'^mW. 
 

 
 t^'C'---'. 
 
 r-f|' 
 
 
o I 
 
NORWEGIAN-DANISH 
 
 (Grammar and J^eader, 
 
 VOCABULARY; •■■•"• 
 
 DESIGNED 
 
 For American Students of the Norwegian- 
 Danish Language. 
 
 By rev. C. J. p. PETERSON, 
 
 K 
 Norwegian Lutheran Pastor In Chicago, Professor of Scandinavian Literature, 
 
 and Member of the Chicago Academy of Science. 
 
 THIRD EDITION. 
 
 CHICAGO: 
 S. C. GRIGGS AND COMPANY. 
 
 1885. 
 
V!"t-.r^d according to Act of Congress, in the year 1872, by 
 
 SAMUEL C. GRIGGS, 
 in the Office of the Librarian of Congress at Washington. 
 
 IN MEMORIAM 
 

 To 
 
 His Excellency, William H- S^^ard, 
 
 iSx^i^obernor anti late Secretary of State 
 (jf mniteti States. 
 
 Thanking you for your kind expressions in regard to my 
 native country. and recognizing your eminent services as a 
 Statesman, as well as your patronage of Literature and in- 
 timate KNOWLEDGE OF FOREIGN COUNTRIES, I HEREBY. WITH YOUR 
 permission, DEDICATE TO YOU THIS MY WORK, AND REMAIN, WITH 
 RESPECTFUL CONSIDERATION, YOUR OBEDIENT SERVANT, 
 
 C. J. P. PETERSON. 
 
 925156 
 
PREFACE 
 
 Foreign languages and their literatures are becoming, more and more, 
 objects of study among the American people. This is a natural conse- 
 quence of the travels of Americans in Europe and of the constantly 
 increasing intercourse between them and the many foreign immigrants 
 coming to this country. . 
 
 Among these, there are about 160,000 Norwegians and 40,000 Danes, 
 and the knowledge of their language may be of practical as well as 
 literary value to many Americans. 
 
 With the purpose of assisting them in acquiring this knowledge, I 
 have written this Grammar and Reader with a Vocabulary, and added 
 thereto Remarks on the history of the language and Notes on the authors 
 from whom selections have been made. The Grammar pre - supposes, 
 that its students know the various grammatical definitions, and it presents 
 to them, not a General Grammar of what is common to the languages, but 
 a Special Grammar of what is peculiar to the Norwegian - Danish lan- 
 guage. By the help of this book the students will find their way into 
 the literary treasures of those two nations, which, although not great in 
 numbers, have a great literature, and have, from the times of the Sagas 
 and the Scalds, produced men who have made their mark in the history 
 of the world, and have presented to it works of lasting value. 
 
 The Norwegians and Danes belonjr to the great Teutonic race ; but 
 as their history in ancient times was interwoven with that of the Anglo- 
 Saxons and the Normans, so their language is in many respects similar 
 to the English, of which, also, this Grammar and Reader will give 
 evidence. 
 
TABLE OF CONTENTS. 
 
 I. GRAMMAR, 11 
 
 Orthography, ----- 11 
 
 Etymology, ------ 13 
 
 Articles, ------ 13 
 
 Nouns, -------13 
 
 Adjectives, ------ 17 
 
 Numerals, - - - - - - 21 
 
 Pronouns, ------ 22 
 
 Verbs, 25 
 
 Adverbs, 36 
 
 Prepositions, - - - - - - 36 
 
 Conjunctions, ----- 37 
 
 Interjections, - - - - - - 37 
 
 Syntax, ------ 38 
 
 Remarks on Spelling, - - - 43 
 
 Idioms, - - - • - - - 44 
 Proverbs, - 52 
 
 II. READER, 54 
 
 1. HISTORICAL SKETCHES AND TALES: 
 
 1. Norway a Thousand Years Ago, - 54 
 
 2. The Kings of Norway. H. Wergeland^ 57 
 
CONTENTS. 
 
 3. Rollo of Normandy. S. Petersen, - - 62 
 
 4. The Discovery of Iceland. P. A. Munch, 63 
 
 5. The Discovery of America by the North- 
 
 men. jD. Schoyen, - - - 66 
 
 6. A Legend about St. Olaf. 8, Welhaven, 68 
 T. The Battle at Stanford Bridge. 
 
 S. Petersen, 71 
 
 8. The Song of Sinclair. K Storm, - - 73 
 
 9. The Union of Norway and Sweden, - 76 
 
 10. Tale-Tellers. J, Moe, - - - - 78 
 
 11. Old Mother Margrethe at the Gate of 
 
 Heaven. H. 0, Andersen, - - 79 
 
 12. Canute the Great. A> Oehlenschlceger, - 82 
 
 13. Navy Song. Joh, Evald, - - 85 
 
 14. Norwegian Flag Song. O. N. Schwach, 86 
 
 15. Patriotic Song. B, Bjdrnson, - - 87 
 
 2. BIOGRAPHICAL SKETCHES. 
 
 16. Commemoration of Luther. > ^ 
 
 N. F. S. Grundtvig, 89 
 
 17. King Christian IV. F. Hanfimerich, - 91 
 
 18. Thomas Kingo. M. HammericTi, - 92 
 
 19. Niels Juel, - - - - - - 95 
 
 20. Ludvig Holberg. 0. A. Tlwrtsen, - 96 
 
 21. Peter Tordenskjold, - - - - 100 
 
 22. Hans Egede, ----- 102 
 
 23. Bertel Thorvaldsen, - - - - 104 
 
 24. Adam Oehlenschlseger. M, Sammerwh, 106 
 
 25. Christopher Hansteen, - - - 109 
 
 26. Michael Sars, - - - - - 110 
 
CONTENTS. 
 
 3. SKETCHES FROM NATUKE. 
 
 27. The Waters of Norway. L. K. Daa, - 111 
 
 28. A Trip Across Norway. The Author^ 114 
 
 29. The Midnight Sun. (From Bayard Tay- 
 
 lor's ''Northern Travel,''^ - - 117 
 
 30. Herds of Reindeer in Finmarken. 
 
 N. V. Stochfieth, 119 
 
 31. Ascension of the " Horseman Mountain." 
 
 A. Vibe, 123 
 
 32. Reindeer-Hunting on the " High Moun- 
 
 tain." P. Asbjornsen, - - - 126 
 
 33. A Norwegian Patriotic Song. S, O.Wolff, 130 
 
 34. The Departure. A. Munch, - - 132 
 
 35. A Stranding on the Western Coast of 
 
 Jutland. S, S. Blicher, - - 133 
 
 III. VOCABULARY. _ - . . 137 
 
 IV. RemarltS 07i the History of the Norwegiaii- 
 
 Danish language. • - - - 192 
 
 V. Notes on the Authors from whom Selections 
 
 have been made* - - - 197-202 
 
GRAMMAR. 
 
 Grammar is divided into : 
 Orthography, which treats of Letters ; 
 Etymology, which treats of Words ; 
 Syntax, which treats of Sentences, 
 
 I. ORTHOGRAPHY. 
 
 The Norwegian - Danish language is written and 
 printed both in German and Roman characters. The 
 German characters are predominant, but the Roman 
 are becoming more and more general. 
 
 The Norwegian - Danish alphabet consists of 29 let- 
 ters, a Ust of which, both in Roman and German char- 
 acters, is here subjoined, together with their pronuncia- 
 tion, where this deviates from the English. 
 
 ROMAN. 
 
 GERMAN. 
 
 PRONUNCIATION. 
 
 A a 
 
 % 
 
 a 
 
 as a in hard. 
 
 B b 
 
 S3 
 
 b 
 
 
 C c 
 
 e 
 
 c 
 
 
 D d 
 
 S) 
 
 b 
 
 
 E e 
 
 @ 
 
 e 
 
 as ey in they. 
 
 F f 
 
 5 
 
 f 
 
 
12 
 
 OBTHOGRAPHY. 
 
 
 ROMAN. 
 
 GERMAN. 
 
 
 PRONUNCIATION. 
 
 G g 
 
 H ]i 
 
 
 
 as ^ey in good. 
 as Ao in haul. 
 
 I i 
 
 : y'^., i 
 
 
 £iS ee in TieecZ. 
 
 K 'k "' ' 
 
 .• '-^:. i■^ 
 
 
 as jod ovjae in job. 
 
 L 1 
 
 2 I 
 
 
 
 M m 
 
 Tl m 
 
 
 
 N n 
 
 9^ n 
 
 
 
 
 
 £) 
 
 
 as (? in oak. 
 
 P p 
 
 Q q 
 R r 
 
 O q 
 9t r 
 
 
 
 S s 
 
 © f g 
 
 
 
 T t 
 
 S t 
 
 
 
 U u 
 
 U u 
 
 
 as 00 in hood. 
 
 V V 
 W w 
 
 2B :;- 
 
 
 as ve?/. 
 
 as dohhelt vey. 
 
 X X 
 
 3e ^ 
 
 
 
 Y y 
 
 ?) i) 
 
 
 as the French 2* in 
 
 Z z 
 
 3 3 
 
 
 une. 
 
 M 80 
 
 5(S(K 
 
 
 as a in make. 
 
 
 
 £5 
 
 
 as w in 5wry. 
 
 Aa aa 
 
 5la aa S a 
 
 
 as oa in ahroad. 
 
 The letters Q and W are now rejected by some authors, \ 
 
 who for Q use K, and for W, V. The letter C, in the 
 words where it is pronounced like k, is now often com- 
 muted with the letter K. 
 
 eg is pronounced ei in jeg^ I. 
 
 Every Noun is written with a capital letter, as en 
 Mand^ a man, et Barn^ a child. 
 
ARTICLES. 13 
 
 II. ETYMOLOGY. 
 
 There are 10 classes of words in Norwegian -Danish, 
 namely : 1, Articles ; 2, Nouns ; 3, Adjectives ; 4, Num- 
 erals ; 5, Pronouns ; 6, Verbs ; 7, Adverbs ; 8, Preposi- 
 tions ; 9, Conjunctions and 10, Interjections. 
 
 1. AETICLES. 
 
 The articles are : 1, The indefinite, and 2, The definite. 
 
 1. The indefinite is en^ et ; en is used in the com- 
 mon gender, et in the neuter gender, as en Mand, a man ; 
 en Kvinde, a woman; et Barn, a child ; et Rige, a state. 
 
 2. The definite is added as an affix to the noun, but 
 placed before the adjective as a separate word. 
 
 As an affix it is -en or -n in the common gender, -et 
 or -t in the neuter, and -ne or -ene in the plural of both 
 genders ; as : Mand-en^ Kvinde-n, Barn-et^ Rige-t^ Kvin- 
 der-ne^ Mcend-ene. Before the adjective it is : den^ 
 delude; as: den gode Mand, det gode Barn, df^ smaa 
 Riger. 
 
 2. NomsTS. 
 
 1. Gender (Kjon). There are two genders, viz: 
 the common gender (including the Masculine and the 
 Feminine), and the neuter. The gender is partly deter- 
 mined by the meaning of the word (the natural gender), 
 partly by the ending (the grammatical gender). 
 
 § 1. Of the common gender are the names of persons^ 
 animals^ plants and trees^ portions of land and water (as: 
 Mark^ field; Elv^ river), winds^ the weather^ celestial 
 hodieSy seasons, months, dags, diseases, coins. But to 
 
14 ETYMOLOGY. 
 
 this rule there are several exceptions, which can only 
 be learned by use ; as : et Folk^ people ; et Mandfolk, 
 male person ; et Menneske, man ; et Barn, child ; et Lam, 
 lamb ; et Kid, kid ; et Fol, foal ; et Straa, straw ; et Tree, 
 tree ; et Fjeld, mountain ; et Yand, lake. 
 
 Of the common gender are also derivative nouns, end- 
 ing in: e (as: Plage, plague; Varme, warmth), d, de, 
 t, St, ste, (as: Byrd, birth; Byrde, burden ; Rift, rift; 
 Blomst, flower; Tjeneste, service), ^r, 672, (as: Leder, 
 guide ; Syngen, singing), else, sel, (as: Begravelse, bur- 
 ial; Trivsel, thriving), ing, ske, dom, hed, (as: Van- 
 dring, walk ; Voedske, liquid ; Visdom, wisdom ; Godhed, 
 goodness). 
 
 But also to this rule there are various exceptions, 
 as: et Mode, meeting ; et Morke, darkness; et Hjorne, 
 corner ; et Ansigt, face ; et Voerelse, room ; et Fcengsel, 
 prison. 
 
 § 2. Neuters dijYe the Yi2ime^ oi countries, cities, places, 
 letters, metals. 
 
 Of the neuter gender are also 1, monosyllables form- 
 ed of Infinitives without any additional termination, as : 
 et Spring, a jump ; et Fold, fall ; et Hop, hop ; et Hyl, 
 yell; 2, derivative nouns, ending in ri (as: Slaveri, 
 slavery), ende (as: Anliggende, business), domme (as: 
 Herredomme, dominion), maal (as: Sporgsmaal, ques- 
 tion), and also in skab, when it signifies relationship (as: 
 Venskah, friendship.) 
 
 § 3. Compound nouns take generally the gender of 
 the last part, as: en Landmand Qet Land — en Mand). 
 
 § 4. The following nouns change their gender ac- 
 cording to their signification : 
 
NOUNS. 
 
 15 
 
 en Ark, an ark. 
 en Bid, a morsel. 
 en Brud, a bride. 
 en Brug, a custom. 
 en Buk, a he -goat. 
 en Fro, a frog. 
 
 et Ark, a sheet of paper. 
 
 et Bid, a bite. 
 
 et Brud, a breach. 
 
 et Brug, a trade. 
 
 et Buk, a bow. 
 
 et Fro, a seed. 
 
 en Folge, a consequence, et Folge, a retinue. 
 en Lem, a trapdoor, shutter. ^^ Lem, a limb. 
 
 en Lod, a lot. 
 en Raad, a counsellor 
 en Segl, a sickle. 
 en Skrift, a writing. 
 en Snert, a lash. 
 en Stift, a nail, pin. 
 en Tryk, a print. 
 €n Traek, a draught, 
 ^w Vserge, a guardian 
 en Vserk, a pain. 
 
 et Lod, half an ounce. 
 
 et Raad, an advice. 
 
 et Segl, a seal. 
 
 ei Skrift, a literary work. 
 
 et Snert, a stroke of a whip . 
 
 et Stift, a diocese. 
 
 et Tryk, a pressure. 
 
 et Trsek, a trait. 
 
 et Vserge, a weapon. 
 
 et Vserk, a work. 
 § 5. Nouns are sometimes inflected to denote gender. 
 By adding inde^ esse and ske to the Masculine the cor- 
 responding Feminine is formed ; as : Bisp^ bishop, Bisp- 
 inde ; Baron^ Baronesse ; Marketenter^ sutler, Marketen- 
 terske, sutler - woman. 
 
 2. Declension. The noun has two forms (casus) 
 in each number; one for the Possessive (Genitive), and 
 one for all the other relations (the Nominative and the 
 Objective). In the Possessive, singular and plural, all 
 nouns add an s without the apostrophe, as used in the 
 English language, as: Kvinde^ Kvinde-s; Kvinder, 
 Kvinder^s, 
 
16 ETYMOLOGY. 
 
 § 6. The nouns form their plural in four different 
 ways : 
 
 The first class, containing all nouns ending in a short 
 unaccented e, adds an r in the plural, as Rige^ Rige-r. 
 
 The second adds an ^ in the plural, as Fisk^ FisJc-e. 
 
 The third adds er in the plural, as Blomst, Blomst - er. 
 
 Tp.e fourth is alike in both numbers, as Ord, word ; 
 Ord, words. 
 
 § 7. Of nouns belonging to the first class, Oie, eye, 
 has in the plural Oine^ and Bonde, peasant, changes the 
 vowel in the plural : Bonder. 
 
 § 8. Of nouns belonging to the second class, some 
 dissyllables in el, en, and er, drop the e in the plural, 
 as Engel, Engl-e, Finger, Fingr-e. (But derivatives in 
 er keep their e, as Fisher, Fisker-e^. Besides dropping 
 the e, some dissyllables in er also change their vowel in 
 the plural, as : Fader, Foedr -e; Moder, Modr ~e ; Broder, 
 Brodr-e; Batter, (in the old language i>o^er) Dotr-e, 
 
 § 9. Of nouns belonging to the third class dissyl- 
 lables in el, drop the e in the plural, as: Kedel (or 
 Kjedel},hettle,Kedl-er; Titel, title, Titl-er; and many 
 monosyllables change their vowel in the plural, as : 
 And, duck, ^End-er. Raa, yard, Rce-er. 
 
 Bod, fine, Bod-er. Rod, root, Rodd-er. 
 
 Bog, book, Bog-er. Stad, city. Steed -er, 
 
 Fod, foot, Fodd-er.* Stand, estate, Stcend-er, 
 
 Haand, hand, Hcend-er. Stang, perch, Stceng-er, 
 Ko,(iQi^,Kd-er,(Q>YKjd-er^,Taa, toe, Ta^-er. 
 Klo, claw, Klo-er. Tand, tooth, Toend-er, 
 
 Kraft, strength, Krceft-er, Tang, tongs, Tceng-er. 
 
 JSat, night, JSoett - er, * Fod a.?, a measure is unchangeable in the plural. 
 
NOUNS. 17 
 
 To the third class belong specially most of i\\Q foreign 
 nouns, as: Melodi, Melodi-er ; Figur^ Figur-er; Nation^ 
 Nation - er ; tSubstantiv, tSuhstantiv - er ; Student^ Student- 
 er; G-eneral, Creneral-er. 
 
 § 10. Some monosyllables, belonging to the fourth 
 class, change their vowel in the plural, as Mand, Mcend; 
 Barn, Born; Graas, goose, Gees (or Gjoes). 
 
 § 11. With reference to the second and third class 
 it may be remarked, that some nouns, having a short 
 vowel, followed by a single consonant, double the final 
 consonant in the plural, as Bom, judgment, Bomm -e; 
 Hat, hat, Hatt-e; Nar, fool, Narr-e; Stok, stick, 
 Stokk -e; Voeg, wall, Voegg -e ; Bred, border, Bredd - er ; 
 Bon, prayer, Bonn-er; Hal, hall, Hall-er; Kop, cup, 
 Kopp-er; Lem, limb, Lemm-er; Nod, nut, Nodd-er ; 
 Ret, dish, Rett-er; Skal, shell, Skall-er; Son, son, 
 Sonn - er ; Ven, friend, Venn -er. 
 
 § 12. Some nouns which change their gender ac- 
 cording to their signification (see § 4), also change 
 their plural according to the same ; as : en Buk, pi. 
 Bukk-e; et Buk, pi. Buk; en Fro, pi. Fro-er; et Fro, 
 pi. Fro, Other nouns have the same gender, but dif- 
 ferent forms in plural with different meaning ; as : Skat, 
 pi. Skatt-e, treasures, and Skatt-er, taxes. 
 
 3. ADJECTIVES. 
 
 1. Gender. The neuter gender of the adjectives 
 is formed by adding a i to the common gender, as god, 
 good, godt. 
 
18 ETYMOLOGY. 
 
 § 13. The following adjectives, terminating in n^ 
 drop the w, when adding t to the neuter, as : Uden, little, 
 lidet; megen^ much, meget ; nogen^ some, noget ; anden^ 
 other, andet ; hvilken, which, hvilket; en, one, et; min, 
 my, mit; din, thy, dit; sin, his, sit; egen, own, eget. 
 (Irregular are : mangen, lasmj, mangt; ingen, none, in- 
 tet). Likewise the past participles terminating in en, 
 drop the n before the t, as : skreven, written, skrevet. 
 
 § 14. Some adjectives are not inflected in gender, 
 viz: 1, those terminating in t? with a vowel before it, 
 as : glad, glad ; 2, those terminating in t, es, e, o, u and 
 7/, as : let, light ; foelles, common ; ringe, slight ; tro, true ; 
 uhlu, shameless; sky, shy. (Exception makes ny, new, 
 nyt). 
 
 2. Declension. The plural is formed by adding 
 an e to the singular, as god, gode, en god Mand, gode 
 Moend. 
 
 With reference to the plural of the adjectives, we 
 observe that: 1, some double the final consonant, those 
 namely that are in the same condition as the nouns 
 spoken of in § 11, as: let, light, lett-e; tyk, thick, 
 tykk-e; 2, the dissyllables terminating in el, en, er drop 
 the e, like the nouns spoken of in § 8, as: gammel, old, 
 gaml-e; doven, lazy, dovn-e; fager, idih,fagr-e ; 3, those 
 terminating in unaccented et change this termination in 
 ede, as: stribet, striped, strihede, but in accented et no 
 change takes place, as: violet, violet, violette ; honet, 
 honest, honette ; 4, the plural of liden or lille is smaa, 
 as : et lidet Barn, smaa Born. 
 
ADJECTIVES. 19 
 
 § 15. The addition of t in neuter and e in plural 
 refers only to the indefinite form of the adjective. The 
 definite form always terminates in e and does not change 
 according to gender or number, as : den gode Mand^ det 
 gode Barn, de gode Born. 
 
 3. Comparison. The positive degree is the adjec- 
 tive itself. The comparative degree is expressed by ad- 
 ding ere or re to the positive, as: glad^ glad -ere; ringe^ 
 ringe - re ; the superlative degree by adding est or st to the 
 positive, as: glad-est^ ringe -st. 
 
 § 16. The adjectives ending in eZ, en^ er drop the ^, 
 as: oedel^ noble, cedl-ere, cedl-est. 
 
 The monosyllables double their final consonant after 
 a short vowel, as: trgg^ sure, trggg-ere, trygg-est. 
 
 Some adjectives change their vowel in the Compara- 
 tive and the Superlative as : 
 
 rOSITIVE. COMPARATIVE. SUPERLATIVE. 
 
 lang^ long, loengere^ Icengst. 
 
 ung, young, yngre, yngsU 
 
 stor, great, storre^ storst. 
 
 faa^ few, foerre^ fcerrest^ 
 
 § 17. Some adjectives derive their Comparative and 
 Superlative from other words than the Positive, as: 
 
 POSITIVE. COMPARATIVE. SUPERLATIVE. 
 
 god^ good, hedre^ hedst, 
 
 ond^ bad, vcerre^ voerst. 
 
 gammel^ old, celdre, celdst, 
 
 liden, lille, little, small, mindre^ mindst. 
 
20 
 
 ETYMOLOGY. 
 
 
 POSITIVE. 
 
 COMPARATIVE, 
 
 SUPERLATIVE. 
 
 mange^ many, 
 
 flere. 
 
 flest. 
 
 meget^ much, 
 
 mere^ 
 
 mest. 
 
 noer^ near, 
 
 ncermere^ 
 
 ncermest, or nosrest. 
 
 Some adjectives, derived from Adverbs of Place, are 
 defective in the Positive, as : 
 
 COMPARATIVE. SUPERLATIVE. 
 
 nedre^ nether, nederst. 
 
 ovre^ upper, overst. 
 
 ydre^ outer. yderst. 
 
 indrey inner, inderst. 
 
 midtre, amid, midterst. 
 
 hagre^ ^a^erst, hindermost. 
 
 Superlatives used exclusively as such are : forst, from 
 for, before ; f arrest, from foran, in front ; sidst, from 
 siden, afterwards ; ypperst, from oppe, above ; mellemst, 
 from mellem, between; eneste, from ene, alone. 
 
 The superlative degree is sometimes intensified by the 
 addition of aller, as : allerforst, the very first. 
 
 § 18. Some adjectives form the Comparative by plac- 
 ing mere, more, before the Positive, and the Superlative 
 by placing mest, most. Such are either participial, or 
 derivatives terminating in sk, es, et, en, and some in d, 
 as: elskende, loving, mere, mest elskende; hunden, bound, 
 mere, mest hunden; krigersk, warlike, mere, mest kri- 
 gersk; udvortes, external, mere, mest udvortes; hakket, 
 hilly; ulden, woollen ;/rema/iec?, strange. 
 
 A comparison of diminution is expressed by placing 
 mindre, less, and mindst, least, before the Positive, as: 
 hvid, white, mindre, mindst hvid. 
 
NUMERALS. 21 
 
 4. NUMERALS. 
 
 The numerals are Cardinals and Ordinals. 
 
 The names of the cardinals are : 
 een, ------ 1 sytten^ ----- 17 
 
 to^ - - - - - - 2 atten^ ______ 18 
 
 tre, ------ 3 nitten, _____ 19 
 
 fire, - - - - - 4 tyve, ----- - 20 
 
 fern, ______ 5 eenogtyve, - - - - 21 
 
 sex, ____--_6 toogtyve, etc., - - - 22 
 
 8yv, ------ 7 tredive, ----- 30 
 
 otte, ------ S fyrretive ot firti, - - 40 
 
 ni, __-__- 9 femtiovhalvtresindstyve, BO 
 ti, ------ - 10 sexti or tresindstyve, - 60 
 
 ellevc, ----- 11 sy^^z or halvfirsindstyve, 70 
 
 ^(?Zv, _ _ - - - - 12 otteti OT firsindstyve, - 80 
 
 tretten, _ _ - - - 13 n{ttioThalvfemsindstyve,90 
 fjorten, - _ - - - 14 hundrede^ - - _ - 100 
 femten, ----- 15 tusende, - - - - 1000 
 
 sexten, ------ 16 
 
 /S'm^s is an old word signifying Gangs, times, as: 
 tresindstyve, three times twenty. 
 
 § 19. The cardinals to (2) and tre (3) are also called 
 tvende, trends. 
 
 The fractions are thus expressed: i, sn halv ; li, 
 halvandsn ; 2|, halvtrsdie, to og en halv; 3^, halvfjsrde, 
 tre og sn halv; i, en Trediedel; |, ^o Trediedsle; |, ^re 
 jP/'er6?ec?e?e. 
 
 § 20. The ordinals are formed from the cardinals 
 by adding de, or ^e, or nde, or encZe. Irregular are den 
 forste, the first, den anden, the second, cZew tredie, the 
 third, denfjerde, the fourth, c?en sjstts, the sixth. 
 
"L'-A 
 
 ETYMOLOGY. 
 
 The names 
 
 of the ordinaL 
 
 3 are : 
 
 denforste^ - 
 
   - the 1st. 
 
 denfemtende, - the 15th, 
 
 anden^ 
 
 = - 2d. 
 
 sextende, - 16th. 
 
 tredie^ - 
 
 3d. 
 
 syttende, - 17th. 
 
 fjerdp,, - 
 
 - - 4th. 
 
 attends, - - 18th. 
 
 femte^ 
 
 5th. 
 
 nittende, - 19th. 
 
 sjette, - 
 
 ' - ' 6th. 
 
 tyvende, - - 20th. 
 
 syvende^ 
 
 7th. 
 
 enogtyvende, etc. 21st. 
 
 ottende, 
 
 -- - 8th. 
 
 tredivte, - 30th. 
 
 niende, •=• 
 
 9th. 
 
 fyrretivende, 40th. 
 
 tiende, - 
 
 - = 10th. 
 
 femtiende or Tialv- 
 
 ellevte, - 
 
 11th. 
 
 tresindstyvende, 50th. 
 
 tolvte^ - 
 
 - - 12th. 
 
 sextiende or tre- 
 
 trettende, 
 
 13th. 
 
 sindstyvende, 60th. 
 
 fjortende, 
 
 - - 14th. 
 
 and so on. 
 
 5. PEONOUNS. 
 
 The pronouns are divided into the following six 
 classes: 1, the personal, 2, the possessive, 3, the dem- 
 onstrative, 4, the relative, 5, the interrogative, 6, the 
 indefinite. 
 
 1. The PERSONAL pronouns are thus declined : 
 
 1st Person. 
 
 SINGULAR, PLURAL. 
 
 Nominative : Jey, I. vi, we. 
 
 Possessive: (min'), (mine). (yor), (ours). 
 
 Objective : mig, me. os, us. 
 2d Person. 
 
 SINGULAR. PLURAL. 
 
 Nominative : Du, thou. i, you or ye. 
 
 Possessive: (din}, (thine). Uders, jours. 
 
 Objective: Dig, thee, Uder, (Jer},you, 
 
PEONOUNS. 23 
 
 3d Person. 
 
 SINGULAR. PLURAL, 
 
 Nom, : han, he ; hun, she ; den, det, it. de, they. 
 Poss. : hans, his; hendes, hers ; dens, dets, its. deres, theirs. 
 Obj.: ham,}nm.;hende, hev; den, det, it. dem, them, 
 (^sig'), (sig'), (sig}, (sig}. 
 
 The possessive pronouns mm, din and vor supply the 
 Possessive case of Jeg, Du and Vi, 
 
 Instead of i>i*and Dig is often used De, Dem, (you). 
 It is always written with a capital letter and construed 
 with the Singular of the verb, as : Svorledes lever De, 
 how do you do ? 
 
 § 21. Sig, (himself, herself, itself, themselves) is 
 always BEFLECTIVE, as: han slog sig, he hurt himself; 
 de klcede sig, they dress themselves. tSelv, self, is used 
 to make the pronoun more emphatic, as : Jeg Jiar selv 
 seet det, I have seen it myself, ffinanden, each other, 
 hverandre, one another, are used eeciprocally, as: 
 de elsJce hinanden, they love each other ; de advare hver- 
 andre, they warn one another. 
 
 2. The POSSESSIVE pronouns are adjectives and 
 may be considered as making up for the defective Pos- 
 sessive (Genitive) of the personal pronouns. 
 
 Singular. Plural. 
 
 COM. GENDER. NEUTER. 
 
 1st person, min, vor. mit, vort. mine, vore. 
 
 2d person, din, jer. dit, jert. dine, jere. 
 
 3d person, sin. sit. , sine. 
 
 Vor smdjer are used with respect to things belonging 
 to two or more persons. 
 
de 
 
 disse 
 
 hine 
 
 deres 
 
 disses 
 
 hines 
 
 dem 
 
 disse 
 
 hine 
 
 24 ETYMOLOGY. 
 
 3. The DEMONSTRAVIVE pronouns are: den^ this; 
 denne, this; hin, that. They are thus declined: 
 
 Singular, 
 
 COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT. 
 
 Nominative: den, det, denne, dette, hin, hint. 
 Possessive : dens, dets, dennes, dettes, (hins) (hints) 
 
 Plural. 
 
 Nominative : 
 Possessive : 
 Objective : 
 
 Among the demonstrative pronouns are also counted : 
 samme, the same ; saadan, slig, such an one ; and hegge, 
 both. 
 
 4. The RELATIVE pronouns are: som^ der^ hvo or 
 hvem, who ; hvilken, which ; hvad^ what. Som and der 
 are used for both genders and both numbers. 
 
 Hvo^ hvem is only used with respect to persons, hvad 
 with respect to things. 
 
 The possessive case for all relative pronouns is hvis. 
 The neuter of hvilken is hvilhet ; the plural, hvilke. 
 
 5. The INTERROGATIVE pronouns are : hvo or hvem^ 
 hvad, hvilken. Hvis is the only possessive case. 
 
 6. The INDEFINITE pronouns are: 
 
 COM. GEND. NEUTER. PLURAL. 
 
 Man, one, they, (only as Subject) 
 
 Un, one M 
 
 Al, all Alt Alle 
 

 
 VEBBS. 
 
 
 25 
 
 COM. GEND. 
 
 
 
 NEUTER. 
 
 PLURAL. 
 
 Somme^ some 
 
 
 
 
 Somme 
 
 Mange ^ many 
 
 
 
 Mangt 
 
 Mange 
 
 Nog en ^ some, 
 
 somebody 
 
 
 Noget 
 
 Nogle 
 
 Ingen^ no, nol 
 
 3ody 
 
 
 Intet 
 
 Ingen 
 
 Anden^ other. 
 
 , somebody 
 
 else 
 
 Andet 
 
 Andre 
 
 Hver, Enhver, every, every one, each Hvert, Ethvert 
 Hvemsomhelsty whosoever Hvadsomhelst^ whatsoever 
 
 Hvilkensomhelst, whichsoever Hvilketsomhelst Hvilkesomhelst 
 
 Dei and der^ not accented, are used as indefinite pro- 
 nouns, as : det regner^ it rains ; der siges, it is said. 
 
 6. VEEBS. 
 
 The verbs have two voices, an active and a passive. 
 The latter is formed by adding § to the Infinitive - Pres- 
 ent of the active. 
 
 The active verbs are either transitive or intransitive, 
 
 § 22. To the transitive verbs belong the reflective^ 
 which are followed by the objective cases of the subject 
 pronoun, as : jeg gloeder mig, I rejoice. 
 
 To the intransitive verbs belong the reciprocal, as: 
 De kappes, they emulate. 
 
 Deponent verbs are those, which, with a passive form, 
 have an active signification, as: atfcerdes, to travel; at 
 lykkes, to succeed. 
 
 § 23. The verbs have /owr wo6?gs; 
 The Infinitive, at leve, to live, 
 the Indicative, jeg lever, I live, 
 the Imperative, lev, live, 
 the Optative, Conjunctive, or Subjunctive, Kongen level 
 
 long live the King! 
 
 The last mode is becoming obsolete. 
 
26 ETY3I0L0GY. 
 
 § 24. The Indicative has three tenses : The Present, 
 the Past, the Future. 
 
 The Present ; Jeg eisker, I love. 
 
 The Past may be : 
 
 the Imperfect (Past T.) : j'eg elskede, I loved. 
 
 the Perfect (Pres. Perf. T.) -.jeg har elskei, I have loved. 
 
 the Pluperf. (Past Perf. T.) : jeg havde elsket, I had loved. 
 
 The Future may be : 
 
 1st Future, (Fut. T.) : jeg skal {vil) elske, I shall love, 
 
 2d Future : (Fut. Perf. T.) : jeg skal {vil) have elskef, I shall have loved. 
 oxyjegfaaer elsket. 
 
 ^\q 'persons are usually distinguished by the pro- 
 nouns, not by pecuhar terminations. However in the 
 Pres, Ind, Act., and to some extent in the past tense, 
 there are separate forms for the Singular and Plural, as : 
 Jeg elske-r, I love, vi elshe, we love; Jeg tog, 1 took, vi 
 tog-e, we took. 
 
 § 25. The optative and the imperative modes have 
 only the present tense, as : han elsJce, may he love ; 
 elsk, love. 
 
 The Present is often used for the Future, as : jeg 
 reiser snart udenlands, I shall soon go abroad. 
 
 § 26. Onlv the present and past tenses are formed 
 from the root of the verb, the other tenses by the use 
 of auxiliary verbs. \ The most important of these are have, 
 have; vcere^he; skuUe^^hall; ville, will; faae, get; blive, 
 become or be. y Have and vcere serve to form the Pres- 
 ent Perfect and Past Perfect; the first is used with the 
 active verbs and some intransitive verbs ; the last with 
 the passive and some intransitive verbs. 
 
 Skulle and ville serve to form the future tenses. 
 
CONJUGATIONS. 
 
 27 
 
 Faae^ united to the past participle, is equivalent to 
 the English shall have, as : naar jeg faaer skrevet, when 
 I shall have written. 
 
 Blive is often used to form the passive, as : han bliver 
 elsket, or h^an elskes, he is loved. 
 
 § 27. The participles are two, as in other languages, 
 a present participle and a past participle. 
 
 The Conjugations. — The verbs may be divided into 
 two orders or conjugations, the weak (regular), and the 
 strong (irregular). 
 
 § 28. Verbs of the weak conjugation form the Past 
 Tense of the Indicative Active by adding ede, or te to 
 the root, and the Past Participle by adding et or ty as : 
 elsk, elsk-ede, elsk-et; tcenk, think, tcenk-te, tcenk-t. 
 
 Some of the verbs, which in the Past Tense add te, 
 also change the vowel in the root, as: hringe, to bring, 
 hragte. 
 
 § 29. 
 to love. 
 
 The weak conjugation of the verb, at elske, 
 
 
 The active voice 
 
 • 
 
 
 Indicative. 
 
 
 
 SINGULAR. 
 
 PLURAL. 
 
 Present : 
 
 Jeg- elskcTy 
 
 vi elske. 
 
 Past: 
 
 jeg elskede, 
 
 vi elskede. 
 
 Present Perfect: 
 
 Jeg har elsket. 
 
 vi have elsket. 
 
 Past Perfect : 
 
 jeg havde elsket. 
 
 vi havde elsket. 
 
 Future : 
 
 jeg skal {vil) elske, 
 
 vi skulle {ville) elske. 
 
 Future Perfect : 
 
 jeg skal {vil) have elsket, 
 
 vi skulle {ville) have e^itet. 
 
 
 or, faaer elsket, 
 
 ox,faae elsket. 
 
28 ETYMOLOGY. 
 
 Imperative. 
 
 eUk^ plur. elsher. 
 
 Optative. 
 
 Du^ han elske. 
 
 Infinitives. 
 
 At eUke^ at have elsket^ at skulle {yille) elske., at skulle 
 
 (ville^ have elsket, oifaae elsket. 
 
 Participles. 
 Present : eUkende^ loving. Past : elsket^ loved. 
 
 The passive voice. 
 Indicative. 
 
 SINGULAR. PLURAL. 
 
 Present : jeg elskesy or bliver elsket, vi elskes, or blive elskede. 
 
 Past : jeg elskedes, or blev elsket, vi elskedes, or bleve elskede. 
 
 Pres.Perf : y<?^ er elsket, or er bleven elsket, vi ere elskede, or ere blevne elskede. 
 
 YzsXVoxi: jeg var elsket, or var bleven vi vare elskede, or vare blevne 
 
 elsket, elskede. 
 
 Future : jeg skal {vil) elskes, or skal vi skulle {ville) elskes, or skulle 
 
 {vil) blive elsket, {ville) blive elskede. 
 
 Fut. Ferfijeg skal (vil) vcere elsket, or vi skulle (ville) vcere elskede, or 
 
 skal {vil) vcere bleven elsket, skulle {ville)V(Bre blevne elskede. 
 
 Infinitives. 
 
 At elskes^ to be loved; at have voire elsket^ or at vcere 
 bleven elsket., to have been loved; at ville elskes^ to be 
 about to be loved ; at skulle vcere bleven elsket, to have 
 been about to be loved. 
 
 Participle. 
 Elsket, plur. elskede. 
 
WEAK CONJUOATTON. 
 
 29 
 
 § 30. Most of the Verbs of the weak conjugation 
 form the past tense by addmg ede to the root. The 
 verbs which in the past tense add te and in the past 
 participle add t to the root, are those whose roots ter- 
 minate in a single consonant, or in mm^ II, Id, Is, nd, 
 ng, nk. They are comprehended in the following list: 
 
 INFINITIVE (theme). 
 
 PAST TENSE. 
 
 PAST PART. 
 
 hlode, bleed, 
 
 hlodte^ 
 
 hlodt. 
 
 hruge, use, 
 
 hrugte, 
 
 hrugt. 
 
 brcende, burn, 
 
 brcendte, 
 
 brcendt. 
 
 dele, divide, 
 
 delte, 
 
 delt. 
 
 drcebe, kill, 
 
 drcebte. 
 
 droebt. 
 
 fore, carry. 
 
 forte. 
 
 fort. 
 
 gjemme, lay by, 
 
 gjemtcj 
 
 gjemt. 
 
 glemme, forget, 
 
 glemte. 
 
 glemt. 
 
 hilse, greet. 
 
 hilste. 
 
 Jiiht. 
 
 hcenge, hang. 
 
 hcengte^ 
 
 hcengt. 
 
 Mre, hear. 
 
 horte. 
 
 hort. 
 
 kalde, call. 
 
 kaldte. 
 
 kaldt. 
 
 kjende, know. 
 
 kjendte. 
 
 kjendt. 
 
 kjore, drive. 
 
 kjorte. 
 
 kjort. 
 
 lede, seek. 
 
 ledte. 
 
 ledt. 
 
 lege, play. 
 
 legte. 
 
 legt, (legef) 
 
 Icere, teach ov learn, 
 
 Icerte, 
 
 Icert. 
 
 Icese, read. 
 
 Iceste, 
 
 Icest. 
 
 maale, measure. 
 
 maalte, 
 
 maalt. 
 
 maatte (be obliged), 
 
 
 
 Pres. maa, must. 
 
 maatte, 
 
 maattet. 
 
 mode, meet. 
 
 modte. 
 
 modt. 
 
 node, constrain, oblige 
 
 , nodte. 
 
 nodt. 
 
 pine, torture, 
 
 pinte. 
 
 pint 
 
30 
 
 ETYMOLOGY. 
 
 INFINITIVE (theme). PAST TENSE. 
 
 prise ^ praise, priste, 
 
 raabe, cry, call, raabte^ 
 
 reise^ journey or raise, reiste, 
 sende, send, sendte, 
 
 sJcahe, create, skahte^ 
 
 skille, separate, sJcilte, 
 
 sJc7/lde ^owe^ be indebted, skyldte^ 
 taale^ bear with, taalte, 
 
 tabe^ lose, tahte, 
 
 tale, speak, talte, 
 
 tjene, serve, tjente, 
 
 trcenge, want, trcengte, 
 
 tcende, light, tcendte, 
 
 twnke, think, tcenkte, 
 
 vise, show, viste, 
 
 voxe, grow, voxte, 
 
 § 31. The following verbs of 
 in the past tense not only add te 
 the vowel in the root, (usually ce 
 
 INFINITIVE. 
 
