulde gj0re det. "Det er altsaa Meningen, at du vil fortsaette med dette Eendet da, Ellen?" "Ja, hvis han vil saa." Mosevig f01te Grunden svigte under sig. Skulde nu ogsaa hun tages fra ham? Det var f0rst, da han begyndte at fore^olde honde, hvordan det ogsaa kunde paaf0re Welde TJbehagelighe- der Sladderen og alt det at hun blev betsenkelig og stak i at graede. Mosevig sad helt betuttet og taenkte paa, om det ikke nu skulde vaere Tid at slutte hende i sine Arme; men han betvang sig ogsaa dennegang. Men den Af ten sad Ellen laenge i Trappen og mange Tanker br0des i det lille Hoved. Hun havde ikke taenkt paa, hvad disse Turene kunde koste Pastor Welde. Hun havde f01t sig trukket til ham hun havde ligesom 182 klynget sig til ham efter at dette med Nilsen havde haendt og hvis F01ger hun gruede for at taenke paa. Hun havde bare gjort Nar af Welde; men da dette gmelige havde haendt, saa havde hun bare klamret sig til den Vished, at om Far og Mor og alle forst0dte hende, saa vilde ikke ban gj0re det. Han, som var saa stor og fin og havde Isert saa meget, ban vilde hjelpe hende og paa nogen uforklarlig Maade se til, at alt blev godt igjen. Ingen kunde saette Fingren paa hende selv om hun var simpelt klaedt og ikke vaerd at knytte bans Skorem, naar hun fik gaa ved bans Side nedover Grand Avenue og gjennem Parken. Men ban vidste jo ikke, hvordan det var med hende ? Hun havde jo ikke fortalt ham noget og kunde ikke gj0re det. Men al denne Tvivl druknede ligesom i Bevidst- heden om, at ban ikke beh0vede at vide det, at ban vilde ja, hun vidste slet ikke noget; hun bare f01te det som en stor Tryghed, naar hun var sammen med ham. Hun havde ikke kunnet taenke sig, at han kunde blive tilsmudset. Nu sad hun der alene den hun var. Hun kunde jo taenkt det, at det ikke gik an slig. Da hun ligesom skj0nte, at han var bare et Men- neske han ogsaa, saa glap Halmstraaet, nei Bergvaeggen, som hun havde holdt sig i. Det lille Hoved dukket sig ned i Armene. Hun var bare en liden styg Menneske- bylt i en Trappe nu, som enhver kunde sparke vaek eller braekke Nakken over. Nu kunde ingen hjelpe. Men han havde malet hende paa en stor Papplade 183 og denne havde ban hjemme hos sig. Kanske der endda var Raad. Ingen kunde r0re ham. Og ingen skulde faa r0re ham heller. Hun reiste sig op og kastet med Hovedet, som i gamle Dage. Kom det an paa det, saa? Og Dammen steg frem for hende. Den syntes ikke slem mi. Og hun rystede sig kjaskt som en liden Hund, der har vseret i Vandet og er kommet renvasket op. Pastor Mosevig syntes selv, at der var foregaaet en Forandring med Datteren og at hun blev ligesom mere lig sig selv igjen. Han maatte ogsaa meddele sig angaa- ende dette til sin Kone, som han ellers havde meget liden Lyst at meddele sine Tanker, da det ligesom gjorde Afstanden for liden mellem dem, at han skulde tale meget med hende udenom det n0dvendigste. Men Konen saa kun anstrasngt og lidt overrasket op fra sit Arbeide og vidste i F0rstningen ikke rigtig, hvorledes hun skulde opfatte denne Fortrolighed. Endelig svarede hun da, at det var rigtig sandt det, og sendte sin Mand et tak- nemmeligt 0iekast. Hun havde ogsaa havt sine Tanker om Ellen og havde bedt til Gud for hende; men hun havde ikke villet sige noget til sin Mand om det. N"u havde han selv bragt Sagen paa Bane. Et 0ieblik vilde hun have s0gt bans Mening om den Mia- tanke hun bar paa ; men det var kanske ikke godt nu. Hun fik vente, saa aabnet nok Gud en D0r. Med et Suk tog hun atter fat paa sit Arbeide. Hun havde laenge taenkt paa at tale alvorligt med Ellen ; men hun havde som en F01else af , at det s0mmet sig ikke for hende at tale om noget saa alvorligt uden sin Mands Vidende. Og Vorherre vilde nok aabne en D0r, naar bans Time kom. 184 NITTENDE KAPITEL. Det var J0rgine, som havde fundet paa det. Hun havde spurgt, hvorfor Welde ikke fisket, naar han gik op til Elven. Det handte, at man fik praegtig Bass der og wall-eyed Pike. Det var hendes Specialitet at anrette Fisk. Pastor Welde f andt at Eaadet var saare godt og naar han mi gik opover mod Elven og det gik oftere paa nu saa havde han en moderne net liden Kaste- stang med Agatl0bere og en kostbar Snelle. Han havde faat slig 0velse nu, at han kunde kaste sit Slug naesten tvertover Elven. Uhyre stolt var han, da han endelig efter en Tids Forl0b kunde bringe en noksaa fin Oswego- bass paa tre Pund i Kj0kkenet til J0rgine. Det var den bedste Kekreation, han havde fundet paa. Bevaegelse for Kroppen og Hvile for Tanken og nu og da stor Glaede i Kj0kkenet. J0rgine var glad, fordi Pastoren var glad. Baade Pastor Wangel af Synoden og Pastor Nilsen af Forenede Kirke havde vaeret drabelige Fiskere og glad i Fisk. Hun begyndte ligesom at faa Skik paa ham nu. Inde paa Kontoret havde der samlet sig et helt Lager af Sofapuder. Der kom en ret som det var til Presten fra nogen af Menighedens unge Darner, ja undertiden fra flere af dem, som havde slaaet sig sam- men om en diger en. J0rgine slaengte forarget med alle disse Puder, naar hun ryddet op. De mindet hende om unge Jaaler, den ene mere jaalet end den anden. Hun havde foreslaaet at bsere nogle af dem ovenpaa; men Presten var saa hensynsfuld. Om Giverne kom der, saa skulde de se, at han benyttet Gaven. Og nu laa der Puder allevegne, saa han kunde ikke saette sig uden at 185 rydde dem afveien. De stod i Ead paa Sofa og Stole. Hun bar dem ud nu og da og banket dem af Hjertens Lyst engang om Ugen og bar dem sukkende ind igjen og anbragte dem, hvor de tog sig vaerst ud. De skjaamte ud baade for hende og Presten og hun saa naesten triumferende paa Puderne, naar Presten drog ud med Fiskestangen. Traeerne paa Elvebredden havde allerede begyndt at antage et h0stligt Skjaer og klaede sig i brogede Far- ver. Det var netop den rette Dag for Fiskeri. Det havde regnet lidt om Morgenen og han havde vaeret tidlig ude. Han havde faaet 0velse i at kaste nu og kunde med Lethed undgaa de enkelte drivende T0mmer- stokke, som ikke fulgte Str0mmen langs den anden Bred. Fra en liden Odde havde han et ypperligt Ope- rationsfelt. Midt i Elven laa en Banke og det var langs den, at han havde sine st0rste Held. Men det var ikke godt at traekke Sluget langs den. Dog med 0velse blir man Mester. Der laa en styg gammel Eod der ogsaa, som det gjaldt at undgaa. Han var i Perlehum0r. Her var han f ri og kunde lade fern vsere lige. Her kunde han som enhver anden Ungdom i Byen nynne paa Melodien til den populaere Vise om den skj0nne Indianerpige Redwing, som graed sit Hjerte ud: There once lived an Indian maid A shy little prairie maid Det var akkurat passe at gnaale paa, mens man greiet ud en Backslash paa Linen. Det gik langsom- mere, naar han kom til det vemodige Omkvaed : 186 Now, the moon shines tonight on pretty Redwing, The breeze is sighing, the night bird's crying, For afar 'neath his star her brave is sleeping While Redwing's weeping - han stillet sig i Positur "her heart away"; - og med en hvislende Lyd seilet Sluget afsted i en stor Bue og landet paa den anden Side af Eoden. "Ja, nu skal du se", taenkte han. Nu gjaldt det at fare forsigtig. Der sad to andre Slug til femogsytti Cents Stykket og en Spoonhook i den skarve Eoden f0r. Nu gjaldt det om han kunde faa trukket den forbi, saa den ikke faestet sig. Han gav ud og skulde lade Snoren drive lidt. Solen stod ham i 0inene, saa han kunde ikke rigtig se. Saa begyndte han at vinde op, Jo, var det ikke det, han vidste ? Der sad den. Han lirket og trak. Til ingen Nytte. Og saa den nye silkespundne Line, der var naesten uafslidelig. Han masede laenge; men det Sluget var nok godt f orankret. Sved og opgivet standsede han og vendte Ansigtet fra Solen, mens han t0rret sin Pande. Da fik han se noget hvidt bevaege sig mellem Traeerne h0iere oppe ved Elven. Han steg op paa en Tue for at se bedre. Nu saa han det var en Dame. Hun holdt paa at tage Hatten af sig. Det var oppe ved den gamle T0mmerstokken. Taenkte hun paa at bade ? Det vilde blive en nydelig Situation. Der, reiste hun sig ikke, gode Gud ud i Elven. Det var jo hende. Hurtigt slaengte han Fiskestangen fra sig i Krattet, mens hans 0ie speidende for langs Bredden efter noget at raekke ud og fange ind med. Han vidste, at Elven var dyb og sv0mme kunde han ikke. Der lige i selve Sandstens-Skraenten stod et t0rt Trae med en lang spaltet Stamme. Hurtig som 187 selve Tanken greb han fat i den tyndeste Stamme og haengte i; men den flaekket ikke af. Saa tog han ora Stammen og satte Foden mod selve Skrsenten og brsek- ket til, saa det et 0ieblik sortnede for hans 0ine. Et Stykke Sten gled ud og han faldt med Traeet over sig. Hurtig var han paa Benene og med nassten overmenne- skelig Styrke halvt trak og halvt bar han Traeet nogle Skridt og kastede det ud. Han fulgte selv med og staaende i Vand til midt paa Livet, skj0v han det ud i Elven. Han havde h0rt som et halvkvalt Skrig der- udefra. Netop nu vidste han ogsaa, at Str0mmen 30 vilde f0re Traeet ligesaa fort som hende. Det vilde altsaa vsere faafaengt. "Herregud ! Hjelp !" Men Traeet blev liggende der paatvers af Str0mmen og drev ikke bort. Der saa han noget hvidt mellem Grenene. "Almaegtige Gud ! Hjelp \" Han tog nogle Skridt ud og saa skj0d han sig frem og fik Tag i Traestammen og lagde sig over den og arbeidet sig udover. Han vidste nu, at han var paa Dybet men kjendte ingen Frygt for sit eget Vedkommende. I et Minut havde han fat paa en Arm og 10ftet til. Stammen sank under, men han holdt godt fast. Han kjendte, at han var under Vandet og holdt f remdeles fast. Saa forstod han, at han maatte d0 ; men han slap ikke Taget. Da kjendte han med et Bunden med F0dderne og reiste sig. Han stod i Vand til op under Armene og var lige ved Bredden. Han holdt fremdeles fast paa noget, som sled og vilde 10s. Med Besvaer fik han hende paa Land. Fiskesn0ret thi det var det, som havde holdt Traeet havde givet efter for den dobbelte Tyngde og Traeet havde svinget ind mod Bredden med dem. Det saa ud som et Mirak- kel. Men Pastor Welde havde ikke Tid at taenke paa dette nu. Han bar den halvt bevidst!0se Skikkelse op 188 fra Kanten og 10snet paa hendes Dragt og vilde arbeide med hende, som han havde laert skulde gj0res med Folk, som bevidst!0se er trukket op af Vandet. Men Iran kom til sig selv uden det. Hendes Laeber bevaeget sig : "Slip mig!" hvaesede him. "Lad mig gaa" og Iran gjorde Fors0g paa at reise sig; men faldt sammen og graed og hostede og blev liggende med Haenderne for Ansigtet. Der vaeldede op en stor Glaede i Prestens Bryst. Det var f0rste Gang, at han havde reddet et Menneske. Men i naeste 0ieblik husket han, hvornaer han selv havde vaeret D0den. En endnu st0rre Glaede luet op i ham. Herren hjelper! Det var en stserkere Magt end bans, som havde grebet ind her. Det var et Mirakel. Han vilde sige det til Pigen; han vilde sige noget om, at de burde takke Gud, nei, han vilde tr0ste hende eller sige noget til hende : "Miss Mosevig", sagde han. Men saa h0rte han sin egen Stemme ligesom kvalt af Graad. Han vilde sige noget; men Halsen var til- sn0ret, som naar en stserk Graad vil bryde frem. Han betvang sig, han svaelgede, som han den kjaempestaerke store Mand stod over den lille sammenkr0bne hikstende Bylt af et Kvindemenneske. Med M0ie fik han Ordene frem. "Ikke, ikke grsede", sagde han. Og saa gik han fra hende og sank ned paa sine Kn* bag en stor Sten. Han vilde takke Gud, men kjendte, at han rystede over hele Kroppen og fandt ikke mange Ord. Han vilde graede, men fik heller ikke det til. Om lidt begyndte han at aande lettere. Visselig havde Herren udrakt sin Haand over dem begge. Han var roligere, da han igjen reiste sig. Pigen laa nu stille paa Graesset; men han kunde se, at hendes Bryst arbeidet voldsomt. Det var bedst at lade hende 189 kjsempe sin Kamp ud. Han begyndte at tsenke paa sig selv. Trak Sko og Str0mper af og vred Vandet ud af dem. Til alt Held havde ban staaet i Skjorteaermerne og Frakken var saaledes t0r. Hatten havde ban mistet, da ban br0d Traeet ned, saa den var ogsaa berget. Man maatte ligesom gj0re op en Status efter en slig Kata- strofe. Han begyndte at faa Tankegreierne i Orden nu. Han saa, at Ellen havde begyndt at ordne sin Dragt. Nu 10ste hun sit Haar og begyndte at ordne det. Saa var da vel Gudskelov det vaerste over. Der for en Tanke gjennem ham, at Faren maatte forskaanes for dette. "Jo, jo vi har nok stelt os vi," sagde han halvt i Sp0g. "Hvad tror De nu, Deres Far vil sige?" Hun gav ham intet Svar. "Det er kanske bedst, at vi holder os her, til vi t0rker lidt, f0r vi rusler indover", fors0gte han. Fremdeles intet Svar. Saa gik han hen og satte sig ved Siden af hende. Han tog sig god Tid. "Men sig mig nu da, Miss Mosevig, hvorledes kunde De nu falde paa noget saa gait som dette?" Han gjorde en liden Pause og fortsatte : "Naar en er i rigtig stor N0d, saa kan en faa Hjelp. Der er to at gaa til. Og det ser ud, som de h0rte paa den, som De ikke skulde h0rt paa. Han gir daarlig Hjelp han, som f0rer os til Elven, naar vi er i N0d. Var det da ingen, som kunde retlede Dem da?" tilf0iet han med Yarme. Ellens Fingre slap Haaret og hun blev igjen sid- dende i en Tul og smaajamre. "Nei, nei, da", sagde Presten. "Kjaere, grsed nu ikke. Det er jo altsammen all right nu." Han talte 190 lil hende som til et Barn, der er tr0stes!0st og hvis Graad man for enhver Pris maa standse. Der blev en lang Pause kun afbrudt nu og da af Pigens stille Jamren. "I presume I am a hero now!. You have made a hero of me. Do I look it?" sagde ban med paataget Selvf01else, mens ban sad og stirret bent ud i Luften. At ban talte Engelsk var usaedvanligt og Graaden stand- set. Han f01te, at bun saa paa ham gjennem Hgenderne, som bun holdt for Ansigtet. "Jo, vi vil faa, naar vi kommer hjem. Jeg vil sidde her, jeg t0r ikke gaa hjem. Hvad tror De, J0rgine vil sige? M t0rst it gaa heimat naa it"; ban sad ligesom bare og smaasnakket med sig selv. Ellen saa paa ham. Han saa ud som en stor, sk0ieragtig Gut Bror, Legekammerat eller noget sligt. Han sad fremdeles og saa ret frem for sig. Hvad var haendt? Noget var ligesom str0get af hende. Tilbage var en skamfuld F01else : Hvordan hun saa ud! Hun begyndte igjen at ordne sit Haar og taenkte med Tilfredsstillelse paa, at hun havde lagt Hatten og den lange Kaaben f ra sig paa Stokken, saa de var t0rre. "Hvordan gaar det saa med Fr0kenen? Det var jo bra. De er jo kjsek. Nei, nei, jeg beh0ver ingen Forklaringer ; men" Hun lod ham ikke tale ud. "Jeg er saa skamfuld, saa skamfuld, Pastor Welde, saa jeg kan ikke si det. Siden Jack reiste, saa og saa kom det over mig. Det er ikke altid, jeg er slig. Fordetmeste saa taenker jeg som saa, at det ikke er vaerre med mig end Hundred Tusen Jenter og jeg bar vaeret noksaa kjaek ogsaa." 191 "Har nogen vaeret styg mod Dem da, siden De kunde finde paa noget saa skrsekke noget saa for- tvivlet, mener jeg", fik Welde frem med nogen An- straengelse. "N"ei, det var visst, fordi nogen havde vseret snil mod mig", sagde hun stille; men saa brast hun plud- selig i voldsom Graad igjen. "Jeg ved ikke, hvad det var", hulkede hun. Pastor Welde gik over til hende og vilde Isegge Haanden paa hendes Skulder og tale med hende. Hun syntes at ane det. "Don't you touch me!" skreg hun ud og et forvildet Blik streifet igjen ud over Elven. Saa sank hun igjen sammen og Welde lod hende grsede ud. Faren, Pastor Mosevig, maatte ikke faa vide om dette. Han maatte ikke faa vide noget om det. Det var stor Synd i den stakkels Mand. Hvis nu dette ogsaa skulde komme, saa . Han sad stille og saa ud over Vandet. Solen var varm og Klserne formelig dampede. "0, well I dont care" h0rte han bag sig. "What' s up now?" spurgte han i en saa ligegyldig Tone, som han kunde opdrive. "Nothing, jeg er all right nu." Han vendte sig og der stod hun pjusket men nogenlunde folkelig. "Saa, nu er De jo kjgek," sagde han. "Jeg har pr0vet paa det, ja jeg har vseret noksaa kjask ogsaa." "Det har De sikkert. Men De maa ikke finde paa noget sligt mere, Miss Mosevig. De maa rigtig be Vor- herre bevare Dem for slige Tanker, skj0nner ikke hvorledes De, som er saa kjask og forstandig, kunde finde paa sligt." 192 "Guess I was crazy, tror jeg maatte ha vaeret tullat men De ved ikke De, hvad vi Piger sommetider bar at taenke paa. Far han sa' - - ja, det kan vaere det samme, hvad han sa; men jeg er mi ikke den, han tror. Han ved ikke, han, ja det er ingen som ved, hvad vi Piger kan gj0re, naar det kommer an paa det. Mand- folkene tror, de kan baade det og det og naar de bar trampet paa nogen, saa skal allesammen trampe - Far ens ogsaa. Og det vil jeg si, at jeg kan ikke taale alting jeg heller, for jeg er ikke slig, at jeg kan det, og mi siden Jack reiste, saa but I am a woman anyway I am certainly a woman anyway. Dem kan ikke gj0re som dem vil med mig." Der luet som et Glimt af Stolthed i hendes m0rke 0ine. Pastor Welde svarede ikke. Han vidste ikke, hvad han skulde sige; men han var glad, at him ligesom begyndte at komme paa ret KJ01 igjen. 