 PAST TENSE. 
 
 hringe, bring, hragte, 
 hurde, Pres. hor, ought, hurde, 
 
 dolge, conceal, dulgte, 
 
 folge, follow, fulgte, 
 
 gjore, do, gjorde, 
 
 kunne, Pres, kan, can, kunde, 
 
 kvcele, suffocate, kvalte, 
 
 Icegge, lay, lagde, 
 
 rcekke, reach, hand, rakte, 
 
 sige, say, sagde, 
 
 PAST PART. 
 
 prist. 
 
 raabt. 
 
 reist. 
 
 sendt. 
 
 skabt. 
 
 skilt. 
 
 skyldt. 
 
 taalt. 
 
 tabt. 
 
 talt. 
 
 tjent. 
 
 trcengt. 
 
 tcendt. 
 
 tcenkt. 
 
 vist, 
 
 voxet. 
 the weak conjugation, 
 or de but also change 
 to a and o to u) : 
 
 PAST PART. 
 
 hragt, 
 burdet. 
 dulgt. 
 fulgt. 
 gjort, 
 kunnet. 
 kvalt. 
 lagt. 
 rakt. 
 sagt. 
 
STROKG CONJUGATION. 
 
 31 
 
 INFINITIVE. 
 
 PAST TENSE. 
 
 PAST PART. 
 
 skuUe, Pres. skal, shall, 
 
 , skulde, 
 
 skullet. 
 
 sporge, ask, 
 
 spurgte. 
 
 spurgt. 
 
 strceJcke, stretch, 
 
 strakte. 
 
 strakt. 
 
 scelge, sell, 
 
 solgte, 
 
 solgt. 
 
 trcede^ tread, step. 
 
 traadte. 
 
 traadt. 
 
 turde^ dare, Pres. tor^ 
 
 turde, 
 
 turdet. 
 
 tcelle, count, 
 
 talte. 
 
 talt. 
 
 vide, know, Pres. veed. 
 
 vidste^ 
 
 vidst. 
 
 vceJcJce, awake, 
 
 vaJcte or vcehhede. 
 
 vaktoTvcekket. 
 
 vcelge, choose, elect. 
 
 valgU^ 
 
 valgt. 
 
 § 32. The strong conj ctgation. — Verbs of the 
 strong conjugation are always monosyllabic in the past 
 tense and usually change the radical vowel, as : finde, 
 ^nd, fandt ; sgnge, sing, sang. 
 
 Some verbs of this conjugation, especially those which 
 have a long vowel in the root, add an e in the Plural of 
 the past tense, as : tage, take, Jeg tog, I took, vi toge, 
 we took. 
 
 The past participle sometimes forms the common 
 gender in -n, the neuter in -t and the Plural in -7ie, but 
 then only when the verb is conjugated with the aux- 
 iliary verb at vcere, to be, as : f unden, fundet, f undue, as : 
 Manden erfunden, the man is found , Barnet erfundet, 
 the child is found ; Manden og Barnet ere fundne^ the 
 man and the child are found. 
 
 Some verbs of this conjugation have the same vowel 
 in the past participle as in the Present Indicative, as : 
 sidde, sit, sad, siddet; some others the same as in the 
 past tense, as: drive, drive, drev, dreven; and some 
 
32 
 
 ETYMOLOGY. 
 
 quite a different vowel, as : hinde^ bind, handt, hunden. 
 Some few do not change the radical vowel at all, as : 
 komme^ come, kom^ kommen. 
 
 § 33. Verbs of this conjugation are divided into six 
 classes, according to the six different vowels in their 
 past tense, viz : a, aa, e, ^, o, o. 
 
 1st Class has a in the past tense : 
 
 INFINITIVE. 
 
 bede, beg, 
 
 PAST TENSE. 
 
 badie). 
 
 PAST PART. 
 
 bedet. 
 
 binde^ bind, 
 
 bandt. 
 
 bunden, -et, -ne. 
 
 briste, burst. 
 
 brastf 
 
 brusten, -et, -ne. 
 
 brcekke, break. 
 
 brak. 
 
 brukken, -et, -ne. 
 
 bcere^ carry. 
 
 bar, 
 
 baaren, -et, -ne. 
 
 drikke^ drink. 
 
 drak. 
 
 drukken, -et, -ne. 
 
 falde, fall. 
 
 faldt, 
 
 falden, -et, -ne. 
 
 finde^ find, 
 
 fandty 
 
 funden, -et, -ne. 
 
 gide^ may. 
 
 gad. 
 
 gidet. 
 
 give, give. 
 
 gav, 
 
 given, -et, -ne. 
 
 gjcelde, to go for. 
 
 
 
 to be worth. 
 
 gjaldt, 
 
 gjceldt. 
 
 grcede, weep, 
 
 greed, 
 
 groedt. 
 
 hjelpe, assist. 
 
 hjalp. 
 
 hjulpen, -et, -ne. 
 
 hcenge, hang. 
 
 Jiang, 
 
 hcengt. 
 
 klinge, sound, 
 
 klang. 
 
 klinget. 
 
 knoekke, crack, 
 
 knak. 
 
 knoekket, -ede. 
 
 kvcede, sing, 
 
 kvad{e). 
 
 kvoedet, -ede. 
 
 rinde, run. 
 
 randt, 
 
 runden, -et, -ne. 
 
 sidde, sit. 
 
 sad. 
 
 siddet. 
 
 skcere, (skjcere}, cut 
 
 , skar(^e). 
 
 skaaren, -et, -ne. 
 
 slippe, let go, escape 
 
 , slap. 
 
 sluppen, -et, -ne. 
 
 spinde, spin. 
 
 spandt. 
 
 spunden, -et, -ne. 
 
STKONG CONJUGATION. 
 
 33 
 
 INFINITIVE. 
 
 PAST TENSE. 
 
 PAST PART. 
 
 springe^ spring, 
 
 sprang, 
 
 sprungen, -et, -ne, 
 
 sprceklce^ burst, 
 
 sprak. 
 
 sprukJiSn, -et, -ne, 
 
 stihke^ sting, pierce, 
 
 stak. 
 
 stukken, -et, -ne. 
 
 stjcele^ steal, 
 
 stjal, 
 
 stjaalen, -et, -ne. 
 
 svinde, vanish. 
 
 svandt, 
 
 svunden, -et, -ne. 
 
 S7/nge, sing, 
 
 sang. 
 
 sungen, -et, -ne. 
 
 82/nJce, sink. 
 
 sank, 
 
 sunken, -et, -ne. 
 
 tie, be silent. 
 
 taug. 
 
 tiet. 
 
 trceffe, hit. 
 
 traf. 
 
 truffen, -et, -ne. 
 
 tvinde, twine. 
 
 tvandt. 
 
 tvunden, -et, -ne. 
 
 tvinge, force, 
 
 tvang. 
 
 tvungen, -et, -ne. 
 
 vinde, win. 
 
 vandt. 
 
 vunden, -et, -ne. 
 
 vcere, be, Pres. er, is 
 
 , var, 
 
 vceret. 
 
 2d Class has aa in the past tense : 
 ligge, lie, laa, ligget. 
 
 se^ see, saa, seet, -de. 
 
 cede, eat, aad, cedt, -e. 
 
 2>d Class has e in 
 
 the past tense : 
 
 
 hide, bite. 
 
 bedCe}, 
 
 bidt, -e. 
 
 hlive, become, be. 
 
 hlev(^e~). 
 
 dleven, -et, -ne. 
 
 drive, drive, urge. 
 
 drev(e), 
 
 dreven, -et, -ne. 
 
 glide, glide. 
 
 gled(e), 
 
 gleden, -et, -ne. 
 
 gnide, rub, 
 
 gned^e'). 
 
 gneden, -et, -ne, 
 
 grihe, grasp. 
 
 greb(e}. 
 
 greben, -et, -ne. 
 
 hedde, be called. 
 
 hed. 
 
 hedt. 
 
 knihe, pinch. 
 
 kneb(e). 
 
 kneben, -et, -ne. 
 
 lide, suffer. 
 
 ledie^. 
 
 lidt, -e. 
 
 pibe, whistle, 
 3 
 
 peb(e). 
 
 peben, -et, -ne. 
 
M 
 
 ETYMOLOGY. 
 
 
 INFINITIVE. 
 
 PAST TENSE. 
 
 PAST PART. 
 
 ride, ride, 
 
 red^e). 
 
 reden^ -et, -ne. 
 
 rive, tear, 
 
 rev{e'). 
 
 reven, -et, -ne. 
 
 sJcride, proceed, 
 
 skredQe), 
 
 sJcreden, -et, -ne. 
 
 shrige, scream, 
 
 skreg{e). 
 
 sJcregen, -et, -ne. 
 
 sJcrive, write. 
 
 skrev{e). 
 
 shreven, -et, -ne. 
 
 slihe, grind, 
 
 sleh(e). 
 
 slehen, -et, -ne. 
 
 slide, toil, wear, 
 
 sled{e). 
 
 slidt, -e. 
 
 snige, sneak. 
 
 sneg{e). 
 
 snegen, -et, -ne. 
 
 stige, ascend. 
 
 steg{e). 
 
 stegen, -et, -ne. 
 
 stride, strive. 
 
 stred{e). 
 
 stridt, -e. 
 
 svide, singe, 
 
 sved(e). 
 
 sveden, -et, -ne. 
 
 svige, defraud. 
 
 sveg(^e). 
 
 svegen, -et, -ne. 
 
 trine, step. 
 
 tren(e~). 
 
 trinet. 
 
 vige, yield. 
 
 veg{e). 
 
 vegen, -et, -ne. 
 
 vride, wring. 
 
 vred{e). 
 
 vreden, -et, -ne. 
 
 4ith Class has i in the past tense : 
 faae, receive, fik, faaet. 
 
 gaa, go, gik, gaaet, -ede. 
 
 5th Class has o in the past tense : 
 
 drage, draw, 
 
 drogue). 
 
 drag en, -et, -ne. 
 
 fare, rush, start. 
 
 foer. 
 
 far en, -et, -ne. 
 
 holde, hold, 
 
 holdt, 
 
 holdt, -e. 
 
 jage, hunt, 
 
 JogCe}, 
 
 jagen, -et, -ne. 
 
 Icomme, come. 
 
 kom, 
 
 kommen, -et, -ne 
 
 lade, let, 
 
 lodie). 
 
 ladet. 
 
 le, laugh. 
 
 lo. 
 
 leet. 
 
 slaa, beat. 
 
 slogQe'), 
 
 slaaet, -ede. 
 
 sove, sleep. 
 
 80V, 
 
 sovet. 
 
STEONG CONJUGATIOiST. 
 
 35 
 
 INFINITR'E. 
 
 PAST TENSE. 
 
 PAST PART. 
 
 staa^ stand, 
 
 8tod(^e)^ 
 
 staaet, -ede. 
 
 svcerge^ swear. 
 
 svor(^e), 
 
 svoren, -et, -ne. 
 
 tage^ take, 
 
 tog(e), 
 
 tagen, -et, -ne. 
 
 Qth Class has o in the past tense 
 
 
 hryde^ break, 
 
 brdd(e}, 
 
 brudt, -e. 
 
 hyde^ offer, 
 
 bodQe'), 
 
 buden, -et, -ne. 
 
 flyde^ flow, 
 
 flod^e). 
 
 flydt, -e. 
 
 flyve, fly, 
 
 floi. 
 
 floien, -et, -ne. 
 
 fnyse, chafe, 
 
 fnos, 
 
 fnyst. 
 
 fryse, feel cold. 
 
 fros(e'), 
 
 frosen, -et, -ne. 
 
 fyge, drift. 
 
 fogie). 
 
 foget. 
 
 gyde^ pour out, 
 
 godie). 
 
 gydt, -e. 
 
 gyse^ shudder. 
 
 gos or gyste. 
 
 gyst. 
 
 Myve^ climb, 
 
 kldv{e). 
 
 Movet, -ede. 
 
 J^ryhe^ creep, 
 
 Aro5(e), 
 
 kroben, -et, -ne. 
 
 lyde^ sound, 
 
 lodCe}, 
 
 lydt. 
 
 lyve^ lie. 
 
 lot, 
 
 loiet. 
 
 nyde^ enjoy. 
 
 no die) ^ 
 
 nydt, -e. 
 
 nyse^ sneeze, 
 
 no's, 
 
 nyst. 
 
 ryge^ smoke, 
 
 rogCe}, 
 
 roget. 
 
 snyde^ cheat, snuff. 
 
 snod, 
 
 snydt. 
 
 stryge^ iron, stroke. 
 
 strog, 
 
 strogen, -et, -ne. 
 
 § 34. Some verbs are weak as transitives and strong 
 as intransitives, as : at brcekke, to break ; jeg brcekker, 
 brcekkede, har brcekket min Spaserestok (cane). Here the 
 verb is transitive and weak, but when I say : Min Spad- 
 serestok brak, or, er brukken, the verb is intransitive and 
 
 strong. 
 
^6 ETYMOLOGY. 
 
 § 35. The following sentences may serve to indicate 
 some peculiarities of the Norwegian - Danish construc- 
 tion: 
 
 tTeg vil til at shrive^ I am going to write. 
 
 Jeg vilde til at shrive^ I was going to write. 
 
 Jeg skriver iJcke, I do not write. 
 
 Skriv dog endelig, Do write. 
 
 Jeg er fair dig med at shrive, I have done writing. 
 § 36. The impersonal verbs take det or der before 
 the verb, as JDet regner, it rains; der er, there is. 
 
 Several impersonal verbs can be used personally, as : 
 Detfryser, it freezes j/e^ fryser, I feel cold. 
 
 7. ADVERBS. 
 
 Some adverbs are susceptible of comparison, namely 
 those which are derived from the neuter of the adjec- 
 tives, and some that terminate in e, as: hoit, highly, 
 hoiere, hoiest or hoist, ofte, often, oftere, oftest. Some ad- 
 verbs derive their comparatives and superlatives from 
 other words than the positive (vide § 17), as: ilde, badly, 
 voerre, voerst; vel, well, bedre, hedst; gjerne, willingly, 
 hellere, heist. 
 
 8. PEEPOSITIONS. 
 
 Some prepositions when compounded with verbs, can 
 only be used as a prefix thereto, as: an -mode, to ask; 
 some others may be used either as prefixes, compounded 
 with the verb, or separately after it, as: fra-falde, to 
 give up, ox falde fra. 
 
CONJUNCTIONS. 37 
 
 When the preposition for is prefixed to a verb, an e 
 is added to it, as: fore-give^ to allege, fore-komme^ to 
 prevent. 
 
 9. CONJUNCTIONS. 
 
 Some conjunctions are also used as adverbs and pre- 
 positions, as : for. 1. Jeg liar ikke seet ham for (adverb), 
 I have not seen him before ; 2. For Sgndjloden, (pre- 
 position), before the deluge; 3. Han kom for man ven- 
 tede ham (conjunction), he came before he was expected. 
 
 10. INTERJECTIONS. 
 
 Expressions of wonder are : ih ! ha ! ho ! of pain : au ! 
 of grief: ak! o! of contempt :/«/ / of calling: hei! of 
 joy: heisa/ 
 
38 SYNTAX. 
 
 III. SYNTAX. 
 
 1. THE CONSTRUCTION OF SENTENCES. 
 
 § 37. The word on which the emphasis is laid, is 
 generally the first in the sentence, as: Aldrig skal jeg 
 glemme Dig^ I shall never forget you. N^ste Uge he- 
 gynder han^ he commences next week. 
 
 § 38. The Possessive is placed before the thing or 
 person possessed, as: Faderens Hus^ the house of the 
 father. Sometimes the Possessive is expressed by 
 means of prepositions, either by a/", or by til^ as : Son 
 af Kongen^ Soster til Manden. 
 
 § 39. The Subject of a sentence is generally placed 
 hefore the Predicate, but sometimes it is placed after 
 it, or in compound tenses after the auxiliary verb, 
 namely : 
 
 a. — When the subordinate sentence precedes the 
 principal, as : Ba Morgenen gryede^ eeiste han, when 
 the morning dawned, he departed. Da Klokken slog 12, 
 HAVDE HAN udaandet^ when the clock struck 12, he had 
 expired. 
 
 h. — When the sentence is interrogative or optative, 
 indicating some doubt or condition, as : Naar reiser de 
 til Europa? when will you go to Europe? Vidste jeg 
 det, VILDE JEG vcere tilfreds, if I knew it, I should be 
 contented. 
 
 c, — After the unaccented particle der, as : der gih en 
 Breng forhi, a boy passed by. 
 
OF THE ADJECTIVES. 39 
 
 OF THE ADJECTIVES. 
 
 § 40. Some adjectives take nouns or pronouns as a 
 supplement, which is sometimes put in the objective 
 case, sometimes connected by the preposition /or, while 
 the English in such connection use the preposition to^ as : 
 Det er hehageligt FOR ham^ or det er ham hehageligt^ it 
 is agreeable to liim. 
 
 Such is the case with the following adjectives : 
 hehagelig^ pleasant, agree- mulig^ possible, 
 
 able, naturlig^ natural, 
 
 hekjendt^ known, wy, new, 
 
 besvosrlig, cumbrous, bur- ngttig, profitable, useful, 
 
 densome, troublesome, nodvendig, necessary, 
 
 importunate, passende, appropriate, suit- 
 
 eiendommelig^ peculiar, able, 
 
 proper, skadelig^ detrimental, ob- 
 
 fordelagtig^ advantageous, noxious, injurious. 
 fordcervelig^ pernicious, tjenlig^ expedient, service- 
 forhadt^ hateful, odious, able, 
 
 gavnlig^ beneficial, unyttig^ useless, 
 
 indlysende^ obvious, velkommen, welcome, 
 
 kjcer^ dear, vcesentlig, material. 
 
 § 41, Other adjectives take nouns or pronouns after 
 them, connected by the preposition imod, where the 
 English use the preposition to^ as: venlig imod ham^ 
 affable to him. 
 
 Such is the case with the following : 
 artig^ courteous, hillig^ equitable. 
 
 harmJijertig^ charitable, faUh^ false. 
 
 merciful, fiendtlig^ hostile, inimical, 
 
40 
 
 SYNTAX. 
 
 forekommende,comi^lsiisiint, overbcerende^ indulgent. 
 forrmdersk^ treacherous, retfmrdig^ just, 
 
 gavmild^ liberal, 
 gjenstridig^ refractory, 
 god^ kind, 
 grov^ rude, 
 
 gunstig^ favorable, propi- 
 tious, 
 haardnakJcet, obstinate, 
 hoflig, polite, civil, 
 kold^ cold, 
 
 li/dig, dutiful, obedient, 
 mistroisk^ mistrustful. 
 
 streng, severe, 
 taknemmelig, thankful, 
 iro, faithful, loyal, 
 uharmhjertig, merciless, 
 ufolsom^ insensible. 
 ulgdig, disobedient, 
 utro, unfaithful, 
 uvenlig^ unkind, disobUging, 
 
 ungracious. 
 venlig^ affable, 
 venskabelig, friendly, 
 gracious, 
 
 § 42. Other adjectives take nouns or pronouns after 
 them connected by the preposition med^ while the Eng- 
 lish use the preposition to^ as : heslcegtet med ham, cog- 
 nate to him. 
 
 Such is the case with the following : 
 heslcegtet, cognate, parallel, parallel, 
 
 fortrolig, private, samtidig, coexistent,cocval, 
 
 ligegjceldende, tantamount, contemporary, 
 overenstemmende, conform, stemmende, congenial, 
 conformable, congruous, vforenelig, imcompatible, 
 consonant, 
 
 § 43. Other adjectives take nouns or pronouns after 
 them connected by various prepositions, efter, for, i, 
 med, om, over, paa, til, ved, while the English in such 
 connection use the preposition of, as : hegjcerlig efteb 
 Penge, covetous of money. 
 
OP THE PRONOUNS. 41 
 
 Sucli is tlie case with the following : 
 
 agtsom paa, aware of, misundelig paa^ (over), envi- 
 hangefor, afraid of, fearful ous of, jealous of, 
 
 of, shy of, omhyggelig med, careful of, 
 
 hegjcerlig efter, covetous of, opmcerhsom paa, Avatchf ul of, 
 
 eager of, shamfuld over, ashamed of, 
 
 hlottetfor^hnTe of, destitute skjodeslos med, negligent of, 
 
 of, shyldig % guilty of, 
 
 fastlioldende ved, tenacious torn paa, empty of, void of, 
 
 of, uhekymret om, fearless of, 
 forelsJcet ^, enamored of, careless of, 
 
 frugtbar paa, fertile of, uskyldig ^, mnocent of, 
 
 glad over, glad of, utaalmodig over, impatient 
 indtagew i, fond of, of, 
 
 {stand til, capable of, uvidende om, ignorant of, 
 Icengselsfuld efter, desirous vispaa, certain of, 
 
 of, cergjerrig efter, ambitious of. 
 
 6, OF THE PRONOUNS. 
 
 § 44. When a personal pronoun comes immediately 
 after det er, it is, the objective case is used, as : Det er 
 mig. Dig, ham, hende, 08, Eder, dem. It is I, thou, he, 
 she, we, you, they. 
 
 § 45. The personal pronoun det is often used, when 
 the Enghsh use so, as : Hvo fortalte Dig det ? who told 
 you so? 
 
 § 46. The relative pronoun som does not take any 
 preposition before it, but a preposition may be put after 
 it, at the end of the sentence, as : Han er en Mand sOM 
 Du kan stole PAA, he is a man on whom you may rely. 
 
42 SYNTAX. 
 
 § 47. The relative pronoun der is used only as the 
 Subject of a proposition, as; Det er et snildt Barn^ der 
 opforer sig vel, it is a nice child, which behaves well. 
 
 4. OF THE VERBS. 
 
 § 48. Some Verbs take Nouns after them, connected 
 by the prepositions /cr or om, while the English in such 
 connection use the preposition o/, as : anhlage en for 
 Logn^ accuse one of falsehood. 
 
 Such is the case with the following : 
 advare om^ warn of, minde om, admonish of, re- 
 
 anklagefor, accuse of, im- mind of, 
 
 peach of, traduce of, 7nistcenke for^ suspect of, 
 
 hedrage for^ cheat of, de- overbevise om, convince of, 
 
 fraud of, convict of, 
 
 befrifor, ease of, rid of, reuse for^ clear of, 
 frikjendefor, acquit of, underrette om^ apprise of, 
 Jielbredefor^ cure of, advise of, inform of, 
 
 lettefor^ lighten of, 
 
 § 49. The Present Infinitive is used after preposi- 
 tions, where the English use the Present Participle^ 
 as : Han ernmrer sig ved at save Ved^ he supports him- 
 self by sawing Avood. Hun blev hange VED AT hore 
 Larmen^ she was afraid at hearing the alarm. 
 
EEIklAKKS ON SPELLING. 48 
 
 Remarks on Spelling. — While conversing with Americans about 
 the Norwegian-Danish language, I have heard them complain of the 
 many /on^' words and the many consonants put together in divers words, 
 as ; Enevo/</jwagt, 'Foringsskiibf Law^/j/ader, La^wTjwand, Ugjemi«^j»/and. 
 To obviate this complaint in regard to the Compound Nouns and 
 make the reading of them more easy to Americans, I have divided them 
 — when composed of two Nouns — into their component elements by 
 means of a hyphen, although the practice of writing the compounded 
 words connectedly now prevails in Norwegian-Danish. 
 
 The so-called silent e I have not used, except in cases where it might 
 serve the student as a help to distinguish various words, which often are 
 spelled alike but have nothing else in common, as : en^ an ; ecn^ one ; — 
 fan, few \faae, to get ; — fo}\ for ; foer, past tense of fare^ to start ; — naaty 
 when ; naaer^ Present of naa, to reach; — var^ was ; vaer^ r.ware; — z/m, 
 by ; veed^ Present of vide, to know. 
 
44 
 
 IDIOMS. 
 
 IDIOMS. 
 
 Han bar en poetisk Aare^ 
 
 Fra Morgen til Aften, 
 Han trykker Almanakker, 
 Det angaar ikke Dem, 
 Han reiser med Apostlernes 
 
 Heste, 
 Fra Arilds Tid, 
 
 At fore En hag Lgset, 
 Han har mange Aar paa 
 
 Bagen, 
 Han satte sig paa Baghe- 
 
 nene^ 
 At harhere En, 
 At gaa i Barfidommen, 
 Han liar Ben i Panden, 
 
 He has some talent for poe- 
 try. 
 From morning till 7iight. 
 He is telling stories. 
 It is none of your husiyiess. 
 He is traveling on foot. 
 
 From time immemorial. 
 
 To deceive a person. 
 
 He is well stricken in years. 
 
 He proved refractory. 
 
 To cheat one. 
 
 To be in his dotage. 
 
 He is sharp. 
 
 Han tog Benene paa Nak- He took ^o te ^eeZs. 
 
 He will call upon you. 
 
 To snuh one. 
 
 He throws dust in my eyes. 
 
 2^Ae tables are turned. 
 To speak out. 
 He drew Azs sword. 
 He ^ms too high. 
 
 Han vil hesoge Dem, 
 
 At 5z(?e En af 
 
 Han ssetter mig Blaar i 
 
 Oinene, 
 Bladet har vendt sig, 
 Attage Bladet fra Munden^ 
 Han trak blank, 
 Han spsender Buenior hoit, 
 At vaere i bundlos Gjseld, 
 
 To be deeply in debt. 
 
IDIOMS. 45 
 
 At hoere Nag til En, To have a grudge against 
 
 one. 
 
 Han har traadt sine Borne- He is no chicken, 
 
 sko, 
 
 Han vil ikke voere Dreng He will not be jonrfag. 
 
 for Dig, 
 
 Prsedike for dove Oren^ To preach to the wind. 
 
 Han saetter Huset paa En- He turns the house out of 
 
 de, the windoiv. 
 
 En erkedum Streg, A great piece of folly. 
 
 Atfaae En til at le, grsede, To make one laugh, cry. 
 
 Ybinfaidt i Afmagt^ ^he fainted away. 
 
 Han er falden paa at gifte He has taken it into his head 
 
 sig, to marry. 
 
 At fare med Usandhed, To tell stories. 
 
 Lade Fern vcere lige, To care about nothing. 
 
 Ikke vsere ved sine fulde Not to be in the right senses. 
 
 Fern, 
 
 Saa frisk som en Fisk^ As sound as a roach. 
 
 J eg maa forst hlive fcerdig, I shall have done first. 
 
 Af forste Skuffe, Of the best quality. 
 
 Lade Naade gaafor Ret, To temper justice with mercy 
 
 Jeg kan ikke gaa ind paa I camiot accede to this, 
 det, 
 
 I fuld G-alop, ' Whip and spur. 
 
 Hvor gjcelder Heisen, Whither are you going. 
 
 At give Fienden det glatte To give the enemy a broad- 
 Lag, side. 
 
46 
 
 IDIOMS. 
 
 Han vil slaa det i Qlemme- He will consign it to oblivion 
 
 hogen^ 
 Blive Groes-rytter^ To be unhorsed. 
 
 Bide i Grcesset, To bite the dust, 
 
 Han lover Guld og gronne He promises wonders. 
 
 Skove, 
 Ssette Guld-laas for Mun- To bribe a man. 
 
 den paa En, 
 
 I en Haande - vending., 
 
 Over Sals og Hoved^ 
 
 At stryge Noget over med 
 
 en Hare -fod^ 
 At have Uret^ 
 Hel og holden., 
 Han hilser paa dem, 
 At holde for ved enliver 
 
 Leilighed, 
 Han holder Stand mod 
 
 Ulykken, 
 De var hos mig igaar, 
 
 Gjore sine Hoser gronne^ 
 At lade En Noget hore^ 
 
 In a trice. 
 
 Over Aeac? and ears. 
 
 To do a thing carelessly. 
 
 To 5e wrong. 
 
 Safe and sound. 
 
 He 5(??^^s ^0 you. 
 
 To 5e ^A^ scapegoat on ev- 
 ery occasion. 
 
 He bears up against misfor- 
 tune. 
 
 You called at my house yes- 
 terday. 
 
 To curry favor. 
 
 To cast in one's teeth. 
 
 At gjore Kaal paa Noget, 
 HMnhan det paa sine Fin- 
 
 gre, 
 Slaa klik^ 
 
 To destroy something. 
 
 She has it at her fingers' 
 
 ends. 
 To miss fire. 
 
 Atkomme ud afKlemmen, To get out of the scrape. 
 Det er Alt klappet og klart^ It is all right. 
 
IDIOMS. 
 
 47 
 
 Komme hag paa En, 
 At give kort BesJced, 
 Han er i Kost der^ 
 Krage - tceer^ 
 Vsere i Kridt-huset, 
 Hun gav ham Kurven, 
 
 Det lakJcer ad Aften, 
 At faa en lang Ncese^ 
 Hun liar lange Fingre, 
 At give En lige for lige^ 
 
 At liggefor Doden^ 
 
 Han har ingen jEre i Livet^ 
 
 Han vil Dig til Livs^ 
 
 Det er lovlig varmt, 
 Lykke paa Reisen, 
 Paa Lykke og Fromme^ 
 At lyse Velsignelsen, 
 
 Indtil den lyse Dag^ 
 -Jeg Icegger mit Brev sam 
 
 men^ 
 At IcBse tilhords, 
 Det er ikke at lobe til, 
 Hesten lob lyhsk. 
 At lose en Knude, 
 
 To steal upon one. 
 
 To cut the matter short. 
 
 He boards at that house. 
 
 A bad handwriting. 
 
 To be the favorite of one. 
 
 She gave him the mitten. 
 
 Evening is drawing near. 
 
 To be disappointed. 
 
 She is pilfering. 
 
 To pay one hack in his own 
 coin. 
 
 To he at death'' s door. 
 
 He is utterly devoid of honor. 
 
 He wants to pick a quarrel 
 with you. 
 
 It is rather hot. 
 
 A pleasant journey. 
 
 At random. 
 
 To pronounce the benedic- 
 tion. 
 
 Till broad daylight, 
 
 Ifold up my letter. 
 
 To say grace. 
 
 It is not to he done in a hurry. 
 
 The horse ran away. 
 
 To untie a knot. 
 
 Han er Mandfor, 
 Frisk Mod, 
 
 He is capable of. 
 Cheer up. 
 
48 
 
 IDIOMS. 
 
 Det modscetter jeg mig, 
 Mon han lever endnu, 
 At spille for MorsJcah, 
 At gjore en Mi/g til en Me- 
 phant, 
 
 I object to that. 
 1 wonder if he is still alive. 
 To play for love. 
 To make mountains of mole- 
 hills. 
 
 At overgive sig paa Naade To surrender at discretion. 
 
 og Unaade^ 
 Jeg kjender hans Natur^ I know his humor. 
 At lukke Doren for Noesen To shut the door in one's 
 
 af En, 
 
 Det har ingen Nod^ 
 
 face. 
 1^0 fear of that. 
 
 At gyde Olie i Ilden, To add/iteZ to the flames. 
 
 Jeg vil gjore Dem min Op- I will wait on you. 
 vartning^ 
 
 Paa Norsk, 
 Langtpaa Dagen, 
 At vsere vred paa En, 
 At gaa paa Jagt, 
 Skyde Papegoien^ 
 At passe sig selv, 
 At gifte sig Penge til, 
 Stiv som en Pind^ 
 Plads der ! 
 Poise - snak^ 
 
 In Norwegian. 
 
 Late in the morning. 
 
 To be angry with one. 
 
 To go a hunting. 
 
 To he lucky. 
 
 To mind his own business. 
 
 To marry di fortune. 
 
 Stiff as a poker. 
 
 Make way ! 
 
 Balderdash. 
 
 Tre Dage i Bad, Three days running. 
 
 Holde ren Mund^ To keep a secret. 
 
 Haarene reiste sig paa hans His hair stood on end. 
 ffoved, 
 
IDIOMS. 
 
 49 
 
 Rub og Stuhy 
 
 Han har en Bcev bag Oret, 
 
 At seile med Dampskibet, 
 Det er kun til at se paa^ 
 Hvor han skaber sig, 
 
 Det er stor Shade, 
 
 Dig sker Din Ret, 
 
 Han eier ikke en SkilUng, 
 
 At holde sig i Skindet, 
 
 Tre Skridt fra Livet, 
 
 At have en Skrue los, 
 
 At skyde G-jenvei, 
 
 At skyde skarpt, 
 
 At slaa sig til Drik, 
 
 De maa slaa Noget «/, 
 
 At slaa stort paa, 
 
 Man taler saa smaat om, 
 
 At S36tte Smag paa, 
 
 At smore En om Munden, 
 
 At smore ITaser, 
 
 Han snakker op ad Vcegge, 
 
 ned ad Stolper, 
 Han er kommen paa det 
 
 sorte Brcet, 
 At byde En Spidsen, 
 Han spidsede Oren, 
 At spille Bankerot, 
 Skibet sprang i Lvften, 
 4 
 
 Bag and baggage. 
 He is a sly fellow. 
 
 To go by the steamer. 
 
 It is only /or show. 
 
 What a fool he makes of him- 
 self 
 
 It is a thousand pities. 
 
 It serves you right. 
 
 He is not worth ?i farthing. 
 
 To keep quiet. 
 
 Keep your distance. 
 
 To be craekbrained. 
 
 To makQ a short cut. 
 
 To fire with ball and shot. 
 
 To take to drinking. 
 
 You must lower your price. 
 
 To cut a great dash. 
 
 It is whispered. 
 
 To give Q. flavor. 
 
 To amuse one with fair 
 words. 
 
 To take to one^s heels. 
 
 He talks nonsense. 
 
 He is fallen into disgrace. 
 
 To make head against one. 
 He pricked up his ears. 
 To fail. 
 The ship blew up. 
 
50 IDIOMS. 
 
 De ere paa spcendt Fod^ There is a coolness between 
 
 them. 
 Det vil snart sporges^ It will soon tahe wind. 
 
 At staa i Anseelse, To enjoy consideration. 
 
 - Paa staaende Fod^ Off hand. 
 
 ..' At holde En Stangen^ To cope with one. 
 
 At falde i Staver^ To be struck with astonish' 
 
 ment, 
 -- At stikke Hovederne sam- To lay heads together, 
 men, 
 At lade En i Stihken^ To leave one in the lurch, 
 
 Han lever paa en §tor Fod, He lives in grand style. 
 Han kan ikke styre sig, He cannot keep his temper. 
 Han styrter sig i Gjseld, He runs into debt. 
 Det svarer iJcke til min For- It falls short of my expec- 
 
 ventning, tation. 
 
 Det svier i hans Pung., He must smart for it. 
 
 Soette En et xfor et u, To deceive one. 
 
 At drive for Takhel og To scud under hare poles, 
 
 Toug^ 
 At faae Skam til Tak, To get blame instead of 
 
 thanks. 
 At have to Udveie^ To have two strings to one^s 
 
 how, 
 Jeg er ham en Torn i Oi- I am an eyesore to him. 
 
 nene^ 
 Uveiret trah over, The storm hlew over. 
 
 Hans Toender lobe i Yand, His mouth waters. 
 
 Ud med Sproget! Speak out! 
 
IDIOMS. 51 
 
 Saa vil 101 vsere ude^ Then there will he a great 
 
 trouble. 
 At Isere udenad, To learn hi/ heart. 
 
 Den hele udslagne Dag, The livelong day. 
 En underlig En, An odd fish. 
 
 At komme under Veir med To get the scent of anything. 
 
 Noget, 
 Hvad ial Verden vil han? What in the name of wonder 
 
 does he want? 
 Gaa videre! Go on! 
 
 Vidt og hredt^ Far and wide. 
 
 Den ene Villighed er den One good turn deserves an- 
 
 anden vserd, other. 
 
 At slaa Noget hen i Vind To make light of a thing. 
 
 og Veir, 
 En vis Mand, Mr. such an one. 
 
 At ssette En en Vox-ncese To deceive one. 
 
 paa, 
 Lac? vcere ! Leave off! 
 
 Give En et Ogenavn, To call one names. 
 
 At gaa En under Oine, To flatter a person. 
 
 At finde Naade for Ens To find favor in one's sight. 
 
 Oine, 
 
 Han holder Orene stive. He keeps up his courage. 
 
52 PROVERBS. 
 
 PROVERBS. 
 
 At spare paa Skillingen og To be penny wise and pound 
 
 lade Daleren gaa, foolish. 
 
 At have en Hone at plukke To have a crow to pick with 
 
 med En, one. 
 
 Borrig skaffer Sorrig, He that goes bono wing, goes 
 
 sorrowing. 
 
 Den, der kommer forst til First come, first served. 
 
 Molle, faaer forst malet. 
 
 Den, som ler sidst, ler Better the last smile, than 
 
 bedst, the first laugh. 
 
 Drukken Mand taler af What soberness conceals, 
 
 Hjertens Grund, drunkenness reveals. 
 
 En Fugl i Haanden er be- A bird in the hand is worth 
 
 dre end ti i Luften, two in the bush. 
 
 Han bserer Kappen paa He wears two faces under 
 
 begge Skuldre, one hood. 
 
 Han har sin Naese alle- He pokes his nose into every 
 
 vegne, corner. 
 
 Krage soger Mage, Birds of a feather flock to- 
 gether. 
 
 Liden Tue vselter stort Little strokes fell great oaks. 
 
 Laes, 
 
 Liden Draabe huler en Small rain lays a great dust. 
 
 Sten, 
 
 Mange Baekke smaa gjor Many a little makes a 
 
 en stor Aa, mickle. 
 
 Mennesket spaar, Gud raa- Man proposes, God disposes. 
 
 der, 
 
PROVERBS. 58 
 
 NaarKattenerborte,sprin- When the cat is away, the 
 
 ger Musen paa Bordet, mice will play. 
 
 Nod biyder all Love, Necessity has no law. 
 
 Saa mange Hoveder, saa Many men, many minds. 
 
 mange Sind, 
 
 Som Herren, saa Tjeneren, Like master, like servant. 
 
 Som man saar, skal man Do well, and have well. 
 
 hoste, 
 
 Stormsend og Narre have Lords and fools may speal? 
 
 frit Sprog, freely. 
 
 Udaf Syne, udaf Sind. Out of sight, out of mind. 
 
 Vel begyndt er halv fuJd- WeE begun is half done. 
 
 endt, 
 
READER. 
 
 I. HISTORICAL SKETCHES AND TALES. 
 
 1. NORGE FOR 1000 AAR SIDEN. 
 
 {Norway a Thousand Years ago) 
 
 I Aaret 863 efter Christum fulgte Harald sin Fader 
 Halfdan Svarte som Konge over den sydostlige Del af 
 Korge. De vestlige og nordre Dele vare styrede af en 
 Msengde Smaakonger, af hvilke enhver var uaf hsengig 
 inden sit District. Efter hvad Snorre Stmiesons Sagaer 
 fortselle, vilde Harald rimeligvis have vaeret tilfreds med 
 sin Del af Landet, hvis han ikke var bleven forelsket i 
 en Prindsesse ved Navn Gyda. Han skikkede Sende- 
 bud til hendes Fader for at begjsere hende til iEgte ; 
 men hun svarede, at hun ikke vilde kaste sig selv bort 
 ved at gifte sig med en Konge, som herskede kun over 
 nogle faa Districter. "Deter underligt," sagde hun, 
 "at ingen Konge i Norge vil underlsegge sig det hele 
 Land, saaledes som Kong Gorm i Danmark og Kong 
 Erik i Upsal have gjort. Sig Kong Harald disse mine 
 Ord: Jeg vil kun paa den Betinglse blive hans Hustru, 
 at han forst underlsegger sig hele Norge ; thi kun da kan 
 han kaldes Konge over et Folk." 
 
 Da Sendebudene kom tilbage til Kong Harald og 
 
NOKWAY A THOUSAND YEAES AGO. 55 
 
 sagde ham Prindsessens Svar, udbrod ban : " Hun har 
 mindet mig om Noget, som det forundrer mig, at jeg 
 ikke for har tsenkt paa. Og nu gjor jeg et hoitideligt 
 Lofte, at jeg ikke vil klippe mit Haar, for jeg har un- 
 derkastet mig hele Norge, eller er falden under Forso- 
 get derpaa." Saa samlede han sin Hser, gik over Dovre 
 og erobrede Districterne omkring Throndhjem. Der- 
 paa gik han imod Kongerne paa Vest-kysten. Efter 
 mange Slag lykkedes det ham endelig i Aaret 872 at 
 knsekke de forenede Smaakongers Magt i Slaget ved 
 Hafursfjord; han blev saaledes Enekonge i Norge. 
 Han paalagde da Land - eierne nye Tyngsler og fordrede 
 af dem, at de skulde gjore ham Tjeneste, saaledes som 
 Skik var i andre europseiske Lande. Nordmaendene, 
 som elskede deres Frihed hoit, bleve herover meget 
 misfornoiede, og en stor Msengde af dem forlod med 
 Familie og Gods Landet. De fleste droge til' Island, 
 som dengang var ubeboet ; Andre til Orken-, Shetlands- 
 og Fser-Oerne. Saaledes bleve disse ode Egne Boste- 
 det for kjekke og stolte norske Familier. 
 
 Det er en mserkelig Kjendsgjerning, at Islsenderne, ef- 
 ter saaledes at have skiftet Hjem-land, viste sig helt for- 
 skjellige fra de andre norske Emigranter. Hine bleve 
 nemlig fremragende i Handel og Lserdom ; de forfattede 
 mange af Sagaerne, og blandt dem fandtes de fleste af 
 de Skjalde, der holdtes saa hoit i ^re ved de nordeu- 
 ropseiske Hoifer. De bevarede ogsaa deres Fsedres 
 Somands - dygtighed, hvorved de i Tidens Lob opdagede 
 Gronland og Nord - amerika. Indvaanerne paa Orken- 
 og Shetlands - Oerne derimod vare meget hengivne til 
 Vikinge-tog eller So-roveri og plyndrede endog paa 
 
56 EEADEK. 
 
 Norges Kyster. Kong Harald blev forbittret herover 
 og seilede med mange Skibe til Orken- og Shetlands- 
 Oerne, hvor ban anrettede et stort Nederlag blandt Vi- 
 kingeme. Senere udgav ban en Lov, bvorved ban satte 
 strenge Straffe for So-roveri paa Norges Kyster. Rolf, 
 en Son af Ragnvald Jarl paa Sondmore, plyndrede ikke- 
 destomindre paa Norges sydvestlige Kyst. Kong Harald 
 jog bam derfor i Land - flygtigbed. Han drog da til 
 Frankrig, bvor ban i Aaret 911 blev Hertug af Nor- 
 mandi; fra bam nedstammede Wilhelm Erobreren. 
 
 Da Kong Harald var bleven Enekonge i Norge, lod 
 ban sit Haar klippe og fik nu, paa Grund af sit rige 
 Haar, Tilnavnet Haarfager. Nu skikkede ban Sende- 
 bud til den stolte Gyda for at minde bende om bendes 
 Lofte. Hun fulgte da tilbage med dem og blev bans 
 Dronning. Harald bavde mange Sonner. Nogle af 
 disse udrustede Skibe og strog om paa Havet efter Byt- 
 te ; isser bserjede de Skotland og Irland. En of dem. 
 var en Tid Konge i Dublin, men blev tilsidst drsebt af 
 Irlsenderne. 
 
 Den yngste af Haralds Sonner var Hakon, som i Aa- 
 ret 938 — to Aar efter sin Faders Dod — blev Konge af 
 Norge ; ban var den forste cbristne Konge i dette Land. 
 Hakon var cbristnet i England ved den anglo - saxiske 
 Konge Atbelstan, til bvem bans Fader bavde sendt 
 bam. Der blev ban opdragen og opboldt sig der, 
 indtil Nordmsendene kaldte bam til at blive deres Kon- 
 ge istedetfor den seldre Broder, Erik, som de fordreve 
 paa Grund af bans Grusombed. 
 
 Kong Harald Haarfager dode Aar 936 paa Karmoen, 
 Syd for Bergen, og blev begraven der i en Grav-boug, 
 
THE KINGS OF NOKWAY. 57 
 
 hvorpaa nu i 1872, et Tusind Aar efter Norges Forening 
 under een Konge, et stort Mindes-mserke er opreist. 
 
 2. NOKGES KONGER. 
 
 ( The Kings of Norway^ 
 
 Harold Haarfager samled' det hele Rige, . 
 Smaakongerne maatte paa Jarle -stol stige. 
 
 Erik Blodoxe blev for sin Grumhed forjagt, 
 Fik saa i England en Jarls Magt. 
 
 Haakon den Gode bygged' fdrst Kirker op, 
 Og vake Varder paa Fjeldets Top. 
 
 Harald Graafeld ligned' Erik i Sind, 
 Han braendte Sigurd Hlade-jarl ind. 
 
 Haakon Jarl af Magten blev grum og liaard, 
 Ham draebte Trsel Karker i Thoras Gaard. 
 
 Olaf Trygveson cliristned' med lid og Ord, 
 I Svolder-slaget ban sj^rang overbord. 
 
 Erik og Svein Javier^ af Hlade -^t, 
 De skiftede Landet og Hvermand Ret. 
 
 Hellig Olaf cliristned' med blodig Daab, 
 Ved Stiklestad faldt ban for Bondernes Hob. 
 
 Svein Knutson^ en Son af den danske Kong Knut, 
 Ved Rsenker kom ind og ved Flugten kom ud. 
 
 Magnus den Grode bar Navnet fortjent; 
 Han Danmark fik ved Testament. 
 
58 HEADER. 
 
 Harold Haardraade^ Helten beromt fra Syd, 
 Sin Bane fik af engelske Spyd. 
 
 Olaf Kyrre anlagde Bergens By, 
 
 Hans Fredsomhed gav ham velsignet Ry. 
 
 Magnus Barfod feided' i Vesterhav, 
 I Irlands Myrer han fandt sin Gray. 
 
 Eystein Magnusson^ kyndig i Landers Lov, 
 Han satte Svserdet bag Bondens Plov. 
 
 Sigurd Jorsalafar kjsemped' i Jode-land, 
 Hans Sind var heftigt som Ilde -brand. 
 
 Magnus Blinde^ den Stakkel, blev blind fort om 
 Af Sigurd Slemhedegn i sin Kongedom. 
 
 Harold Grille beviste ved Jernbyrd sin Ret; 
 Han handlede ilde ; det gik liam slet. 
 
 Sigurd Mund fik Doden imellem Haerde, 
 Af Borger-krigens losslupne Svserde. 
 
 Inge Krokryg foer ivrig med Dagson omkring, 
 Fra Val-plads til Val-plads, fra Thing til Thing. 
 
 Eystein Haraldson var mere hidsig end klog, 
 Haakon Hcerdehred sloges i Steinavaag. 
 
 Mag/ius Erlingson^ gamle Jarl Skakkes Son, 
 Han drukned' i Slaget i Sognesjon. 
 
 Sverre Sigurdson alle de Fiender vog, 
 Som vilde standse hans Birkebeins-tog, 
 
THE KINGS OF NORWAY 59 
 
 Han kiincle Latin, var viet til Prsest- 
 Naar vserst det syntes, det gik ham bedst. 
 
 Haakon Sverreson styred' kun tvende Aar, 
 G-uttorm Sigurdson dode midt i sin Vaar. 
 
 Inge Baardson gav vel Baglerne Fred ; 
 Dog syntes de ikke at trives derved. 
 
 Haakon Haakonson^ Gramie, fik Krigen forbi ; 
 Nu satte Birkebein hen sine Ski. 
 
 Med Bagien han talte om gamle Slag ; 
 Nu blomstred' Norge i Glands og Mag; 
 
 Magnus Lagahoter fik Lovene bedre ; 
 
 Erik Prcestehader kjemped' med Kirkens Fsedre. 
 
 Haakon Magnusson styrede Norrige godt, 
 Holdt prsegtigt Hof paa Akershus Slot^ 
 
 Magnus Smek, som Sverige ogsaa adlod, — 
 I hans Tid raste den sorte Dod. 
 
 Haakon den Sjette med danske Margrethe sig gifted* 
 Hun alle tre Rigers Forening stifted'. 
 
 Ung O^q/han dode — man veed ei hvoraf; 
 Foreningen stiftedes over hans Grav. 
 
 Med Margrete og Erik^ Kristoffer, Karl Bonde^ 
 Begyndte ret Tider saa morke og onde. 
 
 Med Kristian den Forste kom Oldenborgs iEt, 
 Tidt skifted' den Norge kun Stedbroders Ret. 
 
60 READEK. 
 
 Kong Hans var for Dansken en kjerkommen Herre, 
 Men Norge han skjotted' kun ilde, desvserre ! 
 
 En Blod-mand var Sonnen Kong Kristian den Anden, 
 Men elsket han var dog af Almues-manden. 
 
 Om Fredrik den Forste er lidet at sige ; 
 
 Han stred med sin Bro'rson om Krone og Rige. 
 
 Vel prises det skal, at den lutherske Lsere 
 Af Kristian den Tredie blev tagen i Miq ; 
 
 Men hoit skal det lastes, at Trsedskhed han oved', 
 Og Norge dets aeldgamle Frihed beroved'. 
 
 Med Fredrik den Anden kom blodige Dage, 
 I Krigen med Sverig, — en syvaarig Plage. 
 
 Blandt alle de Konger af Oldenborgs - stammen, 
 Var Kristian den Fjerde vor Hseder og Gammen. 
 
 Han Berg-vserker grunded', og Byer han bygged', 
 Og Hande] og Skibsfart han kraftigt omskygged' 
 
 Med Sverig han kjsemped' og det som en Mand, 
 Men — Herjedal tabtes med Jgemteland. 
 
 Da Fredrik den Tredie fik Enevolds-vseldet, 
 Blev rigtignok Adelens Overmod fsoldet ; 
 
 Men lidt kun det Folk har at prise sin Lykke, 
 Som foie sig maa efter Enkeltmands Tykke. 
 
 Kong Kristian den Femte var Tydsk uden Ende ; 
 Dog har han os Lov-bogen givet ihsende. 
 
THE KESrGS OF NORWAY. 61 
 
 I Fredrik den Fjerdes urolige Dage, 
 Man horte som oftest Kanonerne bra^^e. 
 
 I Sverig de Karl den Tolvte beundred'; 
 
 I Norge var Tordenskjold Helten, som dundred'. 
 
 Da Kristian den Sjette var kommen paa Thronen, 
 Blev Kirken velsignet med Konfirmationen. 
 
 Kong Fredrik den Femte vi ikke bor glemme : 
 Han elskede Kunsten eg Videnskabs Fremme, 
 
 Kun lidt er om Syvende Kristian at sige : 
 
 Prinds Fredrik, bans Son, maatte styre bans Rige, 
 
 Som Konge ban nsevnedes Fredrik den Sjette^ 
 Om bam skal det siges : ban vilde det Rette. 
 
 Dog gik det bam daarligt ; ban lod sig beklippe, 
 Og maatte, skjondt nodigt, sit Norrige slippe. 
 
 Atten bundred og fjorten det Tvangen blev kvit, 
 Forenet med Sverig, selvstsendigt og frit. 
 
 Saa triv'des det godt under Karl Johan^ 
 Hvem Norge i Sandbed ei fuldtakke kan. 
 
 Hans Son var Kong Oskar, den Lands -fader god, 
 For ''Sandbed og Ret" i bans Skjold-maerke stod. 
 
 Ham fulgte Kong Karl; under bam er vi trygge, 
 Hans Ord er : " Med Lov skal man Landene bygge." 
 
62 BEADEE. 
 
 3. Gange - Rolf. 
 
 {Rollo of Normandy). 
 
 Rolf, Son af Ragnvald Jarl paa Sondmore, var saa 
 svser, at ingen Hest kunde bsere ham ; han matte da gaa, 
 og derfor kaldtes han Gange -Rolf. Han drog tidligt 
 ud paa Vikinge - tog. Saaledes som ovenfor er fortalt, 
 plyndrede han engang paa Norges Kyster og blev der- 
 for af Kong Harald Haarfager tvungen til at forlade 
 Landet. Han reiste da med sit Folge mange Aar i Vi- 
 king og hserjede i England, Holland og Frankrige. Paa 
 den Tid var Karl den Enfoldige Konge i Frankrige ; han 
 fandt det bedst at holde Fred med Rolf, og bod ham 
 Venskab og et stort Stykke af sit Rige. Rolf gik ind 
 herpaa, tog den kristne Tro og blev den franske Kon- 
 ges Jarl (i Aaret 911). Efter Skikken der i Landet 
 skulde Rolf nu kysse Kongens Fod ; men det sagde han 
 rentud, at han aldrig vilde gjore. For dog at veere ri- 
 melig, bod han en af sine Hird-msend at kysse Kon- 
 gens Fod, og denne greb da fat i Foden og loftede den 
 op til sin Mund, saa at Kongen faldt baglsends, og stor 
 Latter opstod. Rolfs Jarledomme blev kaldet Norman- 
 di, og dets Hoved-stad var Rouen. Det norske Sprog 
 blev ikke laenge talt i Normandiet ; det var kun faa af 
 Nordmsendene, der havde Hustruer med, og da de siden 
 toge Landets Kvinder tilsegte, blev det franske Sprog 
 Bornenes Moders-maal. Men Nordmaendenes Sands 
 for Saga-v9esenog Skalde-kunst havde Normannerne 
 arvet, og de vare de forste, som skreve Sagaer og kvse- 
 dede i det franske Sprog. Normannerne grundede si- 
 den et Rige i Neapel og Sicilien, og i Aaret 1066 ero- 
 brede de England under Anforsel af Ganger -Rolfs 
 witling, Wilhelm Erobreren. 
 
the discovery of iceland. 63 
 
 4. Islands Opdagelse. 
 
 ( The Discovery of Iceland). 
 
 Den forste Opdagelse af dette mserkelige Land skyl- 
 des et Tilfselde. Nogle Folk skulde seile fra Norge til 
 Fseroerne men toge Fell af Kursen og kom for langt 
 ud mod Nord - vest. Saaledes kom de til at lande ved 
 Island, som de dog snart igjen forlode, og kaldte det 
 Sneland, da Fjeld-toppene ved deres Afreise vare be- 
 daekkede med Sne. En svensk Mand, Gaidar, drog si- 
 den derhen for at undersoge det, blev der en Vinter 
 og kaldte Oen Gardarsholm. Endelig drog Vikingen 
 Floke Vilgerdsson afsted fra Norge. Da han laa i Smor- 
 sund ved Udlobet af Boml-fjorden, gjorde han et stort 
 Offer og helligede tre Ravne, der skulde vise ham Vei- 
 en. Han lagde Veien over Hetland og Faeroerne. Da 
 han kom Isengere ud i Havet, slap han den forste Ravn, 
 men den kom strax tilbage. Derpaa lod han den anden 
 flyve, og den satte tilveirs ; den tredie floi foran Skibet 
 indtil Landet var fundet. Floke, som efter disse Ravne 
 fik Navnet Ravne - Floke, undersogte nu Oen noie og 
 seilede nsesten rundtom det hele Land. Ud paa Som- 
 meren vendte han tilbage til Norge, men havde ved 
 Hjemkomsten meget at udssette paa Landet, der slet 
 ikke behagede ham. Derimod havde han to Ledsagere, 
 af hvilke den ene, Herjolf, sagde baade godt og ondt 
 cm Landet ; den anden, Thorolf , roste det saa overdre- 
 vent, at han endog paastod, at der dryppede Smor af 
 hvert Straa. Derfor kaldte man ham Thorolf Smor. 
 
 Den forste, som bosatte sig paa Island, var Ingolf, en 
 rask og dygtig Mand fra Sondf jord, der tilligemed sin 
 Fsetter Leif en Tidlang laa ude paa Tog og vandt stor 
 
64 READER. 
 
 Berommelse. I Sondfjord herskede dengang som Stat- 
 holder den gamle Atle Jarl, der i Kongens Navn ogsaa 
 raadede for Sogn og var en maegtig Mand, hvem det 
 ikke var godt at Isegge sig ud med. Ingolf havde en 
 deilig Soster ved Navn Helga, og hun og Leif elskede 
 hinanden. Men Holmstein, Atles Son, svor i et Jule- 
 gilde at han vilde have Helga tilsegte. Leif rodmede, 
 men sagde Intet ; dog om Vaaren, da han og Ingolf hav- 
 de lagt ud med sine Skibe, og Atles Sonner ligeledes 
 skulde ud paa Tog, kjsempede de paa Liv og Dod, og 
 Holmstein faldt. Ingolf og Leif fortsatte Toget og kom 
 hjem igjen om Vinteren ; da vilde Holmsteins Broder 
 overfalde dem, men blev selv drsebt. Ingolfs og Leifs 
 Stilling var nu meget farlig ; thi den maegtige Jarl, hvis 
 Sonner de havde drsebt, fordrede Boder og truede dem 
 med Hevn. De maatte finde sig i at give Slip paa sine 
 Fsedrene-gaarde, og besluttede nu i Aaret 874 at opsoge 
 Island for at bossette sig der. Forst gjorde dog Leif 
 et Tog til Irland, efterat have a3gtet den skjonne Helga; 
 paa dette Tog vandt han store Rigdomme, et prsegtigt 
 Svserd og ti Fanger, der maatte tjene ham som Trselle. 
 For Afreisen gjorde Ingolf et stort Offer til Guderne for 
 at erfare sin Skjebne. Svaret lod, som han troede, at 
 Island skulde vorde bans Fremtids Hjem. Leif vilde 
 hverken deltage i dette eller noget andet Offer. 
 
 Paa Overfarten havde hver af Svogrene sit Skib, og 
 de holdt sammen, indtil de fik Oie paa Island ; da skiltes 
 de ad. Ingolf havde medbragt de to Stolper, der hjemme 
 i Norge havde staaet paa hver sin Side af bans Hoissede. 
 Disse Stolper vare udskaarne som Gude-billeder og be- 
 tragtedes som Familiens Helligdom. Ingolf besluttede 
 
THE DISCOVERY OF ICELAND. 65 
 
 at lade det komme an paa dem, hvor han skulde opslaa 
 sin Bolig i Landet. Han kastede dem ud i Havet med 
 de Ord, at han vilde anse det Sted, hvor de drev Hand, 
 for at vaere ham af Guderne selv anvist som Ophold-sted. 
 Denne Skik fulgte siden de fleste andre Nybyggere. 
 Ingolf landede ved de vilde Fjeld-pynter osterpaa, hvor 
 neppe nogen Havn var at finde, og hvor der altsaa nep- 
 pe var noget blivende Sted. Her var heller ingen Hoi- 
 ssede - stolper at se, og han sendte derfor to af sine 
 Trselle vestover langs Kysten for at lede efter dem. Da 
 de kom nogle Mile Isengere mod Vest, fandt de Leifs 
 Lig. Hans usle Trselle havde draebt ham, ranet hans 
 Gods, og med dette og hans Kone flygtet over til de 
 naerliggende Oer, som efter dem har faaet Navn af Vest- 
 mannoerne. Ingolfs Traelle vendte om og fortalte sin 
 Herre den sorgelige Efterretning. Han skyndte sig hen 
 til Stedet, lod Leif Isegge i Hang og seilede derpaa ud 
 til Oerne, som han fra en Fjeld-knat kunde oine. Her 
 fandt han Ugjernings-maendene, som fik sin fortjente 
 Straf ; siden fortsatte han sin Vei vestover; men fdrst 
 det tredie Aar efter hans Ankomst bleve hans Hoisaede- 
 stolper fundne ved Reykjarvik, i mange Miles Afstand 
 fra det Sted, hvor han havde kastet dem ud. Her byg- 
 gede han sig Hud, og Stolperne bleve satte ved Hoisae- 
 det. Han var den navnkundigste og mest ansete 
 blandt alle Nybyggerne, og hans Gaard Reykjarvik er 
 nu bleven til en By, den eneste der nogenlunde kan 
 fortjene dette Navn paa Island. Ingolfs Sonneson, 
 Thorkel Maane, var en udmairket Mand. Uagtet han 
 ikke var Christen, og Christendommen ikke engang var 
 kommen til Island, forte han dog det dydigste Levnet, 
 
 5 
 
^6 headeh. 
 
 og da han kjendte, at Doden nsermede sig, lod han sig 
 bsere ud i Sol - skinnet og bad den Gud, der havde skabt 
 Solen, modtage bans Sjel. 
 
 5. NORDM^NDENES OpDAGELSE AF AmERIICA. 
 
 (T/ie Discovery of America by the Northmen). 
 
 Den forste Opdagelse af Amerika skyldes, ifolge 
 Sagaerne, forskjellige Nordmsend, som uafhsengigt af 
 hverandre fandt Veien til dette Land. Are Marson, 
 en islandsk Hovding, kom, saa fortajlles der, omtrent 
 Aar 982 til " Store Irland " eller '' Hvit - Mannar Land," 
 (Kysten mellem Potomac og Florida) ; Bjarne Herjidf- 
 80 n blev under en Reise fra Island til Gronland, omkring 
 Aar 1000, af Storm dreven til Kysten af Lille -Hellu- 
 land, (New Foundland) ; Leif Urikson^ Thorvald Urik- 
 son, Thorfinn Karlsefne og Freydiis Eriksdatter med 
 talrige Folger opholdt sig 1001 — 8 i Isengere Tids-rum 
 i Vinland (New England Staterne) ; endelig kom 
 Bjorn Asbrandson omtrent Aar 1000 fra Island til 
 Florida, hvor han blev en Hovding blandt de Indfodte. 
 
 Det er sandsynligt, at Islsenderne ikke vare de oprin- 
 delige Opdagere, men at de havde modaget sin forste 
 Underretning fra Irland. Mellem Irland og Amerika 
 har der i Urtiden vseret Samkvem og, ligesom det er er- 
 kjendt, at det celtiske (irsk-skotske) Element af Is- 
 lands Befolkning har havt Indflydelse paa dets Sagaer 
 og Digte, saaledes er det rimeligt, at Irleenderne forst 
 have bragt til Island Efterretningen om " Store Irland." 
 — Saameget er almindelig erkjendt: at Nordmaendene 
 fra Norge, Island og Gronland, i Tids-rummet fra om- 
 
DISCOVERY OF AMERICA BY THE NORTHMEN. 67 
 
 trent Aar 1000 og til Midten af (let 14de Aarhundre- 
 de, besogte det amerikanske Fastland, at i Aaret 1121 
 en katholsk Biskop, Erik, drog fra Gronland til Vinland 
 for at omvende de dervserende Hedninger; at Norges 
 Konge, Erik Magnusson, i Tids - rummet 1285 — 95 un- 
 derstottede en Mand ved Navn Finde-Rolf i at oprette 
 en Coloni paa New Foundland, og endelig, at den sid- 
 ste Efterretning om directe Forbindelse mellem Nord- 
 msendene paabegge Sider af Oceanet er fra Aaret 1347, 
 da et Skib vides at have seilet fra MarUand^ (Nova 
 Scotia) til Norge og paa Veien passeret Island. 
 
 De politiske Forviklinger og en Pest, kaldet " Den 
 sorte Dod," i Midten af det 14de Aarhundrede, hserje- 
 de baade Norge og Island saaledes, at storstedelen 
 af deres udenlandske Handel blev odelagt, og deres 
 Forbindelser med Landene hinsides Atlanterhavet al- 
 deles afbrudte. 
 
 Skjondt det saaledes er vist nok, at Nordmsendene 
 have kjendt Amerika Isenge for Columbus, er det deri- 
 mod ikke sikkert, hvilken Udstrsekning deres Opdagel- 
 ser der havde. Det maa fra deres Beskrivelse af Lan- 
 det sluttes, at de have naaet dets tempererede Egne ; 
 det er derhos almindelig antaget, at de have vaeret saa 
 langt ned som til St. Augustin i Florida. Deres Under- 
 sogelser gik ogsaa langt mod Nord, og i 1135 reiste de 
 en Varde med Rune-indskrift paa Vest-kysten af 
 Gronland, 73° 55' nordlig Bredde. I nordvestlig Ret- 
 ning kom de til Lancaster -Sund. 
 
 Hverken Sagaer eller Mindes-maerker give tilstrsek- 
 lig Underretning om Antallet af de Nordmaend, som 
 nedsatte sig paa Amerikas Kyst. 
 
68 READER. 
 
 Christoffer Columbus besogte i Aaret 1477 Island ; 
 han kom did for at faae noiagtig Underretning om Islsen- 
 dernes Opdagelser i Vesten. Der ere overveiende Grun- 
 de for at tro, at han benyttede den der erholdte Under- 
 retning om Atlanterhavets Bredde, da han udtaenkte 
 Planen for sin forste Reise fra Spanien til Amerika. 
 
 Ogsaa Sebastian Cabot, som i Aaret 1495 drev Han- 
 del paa Island, fik der den Kundskab, som gav ham 
 Grund - ideen for hans senere Reiser til Novdvest - Pas- 
 sagens Opdagelse. 
 
 6, En Vise om Hellig Olaf. 
 
 {A Legend about St. Olaf). 
 
 Hellig Olaf stod ved Fjorden med sin Hser, — 
 
 Pintsefesten var for Haanden ; 
 Alskens Lov og Blomster artede sig der 
 
 Fagert under Folgefonden, 
 Kongens Drage laa og spelled' sig ved Strand, 
 Bispen stod med Korset paa den hvide Sand, 
 Kongens Kjyempe-rad 
 Laa paa Knee og bad, 
 Og der gik dem Lyn i Aanden. 
 
 Hellig Olafs Aasyn skinned' som en Sol, 
 
 Klar sad Kronen ham om Panden ; 
 Mens han kneeled' laa hans rige Purpur-kjol 
 
 Som et Teppe over Sanden. 
 Her han vilde atter i en stakket Frist 
 Bygge Kirke til den stserke Herre Christ ; 
 Alt fra Pintsedag 
 Skulde fra dens Tag 
 Korset lyse over Stranden. 
 
A LEGEND ABOUT ST. OLAF. 69 
 
 Og da Vserket nu var helliget med Bon, 
 
 Mured' hver en Kjsempe trolig ; 
 Men i Fjeldet lod der underlige Don, 
 
 Dverge-slsegten blev urolig, 
 Hoit fra Uren rulled Grus og Kampe-sten, 
 Og fra Lien kom der Rod og Bui og Gren ; 
 Ilde saa det ud 
 For Kong Olafs Gud, 
 Ilde freded' man hans Bolig. 
 
 Hellig Olaf med sit luerode Skjgeg 
 Kyssed' Hjaltet paa sin Klinge, 
 Og han holdt det hoit mod Dverge-hallens Vseg, 
 
 Og han korsede sin Bringe. 
 Se, da rulled' alle Stene ned i Mag, 
 Og de foied' sig til Muren, Lag ved Lag, 
 Og hver Stok, der sprang, 
 Blev en Bjselke lang ; 
 Oxe-bruget var kun ringe. 
 
 O! hvor gram blev da den hele Dverge-flok! 
 
 Fjorden skjalv ved deres Msele, 
 Og de stodte til en vseldig Klippe - blok 
 
 Med de kobber-skode Hsele. 
 HeUig Olaf meeled' da et lystigt Ord : 
 'Se der kommer Dvergen med vort Alter -bord!" 
 Stenen dumped' ned 
 Just paa rette Sted, 
 Der hvor Kongen pleied' knaele. 
 
 Snart var Kirken med sit Skif er - dsekke takt, 
 Klar den stod paa Pintse -dagen ; 
 
70 READEK. 
 
 Og i Koret var paa Alter - stenen lagt 
 
 Gyldenstykke og Skarlagen. 
 Bispen stod i Boniien, boiet over den, 
 Kongen gik til Offers did med sine Msend : 
 Alter - vinen klar 
 Guld og farvet Glar 
 Bragte han i Land fra Dragen. 
 
 Kirken stod ved Strand i mange hundred' Aar, 
 
 Nu er dog dens Mur forsvunden ; 
 Men til Olafs Ros endnu blandt Lovet staar 
 
 Alter -bordet over Grunden. 
 Mose - teppet hviler nu paa Stenen graa, 
 Abild-tra3et stror sin hvide Blomst derpaa, 
 Og fra Birkens Top 
 Stemmer Fugien op 
 Pintse-psalmerne i Lunden. 
 
 Mangen Sommer-kveld, naar i den dunkle Fjord 
 
 Triller Dug fra gronne Blade, 
 Vies dog Kong Olafs faste Alter -bord 
 
 Atter til et helligt Stade ; 
 Dalens Son har der et Stevne med sin Brud, 
 Og de vexle Ringe der for Olafs Gud, 
 Og de knsele ned 
 Trygt, med Haab og Fred, 
 Og i Sommer-dromme glade. 
 
 Derfor kan Kong Olafs minderige Ry 
 
 Ingensinde gaa tilgrunde ; 
 Med hver Dalens Slsegt det hsever sig paany 
 
THE BATTLE AT STAJ^FOED BRIDGE. 71 
 
 Fagert fra de friske Munde. 
 Hellig Olaf med sit hjerterode Skjold 
 Dsekker Klippen, hvor den kneiser mork og gold, 
 Og hans Saga gaar 
 Gjennem Norges Vaar 
 Sodt som Fugle - sang i Lunde. 
 
 T. Slaget ved Stanford Bro. 
 
 ( The Battle at Stanford Bridge). 
 
 I Aaret 1066 reiste Kong Harald Haardraade til 
 England med en stor Flaade paa 240 Skibe, foruden 
 Smaaskuder ogForings-skibe, for at hjelpe Tostig Jarl 
 mod hans Broder, den engelske Konge Harald Godvin- 
 son. I Forstningen var han heldig mod Engelskmaen- 
 dene ; Borgerne i York overgave ham sin By, og Harald 
 vendte om Aftenen tilbage til sine Skibe for at over- 
 natte der. Men imidlertid kom den engelske Konge, 
 uden at Nordmsendene spurgte det, og om Natten drog 
 han ind i Byen York. Dagen efter gik atter Harald 
 Haardraade'ilandmed et lidet Folge; da de kom over 
 Stanford Bro fik de se en talriof Hser langt borte. Tos- 
 tig Jarl raadede at vende tilbage til Skibene for at faae 
 Hjelp, men Kong Harald vilde nodig, at man skulde 
 holde ham for rsed, og valgte derfor ikke dette kloge 
 Raad, men sendte tre af sine dygtigste Msend ned til 
 Skibene paa de raskeste Heste med det Bud, at hele 
 hans Mandskab strax skulde komme ham til Hjelp. 
 Harald stillede sine Mgend op i en lang men ikke tyk 
 Fy Iking ; derpaa lod han Floiene boie sig bagover, ind- 
 til de naaede sammen, saa at Hseren kom til at staa i 
 en stor Ring med Skjold ved Skjold. Han bod, at den 
 
72 READER. 
 
 yderste Rad i Fylkingen skulde stotte Spyd - skaf terne 
 mod Jorden og rette Odderne mod de engelske Rytteres 
 Bryst ; de, som stod i nseste Rad, skiilde derimod rette 
 Spyd-oddernemod Hestene. Indenfor Ringen skulde 
 Bue-skytterne staa, og her valgte haii ogsaa Plads for 
 sig selv og Tostig med Folge. Nu kom den engelske 
 Konge nsermere med sin Haer, og den var dobbelt saa 
 stor som den norske. Medens endnu Harald holdt paa 
 at stille Fylkingen op, og klsedt i en blaa Kjortel red 
 rundt omkring Ringen paa en sort, bleset Hest, kom 
 tyve brynjeklsedte Ryttere ridende fra Engelskmsende- 
 nes Hser mod Nordmsendenes Fylking og spurgte, om 
 Tostig Jarl var der. "Her kan I finde ham," svarede 
 Jarlen selv. En af Rytterne bod ham Trediedelen af 
 England, hvis han vilde forlige sig med sin Broder. 
 "Sset, at jeg modtager Tilbudet, hvad vil da min Bro- 
 der give Norges Konge?" spurgte Tostig Jarl. Den 
 anden svarede : '' Han vil unde Norges Konge, Harald 
 Sigurdson, syv Fod Jord af England og saa meget mere, 
 som han er hoiere end de fieste Andre." " Hvis saa 
 er," svarede Jarlen, "da rid kun tilbage og bed Kong 
 Harald Godvinson at begynde Slaget. Ikke skal Nord- 
 msendene sige, at Tostig Jarl lod Norges Konge i Stik- 
 ken og slog sigtilhans Fienders Tal." Da vendte Ryt- 
 terne tilbage til den engelske Hser. Kong Harald 
 Haardraade spurgte, hvem den Mand var, som forte Or- 
 det for Rytterne. "Det var min Broder, Harald God- 
 vinson," svarede Tostig. " Det fik vi for sent at vide,'' 
 sagde Kongen, " thi han var kommen vore Roekker saa 
 nser, at han ikke skulde have kunnet melde vore Msends 
 Fald. Han var ellers liden af Vext, men sad godt i Sad- 
 
THE SONG OF SINCLAIR. 73 
 
 leii." Derpaa begyndte Slaget med, at de engelske 
 Ryttere red frem ; men saa laenge Nordmsendene stod 
 stillede i Ring med Skjold ved Skjold og fremstrakte 
 Spyd, kunde Fienden Intet gjore. Da red Engelsk- 
 msendene tilbage, og Nordmsendene vare uvarlige nok 
 til at ssette efter dem og bryde Ringen. Men da kunde 
 de heller ikke leenger staa sig mod Overmagten. Harald 
 blev trufPen af en Pil i Struben ; det blev bans Bane, 
 og de fleste af bans Folge faldt rundt bans Lig. 
 
 8. SlNCLAIRS-VlSEN. 
 ( The Song of Sinclair). 
 
 Herr Sinclair drog over salten Hav, 
 Til Norrig bans Kurs monne stande ; 
 
 Blandt Gudbrands Klipper ban fandt sin Grav, 
 Der yanked' saa blodig en Pande. 
 
 Herr Sinclair drog over Bolgen blaa, 
 
 For svenske Penge at stride ; 
 Hjelpe dig Gud ! Du visselig maa 
 
 I Gr8esi>et for Nordmanden bide. 
 
 Maanen skinner om Natten bleg, 
 
 De Vover saa sagtelig trille ; 
 En Havfrue op af Vandet steg, 
 
 Hun spaaede Hr. Sinclair ilde. 
 
 " Vend om, vend om, du skotske Mand ! 
 
 " Det gjselder dit Liv saa fage ; 
 " Kommer Du til Norrig, jeg siger for sand, 
 
 " Ret aldrig du kommer tilbage.' — 
 
74 READER. 
 
 ''Led er din Sang, du giftige Trold! 
 
 Altidens du spaar om Ulykker ; 
 Fanger jeg dig engang i min Void, 
 
 Jeg lader dig hugge i Stykker." 
 
 Han seiled' i Dage, han seiled' i tre 
 
 Med alt sit hyrede Folge, 
 Den fjerde Morgen han Norrig mon se, 
 
 Jeg vil det ikke fordolge. 
 
 Ved Romsdals Kyster han styred' til Land, 
 
 Erklserende sig for en Fiende, 
 Ham fulgte fjorten hundrede Mand, 
 
 Som alle havde Ondt i Sinde. 
 
 De skjsendte og brsendte, hvor de drog frem, 
 Al Folke-ret monne de krsenke; 
 
 Oldingens Afmagt rorte ei dem, 
 De spotted' den grsedende Enke. 
 
 Barnet blev drsebt i Moderens Skjod, 
 
 Saa mildelig det end smiled', 
 Men Rygtet om denne Jammer og Nod 
 
 Til Kjernen af Landet iled'. 
 
 Baunen lyste og Biidstikken lob 
 Fra Grande til nsermeste Grande; 
 
 Dalens Sonner i Skjul ei krob, 
 Det maatte Herr Sinclair sande. 
 
 " Soldaten er ude paa Kongens Tog ; 
 " Vi selv maa Landet forsvare — 
 
THE SONG OF SINCLAIR. 75 
 
 *'Forbandet vsere det Nidings - Drog, 
 *' Som iiu sit Blod vil spare ! " 
 
 De Bonder af Vaage, Lesje og Lorn, 
 
 Med skarpe Oxer paa Nakke, 
 I Bredebygd tilsammen kom, 
 
 Med Skotten vilde de snakke. 
 
 Tset under Lide der lober en Sti, 
 
 Som man monne Kringen kalde, 
 Laugen skynder sig der forbi, 
 
 I den skal Fienderne falde. 
 
 Riflen haenger ei mer paa Vseg, 
 
 Hist sigter graaheerdede Skytte ; 
 Nokken oplofter sit vaade Skjaeg, 
 
 Og venter med Laengsel sit Bytte. 
 
 Det fdrste Skud Herr Sinclair gjaldt, 
 
 Han broled' og opgav sin Aande ; 
 Hver Skotte raabte, da Obersten faldt: 
 
 " Gud fri OS fra denne Vaande ! " 
 
 " Frem Bonder, frem I norske Msend ! 
 
 " Slaar ned, slaar ned for Fode ! " 
 Da onsked' sig Skotten hjem igjen, 
 
 Han var ei ret lystig tilmode. 
 
 Med dode Kroppe blev Kringen stroet, 
 
 De Ravne fik nok at sede ; 
 Det Ungdoms-blod, som her udiiod, 
 
 De skotske Piger begr^de. 
 
70 READER. 
 
 Ei nogen levende Sjel kom hjem, 
 Som kunde sin Landsmand fortselle, 
 
 Hvor farligt det er at besoge dem, 
 Der bo blandt Norriges Fjelde. 
 
 End kneiser en Stotte paa samme Sted, 
 Som Norges Uvenner mon true, 
 
 Ve liver en Nordmand, som ei bliver bed, 
 Saa tidt bans Oine den skue. 
 
 9. Norges Forening med Sverige. 
 
 ( The Union of Norway and Siveden). 
 
 Den svenske Hser, under Kron-prinds Carl Jobans 
 Commando, marscberede efter Slaget ved Leipzig i 
 October 1813 nordover mod Danmark. Paa Veien for- 
 enede den sig med et russisk Corps. Den danske Hser 
 i Holstein maatte vige for Overmagten, og den norsk- 
 danske Konge, Fredrik den Sjette, sluttede da Freden til 
 Kiel i Januar 1814. Ved denne afstod ban tix Sverige 
 sin Ret til Konge -riget Norge. Saaledes oplostes den 
 Forening mellem Danmark og Norge, som bavde ved- 
 varet siden 1380. Nordmsendene vsegrede sig imidler^ 
 tid for at anerkjende deres Lands Afstaaelse til Sverige, 
 Deres udvalgte Msend modte paa Eidsvold og vedtoge 
 (17de Mai 1814) en Grund-lov, bygget paa Principer 
 ne for et uafbsengigt, constitutionelt Monarcbi, bvorpaa 
 de valgte til Konge den danske Prinds Cbristian Fred- 
 rik, som dengang opboldt sig i Norge. En svensk 
 Hser gik da over Grsendsen ind i Norge for at tvinge de 
 Norske til Underkastelse. Ved de forste Sammenstod 
 
THE UNION OF NORWAY AND SWEDEN. 77 
 
 raellem de stridende Parter hsevdede de norske Trop- 
 per deres gamle Vaaben-sere. Kron-prindsen, Carl 
 Johan, erklserede sig da paa Sveriges Yegne villig til at 
 indromme Norge Ligeberettigelse, hvis det vilde indgaa 
 paa en Forening med Sverige. Fiendtligliederne stand- 
 sedes, og den 4de November 1814 kom Foreningen 
 istand, saaledes at den norske Grundlov af 17de Mai 
 skulde staa ved Magt. I 1818 blev Carl Johan, efter 
 Carl den Trettendes Dod, de forenede Rigers Konge ; 
 ban kronedes samme Aar i Throndhjems Domkirke som 
 Konge af Norge. I 1844 dode ban. 
 
 Carl Johans Livs - bane bar faa Side - stykker i Histo- 
 rien. Han var fodt 1764 i det sydlige Frankrige, hvor 
 bans Fader var Advokat. Hans oprindelige Navn var 
 Jean Bernadotte. Under den franske Revolution svang 
 ban sig op fra Soldat til General, og blev under den 
 fiirste Napoleons Keiserdomme Marscbal af Frankrige og 
 Prinds af Ponte - Corvo, bvilken Stilling ban opnaaede 
 ved sit Helte-mod, Geni, og vindende Va^sen. I 1810 
 valgtes ban til Kron - prinds af Sverige; sin Konge -kro- 
 ne fik ban saaledes ikke ved Fodselens men ved den 
 personlige Fortjenestes Ret. I 1813 var ban med den 
 svenske Hser iNord-tydskland, og var en Tid Hoistbe- 
 falende over de allierede Hsere mod Napoleon. Hans 
 storste Fortjeneste bestod deri, at den ved bam istand- 
 bragte Forening mellem Norge og Sverige blev grundet 
 paa de to Staters politiske Ligeberettigelse. Til denne 
 bans statsmandsmsessige Tanke skyldes meget af den 
 beldige Udvikling, som bar fun det Sted i begge Lande 
 efter Foreningen. 
 
78 EEADEE. 
 
 10. E VENTYR - FOKT^LLEEE. 
 
 ( Tale- Tellers). 
 