'Det er vel kanske bedst, at vi begynder at taenke paa at komme herf ra," sagde han og begyndte at traekke Str0mperne paa, som han havde ladet haenge i Solen. Hun havde lagt af sig sin Hat og lange H0stkaabe paa T0mmerstokken og da bun fik fat paa dette T0i saa bun belt anstaendig ud. Da Welde var faerdig med sit Toi- lette, saa fandt de, at de nok kunde gaa hjem uden at veekke Opsigt. Et Held var det jo, at ingen havde set denne Historic oppe ved Elven. Paa Veien hjem blev de enige om, at bun fore!0big skulde gaa med hjem til ham. Han troede nok, at J0rgine vilde vise Diskretion og ikke plapre ud med Historien. 193 TYVENDE KAPITEL. Gamle J0rgine syslede ude i Kj0kkenet; men det var, som havde noget gaaet i Baglaas for hende. Hun kunde ikke finde det hun skulde bruge og naar him fandt det, saa maatte hun tsenke sig om, hvad hun skulde gj0re med det. Og Tiden gik og det led paa Kveld og hun var ikke f serdig ; men hun var heller ikke paa det Eene med, hvad var ugjort. Saa satte hun med skjaalvende Haender Kaffekanden paa. ISTu maerket hun, at hun skjalv over hele Kroppen. Hun skulde tage en Fyrstikke for at taende Gasen og rev ^Esken ned fra Hylden. Da hun saa skulde bukke sig for at tage den op, saa skjalv Knaeerne og hun maatte saette sig paa en Skammel. Her var haendt noget maerkeligt - - noget forskraskkeligt. Hendes gamle Hjerne svigtede. Erindringen ledte forgjaeves efter et lignende Tilfaelde hos Pastor Nilsen af Forenede Kirke eller Pastor Wangel af Synoden. Men Pastor Welde havde bedet hende ikke sige noget om det og hun vidste, hvad en Tjeners Pligter var. Hun vidste det. Denne Tanke gav hende ligesom Mod til at gjenkalde i Erindringen, det som var skeet. F0r Middag kommer Pastoren hjem med en Dame, som er dyvaad. Han var ogsaa dyvaad. Begge var dyvaade. Den ene var mere dyvaad end den anden. Og saa havde Pastoren bedet hende ikke sige noget om det fordi ikke Pigens Far, som var Pastor Mosevig, skulde faa vide det. Hvorfor skulde ikke han vide det? Og saa havde hun puttet Pigen ind i et Sovevasrelse og t0rket og str0get hendes T0i. Hun havde vseret borte ved D0ren og kigget og da laa Pigen gruve i Sengen og 194 bad til Gud om Forladelse for sin store Synd. Hvad kunde mi det vaere for Synd? Begge havde vaeret dyvaade. Og Pigen havde grsedt og hulket. Pastoren havde gaaet op og ned paa Gulvet i Kontoret og da him kom for at sige, at Bordet var daekket, saa stod han og glante paa det Pilatus-Maleriet og det gjorde han bare, naar noget gik imod ham. Begge havde vaeret dyvaade. Ved Bordet havde han vaeret baade livlig og munter og sp0gt over hendes blaa Wrapper, som Pigen havde taget paa. Det var nok ikke noget at maerke paa ham. Og Pigen havde gaaet ud Bagveien om hun nu var -;n Pige da. Men man lurte ikke hende paa det. Dersom den Pigen var Pige, saa burde hun vaeret gift Kone. Ingen lurte hende paa det. Og begge havde vaeret dyvaade. Hun vidste nu ikke, at Mosevig havde nogen gift Datter, saa det maatte vaere Ellen. Hun havde nok h0rt om hende. Men hun vidste, hvad en Tjeners Pligter var. Saa sad hun stille og lyttede. Inde fra Kontoret h0rtes lunge Skridt f rem og tilbage, frem og tilbage. Kan- ske Pastoren ogsaa vilde have en Kop Kaffe. 0ieblik- kelig var hun paa Benene, taendte Gasen og satte Kan- den paa. Saa samlede hun op Fyrstikkerne og begyndte at stelle. Nu vidste hun, hvad hun skulde g]0re. Inde paa Kontoret gik Welde og funderede. Hans Interesse var bleven vakt for denne Pige. Hun var saa aldeles alene med sin Sorg. Hvor fortvivlet maatte hun ikke have vaeret. Det forekom ham, at hans Kednings- rrbeide kun var halvgjort dermed, at han havde faat hende op af Vandet. Han gav sig hen i Dr0mmerier. Tar ikke dette, som havde hsendt idag, et Fingerpeg? Hun holdt visstnok meget af den Fyren, som hun havde 195 gaat med; men derfor kunde hun vel lasre at holde af nogen anden. Han vidste jo, at der heldigvis var mange lykkelige ^Egteskaber, hvor man ikke netop fik den, som man heist vilde ha. Og var det ikke saa med ham selv ? Hun havde visst aldrig elsket den Fyren sin mere, end han havde elsket Maggie og elsket hende endda. De var jo lige stillet forsaavidt og saa fik de tr0ste hveran- dre, saa godt de kunde. Og det steg op i ham med Varme, at netop de Icunde. Tankerne laa og br0d mod dette. Og saa havde han virkelig market en saeregen F01else overfor hende. Han husket, at han havde tenkt mest varmt paa Maggie, naar han var Isengst f ra hende. Naar han derimod var sammen med hende, saa var det ligesom hun blev reduceret til almindeligt Kj0d og Blod et Menneske som alle andre, mens han ellers partout vilde gj0re et overnaturligt Menneske af hende. Med Ellen forholdt det sig netop modsat. Borte fra hende kunde han ikke bringe sig til at taenke stort paa hende; men naar han havde hende naer sig, saa kunde han faa den mest ustyrlige Lyst til at omfavne hende og trykke hende til sig taet og godt, som kunde han derved beskytte baade sig selv og hende. Og saa syntes han Synd i hende. Denne Tanke jog han hurtigt bort. Han kunde jo med lige stor Grand synes Synd paa sig selv. Men saa var det denne Graa- den hendes. Montro, om hun havde gaat hjem? Hun skulde vel ikke have gaat til Elven igjen? Han burde sagt hende nogle opmuntrende Ord, f0r hun gik. Hun havde stukket af uden at sige Farvel, ja, der var visst nogen paa Kontoret, da hun gik. En herlig Eednings- mand, han? Havde naesten blevet der selv. Men Vor- herre er jo Daarers Formynder. Han kunde nu med Lethed tasnke sig et Par Maader, hvorpaa han kunde 196 have reddet hende uden at resikere sit eget Liv. Det syntes saa ligetil mi, naar han gik her paa Kontoret. Men han var glad ligevel. Hvilken Sorg vilde det ikke blevet for Mosevig, Stakkar, om mi Datteren var kommet til sin D0d paa det Vis. Han vovet ikke at taenke paa det. Det var naesten som en Lettelse, da J0rgine banket paa og spurgte, om Pastoren ikke vilde ha en Kop Kaffe. Han traengte at meddele sig til nogen. "De J0rgine", sa han, da han sad ved Bordet, "De har vel ogsaa laest i Bladene om det, at naar en Ungkar redder en Pige f ra at drukne, saa maa han gifte sig med hende." Den Gamle spidsede 0ren. Nei noget sligt havde hun da aldrig hverken laest eller h0rt. Pastoren var i godt Lune. "De maa ikke fortaelle det," sa han, "men jeg trak virkelig denne Ellen Mose- vig op af Elven idag." - - "Havde hun faldt i da?" spurgte J0rgine. "Paa noget Vis var hun nok kommet ud i", svarede Pastoren undvigende. "Jeg h0rte hun skreg om Hjelp og saa kastet jeg noget Fanteri ud efter hende; men da jeg saa skulde traekke hende op, saa dumpet jeg i selv. Slig gaar det, naar en skal vaere tjenstvillig." J0rgine trak et Lettelsens Suk. Naa, -- det var altsaa slig, det havde gaat til, at de begge var dyvaadc. "Der er Synd paa hende", vovet Prsesten at ind- skyde. "Synd paa hende?" gjentog J0rgine saa forarget, som hun som Tjener passende kunde vise det. "Synd paa hende? Ja, det er visst Synd paa hende, hvis ikke mine 0ine slog fell. Man kan jo ta Feil; men - - ja, hun har visst stelt sig slig, at der er stor 197 Synd paa hende; men det er jo ikke passende for en Pige selv om hun er "aeldre" at tale om saadant til unge Herrer og aller mindst for en, som er Tjener, for jeg ved, hvad en Tjeners Pligt er; men det er nok Synd paa hende ja, det er nok det, ja." Og J0rgine nikkede med sit gamle graa Hoved. Der var lidt Haan i hendes Stemme. Hun havde jo bevist, at en Pige kan gaa gjennem Li vet uden at tabe sin Karakter og hun var ikke skaansom overfor dem, som var komne paa Afveie. Men hun blev nsesten forskrsekket, da hun saa paa Presten. Han var bleven helt bleg og taus. Om en Stund reiste han sig forsagt fra Bordet og sagde Godnat og gik ind paa Kontoret. Da J0rgine skulde rydde bort, saa hun, at Koppen kun var halvt0mt. Hun rystet bedr0vet paa Hovedet og den Skjaslvingen be- gyndte igjen. Nei, sligt havde hun ikke vaeret udsat for hverken hos Pastor Nilsen af Forenede Kirke eller hos Pastor Wangel af Synoden. Da hun havde ryddet bort, saa satte hun sig ved D0ren med sit Strikket0i og h0rte Pastorens Skridt inde paa Kontoret; frem og tilbage frem og tilbage. Og Klokken slog ni, den slog ti og hun h0rte den slaa elleve. Skridtene 10d. Frem og tilbage - - frem og tilbage. Haenderne med Strikket0iet faldt ned i hendes Skj0d. Saa faldt Brillerne. Hun vaagnet af sin D0s. Skridtene 10d fremdeles. Herregud, laegger han sig ikke? Hun kastet et Isengselsfuldt Blik paa Kaffe- kanden. Hun fik lunke lidt paa den. Hun smettet af sig Skoerne, for at han ikke skulde h0re hende. Aa nei da ! reiste ikke Percolator-Pladen i Gul- vet. Hun var blevet saa skjaelvhandt idag. Og der stod nu Presten i D0ren i den gr0nne Sloprokken med 198 de r0de Snorene. Nu saa ban rent forn0iet ud, da hun forskraekket vendte sig om. Om hun havde noget igjen paa Kanden nu? Jo, bevars vel. Det var maerkeligt, hvor lys og glad ban rar blevet nu. "Jeg tror De og jeg faar gifte os vi, J0rgine", sagde ban, mens ban sad og smattet paa Sukkerbiden. "Aa, det er vel bare Pastorens Sp0g det", lo J0r- gine forlegen. "Ja, det var nok det", sagde ban t0rt, "for De vilde vel ikke ha mig alligevel, saa stor og styg som jeg er." Men da maatte J0rgine le. Men hun kunde ikke komme sig til at sige i Sp0g, at hun kunde ta ham, hvis ban mente noget med det. Hun kjendte en Tje- ners Pligter. "Ja, saa blir jeg vel n0dt til at sp0rge nogen anden. da", sagde ban sp0gefuldt og bad Godnat, og hun saa bans brede Ryg fylde D0raabningen, da ban langsomt gik ind paa sit Vaerelse. Og nu kunde ogsaa J0rgine faa Ro og det blev m0rkt og stille i Prestegaarden. ENOGTYVENDE KAPITEL. Snakket rasede som en hel Feber inden Menigheden. Ved Gudstjenesterne var Kir ken fuld, som den pleiet at vaere og Kvindeforeningen havde aldrig vaeret bedre bes0gt; men Folkene sad ligesom adspredte og vogtede og iagttog. Det viste sig nu saare uheldigt, at Presten havde 199 opf0rt sig saa kammeratsligt mod alle og enhver. Hans Nedladenhed var naturlig for ham og havde derfor bragt ham Foragt. Aldeles instinktsmaessig forbandt de nu hans store Medgj0rlighed med Kujoneri. Der var noget gait med ham, ellers var han nok ikke slig. Der var noget, han var rasd for, ellers vilde han nok vaera mere stor paa det. Til at begynde med kunde jo en og anden Mand og Kone f01e sig smigret over at han var i stand til at huske Navnene paa Barna og kunde slaa sig ned i Kj0kkenet hos dem og fortselle om sine Fami- lieforhold og private Anliggender; men naar de saa fandt ud, at han var ligedan mod alle, saa blev deres Forfaengelighed saaret. Vidste en noget at fortelle for ligesom at dokumentere sit intime Forhold til Presten, saa var der altid nogen anden, som vidste endnu mere. Og saa lagde de til for at overbyde hverandre. Welde var som en aaben Bog i hvilken alle kunde blade og laese af Hjertens Lyst. Og en slig Bog blir let tilsmudset. Da han saa havde begyndt at vise sig paa Gaden med Ellen Mosevig, saa begyndte man at hviske. Dette, at han saaledes spadserede med hende, maatte ha nogen Aarsag. Hende kjendte man jo. Da det saa siden rygtedes, at Presten Mosevigs Datter havde stelt sig ilde og at Faren vilde vise hende ud af Huset, saa maatte nogen hver faa 0inene aabne. Sladderen putrede og kogte allevegne. Det maer- gelige hendte, at Mrs. Andrew Thompson og Mrs. Ber- ren nu var bleven Godvenner. Fra Banken sivet altid en eller anden JSTyhed ud igjennem Berven til Mrs. Ber- ven og Mrs. Thompson h0rte et eller andet i Mosevig- folkenes Kvindeforening, som hun nu flittig bes0gte. De to Koner traengte hinanden nu og kom til det samme Eesultat som en hel Del andre, nemlig at der stak noget 200 under. Men de var selvf01gelig yderst forsigtige. At det var ubetsenksomt af Presten at vise sig paa Gaden raed en Pige, der havde rendt paa Danselag, tiltrods for at hun var Prestedatter, og som havde slet Rygte, det var jo alle forlaengst enige ora. Og da mi dette andet kom til, saa ja, saa stak der som sagt noget under. Mrs. Ole Narvesen blev rent alene nu. Hun for- svarede Presten paa det Vis, at hun angreb sine to Nabo- koner. Hvad Mrs. Berven var, det vidnet Vadsken hendes om og Huset hendes og de fors0mte B0r- nene hendes. Hvad Mrs. Thompson angik, saa undsaa hun sig ikke for at vanne op den gamle Ludefiskhisto- rien og da var Krigen i fuld Gang. Man var fuldt paa det Rene med, at Mrs. Narvesen var bleven stolt og stor paa det, siden Manden blev Afholdsmand. Men hun kunde passe sig. Den gamle Saloonen stod endnu paa Hj0rnet. Bare vent. Mrs. Narvesen stod som en Klippe i al Sladderen. Al Mistanke mod Presten br0d sig forgjaeves mod hendes Kj0kkend0r. Hendes Profil saaes at vaere skarpere end vanligt, naar hun gik og haengte ud sit T0i. Og hun havde vakkert T0i at haenge ud nu og hun hsengte det, saa det kunde sees. Huset var nymalet og oppudset ogsaa. Narvesen gik og stelte om det stadigt. Ingen skulde komme og tale nedsaet- tende om Presten til hende. Msendene blev ogsaa, revet med og kunde ofte staa i Grupper og diskutere i Fabrikerne, paa Sagbruget eller paa Tomten. Nogle lo og andre rystet alvorligt paa Hovedet. Pastor Welde selv lagde ikke Mserke til noget af dette og h0rte intet. Han fserdedes blandt sine Menig- hedsfolk som f0r og r0gtede sine Pligter. Men der Tar 201 nok dem, som saa Forandring hos ham eller ialfalcl troede at se det og da kom det jo ud paa et. ' Men der var et Sp0rgsmaal: "Hvad taenkte Mose- vig om dette ?" Han havde holdt en saa underlig B0n her om S0ndag. Bedt om Naade at tilgive. Der var siden flere, som havde lagt Maerke til, hvorledes han endog i Fadervoret havde lagt sserlig Vegt paa de Ordene: "som vi og forlade vore Skyldnere". Mange kom til ?t t?*?nke paa Pastor Welde da. Men Mosevig havde ogsaa udtalt noget privat om, at Herren vilde nok: lade sin Time komme, at det, som var skjult i M0rkel, skulde aabenbares i Lyset. Og saameget havde han sagt til Mrs. Thompson, at havde det ikke vaeret for Pastor Welde, saa havde nok meget vaeret anderledes, men at Hevnen h0rte Herren til. Og mange syntes Synd i ham. Igmnden var han nu en bedre Taler end Pastor Welde. Han skrev aldrig ned et Ord men talte, som Aanden indgav ham at tale. Og det var Aanden, som det kom an paa. Snakket fl0d fra de tarvelige Huse til de bedre og fra de bedre til de fineste. Saaledes naaede det ogsaa Brootens. Brooten var Mandsperson og dertil Forretnings- mand. Han vidste, at Kj0det er skr0beligt og havde selv Erfaring i den Henseende og kunde laegge to og to sammen. Han havde endnu ikke glemt, hvorledes Welde havde trumfet sin Vilje igjennem med Hensyn til Lar- sens Udnaevnelse til Janitor. Han blev meget beten- kelig og ved Aftensbordet lod han baade Kone og D0tre vide, at nu gik det forvidt. Han skulde sastte en Stands for dette, f0r der blev Skandale af det. Baade hans Interesse for Menigheden og hans Forretningsinteresser kraevet det. Han vilde tvinge Welde til at tage Afsked. 