 Sagn- og E ventyr - Fortselling har i Aarliundreder 
 udgjort og udgjor den Dag i Dag et af de Midler, hvor- 
 med Bonderne, isser i vore Fjeld-dale, korte sig Tiden, 
 naar ikke Arbeide eller religios Lsesning sysselsaitter 
 dem. Begge de nsevnte Arter af Overleverelse har sin 
 Rod i Asa-troen, og deres Indhold liar vseret forplantet 
 nedad fra Slsegt til Slsegt med en Troskab, som er for- 
 bausende, og som maa synes uforklarlig for den, der 
 ikke kjender vore Dalforers afsondrede Beliggenhed, 
 deres spredte Gaarde og tynde Befolkning. Disse dybe, 
 yidt adskilte Furer ind i Fjeld-massen synes som ploi- 
 ede, for at en rig Grode af Sagn og Eventyr, efter Old- 
 mythernes Udseed, der kunde opvoxe. Alligevel er nu 
 Hosten tildels overmoden, og medens Sagnet, der dan- 
 ner sig om Sted- og Natur - Forhold og knytter sig til 
 Virkelighedens Tildragelser, fortssetter sig, saalainge 
 Oplysningen endnu staar paa et lavt Trin og Folke- 
 fantasien har Friskhed nok, begynder Eventyr - fortsel- 
 lingen kjendelig at tabe sig. Det segte Slags Fortsel- 
 lere, som "gjerne kunde fortalt et Bryggekar saa fuldt, 
 at det havde rundet over," eller som "kunde siddet op- 
 pe og fortalt fra Otte til Midnat fjorten Dage i Trsek, og 
 endda vare ligesaa fulde, som da de tog paa," ere nu Sjel- 
 denheder; de ere gjerne "fame til Jorden ifjor, for to 
 Aar siden," eller endnu Isengere tilbage. Men har man 
 nogen Gang stodt paa en af disse, saa behciver man da 
 heller ikke at interessere sig saerdeles meget for denne 
 Art Folke-digtning, for rigtig at have moretsig; thi 
 
OLD MARGRETHE AT THE GATE OF HEAVEN. 79 
 
 disse Forteelleres hele Foredrag er, hvad vi Dannede 
 vilde kalde et fserdigt Kuiist - vserk, skjondt Navnet in- 
 genlunde er betegnende. Det er nemlig ikke noget 
 Slags Studium, de skylde sin Fortseller - dygtighed ; fra 
 Barns -ben have de vseret saa tiltalte af Meddelelsens 
 Indhold, at de under Fortajllingen ikke blot shue Begi- 
 venhederne, men opleve dem, og det er saaledes Virke- 
 lighedens Sandhed, som slaar os i deres Foredrag. Uag- 
 tet Efterklangen af Sagaernes Fortajllemaade er en 
 feelles Eiendommelighed for vort Lands Eventyr - fortiel 
 lere, bliver derfor dette Almindelige paa mangfoldige 
 Maader sendret og forskjellig formet efter de enkelte 
 Fortselleres aandelige Beskaffenhed. Man vil saaledes 
 snart opdage, at Mcendene i Regelen fortaelle Andet og 
 anderledes end Kvinderne. De gamle Kvinder, — thi 
 gamle maa de oftest vsere, skal de due noget — bar jeg 
 lagt Mierke til, gjerne holde sig til Eventyr af et dybt, 
 hemmelighedsfuldt eller gruopvaekkende Indhold. De 
 gamle Gubber holde mest af og fortselle bedst overgivne, 
 djierv - humoristiske Eventyr. 
 
 11. Gamle Mo'er Margrethe ved Himmerigs Port. 
 
 {O/d Mother Margrethe at the Gate of Heaven). 
 
 "Jeg er en soUe Stakkel, uden al Familie, gamle 
 Margrethe fra Dige-huset! Jeg bar ikke udrettet No- 
 get i denne Verden, ikke Noget, der kan lukke op for 
 mig her! Det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faar 
 Lov at komme inden Doren !" 
 
 "Hvordan jeg forlod denne Verden, det veed jeg 
 ikke ; syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og 
 
80 READER. 
 
 saa har jeg vel ikke kunnet taale at kiybe ud af Sengeii 
 og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en 
 liaard Vinter, men nu har jeg da forvundet det. Det 
 var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt; Isen 
 liavde lagtsig saa langt ud i Stranden,man kunde oine; 
 alle Folk fra Byen toge ud paa Isen ; der var, hvad de 
 kalde Skridtsko - Loben og Dands, tror jeg; der var fuld 
 Musik og Bevsertning derude ; jeg kunde hore det lige 
 ind, hvor jeg laa i min fattige Stue. Da var det saadan 
 henimod Aftens-tid, Maanen var oppe, men den var 
 ikke endnu kommen til Kcsefter ; jeg saa fra min Seng 
 gjennem Vinduet heltud over Stranden, og der lige i 
 Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid 
 Sky ; jeg laa og saa paa den, saa paa den sorte Prik midt 
 i, der blev storre og storre ; og saa vidste jeg, hvad det 
 betod; jeg er gammel og erfaren, skjondt det Tegn ser 
 man ikke ofte. Jeg kjendte det og fik en Gru. Jeg 
 har to Gauge forud i min Levetid seet den Ting kom- 
 me, og vidste, at der vilde blive en forfserdelig Storm med 
 Springflod, der vilde komme over de arme Mennesker 
 derude, som nu drak og sprang og jubilerede ; Unge og 
 Gamle, den hele By, var jo derude ; hvem skulde vare 
 dem, hvis Ingen der saa og kjendte, hvad jeg nu kjend- 
 te. Jeg bl^v saa raed, jeg blev saa levende, som ikke i 
 mange Tider. Ud af Sengen kom jeg og hen til Vin- 
 duet, laBuger kunde jeg ikke orke ; Vinduet fik jeg dog 
 op, jeg kunde se Menneskene lobe og springe derude 
 paa Isen, se de pyntelige Flag, hore hvor Drengene 
 raabte Hurra, og Piger og Karle sang, det gik lystigt 
 til, men hoiere og hoiere steg den hvide Sky med den 
 sorte Pose i. Jeg raabte Alt, hvad jeg kunde, men In- 
 
OLD MAEGKETHE AT THE GATE OF HEAVEN. 81 
 
 gen horte mig, jeg var for laiigt derfra. Snarfc vilde 
 Veiret biyde los, Isen gaa istykker og Alle derude syn- 
 ke gjennem uden Frelse. Hore mig kunde de ikke, naa 
 ud til dem mdegtede jeg ikke ; kunde jeg dog faae dem i 
 Land ! Da gav Vbr Rerre mig den Tanke at stikke lid 
 i min Seng: heller lade Huset brsende af, end at de 
 Mange saa ynkeligt skulde do. Jeg fik Lyset tsendt, 
 saa den rode Flamme — ja jeg naaede ud af Doren, men 
 der blev jeg liggende, jeg kunde ikke mere ; Luen stod 
 ud efter mig og ud af Vinduet, hen over Taget ; de saa 
 den derudefra, og de lob Alle^hvad de kunde, for at 
 hjelpe mig arme Stakkel, som de troede brgendte inde; 
 der var ikke En, som jo lob afsted ; jeg horte, de kom, 
 men jeg horte ogsaa, hvor det med eet susede i Luften ; 
 jeg horte det dundrede som svsere Kanon-skud, Spring- 
 floden loftede Isen, der brodes itu ; men til Diget naaede 
 de, hvor Gnisterne floi hen over mig ; jeg fik dem Alle 
 i Behold. Men jeg har ikke maattet kunne taale Kul- 
 den og den Forskraekkelse, og saa er jeg kommen herop 
 til Himmeriges Port; de sige, den bliver lukket op og- 
 saa for saadan en Stakkel som jeg. Og nu har jeg jo 
 intet Hus mere dernede paa Diget, dog det giver mig 
 da ingen Adgang her." 
 
 Da aabnede sig Himmeriges Port, og Englen forte 
 den gamle Kone ind; hun tabte et Senge-halm udenfor, 
 et af de Straa, der havde ligget i hendes Seng, den hun 
 tsendte for at frelse de Mange, og det var blevet til det 
 pure Guld. 
 
82 EEADER. 
 
 12. Knud den Store. 
 
 {Canute the Great). 
 
 Kong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne, 
 
 En Herre, drabelig og stserk som huld. 
 Den danske, britiske og norske Krone 
 
 Var sammensmeltet i hans Krones Guld. 
 Hoit i hans hole Sal klang Harpens Tone, 
 
 Thi Skjaldens Barm var af hans Idrset fuld. 
 I Kirken selv lod Hymner til hans iEre, 
 
 Thi kraftig han udbredte Jesu Lssre . 
 
 Men Knud sad tans og tankefuld i Sind, 
 
 Ei blussed Laeben som hans Purpur-klsede, 
 Sorgmodelig han stotted' Haand til Kind, 
 
 Og ingen Del han tog i Hoffets Glsede. 
 De svundne Dages Idraet faldt ham ind. 
 
 Da monne bittre Taarer Oiet vsede. 
 "Ak," sukked' han, "min Gud! kan Du forgsette 
 
 min Synd, kan Du mit Regnebrset udslette ? 
 
 Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt, 
 
 Kjsek frem jeg gik, men nu jeg modlos grseder. 
 For at forstserke denne stolte Magt 
 
 Forbandt jeg mig med Eadrik, den Forrseder. 
 Den djserve Ulf i Kirken blev ombragt, 
 
 Hans Blod uskyldigt Alter -tavlen vseder. 
 Ei blot med Svcerdet, tidt med morke Rsenker 
 
 Jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krsenker. 
 
 Men oftest dog med Manddom og med Svserd 
 Min raske Ungdom blot sit Vserk begyndte ; 
 
CANUTE THE GREAT. 83 
 
 At vorde gamle Danmarks Krone vserd, 
 
 Det var den Tanke dog, som frem mig skyndte. 
 
 Og derfor stormed' jeg i Herre-fserd, 
 
 Og derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte. 
 
 Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme ; 
 Ak, hulde Jesus! kan Du alt forglemme?" 
 
 Som Kongen nu saaledes trostlos sad 
 Med blege Kinder og med Graad i Oiet, 
 
 Mens henad Bsenken i den lange Rad 
 
 Guld- hornet gik, og Hvermand var fornoiet; 
 
 Da tren en Skjald for Kongen frem og kvad : 
 "Min Herre! hvor er den som Du ophoiet? 
 
 Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande, 
 Ustraffet Ingen tor Dit Bud modstande.'* 
 
 Taalmodig, uden Harme horte Knud 
 
 Paa denne daarlige, forvovne Tale. 
 Hvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud 
 
 Af hver en Ridder i de blanke Sale. 
 Da blev den gyldne Stol paa Kongens Bud 
 
 Bragt ned fra Borgen gjennem gronne Dale 
 Til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet 
 
 Hoit skylled' sine Bolger op paa Landet. 
 
 Derpaa han lod med stenbesatte Baand 
 Den tunge Glavind ved sit Belte spende, 
 
 Med Krone paa, med Scepter i sin Haand, 
 Man saa ham sine Fjed mod Havet vende. 
 
 Hvad Tanke nu besjelte Kongens Aand, 
 NysgjerrigHof-mand onskte gjerne kjende; 
 
84 READER. 
 
 Men Kongen taug og vandred' med sit Folge 
 I Purpur - kaaben mod den hvide Bolge. 
 
 Der Kongen sad og talte saa til Havet : 
 
 "Det Land, jeg sidder paa, tilhorer mig; 
 "Med Dig, o So! min Magt er jo begavet, 
 
 "Thi 1yd Din Herre, Du ei nserme Dig! 
 "Din Bolge krsever jeg saaledes avet, 
 
 " At til min Fod den aldrig vover sig, 
 " Thi jeg behersker Nordens stolte Lande, 
 
 "Ustraffet Ingen tor mit Bud modstande," 
 
 Men som ssedvanlig gik den stolte Bolge 
 
 Sin vante Vei, den end bestandig tog, 
 Af sin Natur den Intet vilde dolge, 
 
 Det ene Bolge - slag det andet jog. 
 Med otte niende kom brat i Folge, 
 
 Der stserk og svanger op paa Kongen slog, 
 Ei til bans Fodder kun den op sig trsengte, 
 
 Hans Scepter og bans Krone den bespraengte. 
 
 Da reiste Kongen sig, saa til hver Side, 
 Brod rort med Taarer hoit saaledes ud : 
 "Isandhed, hver en Kristen burde vide, 
 
 " At Ingen maegtig er foruden Gud. 
 " Han grunded' Jorden, Han lod Havet glide 
 
 " Med evigt Rore, ved sit stserke Bud, 
 " Han ene msegter Jord og Hav at tvinge, 
 " Mod bans er al min Vselde saare ringe." 
 
 Med disse Ord ban af sin Krone spsendte, 
 Af Guld og ^delstene tung og svar ; 
 
NAVY SONG. 
 
 Derpaa han sine Fjed fra Havet vendte 
 Og ydmyg Kronen hen i Kirken bar. 
 
 Der knselte han og hver en Synd bekjendte, 
 Mens Angers -taaren trilled' hed og klar. 
 
 Paa den Korsfsestede med Martyr -kviden 
 Han Kronen satte, bar den aldrig siden. 
 
 13. OrLOGS - VISE. 
 {Navy Song). 
 
 Kong Christian stod ved hoien Mast 
 
 I Rog og Damp. 
 Hans Veerge hamrede saa fast, 
 At Gothens Hjelm og Hjerne brast. 
 Da sank hvert fiendligt Speil og Mast 
 
 I Rog og Damp. 
 Fly, skreg de, fly hvad flygte kan, 
 Hvo staar for Danmarks Christian 
 
 I Kamp ! 
 
 Niels Juel gav Agt paa Stonnens Brag, 
 
 NuerdetTid! 
 Han heisede det rode Flag 
 Og slog paa Fienden Slag i Slag. 
 Da skreg de hoit blandt Stormens Brag : 
 
 NuerdetTid! 
 Fly, skreg de, hver som veed et Skjul, 
 Hvo kan bestaa for Danmarks Juel 
 
 IStrid! 
 
 O Nordhav ! Glimt af Vessel brod 
 Din morke Sky, 
 
READER. 
 
 Da tyede Kjsemper til dit Skjod, 
 Thi med ham lynte Skrsek og Dod ; 
 Fra Valen hortes Vraal, som brod 
 
 Den tykke Sky ; 
 Fra Danmark lyner Tordenskjold, 
 Hver give sig i Himlens Void 
 
 Ogfly! 
 
 Du Danskes Vei til Ros og Magt, 
 
 Sortladne Hav ! 
 Modtag dill Ven, som uforsagt 
 Tor mode Fareu med Foragt, 
 Saa stolt, som Du, mod Stormens Magt, 
 
 Sortladne Hav ! 
 Og rask igjennem Larm og Spil 
 Og Kamp og Seier for mig til 
 
 Min Grav ! 
 
 14. Norsk Flag -sang. 
 
 {Norwegian Flag Song). 
 
 Mens Nordhavet bruser mod fjeldbygt Strand 
 
 Og stolte Erindringer vsekker 
 Om Fsedrenes Ry, som til fjerne Land 
 
 Det bar paa de nordiske Snekker — 
 O Nordmsend, sjunger til Harpens Slag 
 
 En Sang for Norriges unge Flag. 
 
 Du Blomster af Palmen paa fjeldfast Grund, 
 
 Skjon er Du at skue trefarvet ; 
 Pet hvideije Kors i deu rode Bund 
 
PATRIOTIC SONG. 87 
 
 Det har Du af Dannebrog arvet ; 
 Men Hjerte- blade t det morkeblaa 
 
 Fra Frihedens Marv maatte forst udgaa. 
 
 Fra Himlen faldt Dannebrogs-fanen ned, 
 Blev Tvilling- lands Snekkernes Smykke 
 
 Og stod gjennem Secler i Krig og Fred, 
 Omsvsevet af Hseder og Lykke. 
 
 O Flag for Norrig ! stand evig saa, 
 Mist aldrig dit Hjerte -blads hole Blaa I 
 
 15. F^DRELANDS - SANG. 
 {Patriotic Song). 
 
 Ja vi elske dette Landet, 
 
 Som det stiger frem 
 Furet, veirbidt, over Vandet, 
 
 Med de tusind Hjem, 
 Elsker, elsker det og tsenker 
 
 Paa vor Fa'er og Mo'er 
 Og den Saga-nat, som ssenker 
 
 Dromme paa vor Jord. 
 
 Dette Land har Harald bjerget 
 
 Med sin Kjaempe-rad, 
 Dette Land har Haakon vserget, 
 
 Medens Oivind kvad ; 
 Paa det Land har Olaf malet 
 
 Korset med sit Blod, 
 Fra dets Hole Sverre taled' 
 
 Eoma midt imod. 
 
88 
 
 EEADEK. 
 
 Bonder sine Oxer brynte, 
 
 Hvor en Hser drog frem, 
 Tordenskjold langs Kysten lynte, 
 
 Saa den lystes hjem. 
 Kvinder selv stod op og strede, 
 
 Som de vare Msend, 
 Andre kunde bare grsede, 
 
 Men det kom igjen. 
 
 Haarde Tider bar vi doiet, 
 
 Blev tilsidst forstodt, 
 Men i vserste Nod blaaoiet 
 
 Frihed blev os fodt. 
 Det gav Fader -kraft at b^ere 
 
 Hungersnod og Krig, 
 Det gav Doden selv sin ^re, 
 
 Og det gav Forlig. 
 
 Fienden sit Vaaben kasted', 
 
 Op Vesiret foer, 
 Vi med Undren mod ham hasted', 
 
 Thi ban var vor Bro'er. 
 Drevne frem paa Stand af Skammen, 
 
 Gik vi soderpaa ; 
 Nu vi staa tre Brodre sammen 
 
 Og skal saadan staa. 
 
 Norske Mand i Hus og Hytte, 
 
 Tak din store Gud I 
 Landet vilde ban beskytte, 
 
 Skjondt det morkt saa ud. 
 
COMMEMORATION OF LUTHEK. 89 
 
 Alt hvad Fsedrene har kjaempet, 
 
 Modrene har grsedt, 
 Har den Herre stille lempet, 
 
 Saa vi vandt vor Ret. 
 
 Ja vi elske dette Landet, 
 
 Som det stiger frem 
 Furet, veirbidt, over Vandet, 
 
 Med de tusind Hjem. 
 Og som Fsedres Kamp har hsevet 
 
 Det af Ni3d til Seir, 
 Ogsaa vi, naar det bli'er kraevet, 
 
 For dets Fred slaa Leir. 
 
 II. BIOGRAPHICAL SKETCHES. 
 
 16. LUTHERS MiNDE. 
 
 {Commemoration of Luther). 
 
 I Wittenberg i Sachsenland 
 
 Der er en Grav tilskue, 
 Der hviler sig en from Guds Mand 
 
 Alt under Kirke-bue, 
 Hvad her han hed, det veed Enhver^ 
 
 Som har sin Gud og Bibel kjaer ; 
 Men hvad han hedder nu hos Gud, 
 
 Skal Engle for os sjunge ud, 
 Naar vi med ham forsamles. 
 
90 READER. 
 
 Han lukked' op den Bibel-bog, 
 
 Som var saa fast forseglet ; . 
 Han saa, paa Herrens Syner klog, 
 
 Guds Herlighed i Speilet ; 
 Han laante Biblen Folkets Maal, 
 
 Han trodsed Ban og Staal og Baal ; 
 Og livad der stred mod Herrens Ord, 
 
 Det sank paa Baal, det sank i Jord ; 
 Thi Herrens Ord har Krsefter. 
 
 Trods List og Void, trods Ban og Baal 
 
 Gik Ordet vidt om Lande ; 
 Det talte Folkets Tunge-maal 
 
 Alt op til Norre - Strande ; 
 Det lod ved Donaus Kilde - veeld, 
 
 Det gjenlod hoit fra Dovrefjeld ; 
 Ved Blocksbjerg og ved Hekla klang 
 
 Det lifiig sodt i Kirke -sang : 
 Da var der Lyst at leve. 
 
 Der han gik hjem, den fromme Mand, 
 
 Til Fader i det Hole, 
 Da sdrged' Christne vidt om Land 
 
 Med Suk, med Graad i Oie ; 
 Han fulgtes til sit Hvile-sted 
 
 Af Lsege og af Lserde med, 
 Ja mangen Ridder gjev og bold 
 
 Med Taarer salvede sit Skjold; 
 Men Herrens Ord dem trosted'. 
 
KING CHRISTIAN IV. 91 
 
 17. Kong Christian IV. 
 
 {King Christian IV). 
 
 Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588 — 
 1648), var begavet baade som Bygmester, Kunst-kjen- 
 der, Ingenior, Stats -mand. General og Admiral, i hvil- 
 ken Henseende han staar ene i sit Slags ; Ingen uden 
 han har forenet Kongen og Admiralen i een Person. 
 Som Hger-forer viste han et koldblodigt, urokkeligt 
 Mod; hans Feltherre - evner vara betydelige, og hvad 
 han kunde klage over var, at Lykken blev ham utro i 
 det mest afgjorende Oieblik. Som Regjerings-mand 
 besad han et klart Blik for, hvad Tiden trsengte til, 
 Kundskab og Indsigter i Sagerne, levende Folelse for 
 det Ophoiede i sit Kald, Lyst og Evner til selv at raade, 
 .^rekjerhed nok til at onske baade sin egen og sit Folks 
 Vserdighed hsevdet, og Dristighed til at vove en Dyst, 
 naar det gjaldt ; der var ogsaa Kraft, mandig Kraft i 
 hans Villie ; hvad det skortede paa, var det store Over- 
 blik og den forsynlige, sindige Beregning af Tid og 
 Omstsendigheder. Derfor indlod han sig stundom paa 
 mere, end han kunde magte, og ene som han stod, hef- 
 tig og opfarende som han tillige var, forlob han sig og 
 kunde ikke ret komme nogen Vei med sin Tids Stor- 
 msend ; de laerte at frygte ham og hans Stok, der for et 
 godt Ord kunde suse dem om Orene, de agtede ham 
 vel, men de elskede ham ikke og mserkede efterhaanden, 
 hvori hans svage Side stak. Hans Arbeidsomhed var 
 saa stor, at man ikke begriber, hvor han fik Ende paa, 
 hvad han overtog sig ; altid paafserde, et Oieblik i den 
 ene, det ngeste i den anden Retning, vilde han selv se 
 
92 READER. 
 
 sig for og vsere med ved Alt. Dette var en af hans 
 Hoved-feil som regjerende Konge, det svsekkede hans 
 Overblik over det Hele ; det hang imidlertid sammen 
 baade med hans flersidige Begavelse og hans ellers saa 
 priselige Opdragelse. 
 
 Hans danske Smdelag var hver Mand i Landet be- 
 kjendt og viste sig i det Store som i det Smaa ; han be- 
 ordrede saaledes sine Sendebud i England og Rusland 
 ikke at bruge andet Sprog end Moders-maalet, og hvis 
 der begJ8eredes Tydsk, da gjore en Undskyldning, " at 
 de ikke vare det Sprog msegtige." Ogsaa hans Retfger- 
 dighed var bekjendt, saa Folk altid med Glsede saa ham 
 i Retter-thingefc, og ligesom den var bekjendt, var hans 
 skarpe Syn til at opdage Broden det ikke mindre. Lige 
 trygt som paa Kongens Retvished, kunde man ogsaa for- 
 lade sig paa hans Ord. Han indlod sig venlig med Alle, 
 skattede Dygtigheden, hvor den fandtes, drog de Bor- 
 gerlige frem og ansaa ikke sit Bord beskjaemmet, fordi 
 en jevn, simpel Mand tog Plads ved det. Hvor natur- 
 ligt, at Folket folte sig tiltalt af den uslebne men serlige 
 Djervhed, der lyste frem af al hans Feerd. Sandhed 
 var det, naar han udbrod: "Han kunde trygt laegge sig 
 til at sove i enhver Hytte i Landet." 
 
 18. Thomas Kingo. 
 
 Th. Kingo er fodt den 15de December 1634 i Nord- 
 sjselland, hvor hans Fader, skotsk af Fodsel, var Linned- 
 vsever. Han opvoxede under fattige Kaar, men blev 
 tidlig sat til Bogen paa Grund af sit opvakte Nemme. 
 Som ung theologisk Kandidat var han i nogle Aar Hus- 
 
THOIVIAS KINGO. 93 
 
 Iserer paa en Herre-gaard i Sjselland, afholdt ikke min- 
 dre for sit Vid og sin Selskabelighed end for sin boglige 
 Dannelse. I de Aar blev Egnen hjemsdgt af de Sven- 
 ske under Kjobenhavns Beleiring (1658), og Kingo 
 gjorde Nytte som " Sauvegarde " ved Gaarden ; men ban 
 var naer bleven et af Krigens Oifre, da en svensk Cor- 
 net, som ban med dragen Kaarde fratog en rovet Hest, 
 skjod sin Pistol af paa ham, saa at Kuglen gik igjennem 
 bans Mund. Det lystige Herre - gaards - Liv gav bam An- 
 ledning til et Par Skjemte-digte IDatidens noget klun- 
 tede Smag. Tid efter anden udgav ban Isengere be- 
 skrivende og lovprisende Digte over fsedrelandske Em- 
 ner; de vandt bam et Digter-navn og boitstaaende Vel- 
 yndere. 
 
 Imidlertid var ban indtraadt i den geistlige Stand. 
 Det var som Praest i sin Fodeby Slangerup, i sit 40de 
 Aar, at ban bragte Sommer og Sang i den danske PsaL 
 me-digtning med ^'-Thomas Kingos Aandelige Sjunge- 
 chorr I Tilegnelsen til Kongen lover ban fremdeles 
 at anvende al Flid paa Psalme-digtningen, saa at vi 
 ikke skuUe bave Bebov at tigge og laane af de Tydske 
 og andre Landes Folk; "tbi de Danskes Aand er dog 
 ikke saa fattig og forknyt, at den jo kan stige ligesaa 
 boit mod Himmelen som andres, alligevel at den ikke 
 bliver fort paa fremmede og udl^ndiske Vinger." Nog- 
 le Aar efter (1677) kaldte Kongen bam til Biskop i Fy- 
 ens Stift. Her havde ban en vid Mark for sin Arbeids- 
 kraft, ved Tilsynet med Kirker, Skoler og milde Stif- 
 telser. Han blev optagen i Adels-standen med en 
 Pegasus i sit Vaaben ; da ban ved tredie ^gteskab blev 
 Herre til Fraugdegaard, var bans StUling saa meget 
 anseligere. 
 
94 HEADER. 
 
 Under Christian den 5te havde Enevolds-magten 
 slaaet faste Rodder, og man strsebte at gjennemfore En- 
 heden i alle offentlige Anliggender. Riget fik en ny 
 Lov-bog og Kirken et nyt Ritual; Biskop Kingo var 
 Medlem af Ritual - commissionen. Sam ti dig vaagnede 
 Onsket om en Psalme-bog, som kunde aflose de mange 
 indbyrdes afvigende, tildels forseldede Samlinger, der 
 vare i Brug. Det blev Kingos Hverv at udgive en ny 
 Kirke- Psalme-bog for Danmark ogNorge; ban havde 
 skaffet sig et eget Bog - trykkeri. Dens forste Halvdel, 
 Vinter-parten, udkom 1689; mq^ den fandt Modstand 
 fra mange Sider; de seldre Kirke -sange vare snarere 
 omdigtede end skaansomt sendrede ; der var optagen en 
 Del udtvserede Psalmer af Samtidige, og Kingos egne 
 Psalmer fandt Mange for hole for Menigmand, der dog, 
 som ban med Foie bemserker, "tidt haver mere Fattelse, 
 end somme Lserde tage sig vare for." Enden blev, at 
 der blev nedsat en Commission, som udarbeidede Psal- 
 me-bogen, dog med stadig Bistand af Kingo, ogsaa til 
 Sommer-parten ; saaledes udkom den saakaldte " Kingos 
 Psalme-bog," der endnu bruges paa flere Steder, isser i 
 Jylland og Norge. 
 
 Skjondt ban fra Ungdom af havde erfaret, at " Sorrig 
 og Glsede de vandre tilhobe," var dog hans virksomme 
 Liv forholdsvis rigt paa Lykke og Udmserkelse. Han 
 dode 1703, i sin Alders 69de Aar. 
 
 Kingos Psalmer lyde igjennem hele vor Kirke -sang. 
 Det " Aandelige Sjunge-chor," som allerede i hans Le- 
 vetid blev mange Gauge optrykt og oversat paa Tydsk, 
 Svensk og Islandsk, bar siden oplevet mangfoldige Op- 
 lag. Alle vore Psalme-boger saavelsom de Samlin- 
 
NIELS JUEL. 95 
 
 ger, der ere iidgivne til Hus-andagt, have ost rigeligt 
 af hans Fonaad. Selv gjennem de senere store Psalme- 
 digtere — Brorson, Grundtvig — hore vi jevnlig Toner 
 fra Kingo. Det er med ham som Forgjsenger, at vor 
 Kirke, fremfor den tydske og den engelske, har til 
 sine frugtbareste Psalme - forfattere havt virkelige Dig- 
 tere. 
 
 19. Niels Juel. 
 
 Den danske So-helt Niels Juel gik meget ung i hol- 
 landsk Orlogs-tjeneste,'hvor han erhvervede en fuld- 
 stsendig Kundskab i So - krigs - Kiinsten og havde mange 
 Anledninger til at vise sin Tapperhed. Da Danmark 
 i 1676 kom i Krig med Sverige, blev Juel i Forening 
 med den hollandske Admiral Tromp betroet Comman- 
 doen over den danske Flaade. Han gjorde Landgang 
 paa den svenske Gothland og erobrede samme. Da 
 den svenske Flaade fik Kundskab herom, opsogte den 
 Juel og angreb ham under Bornholm. Juel havde nep- 
 pe mere end halv saa mange Skibe som de svenske ; dog 
 udholdt han en to Dages Kamp med dem og gik seierrig 
 ud af Kampen. Kort efter angreb han i Forening med 
 Hollsenderne de Svenske under Oland og vandt en af- 
 gjorende Seier. 
 
 1 1677 slog Juel den svenske Admiral Sjoblad, der 
 var loben ud fra Gothenborg for at forene sig i Oster- 
 soen med den store svenske Flaade. Juel erobrede fem 
 af hans Skibe og tog selve Admiralen til Fange. Der- 
 efter opsogte Juel den store svenske Flaade imder Rigs- 
 admiral Horn. Denne havde 37 store Skibe, medens 
 Juel kun havde 25. Dog besluttede Juel at angribe 
 
96 HEADER. 
 
 den overlegne Fiende. Slaget forefaldt i Kjogebugt og 
 var yderst blodigt. Juel maatte to Gange skifte Admi- 
 ral -skib, men hans Seier var glimrende. Fienden tabte 
 11 store Skibe og ligesaa mange smaa, medens Juel ikke 
 tabte et eneste Skib. Fienden mistede 3000 Fanger 
 og havde 1200 Dode og Saarede, medens Juel kun mis- 
 stede 300 Mand. Denne Seier er en af de vigtigste i den 
 danske So-krigs-Historie. 
 
 Den tappre Juel vendte tilbage til Kjobenhavn, hvor 
 Folket modtog ham med lydelig Beundring som deres 
 Beskytter og Fader. Kongen ophoiede ham til Over- 
 admiral og Geheimeraad, og lod slaa en Medaille til 
 hans ^re, medens Udlandets mest erfarne So-helte er- 
 kjendte ham for den dygtigste Admiral i Europa. 
 
 Niels Juel var ikke mindre agtet for sine private Dy- 
 der end for sine Krigs-bedrifter. I sin Alderdom leve- 
 de han paa Oen Taasinge, som Kongen til Belonning for 
 hans tro Tjeneste havde forseret ham. Mange besogte 
 ham for at hore ham fortselle om sine So-bedrifter ; men 
 altid talte han meget beskedent derom, og naar nogen 
 af hans Venner talte til hans ^Ere, sagde han : "^ren 
 for al Seier tilhorer Gud alene." 
 
 20. LUDVIG HOLBERG. 
 
 I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fremtraadte 
 i den dansk - norske Literatur en Forfatter, som baade 
 hsevede sig hoit over alle de tidligere, og i mange Maa- 
 der blev et Monster for de sildigere ; som i sine talrige 
 Skrifter ikke blot virkede overordentligt til sin Samtids 
 Oplysning og sesthetiske Dannelse, men ogsaa levnede 
 Eftertiden en rig Kilde til Morskab og Belaering ; som 
 
LUDVIG HOLBERG. 9Y 
 
 bedre end nogen Anden forstod at skrive efter sine 
 Lands -msends Smag, men tillige selv bidrog saa meget 
 til dens Retning, at Nationens Tsenkemaade endnu bae- 
 rer mangfoldige Spor af bans Indflydelse. Denne For- 
 fatter er Ludvig Holherg, Han var fodt i Bergen i 
 Norge 1684. Skjondt ban forst havde vseret bestemt 
 til den militsere Stand, blev ban dog efter sit Onske sat 
 til Studeringer og 1702 dimitteret til Kjobenbavns Uni- 
 versitet. Vel maatte ban, da ban var uformuende, om 
 kort Tid vende tilbage til Norge og conditionere bos en 
 Prsest paa Landet; men under et nyt Opbold i Kjoben- 
 bavn tog ban baade tbeologisk Attestats og lagde sig 
 flittigt efter levende Sprog, navnlig Engelsk, Fransk og 
 Italiensk. Af Trang antog ban igjen en Huslaerer- 
 post ; dog bragte bans Lyst til at se fremmede Lande 
 bam snart til at opgive den og med de faa Penge, ban 
 kunde gjore Udvei til, at seile til Holland. Han kom 
 tilbage Aaret efter, ernserede sig nogen Tid i Cbristian- 
 sand som Sprog -mester, men begav sig atter udenlands, 
 saasnart Omstsendigbederne tillode det, nemlig til Eng- 
 land, bvor ban tilbragte to Aar, fordetmeste i Oxford. 
 Medens ban her erbvervede sit Opbold ved at under- 
 vise Studenter i Sprog og Musik, i bvilken Kunst ban 
 bavde bragt det temmelig vidt, fortsatte ban tillige selv 
 sine Studeringer med Iver, benyttede sig stadigt af de 
 rigt forsynede Bibliotbeker og samlede isser Materialier 
 til bistoriske Arbeider. Efter sin Hjemkomst fra den- 
 ne anden og meget Isererige Udenlandsreise provede 
 ban ogsaa strax paa at gjore sine erbvervede Kundska- 
 ber frugtbare og boldt til den Ende private Forelsesnin- 
 ger ved Universitetet ; da de imidlertid ikke gave bam 
 7 
 
98 READfilJ. 
 
 tilstraekkelige Indtsegter, saa han sig noc't tiJ paany at 
 soge sit Brod som Informator, i hvilken Egenskab han 
 blandt Andet ledsagede et ungt Menneske til Dresden. 
 Forst fra 1710, da han havde erholdt en Plads ved 
 Borchs Collegium, kunde han udelukkende offre sig for 
 egne Studier, og det endda en Tid lang under trange 
 Kaar. Hanbegyndte sin Skribent- bane i 1711 med en 
 Introduction til de europseiske Rigers Historie, og ud- 
 arbeidede i de nseste Aar et Manuscript om Christian 
 den Fjerdes og Fredrik den Tredies Bedrifter, hvilket 
 han dedicerede og overrakte Kong Fredrik den Fjerde. 
 Herved banede han sig Vei til en Ansaettelse som Pro- 
 fessor extraordinarius ved Universitetet, dog uden Gage, 
 og var kort efter saa heldig, understottet af et Stipen- 
 dium, at kunjie tiltrsede en fjerde Udenlandsreise, paa 
 hvilken han besogte Holland, Frankrige og Italien. Efter 
 at vaere kommen hjem, udgav han sin Natur- og Folke- 
 Ret og opnaaede endelig i 1718 et virkeligt Professorat. 
 Paa sine Evner som Satiriker havde han hidtil blot 
 givet Prover i nogle pseudonyme latinske Strids-skrifter 
 mod den bekjendte Jurist og Historiker Andreas Hoier ; 
 men fra 1719 begyndte han, under Navnet Hans Mik- 
 kelsen, den Rsekke af Arbeider i den komiske Poesi, 
 hvorved han vandt sin allerstorste Berommelse. Fra 
 hint Aar indtil 1728 udkom nemlig Peder Paars, de fire 
 Skjemte-digte, Metamorphosis og de fleste af hans Co- 
 medier. Rigtignok vare disse Frembringelser i deres 
 Nyhed anstodelige for Adskillige, dels fordi de syntes 
 at stride mod den Gravitet, man forlangte af en Mand 
 i Holbergs Stilling, dels fordi de revsede Tids - alderens 
 Skjode - synder ; dog kunde enkelte af hans Collegers 
 
LUDVIG HOLBERG. 99 
 
 eller de af Satiren Rammedes Utilfredshed ikke forhin- 
 dre alle upartiske Lseseres enstemmige Bifald. I sam- 
 me Tids-rum udgav han iovrigt sit latinske ^'-Brevfra 
 Holger Dansl'e til Burman^'"' og de forste af de tre 
 Epistolce ad virum perillustrem, som indeholdt hans 
 Autobiographi. For sin Helbreds Skyld havde han 
 1725 foretaget sig den femte og sidste af sine Udenlands- 
 reiser, og opholdt sig en Vinter i Paris. 
 
 Med 1728 kan man begynde en ny Periode i Holbergs 
 Virksomhed som Skribent. I dette Aar indtraf den 
 store Ildebrand i Kjobenhavn, som drog megen Elen- 
 dighed efter sig og havde til Folge, at de danske Skue- 
 spil, som havde bestaaet siden 1722, bleve standsede. 
 Da Fredrik den Fjerde dode kort efter, og den alvorlige, 
 pietistiske Tone, som under hans Efterfolger, Christian 
 den Sjette, (1730—46) udbredte sig fra Hoffet, ikke 
 var gunstig for den Holbergske Poesi, bidroge disse 
 Omstsendigheder formodentlig til, at han i lang Tid isser 
 berigede Literaturen med historiske, statistiske og po- 
 pulser-philosophiske Skrifter, hvortil han desuden i sin 
 modne Alder ikke folte mindre Lyst og Dulighed, end 
 til Udarbeidelsen af Yittigheds-vserker. De vigtig- 
 ste af hine prosaiske Skrifter vare : Danmarks og Nor- 
 ges Beskrivelse, Danmarks Historie, Almindelig Kirke- 
 historie, Berommelige Msends og Heltes sammenlignen- 
 de Historier, Heltinders sammenlignende Historier, 
 Den jodiske Historie, moralske Tanker. Af poetiske 
 Arbeider udgav han i hele Perioden kun et Par, men 
 blandt dem rigtignok et meget betydeligt, nemlig 
 Mels Klims under j or disks Reise (udkom paa Latin 
 1741). 
 
100 BEADETl. 
 
 Som Olding, efterat Fredrik den Pemte liavde beste- 
 get Thronen, og den danske Skueplads igjen var bleven 
 aabnet, viste ban sig endelig paany som Theater - dig- 
 ter, og nogle af bans senere Skuespil vidne endnu om 
 megen Aands - livligbed, hvorimod bans moralske Fab- 
 ler bave flere Kjendemgerker paa en aldrende Forfatter. 
 Det sidste af bans raesonnerende Arbeider ere de fern 
 Bind Epistler. Efterat bave ved sine Skrifter vundet 
 baade Navn og Anseelse, var ban 1747 bleven opboiet 
 i Friberre- stand, og bans Godser i Sjselland oprettet til 
 et Baroni, bvilket ban derpaa legerede til Soro Acade- 
 mi. Han dode ugift den 27de Januar 1754. 
 
 21. Peter Tordekskjold. 
 
 Tordenskjolds oprindelige Navn var Vessel. Han 
 var fodt 1691 i Tbrondbjem, bvor bans Fader var Raad- 
 mand. Forst skulde ban studere, men det bavde ban 
 ingen Lyst til. Derefter kom ban i Skrseder-lsere, men 
 denne Stilling passede end mindre for den livlige Dreng. 
 Saa blev ban da sendt til Kjobenbavn for at komme 
 tilsos. Derved kom ban paa sin rette Plads ; tbi ban 
 var fodt til So-mand. Efterat bave gjort nogle Reiser 
 til Ost- og Yest-Indien fik ban Underretning om, at 
 Danmark og Norge vare komne i Krig med Sverige, og 
 den 19aarige Yngling tog da ikke i Betsenkning at til- 
 byde Befalings-manden i Cbristiania sin Tjeneste. Han 
 blev antagen og anbetroet at fore et Skib paa 4 Kano- 
 ner, men Tid efter anden udmaerkede ban sig i saadan 
 Grad, at ban i Lobet af 10 Aar steg fra Lieutenant til 
 Vice - Admiral og opboiedes i Adels - standcn under Nav- 
 
PETER TORDENSKJOLD. 101 
 
 net Tordenskjold. Da Kongen gav Vessel dette Navn, 
 udbrod denne henry kt : "Tordenskjold! Nu, saa skaljeg 
 ogsaa tordne saaledes for Svenskens Oren, at han skal 
 sige, at Deres Majestaet ikke forgjaeves skjaenkede mig 
 dette Navn." 
 