202 Men ban m0dte Modstand fra et Hold, hvor han ikke havde ventet det. Datteren Theodora vilde ikke tro paa al den Sladder og tog Presten i Forsvar. Egen- sindig og forkjselet var him og vant til at faa sin Vilje. Saalaenge Presten havde vaeret rost og lovprist af alle, saa havde hun holdt sig tilbage og kanske heller s0gt ef ter hans Feil ; men mi, da de begyndte at snakke ondt om ham, saa tog hun ham varmt i Forsvar. Hun var hellerikke sin Fars Datter for intet. Hun kunde ogsaa laegge to og to sammen. Det kunde jo vsere, at Welde havde syntes Synd i Ellen. Hun erindret Historien med Hatten paa Ungdomsforeningens Fest. Dr. Spohr burde vide om det. Han var deres Hus- laege og en stadig Gjest i Huset. Han kunde hun tale fortrolig med. Theodora Brooten str0g afsted til Doktor Spohr. Han modtog hende venligt paa sit Kontor nede i Byen men var svaert forbeholden. Hun fortalte om Snakket som gik. Hun vidste, han var "Weldes gode Ven og vilde nu h0re hans Mening. Da Doktoren fik h0re, hvor alvorlig en Sag dette kunde blive for Presten, saa br0d det 10s. "Han er en Idiot, ja, undskyld, en komplet Idiot. Ved De hvad? Han vil ta hende hjem i Huset til sig, hvig Faren jager hende. Saa siger han ialfald. Kristen- pligt, siger han, Kristenpligt at ta sig af en forfl0ien Jente, som burde vaere kjeepjaget." "Men tror De han vil det da?" spurgte Theodora. "Jovisst vil han, der er nok ikke to Meninger om det; men det gaar jo aldrig an, saa jeg bar saa halvt om halvt tsenkt paa at ta hende selv, om det blir n0dvendigt ; det er ikke saa slemt for mig som for ham. Han lider af Godgj0- renhedsphobia, der er ingen Raad med ham." 203 "Men hvorfor ikke sende hende bort -- til nogen Slsegtninge eller nogen; det er jo saa almindeligt i slige Tilfselde?" Doktoren rystet energisk paa Hodet. " De kjender nok ikke Welde," sagde ban. "Jeg kan forsikre Dem, at det er ham ligesaa f jernt, som det vilde vsere at give en sulten Landstryger, der banker paa bans D0r, en Anvis- ning paa Finstads Kestaurant i Chicago." "Men ban bar jo ikke Spor af Forpligtelse lige- overfor denne Datteren til Mosevig." "Gaa De og fortael ham det, Miss Brooten," sagde Doktoren nassten triumferende. "Nei, ban er gal, ser De. Han bar forelsket sig i dette Tilfaslde "Forelsket sig i Ellen Mosevig, mener De?" "N"ei - - ikke netop i hende men snarere i hendes Tilfaelde. Det er en theologisk Forelskelse, hendes Perversitet og Forkommenhed er det, som han har forelsket sig i opover begge 0rene." "Men da kan jeg ikke si, at jeg beundrer bans Smag," sagde Theodora. "Jeg troede Prester vilde hade den Slags -- Tilfselder, som De kalder det." "Tja", sagde Doktoren lidt n01ende, "De har visst Eet i det; det har ofte baade forbauset og forarget mig, hvorledes de, som selv er rene i moralsk Henseende, kan se gjennem Fingre med Umoralen. De savner ligesom Forudsastningerne for at forstaa Umoralen og det slaar ud i Medlidenhed istedetfor Harme. De saakaldte "rene af Hjertet" i moralsk Henseende kan ofte praestere rystende Eksempler paa ja paa Mangel paa Nidkjaerhed overfor Umoralen. Saaledes tilgiver Kvinderne saameget lettere end Maendene, fordi de er rensligere anlagt. Der er nogle Svinebaester af os, som altid ligger i Feide med den gamle Adam, ved De, og vi 204 blir jo altid lidt bitrere end de, som ikke har saameget udestaaende med ham." Theodora lavet sig til at gaa. "Men tror De da mi, at Welde gaar ind paa, at De tar Dem af denne Miss Mosevig i bans Sted?" "Maa lyve ham fuld naturligvis og snakke om min stakkels Kone, som saa haardt traenger et ekstra Doven- dyr for at skaffe lidt Arbeide for det Dovendyr, som vi allerede har til Pr0velse derhjemme og saa vil han forbarme sig og la mig faa hende, taenker jeg." Theodora lo. "Det er nu pent af Dem at holde et 0ie med ham", sagde hun, idet hun reiste sig for at gaa. "Jeg skulde 0nske", tilf0iede hun lidt ondskabsfuldt, "at dere Maend var ligesaa hjelpsomme overfor fattige Piger, som ikke er kommet paa Afveie." "Der sa De, Katten klore mig, et Visdomsord, Fr0- ken Brooten", lo Doktoren og bukket hende galant ud af Kontoret. Theodora gik triumferende hjemover. Hendes h0ie statelige Skikkelse feiet energisk henover Fortougene. Pastor Welde havde baaret sig modigt ad. Den tykke Doktoren havde sagt, han var gal; men det sagde man jo om alle, der gjorde noget usaedvanligt. Hendes Hjerte bankede sterkt og bragte Varme i hendes Kinder. Xu vilde hun ogsaa vaere med. Papa maatte tages fint. Meget diplomatisk greiet hun ud Sagen for sin Far. Hun indr0mmet gjerne, at Presten havde baaret sig taabeligt ad. Men han havde syntes Synd i Pigen og han vilde vel gj0re Skam paa Mosevig ved at vise, at haa kunde ta sig noget af hende. Hvis Folk ikke havde vaeret saa oplagt til at tro det vaerste, saa maatte de vel have forstaat, hvilket fint Trsek det var af Welde. Han havde anseet sig selv haevet over saadan Mistanke og 205 her var det, at han havde gjort Eegning uden Vaert. Sagen var altsaa den, at Pastor Mosevig havde villet staenge D0ren for sin egen Datter, hvad ingen virkelig Kristen vilde ha gjort endog for et fremmed Menneske. Og saa havde Welde taget sig lidt af hende for at Mosevig skulde lugte Lunten og beholde hende hjemme. Nu t0r Mosevig ikke andet end at bide i det sure JEble. Hvilken Skam vilde det ikke vseret for ISTorskerne, om him havde maattet gaa til Associated Charities eller gjort en Ulykke paa sig. Hun sad, som hun pleiet, naar hun talte Forret- ninger med Faren med Albuerne hvilende paa Bordet og de to hvide Pegefingre dannende en Spids udad mod ham, medens hun st0ttede Hagen paa Tommelfingrene. Netop slig likte han at se hende. De kloge 0inene var hans egne. Alle sagde, at hun havde hans 0ine. Han bankede Merskumssnadden ud og stoppet den eftertaenksomt. Pludselig saa han op paa hende og plirede godmodigt med 0inene. Han kunde laegge to og to sammen. "Han er ingen Dumrian den Welde, du", sa han endelig. "Det er nok vi, som har vseret dumme. Ja, ja, vi faar nu se da. Syng nu den der "Kan du glemme gamle ISTorge" for mig." "Den Visen?" "Jep." "Og traskke godt paa hver Stavelse?" "Yes." -- "Og lidt i Nsesen?" -- "Ja, -- faa'n bare naturlig." Og Theodora satte sig til Pianoet og sang. Det var Farens Yndlingssang Sangen over alle Sange. Hun havde sunget den saa ofte, saa hun var blevet lei den. Men sang hun ikke, saa resikerede hun at Faren sang den selv og det var vaerre. Saa sang hun da for ham og gjorde sig Flid. Brooten sad andaegtig og n0d baade Ordene og Musiken 206 og det store rande Hoved fulgte ubevidst Takten med en ganske masrkbar Kuggen. Da det var forbi, reiste ban sig, strakte sig med synligt Velbehag og spaendte ud med Benene f0rst det ene og saa det andet. Derpaa gik han raskt ud gjennem Dagligstuen. Theodora vidste, at nu gik han for at ta sig en Dram. Et Par Dage efter var hun og Moren borte og hentet Pastor Welde for en Automobiltur. Theodora dirigerede Fasrden og den gik mest gjennem Str0g, hvor Menighedens Folk boede. Nu kunde de se. Og de saa ogsaa og blev enige om, at det var her som i Norge. De Store holdt sammen. TOOGTYVENDE KAPITEL. Pastor Welde gik og grundede. Nu og da stillede han sig op foran Vinduet og saa ud. H0stvinden jog en St0vsky foran sig gjennem Gaden. I dens Spor fulgte vissent L0v og andet Rusk, som den havde feiet sammen og legte med. Den havde rusket i L0vet hele Sommeren igjennem og nu havde den da endelig faat fat paa det og holdt Moro med det. Hist og her kom nyt L0v til, som Vinden havde hentet frem fra Eendeste- nene. De kom hovedstups farende som smaa Hjul for at forene sig med Resten af Affaldet, som Vinden legte med. 207 De var nok lette paa Foden nu, naar de var 10srevne fra Stamme og Grene og Solen havde taget igjen, hvad den havde givet. Og Traeerne stod n0gne og hanne og lod Vinden synge sin pibende Triumfsang gjennem deres Grene. Men de gamle, graa Stammerne havde set meget L0v falde. Det var bare Grene, som pisket hver- andre. "I ere Grenene." Grenene syntes de var ribbede og vidste kanske ikke bedre end at slaa om sig. Men Stammen stod. Den havde sine R0dder dybt nede i Jorden og dem kunde ikke Vinden naa. L0vet var jo kun det ydre Dsekke, en Skj0nhed, som gaar og kom- mer igjen, en Dragt, som Isegges af. Og jo mindre L0v desmere Modstandskraft. De skulde faa myge paa sig, Grenene. Det skadet ikke, at de fik udvikle den Egenskab. Han ledte frem en Cigar. Denne E0gningen var nu slet ikke nogen daarlig Opfindelse for en Ungkarl. Der var et lidet bitte Gran Varme, en liden G10d, som en kunde holde Liv i paa den Maaden -- og det var Selskab. Et haardt Slag havde det vseret for ham at udfinde Ellens Tilstand. Han husket hin f 0rste Nat, da han gik her og trasket og ikke kunde samle sine Tanker. Hans f0rste F01else havde vseret Vaemmelse den nseste Harme. Han kunde ligesom efter Behag lade Vaem- melsen eller Harmen faa Overtag eftersom han taenkte paa hende eller Forseldrene. Men bans Pligt havde altid vsret ham klar. Han husket, at han, da han laa og pladsket i Vandet, havde faaet Tag i hende og havde holdt fast. Det var rent naturligt for ham ikke at slippe Taget, naar han havde faat Kloen i det - - i noget, som vilde synke. Han knyttet Haanden og saa paa sin faste Nseve med tydelig 208 Stolthed. Slaa var den ikke rar til men holde paa noget og ikke slippe, det havde vaeret hans Specialitet fra Barndommen af. Efterhvert som ban havde gjort sig fortrolig med Tanken paa hendes Tilstand, saa veg baade "Vaemmelsen og Harmen for en bestemt F01else af, at ban maatte hjelpe hende. Han havde ikke trukket hende op af en Str0m for at lade hende gaa under i en anden. Hertil kom en viss uklar Mening om, at han var den eneste, som kunde hjelpe hende. Det ringet paa D0rklokken. Det var Ole Narve- sens Kone. Presten viste hende ind paa Kontoret og bad hende sidde ned og spurgte efter B0rnene. Jo, det stod vel til med allesammen. Mrs. Narvesen sad en Stund urolig og lagde sit Lommet0rklaede sammen og foldede det ud paa sit Skj0d. Hendes Ansigt var alvorligere end ssedvanligt. De geschaBftige Fingre arbeidede nerv0st med Lommet0r- klaedet. Endelig plumpede hun udenvidere ud med sit ^Erinde. Om Presten vidste, hvorledes der blev snakket om ham blandt Menighedsfolkene. Hun havde syntes, at han burde vide det. Og f 0r hun rigtig fik sanset sig, saa var hun ifaerd med at fortelle, hvad Mrs. Thomp- son havde fortalt Mrs. Larsen og hvad Mrs. Larsen havde fortalt hende, at Mrs. Berven havde sagt til Mrs. Storli. Da hun f0rst kom paa Glid, gik det fortere. Taarerne br0d frem og hun syntes det var saa fselt, saa faelt. Hun havde altid sagt Men Pastor Welde havde reist sig. Han var alvor- ligere, end hun nogensinde havde set ham f0r. Han stillet sig lige foran hende og pegte mod D0ren. Da var det, som om noget gik istykker for den brave Kone. Presten gik hen og aabnede D0ren. "Mrs. Thompson 209 og Mrs. Berven tilh0rer Menigheden ligesaavel som De", sagde han, "og jeg vil ikke vide noget om, hvad de bar sagt eller ikke sagt." "Men de rakker Dere ned, Pastor! De snakker bare ondt om Dere, - "Det er vel ikke vaerre det, end at De snakker ondt om dem, Mrs. Narvesen." "Ja, men jeg taenkte " "Nei, De tcerikte slet ikke, Mrs. Narvesen, ellers havde De ikke kommet med dette. Mrs. Thompson og Mrs. Berven har god Grund for sin Mistanke. De maa da selv f orstaa, at der her f oreligger Grand for Mistanke og at det slet ikke er noget rart i det, om der blir Snak om det/' Mrs. Narvesen steg forvildet ned af Trappen og ud paa Gaden. Dette havde hun ikke tenkt. Hun havde troet, at hun skulde gjort Presten en Tjeneste og saa havde han holdt med de andre de, som bagtalte ham. Saa var det vel sandt alligevel da, hvad de fortalte. Men f ra hende skulde det ikke komme videre. Taarerne sprang igjen frem i hendes 0ine. Men hun t0rket dem kjsekt bort. Da hun kom hjem, lagde hun sig til at skure Kj0kkengulv og Trap. Taarerne blandet sig med Skurevandet. Presten vilde nok ikke behandlet de fine Konerne i Menigheden saaledes. Hun skulde ikke op- 10fte sin Mund til at forsvare ham mere. Pastor Welde skridtede harmfuld op og ned paa Gulvet i sit Kontor. Hvad havde han gjort? Han havde fors0gt at hjelpe en Pige, som holdt paa at gaa under. N"u fors0gte alle ligesom at holde hans Haand tilbage. Saa de da ikke, at her holdt et Menneske paa at gaa tilgrunde? Var da alle raedde for at tilsmudse 210 sine Hsender? Hvorfor skulde de vaere saa bange for hans Haender? Om de mi ikke selv kunde hjelpe, saa burde vel han f aa Lov. Eller hvem var naermere til det ? Havde Gud kastet denne Pigen ind paa hans Vei, for at han skulde taenke paa sit Kald og paa Mrs. Berven og Mrs. Thompson og disse og saa lade hende glide udover ? Nei visst ikke. Han var ikke sat her for at vogte sig for Kjseften til en eller anden snakkesyg Kone. Han var Hyrde. Ikke bare for sin Menighed. Alle, som havde det ondt, skulde han vaere Hyrde for. Han saa Jenten for sig, som hun laa sammenkr0ben red Elven. Hun var jo bare Barnet at regne. Hvor let, hvor forfserdelig let, var det ikke at d0mme. Hans Blik streifede Billedet. Til Jesus havde man bragt en Kvinde, som var greben paa frisk Gjerning. Hun havde ogsaa staat overfor en saadan vild Hob af Farisaeere og Skriftkloge som den Anklagede. Og det havde vaeret en saa "clear case" med hende. Hun skulde stenes. Men inden det skede, saa skulde de bruge hende til at saette Jesus paa Pr0ve. Havde han f01t Yaem- melse? Havde han f01t Harme? Det kom forresten ingen ved ingen uden ham selv. Han skrev noget det eneste man ved, at han skrev og det skrev han i Sandet. Det var ikke Meningen, at det skulde staa der laenge i Sagens Anledning. Og han havde sagt, at den som var ren kunde kaste den f0rste Sten. Hvor ren var nu den Mand Conrad Walther Welde? Ikke ren nok til at slynge den draebende Sten han heller. Kristus, som var ren, han havde Tcunnet; men han. vilde ikke. Pastor Welde blev staaende tankefuld og ridse med Foden paa Gulvtaeppet. Det var inddelt i Kvadrater. Medens han taenkte paa Ellen, saa arbeidet noget uaf- 211 hsengigt i hans Hjerne med Kvadraterne. Fire smaa en st0rre, fire st0rre en stor, fire store en msegtig, fire msegtige det hele. Men hver Kvadrat havde fire lige- lange Sider, det var det korrekte ved det, som bevaret det rette Forhold og erobret det Hele. Hvad var nu kommet iveien mellem dem og Ellen Mosevig? Hendes Feiltrin -- hendes Synd hendes store Synd. Den havde vendt hans Medlidenhed til Vaemmelse og Harme. Han kunde hjelpe alligevel - - men overse og tilgive ? Nei ! Havde him da syndet mod ham ? Nei ! Hun havde syndet mod sine Foraeldre og Gnd. Alli- gevel maatte han d0mme. Men sset nu at Gud tilgav at han havde tilgivet, -- saet at Forseldrene tilgav skulde saa han vedblive at d0mme? Han, som hun slet ikke stod til Eegnskab for. Han dreiet sig om paa Haslen. Hun havde baai st sig forfaerdelig gait ad. Hvor fortvivlet maatte hun ikke have vseret. Hvor havde hun ikke graedt ? Han maatte tasnke paa Faren ogsaa. Hvilket Slag havde det ikke maattet vaere for denne stakkels Mand? Han kunde se ham for sig mere luvslidt og forkuet end nogensinde. Denne voksne Datteren havde maaske vseret hans Stolthed. Nu skulde Folk faa noget at snakke om. De andre Presterne vilde trseffes paa Gaden og fortaelle hverandre Nyheden. Den gamle Kroken vilde kjende Folks skadefro 0ine stikke sig i Eyggen, naar han sneg sig gjennem Gaderne. Der brsendte ofte Lys paa Prestens Kontor til langt paa Nat. Mrs. Narvesen havde havt Ret. Der blev virkelig snakket en hel Del. 212 Der var kommet et underligt fremmed Prseg over hans Menighedsfolk. De var bleven ligesom rykket iangt fra ham. Han holdt sine Prsekener som saedvan- lig; men der stod Kulde fra de opadvendte Ansigter. En besynderlig F01else af Ensomhed sneg sig over ham. Han var alene, naesten helt alene. Endog de farvede Vinduer i Kirken syntes ham fremmede. Han traadte forsigtig i Koret, som var han paa et fremmed Sted. Ogsaa hjemme var han som fremmed. J0rgine var bleven ligesom ti Aar aeldre og hun talte nu kun det allern0dvendigste vedr0rende Husets Stel. Der var kommet en fremmed Lyd i Skoerne hendes ogsaa, naar hun sjokkede om demde i Dagligstuen. Det var vserst om Naetterne, naar han ikke kunde faa sove. Han havde aldrig f0r vaeret plaget af S0vn- 10shed. Naar han saa sig i Speilet, saa syntes han Ansigtet ogsaa var fremmed. Der var kommet en glisten Farve og Kindbenene stak frem mere end f0r. Han elskede glade Ansigter. Han havde saa ofte varmet sig ved de gode Smil han plukket op paa Gaden eller paa M0derne. Nu gik han der aldeles alene og kjendte sig forladt. Det voldte ham tidt Smerte at se, at mange af de ministerielle Forretninger, som egentlig tilh0rte ham, nu gik til den anden Prest. Ikke saa, at han misundte den anden; men det var dog ogsaa et Tegn paa, at Menigheden holdt paa at glide fra ham. I denne Tid taenkte han meget paa Ellen. Nogen, som vilde holde af ham, som han kunde dele sine Be- kymringer med, nogen som han kunde have en Slags Fordring paa, nogen som han kunde gj0re en hel Del for og som vilde blive glad over det. Han begyndte at hungre efter Kjaerlighed. Han 213 kj0bte Sukkergodt og gik med i Lommen og gav til B0rn paa Gaden. De saa paa ham og lo og sprang sin Vei og glemte ofte at takke. Saa raabte han dem an igjen og gav dem mere. De kom n01ende, men 0inene lyste af Gridskhed. Da han opdaget dette, saa holdt han op med at dele ud Sukkergodt. Han gik sine Ture og speidet efter nogen, som han kunde hjelpe med noget. Han tilb0d sin Assistance til en Expresmand med at 10fte en Kuffert og han vilde bsere en liden Jente over den s01ede Gade. Men Expresmanden takkede forbindt- ligst og sagde at det ikke var n0dvendigt og den Lille skreg. TKEOGTYVENDE KAPITEL. Det var helt mserkeligt, hvormeget man mi kunde finde at sige om Pastor Welde. Han var ikke del) Mand, de havde taenkt. Visstnok havde Kirkebes0gei vaeret stort, men Menighedskassen stod det daarligt til med. Man blev let enige om, at han var for fin en ren Sprade, og at det nu var dem, som betalte for de fine Klaeerne og at han nok kunde sparet lidt paa dette. Der var jo nok af Fattige. Men naar Sam- talen tog anden Eetning, saa blev de ogsaa maerkelig enige om, at han ikke havde saadan Vaerdighed, soixi Gamlepresten. At sidde og drikke Kaffe hos Ole Nar- vesen, -- man vidste jo, hvad han havde vaeret -- og kunde bli igjen. Desuden at fserdes hvorsomhelst iblandt hvemsomhelst og vsere Dusbror med alle endog halwoksen Ungdom -- det s0mmet sig da ikke for en Prest. De havde gaaet med F01elsen af, at han ikke rigtig 214 yar den, som han gav sig ud for at vaere og derfor faldt Mistanken i god Jordbund, da dette med Ellen Mosevig blev bekjendt. De Vakte havde allerede i laengere Tid f0rt som en egen Husholdning i Menigheden. De holdt smaa M0der for sig selv og i disse ellers andagtsfulde For- samlinger kr0b ogsaa Snakket om Prestens Forhold ind. Man var enig om, at det vaerste var, at man intet bestemt vidste om det. Det f01tes derfor som en stor Lettelse, da Mrs. Storli endelig under megen Bevaegelse kom med sin Beretning. Hun havde gjemt paa den i halvandet Aar og aldrig havde hun taenkt at sige noget om dette, som bare hun og Gud i Himmelen havde set. Det var en Gang, som hun fra den anden Side af Fortouget havde set Presten staa og holde omkring den Trondhjemmer- konen, som havde flyttet fra Byen ivaar, efterat Man- den havde faaet Skilsmisse fra hende. Man vidste, hyordan hun var. Hun havde rendt baade hos Metho- difiter og Baptister og Fri-frie og det var paa Slutten, da hun begyndte at tale i Tunger, at Manden havde begjaeret Skilsmisse. Br0drene i Kredsen husket hende som en ganske vakker og meget for-sig Kone og det harmonerede. Hun var nok af det rette Slaget, hun. Og Mrs. Storli 10i ikke, det vidste man godt. Hun var ikke den, som for med L0gn. Her havde hun, Stakkar, gaaet og gjemt paa dette i hele halvandet Aar uden at naevne det til nogen Mors Sjsel. Saadan Tro- skab maatte finde sin L0n. De mere Letlivede i Menigheden havde aldrig likt Presten. Disse Udfald mod Dans og Drik kunde der bli formeget af ; der burde dog vaere Maade paa det. Der skulde ikke vaere Politik i Kirken. Og Presten 215 selv holdt sig jo ikke for god til at r0re ved Kort, naar det faldt sig slig. Men han snakket nok ikke om Kor- tene. Derimod ford0mte han Vaeddemaal og alslags Spil om Penge. Han fik istand Lege for Ungdommen, og det var da virkelig en Slags Dans meget af det ogsaa. Nei Sagen var nok den, at han vilde vaere Boss og dominere og dirigere hele Menigheden. At tage sig en Dram eller et Glas 01 det var gait; men en Fy lief ant, ja en saadan skulde bseres paa Hsenderne. Havde han ikke sagt, at det i en Henseende var bedre for Barna, at Faren var en Fyllefant end en Maade- holdsmand? Det var Laerdomme det --at indprente Barna imod Foraeldrene. Men saa var det den solide gamle Stok af faste og pligtopfyldende Medlemmer, som havde bygget Kir- ken og som trofast havde staaet med Menigheden. De havde ogsaa ligesom faaet Benene slaat vaek under sig. Han praeket "Gjerninger", denne Welde. Det var ikke nok, at de f01te Anger og Euelse over sine Synder. Han havde endog sagt, at de Toldere, der aldrig kom laengere end til at slaa sig for sit Bryst for at vise, hvor ydmyge de var sammenlignet med Farisaeerne, de var vserre Farisaeere end de, som de mente at gj0re Skam paa. Det var bedre ikke at angre end at angre efter Almanaken. Saadant kunde jo opfattes som Spot over Angeren, som var den vigtige Betingelse for Naaden. Nei, da var Gammelpresten bedre. Dengang var der virkelig Anger i Menigheden. Nu skulde man gj0re slig og slig og lade vaere dette og lade vaere hint, til der naesten ikke fandtes noget at f01e Anger over. Og de graemmet sig over dette og mere til, som de i nogen Maade havde kjendt sig snydt for under Weldes korte Virksomhed. 216 Man burde havt et ekstra Menighedsm0de ; men dette strandede paa Brooten og Storfolkene i Menig- heden. De Store holdt altid sammen. Og desuden, saa var der heller intet at kalde M0de om. Feilen laa jo ikke i "Laeren" men snarere i "Forkyndelsen". Det fik nu hero, til man fik lidt mere Eede paa den Histo- rien med Datteren til Mosevig. Der dsemrede som et lidet Haab om, at der nok kanske var noget i det, hvad Gud maatte forbyde. Pastor Welde havde kjaempet en haard Kamp. Han havde saaatsige "lagt paa sit Ansigt". De havde kommet frem for ham: Far, Mor, Venner - allesammen havde de passeret Eevy for hans Sjael. Han havde ligesom h0rt Morens Stemme: "Nu maa du passe dig, Conrad." Og alle de andre: "ISTu maa du passe dig." - Husk, Conrad, hun er en falden Pige. Hvad tror du dine Embedsbr0dre vil sige ? Hvad vil Menigheden sige ? Og Maggie Cornell steg frem for ham. Skulde han nu ofre sit Kald for en "falden" Pige, naar han ikke vilde ofre det for hende? For- nuften meldte, at det var gait. Eetfaerdighedsf01elsen sagde, at det var urigtigt. Klogskaben hviskede at det var taabeligt. Alligevel laa noget og gnavet inde i ham og hvisket uoph0rligt: Gj0r det! Hun vil blive saa glad. Gj0r det, og den gamle Far hendes vil rette Ryggen og faa Opreisning. Gj0r det og Pigen vil blive reddet. Reddet ja; sset om hun skulde finde paa at gaa til Elven igjen. Maatte han ikke da anse sig som 217 en Morder ? Og saa hjelpe!0s, saa totalt hjelpe!0s, som hun var. Sast om Forasldrene skulde stsenge D0ren, ingen Venner, ingen Midler og bare atten Aar. Noget maatte gj0res for hende. Skulde han igjen kaste sig ud paa Dybet? Men hvorledes, hvorledes? Han begrov sit Ansigt i Sofaens Puder. Han raabte om Hjelp, som en, der famler i M0rke langs Randen af et svaslgende Dyb. Saa reiste han sig omsider og lavet sig istand til at gaa. I Halvm0rket saa han de to hvide Skikkelser paa Maleriet lyse gjennem Dunkelheden. Han kjendte han gik trygt og elastisk henad For- touget. Han var med et bleven let om Hjertet. Han havde taenkt, at det maatte blive en tung Gang og istedet f01te han sig ligesom viftet afsted. Han naaede Gaden, hvor Mosevigs Kirke laa og der laa Presteboligen ved Siden. Det var med et Anstr0g af Hjertebanken at han ringte paa. Han kjendte sig dog klar og let og i hans Bryst arbeidet nu en stor Glaede. Han kom i en vigtig Mission som en, der skal betale en Gjaeld. Prestekonen lukkede op og blev et 0ieblik staaende befippet og stirre paa den store Mand, som fyldte D0r- aabningen og stod saa h0fligt med Hatten i Haanden. Om Pastoren var hjemme? Med den ene Haand skj0v hun den nysgjerrigste af Ungerne tilbage og med den anden pegte hun mod en D0r med et neppe h0rligt "Vsrsgo". Welde traadte ind i det Rum, der tjente Pastor Mosevig til Kontor. Han sad og filede paa et Sag- blad og reiste sig forbauset op fra sit Arbeide og pegte 218 paa en Stol. "Vaersgo sid ned, det var et uventet Bes0g, De maa undskylde, jeg holder netop paa mel noget Arbeide og her er lidt uryddigt. -- Hold D0ren lukket !" henvendte han barsk mod Konen, som strsevet med at traekke B0rnene vaek fra den halvaabne D0r. Saa reiste han sig og b0rstet af sine Benklaeder med Haanden og saa paa Welde med en urolig og forknyt Mine : Montro, hvad han vilde ? Pastor Welde var ogsaa forlegen. Han kjendte det mi, som om han aldeles intet havde her at gj0re. Med hvilken Eet traengte han sig ind her? Den Medliden- hed, han havde f01t overfor Mosevig, var med et ligesom str0get af ham. "Go home and mind your own busi- ness", sagde en Stemme i hans Indre. Han betvang sin TJvilje og gik uden Omsv0b 10s paa Sagen. Han vilde sp0rge, om Pastoren havde taget nogen Bestemmelse med Hensyn til Datteren. Han havde lovet eller rettere han havde bestemt sig til at gj0re, hvad han kunde for hende; men han vilde jo f0rst h0re, om det var noget i, hvad han havde h0rt, at de havde taenkt paa at sende hende bort. Mosevig havde igjen taget fat paa sit Sagblad, som han nu vendte og besigtigede med ansvarlige Snedker- 0ine. Emnet tiltalte ham ikke. Hvad angik det Welde, hvad han vilde gj0re ; men Eespekten for Manden nu, da han sad foran ham, seirede. Han gumlede lidt og sagde, at han f0rst maatte komme paa det Rene med, hvad Guds Vilje var i dette Stykke. "Ikke min men din Vilje", saaledes taenkte han altid. Pastor Welde sad taus. Mosevig sukkede tungt. Der kom et Udtryk af Hjelpel0shed over ham. Som i et Panorama saa han 219 Datterens Elendighed spredt ud for sig i sit eget Hjem ved den, som han af alle mindst 0nskede. Hans Laeber begyndte at skjselve. Han kjaempet med Graa- den. Welde saa det og i hans eget Bryst begyndte noget at r0res. Han maatte med Anstrengelse skjule sin Bevsegelse. "Jeg kan saa godt taenke mig", sagde han, "hvilket frygtelig Slag dette maa vaere under alle Forholde og mest da for en Prest. Hvis der var nogen Ting, jeg kunde hjelpe Dem med saa ." "Eg har heldt saa mykje af hende, - - jeg har holdt saa meget af den Jenten", brast det endelig ud. "Hun har vaere t Smertensbarnet vort aldrig har jeg skj0nnet hende rigtig. Hun har gaat sin egen Vei, hun." "Ja, gjort var nu gjort. En fik pr0ve og redde det, som kunde reddes", mente Pastor Welde. "Det fik nu staa i Guds Haand, det." "Hun kan ikke sendes ud blandt Fremmede for, - ja hun har et meget uberegneligt Temperament og hun maatte vaere hos nogen, som holdt af hende og kunde vaere gode mod hende." Der kom et naesten hadefuldt Glimt i Mosevigs 0ine. "Er det dettane, som Di er kommet for at for- tselle mig? Di synes, at jeg skal 0delaegge min Gjer- ning, - - for hvad vil vel Folk sige ? Saa skulde jeg kanske sy Puder under Armene paa hende atpaa." "Men hun er da Deres Barn." Var det dette, som han var kommet for at fortelle ham? Havde ikke han nok f0r. Hvad Eet havde denne Mand til at blande sig i hans Familief orholde ? Han Isenet sig over mod Welde og spurgte med en Stemme, der skjalv af Bevsegelse: 220 "Di syntes vel, at jeg ikke havde nok f0r Di, siden Di kommer og kaster mig dette i Naesen?" Pastor Welde forstod med engang, at han havde begaaet en stor Taktl0shed overfor Mosevig. Han b0iet resigneret Hodet og tog imod. "Jeg ber om Tilgivelse", sagde han lavt. "Sagen er, at jeg er bleven meget interesseret i hende, holder paa et Vis af hende og er raed for, at det kunde gaa hende gait, hvis hun sendes bort." "Di vilde altsaa laegge Haanden imellem Di da, - naar Herren tugter Synden?" Ja, det var noget sligt, han mente. "Og hvis jeg ikke vil ha hende herhjemme -- af Hensyn til mit Kald f. Eks., saa vil Di ta Dere af hende, Di." Ja, saa havde han taenkt. "Som Datter Deres da?" kom det i undertrykt Forbitrelse. "Jeg havde nu naermest taenkt som min Hustru", sagde Welde med tilkjaempet Eo. Da det var sagt, aandet han lettere og tilf0iet: "Ja, det maatte nu bero paa hende da og Dem ogsaa." "De ved altsaa ikke?" "Jeg ved visst lige saa meget som De om dette". Mosevig havde sat sig til at nidstirre paa den unge Mand. Varhan fra Vettet? Det var altsaa derf or han havde dasket mndt med hende. Der undslap ham et "haa-haa !" Det var slig, det hang sammen. Hans fregnede Fingre trevlede i Skjaegget. "De agter at opgive Embedet da?" "Hvis det var n0dvendigt, saa maatte vel det kunne lade sig gj0re." Det blev sagt med en knusende Eo. 221 Mosevig blev siddende og stirre fremfor sig. Han var med engang blevet den overlegne. Saameget kunde han dog forstaa, at en slig Forbindelse vilde 0delaegge dem begge. Han maatte vaere skrullet denne Welda. Det var bedst at gj0re det af med engang. "Ellen er jo forlovet f0r og kan paa et Vis regnes at vaere gift med en anden, saa det er vel det likeste at vente og se, hvad der kommer ud af det", sagde han. Det var, som om nogen havde slaat Welde i An- sigtet med et vaadt Klaede. Han burde jo vidst dette. Han var en Tosk bindegal, som Spohr pleiet at sige. Han sad tans og f orknyt. Mosevig var mi ovenpaa og maatte udnytte sin Seier. "Di synes kanske det selv ogsaa mi, at det er tern- melig upassende for Dere at holde Selskab med en Pige, som er lovet bort til en anden." "Dei har nok kanske sin Eigtighed, det", sagda Welde stille. "Men", tilf0iede han, "De beholder hende altsaa hjemme?" "Aa, hvad det angaar, saa f aar det vel i Guds Navn gaa, som det kan." Pastor Welde reiste sig for at gaa. "Tak", sagde han. "Haaber, at I er snil med hende, ellers kunde det haende, at jeg kommer og tar hende alligevel", f0iet han til i en saa nmnter Tone, som han kunde opdrive. Da han skulde gaa, saa maatte han atter gjennem TJngeflokken og f orbi Konen, som Inkkede ham ud. Han smilte til Barna og spurgte en af dem, hvad han hed. Gutten saa frygtsomt paa Moren og Moren saa mod D0ren til Kontoret. Mosevig likte ikke, at der blev gjort Vaesen af Barn. "Du ser ud til at vaere en flink 222 Gut", sagde Welde. "Kan du gaa Grinder?" Gut- ten nikkede bag Morens Skj0rt. "Tag denne og kj0b nogen Appelsiner til disse Smaafolkene og en stor en, som du skal ha, fordi du er Sink." Gutten tog Halv- daleren og Moren smilte. "Tak nu pent." Gutten rakte f rem en liden lubben Haand. "Farvel ! Farvel !" Det var godt at komme ud paa Gaden fra den kvalme Luft. Pastor Welde vidste naesten ikke om ban skulde graede eller le. Men nu havde ban altsaa faat dette ordnet. Han havde ikke gaat laenge, f0r ban h0rte jabbende Smaaf0dder bag sig. Det var Gutten, som. kom tilbage med Halvdaleren. Han bare leveret den uden at sige et Ord og jabbet saa afsted igjen. Men Welde havde set, at det lille Barneansigt var fortrukket af tilbageholdt Graad. Han gik langsomt med Pengestykket i Haanden, vidste ikke, hvor ban skulde gj0re af det. Det var godt at komme hjem. J0rgine var i bedre Hum0r ikveld og spurgte, om ban vilde ha Kaffe. Det var intet ban heller vilde ha nu. FIKEOGTYVENDE KAPITEL. Altid saa Pastor Welde en Sag ligesom klarere, naar ban kun fik Tid og Sagen allerede var af- gjort paa en eller anden Maade. Nu, da han var kommet for sig selv, saa skj0nte ban, at han havde baaret sig uklogt ad. Hvad angik 223 nu denne Mosevigen ham? Han var en aekkel Fisk igrunden, krybende overfor andre og brutal mod sin Familje. Kanske Doktor Spohr havde nogen Ket alli- gevel, naar han sagde, at jo mere "gudfrygtig" Manden i Huset var, desmere underkuet var Konen. Det slog naesten aldrig fell, havde han sagt. Det var skamme- ligt, at saadant skulde kunne siges. Det vilde naesten vaere en Velgjerning mod Mosevigs Samfund og den lutherske Kirke, om en slig Mand blev skikket tilbage til sit Snedkerhaandtvaerk. "Men han begynder at bli tilaars og skal vsere lidt sygelig", hvisket en Stemme i Weldes Indre. Aa javisst f ortaltes det, at han var sygelig nu ; men der var mange Snedkere, som maatte finde sig i at vaere sygelige. Han var ikke for sygelig til at vaere brutal og det mod sine egne. "Men ved du nu, hvad Skole han har havt hvad som har gjort ham saa bitter?" hvisket Stemmen igjen. Jo, han havde nok havt det ondt. Welde standset sin Gang paa Gulvet. Burn! sagde det i Telefonen. Han tog Receive- ren ned. Det var Bud fra en af Menighedens Medlem- mer ude paa Landet, som var syg. Man ventet ikke, at han skulde leve Natten over; om Presten kunde komme ud og bes0ge ham straks. Jo, det skulde han. Han telefonerede til alle Leiestalde i Byen, men ingen havde noget brugbart Team hjemme. Det havds ikke haendt ham f0r. Saa kom han til at taenke paa Brootens Automobil og telefonerede did, om de kunde lade Jim kj0re ham ud. Han skulde godtgj0re Gutten for det. Der blev en Tids Venten og saa svarede Broo- ten, at Gutten var ude paa Kommers, som han pleiet at vaere; men Theodora kunde gaa med. Hun klarte 224 Maskinen godt og saa fik de kj0re forsigtig. Presten takkede for Tilbudet. De skulde nok greie det. Han pakkede sin lille Haandvseske og gjorde sig faerdig. Man slap at vente laenge paa Brootens. Og straks efter svinget Maskinen ind ved Fortouget. Det var ligesom lidt ydmygende at lade hende kj0re. Han maatte saette sig op ved Siden af hende. Leende sagde ban, at saalaenge de nu var indenfor By- graensen og i Belysning, saa vilde ban holde i Styre- hjulet ban ogsaa og gj0re Grimaser og skjaere Ansigter, som var det ham, der f0rte Styret. De lo begge og saa susede det afsted. Theodoras smale behandskede Haand holdt godt og fast paa Hjulet. Der var noget saa trygt ved hende. Hun var skabt til at styre. Da de kom ud paa Landeveien maatte de kj0re sagtere. De kom godt frem og Theodora maatte f01ge med ind. Det var en bra Mand i sine bedste Aar, som holdt paa at d0. Presten kjendte ham som en faamaelt men tro og pligtopfyldende Sjael, der altid havde vaeret rede til at ofre. Nu, da ban skulde d0, havde ban faaet Skrupler. Han havde ikke bekjendt Jesu Navn for sine Medmennesker. Vilde nu Jesus bekjende ham for sin himmelske Fader? Ordet sagde Nei, og det voldte Angest. En af Naboerne var ogsaa tilstede. Han havde Gaver til at vidne og benyttet disse sine Gaver ganske meget. Da Presten havde holdt B0n og