 Iblandt Tordenskjolds ma3rkeligste Bedrifter regnes 
 Slaget i Dynekilen og Erobringen af Fsestningen Carl- 
 sten ved Marstrand. I forstnsevnte Slag odelagde han 
 med 6 Skibe en svensk Flaade af 34 Orlogs-skibe tilli- 
 gemed en Transport -flaade, ladetmed Ammunition og 
 andre Forsyninger til den svenske Haer, som under Carl 
 den 12te beleirede den norske Fsestning Fredrikssten. 
 Folgen af hint Slag blev, at den svenske Hajr maatte 
 ophseve Beleiringen og trgekke sig ud af Norge. 
 
 Fsestningen Carlsten indtog Tordenskjold ved Krigs- 
 list ; han forklsedte sig som Fisker og kora . med sin Fi- 
 ske-kurv paa Armeu ind i FiBstningeh,.hvor han ^ik 
 omkring og solgte Fisk, medens han paa :saninje, -Tid 
 udspeidede Fiendens Styrke og Forsvars - midletmBS "Trl-^ ' 
 stand. Efterat han var kommen tilbage til den nser- 
 ligende By Marstrand, som hans Tropper holdt besat, 
 sendte han Commandanten paa Fsestningen en Opfor- 
 dring til Overgivelse, idet han forsikkrede denne om, 
 at hans Troppers Tal var saa stort, at Fsestningen ikke i 
 Lsengden kunde holde sig imod dem, hvorhos han ind- 
 bod Commandanten til at sende en Officer for at forvisse 
 sig herom. Officeren blev sendt, og ved kunstige Ma- 
 novrer fik Tordenskjold bibragt ham det Indtryk, at de 
 danske Troppers Tal var meget storre end virkelig var 
 Tilfseldet, hvorpaa den svenske Officer vendte tilbage 
 til Fsestningens Commandant og underrettede denne 
 
102 READER. 
 
 om, at den hele By var opfyldt af fiendtlige Tropper. 
 Folgen af denne Underretning blev, at Commandanten 
 strax overgav Fsestningen. 
 
 Kort efter endte Krigen, hvorpaa Tordenskjold til' 
 traadte en Udenlandsreise. Han havde til Hensigt at 
 besoge Tydskland, Holland og England ; men strax i 
 Begyndelsen af Reisen kom han i Strid med den sven- 
 ske Oberst Stael, hvilken endte med en Duel i Hano- 
 ver. I denne Duel, som fandt Sted den 12te Novem- 
 ber 1720, blev Tordenskjold drsebt. Ved sin Dod var 
 han kun 29 Aar gammel. 
 
 Hans Minde holdes endnu i stor jEre blandt Danske 
 og Norske, som i ham se en national Personification af 
 So-mands-Dygtighed og Kjsekhed. 
 
 22. Hans Egedb. 
 
 . Gronlccndern^s-Apostel, Hans Egede, blev fodt i 
 TroTideilses 1 det nordligste Norge, Aar 1686. AUerede 
 i sit 22de Aar blev han udnsevnt til Sogne-praest i 
 Vaagen i Lofoten og giftede sig samme Aar med en 
 gudfrygtig Kvinde, Gjertrud Rask, med hvem Egede 
 maa dele den Ros og Beundring, der med Rette tilkom- 
 mer ham. Efterat han i et Aars Tid havde betjent 
 Menigheden i Vaagen, kom han til at tsenke nsermere 
 over, hvad han havde Isest om Gronland, at der engang 
 mellem Aarene 1000 og 1350 havde vaeret Christne med 
 Kirker og Klostre, medens der nu var hedensk Vildhed 
 og Blindhed. Dette opvakte hans Medlidenhed, saa 
 at han besluttede at drage til Gronland og blive Mis- 
 sionser for de forvildede Folk der. Da Missionen maat- 
 
HANS EGEDE. 103 
 
 te ssettes i Forbindelse med Handelen, og denne sna- 
 rest kunde ventes fremmet fra Bergen af, fik Egede 
 der istandbragt et Selskab, som vilde vove et Handels- 
 forsog paa Gronland. Endelig i Aaret 1721 drog han 
 med sin Familie til dette Land og nedsatte sig i Vester- 
 bygden, hvor han fandt de gamle Nordmsends Boliger 
 foiiadte og tildels odelagte. Indvaanerne havde ingen 
 Lighed med de gamle Nordmsend, som engang havdc 
 boet der i Landet og antaget Christendommen ; de nu- 
 ^serende Beboere vare kun vilde, hedenske Eskimoer. 
 Hvad han forst maatte taenke paa, for at kunne udrette 
 Noget blandt disse, var at laere deres Sprog. Han optog 
 derfor en Indfodt i sit Hus for ved daglig Omgang med 
 ham at ssette sig ind i Sproget. Mange andre Vanske- 
 ligheder havde Egede at kjsempe med, saasom Hungers- 
 nod, Sygdom og Misfornoielse blandt Colonisterne. Den 
 svsereste Provelse havde han dog at udholde under den 
 Elendighed, som opstod blandt Gronlsenderne, da Borne- 
 kopperne grasserede der. Under denne skrsekkelige 
 Sygdom, som angreb den storste Del af de Indfodte, 
 maatte Egede vsere baade Laege og Prsest. Hans Hus- 
 tru saavelsom han selv hjalp de Syge og pleiede dem 
 med en mserkvserdig Selvopoffrelse. En doende Grdn- 
 Isender gav derfor ogsaa Egede den herlige Ros: "Du 
 har givet os Hus -ly og Fode, du har begravet vore Dode, 
 der ellers vilde vsere blevne opsedte af Ravne og Hunde, 
 og du har Isert os, hvorledes vi kuuxie blive salige, saa 
 at vi nu kunne do med Glsede og vente et bedre Liv 
 efter dette." Eg?des seldste Son Poul blev sendt til 
 Kjobenhavn, og efterat voere uddannet til Prsest, vend- 
 te han tilbage til Gronland og blev sin Faders Med- 
 
104 EEADER. 
 
 hjelper. Kort efter Sonnens Tilbagekomst dode Ege- 
 des opoffrende Hustru. Han besluttede nu at over- 
 lade Missions -gjerningensFortssettelse til sin Son, livor- 
 paa han vendte tilbage til Kjobenhavn, hvor han fik op- 
 rettet et Seminarium, der skulde uddanne Missionserer 
 for Gronland, og bvor han forfattede flere Boger i det 
 gronlandske Sprog. Kongen haedrede ham ved at ud- 
 nsevne ham til Missions - Biskop. Hans Arbeide for den 
 gronlandske Mission bar i Tidens Lob baaret herlige 
 Frugter, saa at der nu neppe er nogen udobt blandt 
 Gronlands voxne Beboere. Bibelen er oversat paa det 
 gronlandske Sprog ; ligesaa haves mange andre religiose 
 Boger i samme Sprog ; mange af de Indfodte ere op- 
 leerte til at vsere Kateketer ; to Seminarier virke til saa- 
 dannes Uddannelse, og en meget udbredt Skole-oplys- 
 ning raader blandt Folket. — Egede dode 1758, 73 Aar 
 gammel. 
 
 23. Bertel Thorvaldsen. 
 
 Bertel Thorvaldsen blev fodt i Kjobenhavn den 19de 
 November 1770. Hans Fader Gotskalk Thorvaldsen 
 var en Prseste - son fra Island. Faderen ernserede sig 
 som Billed -skjserer. Sonnen, Bertel, maatte tidlig gaa 
 sin Fader tilhaande, og da han robede Lyst og Anlseg til 
 at tegne, sendte Faderen ham allerede i bans ellevte Aar 
 til Undervisning i Kunst - skolen paa Charlottenborg Slot, 
 det saakaldte " Kunst - Academi." Da han havde fyldt 
 det 16de Aar, havde han gjort saa god Fremgang, at han 
 for et Prove - arbeide vandt Udmserkelses - tegn. I 
 1796 forlod han Kjobenhavn ombord i en dansk Fregat, 
 
BERTEL THOKVALDSEN. 105 
 
 med hvilken han skulde reise til Italien ; paa Malta for- 
 lod han Fregatten og kom til Rom den 8de Marts 1797. 
 I Begyndelsen havde han her saa liden Fremgang, at han 
 efter 6 Aars Forlob endog var ifserd med at reise tilbage 
 til Danmark. Han skulde reise sammen med en tydsk 
 Billed -hugger; Kudsken holdt allerede udenfor Doren, 
 og Kufferten var surret paa Vognen ; saa kom hans Rei- 
 sefselle i sidste Oieblik og havde ikke faaet sit Pas 1 Or- 
 den ; de maatte opssette Reisen til nseste Dag. Men 
 den Dag skulde det haende, at en rig Englaender kom til 
 Thorvaldsens Atelier og der fik se hans Model til en 
 Statue af Jason. Englsenderen betragtede denne op- 
 mgerksomt, vendte sig saa til den unge Billed - hugger 
 og spurgte, hvad Arbeidet vilde koste i Marmor. Thor- 
 valdsen forlangte 1500 Speciedaler, og Englaenderen bod 
 ham 2000 ; herved var Thorvaldsen given Anledning til 
 at forblive i Rom. Rygtet om hans Jason gik ud i Ver- 
 den, og allerede da begyndte Kunstforstandige i ham 
 at hilse Gjenfdderen af den grseske Kunst og at ssette 
 ham ved Siden af den beromte Canova. 
 
 Fra den Tid af og til sin Dod berigede han Verden 
 med en Masse Kunst -gjenstande, som have skaffet ham 
 den Rang at vsereden nyere Tidsstorste Billed -hugger. 
 Han vendte i 1838 tilbage til Kjobenhavn, hvor han den 
 24de Marts 1844 dode af et Slag-anfald. Hans sidste 
 Vserk var en ufuldfort Buste af Luther. 
 
 Sine Kunst - vaerker testamenterede han til Byen Kjo- 
 benhavn. Til deres Opbe var else blev bygget et saer- 
 eget Museum, i hvis Midte findes hans Grav. 
 
106 EEADER. 
 
 24. Adam Gottlob Oehlenschl^ger. 
 
 Oehlenschlseger er fodt ved Kjobenhavn i Aaret 1779. 
 Hans Fader var Organist, senere Slots - forvalter paa 
 det kongelige Sommer - slot Fredriksberg. Ved Hjelp 
 af en Friplads kom den unge Oehlenschleeger i Skole og 
 sknlde paa et Handels - contoir. Han vilde dog meget 
 heller vaere Student. Der blev gjort Udveie, men iste- 
 detfor Latin og Graesk Iseste han Lafontaines Romaner 
 og skrev rorende Skuespil, som opfortes med gode Ven- 
 ner, eller han svsermede om i Have og Lund. Nu var 
 det hans Lsengsels Maal at blive Skuespiller. Han fik 
 Listructor og Syngelserer og debuterede et Par Gauge ; 
 men det gik op for ham, at han havde havt langt mere 
 Glsede af at vsere Tilskuer. Ved denne Tid sluttede han 
 Venskab med Brodrene Orsted; hvis stille, begeistrede 
 Flid vakte en smertelig Folelse af hans egen Omflagren. 
 De satte Mod i ham, laeste med ham, og saaledes blev 
 han Student, Aar 1800, og skulde vsere Advokat. 
 
 Som ung Student besvarede han en Pris - opgave om 
 Brugen af den nordiske Mythologi istedetfor den grse- 
 ske. Han skrev jevnlig Digte. Der var meget, som 
 afbrod hans juridiske Studeringer. En Begivenhed, 
 som rev hele Slaegten med sig og vakte en heroisk Stem- 
 ning, der blev ligesom en Sang -bund for kommende 
 Digtere, var Slaget paa Rheden den 2den April 1801. 
 Oehlenschlseger hentede derfra Stof til en lille drama- 
 tisk Digtning, den forste, vi kjende af ham. 
 
 I Sommeren 1802 blev han forestillet for Henrik 
 Steffens, fodt i Norge, en begeistret Forkynder af den i 
 Tydskland frembrydende Natur-philosophi og Roman- 
 
ADAM GOTTLOB OEHLENSCHL^GER. 107 
 
 tik. Philosoplien og Digteren vare snart uadskillelige 
 Venner. I det Par Aar Steffens holdt Forelsesninger i 
 Kjobenhavn, fik han en blivende Indflydelse paa den 
 yngre Slaegts Betragtning af Christendom, Historie og 
 Digtekunst ; men Ingen stod han i nsermere Forhold til 
 end Oelilenschlseger. I Aaret 1805 udgav denne to Bind 
 "Poetiske Skrifter;" de gjorde en maegtig Virkning 
 forst og sidst paa den yngre Slsegt. Nu var Digteren 
 ogsaa selv sikker paa sit Kald. De juridiske Studier 
 og med dem Embeds -udsigterne sagde han Farvel. 
 
 I August 1805 reiste han udenlands, og ilede til Stef- 
 fens i Halle. I Udlandet var Oehlenschlseger sserlig 
 frugtbar som nordisk Digter. Fra Bibliotheket i Halle 
 fik han Snorre tillaans og fandt her i Haakon Jarls Sa- 
 ga Stof til et Sorgespil : Hedenskabets sidste Kamp mod 
 Christendommen. Hans nseste Vserk var et mythologisk 
 Sorgespil i antik Stil : Baldur hin Gode. Derefter rei- 
 ste han fra Halle, tilbragte nogle Maaneder hos Goethe 
 i Weimar, siden i Dresden, hvor han daglig besogte Ra- 
 phaels og Correggios Billeder i Galleriet. I November 
 1806 kom han til Paris. 
 
 En af Oehlenschlaegers kjgereste Tanker var at blive 
 Digter i det tydske foruden i det danske Sprog, at Iseses 
 af de 30 Millioner og at give noget Vederlag for det 
 Meget, han modtog af Tydsklands Forfattere. Alle 
 havde opmuntret ham dertil, undtagen Philologen F. 
 A. Wolf, som var af den Mening, at m^n kun kan vaere 
 Digter i eet Sprog. Oehlenschlseger oversatte paa 
 Tydsk "Jesus i Naturen," og endel Tragedier ; derefter 
 digtede han en ny, *'Axel og Valborg." Nsest "Haa- 
 kon Jarl " har ingen af hans Tragedier gjort storre Virk- 
 ning paa Scenen end "Axel og Valborg." 
 
108 HEADER. 
 
 I Juli 1808 reiste Oehlenschlseger fra Paris ; forst til 
 en Bog -handler med sine tydske Vserker, derefter til 
 Schweitz. Han gjorde et Besog hos Digterinden Mad. 
 Stael, som med sin Stab af tydske og franske Skjonaan- 
 der holdt ham fsengslet indtil Foraaret. Derfra gik det 
 til Florentz og videre til Rom, hvor han daglig var sam- 
 men med Thorvaldsen og gik om i Musseerne. Derfra 
 begav han sig hjem til Kjobenhavn, hvor hans Digt- 
 ninger havde fundet Indgang, saa at nu den alvorlige 
 Digtekunst begyndte at blive ligesaa yndet og ligesaa 
 national, som den komiske havde vseret siden Holberg. 
 
 Efter sin Hjemkomst blev han ansat som Professor i 
 jEsthetik. Han udgav hvert Aar nye Digtninger : For- 
 toellingev, lyriske Digte, dramatiske ; at enkelte af dis- 
 se vare lose eller ubetydelige, medens Forventninger og 
 Fordringer vare stegne, begyndte at ssette Kritiken 
 i Bevsegelse. Storst Lj^kke gjorde altid hans nordiske 
 Arbeider. 
 
 I 1829 gjorde han en Udflugt til Sverige. Hans 
 Digtninger havde Isenge lydt over Sundet, og IsGstes 
 baade paa Svensk og Dansk. Der var det Aar Promo- 
 tion i Lund, i Domkirken, og her var det, at hans Ven, 
 Biskop Tegner^ indledede de nnge Magistres Bekrands- 
 ning med i Sangens Navn at hylde "den nordiske 
 Sangare - Kungen " og krone hans skjonne Hoved med 
 Laurbser-krandsen. Det var i Midtsommer 1829; den 
 Dag blev det vitterligt, at "sondringens tid er forbi" og 
 Stodet vargivet til Naturforsker- og Studenter-Moder- 
 ne og til senere Bestrsebelser for Samvirken og Foren- 
 ing i Norden. 
 
 Oehlenschlaegers Dag-vserk var at digte ; andet Ar- 
 
CHRISTOPHER HANSTEEN. 109 
 
 beide kjendte han ikke. Snart skrev ban Nyt, snart 
 
 oversatte han paa Tydsk eller fra Tydsk, snart ordnede, 
 
 rettede, omskrev han sine Vserker til samlede Udgaver. 
 
 Han opnaaede en Alder af 70 Aar og dode i 1850. 
 
 25. Christopher Hansteen. 
 
 Hansteen er fodt i Christiania 1784 og har fra 1814 
 virket som Professor i Astronomi og anvendt Mathema- 
 tik ved Christiania Universitet. Tidlig begyndte han at 
 studere Jord-magnetismen ; han opdagede den nordost- 
 lige Magnet -pol paa en Reise, han i den Hensigt fore tog 
 gjennem Siberien i Aarene 1828 — 30. Som bekjendt 
 falder den magnetiske Pol ikke sammen med den geo- 
 graphiske. Saaledes i Bergen, Norge, er Magnet -naa- 
 lens Misvisning 20 Grader mod Vest, og ved Syd-spid- 
 sen af Gronland er den over 45 Grader. Men kommer 
 man Isengere mod Vest, da aftager igjen Misvisningen, 
 og ved Vest-kysten af Hudson Bay viser Naalen lige 
 mod Nord. I Retning af dette Punkt maa altsaa findes 
 en Magnet -pol. En anden nordre Magnet -pol findes 
 i det ostlige Siberien, og den blev funden af Hansteen. 
 Lignende, sydlige Magnet -poler findes paa den sydlige 
 Ilalvkugle, en i New Holland og en anden i det stille 
 Hav, sydvest for Ildlandet. 
 
 Hansteen har i 1859 udgivet en Beskrivelse over sin 
 Reise i Siberien under Titel " Reise Erindringer." Dis- 
 se udmaerke sig ved et populsert Sprog, og ved at de give 
 interessante Oplysninger om Beskaffenheden af det rus- 
 slske Asien og Tilstanden der. Paa bin Reise, der 
 strakte sig gjennem hele Siberien, naaede Hansteen li- 
 
no READER. 
 
 getil den chinesiske Stad Maimatschin. Tilbageveien 
 lagde han over Kirgiser - steppen til Astrachan; ban 
 fortsatte derpaa Reisen langs Volga til Moscow og saa 
 videre til St. Petersburg, hvor han havde Audients bos 
 Keiser Nicolaus. Derfra gik Veien over Stockbolm til- 
 bage til bans Hjem i Cbristiania. 
 
 Han var i Jang Tid Cbef for den topograpbiske Op- 
 maaling i Norge ; ligeledes grundlagdes under bans Le- 
 delse det astronomiske og magnetiske Observatorium i 
 Cbristiania. 
 
 26. Michael Sars. 
 
 Sars var fodt i Bergen 1805. Tidlig viste han sser- 
 egne Anleeg til at blive Natur-forsker. Som Sogne- 
 prgest til Kinn paa Norges Vest-kyst fra Aaret 1830 be- 
 fattede ban sig i sine Fristunder med at undersoge de 
 lavere So-dyr og udgav Beskrivelser og Afbildninger 
 af disse. 1 Aaret 1837 opboldt ban sig i Isengere Tid i 
 Paris, undersogte de store Musseer og Bibliotheker der 
 og stiftede Bekjendtskab med de beromteste franske 
 Natur-forskere. Kort efter udgav han et Skrift, der 
 indeholdt bans Opdagelser angaaende flere af de lavere 
 So- dyrs Forplantning og Udvikling. Paa disse bans 
 Opdagelser grundedes nu den blandt Zoologer bekjend- 
 te Laere om Vexel - Generation, bvilken Lgere paaviser, 
 at flere af de lavere Dyr formere sig ikke blot paa den 
 for Dyr eiendommelige Maade, nemlig ved Mg^ men 
 oo^saa paa andre Maader, der ligne Planternes Forme- 
 relses - maade, nemlig ved Knop - dannelse og Spaltning. 
 
 1 1846 — 54 udgav Sars sit store Vserk: ^^ Fauna Lit- 
 tor alls Norvegice^'" et Vserk, som bar gjort bans Navn 
 
THE WATERS OF NORWAY. Ill 
 
 bekjendt overalt i den videnskabelige Verden. Univer- 
 sitetet i Ziirich i Schweitz hsedrede ham med Doctor- 
 Graden, og den norske Regjering kaldte ham i 1854 til 
 Professor i Zoologi ved Universitetet i Christiania. Her 
 dode han i 1869. 
 
 III. SKETCHES FROM NATURE. 
 27. Vasdragene i Norge. 
 
 ( The Waters of Norway). 
 
 VaBdragene^ (Vandlobene) ere til en fuldstsendig 
 Natur-kundskab om de skandinaviske Lande ligesaa 
 vigtige som Bjergene. Man kan paa begge Maader be- 
 stemme Dalenes Lob. Enhver Dal gjennemstrommes af 
 sin Elv og har Holder langs dens Bredder. Det er dog 
 den langs Elven eller Indsoen liggende Strimmel af 
 Dal -bund, som for Beboerne er vigtigst. Her forener 
 sig den frugtbareste Jord-bund med det varmeste Veir- 
 lag. I Norge er det hovedsagelig kun her, at der findes 
 Beboelse og Jordbrug. Hoide-ryggen imellem Elvene 
 eller Dalene kaldes Fjeld, Aas eller Hei i de forskjellige 
 Egne af Landet. Men det er ikke mange Steder, at den 
 er lav nok til at dyrkes, saaledes som naturligvis finder 
 Sted i den bedste Del af Sverige og Finland. 
 
 Vand - systemet er ogsaa en af Skandinaviens storste 
 Sseregenheder. Paa ethvert Land - kaart vise sig de sto- 
 re svenske Indsoer, af hvilke Venern (108 geogr. a 
 Mile), Yettern (36 geogr. g Mile), Mselaren og Hjel- 
 maren hore til de betydeligste i Europa. Ligesaa ud- 
 
112 
 
 READER. 
 
 maerket fremhsever sig den Rsekke af hole Fjeld-vande, 
 som langs Lapmarken ligge lige under Rigs-grsendsen. 
 Manser let paa Kaartet, at de laveste Egne i Fjeld- mas- 
 sen ere mest opfyldte med Ferskvande ; fra Hoif jeldene 
 har Vandet lettere skaffet sig Aflob. Norge har altsaa 
 de faerreste Ferskvande og Finland de fleste. Svenske 
 Geographer have antaget, at af Norges Overflade er en 
 tyvende Part bedsekket med Ferskvand, af Sveriges en 
 ottende Fart og af Finlands en tredie Part. 
 
 Da Indsoernes Form og Storrelse bero paa Bjerg-dan- 
 nelsen, er det en Selvfolge, at Norge med sine dybe, 
 smale Fjeld-klofter ikke kan have en saa stor Flade af 
 Ferskvand, som Nabo-landene med sine mere udbredte 
 og udstrakte Dal-bunde og Fjeld -marker. Kun hvor 
 Norges Hoifjelde udvide sig til en Art ujevnere Flade, 
 findes nogle brede Soer, saasom Faemund og Rosvand 
 paa Grsendsen af Sverige. De andre norske Indsoer 
 have en saa langagtig Form, at de kun se ud som en 
 Udvidelse af Elvefaret. De gaa umaerkelig over i de 
 saakaldte Stilvsetninger, som alene ere saadanne strom- 
 lose Strog af Elven. Naar vi altsaa betaenke, at vor 
 vigtigste Indso Mjosen, uagtet sin Lsengde af 13J Mil, 
 blot udgjor lidt over 6 geogr. n Mile, indse vi, at de 
 andre ikke kunne vsere hver for sig betydelige, om de 
 end tilsammentagne indeholde en meget stor ogubereg- 
 nelig Udstrsekning. 
 
 De norske Elve, som udgaa fra Fjeld -massens Vest- 
 side og falde i Atlanterhavet eller Nordsoen, maa selv- 
 folgelig v£ere ganske korte. Formedelst Fjeld -ryggens 
 bratte Fald maa de ogsaa vsesentligen bestaa af en fort- 
 sat Rsekke storre og mindre Fosser. 
 
THE WATEES OF NORWAY. 113 
 
 Alene de norske og svenske Elve, som flyde nedad 
 den ostlige Skraaning, kuiine have storre Floders 
 Lsengde. Men heller ikke disse have nogen synderlig 
 Lighed med de store seilbare Floders bugtede, ensfor- 
 mige og vidtforgrenede Lob. Man maa antage, at et 
 saadant blot kan udvikle sig der, hvor Vand-kraften 
 selv or den eneraadende og kun moder en let overvin- 
 delig Modstand i lose Jord-arter og yngre Bjerg-dan- 
 nelser. I saadanne Emner forme de store verdensbe- 
 romte Elve lettelig en seilbar Rende. 
 
 Skandinaviens Floder maa tage denhaarde Dal -bund, 
 saaledes som Naturen har dannet den. Dens Modstands- 
 kraft er saa stor, at de ikke have vseret istand til at ud- 
 slibe den til et jevnt Skraaplan. Deres Leie danner der- 
 imod, ligesom Dalen selv, en Rsekke af Terrasser. Paa 
 enhver Afsats rinder Elven stilt, eller danner forjdet- 
 meste en Indso. 
 
 Nedover Trammens Kant falder den derpaa i en Fos 
 eller Rsekke af Stryk, indtil den naaer den naeste Afsats. 
 Uagtet altsaa ikke en eneste af alle Skandinaviens Elve 
 er seilbar paa samme Vis som en engelsk eller mellem- 
 europaeisk Flod, indeholde de dog ngesten alle meget 
 lange Strog af Farvand, som nu befindes at vsere ud- 
 mserket tjenlige til Dampskibe. Fra Eidsvolds-bakken 
 til Lillehammer er saaledes 14 J Mil af seilbart Farvand. 
 Ovenfor og nedenfor ere strax hole Fosser. 
 
 En anden Synderlighed ved en Msengde af Skandi- 
 naviens Floder er, at de kunne flyde i Snese af Mile 
 gjennem en Dal saa ensformig i Bredde og uforgrenet 
 som en Fjeld-spraekke. De have altsaa ingen betyde- 
 lige Bifloder eller Tverdale. De forbinde ikke Land- 
 8 
 
114 READER. 
 
 skaberne til Siden af sig, men kun langs efter sit Lob. 
 Mserkeligst udprseget er denne besynderlige Karakter 
 i den norske Numedals - Laagen og i den Rsekke af 
 Elve, som jevnsides stromme igjennem de svenske Lap- 
 marker til den botniske Vik. 
 
 28. En Reise tversover Norgb. 
 
 (A Trip across JVorzvay). 
 
 Det var Midtsommer, da jeg besluttede at ledsage en 
 Ven tversover Hoifjeldet fra Christiania paa Ost - kysten 
 til Eidfjord paa Vest -kysten af Norge. Reisen gik 
 forst til Kongsberg, hvor vi vilde bese Solv-gruberne. 
 Ankomne did begave vi os til Stollen og gjennem den 
 ned i Gruben, omtrent 2000 Fod dyb. En Fakkel- 
 bserer ledsagede os og viste os under Nedstigningen store 
 Solv - klumper siddende i Berget. Efter en Times Ned- 
 stigning naaede vi Bunden, hvor Grube-arbeiderne 
 vare i fuld Virksomhed. Vi betragtede dem en Stund 
 og begyndte saa Opstigningen. Efterat vsere komne 
 ud i Dags-lyset igjen, besogte vi de med Gruben for- 
 bundne Pukvserker, og vendte saa tilbage til Kongs- 
 berg, for der at bese Smeltehytten, Mynten og Gevser- 
 fabrikken. 
 
 Fra Kongsberg droge vi mod Nord op gjennem Nu- 
 medal. Efter 2 Dages Reise naaede vi Dalens nord- 
 ligste Gaard, kaldet Norstebo. Her hyrede vi en Mand 
 med to Heste til at fore os over Hoifjeldet, og saa be- 
 gyndte Opstigningen. Veien slyngede sig i Zigzag 
 langs Bjergets Side og forte os stadigen opad i hele otte 
 
A TRIP ACROSS NORWAY. 115 
 
 Timer, indtil vi endelig naaede en Sseter, nser Plateauet. 
 Til denne Sseter kom vi ved Sol-nedgang og hvilede 
 der til nseste Dags Morgen. 
 
 Nseste Dag stod vi tidlig op, da vi havde 6 norske 
 Mile at fare tversover Fjeldet, inden vi naaede nogen 
 Menneske-bolig. — Vi iforte os vore Regn-kapper for 
 at holde den gjennemtra3ngende Vind ude, stege saa 
 til Hest og vare snart paa Fjeld-vidden. Hvilket 
 Syn, storartet og trist! Det gule Rensdyr-mos modte 
 Oiet overalt. Hist og her laa endnu Sne, uagtet det 
 var i Juli Maaned. Fjeld-vidden var overstroet med 
 storre og mindre Sten-brokker, hvilke tjene som Vei- 
 visere i denne Bjerg-orken. Thi paa de storre af dem, 
 langs med Vei-linien, have de Reisende opstablet min- 
 dre Stene, saa det hele danner etslags Pyramide, og idet 
 man passerer en af disse, faaer man Oie paa den nseste. 
 Disse Pyramider ere de eneste Spor af Mennesker i 
 denne Orken, og der er en vis Trost i dem, idet de for- 
 sikkre Vandreren om, at han er paa ret Vei. Flere 
 Gange passerede vi smaa Sten-hytter, opstablede til Be- 
 skyttelse for dem, der overfaldes af Uveir paa Fjeldet, 
 eller ere ude paa Rensdyr-jagt. I Nserheden af disse 
 Hytter saa vi oftere Rensdyr - horn, men vi modte ikke 
 et Menneske den hele Dag. Kort efter Middag under- 
 rettede vor Veiviser os om, at nu begyndte Vandene at 
 lobe med os, det er : mod Vest, thi hidindtil havde de lo- 
 bet {mod os, det er : mod Ost. Vi havde altsaa nu naaet 
 den hoieste Del af Fjeld-vidden. Nser os laa en Jokul, 
 kaldet Hailing - Jokulen. Vi skyndte os videre for at naa 
 vort Bestemmelses-sted, en Sseter kaldet Nybo, der 
 laa lige ved den ovre Kant af Fjeldets vestre Side. 
 
116 EEADER. 
 
 Sent om Aftenen kom vi did og hvilede der Natten 
 over. Tidlig nseste Dags Morgen begyndte vi Vandriii- 
 gen igjen for at naa den overste Bergenhusiske Gaard, 
 kaldet Maiirsset. Her tog vi Afsked med vor Veiviser 
 fra Norstebo og hyrede en anden. Fra Maursset gik det 
 nil bestandig nedad langs en Elv, kaldet Bjorei, indtil 
 vi naaede Gaarden Hoi. Her fik vi en Mand til at 
 vise OS det beromte Vandfald, Voringfossen. At dette 
 Vandfald er beromt ogsaa udenfor Norge, kunde vi 
 slutte ved at gjennemblade "de Reisendes Bog" paa 
 Gaarden Hoi. I den Bog anmodes nemlig alle de Rei- 
 sende, der komme for at se Fossen, om at antegne deres 
 Navne ; blandt de antegnede Navne fandt vi ogsaa Lord 
 og Lady Palmerstons og Navnene paa mangfoldige an- 
 dre engelske Lorder og Ladier, som i deres Lyst-jagtcr 
 havde seilet over Nordsoen og op Hardanger-fjordei> 
 saa langt, at de efter Land-stigningen kun havde er\ 
 norsk Mils Vei til Fossen. Vor Veiviser fra Hoi forte 
 OS da til Voringfossen. Endelig gabede den store Kloft 
 OS imode. Nogle Skridt mere, og vi stode paa Kanten- 
 Klippen, hvorpaa vi stode, laa 1200 Fod over Dybet. 
 og ligeoverfor os paa den anden Side af Kloften lisevedi^ 
 Klippe ' vseggen sig endnu 400 Fod lioiere. Fra Top 
 pen af denne faldt en lodret Vand-stribe ned til Bun- 
 den af Kloften. Til Hoire af os kom Elven Bjorei fly- 
 dende ned fra Hoifjeldet, indtil den naaede KloftensJ 
 ovre Kant (omtrent 300 Fod under vort Stade), livor- 
 fra den i en samlet Vand -masse styrter ned og danner 
 et Vandfald, 900 Fod hoit. Medens vi betragtedp 
 dette, fortalte vor Veiviser os, at man kunde naerme sig 
 Fossen nedenfra, ved at trsenge ind fra Mundingen af 
 Kloften langs den ene Fjeld-vseg. 
 
THE MIDNIGHT SUN. 117 
 
 Efter at have seet os meet paa Fossen, fortsatte vi 
 vor Nedstigning til Eidfjord. Vi kom til en Precipice, 
 fra hvilken etslags Vindeltrappe af opstablede Stene 
 forte OS ned i Maabo-Dalen. Det tog os naesten en 
 Time at komme ned ad Trappen, der tseller omtrent 
 1500 Trin. Efter at veere komne ud fra den trange 
 Maabo-Dal, stode vi igjen paa en Bjerg-skrsent, hvor- 
 fra vi skuede ned i Eidfjord - Dalen. Nedkomne i denne 
 Dal havde vi omtrent f norsk Mil til Kysten, som vi 
 naaede ved Sol-nedgang. Saaledes havde vi i Lobet 
 af syv Dage reist t verso ver Norge. 
 
 29. MiDNAT - SOLEN. 
 
 ( The Midnight Sun). 
 
 Klokken var nu elleve om Aftenen, ogSvserholt -klub- 
 ben glodede med ildagtig Glands, da vi seilede den forbi. 
 I Nat-solen glimtede Svaermene af tilbagevendende 
 Fugle ligesom D3"nger af Boge - blade i October. Langt 
 mod Nord laa Solen i en Seng af safrangult Lys over 
 Nord-ishavets klare Horizont. Nogle faa Striber af 
 blsendende orangegule Skyer svsevede ovenover den, og 
 hoiere op i Luften, hvor den safrangule Farve gjennem 
 en fin Rosen -color flod over i det Blaa, hang lette 
 Dunst-krandse, penslede med en perleglindsende Til- 
 stromning af Lyserodt og Graagult. Havet var som en 
 lys, skiferfarvet Vsev, isprsengt med safrangule og or- 
 angefarvede Traade, som en Folge af de mangfoldigt 
 skiftende og blinkende Vand - krusninger. Luften var 
 fyldt og gjennemtrgengt med den milde, hemmeligheds- 
 fulde Glod, og endog selve Syd-himlens Azurblaa syn- 
 
118 READEB. 
 
 tes her at skinne gjennem et Net af gyldent Flor. De 
 fremspringende Dele af denne dybt indskaarne Kyst — 
 Forbjergene ved Laxe- og Porsanger-Fjordene samt 
 paa Mageroen — laa omkring os i forskjellig Afstand, 
 men alie med deres Forhoveder berorte af en overna- 
 turlig S traale - glands. Fjernt mod Nord - ost var Nord- 
 kyn, det nordligste Punkt af Europas Fastland, glim- 
 tende mat og rosenfarvet i de fulde Sol - straaler ; og just 
 som vor Vagt - mand ombord gav Tegn for Midnat, viste 
 Nordkap sig mod Vest som en lang Linie af en purpur- 
 farvet Skraent, der frembod mod Polarhavet en lodret 
 Front af 900 Fods Hoide. Midt imellem disse to prseg- 
 tige Forbjerge stod Midnat -Solen, skinnende paa os 
 med dsempet lid -glands og med den glimrende Farve, 
 som er egen for en Tid, for hvilken vi intet Navn have — 
 da den hverken er Sol-nedgang eller Sol-opgang, men 
 den blandede Skjonhed af begge — og paa samme Tid 
 skinnende med en saadan Hede og Glands som Middags- 
 Solen paa Oerne i det stille Ocean. 
 
 Dette var Midnat -Solen, saaledes som jeg havde 
 dromt den, saaledes som jeg havde haabet at se den. 
 
 Inden femten Minuter efter Midnat var Solens Stig- 
 ning mgerkbar, og i mindre end en halv Time var Him- 
 melens hele Tone forandret, idet den gule Farve gik 
 over i Orange, og det Safrangule flod over i Morgen- 
 gryets blege Carmoisinrode. Dog var det hverken de 
 samme Farver eller den samme Art af Lys, som vi hav- 
 de havt en halv Time for Midnat. Forskjellen var saa 
 ringe, at den neppe lader sig beskrive ; men det var For- 
 skjellen mellem Aften og Morgen. Den svageste Over- 
 gang fra en fremh^rskende Farve til ^n anden havde 
 
HERDS OF REINDJaEJa IN FINMARKKN. 119 
 
 forandret Himmelens og Jordens hele Udtryk, og det 
 saa umserkeligt og miraculost, at en ny Dag allerede var 
 traadt frem for vor Bevidsthed. Vor Beskuelse af Svser- 
 holts vilde Klipper for neppe to Timer siden tilliorte 
 Gaarsdagen, skjondt vi den hele Mellemtid havde staa- 
 et paa Dsekket i fuldt Sol -skin. Havde da Fornem- 
 melsen af en Nat sluppet gjennem vor Hjerne i et Oie- 
 blik ? Eller var den gamle Rutine af Bevidsthed saa 
 fast stereotyperet i vor Natur, at Synet af en Morgen 
 var for den Bevis nok paa, at der maatte have vseret en 
 Nat i Forveien. Lad dem, som kunne det, forklare 
 Phenomenet, — men jeg fandt mine physiske Fornem- 
 melser aldeles i Strid med de Sindets Forestillinger, 
 hvormed de skulde harmonere. Oiet saa kun een uen- 
 delig Dag ; men Sindet maarkede de 21 Timer paa sin 
 Kalender, ligesom for. 
 
 30. Ren - Hjorder i Finmarken. 
 
 {Herds of Reindeer in Finmarken). 
 
 Sidst i Februar 1828 reiste jeg til Per Banner, Ost- 
 og Vest-Finmarkens rigeste Fjeld-fin. Hans Telt var 
 lidet og laset og bar Spor af Mangel og Fattigdom ; kun 
 de mange Hunde og en Mangfoldighed af Ren vidnede 
 om den rige og maegtige Finne-magnat. Konen var 
 fravaerende i et andet Telt ; da Per Banner maatte dele 
 sin store Hjord i Here mindre, maatte han ogsaa have 
 flere Telte. 
 
 Loverdag Morgen den Iste Marts kom hans Kone og 
 tvende SoDner og med dem en 3500 Ren. Man tienke 
 sig dette Antal Dyr. Hvilken Bevsegelse, hvilket Liv 
 
120 BEADEJi. 
 
 fjern og nser ! Eftersom Renene, drevne frem af Hyr- 
 derne og Hundene, nserme sig, sees tydeligere og tyde- 
 ligere det indre bevsegede Liv, forskjelligt fra det Heles 
 fremadskridende Beva3gelse, som er jevn og ensformig. 
 Flere hundrede sees paa engang at saette afsted i Galop, 
 for strax igjen at standses. Nogle lofte deres hornede 
 Hoveder og se sig om, andre boie deres Hoveder under 
 Gangen for at sede Sne eller Mose, andre laegge sig end- 
 vg ned for i naeste Oieblik at jages op igjen. Flere 
 hundrede vandre ganske roligt, men ogsaa disse Hobe 
 oplose sig og adspredes ; Hyrdernes Raaben og Hunde- 
 ncs Gjoen bliver efterhaanden mere og mere horbar. 
 Saaledes nsermer sig Hjorden langsomt og af en impo- 
 nerende Karakter. Rundt omkring paa Udkanterne 
 streife altid dels enkelte Ren, dels storre og mindre 
 Flokke i modvillig Overgivenhed, men drevne tilbage 
 af Hundene styrte de sig ind i Hoved - colonnen og ud- 
 brede der for nogle Oieblikke Forvirring. Naar disse 
 Tusinder da omsider have leiret sig og ere komne til 
 Rolighed omkring Teltet, dels staaende, dels liggende, 
 saa hersker der dog uaf brudt en livlig Bev?egelse ; thi 
 Renen kan vel vsere stille, naar den ligger, men ikke 
 naar den staar. 
 