laest et Stykke for den syge Mand, saa kom Emnet paa Tale. Den Syges 0ine hvilede aengstelig paa Prestens Ansigt. Hvad vilde ban sige ? Men Pastor "Welde tog det roligere med dette end Naboen, som sad og kremtede ildevarslende borte ved D0ren. Det var flere, som Jesus havde hel- 225 bredet og givet den Befaling, at de ikke skulde sige det til nogen. Hvorfor ja, det vidste nu ban selv bedst. Men saa var det. Til nogle havde ban bare sagt: F0lg mig! Og han forlangte ikke mere end at de ad!0d. Spurgte man saa: Havde disse nogen klar Opfatning om Jesus? Troede de han var Guds S0n? Forstod de hans Mission? Ja, saa maatte man svare, at det gjorde de neppe. Det viste sig, at ikke engang de bedste af Disciplene havde nogen rigtig Forstaaelse af Jesu Mission; men de fulgte ham, saa godt de forstod det, og mere forlangte han ikke. Han kjendte Hjerterne og de skulde faa mere Kundskab, naar Tiden kom. Men Vidnesbyrdet, Naboen vred sig urolig paa Stolen. Mente Pastoren da, at det var un0dvendigt at bekjende Jesu Navn for Menneskene og fortaelle, at de elsket Jesus og var villig at tage det Kors op. Presten vendte sig nu til Naboen. For nogle var det n0dvendigt at vidne; men selve Vidnesbyrdet var ikke Hovedsagen. Med et halvt vemodigt Smil sagde han: "Jeg kjender en, som var glad i en Pige. Han var saa glad i hende, at han taenkte paa hende altid. Selve Gaden hun gik paa, Huset hun boede i, var Hus og Gade fremfor alle Huse og Gader i Verden. Han kunde kysset St0vet, hvor hendes F0dder havde traadt; men han sagde det ikke til nogen levende Sjael, hvor- meget han holdt af hende han bar det hos sig selv. Det kunde kanske vaeret bedre for ham, om han havde sagt det ; men Kjserligheden var nu der da. Det er ikke iTvivl om det. Og havde Pigen vaeret alvidende og kjendt hans Hjerte, saa havde hun nok vidst, at det banket kun for hende og ingen anden." Naboen sad meget urolig paa sin Stol. Vilde Pre- sten sammenligne noget saadant verdsligt med det aan- 226 delige? Var det dette, de laerte i Skolerne, som den simple Mand maatte give Penge til? Han r0mmede sig og udst0dte en vantro Naeselyd men sagde intet. Presten vedblev at smaasnakke ligesom halvt med sig selv: Der var ^Egtefolk, som holdt usigelig af hver- andre men som ikke gik og talte om det bestandig. De havde givet hverandre sit Ja-ord engang og det var bin- dende. De beh0vet ikke mange Forsikringer han var jo alligevel hendes og hun hans. Det var ikke frit for, at han var lidt bange for dem, som sprang om og knepset i Fingrene og talte om sin store Kjserlighed til Gud og Kirken. De var ofte de daarligste til at bevise sin Kjaerlighed, naar det blev Sp0rgsmaal om at ofre noget for Guds Sag. Den Syge h0rte til og der kom Eo over det blege Ansigt. Jovisst havde han efter bedste Evne ofret. Og da Presten vendte sig til ham med det direkte Sp0rgsmaal: "Du har da ikke vidst dig nogen anden Vei til Salighed end Jesum Kristum og ham kors- faestet?" da kunde han besvare dette med Tryghed. Og Presten talte om Hj emmet histoppe saa vakkert, at baade den Syges Kone og Theodora blev helt revet med og sad og lyttede, som var det ogsaa dem, det gjaldt D0den var D0ren, som blev slaaet op, naar nogen skulde faa komme ind. F0rst en og saa en anden. Lykkelig den, som fik komme ind. Saa bad han Theodora synge "En Port til Himlen aaben staar". Hun havde en smuk om end ikke staerk Stemme. Og hun sang. I Koret faldt han selv ind med og endog Naboen knurret lidt med. Saa meddelte Presten den Syge Nadvaeren og holdt en kort men inderlig B0n. Da han tog Afsked, saa holdt den D0ende laenge hans Haand. Der var et Glicct af Taknemmelighed og Tryghed i de matte 0ine. 227 "Saa m0des vi vel histoppe da, Pastor "Welde", sagde han med svag Stemme. Welde maatte vende sit Ansigt bort for at skjule sin Bevaegelse. "Med Guds Hjelp skal ri det", sagde han. Naboen fulgte med ud. Pastor Welde talte lidt med ham. Tbeodora h0rte blot det sidste: " og saa maa De vaare snil Mand og ikke forstyrre ham med dette om at han skulde have vidnet mere. Det kan jo vasre noget i det; men De maa ikke uro ham med det mi, saa er De snil." Naboen stod igjen -- han stod paa samme Flaek, til han begyndte at fryse. Saa det var Gjerningerne, som han prsediket ! Giv bare bra i Prestesaekken, saa er du all right. Han taenkte paa de seks Dollar Aaret, han selv gav til Menigheden og to til Indremissioa og fern til Hedningemission foruden Billetter til Kirke- fester og femten Dollars, da Kirken blev bygget. Jo, det skulde nok aabne Porten det, taenkte han med et Anstr0g af Bitterhed. Nei, man maatte nok vidne - det var sikrere og om man gav alt sit Gods, saa gavnet det intet alligevel. Men hvis han nu ikke mistet de femten Hundrede, som han havde kj0bt Guldgrube- Aktier for, saa skulde han give mere han ogsaa. Havde det gaat slig, som han teenkte, saa skulde han givet en hel Del, ti Procent af Fortjenesten. Nu skulde han give, hvis han bare fik Sit igjen. I en ren Martyr- stemning gik han ind i Huset. Men Folk skulde nii faa vide, hvorledes denne Presten blandet det verdslige og aandelige sammen i et E0re. Her havde man da visselig Vidnepligt, saafremt Guds Sag laa en paa Hjerte anderledes end som Finantssag. Det at give, det var nu af Kj0det og vilde faa sin L0n i Kj0det 228 Men det, som var af Aand, det var af Aand. Mad- prester var det nok af. Det aergret ham, at han ikke havde sagt dette, da Presten var her. Men han fik tage det igjen med at vidne for de af Menighedens Leminer, som boede hemde paa Landet. Det kunde nok lage sig til, at han fik et og andet at sige Presten og, naar han f0rst havde talt med de andre. Imidlertid trillet Automobilet med sagte Fart ind mod Byen. Theodora var bevaeget. Det var f0rste Gang, hun havde siddet ved en saadan Sygeseng. Og hun havde sunget for den Syge. Alt, hvad Presten havde sagt, var saa aldeles rigtigt, syntes hun. Montro om han mente sig selv, da han sagde, at han kjendte en, som havde holdt saa meget af nogen? Ogsaa hun vidste, hvad det var at elske uden at sige noget om det. Hun havde Veninder, som sprang over Gaden for at fortaelle, hver Gang de paany var bleven "d0delig for- elsket"; men de d0de nok ikke af det de, som fl0i og plapret. Det laa nok bare paa Overfladen. Hun f01te Trang til at gj0re noget eller sige noget godt til den store Mand, som nu sad saa taus ved Siden af hende. Hun havde jo ogsaa noget godt at fortaelle ham. Da Samtalen omsider drev ind paa Snakket i Menigheden, saa kunde hun fortaelle ham, at en ikke ringe Del af det kunde f0res tilbage til den Presten Mosevig og hans Folk. "Men Papa har taget sig af det nu og han vil saette et ordentlig Punktum for det/' Pastor Welde vilde vide hvorledes. Theodora gjorde et Kast med Hovedet. Hun likte at se ham nysgjerrig. Han frittede. Hun gjorde sig kostbar og han pres- set paa. 229 "Men saa maa De love ikke lade Dem maerke med det." "Er det noget saa farlig da?" "Nei, ikke det netop; men det er nu saavidt, at vi blir kvit denne denne Presten, som bare gaar og spreder ondt ud om Dem." "Men gj0r han det, tror De ?" "Hvad tror De han gj0r, da? Hvem tror De nu det kommer fra dette, at De bare er Levebr0dstheolog og laerer Gjerninger og alt det der, De tror da vel ikke at almindelige Folk finder paa sligt?" "Der er noget sandt i det, Hiss Brooten. Jeg har kanske lagt for stor Vaegt paa det., at Folk skal handle som Kristne." "Aa pyt, -- der er jo ogsaa dem, som mener, at De ikke tar det saa n0ie med det at De "At jeg hvad?" "Nu da, at De har vseret sammen med Ungdom- men og faat istand Lege, at De r0ger og spiller Whist hos Doktor Spohr og holder Selskab med slige som Ole Narvesens og andre "simple" Folk og" Theodora lo og gjorde en flot Bevsegelse med Armen "og holder Dem til de "fine", slige som Brootens og andre af samme Kaliber. De er baade for "simpel" og for "fin" og De er baade formeget "Gjerninger" og forlidet "Gjernin- ger" og saa er der saa rent forlidet Tiltag i Dem at Folk kan faa gj0re, som de vil, og saa er der saa for- meget Tiltag i Dem, at De bare gj0r, hvad De selv vil, og saa roser De dem, som skulde lastes og laster dem, som skulde roses og gj0r Persons Anseelse og gj0r det ikke og taler altfor storartet for os, saa vi ikke kan f01ge med og altfor enkelt, saa der er ingenting ved det, kjsere kan De ikke skj0nne det da?" 230 Hun lo, saa hendes Hode kom helt ned paa Styre- apparatet. Han maatte le Presten ogsaa; men samtidig f01te han, hvorledes alt ligesom gled bort under ham. Saa greb Harmen ham. Han havde nok mserket det. Der var nogen, som holdt paa at undergrave ham og hans Menighed udsaa Splid og Mistro til ham. 'Det vil vel vise sig, at jeg har Venner i Menig- heden ogsaa, som vil vaere paa Vagt og tage mig i For- svar", sagde han omsider. "Det har De nok", tr0stet Theodora. "Konen til Ole Narvesen, hun har nok kjaempet drabelig for Dem dernede paa Garfield Avenue. Jeg skal si Dem, at hun er ikke grei hun holder dem Stangen dernede." Pastor Welde blev betuttet. Det var jo hende, som han havde vist D0ren. Han blev siddende taus. Theodora skj0nte, at han var bleven forstemt og ilet ham straks til Undsaetning. "Jo, jeg skal si Dem", sagde hun; "men De maa ikke la Papa forstaa, at jeg har sagt det han vil visst ha det Bom en Overraskelse. Papa holder Mortgage i Kirken til Mosevig og han husker aldrig paa Eenterne. Papa har altid havt Trubbel med ham. Han har faat Notits og nu siger Papa, at hvis han ikke kommer imor- gen, saa dreier han N0glen om i D0ren og saa staar han der." Det gav et Saet i Welde. "Men vil han det da?" spurgte han. "Han liker det ikke", sagde Theodora, "han har jo ingen Verdens Brug for Kirken og kan visst ikke faa to Hundrede for den af nogen, saa han taber nu Pen- gene sine. Han tror, at den kanske kunde flyttes og 231 indrettes til Skolelokale. Meningen er nu den at faa Mosevig vsek herfra. Taenke sig ban bar virkelig sat det ud, at De bar tilbudt Dem at gifte Dem med Datter bans, men at ban nsegtet det af Hensyn til Dem og Deres Kald, saa aedel var ban." Hun lo tvungent. Welde lo ogsaa tvungent. "Det vilde vel ikke vaere pent af mig at sige, at ban farer med Fusk", sagde ban undvigende. "Han burde vel vaeret glad og taknemme- lig for en Svigers0n af noget Slags nu", tilf0iet ban med et Anstr0g af Lystigbed. Der var noget i Tonen, som Theodora ikke likte og Samtalen tog en anden Vending. De var nu kommet ind til Byen og kj0rte lige til Brootens. Theodora kj0rte selv Maskinen ind og Pre- sten sagde Godnat, takket varmt for den praegtige Skyds eg maatte sige hende en Kompliment eller to for hendes Fserdighed til at styre og begav sig saa hjem tilfods. Der var Lys i Dagligstue og Kj0kken. J0rgine sad og halvsov og ventet paa ham. Det var faelt at sidde slig og vente ; men bun kjendte et Tyendes Pligter. Baade Wangel af Synoden og Nilsen af Forenede likte en Kop Kaffe, naar de havde vaeret i Sygebes0g om Natten. FEMOGTYVENDE KAPITEL. Det var langt over Midnat. Pastor Welde sad i en Laenestol med Benene placeret paa Skrivebordet. Trait af at taenke paa andre Ting morede det ham se sine F0dder paa Bordet : Benene i T0flerne var bans unifor- 232 merede Undersaattere paa Vagt i Maaneskinnet. Og Maanen var Lampen, der braendte med halvt Blus. Fienden var J0rgine, som havde saa let for at vaagne, bare han r0rte paa sig. Han var traet og 0inene sved; men sove det kunde han ikke. Montro det var Kaffen? Han var gaat tilsengs paa et Vis let tilsinds. Det havde vseret en praegtig Kj0retur. Theodora Brooten var nu ogsaa en bastant Pige. Ikke det Spor snerpet eller s0gt. En solid Pige var hun, - - alt hun sagde, var saa vel overveiet. Det var som at kj0re sammen med en forstandig Tante, der vidste Eaad for alt og som man kunde stole paa. Intet hverken Fjas eller F01eri med hende. Han likte at dvaele ved dette; thi der var noget andet, som uafladelig traengte sig ind paa ham. Og det var han raed for ; thi det var det, som egentlig holdt ham vaagen inat. Det var dette, at saa snart han lukkede 0inene, saa steg Mosevig frem for ham med sin kummerfuldt ud- staaende Mund og den luvslidte Frakke: Hvad skulde det nu bli til med ham, naar Brooten vred N0glen om i Kirked0ren? Men det var tilpass til ham, jo visst var det tilpass. En slig Mand skulde staa og forkynde Herrens Ord, en som vilde staenge D0ren for sin egen Datter, en, som var en Hustyran men var ydmyg som en Fille at se til udenom, en, som gik og taenkte ild>3 og saaede ond Saed i andres Menigheder. Han skulde kjaapjages. Welde husket, at hans Far havde talt om en Em- bedsbroder af samme Kaliber. Han havde gjentagne Gange hjulpet ham og faat ^Ergrelser som L0n. 233 "Skunk" havde Faren kaldt ham. Skunken er et vak- kert Dyr og en kan faa Lyst at klappe den, havde han sagt; men en fik passe sig, saa man ikke blev tilredt. Den havde en maerkelig JSTatur. Havde han nu ikke gaat her og havt Medynk med denne Fyren ialfald 0nsket at kunne hjelpe ham og gj0re ham noget godt og saa gik denne Nok- sagt'en og satte ondt Blod i Menigheden mod ham. Naar han endda havde havt Takt nok til ikke at si noget om, at han havde taenkt paa at tage sig af Ellen i den Stilling hun var . Han havde lagt og aergret sig over dette og det var disse Tanker, som havde jaget S0vnen fra hans Leie. Det var gait nok at gaa og undergrave en Embeds- brors Indflydelse; men vserre var det at drive Spraeng- kiler ind i Guds Menighed. Man traengte ikke stort af en Kile heller bare anbringe den lidt forsigtig og saa kunde man trsekke sig saa pent og ansvars!0st tilbage. Der var nok af dem, som saa Kilen og som ikke forstod bedre end at den var til at drive ind, naar den f0rst stod der. Og saa at benytte sig af sin egen Datters Vanaere til at faa en slig Kile anbragt, og imod ham, som havde udsat sig for mange Ubehageligheder for at hjelpe. Det var altsaa Takken. En slig Mand burde kjsepjages. Han havde faktisk tilbudt sig og vaeret villig at dele Byrden med ham Skammen, kunde man sige. Saa var Takken den, at Mosevig skulde lade sig forlyde med, at det var han, Welde, som drevet af Samvittig- hedsnag formodentlig havde tilbudt sig at aegte Dat- teren eller stod saa lavt, at han var glad ved 234 at faa hende, slig hun var. Kunde man taenke sig noget mere inf amt ? Det var disse Tanker, som havde gjort, at han til- sidst maatte ud af Sengen. Han aandet lettere mi, da han sad vel fort0iet i Lsenestolen med en Cigar mellem Fingrene og sine to TJndersaattere paa Vagt og under Opsigt. Igrunden havde jo ogsaa hans egen Opf0rsel vaeret besynderlig, i h0i Grad uklog. Det var kanske after all ikke saa maerkeligt, at Mosevig taenkte, som han gjorde. Det var muligt, at han ogsaa havde havt sin Vaagenat i Sagens Anledning. Han havde da ial- fald fulgt "the lines of the least resistance." Det maatte krmne gaa an at faa opklaret dette. Om det kneb, saa kunde han jo fri sig fra den Mistanke. Ellen havde jo Breve fra denne Kavaleren sin. Hun havde vaeret aabenhjertig nok til at bede ham laese disse Brevene. Dette vilde han ikke. Han havde slaat sig til Ro med, hvad hun havde fortalt, at Jack havde r0mt sin Vei, da han forstod, hvorledes det var fat, og at hun aldrig vilde vide af ham mere. Dertil kom en naesten ubegribelig men slet ikke ubehagelig F01else af, at hun paa et Vis h0rte ham til nu, at han havde Tag paa hende og at dette Tag blev fastere efterhvert som hendes egne syntes at ville slippe hende. Om hun nu ingen anden havde at holde sig til, skulde da han svigte? Hendes Anger var saa oprigtig. Men Elven var der endnu og Fortviv- lelsen laa paa Lur bag hende. Noget fortalte ham, at hans Haand var det nu, som holdt hende over Vandet. Han havde bedt om Kraft at hjelpe i dette Stykke og kjendte, at han havde faat denne Kraft, selv om der var nogen Opofrelse forbundet med det. Han havde modtaget et af Jacks Breve, ikke 235 for at laese det, men fordi han ikke vilde skuffe den Tillid, hun viste ham og derved saare hende. Nu fik han Lyst at laese det. Ingen kunde vide, det kunde kanske blive en Eedningsplanke for ham, om Snakket skulde gaa forvidt. Der var dem, som vovet sig ufor- svarlig langt ud og det havde maaske han gjort, - og da fik man klore sig fast i noget. Der for et Minde gjennem ham, at han havde vaeret naerved at gaa under for hendes Skyld. Det var nok ikke bare i Elven, at sligt haendte. Han fandt Brevet frem og aahnet det. Nei, han havde nok ikke vaeret noget Skolelys den samme Jack. Det var slet skrevet og daarligt stavet. Han lod 0inene glide flygtigt over Brevet og blev snart meget faengslet af dets Indhold. Hun maatte have fortalt ham om den Elvehistorien ; thi han skrev, at han aldrig skulde glemme det og at Pastor Welde havde reddet tre dengang "all three of us", skrev han. Det var jo nok, det. Welde laeste videre. Han havde reist til Vestkysten for at tjene Penge, saa de kunde gifte sig og han havde taenkt at sende Penge, skrev han, han havde sparet op over tyve Dollars allerede; men slig, som hun skrev nu, saa vidste han ikke, hvad hun mente. Hun kunde da skj0nne, at han ikke vilde forlade hende; men det tog Tid at faa Arbeide og han havde arbeidet i Skogen og vanskelig var det at faa Brev afsted; men nu var han i Byen. Welde laeste ikke Isengere. Han forstod ved et flygtigt Blik nedover Arket, at det hele 10b ud i Forsikringer om hans Kjaerlighed og alt saadant, hvis hun bare vilde tilgive ham. Han blev laenge siddende med Brevet i Haanden. 236 Der faldt pludselig en dyb Vemod over ham. Hun var altsaa ikke hans. Han havde reddet hende for nogen anden for at give hende tilbage til den, som havde skj0vet hende iid i Elven. Han saa hende som gjen- nem en Taage langt borte. Han forstod det nu. Hun havde givet ham disse Brevene for at han skulde se, hvordan Sagerne stod. Hun holdt af denne Fyren; men af Taknemmeligheds- f01else vilde hun give Afkald paa ham alligevel nu, hvis han Welde 0nsket det saaledes. Derfor havde hun kanske givet ham det Brevet. Han havde intet intet levende, som var hans. Kontoret trak sig sammen om ham og blev lidet og fattigsligt. Der stod Bordet og der en Stol og der en. Der var B0gerne i Hylden og Sofaen og Brev- pressen, tause Vidner om, at han var alene. Naar de ikke gik sin Vei, saa var det, fordi de ikke kunde. Men han kunde gaa saameget han vilde, intet af alt dette vilde snu sig for at se efter ham eller saameget som f01ge ham til D0ren. Saa alene var han. Om han endda havde havt en Hund en stor St. Bernhard f. Ex. med gode trofaste 0ine; men J0rgine likte ikke Hunde. Hun skulde dog pent faa finde sig i det. Han skulde faa sig en Hund. Nei, det var umuligt at sove. Tanken flakset som en stor og traet Fugl i en Kreds uden at finde Hvile. Han gik det hele over igjen og kigget ligesom efter i hver en Krog: Brooten var fuldstendig beret- tiget til at dreie N0glen om i D0ren for Mosevig. Han havde Loven paa sin Side. Han gjorde det for at berge 237 Menigheden og for at berge ham ogsaa. En Prest kunde ikke rende rundt og sige : "Di har vel ikke h0rt" o. s. v. En Prest var mere vaergel0s mod onde Rygter end nogen anden. Heldigt var det for den Prest, som var gift. Konen, hun fik gjerne Tag paa det, hun. TJndres om de gifte Presterne vidste, hvormangt et Angreb paa Karakter og Rygte, som deres Koner fik slaat tilbage og kvalt i F0dselen. Det var Straf som forskyldt, om man satte en slig Mand paa D0ren. Han skulde og burde kjaepjages Han lagde Maerke til et Insekt, som fl0i rundt Lampen og kastet sig Gang paa Gang ind mod Glasset, saa det gav et Knep. Kunde ikke holde sig fra. Braendte sig kanske men maatte holde paa, maatte holde paa. Han mindedes at have laest om d0de Fugle rundt Fyrtaarnene. Solen Vorherres store Lys, det st0rste af alle, brsandte ingen sig paa. Det var bare disse Smaalysene Folk taendte, som var saa farlige for In- sekter og Fugle og saadant. Han skulde skrive til .denne Jack alligevel og se, om han kunde gj0re noget for ham. Det var Synd paa Gutten, Stakkar. Han mente det visst godt. Tanken kvikkede ham op. Han vilde pr0ve en Cigar igjen. Jo, han vilde skrive og tilbyde ham et lidet Laan, saa han kunde gifte sig f0r Jul og tale med Ellen for ham. Det var nok det bedste det. Det var jo bare det eneste rigtige under disse Omstsendig- heder, naar nu Gutten selv vilde. Men hvor trist det var. Hans 0ine flakket igjen hungrigt over Bohavet. Der stod det altsammen og h0rte ham til paa en Maade; men paa en anden Maade var det ogsaa saa fremmed. Blikket vandret 238 ogsaa over Billederne paa Vseggen og standset ved det store Billede. I den daempede Belysning traadte de to hvide Skik- kelser staerkt frem. Det var Kristus og Pilatus. Han havde altid taenkt, at Pilatus var for massiv og Kristus- figuren for liden i Forhold. Han vilde malet det om- vendt og havt Kristus stor triumferende stor selr i de Omgivelser og under de Forholde. Maleren havde jo rent gjort ham ubetydelig. Men var det nu ikke det, som alle gjorde? Set med menneskelige 0ine saa var Pilatus en saare maegtig Herre i Samfundet og i Menneskehjertet. Ei, ei ! sagde noget inde i ham. End hos dig da, Welde ? Er han ikke maegtig hos dig ogsaa ? Vil ikke du ogsaa gjerne regne med Tal, saette op Eegnestykker eg paaberaabe dig, at saa og saa er bare ret og rigtigt, mens der stikker andet under. Vil ikke du ogsaa gjerne vaere Keiserens Ven vaerge din Stilling? Han havde et Kald denne Pilatus og. Han var Statholder i et st0rre Samfund end dit og han havde Folk over sig. Det var ikke godt at vide, hvad han taenkte. Her stod Folket i Harnisk, der var et helt Opl0b, som Kristus bevidst eller ubevidst havde givet Foranledning til. Pilatus var der for at holde Orden. Som Eomer lagde han nok Vasgt paa det. Kanske taenkte han, at Jesus burde kjsepjages? Saa vilde der Gudskelov blive Fred. Montro om Jesus taenkte, at nogen burde kjsepjages af de, som forfulgte ham? Han havde kjsepjaget nogen engang han ogsaa; men da stod han selv udenfor. Det var hans Faders 239 Hus, det gjaldt, ikke hans egen Person. Da det gjaldt ham selv, saa maatte endog hans Egne stikke Piben i Ssekken og Sverdet i Balgen. Disse samme to Magterne, den samme Procedure fra Domhuset. Den ene havde Ret og den anden havde noget, som stod over almindelige Retsbegreber. Den ene havde Retsprotokoller og den anden skrev kun i Sand. Den ene veiede af og sagde : Saameget for det og saameget for det. Den anden veiede ikke. Han bare betalte ud, og gav det vsek gav vsek med fulde Hsender. Ja, du kan nok spekulere Pilatus, Far. Du har med en at gj0re, som representerer andre Vaerdimaalere, end de du er vant til at bruge. Du har inddelt Aaret i Maaneder, Maanederne i Uger, Ugerne i Dage, Dagene i Timer. Du har dog visselig kjendt lange Aar, lange Timer o. s. v. Almanaken din duer ikke, Far. Du har inddelt i Milen din i Roder og Roderne i Yard og Yar- den i Fod og Foden i Tommer. Du kjender Forskjellen paa Tomme og Mil og beregner Distancer korrekt; men du f01er dig nsermere Keiseren i Rom end han som staar ti Fod fra dig. Alenmaalet dit duer heller ikke. Du har justerede Vaegter for alle Tyngder fra Tonnage til et Tusendels Pund; men du ved godt, at den tyngste Byrde nogen kan basre ikke vilde kunne svinge Naalen paa en Apothekervasgt. Du kan hverken maale det nasrmeste eller veie det tyngste. Og her staar en, som kunde sige, at en fattig Skilling var det st0rste Bidrag i Tempelkassen en Dag, da mange Rige ofret store Summer. Hvorledes skulde du kunne d0mme retfser- digt her? Var det mserkeligt, at mange gjorde sig lystige og haanet? Men de havde dog vidst det, om de havde tsenkt 240 sig om, at Alemnaalet ikke var paalideligt at der fandtes andre Vaerdimaalere over den, som ikke er af denne Verden. Pastor Welde slog Asken af Cigaren. Aa jo disse Magterne, de samme over og over igjen. Tanken begyndte atter at kredse om Mosevig og Brooten, som skulde saette en Streg over Kirked0ren hans og faa ham vsek og faa gjort Ende paa bans Raenke- spil. Det var Eet i dobbelt Forstand. F0rst juridisk Ret og dernaest Ret, fordi Mosevig havde fortjent det. Der var visselig en Graanse for hvad som taales kan og den var overskredet. "Pilatus-Alnen", "Pilatus-Vaegten" sagde en stille Stemme inden i ham. Han havde flere Gange maattet d0ve den med at gjenkalde i Erindringen, Mosevigs infame Muldvarparbeide. "^Eldre Mand", hvisket Stemmen; "stor Familie", indskj0d Stemmen; "sygelig", sagde Stemmen; "alle Barna", hvisket Stemmen ; "f orstaar kanske ikke bedre", talte Stemmen; "vil knaekke ham s0nder og sammen", sagde Stemmen h0iere; "og du da, hvad skal nu du vinde ?" spurgte Stemmen endda tydeligere ; "er du ikke lidt af en Pjalt du ogsaa? lidt hevngjerrig for Eks- empel?" Stemmen begyndte at blive plagsom: "Naar han nu drives afsted da med Flyttegodset sit og du ser Laesset traakke afsted med Konens Kommoder, Vadske- stole og Vugge, Sengklaer byltet sammen, den gamle Skrivepulten og Vaarkt0i og Filler og gamle Stole da Welde, da faar du m0de op paa Hj0rnet ligeoverfor Kirken og gj0re lang Naese til ham og st0de i Basun og raabe : Nu fik du nu for Kjaef ten din ! Far nu 241 til Bloksberg med Ungerne dine og den - - vanaerede Datter din! By-by! Welde havde glemt at r0ge. Han masrket, at han skjalv paa Haanden, da han famlet efter en Fyrstikke. Saa reiste han sig og stod en Stund stiv og ubevaegelig og stirrede paa den lille G10d i Cigaren. Saa gik han hen til Skrivebordet og satte sig tilrette og skrev nogle Linier paa et Stykke Papir, som han rev Toppen af. Han undertegnet blot "En Ven" og lagde saa en Tyve- dollarsedel ind i det og tog en Konvolut og skrev Mosevigs JSTavn og Adresse udenpaa. Det hele tog kun nogle faa 0ieblikke. Naar det blev bragt paa Post- huset ved Syvtiden, saa vilde Mosevig faa det med f0rste Post. Neppe var det gjort, f0r han tog sit almindelige Brevpapir og begyndte at skrive et laengere Brev. Hur- tigt for Pennen over Papiret og Linie efter Linie for- met sig med hans egne h0ie Bogstaver. Det var til Jack. Han bad ham komme tilbage. Han skulde tale med Ellen. Han skulde hjelpe ham med et lidet Laaa om n0dvendigt. Han skulde hjelpe til for om muligt at skaffe ham Plads. Vilde han vaere derude, saa skulde han hjelpe Ellen med Eeisepenge. Der var ingen Ende paa alt, han vilde gj0re. Saa foldet han sammen og skrev Adressen udenpaa og der laa begge Breve fasr- dige. Saa sank hans Hode ned paa de foldede Hsender paa Bordpladen. Han bad, at Hensigten med disse Breve maatte opnaaes. Saa reiste han sig, gjaespet og strakte sine maegtige Lemmer. Det begyndte at lysne ude. Han slog Gardinet tilside og saa Himmelen lue i Guld og R0dt. Det var vakkert. Det burde males. Nu skulde en Kop Kaffe ikke vaeret at foragte. _ 9.10 _ -V ii/i' SEXOGTYVENDE KAPITEL. Der var haendt Mosevig noget maerkeligt. Om For- middagen havde ban faat et paa Engelsk skrevet Brev med indlagt tyve Dollars. Brevskriveren gjorde ham opmserksom paa, at vilde han redde Kirke-Eiendommen, saa maatte han endnu samme Dag skynde sig afsted og betale Eenterne. Det traf ham som et Slag: Det var Gud Herren, som havde sendt ham dette. Han havde glemt bort Forfaldsdagen, som han pleiede. Forrige Gang havde Trusteerne maattet skrive paa i sidste 0ieblik. Han havde lovet, at han ikke skulde glemme det en anden Gang, og nu havde Gud mindet ham om det. Han regnet over : Med det som han havde i Menig- hedskassen vilde han faa nok. Hans Sjael fyldtes med Tak og Stolthed. Guds 0ie vaagede over ham og bans lille Menighed. Det var naer paa, at han skulde have meddelt sin Kone denne glaedelige Nyhed; men det rar nok ikke faldt i bans Lod at faa en Kone, som han kunde samtale med om vigtige aandelige Ting og For- retningsanliggender. Hvorofte havde han ikke baade i Sorg og Glaede savnet en Hustru, der var "spirituelt" anlagt og som han kunde havt Hygge af paa Taenke- kraftens Omraade; men det var nu engang Guds Vilje, at han skulde baere sit Kors alene. Han skyndte sig at komme afsted. Han maatte traeffe et Par af Trusteerne f0rst. Montro, hvem Brevet kom f ra ? Det var f ra Gud B0nh0relse. Han husket nu, at han ganske visst havde sukket til Gud, dengang da Brevet kom fra Banken at Eenterne skulde betales den tiende; men han var ikke aldeles sikker. 243 Han kilede af sted og fandt f0rst den ene og saa den anden Trustee. Han vilde vise dem Brevet. Det vilde virke til Irettesaettelse. De brydde sig ikke, de. Om han laa vaagen hele Natten og lig Jakob kjaempede i B0n for at redde Kirken, saa havde de travelt med sit Kj0bmandsskab. Men Mennesket er et R0r, - - intet at st0tte sig til. At stole paa Trusteer var at holde Kj0d for sin Arm. De h0rte begge angergivne paa ham, da han fortalte om sin Sjaelekamp og den mserke- lige Udfrielse. Saa skjaevede han afsted til Banken. Paa Veien kom han i Tanke om, at de tyve Dollars igrunden var hans private Eiendom. Brevet havde intet sagt om, hvad de sknlde bruges til; men han vilde bringe Offeret. Pastor Welde og Brooten havde not gjerne lukket Kirked0ren for ham. De havde Pengene og Magten og Haerskarerne paa sin Side ; men med ham stod Herren Zebaot. Bankchef Brooten blev tydelig overrasket men mod- tog Pengene med en forretningsmaessig Mine. Han be- sigtiget Tyvedollar-Sedelen ganske n0ie og mserket sig Numeret. Pastor Mosevig blev bed om 0rene. Kanske den var falsk. Nei Brooten glattet den ud og slaengte den hen i Seddelbunken med de 0vrige. Det kunde vaere vasrd at fortaelle ham, saa han forstod, hvem han havde at bestille med. "Den Sedelen fik jeg idag som Gave", sagde han. Brooten sknlde forstaa, at ogsaa Mosevig havde Venner. "Som Gave?" spurgte Bankchef en forbauset. "Som Gave, ja! Da jeg sknlde aabne min Post, saa finder jeg denne. En Ven skriver, at han ved, at jeg har en stor Udbetaling idag, og saa sender han da den som en liden Erkjendtlighed " 244 "Og gjorde Dem opmaerksom paa, at De maatte betale idag absolut idag?" "Ja." Pastor Mosevigs Hjerte bankede. Maaske det var Brooten selv, som havde sendt Pengene. "Det var en god og velkommen Hjelp", sagde han, "hvem nu end den gode Giver er." Der leiret sig et Udtryk af Snuhed om bans 0ine. "En Prest kan ofte have Venner, som han ikke ved om", sagde ban, "saadanne som af en eller anden Grund Forretningshensyn f. Eks. ikke kan tilh0re en liden og uanseelig Menig- hed ; men hvis Hjerte banker varmt for de Smaa i Ver- dens 0ine." "Ja vel, ja, kanske det, ja." Brooten vendte sig og gik ind i sit Privatkontor for at skjule sin Bevae- gelse taenkte Mosevig glad, medens en af Betjentene afskrev Bel0bet. Men inde paa sit Kontor blev Brooten siddende og tromme med Fingrene paa Skrivebordet. Dette gik over bans Forstand. Pengesedelen kjendte han igjen. Den havde Dagen f0r vaeret udbetalt Pastor Welde som en Del af bans L0n. Spillet Pastor Welde under Daekke med Mosevig eller var han bleven gal. Nei, - - det maatte vaere nogen anden, som havde faat fat paa den og sendt den. Han maatte gaa og finde ud angaaende dette. Pastor Welde blev overrasket ved at se Brooten komme om Eftermiddagen. Hans Bes0g havde vaeret sjeldne i det sidste. Brooten tog Plads og rykket sin Stol lige hen til Prestens og blev en Stund siddende og se paa ham idet han laenede sig forover og st0ttet h0ire Haand paa Kna3et mens ban fingrede ved Uhrkjeden med venstre Haand. Det var bans almindelige Stilling, naar 245 han vilde afgj0re vigtige Forretninger. Han fortaettet eig paa den Maade trak sig ligesom sammen for et Sprang med 0inene borende i Offeret. I saadanne 0ie- blikke fungerede hans Hjerne korrekt. Alt var ryddet tilside og han saa i lige Linie og tog aldrig Fell. "Jeg skulde like at vide, hvorledes Pastor Mosevig har faaet fat paa den Tyvedollaren, som du modtog af raig igaar", sagde han. "Har han stjaalet den eller har han faat den paa anden Maade. Hvem gav du den ud til ? Jeg er virkelig nysgjerrig efter at faa vide, hvera har vseret saa aedelmodig eller ford0mt idiotisk, at han har sendt ham Besked om, at jeg vilde foreclose Mort- gagen." Hans Fingre snoede Guldkjseden heftigt; men Stemmen var t0r og behersket. Pastor Welde blev helt bange. Han havde stor Respekt for Brooten som den meget aeldre Mand og hans Indflydelse og hans Eigdom saavelsom hans ube- stridelige Interesse for Kirken og Menigheden. Han blev en Stund siddende som en Skolegut, der er greben paa frisk Gjerning i en eller anden i Tankel0shed be- gaaet TJartighed. "Det var jeg, som gjorde ham opmaerksom paa det og sendte ham Pengene. Det var Theodora, som kom til at naevne det, og saa syntes jeg, at det kunde ikke vaere noget gait i at jeg gjorde det. Saameget burde da en Prest gj0re for en anden." "Men forstaar du da ikke, Welde, at denne Mosevig mi holder paa at 0delaegge baade dig og Menigheden med Kjaeften sin?" "Aa vi er vel ikke saa lette at 0delaegge", smilte Presten sagtmodigt. "Det skal sandelig ikke meget til for at 0delaegge 246 dig her nu ikke svaert meget, Far. Du hjelper til ganske bra selv ogsaa ganske bra, synes jeg." "Er ban saa'n en farlig Mand denne Mosevigen da ? Han synes virkelig at ha nok med sig selv. Kan ikke tro, at det kan vaere nogen Fare paafaerde med Meni mand, saa gik det bedre. Det var en begavet Xy- kommer, der tog hans Plads og saa gik det godt. Basementet fyldtes igjen og Pastor Welde tog sig ofte en Tur forbi Kirken, naar de ugentlige M0der holdtes. - Han gik sagte forbi paa den anden Side af Gaden. Hvor gjerne skulde han ikke gaat ind og sat sig: ved D0ren? Han taenkte paa alle