 Inde iblandt Djo-ene gik Per Banners tvende Sonner 
 med Ren-slyngerne, fulgte af Sostrene, som havde 
 Tommer i Hsenderne. Iblandt den vrimlende Mangfol- 
 dighed af saa mange hundrede Ren, skjelner en Fj eld- 
 fin allerede i betydelig Afstand, med sit skarpe og ove- 
 de Oie, det ene Dyr fra det andet, og finder snart det, 
 som han vil fange. Ikke mindre Fserdighed besidder 
 bans Haand, som paa en Afstand af 15 — 20 Skridt, ja 
 
HERDS OF KEINDEER IN FINMARKEN. 121 
 
 Isengere, forstaar at udkaste Slyngen og fange det Dyr, 
 lian vil have. Naar ban udkaster Slyngen, er han tset 
 omringet af Dyrene, over hvilke Slyngen nu farer hen. 
 Idet det trufne Dyr fdler sit Hoved berort af Noget, lof- 
 ter det Hovedet forskrsekket i Veiret og ssetter afsted, 
 hvorved det trsekker Slyngen fastere til. Er det en tarn 
 og rolig Ren, saa gjor den, rammet af Slyngen, ingen 
 videre betydelige Spring, men lader sig snart belt taal- 
 modig laegge en Tomme om Hovedet, hvorefter Slyn- 
 gen tages af den, og den bindes nu til et Tree eller til 
 hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom rammer 
 Slyngen et utsemt Dyr, og da opstaar ofte megenUgreie. 
 Naar nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, lofte de, 
 forskrsekkede ved Finnens Arm-bevaegelser, Hovederne 
 hastigt i Veiret, og opfange derved med Hornene den 
 udkastede Slynge ; blender dette et utsemt Dyr, saa sset- 
 ter det oieblikkeligen afsted i vild Heftigbed. Fjeld- 
 finnen veed, bvad der nu vil ska, og bolder derfor af al 
 Magt fast i Slyngen. Uventet og oieblikkeligen boldt 
 tilbage ved Hornene, styrter Dyret om i Sneen; dets 
 voldsomme Ryk kaster som oftest ogsaa Finnen til Jor- 
 den, uden at ban dog derved slipper Slyngen. Hurtig 
 som Lynet er Renen igjen paa Benene, steiler boit i 
 Veiret og galoperer i vildt Raseri frem og tilbage, og 
 da Slyngen derved snart kommer om Forbenene og 
 snart om Bagbenene, saa gjor Dyret de morsomste Ca- 
 prioler og Luft -spring for at faae Benene fri. Oiet kan 
 neppe fdlge Hurtigheden af dets Bevsegelser. Ligesaa 
 gjerne som Dyret vil Ids, ligesaa gjerne vil Finnen blive 
 det kvit, naar ban kun kunde faae Idst Slyngen, men som 
 Dyret ved sine vilde, ubsendige Spring stedse mere og 
 
122 READER. 
 
 mere indvikler sig i. Det trsekker Finnen afsted med 
 sig lange Stykker. Under denne Kamp er Alt sprunget 
 forskreekket tilside. Ved efterhaanden at vikle Slyn- 
 gen mere og mere om Armen, kommer Finnen stedse 
 Dyret naermere og nsermere ind paa Livet. Opbragt 
 herover steiler det og soger med Forbenene, der gaa 
 som Tromme - stikker, at kjole sin Harme og slaa Fin- 
 nen til Jorden. Saa stille og ubemserket som muligt 
 har imidlertid en anden Fin nsermet sig, men nu bliver 
 Dyret ogsaa ham vaer, og fordobler nu sin Heftighed. 
 Omsider lykkes det den sidst ankomne Fin fra Siden af 
 at komme Renen ind paa Livet, og rask og behsendig 
 favner ban det. Med Bagbenene soger Renen at spar- 
 ke begge sine Modstandere fra sig men forgjseves. 
 Pludseligen bliver Dyret ganske stille og rorer sig ikke, 
 men staar med ludet Hoved, medens Oinene lure og 
 lobe om i Hovedet til alle Sider. Paa engang hsever 
 det Hovedet, stanger, steiler og slaar med Forbenene, 
 styrter overende og tager begge Finnerne med sig i 
 Faldet, og alle tre ligge nu i Sneen og kjsempe og kom- 
 me atter op igjen. Omsider have Finnerne faaet Slyn- 
 gen af Dyret, og i vild Galop farer det nu afsted henover 
 Sneen, thi det tror sig ikke sikker, forend det har traengt 
 sig dybt ind i den tsetteste Hob af de andre Dyr, udbre- 
 dende her en oieblikkelig Skrsek, Forvirring og Flugt, 
 hvori de dog blive hind rede af Hundene, og slutte sig 
 derfor endnu tsettere sammen. 
 
ascension of the horseman mountain. 123 
 31. Bestigelse af Hestmand - Fjeldet. 
 
 {Ascension of tJie Horseman Afountain). 
 
 Polarkredsen overkjaerer den sselsomt dannede Hest- 
 mand -0, en Klippe, der rager op til 2000 Fod ligefra 
 Hav - speilet. Naar man vestenfra i nogen Afstand be- 
 tragter denne Fjeld-kolos, da viser den et Udseende 
 af en i en Kappe indhyllet Rytter, der sidder paa en 
 Heste -rjg ; deraf dens Navn ; og naar nu Hav - skodden, 
 som ofte haender, hvirvler sig rundt, samler og atter 
 spreder sig cm Fjeldet, da synes det for en ikke altfor 
 tra3g Indbildnings-kraft, som om Rytter - kappen flag- 
 rede i Vinden. Denne prsegtige Klippe sees i mange 
 Miles Afstand baade nordfra og sydfra. 
 
 Vi kastede Anker udenfor Oen, og tilligemed Peter 
 og Arendt, den forste bevsebnet med sin Baads-hage, 
 gik jeg iland for paa Gaarden under Fjeldet at erholde 
 en Veiviser. Beboerne fraraadede osganske at bestige 
 Klippen ; "thi vistnok kommer man et Stykke op uden 
 synderlig Anstrengelse, men den overste Tind er endnu 
 ikke betraadt af nogen menneskelig Fod." 
 
 Peter lyttede til med spgendt Opmserksomhed og sag- 
 de blot : *' Er den saa reint fsel da? " 
 
 Jeg besluttede alligevel, siden vi nu engang vare paa 
 Oen, at bestige Fjeldet saa hoit, som det var muligt. 
 
 I Begyndelsen gik det opad en ganske mild Helding, 
 men som stedse blev steilere og steilere, indtil en skarp 
 Klippe -rand, lig Moningen af et Tag, afskar Skraanin- 
 gen. Idet jeg vilde trsede op paa denne Eg, raabte 
 Veiviseren, som gik bagefter mig: "Pas Jer, Lieute- 
 nq-nt!" 
 
124 HEADER. 
 
 Og han havde Grund til Udraabet, thi neppe var min 
 Fod kommen op, for jeg uvilkaarlig drog den tilbage 
 med Forbauselse, jeg kan tilfoie med Gysen og Gru. 
 Denne skarpe Eg var vel maaske et Hiindrede Fod i 
 Lsengden, men neppe fern Fod i Bredden, og fra dens 
 modsatte Rand styrtede Klippen sig i en eneste 1800 
 Fod hoi Afsats lodret ned i Havet. To Skridt videre, 
 og det havde baaret lige ned i Afgrunden. En fryg- 
 teligere Fjeld-afstyrtning har jeg aldrig seet. 
 
 Men fern Fod er ogsaa en Storrelse, og da vi nu hav- 
 de gjort OS fortrolige med Situationen, traadte vi alle 
 ved Siden af hverandre op paa Eggen, og betragtede de 
 storartede Omgivelser rundt om os. 
 
 Der langt ude i Havet mod Vest hsevede den ubesti- 
 gelige Khppe, Tr^enstaven, sig hoit op i Luften ; mod 
 Nord det skarpe Forbjerg Kunna; i Ost paa Fastlandet 
 skinnede Norges storste Isbrse, Fonden, glimrende i Sol- 
 belysning, og mod Syd kunde Oiet endnn med Tydelig- 
 hed se "de syv Sostre" paa Alsten-0 og skimte Ver- 
 dens-underet "Torghatten" i over 12 Miles Af stand. 
 
 Dog vare vi langtfra komne til Klippens Top. Strax 
 til Hoire hsevede der sig et nogle hundrede Fod hoit og 
 ligesaa tykt Klippe-stykke, der dannede Oens hoieste 
 Punkt, Hestens Hoved og Oren. Til alle Sider ludede 
 det ud over sin Fod. 
 
 " Deroppe har intet Menneske vseret," sagde Veivi- 
 seren. 
 
 " Men skulde der ikke paa den anden Side veere en 
 Revne eller Kloft, hvor et Menneske kunde tisenge sig 
 frem?" 
 
 Veiviseren rystede med Hovedet — " Heste - hovedet 
 hsenger udover paa alle Kanter." 
 
ASCENSION OF THE HORSEMAN MOUNTAIN. 125 
 
 " Men hvor er Peter bleven af ? Har Nogen af Eder 
 seet ham? " 
 
 "Nei, ikke paa en god Stund." 
 
 "Det dumdristige Menneske; han kan bringe en 
 Ulykke over sig. Kanske han allerede er styrtet ned 
 over Klippe-vseggen." 
 
 "Det er vel snart en halv Time, siden vi saa ham." 
 
 " Peter," raabte jeg, men fik intet Svar. 
 
 Nu gav hele mit Mandskab sig til at skraale af alle 
 Kr^efter: " Peter, Hoi ! Peter, Hoi!" 
 
 "Haloi, haloi!" tonede det fra Toppen af den over- 
 hsengende Klippe. Vi vendte Blikket didhen. Der 
 stod Peter i en hoist malerisk Stilling, i den venstre 
 Haand holdt han Baads - hagen, og med den lioire stot- 
 tede han sig til en af de hole, spidse Klippe -blokke, 
 der danne Heste -hovedets Oren. Under ham gik Fjel- 
 det i overhsengende Bue ned mod vort Standpunkt. 
 Veiviseren stirrede paa ham med aaben Mund og slog 
 Hsenderne sammen i den hoieste Forbauselse : " Nei, nu 
 har jeg aldrig Magen seet ! " 
 
 " Men Peter, er Du rasende ? Kom ned ! " 
 
 " Ja det gaar nu ikke saa beint," skreg Peter fra Hoi- 
 den, " op kom jeg, men hvordan jeg skal komme ned, 
 det skjonner jeg ikke saa ret ; men jeg faaer prove det;" 
 og dermed forsvandt han. 
 
 Inden et Kvarter var forlobet, stod Peter hos os. Han 
 var kroben tilhoire langs Foden af Fjeld-afhaenget, og 
 da han bemserkede nogle smaa Sprgekker paa et Sted, 
 hvor Klippe -siden var mindre overhsengende, havde 
 han ved Baads -hagens Hjelp entret sig op. 
 
 (^Af^'Billeder og Minder fra mit Kyst-maaler LivJ'^^ 
 
126 READER. 
 
 82. Rensdyr - Jagt paa Hoifjeldet. 
 
 {Reindeer Hunting on the High Alountain). 
 
 Himlen var overskyet, Dagen sval. Over Fjeldet 
 svsevede endnu Taagen ; kun af og til brod Solen svagt 
 igjennem og aabnede for os i usikkre, svsevende Omrids 
 anelsesfulde Fjernsyn af den ode Fjeld-natur. Vi vara 
 snart udenfor Sseter - kredsen og inde i den Region, hvor 
 Sne-spurvenes monotone Kvidren i Luften blander sig 
 med Rypernes Karren mellem Dvserg-birken, Enerbu- 
 sken og Vidjerne. Forst efter flere Timers Vandring 
 begyndte en anden Region, nemlig Lavarternes. Ren- 
 mosen og flere andre Arter af denne noisomme Plante- 
 familie bedsekkede skraanende Flader og Holder, der 
 dannede en graagron Forgrund, bag hvilken morke, 
 triste Furer, dsekkede med islandsk Mose, bredte sig ud 
 det ode Fjerne. Heiloens Floiten blandede sig med 
 Vindens og Sne-baekkenes Sus og Brus. Men efter no- 
 gen Tid aftog og forsvandt ogsaa disse Spor af Plante- 
 vsext og Liv, og vi vare inde i Alpe - regionen, paa Hoi- 
 den af Fjeld-plateauet. Her er det, at Renen i Som- 
 mer-tiden soger et sundt og luftigt Tilhold, et Fristed 
 for Ren - fluens Forfolgelser. Den rige Flora i Smaa- 
 dalene mellem disse Sten-bobe, Is-ranunkelen eller 
 Ren-blommen, der ofte lige ved Sne-fondernes Rand 
 voxer i den Jord, som dannes af de opsmuldrede Ste- 
 ne, yder, i Forening med Lavarterne paa Skraaninger- 
 ne, Dyret en krydret, duftende og rigelig Fode. Paa 
 langt Hold oiner det paa disse Heier sin Fiende, og 
 Yinden, som stedse stryger hen over dem, varsler det 
 
REINDEER HUNTING. 127 
 
 oftest gjennem Luften oin den Fare, der neermer sig, 
 laenge for dets skarpe Oie endnu kan opdage den. 
 
 Da vi vare komne ind paa Graaho, var det Middags- 
 tid. Solen havde forlsengst spredt Taagerne, og en livlig 
 Sondenvind feiede den ene skyggende Sky -masse efter 
 den anden nordover. Her vendte vore Ledsagere det 
 Graa ud af sine rode Huer ; thi i dette Strog skulde vi 
 vente at faae Dyr i Sigte. Medens vi forgjseves speidede 
 gjennem Kikkerten paa alle Hoider og Skraaninger ind- 
 til et Par Miles Afstand, gik Thor stille foran med lu- 
 dende Hoved, stirrende ned mellem Stenene; tilsidst 
 lagde han sig helt ned. 
 
 "Her er Slag efter et D3rr," sagde han og viste et for 
 mit uovede Oie neppe synligt Indtryk af Klover. " Og 
 der staar en afbrudt Renblom - stilk ; den er saa frisk, at 
 Saften tyter af den. Her har vaeret en Flok paa Beite, 
 og det er ikke Isenge siden. 
 
 "Se Hunden," sagde Anders, som kom efter og forte 
 en spidssnudet, stserklemmet Gaards-hund med opret- 
 staaende Oren i Kobbel ; "se, livor den veirer mod Vin- 
 den ; her har vseret Dyr, eller ogsaa ere de ikke langt 
 borte." 
 
 " Ja, Dyr er det, den veirer, og ikke Hare ; den lofter 
 for meget paa Nsesen til det," sagde Thor, idet han 
 klappede og opmuntrede Hunden, som slog med Halen 
 og med et eiendommeligt Udtryk af Velbehag i korte 
 Pust trak og udstodte Luften. 
 
 " Ja, ja, tag dem du, Bamse min! De ere ikke saa 
 nser endda ; men det kan ikke vare laenge, for vi faae se 
 dem. Nu kunde det V£ere Tid til at none ; vi have gaaet 
 langt idag, og det kan vsere ymse, om vi faae hvile saa 
 
128 READER. 
 
 snart, naar vi faae se Renen. Her er Vand, og her er 
 Leiested godt nok," foiede han til, idet han uden at 
 vente paa Svar lagde Niste - skrseppen og Bossen fra sig. 
 Anders bandt Hunden ved en Sten og lagde sig, saa 
 lang han var, paa alle Fire for at drikke af det kolde, 
 mellem Stenene silrende Sne-vand. Jeg kastede mig 
 ned paa Stenene, medens min britiske Ledsager, Sir 
 John, der fandt dette Ophold hoist utidigt, protesterede 
 mod Mad, mod Hvile, mod Tobak og mod Alt, for han 
 havde seet " Reindeer." Forst da han efter en kraftig 
 Forestilling af Thor var bleven vis paa, at Dyrene vare 
 flere engelske Mile fra os, og at der efter al Rimelighed 
 vilde hengaa flere Timer, inden vi kom i Nserheden af 
 dem, gav han sig tilfreds og tog tiltakke med den Niste, 
 Mari Laurgaard havde medgivet os, med et Bseger af 
 Jagt-flasken, med en Drik af Sne-vandetog med at 
 strsekke sine Lemmer paa de haarde Stene. 
 
 Thor, som, lige siden vi kom ind paa Fjeldet, havde 
 vaeret stille, ordknap, og med Opmserksomhed gjennem- 
 speidet alle Strog fjern og nsBr^ var en anden Mand un- 
 der Hvilen. Han fortalte paa en hoist anskuelig Maade 
 den ene Jagt-historie efter den anden, og viste os flere 
 indenfor vor Syns-vidde liggende Steder, som havde 
 vseret Skuepladsen for hans Bedrifter. 
 
 Sir John, som oftere havde tilbragt Jagt - tiden paa 
 en Slsegtnings Godser i Skotland, gav ogsaa nogle Hi- 
 storier tilbedste. 
 
 Vederkvsegede reiste vi os, ethvert Spor af Trsethed 
 var forsvundet, og da vi atter skrede hen over Hoislet- 
 ten, folte vi ret Hvilens og den friske Fjeld-lufts styr- 
 kende Kraft i spsendstige Muskier og lette Trin. Vi 
 
REINDEER HUNTING. 129 
 
 havde neppe gaaet tusinde Skridt frem, for Thor stand- 
 sede. Stirrende ud i det Fjerne, skyggede han over 
 Oinene med Haanden, vendte sig, langede efter min 
 Kikkert og sagde : 
 
 " Det er ikke godt at se Graadyr mellem Graasten ; 
 — der er en Flok; tre, fire, en glup Buk, og en til; syv, 
 otte, ti, tolv, tretten" tsellede han. 
 
 "Er der tretten, maa en vsere feig," raabte Anders. 
 
 " Se lige over i den graa Sten-uren, som Skyen skyg- 
 ger over; der gaar ud ligesom en Tange af Sne," sag- 
 de Thor og anviste med Bossen den Retning, vi skulde 
 soge igjennem Kikkerten. 
 
 Afstanden var en tre Fjerding Vei. Efter Thors 
 Anvisning maatte vi gaa over en dyb Dal og nordenom 
 en Hoide, hvor Flokken befandt sig, for at komme un- 
 der Vinden og mode dem under Sne-fonden. Jagt- 
 lysten sittrede i vore Lemmer ; Lsengsel efter at komme 
 Dyr- flokken paa Skud bevingede vore Skridt og gjor- 
 de Vandringen let. Men da vi vaersomt smygende kom 
 frem ved Randen af Sne-fonden, saa vi kun Spor af, at 
 Flokken havde vseret paa dette Sted. " Det turde vel 
 hsende, at vi traeffe dem endnu for Sol-nedgang," 
 mente Thor. 
 
 Vi vandrede hen over Fjeld-skraaninger og Sne- 
 fonder, ned ad den ene Ur og opad den anden. Vinden 
 havde lagt sig, og Solen kastede sit sidste gyldne Skjser 
 over Stene og Sne- fonder. Ved en af disse ser jeg, i 
 den klare Bely suing strax ovenfor os, et Par Horn rage 
 op af en Fordybning. 
 
 "Lseg Dere ned," hviskede Thor i samme Oieblik. 
 
 Paa Knaeer og Haender kravlede vi frem mellem Ste- 
 9 
 
130 
 
 READER. 
 
 nene, indtil vi oversaa den lille Fordybning, hvori Flok- 
 ken stod. Det var de samme tretten Dyr, vi havde 
 seet paa Brseen. Holdet var droit men ingenlunde for 
 langt, eg det havde sine Vanskeligheder at komme Isen- 
 gere frem uden at blive seet. Jeg lagde for Oiet og 
 vilde trykke los, men Sir John raabte med fuld Stemme : 
 " Skyd ikke, det er altfor langt ! " 
 
 " Det er ikke for langt^" hviskede Thor utaalmodig. 
 Han kastede Riflen til Kinden. Det smaldt, og den ene 
 Buk satte midt ud af Flokken med et uhyre Spring og 
 tumlede derpaa om paa Sneen. Den reiste sig atter op 
 paa Forbenene men styrtede strax ned med et dybt 
 Gisp. Vi ilede hen til Sne-fonden, hvor Hunden stod 
 og slikkede Blodet af det stolte Dyr. Thor endte dets 
 Dods-kamp ved at stode det Kniven i Nakken, og da vi 
 havde betragtet det fra alle Kanter, gav han sig til at 
 flaa, en Forretning, der ved Anders's Bistand udfortes 
 i kort Tid. Huden, Hornene og Laarene toge vi med ; 
 de ovrige, mindre vserdifulde Dele bleve gravede ned i 
 Uren for at afhentes neeste Dag. 
 
 (4/ "-Hoifjelds - Ullederr^ 
 
 33. Norsk F^drelands - sang. 
 
 {A Norwegian Patriotic Song). 
 
 Hvor herligt er mit Fodeland, 
 Det havomkrandste gamle Norge ! 
 Sku disse stolte Klippe-borge, 
 Som evig trodse Tidens Tand, — 
 Urverdners gamle Bauta-stene, 
 Der gjennem Klodens Storme ene 
 
A NORWEGIAN PATEIOTIC SONG. 131 
 
 Som Kjsernper end, i Biynjer blaa, 
 Med Solver -hjelm om Issen staa ! 
 
 Da Aukathor saa Norges Fjeld, 
 Sin Konge - stol han der opreiste ; 
 De Kjsemper, som mod Skyen kneiste, 
 De huede hans Helte-sjel. 
 Naar hoit i Sky sin Vogn han kjorte, 
 Sin Hyldest han fra Klippen horte ; 
 De Kjgempe-stemmer hylded' Thor: 
 Da var der Helteold i Nord ! 
 
 Jeg har de gamle Sagn saa kjser, 
 Naar Luren gjennem Dalen toner 
 Vemodigt mellem Birkens Kroner, 
 Da drommer jeg om Blod paa Svserd. 
 Naar Fossen vildt fra Klippen skummer, 
 Sin monotone Bas den brummer, 
 Da tykkes mig, jeg horer Klang 
 Af Vaaben- storm og Skjalde - sang. 
 
 I Fjeldets Son endnu jeg ser 
 
 Et Skud af gamle Kjsempe-stammen; 
 
 I Oiet funkier Helte - flammen, 
 
 Som freidig kun ad Faren ler. 
 
 I Pigens Oine blaa jeg skuer 
 
 Uskyldighed og Sjofnas Luer, 
 
 Og Yduns evig-unge Vaar 
 
 Paa hendes Kinder farvet staar. 
 
 Ja ! herligt er mit Fodeland, 
 Det gamle, klippefaste Norge, 
 
132 READER. 
 
 Med Sommer - dal og Vinter-borge, 
 Der evig trodse Tidens Tand. 
 Om Kloden rokkes end, dets Fjelde 
 Skal Stormen dog ei kunne faelde ; 
 Som Bauta end de skuUe staa, 
 Og vise, hvor vort Norge laa. 
 
 34. Udfaeten. 
 
 ( The Departure). 
 
 Det var en dsemrende Sommer -nat, 
 Et Skib laa t8et under 0, 
 
 Hvor dunkle Lunde og hsengende Krat 
 Sig spelled' i klaren So. 
 
 Alt gik en forfriskende Morgen-luft 
 Igjennem den stille Nat, 
 
 Og Soens Aande og Grsessets Duft 
 Sodt havde sig sammensat. 
 
 Det dunkle Skib endnu roligt laa, 
 Dets Master mod Himlen stod, 
 
 Dog havde det alt beredt sig paa 
 At sprede sin Vinge god. 
 
 Thi naar Dagens forste Gylden-bud 
 Sit Skjser over Aasen gav, 
 
 Da skulde det stsevne af Fjorden ud 
 Mod det vilde, fremmede Hav. 
 
 Og se ! Paa Dsekket, forventningsfuld 
 Min unge Hustru sad ; 
 
STRANDING ON THE COAST OF JUTLAND. 133 
 
 Hun var saa fager, hun var saa huld 
 Som den rodmende Roses Blad. 
 
 Hun havde sin Haand i min omt lagt, 
 
 Mens ud i det fjerne hun saa — 
 Hendes Drom var nu til Gjerning bragt: 
 
 Vi skulde tilsammen gaa 
 
 Langt over Hav til fremmede Kyst, 
 
 Til Sydens deilige Land, 
 Vi skulde vandre i Ungdoms-lyst 
 
 Ved Arnos, ved Tibrens Strand. 
 
 For hende laa Livet saa morgenklart, 
 Saa daglangt, saa skjonhedsrigt — 
 
 Hun svaevede ud paa den herlige Fart 
 Som Dronningen i et Digt. 
 
 Gud vsere lovet, hun da ei saa 
 
 Ret dybt i Fremtiden ind : 
 Ei Isenge derefter hun stille laa 
 
 Under Muld med hviden Kind. 
 
 35. En Steanding paa Vestkysten af Jylland. 
 
 (A Stranding on the Western Coast of yutland). 
 
 Blsesten var stegen til Storm. Havet brolte i sin 
 grummeste Vrede. Sandet fra Klit-bjergene pidskede 
 OS i Ansigtet, og Skum floi som Sne -flager hen over vore 
 Hoveder. Med vidtopspilede Oine foer jeg ud paa Hav- 
 klinten, der syntes at ryste under mine Fodder. De 
 
134 READER. 
 
 morke Vande vare forvandlede til Fraade • en Stov- 
 regn af Skum fordunklede Udsigten, og Bolgernes Tor- 
 den dovede mine Orer. "Hvor?" raabte j eg til min 
 Side-mand. Han udstrakte Armen; nu saa jeg det 
 ulykkelige Skib, neppe et Kugle-skud borte. "Kan 
 lian ikke endnu bjerge sig?" spurgte jeg. ''Ikke om 
 ban saa var den eneste Seller paa Havet," lod Svaret, 
 "ban kan ikke Isenger klare sig af Landet — ban skal 
 strande." 
 
 Ravende, tumlende kom Skibet nsermere. — "Nu!" 
 skreg AUe paa engang, "nu er ban ved den forste 
 Revle." — " Han stoder ! " raabte En. " Nei ! " raabte 
 en Anden; "der kommer en So, den skal hjelpe bam." 
 Den kom — Skibet hsevedes af den vseldige Bolge — 
 dalede — "ban er over" lod det; der faldt en Sten fra 
 mit Hjerte ; men jeg kjendte ikke den jydske Kyst. Faa 
 Secunder efter bed det: "Der staar ban!" Det var 
 paa den mellemste Re vie. Mig forekom det, som om 
 ban endnu seilede ; men det var kun Skibets Slingring 
 og Huggen paa Grunden. Blot et Bosse-skud fra Land 
 standsede det ; jeg baabede derfor, at Folkene skulde 
 bjerges. De firede ogsaa en Baad ned, to Msend sprang 
 efter ; da kom en Styrteso og rev den med sig. I Stum- 
 per og Stykker kastedes den ind til Bredden ; men Fol- 
 kene kom aldrig tilsyne. Bes86tningens Skrig, da den 
 forsvandt, trsengte igjennem Stormens Hvinen og Brsen- 
 dingens Torden. 
 
 Nu kom derudefra indvseltende en Rsekke af Bolger, 
 boiere, sveerere end nogen tilforn — ni, sige Kystbebo- 
 erne, folge efter bverandre, den sidste den storste af 
 dem alle. Da den forste ramte Skibet, gav dette et 
 
STRAISTDING ON THE COAST OF JUTLAND. 135 
 
 Ryk til Siden — etSkrig, staerkere, vildere end det forste, 
 Idd fra det sengstede Mandskab. Den naeste Bolge drei- 
 ede Skibet endnu mere og overskyllede det forreste 
 halve Dsek. Matroserne klattrede op i Vanterne og 
 surrede sig fast. Ved enhver nu paafolgende So - stjrrt- 
 ning svaiede Skibet mere og mere, indtil det omsider 
 vendte hele Siden mod Landet. Tougvserket losreves 
 og slyngedes hid og did; Masterne dinglede. 
 
 Efter dette heftige Pust blev et Ophold, i hvilket 
 Havet syntes at ville samle Krsefter til et nyt og vold- 
 sommere Anfald. De aengstede So-msend udstrakte 
 deres Hsender, snart mod den morke Himmel, snart mod 
 Landet — det Land, der var dem saa nser, og som de 
 dog aldrig levende skulde naa. Deres Skrig vare som 
 Kniv stik i mit unge Bryst. Men der var ingen Mulig- 
 hed i at komme dem tilhjelp ; og forgjeves raabte Hav- 
 boerne, at de skulde fseste Toug om Fade eller Tonder 
 og kaste dem overbord. De horte det ikke, eller de 
 forstode det ikke. 
 
 Da viste sig et nyt og rorende Syn. En Mand sprang 
 ud af Ruffet, en Kvinde efter ham. Han kastede sine 
 Oine til Havet, til Landet, og derpaa omfavnede de 
 hinanden. Det maa sikkert have vaeret Captainen og 
 bans Kone. Pludselig reve de sig los, foer ind i Ruffet 
 og kom strax tilbage med en stor Pakke mellem sig ; 
 ved et Toug firede de den ned i Vandet. Derpaa knaele- 
 de begge og udstrakte sine Arme bedende imod os. Pak- 
 ken holdt sig godt ovenpaa, skjondt tumlet af Braendin- 
 gen op og ned. Snart kastedes den belt paa Land ; en 
 Mand greb den, bar den hoiere op og loste Touget. 
 Nu forst sprang bine to op og udstodte et Skrig, der 
 
136 READER. 
 
 klang som Glaede. Hurtig bandt ban hende med sin 
 Ende af Touget fast til et Braet — for silde! En ny 
 Bolge-gang naaede Vraget. Den forste vailtede sig 
 brolende og fraadende belt ben over det. Den ene 
 Mast gik overbord med alle dem, der bang i dens Toug- 
 veerk; Captainen og bans Kone vare forsvundne. Paa 
 Landet baledes af alle Krsefter i Touget — bun blev 
 dragen op, men med knust Hoved. De folgende Bolger 
 omstyrtede ogsaa den anden Mast ; Skroget krsengede 
 sig om paa Siden. Den sidste Bolge steg som et Fjeld 
 op af Afgrunden. Den Gamle, som stod bos mig, raab- 
 te, "Taaler ban den, taaler ban mere." Neppe vare 
 disss Ord udtalte, for Bolgen skod sin brede Ryg end 
 hoiere op, krummede den og styrtede som en Lavine 
 ned paa Vraget og med en Bragen, som overdovede 
 Storm og Brsending — det var knust ! dets sondersplit- 
 tede Stumper dandsede og dreiede sig i det kogende 
 Skum. 
 
 Captainens Lig fandtes aldrig. Ligesaa Hdet stod 
 det siden til at udfinde enten bans eller Skibets Navn 
 og Hjemstavn. 
 
 Some of the longer selections in the Reader I have contracted, in ordei- 
 to diminish the size of the book. 
 
VOCABULARY, 
 
 The words, which are alike in both languages and of 
 the same meaning, are not inserted here. 
 
 To the Infinitive of the irregular verbs or verbs of 
 the strong conjugation is added in parentheses the past 
 tense and sometimes also the past participle, whenever 
 the vowel is changed in either one or both of these 
 tenses. 
 
 EXPLANATION OF THE ABBREVIATIONS USED IN THE 
 VOCABULABY. 
 
 adj. adjective. 
 adv, adverb. 
 comp, comparative. 
 conj, conjunction. 
 N. T, nautical term. 
 ph plural. 
 prep, preposition. 
 fron, pronoun. 
 rel. relative. 
 swp^rLsuperlative. 
 vulg. vulgarism. 
 
138 
 
 Aab 
 
 VOCABULARY. 
 
 All 
 
 aahne^ to open. 
 
 Aand, spirit, ghost ; aande, 
 to breathe; aandelig^ spir- 
 itual, intellectual; Aands- 
 livlighed^ vivacity of spirit. 
 
 Aar^ year; Aarhundrede, 
 century ; Aaring = Aar. 
 
 Aas^ ridge. 
 
 Aasyn^ countenance. 
 
 Ahild-trce^ apple-tree. 
 
 Adel^ nobility : Adel-stand, 
 rank of nobility. 
 
 Adgang, admission. 
 
 adlyde^ (adlod')^ to obey. 
 
 adskille, to separate. 
 
 adskillige^ divers. 
 
 adsprede, to disperse. 
 
 af, of. 
 
 Afbildning, picture. 
 
 afhryde^ (afhrod^ afhrudf)^ 
 to break off, interrupt. 
 
 afgjorende^ decisive. 
 
 Afgrund, abyss. 
 
 afhente^ to fetch, send for. 
 
 afholdt = elsJcet, beloved. 
 
 Afloh, outlet. 
 
 ajlose =folge efter, to suc- 
 ceed. 
 
 Afmagt, debility. 
 
 Afreise, departure. 
 
 Afsats, terrace. 
 
 Afsked, dismission, resig- 
 nation, leave ; tage Afsked 
 med^ to part with. 
 
 afshjcere^ Qafskar^ afskaa- 
 ren), to cut off. 
 
 afsondre^ to separate. 
 
 afstaa^ (afstod)^ to cede; 
 Afstaaelse, cession. 
 
 Af standi distance. 
 
 afsted, away, off, on. 
 
 aftage, (of tog) ^ to decline, 
 decrease. 
 
 Aften^ evening. 
 
 afvige, (^afveg)^ to diverge. 
 
 ^^^, attention, heed; 2, in- 
 tention; agte^ to attend, 
 regard; 2, to intend; 3, 
 to respect, esteem. 
 
 ak^ alas, alack. 
 
 al^ all. 
 
 aldeles, totally, utterly. 
 
 Alder, age ; Alderdom, old 
 age; aldrende, elderly. 
 
 aldrig, never. 
 
 allerede, already. 
 
 oiler storst, the very great- 
 est. 
 
 alligevel, for all that, not- 
 withstanding, however. 
 
Aim 
 
 VOCABULARr. 
 
 Arv 
 
 139 
 
 almindelig^ general, com- 
 mon, universal. 
 
 Almues - mand, common 
 people, plebeian. 
 
 alskens^ all kinds. 
 
 Alter ^ altar; A-hord^ a-ta- 
 ble ; A-tavle^ a-piece. 
 
 altiden8=altid^ at all times, 
 always. 
 
 altfor^ too. 
 
 altsaa^ consequently. 
 
 alvorlig^ grave, earnest, de- 
 mure. 
 
 anbetro, to trust. 
 
 anden, andre^ other ; andet^ 
 something else. 
 
 anderledes, otherwise. 
 
 anelsesfuld, full of forebod- 
 ings. 
 
 anerhjende^ to recognize. 
 
 Anforsel, command. 
 
 angaaende, with reference 
 to. 
 
 Angers-taare, tear of re- 
 pentance. 
 
 angribe, (angreb^^ to at- 
 tack. 
 
 Anker^ anchor. 
 
 ankomme^ to arrive ; An- 
 komst^ arrival. 
 
 Anledning, chance, occa- 
 sion. 
 
 Anliggende^ affair. 
 
 Anlceg^ disposition. 
 
 anlcegge^ (^anlagde') ^la,j out, 
 to found. 
 
 anmode, to request. 
 
 anrette, to arrange ; anrette 
 
 Nederlag, to make slaugh- 
 ter. 
 
 anse, (ansad), to look upon; 
 2, to esteem, regard ; An- 
 se^Zsg, distinction; anselig, 
 distinguished 
 
 Ansigt, face. 
 
 anskuelig, intuitive. 
 
 Anstrengelse, exertion. 
 
 anstodelig, offensive. 
 
 AnscetteUe, appointment. 
 
 antage, (antog'), to believe, 
 accept, assume. 
 
 Antal, number. 
 
 antegne, to sign. 
 
 anvende, to use. 
 
 anvise, to assign, indicate; 
 Anvisning, direction. 
 
 Arbeide, work, labor, em- 
 ployment ; Arbeider, la- 
 borer; Arbeidsomhed, in- 
 dustry. 
 
 arm, poor, miserable. 
 
 Art, kind. 
 
 arte sig, to thrive. 
 
 arve, to inherit. 
 
140 
 
 Asa 
 
 VOCABULARY. 
 
 Beff 
 
 Asa-tro, faith in the 'Aser,' 
 the gods of the ancient 
 Norwegians. 
 
 at^ that, to. 
 
 atter^ again. 
 
 Atte stats =theologisk Em- 
 heds-examen^ graduation 
 in divinity. 
 
 Aukathor, AJcathor=Thor^ 
 one of the gods of the an- 
 cient Norwegians. 
 
 ave^ to awe, to check. 
 
 B 
 
 Baad, boat ; Baads-Jiage^ 
 boat-hook. 
 
 haade-og, both-and. 
 
 Baal^ stake. 
 
 Baand^ band, bond. 
 
 hag^=hagefter^hQ\i\ndii Bag- 
 hen^ hindleg ; baglcends, 
 backward. 
 
 Bamse^ bruin. 
 
 Bane, career, path; 2,:= 
 Bod, death. 
 
 bane, to level ; bane Vei, t^ 
 make way. 
 
 bare == blot, only. 
 
 Barm, breast, bosom. 
 
 Barn, Qpl. Born), child; 
 Barns-ben, childhood. 
 
 Bas, bass. 
 
 Baun, baun, a heap of 
 wood, raised in the form 
 of a cone on the summits 
 of the mountains, and set 
 on fire to give notice of 
 invasion. 
 
 Bauta= Bauta-sten, mon- 
 umental stone. 
 
 Beboelse, habitation, occu- 
 pation ; Beboer, inhabi- 
 tant. 
 
 bede, (bad,) to pray, ask, 
 beg. 
 
 bedre, (camp, of god), bet- 
 ter ; faae bedre=forbedre, 
 to improve. 
 
 Bedrift, achievement. 
 
 bedst, {superl. of god,) best. 
 
 bedoekke, to cover. 
 
 Befalings-mand, command- 
 er. 
 
 befatte sig med, be engaged 
 in. 
 
 befinde, (befandt, befun- 
 den,) to find; befinde sig, 
 to be. 
 
 Befolkning, population. 
 
 begave, to endow ; Begavel- 
 se, endowment. 
 
 hegeistret, enthusiastic. 
 
Beg 
 
 VOCABULARY. 
 
 Bes 
 
 141 
 
 hegge^ both. 
 
 hegive sig^ (hegav sig,^ to 
 betake one's self; to pro- 
 ceed. 
 
 Begivenhed^ occurrence. 
 
 hegjcere^ to demand, desire. 
 
 hegrave, (hegrov,') to bury. 
 
 hegribe, (hegreb^') to com- 
 prehend. 
 
 begrcede, to bewail. 
 
 beggnde, to begin ; Begyn- 
 delse^ commencement, be- 
 ginning. 
 
 behage, to please. 
 
 beherske, to rule. 
 
 Behold, safety j i Behold, 
 safe. 
 
 Behov, need. 
 
 behcendig, adroitly. 
 
 behove, to need. 
 
 beint, (yulg.) = bent, 
 straight. 
 
 Beite, (yulg.) pasture. 
 
 behjende, to confess. 
 
 beJcjendt, known ; Bekjendt- 
 sJcab, acquaintance. 
 
 behlippe, to clip ; lade sig 
 beklippe, allow himself to 
 be clipped. 
 
 Bekrandsning, wreathing. 
 
 beleire, to besiege ; Beleir- 
 ing, siege. 
 
 Beliggenhed, situation. 
 
 Belte, girdle. 
 
 Bely suing, light, illumina- 
 tion. 
 
 Belcering, instruction. 
 
 Belonning, reward. 
 
 bemcerke, to observe. 
 
 Ben, bone, leg. 
 
 benytte, to use. 
 
 beordre, to order. 
 
 berede, to prepare. 
 
 Beregning, computation. 
 
 Berg, rock ; Berg - vcerk, 
 mine. 
 
 berige, to enrich. 
 
 bero paa, to depend upon. 
 
 berommelig, illustrious; Be- 
 rommehe, renown ; be- 
 romt, renowned, celebra- 
 ted. 
 
 bero re, to touch. 
 
 berove, to deprive of. 
 
 besidde, (besad,^ to pos- 
 sess. 
 
 besjcele, to animate. 
 
 Beskaffenhed, quality, con- 
 dition, nature. 
 
 beskeden, modest. 
 
 beskjcemme, to disgrace. 
 
 beskrive, (beskrev,') to de- 
 scribe ; Beskrivehe, de- 
 scription. 
 
142 
 
 Bes 
 
 VOCABULARY. 
 
 Bir 
 
 heskytte^ to protect; Be- 
 skyttelse^ shelter, protec- 
 tion ; Beskytter^ protector. 
 
 beslutte, to resolve. 
 
 hesprcenge^ to sprinkle over. 
 
 hestaa, (bestod,') to stand; 
 2, endure ; 3, continue ; 
 bestaa af^ consist in. 
 
 hestandig^ constantly. 
 
 bestemme, to determine ;j5e- 
 BtemmeUes - sted, destina- 
 tion. 
 
 bestige^ (besteg^) to ascend. 
 
 Bestrcebelse, effort. 
 
 besvare, to answer. 
 
 besynderlig^ peculiar. 
 