de hyggelige Minder fra disse M0der. Han var en af de Ulykkelige, som ikke kan glemme sine Lyspunkter i Livet en af dem, som kan elske en lukket D0r, fordi den engang har vaeret ham aaben og en kold Arne, fordi den engang har varmet ham. OTTEOGTYVENDE KAPITEL. Det var Juleaf ten og ud paa Ef termiddagen. Pastor Welde sad fuldt paaklaedt paa sit Kontor og fors0gte at gj0re sig Eede for hvorfor han dog ikke havde reist til sit Hjem allerede igaaraftes, som Bestemmelsen var. Der stod hans Suitcase pakket. Peltsfrakken laa ur0rt over en Stolryg akkurat som J0rgine havde lagt den, f0r hun reiste. Skufferne var aflaaset, Kj0kken- d0ren staengt og Ilden slukket i Kaminen. Hvorfor sad han endnu her? Han burde vaeret hjemme nu ved disse Tider, hjemme hos Far og Mor. Han saa sig raad!0s omkring. Paa Vaeggen hang en Klokke og tikket og tikket med Knep saa staerke, at 261 det forvoldte ham en hel Pine. Den viste nu et Kvart over fire. Han maatte have sovet alligevel. Mindet om en lang og ond Nat steg frem for ham. Han husket nu, at han havde lagt paa Sofaen med Ansigtet begravet i en Pude, han husket, at han havde bedet, at han havde fors0gt at laese noget, at han havde vandret op og ned, op og ned, paa Gulvet i lange Timer og set paa Viserne paa Klokken, som naesten ikke flyttet sig. - Og taenkt og taenkt, viklet ind som i et Net, han ikke kunde komme ud af fortabt og raad!0s i et Virvar af smertelige og tunge Tanker. Han vendte sig halvt om i Stolen og saa sit eget Ansigt i Speilet og der gik et Eyk gjennem ham, da han saa sine blege og udtryksl0se Traek. Dette Skjaeg- get, han havde lagt sig til, gjorde ham da forfaerdelig gammel at se til, tsenkte han. Saa reiste han sig og strakte sine Lemmer. Nu vilde han gaa og bade sit Ansigt. Det vilde kanske hjelpe lidt, -- og saa vilde han finde sig lidt at spise. Det vilde ogsaa hjelpe. Han tog Jakke og Vest af og lavet sig til. I Bade- vaarelset fandt han alt rent og iorden. J0rgine var flink. Hver Kran skinnede, alt var pudset og blankt og Haand- klaederne laa, som de var kommet fra Vadsken zirlig sammenlagt. Hun satte sin Stolthed i dette, hun. Det i'orekom ham en Slags Br0de at s01e noget til her for hende. Hun havde jo forladt det i den Tro, at hun skulde finde alt blankt og ur0rt, naar hun kom tilbage. Saa gik han ud i Kj0kkenet, hvor han ligeledes fandt alt i uplettet Orden. Han gik varsomt og med en F01else af Frygt over Gulvet. Det var som en Overraskelse at se Vandet komme fossende, da han aabnet Kranen. Han vasdet et Lommet0rklsede og badet sit Ansigt med det. 262 Det gjorde godt. Ingen kunde sige noget paa det, naar han brugte bare sine egne Lommet0rklseder. Det kolde Vand var deiligt alligevel. Han kunde jo ikke reise som en Gria med S0vnen i 0inene. Han f jemet omhygge- ligt alle Tegn paa, at han havde vaeret ved Vandkranen og begyndte at kjaemme sit Haar. Det var svaert, hvor det begyndte at falde af. Det var slemt, Samfundet havde saamange fleinskallede Prester f0r til at lyse op paa Aarsm0derne. Han klasdte sig paa og gjorde sig faerdig. Der gik Tog Klokken seks og endmi et senere. Han fik se at komme afsted. Det var kj01igt og han begyndte at vandre op og ned paa Gulvet. Dette bragte frem for Tanken Erin- dringen ora mer end en ensom Nattevagt i det sidste. Men det var bedre nu. Han kunde tsenke roligere. Han kjendte ikke disse besynderlige ^ngstelser mere. Her inat havde han virkelig kommet paa den besynder- lige Ide, at Moren laa syg og paa sit sidste og at de ikke havde villet fortelle ham det. Da havde han skj0nnet, favor frygtelig ilde han havde handlet ved ikke at tage Aftentoget, som Hensigten havde vaeret. Han havde i Aanden set hendes blege Ansigt vendt mod D0ren: Kommer han ikke snart? Og han havde set sig selv komme en sort S10ife paa D0ren, Far paa Knae red Leiet og de andre omkring. 0, om Gud blot vilde spare hende endmi et D0gn. Saa havde han bedt og graedt og vaandet sig og sluttelig klaedt sig paa for For- middagstraenet og sat sig til at vente og saa sovnet fra det. Han maatte naesten le nu. Mor var jo ved udmaerket Helbred. Saa husket han ^Engstelser for Brand, for Indbrudstyve og endog Sp0gelser, som havde plaget ham og jaget S0vnen fra hans Leie. Det Tar nok Hvile, han traengte. Javisst Hvile, 263 - bare Hvile, tsenkte han, mens han rast!0s vandret frem og tilbage. Det var kanhsende bare en Indbildning det ogsaa, at Menigheden nu 0nsket at blive kvit ham. Den store Eedebonhed til at lade ham reise nu lige i H0itiden, naar enhver Prest ventes at vaere paa sin Plads, den kunde jo have andre Aarsager. Han mindedes det saa godt han havde vaeltet og agltet paa disse Ordene i flere D0gn nu, at han havde sagt, at det skulde vaere deiligt at komme hjem i Julen. Hermed havde han slet ikke ment, at han vilde forlade sine Pligter; men de havde 0ieblikkelig taget det alvor- ligt baade Bundegaard og de andre. Og saa havde de arrangeret med en Naboprest, som havde vaeret saa venlig at love at vikariere. Han havde gjort Indsigelser ; men han fandt, at det allerede var ordnet. Nu vidste han jo vel, at ogsaa han havde noget at sige her; men de vilde kanske tro, at det var Ofringen han var bange for at miste. Hvorfor skulde han nu tillaegge dem slige slette Motiver? Det kunde jo vaere, at de havde set, at han trsengte Hvile. Naar alt kom til alt, saa havde de vaeret saa snille og overbaerende. Lidet eller intet havde han kunnet gj0re. Lidet var der at pege paa og sige: Dette er gjort, siden Welde kom hid. Dette har han udrettet. Han havde gaat og puslet med sit han og ikke med deres. Gaat og rodet sig ind i baade det ene og det andet som for Eksempel den Jentehistorien. Det var bra, det gik, som det gik. Havde han ikke gaat her og plaget sig med denne Mosevigen og fors0mt sin egen Menigheds Interesser? Det var ikke til at r0gte Mosevig 264 og bans tanke!0se Batter, han var kaldet. Menigheden havde virkelig vaeret overbaerende med ham . "Come where my love lies dreaming - Dreaming the happy hours away ." Han tog sig sammen og bed sig i Laeberne. Gang paa Gang havde det hsendt i det senere, at endog meget alvorlige Tankeraekker blev afbrudt ved at han fandt sig nynnende paa en Sang eller at et uvedkommende Citat eller at andet Galimathias af noget Slags kilet sig ind. Noget holdt ligesom paa at gaa istykker for ham, - bare stykkevis kunde han tsenke, og der blev blanke Mellemrum Blanket!, blanketi, blank blank blank ! Der var det igjen. Hvad var nu dette for Nonsens ? Han dreiet sig resolut om og begyndte at tromme med den ene Fod paa Gulvet. Hans Virke havde vaeret som den Pastelskissen bans, - - mislykket. Saa havde han faat den Jenten paa som "braendende Skib". Men det daekket ikkc Feilene, Folk vilde ikke ha det, kunde ikke afhaen-. des. Folk opdaget, at det var Fusk. Nu var han alene og det begyndte at m0rknes mer og mer. I Krogene laa mange ^Engstelser og under- tiden for han sammen ved en eller anden Lyd, som han ikke kunde forklare sig. Hvem var Conrad Walther Welde ? Prest for Sions Menighed, virket i naesten to Aar og stelt sig slig, at han knapt vovet at reise hjem til Far sin. Det var ikke alene indeni ham, at noget holdt paa at gaa istykker men det var ogsaa omkring ham. 265 Det var H0itid og ban burde som Prest havt meget at varetage ; men nu havde ban intet at varetage udenom det at pr0ve at holde sig selv sammen, at komme til nogen Bestemmelse, noget Kesultat. Han havde en Menighed og netop nu havde den Brug for ham; men netop nu havde den heller ingen Brug for ham. Han havde laaset sig ud og staengt D0ren og N"0glen laa paa Indsiden. Derfor stod han nu udenfor. Braekke sig ind, det vilde han ikke. Men indenfor saa det ud til, at de klaret sig svaert godt uden ham. Der var ingen som keg ud efter ham, om han endnu stod paa Trappen. Det var hans Forhold til sin Menighed. I Tusm0rket fangede Prestens Blik den hvide Kristusfigur paa Maleriet. Den stod frem med en maerkelig Tydelighed i den svindende Dags Skumring den og intet andet. Hans Tanker flaksede mod den og kredset om den som trastte, vingeskudte Fugle, om der skulde vaere noget at fseste sig ved. Og fasstet sig gjorde de klynget sig fast. Han havde set saa mangt og saa meget paa dette Billede; men nu stod Jesus der alene og maatte staa alene. Va?k var alt det andet. Det var bare ham nu Laengere kom han ikke. Han vilde heller ikke laengere. Det var kun ham igjen af altsammen nu. Der var ikke mere ved den Sag. Eller -- rettede han -- saa uhyre meget var der ved den Sag. Theologi, Dogmatik, Samfund, Samfundsinteresser, Livsgjerning og Dit og Dat, han kunde nassten le. Det var bare en Kjendsgjerning at masrke sig og det var, at han ikke var alene, at de var to, at hans 266 Vei havde f0rt ham til Domhuset. Han havde havt de to Magter indeni sig. Det var Pilatus i ham, som altid holdt ham Menigheden og Samfundsinteresserne for 0ie og hvis afsagte Dom gik ham imod. At hans n0gne Sjsel stod ensom og baevende i de mange Anklager var Beviset paa, at Pilatus havde Retten paa sin Side. Men netop det Faktum, at han var kommet dertil, at han havde fundet Frelseren der f0r sig det var noget at holde sig i. Hans Fiasko som Prest og Menighedsfor- stander havde f0rt ham hid. Dette var et Holdepunkt. Og fordi der ikke var noget andet, saa traengtes heller ingen Forklaringer bare, at en forstod . Den, som havde naaet did, maatte have vandret Veien did. Der var altsaa en Sammenhaeng. - Den nagende F01else af at vsere uforstaaet, fornrettet og forladt af sine egne og dertil vaaben!0s - en aabenbar Failure set under den n0gterne Fornufts Synsvinkel. Han forstod det nu og forstod sig selv og skulde blire forstaaet. Ikke for at faa Hjelp . Han kunde nassten graede af Glaede ved Bevidst- heden om, at han ingen Hjelp traengte nu. Naar han bare slap at kastes om, naar han bare forstod Sam- menhaengen. Pastor Welde blev laenge staaende hensunken i Betragtningen af den enlige Skikkelse paa Maleriet og hans 0ine fyldtes med Taarer. Det var "Riget indeni Eder" i den h0iste Potens. Et uafhsengigt Rige, et ubegribeligt Rige, hvis Neder- lag er Seire, hvis masgtigste Representanter er de, som blir trampet ned, hvis kraftigste Lov er uvedtagen og 267 uskreven af Mennesket og hvis Vaeldige gaar med Stav og Krykke. Et Rige i hvilket de Elendiges Sukke er imperative Befalinger og et keiserligt Edikt Nul og Ingenting. Et Rige, som holder paa at erobre Verden ved ikke at bry sig et Smis om Verden, -- et Rige i hvilket man vinder det man taber og taber det man tror sig at have vundet. Det ufatteligste, staerkeste af alle Riger befaestet for evige Tider af en forladt Mand i det mest forladte 0ieblik i hans Liv, da han bukket under og endog troede, at Gud havde forladt ham. Intet havde han selv gjort for at komme did, Welde var saa nogenlunde viss paa, at han havde vaeret korrekt i sin Gjerning. Hans eget 0nske havde vaeret at se alle om sig og alle glade og saa var det kommet rlertil, at alle var borte og alle sure og at han pludselig var bleven alene. Det var uventet og d erf or saa smerte- Ugt. Men da det var paa det vserste, saa forstod han . "En maa lissom pulveriserast, f0r det blir no' heilt nt a en." Det gav et Saet i Welde. Denne Saetning h0rte han tydelig sagt i en velvillig slaebende Bondedialekt. Han vendte sig halvt om og saa mi, at det var bleven m0rkt. Han lyttet igjen. Stemmen havde lydt indeni ham. Den var saa inderlig velkjendt; men det tog Tid, f0r han husket den og da stod en af Farens gamle Menig- hedslemmer klart for ham. Han husket en gammei venlig Farmer fra sin Barndom en, der ofte kom til Prestegaarden. Faren havde sagt, at han var en hel Filosof men havde forresten havt Moro af hans Udtale af forskjellige Ord fra Bogsproget. Det havde vaeret en 268 Mand, som alt syntes at gaa gait for men som m0dte alle Traengsler med et resigneret Smil og vidste saa absolut bestemt, at alt var godt for noget. Nu stod han saa levende for Welde denne gamle f orlaengst afd0de Haedersmand. Pulveriseres f0r der kan bli noget helt af en. Han lo h0it. Det var noget saa rygges!0st modsigende, at han maatte le. "Ei, ei gamle Joas, kommer du paa Bes0g for at filosofere for mig nu, som du filosoferte for Far, da jeg var Smaagut. Ja, du var god du ! Gamle Joas med Skindbuksen og det vanskelige Bogsprog, ja, du var god !" Saa med engang for Welde sammen og f0rte llaanden til Panden. Haanden var kold. Han fr0s og her stod han og tullet og smaasnakket med sig selv. Dette gik jo ikke paa nogen Maade an. Han maatte ud og faa sig noget at spise og stelle sig istand for det sidste Tog. Han taendte Lys ordnede sine Pakkeneliker, saa de skulde vasre faerdige og str0g saa ud. NIOGTYVENDE KAPITEL. Det var livligt ude paa Gaden. Butikkerne var overfyldte og Juletrafikken var i fuld Gang. Vinduernc straalede og det glimrede af Stas indenfor. Folk havde det travelt. De kom ud med sine Pakker og m0dte andre, som bar Pakker, skyndte sig forbi hverandre og hastede afsted. Endog Arbeiderne bar Hatten paa Sned og r0gte Cigarer. Alle maatte have gjort god Handel; thi alle syntes tilfredse. 269 Det maatte vaere en stor Hygge saadan at have nogen at kj0be noget til. Han fik en uimodstaaelig Lyst til at handle. Det var jo sandt ! Han burde kj0be en Kasse Cigarer til Doktor Spohr. Da han stod i Cigar- butikken, saa husket han Brooten. Han maatte faa en til ham ogsaa. Paa et Kort skrev han et Jule0nske til hver og lagde ind med og beordret dem sendt naeste Morgen. Let om Hjertet stod han atter paa Gaden. Men oin en Stund husket han paa, at han ogsaa burde faa noget for Mrs. Ole Narvesen, som han havde vaeret saa grusk imod. Ja noget for Ole ogsaa. Saa var det Larsens, Thompsons, Storlis, Bundegaard og flere. Welde gik fra Butik til Butik og handlet og jo mere han kj0bte, desto gladere blev han. Paa hver Pakke skrev han Navn og Adresse samt et "Glaedelig Jul". Han fik mange Pakker at baere nu tiltrods for, at de, soin skulde til en Familie, blev pakket i en Bundt. Han var saa belaesset som nogen nu og taenkte han maatte have flere. Ingen havde slig stor Familie som han. Endog til gamle Joas kj0bte han Present Joas, som havde vseret d0d i et halvt Snes Aar men det husket han ikke. Derimod husket han Joas' hullede Vaatter, som han pleiet at Iffigge fra sig paa Ovnspladen i Preste- gaarden, - - Joas, som skulde "pulveriserast" f0r der kunde bli noget 'Tieilt a'n". Welde lo indvendig. Ja, den Joas, den Joas. Det var Saueskindsvaatter han skulde ha. De st0rste i hele Butikken. Der hang en N"aeve saa stor som en Skinke paa hver Side af Joas. Welde lo igjen. Ja den Joas ! Et Par Mennesker sagtnet sin Gang og saa for- bauset og flirende efter ham. Da forstod han, at han havde staat og snakket h0it med sig selv og r0mmede sig, 270 blev skamfuld og gik raskt afsted et Par Kvartaler inden han s0gte ind i en ny Butik. Det var, da han stod i Wilberg & Thompsons store Butik, at det kom for en Dag, at han ikke havde flere Penge. Men Betjenten kjendte ham og lovet at sende Regning. Welde var meget lei over at dette skulde hsende. Men medens han var skamfuld over det, saa gik han ind paa et andet Sted og valgte Varer og ledte forgjaeves efter Penge i sin tomme Pengepung. Men nu maatte han faa afleveret disse Pakkerne. f0r det blev forsent. Dagen havde vaeret graakold og nu hang der noget i Luften, som hverken vilde op eller ned: Det var hverken Regn eller Sne; det var noget midt imellem. Fortougene var klisne og klsebrige af en Blanding Smuds og halvt op!0st Is, der hverken vilde fryse eller smelte. Det var ikke lyst nok til at gaa trygt og ikke m0rkt nok til at mane til Forsigtighed, saa Folk gled og st0dte mod hinanden. De eletriske Lys var paa sine Pladse og Poster. De i Kontrakten med Byraadet fastslaaede Volts var der, som de skulde vsere, og Grafitspidser- nes G10d saa intens som nogensinde. Men Lysene kunde ikke komme til sin Ret og flimrede gulligt og mat uagtet der intet var at udsaette paa dem som Lys betragtet. En klam Taage havde saenket sig ned over Byen. Den havde ingen Retning, den var ikke i Bevsegelse, ingen kunde sige : her er den mindre end andre Steder. Den omsluttet, tilhyllet og sivet ind allevegne og fandt et Menneskes skjaelvende bare Hud gjennem Lag af Uldt0i og Flaneler. I det sparsomme Lys f ra et Butiks- vindu kunde man se den som Millioner Traade af 271 Isvand, fine som Silkeormens Spind og hvordan man vendte sig, saa stilet de mod ens Bringe. Folk kunde ikke komme frem som i klart Veir. Gjenstandene blev ubestemmelige og foranderlige. Ilusene kr0b sammen, Indgangene blev snevre, men de Fodgjaengere, man m0dte, dukket op som Kjaemper, man maatte se at komme afveien for. De, som var sikre paa sin Vei, slog Kraven op om 0rene og h0rte intet og saa intet. Ingen gik opret laengere. Ludende boret de sig frem med sine Pakker og sit Stel. En drukken Hand slabbet afsted med ujaevne Skridt, gled og balan- cerede mandet sig op og gik mod en Lygtepael, mandet sig atter igjen op og gik mod en Vaeg. Men nu var da Pastor Welde ogsaa faerdig med sine Indkj0b. Han kunde ikke baere stort mere og Lom- merne struttet ud storartet. ISTu saa ban ogsaa ud som en Familiemand med Bekymring og Belastning, taenkte han. Naar ban nu langet ud uden at se hverken tilh0ire eller tilvenstre, saa kunde ingen tro andet, end at han havde en vasldig stor Familie. Koner i Snesevis, B0rn i Hundredvis. Han maatte naesten le. En Sante Glaus, det er, hvad jeg er, tasnkte han videre. Det var rent forgalt med hvordan Skorstens- piberne var indrettet. Folk ventet ingenting fra oven, en vantro, prosaisk Verden, vi lever i. Han maatte betvinge sig for ikke at le h0it. An- strasngelsen 0get Hovedpinen, som havde plaget ham hele Aftenen. Der gik Kuldegysninger gjennem ham. Han vilde knappet Frakken til men havde Haenderne fulde. Saa begyndte han at snuble. Der var ikke For- 272 toug kengere. Han stirret ud og skj0nte ban var i Udkanten af Byen. Da tog han sig sammen og vendte om. Han var med et bleven alvorlig bange. Det var jo ikke bid han skulde. Saa gik han raskt til. Det var allerede sent og han havde flere Steder at gaa. Han gik og gik. Fantasien tog en anden Retning nu. Han saa for sig de glade Ansigter bos Narvesens og Larsens og de p'vrige, som han vilde bes0ge. Narvesens skulde han ha Moro med. Han skulde banke paa og saa gjemme sig og naar Ole stak Naesen ud, saa skulde han skraemme ham dygtig. Thompsons maatte tages paa en anden Maade en belt anden Maade og Bundegaard maatte "rimeligvis" tages paa en forskjellig Maade. Han fik begynde med at sige, at eftersom det "rimeligvis" var Juleaf ten o. s. v. Han lo ; men han havde f aaet Frost i sig og kjendte at Hagen skjalv, da han aabnet Munden. Da bed han Taenderne sammen. Her var et kjendt Hus. Det var jo her, at Thomp- sons boede. Han drog Kjendsel paa alt. Engang havde de boet i et ganske ringe Hus ; men det var laenge siden. Han f01te sig nsesten undselig ved Tanken paa, at de boede saa fint nu og var rent skamfuld over sine Gavers Tarvelighed. Han gik op Trappen og banket paa. En Pige lukket op. Nei, -- der boede ingen af det Navn her. D0ren lukkedes og han stod tilbage i den raa og kolde Natteluft. Da husket han med et, at det ikke var Thompsons men Bundegaards, som boede i det Hus. Han blev belt a3rgerlig paa sig selv. Det var Skam at ringe paa igjen. Efter en Betaenkning ringet han atter paa og Pigen lukket igjen op. "Jeg beder Dem mange Gange om Undskyldning," sagde han, "men det var ikke Thompsons men Bunde- 273 gaard, jeg s0gte, en besynderlig Forglemmelse af mig Even Bundegaard ?" Pigen rystet paa Hodet og kunde knapt holde et Smil tilbage: At saa fine Folk kunde bli slig paa en Juleaf ten. "De vil nok finde ham hvis De bare gaar, til De finder ham," sagde hun med paataget Alror og slog D0ren igjen med en Knisen. Pastor Welde fortsatte sin Gang. Han var ikke af de, som gav op rigtig fort. Han fors0gte flere andre Steder der var ingen, som kjendte de, som ban epurgte efter. Hvergang syntes han bestemt, at han kjendte Husene. Hang Hode vserket. Noget arbeidet og hamret inde i det. I ubarmhjertige St0d kom det og formet sig til Takten af f01gende Strof e : "Et Barn er f 0dt i Bethle- hem, i Bethlehem, i Bethlehem", han repeterede tiaf- ladelig disse Ord til Takten af de dumpe St0d, der f0rtes ligesom nedenfra opad, saa det sang i 0rene, mena han usikkert ravede videre langs de nu 0de Gader med sine Pakker. Han havde truffet en Fodgjaenger og spurgt efter Harrison Street. Vedkommende havde ikke h0rt det Navn f0r og raadet ham til at sp0rge en Politibetjent "T)e ved alting," havde han sagt. "They know everything," gjentog Welde atter og atter og da han omsider satte sig ned paa en Trappesten for at hvile, saa husket han, at det var Garfield Avenue, han skulde have spurgt efter. Nu vilde han holde sig i Ro til en Betjent kom. They know everything. Han fr0s og blev siddende. 274 TREDIVTE KAPITEL. Hos Ole Narvesen havde de feiret en rigtig hygge- lig Jul. Paa norsk Vis havde de havt sit Juletrse paa Juleaften. Klokken elleve havde B0rnene faat sine Pre- senter og de mindste laa nu og sov med sit nye Leget0i i Sengen hos sig. Nu havde de havt Kaffe sammen med Oles S0sterdatter, som var Tjenestepige og arbeidet hos en amerikansk Familie paa en anden Kant af Byen. Hun havde feiret Juleaftenen hos dem. Efter Kaffen var det N0dder. Det var rigtig storfint denne Jul. Endelig maatte S0sterdatteren gaa og Ole skulde f01ge hende. Efter endel Snak blev det bestemt, at Mrs. Xarvesen ogsaa skulde f01ge. Trset af alt Maset, troede hun det vilde kvikke op at komme ud og saa slaengte hun et Sjal over sig og blev med. Selma, den aeldste Datte- ren, skulde passe Huset. Og det greiet hun nok . S0sterdatteren var rigtig afleveret og Ole og Hustru var paa Veien hjem. Ole var i godt Hum0r. I Mund- vigen havde han en Cigar af et Slags, som Pastor Welde sp0gende havde kaldt "Flora de Loktibus Faertus" og Ole havde taget Konens Arm og de gik og smaapuffet hverandre og Ole ajerte endog lidt fuld i sit overstr0m- mende gode Lune og han likte at h0re Konen smaa- skjaende i et medgj0rligt Tonefald. Han fors0gte endog at spaende Ben for hende uforvarende naturligvis. Saa st0dte de paa en Mand som sad sammenhuket paa en Trappe ligeoverfor Pastor Weldes Bolig. De blev med engang alvorlige. Mrs. Narvesen vilde til at holde en Forelaesning om Drikken; men Ole vilde bort og ruske i Vedkommende for at faa ham op. Han tog i ham: 275 "What the dicken's the matter, partner, you're all right." "We will direct you, Mister. Where do you livef" faldt Mrs. Narvesen ind med sit bedste Engelsk. Den Tiltalte 10ftede Hodet langsomt og saa pa dem. "Det er Welde, Ole !" raabte Konen. Og Ole slap sit Tag. Et 0ieblik stod de stille uden at finde Ord. "Er De er De syg?" stammet endelig Ole frera. Pastor Welde fors0gte at sige noget; men det bier kun nogle uartikulerede Lyd han skjalv og Munden vilde ligesom ikke aabne sig. Han nikket kun med Hodet. De hjalp ham op. Han greb efter sine Pakker og f01te paa sine Lommer, der struttet ud og der gik et godt Smil over bans Ansigt, mens han skuttede paa sig, som han fr0s. De fulgte ham over Gaden og hjalp ham ind. De flk taendt Lys og gjort op lid. Saa bar det afsted med Ole efter Doktoren. Her var ingen Tid at spilde. Mrs. Narvesen blev tilbage og al Traethed var som str0get af hende. Hun stelte om Presten og hjalp ham at blive af- klaedt og fik ham tilsengs. Nu blev han varm. "Tak, Tak", sagde han mange Gange ; men han syntes ikke at kjende hende. Omsider kom Ole med Doktoren. Denne havde ikke vidst andet, end at Presten var reist 0stover. Han var helt forstyrret ved Tanken paa, at Welde var hjemme alene og syg. Han slog sig udenvidere til i Sygevaerelset. Mrs. Narvesen blev ogsaa tilbage og Ole maatte gaa hjem alene. Da han kom hjem fandt han Jentungen paa sin Post. Efterat have faat hende tilsengs sad han laenge 276 aiene mellem alle Resterne af Juleaftenens Herlighed og r0gte sine "Loktibus Faertussere" og han Ansigt, der ellers saa ud som det stadig lo, var meget alvorligt. "Det er Hjertet, det er Hjertet, som bar en Ska- vank," klaget Doktor Spohr, naar han kom hjem efter sine Sygebes0g. Det var Hjertet, som fik ham til at mistvivle. En Lungebeteendelse kunde man vel traekke en saa alkoholfri Krop igjennem ; men det var som sagt Hjertet, der svigtet. Pastor Weldes Seng var flyttet ind paa Kontoret, der var omdannet til Sygevserelse. J0rgine var kommet tilbage og en vellaert Sygepleierske havde af!0st Mrs. Narvesen, som trofast havde holdt ud de f0rste Dage. Hans Foneldre var underrettet orn Sygdommens alvor- lige Art og var ventende. Pastor Welde laa mest stille. Endog naar han fantaserede, saa talte han lavt. Han spurgte efter Gader, som ingen vidate og Navne, som ingen kjendte. Andre Tider vilde han op ; men naar man da sagde, at Doktoren havde sagt han sknlde ligge stille, saa faldt han gtraks tilf0ie. Det var ikke vanskeligt at passe ham, sagde Syge- pleiersken. Ude i Kj0kkenet stod J0rgine og havde det travelt med Bagning. Pastorens Mor skulde jo komme nu. Hun maatte r0re sammen en Cake eller to og s0rge for noget andet ogsaa. Sygepleiersken tog sin Eftermid- dagslur og J0rgine havde ladet D0rene staa aabne tvers igjennem, saa hun kunde h0re, om han forlangte noget. Hun var glad nu, fordi Pastoren var bedre. Han havde vseret red sig selv ogsaa i Eftermiddag. Hun 277 stod og taenkte paa, hvad han mente, da han havdc kaldt hende ind og bedt hende gj0re ham en Tjeneste. Der laa et Brev i blaa Konvolut med et fransk Frimaerke paa i Skuffen. Adressen stod i Hj0rnet paa Konvoluten. Hun skulde skrive til den Dame og sige, at han skulde komme. Hvad mente han nu med det? Lidt efter havde han kaldt paa hende igjen og sagt, at hun maatte skrive til Foraeldrene for ham og sige, at han skulde komme. Hvad kunde nu det betyde? Og saa det rareste af alt . Han havde pegt paa Maleriet, som hang lige over paa den anden Vseg og spurgt hende om hun saa den hvide Skikkelsen midt paa Maleriet. Det havde hun svaret Ja til. Hvad andet kunde hun svare, for den kunde da enhver se. "Hvad vilde du si, J0rgine," havde han sagt, "om clenne Skikkelsen snudde sig og saa paa dig?" "Det var vel bare Indbildning det/' havde hun sagt. Hvad andet kunde hun vel sige, for saadant maatte jo vaere Indbildning. "Han snudde sig og saa paa mig," havde Welde sagt, og han havde nikket med Hodet for naesten hvert Ord. Og det Ansigtet, det Ansigtet, -- Graaden tog gamle J0rgine. Hun maatte snu sig bort fra ^ggene, hun holdt paa at vispe. Han havde set, han havde set saa tykkelig paa hende - og endda var hu?i jo bare et Tyende i Huset. Hun reiste sig og skulde finde et Lomme- t0rklaede. Hendes gamle 0ine saa ikke laenger klart. 278 Saa med et standset him, der var noget nu h0rte hun Weldes Stemme : "Jeg kommer nu kommer jeg!" raabte han. J0rgine skyndte sig for at t0rke af sine Hsender og springe ind; men lige efter Ordene kom en Larm, som om noget tungt faldt. Da hun kom i D0ren laa Pastoren paa Knae foran Sofaen, som var flyttet for at give Plads for Sengen og nu stod lige under Maleriet. Sygepleiersken kom sam- tidig og begge tidsnok til at se Hodet, som var 10ftet mod Maleriet, falde f remover. De to Kvinder tog ham en i hver Arm; men han rar altfor tung for dem. Sygepleiersken f01te hans Puls og begyndte at tygge paa sin Underlaebe. Pastor Welde var ikke mere. ENOGTREDIVTE KAPITEL. Det var bestemt, at Pastor Weldes Lig skulde f0res til hans Hjem for at begraves der. I Sions Kirke var arrangeret for en storartet S0rgegudstjeneste. Under Koret stod nu den svaere sorte Kiste daekket med Blom- ster. PraBkestolen var draperet i Sort. Travle Kvinder havde vseret paafaerde hele Formiddagen og Mrs. Andrew Thompson og Mrs. Berven havde havt god Anledning til at demonstrere, hvad de kunde gj0re, naar de var enige. Aldrig havde man set noget yakrere, man mistet nsesten Pusten ved at se denne Rigdom af Deko- rationer, Palmer og Kranse. 279 Bankchef Brooten havde heller ikke havt Ro paa sig. Gang paa Gang havde han vseret over i Kirken for at hjelpe til. Han t0rret sin svedige Pande og roste Kvinderne og spurgte, om de ikke trsengte mere at dekorere med, saa skulde han skaffe det. Ordentligt dekoreret maatte det vsere; thi en af Samfundets Stortalere skulde praeke ved S0rgegudstje- nesten og hans Ry havde gaat foran ham. I Basementet holdt Sangkoret paa at 0ve sig paa "Sions Vaegter", som havde vaeret Weldes Yndlings- salme. N"ede i et Hus paa Vestsiden holdt en Kone paa at gj0re Skraedderkunster med et Par sorte Benklaeder og dampe de hlanke Knseer ud af dem. Hendes Mand, Pastor Mosevig, var indbudt at holde B0n ved Guds- tjenesten og hun dampede ihaerdigt i Bevidstheden om, at de vilde nok faa en B0n, som vilde gj0re hendes Mand og deres Samfund ^re. Alt imens taenkte hun ogsaa paa, hvor underligt det var, at en saa stor og staerk Mand kunde d0, og hvad Slags Prest de nu vilde faa i den Menighed. I Prestegaarden var det stille og der hang en sort S10ife paa D0ren. I K]0kkenet sad J0rgine og fortalte for tyvende Gang en liden fornem og sortklaedt aeldre Dame, hvorledes Welde havde vaeret forkj01et og hostet helt siden han ih0st paa en Fisketur var faldt i Elren. Hun undlod samvittighedsfuldt at fortaelle hvorledes det havde gaat til. Hun havde faat sine Instrukser fra ham selv desangaaende og hun kjendte et Tyendee Pligter. Men hun fortalte om alt andet og hendes Beretning kom st0dvis og hun graed meget. Endnu mere, da den 280 fine lille Dame gav sig til at tr0ste hende og bad hende f01ge med til deres Hjem. J0rgine havde tjent hos baade Pastor Wangel af Synoden og Nilsen af Forenede Kirke ; men det var saa rent forskjellig med Pastor Welde, det var saa mangt med ham, som var anderledes. Og de graed sammen de to, Fru Welde og den gamle Pige. Og mest, da him fortalte, hvad han havde sagt, da han var paa det sidste. Det var og det var de begge enige om naesten ikke muligt at teenke sig, at han var borte. Tide mellem de n0gne Trser gik en aeldre staselig Herre og sparket i det visne L0v. Det var Vinter og endda var det ikke Vinter. Det var hverken koldt eller yarmt, hverken Solskin eller Regn sligt Veir, som Folk d0r i. Han vilde vaere alene nu og vandret alene mellem de n0gne Traer. Tide paa Fortouget skyndte nogle Fod- gjaengere sig forbi og kastet et hurtigt Blik til Siden. "Det er Faren", sagde de. Men inde paa Kontoret gik en glatraget, bred- skuldret og tetbygget Hand optaget, som det syntes, af sine egne Tanker. Det var Samfundets bekjendte Stor- taler, der nu skulde praeke ved S0rgegudstjenesten. Munden var stor men fint tegnet, Hagen kraftig og Ansigtet udtryksfuldt. De markerede Traek blev mild- net af et Par venlige brune 0ine, der skj0d Glimt, naar han nu og da standset sin Gang paa Gulvet. Han var rank trods mange Aar og spadseret med en Holdning som en Officer. Nu og da vilde han etandse og slaa ud med en hvid, velformet Haand, naar han fik en god 281 Ide, eller han lod den fare op i det staalgraa Haar, naar ban f01te sig strandet. Han havde lovet sin gamle Ven Pastor Welde at tale ved denne Anledning og det gjaldt at gj0re det slig, saa det blev noget ud af det. Det var bans Vis, naar han talte, at vaelge sig et eller andet staerkt Punkt i sit Emne og saa kaste sig af al Magt mod dette, at forbigaa alt uvaesentligt og kon- centrere sin Styrke saavidt muligt paa et enkelt Punkt. Erfaringen havde laert ham, at paa det Vis kunde han rive Tilh0reme med, paa det Vis kunde han naa noget og naa frem med noget. Nu gik han og ledte efter noget fremtraedende, noget saerlig bem3erkelsesva3rdigt ved den Afd0de, soin han kunde f0re frem som en Fanfare. Han kjendte Kraf ten i sig til at f 0re noget sligt frem ; men han ledte forgjaeves efter en Kardinaldyd eller nogen bestemt staerkt udviklet prisvaerdig Egenskab. Den unge Mand havde vseret begavet, opdraget i et godt Hjem, ekeemplarisk i al sin Faerd, samvittigheds- fuld i Ud0velsen af sit Kald; men han fik et af de bedste Kald i Samfundet og ihvorvel han havde r0gtet sit Embede med Troskab, saa var der ikke egent- lig noget af st0rre Betydning ved bans Virke. Den velpleiede Haand fandt Vei i det staalgraa Haar og tog et fast Tag der: Det var Feilen med den yngre Generation; den satte sig ingen Maal, ingen bestemte Maal og sagde : Dette vil jeg og dette vil jeg. Det var dette, som havde udmaerket Pioneerpresterne. De var Kirkebyggere, Feltherrer, Erobrere. De gik ud paa Landvindinger, - de havde bestemte, konkrete Maal. 282 Det var Feilen med de Yngre: De satte sig ikke store Ma&l. Og ban fortsatte sin Gang, medens han forgjaeves s0gte ef ter et staerkt Punkt bag hvilket han kunde fylke sine Tanker og hvorf ra han kunde sende dera i et Chok udover Forsamlingen. Han standsede foran Maleriet og stod en Stund o^ betragtet den velkjendte Scene. Det slog ned i ham, at han, Kristus, som stod der paa Billedet, tydeligvis hellerikke havde sat sig et be- stemt, konkret Maal. En Stund stod han lidt perpleks og taenkte paa dette. Saa slog han ud med Haanden. Kristus var selv Maal. Naar han ikke stillet sig et bestemt Maal, saa yar det, fordi han selv var Maalet. Og Samfundets bekjendte Stortaler fortsatte sin rast!0se Vandring, famlende efter et eller andet staerkt- lysende Karaktertraek fra den Afd0de, som han kunde slvnge udover den store Forsamling som en Fanfare. 13 1 260