 Bescetning^ crew. 
 
 besoette, (besatte^^ to occu- 
 py- 
 
 Besog^ visit; besoge^ to vi- 
 sit. 
 
 betegnende^^tT\\u.ng^ signif- 
 icant. 
 
 Betingelse, condition. 
 
 betjene, to serve. 
 
 betragte^ to consider, look 
 at; Betragtning^ contem- 
 plation. 
 
 betro^ to trust with. 
 
 betrcede, (betraadte,^ to set 
 foot on, to enter. 
 
 betyde, (^betod OT betydede^') 
 to signify ; betydelig^ con- 
 siderable. 
 
 betcenke^ to consider; Be- 
 tcenkning^ hesitation. 
 
 beundre, to admire ; Be- 
 undring, admiration. 
 
 bevare, to preserve. 
 
 bevinget, winged. 
 
 Bevis, proof; bevise, to 
 prove. 
 
 Bevidsthed, consciousness. 
 
 bevoebne, to arm. 
 
 bevcege, to move, agitate, 
 stir; Bevcegelse, motion. 
 
 Bevcertning, entertainment. 
 
 Bibliothek, library ; Biblio- 
 thekar^ librarian. 
 
 bibrmge, (bibragte,') to giye^ 
 impart. 
 
 bide^ (bed^^ to bite. 
 
 bidrage^ (bidrog,^ to con- 
 tribute. 
 
 Bifald, approbation. 
 
 Biflod, tributary river. 
 
 Billede, picture, scenery; 
 Billed-hugger, sculptor ; 
 Billed-skjcerer^ carver. 
 
 Bind^ volume. 
 
 Birk^ birch. 
 
Bir 
 
 VOCABDXAEY. 
 
 Bra 
 
 143 
 
 Birheheins-tog^ expedition 
 of the Birkebeins (a polit- 
 ical party in the civil 
 wars of Norway in the 
 12th century). 
 
 Bisp^Biskop^ bishop. 
 
 Bistand^ assistance. 
 
 hitterlig^ bitterly. 
 
 Bjerg^ mountain; B-dan- 
 nelse, formation of the 
 mountains ; B-fiade, m- 
 plateau; B-skrcent, brow 
 of a m. 
 
 hjerge, to save, help ; hjer- 
 ge sig, to be helped. 
 
 Bjcelke, beam. 
 
 blaa^ blue ; hlaa-oiet, blue- 
 eyed. 
 
 Blad^ leaf. 
 
 hlande, to mix, blend. 
 
 hiandt^ among. 
 
 blank, stately. 
 
 Meg, pale. 
 
 hleset, blazed, having a 
 white spot on the fore- 
 head. 
 
 BliJc, glance, Mart Blik, 
 clear insight. 
 
 Blikstille, dead calm. 
 
 BUndhed, blindness. 
 
 blinke, to twinkle. 
 
 blive, {blev,^ to become, 
 
 be ; blivende, permanent. 
 blodig, bloody ; Blod-mand, 
 
 bloody man. 
 Blomst, flower ; blomstre, 
 
 to flourish. 
 blot, only. 
 blusse, to blush. 
 bloende, to dazzle. 
 Blcest, blast, wind. 
 bo, to live, reside, dwell; 
 
 Bolig, abode, dwelling ; 
 
 Bosted, home. 
 Bod, (^pl. Boder,') penalty. 
 Bog, book, boglig, literary ; 
 
 B-handler, bookseller ; B- 
 
 trykkeri, printing office. 
 Bonds, peasant, country- 
 Bord, table. [man. 
 
 Borg, castle. 
 Borger, citizen ; Borger- 
 
 krig, civil war ; borgerlig, 
 
 civic, civil ; de Borgerlige, 
 
 the burghers. 
 bort = borte, away. 
 boscette sig, (bosatte sig,') to 
 
 settle. 
 Brag, din, roar, crash ; bra- 
 
 ge, to boom, crackle. 
 brat, (a(?v.) immediately; 
 
 2, (adj.^ steep. 
 
144 
 
 Bre 
 
 VOCABULARY. 
 
 Bog 
 
 Bred^ shore; B. afenFlod^ 
 bank. 
 
 hred^ broad; Bvedde, 
 breadth. 
 
 Brev, letter. 
 
 hringe^ (hragte^') to bring; 
 hringe det vidt^ to be pro- 
 ficient. 
 
 Brings = Bryst^ chest. 
 
 hriste, (brast, brusten,') to 
 burst. 
 
 Broder, brother ; B-son, 
 nephew. 
 
 Brud, bride. 
 
 Brug^use; hruge, to use. 
 
 hrumme^ to growl. 
 
 Brus^ roaring; hruse, to 
 rush. 
 
 brgde, (hro'd, hrudt^') to 
 break, rend; hrgde ud= 
 udhrgde, to exclaim. 
 
 Brgggekar, brewing vat. 
 
 hryne^ to sharpen. 
 
 Brynje^ coat of mail, cui- 
 rass ; hrynj ehlcedty clothed 
 in a coat of maih> 
 
 Bryst, breast, chest. ^ 
 
 Brce=Snefond, snow drift. 
 
 hrcende, to burn; hrcende 
 En inde^ to destroy one 
 by fire. 
 
 Brcending^ breakers. 
 
 Brat^ board. 
 
 Brod^ bread, 
 
 Brode^ guilt. 
 
 hrole^ to bellow, groan. 
 
 Bud^ message; 2, order, 
 command; Bud-stikke, 
 bod-stick, message-stick, 
 
 a hollow piece of wood, in 
 which written messages are con- 
 veyed from one locality to another 
 in the most sparsely settled por- 
 tions of the country. 
 
 Bue, arch, bow; Bue-shyt- 
 te, bow man. 
 
 hugtet^ tortuous. 
 
 Bul^ log. 
 
 Bund^ ground, bottom. 
 
 By^ city, town. 
 
 hyde^ (hod, huden,') to of- 
 fer, bid; 2, to order, to 
 command ; 3, to invite. 
 
 hygge. to build ; hygge j)aa, 
 to base upon ; Bygmester, 
 architect. 
 
 Bytte, booty, spoil, prey. 
 
 Bceger, cup. 
 
 B€elte = Belts. 
 
 BcenJc, bench. 
 
 beers, (bar, baarsn,^ to bear, 
 carry. 
 
 Boge-blad, beach-leaf. 
 
Boi 
 
 VOCABULARY. 
 
 Der 
 
 145 
 
 hoie^ to bend; h. sig hag- 
 over^ to swing backwards. 
 
 Bolge^ billow ; B-gang^ 
 swell ; B-slag^ lashing of 
 the waves. 
 
 Bon, prayer. 
 
 bor, (burde,^ ought. 
 
 Borne-hopper, small pox. 
 
 Bosse, gun ; Bosse - skud, 
 gunshot. 
 
 C. 
 
 carmoisinrod, crimson. 
 ('hef, chief. 
 
 Christendom, Christianity. 
 Collega, colleague. 
 conditioner e hos, to serve. 
 
 D. 
 
 da, then, when. 
 
 Daah, baptism. 
 
 daarlig, foolish ; daarligt, 
 
 poorly, badly, ill. 
 Dag, day ; daglig, daily ; 
 
 BagS'lys, daylight; Bag- 
 
 vcerk, daily occupation. 
 Bal = Balfore, valley. 
 dale, to sink, go down. 
 Damp, mist, vapor, steam ; 
 
 Bamp-skih, steamer. 
 Bannehrog = Banehrog, the 
 
 Danish flag ; B-fane, the 
 D. standard. 
 
 danne, to shape, form ; 2, 
 to educate ; danne sig, (om 
 Stedforhold,) be shaped 
 by ; Bannelse, education, 
 culture. 
 
 Bands, dance ; dandse, to 
 dance. 
 
 Batiden, that age. 
 
 dedicere, to dedicate. 
 
 deilig, beautiful, charming. 
 
 Bel, part ; dele, to divide ; 
 dels, partly ; deltage (del- 
 tog'), partake. 
 
 den, det, it. 
 
 dengang, at that time. 
 
 denne, dette, disss, this, this 
 one, these. 
 
 der, (prow.r^Z.)who,which, 
 that, those. 
 
 der, (^adv.) there ; derfor, 
 therefore ; derhen, thith- 
 er ; derhos, besides ; der- 
 imod, on the contrary; 
 dernede, down there ; der- 
 oppe, up there; derpaa, 
 thereon, then ; derud, out 
 there ; derudefra, thence ; 
 derved, thereby; dervcer- 
 ende, there being. 
 
146 
 
 Der 
 
 VOCABULARY. 
 
 i^yg 
 
 Dere (yulg.^ = Eder^ ( Ob- 
 jective of /,) you. 
 
 desuden, besides that,mGre- 
 over. 
 
 desvcerre, alas. 
 
 did, thither. 
 
 Dige-hus, house on the 
 dike. 
 
 Digt, poem ; digte, to com- 
 pose ; Digte-kunst, art of 
 poetry ; Digter, poet ; Dig- 
 . terinde, poetess ; Digtning, 
 poetical composition, poe- 
 try. 
 
 djcerv, bold ; Djcervhed, 
 boldness. 
 
 dohbelt, double. 
 
 dog, though, however. 
 
 BomJcirke, cathedral. 
 
 drahelig, bold. 
 
 Br age, dragon, a kind of 
 war ship. 
 
 drage^ (drog,') to draw; 
 
 2, trsLYd^^rage til, emi- 
 grate to, go to ; drage ud, 
 go abroad; drage frem, 
 draw forth, proceed ; dra- 
 ge tillage, retract; drage 
 ind i, march into. 
 
 dreie, to turn. 
 
 I)reng,^\ioj, 
 
 drikhe, {drak, drukken,) to 
 drink. 
 
 Dristighed, boldness. 
 
 drive, (^drev,) to drive ; 1, 
 drive Handel, to trade ; 2, 
 drive Hand, to drift ashore. 
 
 JDronning, queen. 
 
 drukne, to drown. 
 
 dryppe, to drop, drip. 
 
 drcehe, to kill, slay. 
 
 droi, considerable. 
 
 Drom, dream. 
 
 due, be fit for. 
 
 Duft, fragrance ; duftende., 
 fragrant. 
 
 Dug, dew. 
 
 dumdristig, fool-hardy. 
 
 dumpe, to dump. 
 
 dundre, to thunder. 
 
 dunkel, dim, dark. 
 
 Dunst, vapor ; D-krands, 
 wreath of vapor. 
 
 Dvcerg, dwarf; D-hirk, d- 
 birch ; B-hal, hall of 
 dwarfs ; I)-slcegt, race of 
 dwarfs. 
 
 dyh, deep ; Byh, abyss. 
 
 Byd, virtue ; dydig, virtu- 
 ous. 
 
 dygtig, able ; Bygtighed, 
 ability. 
 
Dyn 
 
 VOCABULARY. 
 
 Une 
 
 147 
 
 Bynge^ drift, heap. 
 Byr^ animal. 
 dyrke^ to cultivate. 
 Byst^ combat. 
 Bcek^ deck. 
 dcekke, to cover. 
 dcempe, to subdue. 
 dcemrende^ dawning. 
 do, to die ; do'd, dead ; Bod, 
 death ; Bods-kamp, agony. 
 doie, to endure. 
 dolge, (dulgte,) to conceal. 
 Bon, rumbling, booming. 
 Bor, door. 
 dove, to deafen. 
 
 E. 
 
 Eder, ( Ohjective of 7,) you. 
 
 een, eet, one ; med eet, all 
 at once. 
 
 efter, after, according to ; 
 efterat, after. 
 
 Efterfolger, successor. 
 
 efterhaanden, gradually, by 
 and by. 
 
 Efterklang, resonance, re- 
 semblance. 
 
 Efterkommer, descendant, 
 pi. posterity. 
 
 Efterretning, news. 
 
 eftersom, as. 
 
 Eftertid, posterity. 
 
 Eg, edge. 
 
 egen, own, pecuhar. 
 
 Egenskab, quality; i hvilken 
 E,, as such. 
 
 Egn, region. 
 
 ei^ ikke, not. 
 
 eiendommelig, character- 
 istic ; EiendommeUghed, 
 characteristic. 
 
 Eier, owner. 
 
 Elendighed, misery. 
 
 eller, or. 
 
 ellers, else. 
 
 elske, to love. 
 
 EIv, river ; Elvefar, course 
 of the river. 
 
 Embede, office. 
 
 Emne, theme, substance. 
 
 end, than, 2, even, 3, still ; 
 endnu, yet ; endog, even ; 
 e7f dskjondt, 3iltho\igh; end- 
 da, even then. 
 
 endeel, some. 
 
 endelig, at last, at length. 
 
 ene, alone ; eneste, only 
 one, only, single. 
 
 Enekonge, sole king. 
 
 eneraadende, uncontrolled. 
 
 Enerhusk, juniper. 
 
 Enevolds-magt = Enevolds- 
 vcelde, absolute power. 
 
148 
 
 Enf 
 
 VOCABULARY. 
 
 Fas 
 
 enfoldig^ simple. 
 
 engang^ once ; ikhe engang^ 
 not even. 
 
 Engel^ angel. 
 
 Enhed^ unity. 
 
 Enhver^ every one. 
 
 Enke^ widow. 
 
 enJcelt, individual, single ; 
 pi. enkelte, a few ; Enkelt- 
 mand^ individual. 
 
 ensformig^ uniform. 
 
 enstemmig, unanimous. 
 
 enten — eller, either — or. 
 
 entre sig op^ to climb up. 
 
 erfare^ to learn, experience. 
 
 erholde = erhverve^ to ob- 
 tain, acquire. 
 
 Erindring^ memory, rem- 
 iniscence. 
 
 erkjende, to admit, ac- 
 knowledge. 
 
 erkloere^ to declare. 
 
 erncere^ to support. 
 
 erohfe^<to conquer ; Ero- 
 hrer, conqueror. 
 
 etslags, kind of. 
 
 Eventyr^ tale. 
 
 evig^ eternal. 
 
 Evne, faculty, ability. 
 
 faa, few. 
 
 faae, Cfik^} to get, receive, 
 obtain. 
 
 Fad^ cask, barrel. 
 Fader^ father. 
 fage -=feig, 
 f eager ^ fair. 
 
 Fakkel-bcerer, torchlight- 
 bearer. 
 
 Fald^ fall ; falde, to fall, 
 drop, tumble ; det f alder 
 Tiam ind^ he calls to mind. 
 
 Fane., standard. 
 
 fange., to capture ; Fange^ 
 prisoner. 
 
 Fantasia fantasy, fancy, im- 
 agination. 
 
 fare^ (^foer^ to travel, go ; 
 f-afsted=fare hen^to rush 
 away ; f-omkring^ to travel 
 around ;f-op, to start up ; 
 fare til Jorden, be carried 
 to the grave. 
 
 Fare^ danger ; farlig, dan- 
 gerous, perilous. 
 
 Fart, journey, 2, hurry, 
 speed. 
 
 Farvand, navigable water. 
 
 farve., to color ; Farve., tint, 
 color. 
 
 Farvel, farewell. 
 
 fast, firm ; Fastland, con- 
 tinent. 
 
Fat 
 
 VOCABULARY. 
 
 Fol 
 
 149 
 
 FatteUe^ comprehension. 
 
 fattig^ poor, deficient ; Fat- 
 tigdom, poverty. 
 
 favne, to embrace. 
 
 feide = lcjcempe^ to fight. 
 
 feie^ to sweep. 
 
 feig^ cowardly ; 2, fated 
 soon to die. 
 
 Feil^ fault; tage F.^ to mis- 
 take. 
 
 Feldt-herre^ general. 
 
 FerJcsvand, lake. 
 
 Fiende, enemy ; JlendtUg, 
 hostile ; Fiendtlighed^ hos- 
 tility. 
 
 fin^ fine, delicate. 
 
 finde^ (^fandt^funden,^ to 
 find ; /. sig i, to submit 
 to ; /. Sted^ take place. 
 
 fire ned^ to lower. 
 
 FlsJcer, fisherman. 
 
 FJed, step. 
 
 Fjeld, mountain ; F-af- 
 Aoe^^, m-projection; F-af- 
 styrtnijig^ m-precipice ; /- 
 hygt^ rocky ; F-dal, m-val- 
 ley ; F-Jcloft, m-crevice, 
 ravine ; F-knat, rock ; F- 
 marJc, m-plateau ; F-pynt^ 
 m-point; F-sprceldce^ m- 
 fissure ; F-top, m-peak ; 
 F-vidde, m-plateau. 
 
 Fjerding^ quarter of a mile. 
 fjern^ far, distant ; Fjern- 
 
 syn^ distant view. 
 Fjord^ fiord, bay. 
 flaa^ to skin. 
 Flaade, fleet. 
 Flade, area, plain. 
 flagre, to flutter. 
 Flamme, flame. 
 flersidig, varied. 
 Jleste, the most. 
 Flid^ diligence ; flittig, dil- 
 
 igent. 
 
 Flod=Elv. 
 Flol', flock. 
 Flor, gauze. 
 Flugt, flight. 
 fly, to fly, flee. 
 flyde, Qflod,^ to flow ; 
 flyde over z, to melt into. 
 flygte=fly. 
 
 fly^^'> iP'^d to fly. 
 
 Fl6% wing. 
 
 Floiten^ whistling. 
 
 Fod, foot. 
 
 Folgefond, a glacier near 
 the western coast of Nor- 
 way. 
 
 Folk, folk, people; Folke- 
 digtning, popular poetry ; 
 F-fantasi, popular imag- 
 ination ; F-ret, interna- 
 tional law. 
 
150 
 
 For 
 
 VOCABULARY. 
 
 For 
 
 Foraar^ spring. 
 
 Foragt^ disdain, contempt, 
 despite. 
 
 foran^ in front of. 
 
 forandre^ to change. 
 
 for at^ to; for sent = for 
 slide ^ too late ; for-Skyld^ 
 for-sake. 
 
 forhande^ to curse. 
 
 forhause^ to astonish ; For- 
 hauselse, astonishment. 
 
 forhedre, to amend, im- 
 prove. 
 
 Forhen, fore-leg. 
 
 forhi^ by, past; 2, at an 
 end. 
 
 forhinde, (^forhandt, for- 
 bunden,^ to connect, ally 
 with ; ForMndelse, com- 
 munication, connection. 
 
 forbittret, enraged. 
 
 Forhjerg^ cape. 
 ^^^forhlive, (^forblev,') to re- 
 main. 
 
 fordetmeste, mostly. 
 
 fordi, because. 
 
 fordoble^ to double. 
 
 fordre^ to demand; For- 
 dring^ demand, 
 
 fordrive^ (^fordrev^ to ex- 
 pel. 
 
 fordunkle^ to darken, to 
 obscure. 
 
 Fordybning^ recess. 
 
 fordolge^ (^fordulgte,^ to 
 conceal. 
 
 Foredrag^ delivery. 
 
 forefalde^ to take place. 
 
 forelcomme^ to appear. 
 
 forelsket^ in love with, en- 
 amored of. 
 
 Forelcesning, lecture. 
 
 forene, to unite, combine ; 
 
 Forening, union ; i For- 
 
 ening, in concert, jointly. 
 
 forestille for^ to introduce 
 
 to. 
 
 Forestilling^ perception, ex- 
 planation. 
 
 foretage, (^foretog,) to un- 
 dertake. 
 
 forfatte^ to compose, write ; 
 Forfatter^ author. 
 
 forfrishende^ refreshing. 
 
 forf(Brdelig^ terrific. 
 
 Forfolgelse^ persecution. 
 
 forgjeves == forgjceves^ in 
 vain. 
 
 Forgjcenger, predecessor. 
 
 forglemme, to forget, 
 
 Forgru7id, foreground. 
 
 forgcette =forglemme. 
 
For 
 
 VOCABULARY. 
 
 For 
 
 151 
 
 forhindre^ to prevent. 
 
 Forliold^ 1, relation ; 2, 
 proportion ; 3, conduct ; 
 forholdsvis^ proportion- 
 ately. 
 
 Forhoved^ forehead. 
 
 forjage, (forjog,^ to expel. 
 
 forklare^ to explain. 
 
 forklcede^ to disguise. 
 
 forhnyt^ cowed. 
 
 forkynde^ to proclaim, an- 
 nounce; Forkynder^ pro- 
 fessor, proclaimer. 
 
 forlade^ (^forlod,') to leave, 
 desert ; forlade sig paa^ to 
 rely upon. 
 
 forlange^ to demand. 
 
 Forlig^ agreement, recon- 
 ciliation ; forlige sig med, 
 be reconciled to. 
 
 forkengst, long ago. 
 
 Forloh, lapse, expiration ; 
 forlohe, to elapse, expire. 
 
 forlohe sig, to blunder. 
 
 formedelst, on account of. 
 
 formere sig, to multiply. 
 
 formodentlig, probably. 
 
 Fornemmelse, sense, sensa- 
 tion. 
 
 fornoiet, happy. 
 
 forplante, to propagate ; 
 
 Forplantning, reproduc- 
 tion, propagation. 
 
 Forraad, store. 
 
 forrest, foremost. 
 
 Forretning, business. 
 
 Forrceder, traitor. 
 
 forsamle, to gather; for- 
 samles, convene, meet to- 
 gether. 
 
 forsegle, to seal. 
 
 forsikkre, to assure. 
 
 Forskjel, difference ; for- 
 skjellig, different. 
 
 forskrcekke, to frighten ; 
 Forskrcekhelse, fright. 
 
 forstaa, (^forstod,) to un- 
 derstand. 
 
 forstcerke, to strengthen, 
 reinforce. 
 
 forstode, to cast off. 
 
 forsvare, to defend ; For- 
 svars-midler, means of de- 
 fence. 
 
 forsvinde, (^forsvandt, for- 
 svunden,) to disappear. 
 
 for syne, to furnish, supply; 
 Forsyning, supply : for- 
 synlig, provident. 
 
 Forsb'g, attempt. 
 
 fortjene, to merit, deserve ; 
 Fortjeneste, merit, profit. 
 
152 
 
 For 
 
 VOCABULARY. 
 
 Fre 
 
 fortrolig^ familiar. 
 fortsoette^ (^fortsatte,') to 
 
 continue ; Fortscettelse, 
 
 continuation. 
 fortcelle, (fortalte,') to tell ; 
 
 Fortcellemaade, manner of 
 
 telling. 
 forud, before, ahead. 
 foruden, besides, except. 
 forundre sig, to wonder; 
 
 det forundrer mig^ it ap- 
 pears to me wonderful. 
 forvandle^ to change. 
 Forveien^ i F., previously, 
 
 in advance. 
 Forventning^ expectation ; 
 
 forventningsfuld, full of 
 
 expectation. 
 Forvikling^ complication. 
 forvilde, to lead astray. 
 forvinde, Qforvandt^ for- 
 
 vunden,) to recover from. 
 Forvirring, confusion. 
 forvisse, to assure. 
 forvoven, audacious. 
 foroeldet, antiquated. 
 foroere, to present with. 
 Fos, waterfall. 
 fra, from ; 2, forward. 
 Fraade^ froth, fraade^ to 
 
 froth. 
 
 Frarikrig^ France. 
 
 fraraade^ to dissuade. 
 
 fratage, {fratog,) to take 
 away. 
 
 fravcerende^ absent. 
 
 Fred^ peace ; /re(?g, to pre- 
 serve ; Fredsomhed^ peace- 
 fulness. 
 
 freidig^ undaunted. 
 
 frelse, to save ; Frelse, res- 
 cue, salvation. 
 
 frem, forward, forth. 
 
 fremadsJcridende^ advan- 
 cing. 
 
 Frembrmgelse, product. 
 
 fremhrydende^ emerging. 
 
 fremhyde^ (^frembod^frem- 
 huden,') to present. 
 
 fremdeles, furthermore. 
 
 fremfor, above, in prefer- 
 ence to. 
 
 Fremgang, progress. 
 
 fremherskende, prevailing. 
 
 fremhceve, to set out, show 
 ofP, present. 
 
 Fremme, progress; frem- 
 me^ to further. 
 
 fremmed, foreign. 
 
 fremragende, prominent. 
 
 fremsJtynde, to accelerate, 
 to further. 
 
Fre 
 
 VOCABULARY. 
 
 For 
 
 153 
 
 fremspringende^ project- 
 ing. 
 
 fremstrakt^ stretched forth, 
 projecting. 
 
 Fremtid^ future. 
 
 fr emir cede ^ (^fremtraadte^ 
 to appear. 
 
 /n, (adj.) ireeifri^ (verb') 
 = befri^ to deliver; Fri- 
 hed, hberty; Fristed, a 
 freeplace; Fristund, leis- 
 ure time. 
 
 Friherre-stand, baronetcy. 
 
 frisl^ fresh ; Friskhed, 
 freshness. 
 
 Frist, respite. 
 
 from, pious. 
 
 Frugt, fruit ; frugtbar, fer- 
 tile, available. 
 
 frygte, to fear; frygtelig, 
 formidable. 
 
 Fugl, bird; Fugle-sang^song 
 of birds. 
 
 fuld, full; fuldstcendig, con- 
 summate, complete ; fuld- 
 taJcke, render due thanks. 
 
 funkle, to sparkle. 
 
 Fure, furrow; furet, fur- 
 rowed. 
 
 fylde, to fill. 
 
 FyXking, order of battle. 
 7* 
 
 fcedrelandsli, patriotic. 
 
 ffjel, dreadful. 
 
 foBlde, to fell, cast down. 
 
 foelles, common. 
 
 fcengsle, to arrest, capture. 
 
 Fcerd, conduct, proceed- 
 ing. 
 
 fcerdig, finished ; 2, ready ; 
 3, dexterous ; Fcerdighed, 
 dexterity. 
 
 fcerrest, (superl, of faa,) 
 fewest. 
 
 fee St e, to fasten. 
 
 FcBstning, fortress. 
 
 Fcetter, cousin. 
 
 Fdde, food. 
 
 fode, to feed ; 2, to bear ; 
 Fo'de - by, native town ; 
 Fodsel, nativity, birth ; 
 ved Fodsel, by succession. 
 
 Foie, cause, reason. 
 
 foie til, to add to ; foie sig 
 efter, to conform to. 
 
 foie, to feel; Folelse, feel- 
 ing. 
 
 Folge, retinue, company; 
 2, consequence. 
 
 folge, (fulgte,) =efterfdl- 
 ge, succeed, follow ; =led- 
 sage, accompany. 
 
 for, (adj.) stout. 
 
154 
 
 For 
 
 VOCABULAEY. 
 
 aje 
 
 fovy (^prep. Gonj.) before. 
 
 fore^ to carry ; fore ind, to 
 introduce; fore Krig^ to 
 wage war; fore et Liv, 
 lead a Hie; fore Ordetfor, 
 to speak ioT;fore et Skih, 
 command a ship. 
 
 Forings-skude^ transport- 
 vessel. 
 
 forst, first ; Forstningen, i 
 F., at first; forstruBvnte, 
 first mentioned. 
 
 G 
 
 gaa, Cgik,^ to go ; det gaar 
 ham bedst^ he has the best 
 luck igaa indpaa^ to agree 
 to ; det gaar ham slet, he 
 has bad luck ; gaa tilhaan- 
 de^ to assist. 
 
 Gaard^fsivm; Craards-hund^ 
 watch dog. 
 
 G-aarsdagen^ yesterday. 
 
 gahe^ to yawn. 
 
 G-age^ salary. 
 
 gammel, old. 
 
 G-ammen, joy. 
 
 Gang^ walk; 2, time; 3, 
 course. 
 
 Gange-Rolf^ the walking 
 RoUo. 
 
 gaiiske^ quite. 
 
 Geheimeraad^ privy-coun- 
 sellor. 
 
 geistlig, ecclesiastical, cler- 
 ical. 
 
 Geni, genius. 
 
 Gevcerfabrik^ gun factory. 
 
 gifte sig med^ to marry. 
 
 giftig^ venomous. 
 
 Gisp^ gasp. 
 
 give^ (^gav^') to give ; giv^. 
 op sinAande^giYG up the 
 the ghost; give Slip paa^ 
 let go. 
 
 Gjenfoder^ restorer. 
 
 gjenlyde^ (^gjenlod^^ to re- 
 sound. 
 
 gjennem^ through. 
 
 gjennemblade, run through. 
 
 gjennemfore^ carry through 
 
 gjennemspeide^ to recon- 
 noitre. 
 
 gjennemstromme, to tra- 
 verse. 
 
 gjennemtrcenge^ to per- 
 meate ; gjennemircengen- 
 de^ piercing, 
 
 Gjenstand, object, matter. 
 
 gjerne, willingly, readily; 
 2, commonly. 
 
 GJerning^wovk^ act, action. 
 
aje 
 
 VOCABULARY. 
 
 Gro 
 
 155 
 
 gjev^ gallant. 
 
 gjalde^ (^gjaldt) to be worth; 
 det gjoelder hamuli i^^iTHQdi 
 at him, hits him ; g, for^ 
 to pass for ; det g, lAvet, 
 the life is at stake; naar 
 det gjcelder^ when wanted. 
 
 gjo, to barki Gjden, bark- 
 ing. 
 
 gjore^ (gjorde^) to make, 
 do. 
 
 Glands, glory, lustre, 
 splendor. 
 
 Glar=Gla8, gxass. 
 
 Glavind, glaive, sword. 
 
 glimre, to glitter ; glimren- 
 de, splendid. 
 
 Glimt, glimpse, flash ;^^m- 
 te, to gleam. 
 
 glup, {yulg.') excellent. 
 
 Glcede, joy, glee. 
 
 glo'de, to glow. 
 
 Gnisi, spark. — 
 
 god^ good. 
 
 Gods, goods, estate. 
 
 gold, barren. 
 
 graa, gray ; graa-gul, gold- 
 en-gray ; graa-gron, gray- 
 green ; graahcerdet^ gray- 
 headed. 
 
 Graad^ tears. 
 
 Grad, degree. 
 
 gram, wroth. 
 
 Grande, neighbor. 
 
 grassere, to prevail. 
 
 Grav, grave ; grave, (^grov,) 
 to dig; Grav-houg, mound. 
 
 Gren, branch. 
 
 grihe, (^greb,^ to grasp ; gri- 
 be fat i, take hold of. 
 
 Gru, hon'or; gruopvoekken- 
 de, shocking. 
 
 Grube, mine. 
 
 grum, cruel, ferocious ; 
 Grumhed, cruelty. 
 
 Grund, ground, founda- 
 tion ; 2, reason ; paa Grund 
 af, on account of ; grunde 
 =grundlcegge, to make, 
 found ; Grund-ide, funda- 
 mental idea; Grund-lov, 
 fundamental law, consti- 
 tution. 
 
 Grus, gravel. 
 
 grusom = grum; Grusom- 
 hed= Grumhed, 
 
 grcede, to weep. 
 
 Grcendse, border. 
 
 GrcBS^ grass. 
 
 grcesk, Greek. 
 
 Grade, growth. 
 
 gron, green, verdant. 
 
156 
 
 Guh 
 
 VOCABULARY. 
 
 Hel 
 
 Cfubbe, old man, veteran. 
 Crud, God; Gude-Billede, 
 
 image of a god; gudfryg- 
 
 tig^ pious. 
 Guld^ gold ; Guld-horn, 
 
 drinking horn of gold. 
 gunstig^ favorable. 
 gul^ yellow. 
 gylden^ golden; Ggldenhud, 
 
 golden messenger, (z. e. 
 
 the sun) ; Gyldenstykke^ 
 
 gold brocade. 
 Gyaen^ shudder. 
 
 H. 
 
 Haah^ hope ; haahe, to hope. 
 
 Haand^ hand. 
 
 Haar^ hair ; Haarfager^ the 
 fair-haired. 
 
 haard, hard, harsh. 
 
 Sale, tail. 
 
 hale, to haul, pull, draw. 
 
 halv, hsiU; HalvJcugle^hem.- 
 isphere. 
 
 hamre, to hammer. 
 
 han, he. 
 
 Handel, commerce ; H-con- 
 tor, mercantile office ; H- 
 
 forsog, commercial ven- 
 ture. 
 
 handle, to act. 
 
 Harme, wrath. 
 
 harmonere, to harmonize. 
 
 hastig, hasty. 
 
 Haug, mound. 
 
 Hav, sea, ocean ; Hav-hoer, 
 
 dweller on the shore ; ^- 
 
 frue, mermaid ; h - om- 
 
 krandset, encircled by sea; 
 
 H-skodde, fog from the 
 
 sea ; H-speit, level of the 
 
 ocean. 
 Have, garden. 
 Havn, haven, harbor, port. 
 hed, hot ; hlive hed, to flush, 
 
 to feel his spirit burning ; 
 
 Hede, heat. 
 hedde, (hed,) be called, be 
 
 said. 
 hedensk, heathenish ; He- 
 
 denskab, hesbthemsm ; Hed- 
 
 ning, heathen. 
 heftig, violent, vehement. 
 Hegn, fence, enclosure; 2, 
 
 protection. 
 Hei=Hdide, height. 
 Heilo, plover. 
 heise, to hoist. 
 hel, whole; helt, wholly, 
 
 quite. 
 Helhred, health. 
 heldig, successful. 
 
Eel 
 
 VOCABULARY. 
 
 Sof 
 
 157 
 
 Helding^ slope. 
 
 heller ikke, nor ; heller in- 
 gen = heller iJcJce nogen^ 
 nor any ; hellere^ rather. 
 
 helUg^ holy ; JSelligdom^ 
 sacred thing; hellige^ to 
 consecrate. 
 
 Helt^ hero ; Heltinde, hero- 
 ine ; H-mod, heroism ; ff- 
 old, age of heroism. 
 
 hemmelighedsfuld, mysteri- 
 ous. 
 
 hen, away, off, on. 
 
 hengaa, (hengik,) to elapse. 
 
 hengiven til, addicted to. 
 
 henimod, towards. 
 
 henrykke, to enrapture. 
 
 Henseende, regard, respect. 
 
 Hensigt, intention. 
 
 hente, to fetch. 
 
 her, here ; herover, hereby. 
 
 herlig, glorious, excellent ; 
 Herlighed, glory, excel- 
 lence. 
 
 Hr,, Mr. ; Herre, lord ; Her- 
 re-f(jerd=^IIcer-fcerd, war- 
 fare ; Herre-gaard, manor- 
 house. 
 
 herske, to rule, reign. 
 
 Hertug, duke. 
 
 Hest, horse; Heste-ryg^ 
 horseback. 
 
 Hevn, vengeance. 
 
 hidindtil=hidtil, hitherto. 
 
 hidsig, hot-headed. 
 
 hihe, to hail, greet. 
 
 Himmel, sky, heaven ; Him' 
 merige^ heaven, kingdom 
 of heaven. 
 
 hin,(hint, ^m€,)that, those. 
 
 hinanden, each other. 
 
 hindre, to hinder. 
 
 hinsides^ beyond. 
 
 Hird-mand, attendant. 
 
 hist, yonder. 
 
 Hjaltel, hilt. 
 
 Hjelnt, helmet. 
 
 hjelpe, (Jijalp, hjulpen,^ to 
 help, assist; Hjelp, help, 
 assistance. 
 
 hjem, home; hjemme, at 
 home; Hjem-komst, arrival 
 at home ; Hj em-land, na- 
 tive land; £[Jem-8tavn= 
 Hjem-sted, homestead ; 
 hjemsogt, visited. 
 
 Hjerne, brain. 
 
 Hjerte, heart; Hjerte-hlad, 
 shoot; hjerte-rod, heart- 
 red, blood-red. 
 
 Roh, crowd, heap. 
 
 Hof, court ; Uof-mand^ 
 courtier. 
 
158 
 
 Hoi 
 
 VOCABULARY. 
 
 Ei 
 
 cen 
 
 Hold^ distance. 
 
 holde^ to hold; holde sig= 
 holde ud, hold out. 
 
 IIoug=IIaug, 
 
 Hoved, head; Hoved-colon- 
 ne, main column ; Hoved- 
 
 feil^ principal fault ; hoved- 
 sagelig^ principally; Ho- 
 ve d-stad^ capital. 
 
 Hud^ skin. 
 
 Hue^ cap. 
 
 hue^ to please. 
 
 Tiugge^ to hew; Huggen^ 
 hewing. 
 
 Jiuld^ faithful, loyal, lovely. 
 
 humor istisk, humorous. 
 
 7iun, she. 
 
 Hund^ dog. 
 
 Hungersnod^ famine. 
 
 hurtig^ rapid ; Hurtighed^ 
 rapidity. 
 
 Hus^ house ; H-andagt^ do- 
 mestic worship ; H-ly^ 
 shelter; H-lcerer^ private 
 teacher. 
 
 Hustru^ wife. 
 
 Jivad^ what. 
 
 hvem^ who, whom. 
 
 hver^ each, every. 
 
 hverandre^ one another. 
 
 Hvermand=^Unhver, every 
 one. 
 
 hverken — eller, neither — 
 nor. 
 
 Hverv, task. 
 
 hvid, white. 
 
 hvile^ to rest; Hvile, rest; 
 H-sted, resting place. 
 
 hvilken, who, which ; hvil- 
 kensomheht^ whichsoever. 
 
 Hvinen^ whistling. 
 
 hvirvle sig, to whirl. 
 
 hvis, (^Possessive of hvo^) 
 whose. 
 
 hvis^ (^conjS) if. 
 
 hviske^ to whisper. 
 
 hvo, who. 
 
 hvor, where, how .; hvordan, 
 how ; hvorefter^ where- 
 upon ; hvorhos^ besides 
 which; hvorimod, while 
 on the contrary ; hvorved, 
 whereby. 
 
 Jiylde^ pay homage to ; Hyl- 
 dest, homage. 
 
 Hymne^ hymn. 
 
 Hyrde^ herdsman. 
 
 hyre^ to hire. 
 
 Hytte^ hut. 
 
 Hceder^ glory; hcedre^ to 
 honor. 
 
 Hoel^ heel. 
 
 hoende^ to happen. 
 
Hoen 
 
 VOCABULARY. 
 
 Ind 
 
 159 
 
 Jicenge^ Qiang^^ to hang; 
 hcenge udover^ to project. 
 
 Bar, army; H-forer, gen- 
 eral. 
 
 Hcerde^Skuldre, shoul- 
 ders. 
 
 hcerje, to harry, ravage. 
 
 TicBvde, to maintain, vindi- 
 cate. 
 
 hceve, to raise ; Jiceve sig, to 
 rise. 
 
 hoi, high, lofty; 2, loud; 
 hoit, highly; 2, loudly; 
 3, dearly ; ffoi, hill ; ITdi- 
 de, height; Hoide-ryg, 
 ridge ; Hoide langs en 
 Flod, bluff; Hoifjeld, high 
 mountain ; Hoislette, pla- 
 teau ; Hoisthefalende, gen- 
 er al-in-chief ; Hoi - scede , 
 elevated seat ; hoitstaaen- 
 de, of high standing. 
 
 hoire, right. 
 
 hoitidelig, solemn. 
 
 hd'rbar, audible ; hore, to 
 hear. 
 
 Rost, crop, harvest. 
 
 Hovding, chief. 
 
 J, you. 
 
 «, m, 
 
 idet, as, at the same time. 
 
 IdroBt^ deed, action. 
 
 ifjor, last year. 
 
 {fcerc? ?7i^<f, going to. 
 
 ifolge, according to. 
 
 if ore, to draw on. 
 
 igjen, again. 
 
 ihcende, in hand. 
 
 ikke, not; iHedestomindre, 
 
 nevertheless; ikke engang^ 
 
 not even. 
 Hand, on shore. 
 lid, fire; ildagtig, fiery; 
 
 Ildehrand, fire ; Ildlandet^ 
 
 Terra del Fuego. 
 ilde, ill, badly. 
 z7e, to speed, hasten. 
 imellem, between. 
 imidlertid, meanwhile. 
 imod, against. 
 imponerende, imposing. 
 imdde, (adv.') to meet ; mo- 
 
 degaa, go to meet. 
 ind, in; indi, into; indtil, 
 
 until, unto. 
 Indhildnings-kraft, imagin- 
 ation. 
 indhyde, (indhod, indhu 
 
 den,) to invite. 
 indhyrdes, mutual. 
 
160 
 
 Ind 
 
 VOCABULARY. 
 
 Ive 
 
 inde, in, within ; inde ^, in- 
 side; inden, within, be- 
 fore ; indenfor^ inside, 
 within. 
 
 indeholde, to contain ; Ind- 
 hold^ contents. 
 
 IndflydeUe^ influence. 
 
 Indfodt^ native. 
 
 indgaa paa^ (indgih 'paa^ 
 to agree to ; Indgang^ in- 
 gress. 
 
 indhylle^ to wrap. 
 
 indlade sig med, (indlod 
 sig med^') to join with; ind- 
 lade sig paa, enter into. 
 
 indlede, to introduce. 
 
 indre, inner, interior. 
 
 indromme^ to cede to. 
 
 indse, (indsaa^^ to see, 
 comprehend ; Indsigt, in- 
 sight. 
 
 indslmaren^ indented. 
 
 Indskrift^ inscription. 
 
 Indsd\ lake. 
 
 indtage^ (indtog^) to carry. 
 
 Indtryk^ impression. 
 
 indtrcede^ (indtraadte^^ to 
 enter into. 
 
 indtrceffe, (indtrqf, indtrnf- 
 fen^ to occur. 
 
 IndtdBgt^ income. 
 
 Indvaaner^ inhabitant. 
 
 indvikle^ to entangle. 
 
 indvirke paa, to influence. 
 
 indvcelte, to roll in. 
 
 ingen, intet, no, none, no- 
 body, nothing; ingenlun- 
 c?e, not at all; ingensinde, 
 never. 
 
 Ingenior^ engineer. 
 
 interessant^ interesting ; in- 
 teressere sig for^ to have 
 interest in. 
 
 intet, see ingen. 
 
 is, ice ; Is-brm^ glacier ; Is- 
 land^ Iceland. 
 
 isandhed, indeed, verily. 
 
 isproengt med, shot through 
 and through with. 
 
 Isse^ crown (of the head). 
 
 istand, able ; istandhringe 
 (istandbragte,') to estab- 
 lish ; komme istand, be es- 
 tablished. 
 
 istedetfor^ instead of. 
 
 istgkker, asunder. 
 
 iscer, especially, in particu- 
 lar. 
 
 itrcek, in succession. 
 
 itw=istykker. 
 
 Iver^ zeal; ivrig^ eager, zeal- 
 ous. 
 
lov 
 
 VOCABULARY. 
 
 Kir 
 
 161 
 
 iovrigt^ besides. 
 
 J a, yes. 
 
 jage^ O'og^') to chase, drive, 
 hunt ; y. { Landjlggtighed, 
 force to excile ; Jagt^ hunt- 
 ing; Jagt-flaske, hunter's 
 flask. 
 
 Jammer^ wretchedness. 
 
 Jarl^ earl; Jarle-stol^ earl- 
 stool; Jarledomme^ earl- 
 dom. 
 
 jeg, I. 
 
 Jernhyrd ^OYdiQdl of hot iron. 
 
 jevn^ plain. 
 
 jevnlig^ frequently. 
 
 jevnsides, parallel, side by 
 side. 
 
 jo, indeed. 
 
 Jord, earth ; J-art, species 
 of earth ; J-bund, soil ; J- 
 hrug, farming; J-magne- 
 tisme, terrestrial magnet- 
 ism. 
 
 juhilere-=juhle, to shout 
 with joy. 
 
 Jul, yule, Christmas ; Jule- 
 glide, Christmas feast. 
 
 juridish, juridical. 
 
 jydsk, Jutlandish. 
 II 
 
 Jodeland, Palestine; jo 
 
 disk, Jewish. 
 Jokul, glacier. 
 
 K. 
 
 Kaar, circumstances, con 
 
 dition. 
 Kaarde, sword. 
 Kaart^Kart, map. 
 Kald, call, calling ; kalde, 
 
 to call. 
 Kamp, war, combat. 
 Kampe-sten, rock. 
 kan, can. 
 Kanon, cannon ; K-skud, 
 
 cannon-shot. 
 Kant, edge, brink, side. 
 Kappe, mantle. 
 Karl, fellow, swain, boy. 
 Karren {of en Rype), the 
 
 earring or cawing of a 
 
 ptarmigan. 
 kaste, to cast, throw. 
 katholsk, catholic. 
 Keiserdomme, empire. 
 Kikkert, spy-glass. 
 Kilde, spring, fountain, 
 
 source ; Kilde-vceld, foun- 
 tain-head. 
 Kind, cheek. 
 Kirke, church. 
 
162 
 
 Kje 
 
 VOCA^ULABY. 
 
 Kon 
 
 kjende, to know; Jcjende- 
 Ugt, perceptibly ; Kjende- 
 mcerke^ sign , Kjendsgjer- 
 ning^ fact. 
 
 Kjerne^ centre, kernel. 
 
 Kjortel^ coat. 
 
 hjceh., brave ; Kjcekhed^ bra- 
 very. 
 
 kjo3mpe^ to fight ; Kjcempe^ 
 champion ; Kjcempe -rad, 
 row of champions. 
 
 kjoer, dear ; kJcBrkommen, 
 acceptable. 
 
 kjole, to cool. 
 
 kjore, to drive, ride. 
 
 klage over, to complain of. 
 
 Klang, sound. 
 
 klappe, to pat. 
 
 Mar, clear, bright; Mare 
 sig, to go clear. 
 
 hlattre op ^, to climb. 
 
 klinge, (klang,^ to sound. 
 
 Klinge, sword. 
 
 Klint, cliff. 
 
 klippe, to clip, cut. 
 
 Klippe, rock ; K-hlok, 
 block of stone, K-horg, 
 mountain-castle ; K-rand, 
 mountain-edge. 
 
 Klit, down. 
 
 Klode, globe. 
 
 klog, prudent. 
 
 Klokke, clock. 
 
 Kloster, cloister. 
 
 Klov, (^pl, Klover,) cloven 
 
 foot. 
 Klubhe, club. 
 kluntet, clumsy. 
 kloede, to dress. 
 Kloft, chasm, fissure, cleft. 
 kneise, to tower. 
 Kniv, knife ; Kniv-stik, stab 
 
 with a knife. 
 Knop, knob, bud; Knop- 
 
 Dannelse, formaiiop of 
 
 buds, budding. 
 knuse, to crush. 
 knytte, to knit, unite, tie* 
 
 k. til, attach to. 
 KncB, knee. 
 
 kncekke, to crack, crush. 
 knoele, to kneel. 
 Kohhel, collar. 
 kobher-skoet, copper-shod. 
 koge, to boil. 
 koldhlodig, cold. 
 Kolas, colossus, colossal ob- 
 ject. 
 
 komisk, comic. 
 komme, to come ; komme an 
 
 paa,, to depend on. 
 Kone, wife. 
 
Kon 
 
 VOCABULARY. 
 
 Lag 
 
 163 
 
 Konge^ king, K-dom=^K- 
 rige^ kingdom ; K- stol^ 
 throne , kongelig^ royal. 
 
 Kor^ choir, chancel. 
 
 Kors, cross , korse, to cross ; 
 korsfcBstet^ crucified. 
 
 kort^ short ; Jcorte, to short- 
 en. 
 
 koste, to cost. 
 
 Kraft, power; kraftig, 
 powerful, energetic. 
 
 Krat, copse, shrub. 
 
 kravle, to crawl. 
 
 Krig, war : K-list, strata- 
 gem ; K-kunst, tactics. 
 
 Kr one, CTOwn ; Kron-prinds, 
 crown-prince ; krone, to 
 crown. 
 
 Krop, body. 
 
 krumme, to bend. 
 
 kryhe, (kroh,) to creep ; k. 
 i Skjul, to hide one's self. 
 
 kryddret, seasoned. 
 
 krcenge, to lurch. 
 
 krcenke, to violate, grieve. 
 
 krceve, to crave, demand, 
 claim. 
 
 Kudsk, coachman. 
 
 Kuffert, trunk. 
 
 Kugle, ball. 
 
 Kulde, cold. 
 
 kun=.ku7tii, only. 
 
 Kundskab, knowledge. 
 
 kunne, 1, infinitive of kan; 
 2,=zkjende, to know. 
 
 Kunst, art ; kunstig, artifi- 
 cial, ingenious; K-for- 
 standig^K-kjender, con- 
 noisseur ; K-skole, school 
 of arts; K-voerh=K-gj en- 
 stand, work of art. 
 
 Kurs, course. 
 
 Kurv, basket, 
 
 Kviddren, chirping. 
 
 Kvinde, woman. 
 
 kvit, quit, rid; hlive kvit, 
 to get rid of. 
 
 kvoede^^synge, to sing. 
 
 hjndig, skilled. 
 
 kysse, to kiss. 
 
 Kyst, coast ; K-hoer, inhab- 
 itant of the coast; K- 
 maaler, coast surveyor. 
 
 L. * 
 
 laane, to lend, borrow. 
 
 Laar, thigh. 
 
 lade, Qod,') to let, cause : 
 
 lade (ladede,') et Skih, to 
 
 load. 
 Lag, layer. 
 
164 
 
 Lan 
 
 VOCABULARY. 
 
 lAv 
 
 Land, country; lands, to 
 land ; LandflygtigJied, ex- 
 ile ; Land-gang = Land- 
 stigning, landing; Land- 
 Kaart = Kaart ; Lands- 
 mand, countryman; Land- 
 shah, landscape. 
 
 lang, long ; langagtig, long- 
 ish, lengthy; langs, along. 
 
 lange efter, to reach after. 
 
 langsom, slow. 
 
 langtfra, far from. 
 
 Larm, alarm. 
 
 laset, tattered. 
 
 laste, to blame. 
 
 Latter, laughter. 
 
 Laurhoer - krands, laurel 
 wreath. 
 
 lav, low. 
 
 Lav-art, lichen. 
 
 Lavine, avalanche. 
 
 le, (lo,) to laugh. 
 
 led, loathsome. 
 
 lede efter, to seek. 
 
 Ledelse, direction. 
 
 ledsage, to accompany ; 
 Ledsager, companion. 
 
 legere, to donate. 
 
 Leie, bed ; Leie-sted, rest- 
 ing place. 
 
 Leir, camp; hire sig, to 
 encamp. 
 
 Lem, limb. 
 
 lempe, to accommodate. 
 
 let, easy, light ; lettelig, eas- 
 
 ily. 
 
 leve, to live ; levende, lively; 
 Levetid, life. 
 
 levne, leave to. 
 
 Li=Lide, slope. 
 
 liden, (lidet, lidt,^ little. 
 
 liflig, pleasant. 
 
 Lig, corpse. 
 
 lige, straight ; 2, alike ; lige 
 mod Word, due north ; I. i 
 Kanten, just at the border; 
 Ligeberettigelse, equal 
 rights ; ligeledes, likewise ; 
 ligeoverfor, right opposite ; 
 ligesaa, as, likewise; lige- 
 som, as. 
 
 ligge, (laa,^ to lie, make a 
 stay. 
 
 Lighed, similarity ; ligne, to 
 resemble ; lignende, simil- 
 ar. 
 
 lille=liden. 
 
 Linie, line. 
 
 Linned'vwver, linenwea- 
 ver. 
 
 List, fraud. 
 
 Liv, life ; Livs-hane, career ; 
 f, lively. 
 
Lod 
 
 VOCABULAKY. 
 
 Ld8 
 
 165 
 
 lodret^ perpendicular, ver- 
 tical. 
 
 Lov^ law ; Lov-hog^ code. 
 
 Lov^ leave ; faae Lov^ to be 
 allowed. 
 
 love^ to promise. 
 
 love=lovprise, to praise, to 
 laud. 
 
 lude^ to stoop ; lude ud over, 
 to lean forward. 
 
 Lue, flame, blaze; luerod, 
 flame-colored. 
 
 Luft, air, sky ; luftig, airy ; 
 Luft-spring, gambol. 
 
 lukke op, to unlock, open. 
 
 Lund, grove. 
 
 Imv, lure, (a wooden trum- 
 pet, 5 feet long). 
 
 lure, to lurk, to watch. 
 
 lAithersh, Lutheran. 
 
 lyde, (lod,) to sound ; Sva- 
 ret lod, the answer was; 
 lydelig, loud. 
 
 lyde^^adlyde, to obey. 
 
 Lykke, luck, fortune. 
 
 lyJckes, to succeed ; det lyk- 
 kes ham, he succeeds. 
 
 Lyn, lightning, flash ; lyne, 
 to lighten. 
 
 Lys, candle, light; lyse, to 
 shine, to light. 
 
 lyserod, pink. 
 
 Lyst, delight, pleasure, de- 
 sire, inclination ; lystig, 
 merry ; Lyst-jagt, yacht. 
 
 lytte, to listen. 
 
 Lcebe, lip. 
 
 Lceg=^L(Bgmand, layman. 
 
 Lcege, physician. 
 
 Icegge, (lagde,') to lay; Iceg- 
 ge sig efter, to apply one's 
 self to, Icegge sig ud med, 
 to pick a quarrel vdth, 
 
 Loengde, length. 
 
 Icenges, to long; Lcengsel, 
 longing, desire. 
 
 Icerd, learned ; Lcerdom, 
 learning; Icere, to learn, 
 2, teach ; Lcere, doctrine ; 
 Lcerer, teacher; Icererig, 
 instructive. 
 
 Icese, to read ; Leaser, read- 
 er; Lcesning, reading. 
 
 Loh, course; lohe, to run. 
 
 lofte, to lift. 
 
 Lofte, vow, promise. 
 
 lose, to loose, untie ; losri- 
 rive, (losrev,) to pull 
 loose ; losslippe, ( -slap, 
 -sluppen,) to let loose; 
 lossluppet Svcerd, drawn 
 sword. 
 
166 
 
 Lov 
 
 VOCABULARY. 
 
 Men 
 
 Lov^ leaf, foliage. 
 
 M. 
 
 maa^ must. 
 
 Maade, manner, way. 
 
 Maal= Tungemaal^ tongue, 
 
 language. 
 Maal^ measure; Lcengsels 
 
 Maal, object of longing. 
 Maane, moon. 
 Maaned^ month. 
 maaske^ may be, perhaps. 
 Mad^ meat, victuals. 
 Mag^ comfort, ease, leisure. 
 Magen, the like. 
 Magnet-naal, magnetic 
 
 needle. 
 Magt^ might, force, power ; 
 
 staa ved Magt^ be in force; 
 
 magte^ to have strength 
 
 to. 
 male^ to paint; malerisky 
 
 picturesque. 
 man, they, one. 
 Mand, man; 2, =^gte- 
 
 mand, husband ; Mand- 
 
 dom, manhood ; mandig, 
 
 manful, manly ; Mand- 
 
 skah, men, troops. 
 mange, many; mangfoldig, 
 
 manifold; Mangfoldighed, 
 
 multitude. 
 
 Mangel, want. 
 
 Mark, field. 
 
 Marmor, marble. 
 
 marschere, to march. 
 
 Martgr-Jcvide, ])Q,in of mar- 
 tyrdom. 
 
 Marv, pith. 
 
 mat, faint. 
 
 Matros, sailor. 
 
 med, with. 
 
 medhringe, (medhragte,) to 
 bring along with. 
 
 Meddelelse, narrative, com- 
 munication. 
 
 me dens, while. 
 
 medgive, (medgav,^ to fur- 
 nish. 
 
 Medhjcelper, assistant. 
 
 Medlem, member. 
 
 Medlidenhed, sympathy. 
 
 meget, much ; 2, very. 
 
 melancholsh,, melancholy. 
 
 melde, to report. 
 
 mellem, between; Mellem- 
 Europa, Central Europe; 
 mellemst, in the middle; 
 MellemMd, intervening 
 time. 
 
 men, but. 
 
 Menighed, congregation. 
 
 Menigmand, common peo- 
 ple. 
 
Men 
 
 VOCABULARY. 
 
 Myn 
 
 167 
 
 Mening^ meaning. 
 Menneske^ man, people ; 
 
 mennesJcelig, human. 
 mens=medens. 
 mere, more. 
 Middag, noon, dinner. 
 Middel, Qpl. Midler,^ 
 
 means. 
 Mldnat, midnight. 
 midt i, amid, amidst; Mid- 
 
 te, midst. 
 mild, mild, charitable ; mil- 
 
 delig, mildly, sweetly. 
 minde, to remind; minde 
 
 om, to remind of; Minde, 
 
 memory; minderig, rich 
 
 in reminiscences; Mindes- 
 
 mcerke, monument. 
 mindre, (^eomp. of liden,} 
 
 less. 
 misfornoiet, displeased ; 
 
 Misfornoielse, discontent, 
 
 dissatisfaction. 
 Misgjerning, misdeed, 
 
 crime. 
 miste, to lose. 
 Misvisning, declination. 
 mod, against; mod=heni- 
 
 mod, towards. 
 Mod, courage; modlos, faint- 
 hearted, discouraged. 
 
 moden, mature. 
 
 Moders - maal, mother- 
 tongue. 
 
 modsat, opposite. 
 
 modstande=zmodstaa, (mod- 
 stod,') to withstand ; Mod- 
 stand, opposition; Mod- 
 stander, opponent. 
 
 modtage, (modtog,^ to re- 
 ceive. 
 
 modvillig, refractory. 
 
 mon=monne, doth; monne 
 stande, doth stand. 
 
 moralsJc, moral. 
 
 more sig, amuse one's self; 
 Morskah, amusement ; 
 morsom, amusing. 
 
 Morgen, morning ; Morgen- 
 gry, dawn ; morgenklar, 
 clear as morning. 
 
 Mos, moss ; Mose-teppe, 
 cover of moss. 
 
 Muld, mould, or mold. 
 
 mulig, possible ; Mulighed, 
 possibility. 
 
 Mund, Munding, mouth. 
 
 3Iur, wall; mure, to do 
 mason's work. 
 
 Muskel, muscle. 
 
 Myndighed, authority. 
 
 Mynten, the mint, 
 
168 
 
 Myt 
 
 VOCABULARY. 
 
 Nor 
 
 Myr^ moor, bog. 
 
 mcegte = magte ; moegtig^ 
 mighty, capable of. 
 
 Mcele, voice; mcele^ to speak. 
 
 Mjnngde, multitude. 
 
 mcerke^to mark, notice, per- 
 ceive ; Moerke^ mark, note ; 
 Icegge M. til, to notice; 
 mcerkbar, perceptible; 
 mcerJcelig, reinarkable. 
 
 meet, satisfied. 
 
 mode, to meet, convene. 
 
 Monning, ridge of a roof. 
 
 Monster, model. 
 
 morh, dark, murky ; morhe- 
 hlaa, dark-blue. 
 
 N. 
 
 naa, to reach. 
 
 Naade, grace. 
 
 Naal, needle. 
 
 naar, when. 
 
 Nakke, shoulder, neck. 
 
 Nat, night. 
 
 Natur nature; N-forsker, 
 naturalist; naturlig, natur- 
 al; naturligvis, naturally, 
 of course. 
 
 Navn, name; navnkundig, 
 celebrated ; navnlig, 
 namely. 
 
 ned, down; nedad, down- 
 wards, down; nedenfor, 
 below; nedenfra, from be- 
 low; nedover, down. 
 
 Nederlag, slaughter. 
 
 nedkomme, to come down. 
 
 nedstamme, to descend. 
 
 Nedstigning, descension. 
 
 nedsoette, (nedsatte,) to set 
 down, settle ; nedsoette en 
 Commission, to appoint a 
 commission. 
 
 nemlig, namely, to wit. 
 
 Nemme, apprehension. 
 
 neppe, hardly, scarcely. 
 
 Nidings - Drog, craven 
 wretch. 
 
 Niste, provision; N-skrcep- 
 pe, knapsack for provis- 
 ions. 
 
 Nogen, some, any, some- 
 one, anyone ; nogle faa, a 
 few; nogenlunde, in some 
 measure. 
 
 nok, enough. 
 
 none, (^;^t?9'.)torestatnoon. 
 
 Nord, north ; nordenom, to 
 the north of; Nord-hav, 
 Northern sea; Nord-is- 
 hav, arctic ocean; nor- 
 disk, northern; nordover. 
 
Nor 
 
 VOCABULABY. 
 
 Om^ 
 
 169 
 
 northward, nordre^ north- 
 ern ; iiordostlig^ northeast- 
 ern. 
 
 Nordmand^ Norwegian. 
 
 nu^ now; nuvcerende^ pres- 
 ent. 
 
 ny^ new; Nyhygger^ pio- 
 neer ; Nyhed^ newness, 
 novelty. 
 
 nysgjerrig, prying. 
 
 Nytte^ use. 
 
 ncer^ near; Ncerhed^ neigh- 
 borhood ; ncerliggende^ ad- 
 jacent ; ncerme sig^ to draw 
 near, approach ; ncermere^ 
 (jcomp. of ncBr^') nearer; 
 nceste, next. 
 
 Ncese^ nose. 
 
 ncesten, almost. 
 
 ncivne^ to name. 
 
 Nod^ distress, need. 
 
 node^ to constrain, oblige, 
 force ; nodigt, reluctantly. 
 
 noiagtig=^noie, accurate. 
 
 noisom^ contented with 
 little. 
 
 Nohl'en^ nixie, the river 
 sprite. 
 
 O. 
 
 Oh erst, colonel. 
 8 
 
 Od, point. 
 
 offentlig, public. 
 
 off re sig til, to devote him- 
 self to ; Offer, offering ; 2, 
 victim. 
 
 ofte, often ; of test, most fre- 
 quently. 
 
 og, and ; ogsaa, also. 
 
 Olding, old man. 
 
 Old-mythe, ancient myth. 
 
 om, (^prep.) about, in ; om, 
 Qconj.^ if; som om, as if. 
 
 omhord, on board. 
 
 omdigte, to remodel. 
 
 omfavne, to embrace. 
 
 Omflagren,^niteving about 
 
 Omgang, intercourse. 
 
 Omgivelse, suiTounding. 
 
 omkring, 2LTO\nidi,=.omtrent, 
 about. 
 
 Omrids, outlines. 
 
 omringe, to surround. 
 
 omsider, at last. 
 
 omskrive, (omshrev,) to re- 
 write. 
 
 omskygge=beskytte, to pro- 
 tect. 
 
 OmstcBndighed, circum- 
 stance. 
 
 omstyrte, to overthrow. 
 
 omsvoeve, to hover round. 
 
170 
 
 Omt 
 
 VOCABULARY. 
 
 Opoe 
 
 omtrent^ about. 
 
 omvende^ to convert. 
 
 ond, bad, evil; onde Tider^ 
 hard times. 
 
 op^ up; opad^ upward; op- 
 pe^ up, above. 
 Opbevarelse, preservation. 
 
 ophragt, enraged. 
 
 opdage^ to discover. 
 
 opdrage^ (opdrog^) to edu- 
 cate ; Opdragehe^ educa- 
 tion. 
 
 opfange^ to catch up. 
 
 opfarende^ hot tempered. 
 
 Opfordring^ summons. 
 
 opfylde^ to fill up. 
 
 opfore^ to act. 
 
 opgive^ (^opgav,') to give up. 
 
 Ophold^ sojourn; 2, suste- 
 nance; 3, delay, opholde 
 sig, to stay, reside; Op- 
 holdsted, place of resid- 
 ence. 
 
 ophcBve, to raise. 
 
 ophoie, to elevate. 
 
 Oplag, edition. 
 
 opleve det, to live when it 
 takes place, to live to see 
 it. 
 
 Oplgsning, enlightenment, 
 education, information. 
 
 oplcere^ to train up. 
 Opmaaling, surveying. 
 
 opmuntre, to exhort, en- 
 courage. 
 
 opmcerksom, attentive ; Op- 
 mcerJcsomhed, attention. 
 
 opnaa, to attain. 
 
 opoffre, to sacrifice, to de- 
 vote. 
 
 opreise, to erect. 
 
 oprette, to establish. 
 
 oprindelig, original. 
 
 opslaa (opslog^') Bolig^ to 
 take up abode. 
 
 opsmuldre^ to moulder. 
 
 opstaa^ (opstod,^ :=opkom- 
 me, to arise. 
 
 op stable, to pile. 
 
 Opstigning, ascension. 
 
 opscette, (opsatte,) to post- 
 pone. 
 
 opsoge, to seek for. 
 
 optage, (^optog,) to admit, 
 adopt; optage i Adelstand, 
 to ennoble. 
 
 optrgkke, to reprint. 
 
 opvakt, quick. 
 
 opvoxe, to grow up. 
 
 opvcekke, (opvakte,^ to 
 rouse. 
 
 opcede, (opaad,^ to devour. 
 
Ora 
 
 VOCABULAEY. 
 
 Paa 
 
 171 
 
 orangegul^ orange. 
 
 Ord^ word ; ordknap^ of few 
 words. 
 
 Or den., order; or^^Tie, to ar- 
 range, to put in order. 
 
 orke^ (yulg.) be able to. 
 
 Orlogs-skib^ man-of-war, 
 war-ship ; Orlogs-tjeneste, 
 navy-service. 
 
 Otte^ (yulg.^ =aarle Mor- 
 gen., early morning. 
 
 ovenfor., ovenover^ ovenpaa, 
 above. 
 
 overalt., all over. 
 
 Overblik, view. 
 
 overbord, overboard. 
 
 overdrevent^ exaggerated. 
 
 over dove., to deafen. 
 
 (?ver/aZ(^e, to assault; Uveir 
 overfaldt ham., hard weath- 
 er overtook him. 
 
 Overfart., passage. 
 
 Overflade., surface. 
 
 Over gang i Farve., transfu- 
 sion. 
 
 overgive., {overgav^ to sur- 
 render; OvergiveUe., sur- 
 render. 
 
 oi;gr^i2;en, frolicsome; Over- 
 givenhed., frolicsomeness. 
 
 overhcengende., projecting. 
 
 overlade, (overlod.^ to 
 
 leave. 
 overlegen^ superior. 
 Overleverelse., tradition. 
 Overmagt., superior force. 
 Overmod., arrogance. 
 overmoden, over-ripe. 
 overnatte., remain through 
 
 the night. 
 overnaturlig., supernatural. 
 overordentlig., exceedingly. 
 overrashe., to surprise. 
 overrwkke., (overrakte.,) to 
 
 present to. 
 averse., (oversaa.^ to over- 
 look. 
 overskjcere., (^overskar,^ to 
 
 cut across. 
 overskyet., clouded. 
 overnkygge., to overshadow. 
 overskylle^ to wash over. 
 overstro., to strew. 
 overscette, (pversatte.,^ to 
 
 translate. 
 overtage, (overtog.,) to take 
 
 upon one's self. 
 overveiende., predominant. 
 overvindelig, surmountable. 
 
 paa, on, upon, m. 
 
172 
 
 Paa 
 
 VOCABULARY. 
 
 Pyn 
 
 paafcerde^ active, alert. 
 
 paafolgende^ succeeding, 
 
 paaloegge^ Qpaalagde^^ to 
 impose on. 
 
 paany^ anew. 
 
 paastaa^ (^paastod,') assert. 
 
 paavise, set forth. 
 
 PaJcke^ parcel, packet. 
 
 Palme, palm. 
 
 Pande, forehead, brow. 
 
 Par, pair. 
 
 Pas, passport. 
 
 passe, to be fit for; Pas 
 Jer! beware. 
 
 passer e, to pass. 
 
 Penge, money. 
 
 pensle, to touch. 
 
 perleglindsende, pearly. 
 
 personlig, personal. 
 
 pidshe, to lash, beat. 
 
 pietistish, pietistic. 
 
 Pige, girl, maiden. 
 
 Pil, arrow. 
 
 Pintse=Pintse-fest, pente- 
 cost, Whit-sunday. 
 
 Plads, place. 
 
 plage, to plague. 
 
 Plante, plant ; Plante-vcext, 
 vegetation. 
 
 pleie, to use, be in the hab- 
 it of; 2, to nurse. 
 
 Plov, plough. 
 pludselig, suddenly. 
 plyndre, to plunder, pillage. 
 ploie, to plough. 
 Poesi, poetry. 
 Pol, pole ; Polar - kreds, 
 
 polar circle. 
 Port, gate. 
 Pose, bag. 
 Post, position. 
 Prik, point, dot. 
 Prineip, principle. 
 Prinds, prince. 
 prise, to praise; priselig, 
 
 praiseworthy ; Pris- Opga- 
 
 ve, prize question, 
 Professorat, professorship. 
 proegtig, splendid. 
 Proest, priest, minister. 
 prove, to try ; Prdvelse, 
 
 trial. 
 Prove, proof; Prove-arhei- 
 
 de, sample of work. 
 Pukvcerh, stamping-mill. 
 Punkt, point. 
 purpurfarvet, purple ; Pur- 
 pur - hjol, purple - cloak ; 
 
 P-kaahe, P-klcede, p-man- 
 
 tle. 
 Pust, blast, pufP, blow. 
 pyntelig, fine. 
 
Raa 
 
 VOCABTTLAHr. 
 
 Bif 
 
 173 
 
 R. 
 
 raahe^ to shout; Raaben^ 
 crying, shouting. 
 
 Baad, advice ; raade^ to ad- 
 vise ; 2, to rule ; raade 
 
 for^ to rule ; Maad-mand, 
 magistrate. 
 
 Bad, row, rank. 
 
 rage op, to protrude. 
 
 ramme, to hit. 
 
 Band, verge, rim, border. 
 
 rane, to rob. 
 
 Bang, rank. 
 
 rase, to rage, ravage; ra- 
 sende, crazy ; Baser i, rage, 
 fury. 
 
 rasli!, quick, brisk. 
 
 rave, to totter, reel. 
 
 Bavn, raven. 
 
 Reg el, rule ; i Begelen, reg- 
 ularly, generally. 
 
 regjere, to reign ; Begjering, 
 government ; Begjerings- 
 mand, ruler. 
 
 regne, 1, to rain; 2, con- 
 sider ; 3, to rank ; Begn- 
 kappe, water-proof. 
 
 Begnehrcet=iSkyld, guilt. 
 
 reise, to travel ; Beise, trav- 
 el, voyage, journey ; Bei- 
 sende, traveler ; Beise-fcel- 
 
 le, traveling companion. 
 
 reint, (yulg.iovrenf)\ reint 
 
 feel, very dreadful. 
 
 reise sig, to arise. 
 
 Ben, reindeer; B-hlomme, 
 reindeer-flower ; B-flue, 
 r-fly; B-horn, antlers of 
 a r. ; B-mos, r-moss. 
 
 rende, to run ; Bende, chan- 
 nel. 
 
 rent ud, plainly, bluntly. 
 
 ret, Qadv,) rather, certain- 
 
 ly- 
 
 ret, (^adj.} right, rightful; 
 2, erect. 
 
 Ret, justice, right ; 2,^Bet- 
 tighed, rights, title ; 3, = 
 Domstol, court ; Betfoer- 
 dighed, BetvisJied, righte- 
 ousness ; Betterthing =. 
 Thing, court. 
 
 Reining, direction, ten- 
 dency; rette, to direct, 2, 
 to correct. 
 
 Revle, bar, sand-bank. 
 
 Revne, crevice. 
 
 revse, to chastise. 
 
 Rhed, roadstead. 
 
 ride, (red,^ to ride. 
 
 Ridder, knight. 
 
 Rifle, rifle, gun. 
 
174 
 
 Rig 
 
 VOCABULARY. 
 
 Saa 
 
 rig^ rich; 2, =: rigelig^ 
 abundant; Rigdowme^ 
 riches, wealth. 
 
 i?2^6, realm, kingdom;i2z^s- 
 admiral^ high-admiral ; 
 Rigs-grcendsen^ frontier. 
 
 rigtig, right, really. 
 
 rigtignok, sure enough. 
 
 rimelig^ reasonable ; 2, like- 
 ly; RimeligJied^ probabil- 
 ity; rimeligvis, probably. 
 
 rinde, (randt^ runden^) to 
 run,flow; 2, to pass, elapse. 
 
 Ring, circle. 
 
 ringe, (adj. and adv.^ small, 
 inconsiderable, slight. 
 
 risle, to purl. 
 
 rive, (rev,) to rend; rive 
 med sig, to carry away ; 
 rive sig Id's; to disengage 
 one's self from. 
 
 Rod, root. 
 
 rolike, to shake, move. 
 
 rolig, quiet ; Rolighed, rest, 
 repose. 
 
 Ros, fame, piaise ; rose, to 
 praise. 
 
 rosenfarvet, rosy, rosily. 
 
 Ruf, (iV. T.) round house 
 a-stern. 
 
 rulle, to roll. 
 
 rund, round ; rundtom = 
 
 rundtomkring, around. 
 
 Ry, fame. 
 
 Ryg, back. 
 
 Rygte, rumor. 
 
 Ryk, pull. 
 
 Rype, ptarmigan. 
 
 ryste, to shake. 
 
 Rytter, horseman, rider, 
 
 trooper; Rytter-kappe, a 
 
 horseman's cloak. 
 reed, timorous, frightened. 
 Rcekke, rank, series, row. 
 Rcenke, intrigue. 
 rcesonnere, to reason. 
 robe, to evince. 
 rod, red; rodme, to blush. 
 Rog, smoke. 
 rore, to touch, move ; Rore, 
 
 movement. 
 rove, to rob. 
 
 saa, (conj. and adv.^ so, 
 then; saadan, such, so; 
 saakaldet, so called; saa- 
 ledes, so, thus; saaledes 
 som, so as, in the same 
 way that; saavelsom, as 
 well as. 
 
 saare, (adv.") very. 
 
Saa 
 
 VOCABUT.ABY. 
 
 Sig 
 
 175 
 
 saare^ (verb.} to wound. 
 
 Sadel, saddle. 
 
 safrangul^ saffron. 
 
 Saft, juice ; 2, (a/* TrcBer^^ 
 sap. 
 
 Sag^ case, affair. 
 
 Saga^ saga, tale ; Saga-voe- 
 sen, saga-matters. 
 
 Sagn, legend, tale. 
 
 sagtelig, softly, smoothly. 
 
 Sal, hall. 
 
 salig, blessed, saved. 
 
 salve, to anoint. 
 
 Samkvem, intercourse. 
 
 samle, to gather; Samling, 
 collection ; sammen, to- 
 gether. 
 
 sammenligne, to compare. 
 
 sammensmelte, to combine. 
 
 Sammenstod, collision. 
 
 sammenscette, (^-satte,') to 
 compose, combine. 
 
 Samtale, conversation. 
 
 samtidtg, Qadv.') at the same 
 imiQ',samtid{g, Qadj.') con- 
 
 ; temporary; Jians Samtid, 
 
 : his contemporaries. 
 
 SarnvMen, cooperation. 
 
 sand, true; sande, to veri- 
 fy; Sandhed, truth. 
 
 Sands, sense ; S. for, taste 
 for. 
 
 sandsynlig, probable. 
 
 Sang, song ; Sang - hund, 
 sound-board. 
 
 Satiriker, satyrist. 
 
 se, {saa^ to see ; s. ilde ud, 
 look badly. 
 
 Seier, \ictoTj ; seierrig, vic- 
 torious. 
 
 seile, to sail ; seilbar, navig- 
 able ; Seller, sailor. 
 
 SeJcel, century. 
 
 Selskah, company, society ; 
 Selskabelighed,socisihilitj, 
 
 Selvfolge, consequence ; 
 selvfolgelig, consequently. 
 
 Selvopoffrehe, self-devo- 
 tion. 
 
 selvstcendig, independent. 
 
 sen, late. 
 
 sende, to send; Sendebud, 
 messenger, ambassador. 
 
 Seng, bed ; Senge - halm, 
 straw. '• 
 
 sidde, (^sad,^ to sit, sit 
 down; siddende i Berget, 
 embedded in the rock. 
 
 Side-mand, neighbor ; Side- 
 styhke, parallel. 
 
 siden, afterwards, since. 
 
 sidst, last. 
 
 sige, (^sagde,^ to say, tell. 
 
 Sigte, sight ; sigte, to aim. 
 
176 
 
 Sih 
 
 VOCABULARY. 
 
 Shj 
 
 sikker^ secure, certain, sure. 
 
 sildig=sen^ late; de sildi- 
 gere^ the succeeding. 
 
 silre=^risle^ to purl. 
 
 8m, his, hers, its, theirs. 
 
 Sind, mind; Sindelag^ dis- 
 position; sindig, temper- 
 ate. 
 
 sittre, to quiver. 
 
 Sjel, soul. 
 
 Sjeldenhed^ rarity. 
 
 Sjofna^ a goddess of love. 
 
 sjunge=sgnge . 
 
 skaansom^ lenient. 
 
 skahe^ to create. 
 
 skaffe, to procure. 
 
 skal, (^skulde^) shall. 
 
 Skald, scald ; Skalde-kunst^ 
 poetry. 
 
 Skam, sliame. 
 
 Skarlagen, scarlet. 
 
 skarp, sharp. 
 
 skatte, to value. 
 
 ske, to happen, occur. 
 
 Ski, snow-shoe. 
 
 Skih, ship, vessel; Skihs- 
 fart, navigation. 
 
 Skifer, slate ; S-dcekke, 
 slate-cover ; €-farvet, 
 slate-colored. 
 
 sMfte, to shift, change; 2, 
 
 divide; s, Hjemland, to 
 expatriate one's self. 
 
 Skik, custom. 
 
 skikke, to send. 
 
 skille, to separate. 
 
 skimte, to see dimly. 
 
 skinne, to shine. 
 
 Skjehne, fate. 
 
 skjelne, to discern. 
 
 Skjemtedigt, facetious 
 poem. 
 
 /S'^yoZc?, shield; Skjold-moer- 
 ke, device on a shield. 
 
 Skjul, shelter, hiding place; 
 kri/he i Skjul, to hide. 
 
 Skjceg, beard. 
 
 skjcelve, (^skjalv,') to trem- 
 ble. 
 
 skjcende og brcende, to scathe 
 and ravage. 
 
 skjcenke, to bestow upon. 
 
 SkjcBr, gleam. 
 
 skjcBv, or skjev, wry ; 2, ob- 
 lique ; 3, crooked. 
 
 Skjod, lap, bosom ; Skjode- 
 synd, besetting sin. 
 
 skjon, beautiful ; Skjon- 
 aand, wit ; Skjdnhed, 
 beauty. 
 
 skjondt = endskjondt, al- 
 though. 
 
Skj 
 
 VOCABULAKY. 
 
 Sli 
 
 177 
 
 skjonne^ to perceive. 
 
 sJcJotte, to care for. 
 
 Skole, school. 
 
 sJcortepaa^ be short of. 
 
 skraale, to shout. 
 
 sJcraanende, slanting ; 
 Skraaning^ slope; Skraa- 
 plan^ inclined plane. 
 
 Skrihent^ author, writer ; 
 Skribent-hane, career as 
 an author. 
 
 skride^ Qskred^) to proceed. 
 
 Skridt^ step, pace ; Skridt- 
 sko-Lohen^ skating. 
 
 Skrift, writing. 
 
 skrige^ Qskreg^') to cry, 
 shout; Skrig, shriek. 
 
 skrive, (skrev^) to write. 
 
 Skrog^ (^af et Skib^) hull. 
 
 Skrcedder-lcere, tailors' ap- 
 prenticeship. 
 
 Skrwk, terror; skrcjekkelig^ 
 horrible. 
 
 Skrcent^ brow of a moun- 
 tain, bluff. 
 
 Skud^ 1, shoot; 2, shot. 
 
 skue^ to behold, look, see ; 
 Skueplads, theatre ; Skue- 
 spil, play ; SkuespiUer, 
 actor. 
 
 iSkum, foam, scum; skum- 
 
 me, to foam. 
 
 Skg, sky, cloud; Sky-mas- 
 se^ mass of clouds. 
 
 skgde, (^skjo'd, skudt,') to 
 shoot ; 2, to push. 
 
 Shygge^ shade ; skygge^ to 
 shade. 
 
 Skyld, guilt ifor-Skyld, for- 
 sake. 
 
 skylde, to owe ; skyldes, is 
 due to. 
 
 skylle, to dash. 
 
 skynde sig^ to hasten ; skyn- 
 de sigforbi, hasten by; 
 skynde frem, to hui'ry on. 
 
 Skytte^ marksman. 
 
 slaa^ (^slog, slagen^') to strike, 
 smite, beat; 2,=prcege^ to 
 stamp ; slaa Leir^ go into 
 camp; slaa ned^ strike 
 down ; s. sig til^ to join. 
 
 slaaes^ (^sloges,') to fight. 
 
 Slag^ battle, stroke; Slag 
 =Spor, track ; Slag-an- 
 fald, apoj)lectic fit. 
 
 Slags, sort, kind. 
 
 slet, (^adj.) bad, evil, ill; 
 slet ikke, (^advS) not at all. 
 
 slikke, to lick. 
 
 SUngring, rolling. 
 
 12 
 
178 
 
 Sli 
 
 VOCABULABY. 
 
 Spi 
 
 sUppe, {slap, sluppen,) to 
 let go, let out, slip. 
 
 Slot, castle, palace ; Slots- 
 forvalter, steward or gov- 
 ernor of a palace. 
 
 slutte, to conclude; 2, to 
 form; slutte sammen, to 
 close together. 
 
 slynge sig, to wind, to sling ; 
 Slynge, sling. 
 
 Slcegt, generation; Slcegt- 
 ning, relation. 
 
 .smaa, small ; Smaadal, pet- 
 ty vale ; Smaakonge, petty 
 king; Smaahopper, small 
 pox ; Smaashude, small 
 vessel. 
 
 Smag, taste. 
 
 smelde, (^smaldt,') to crack. 
 
 Smelte - Jiytte, smelting 
 house. 
 
 smertelig, painful. 
 
 smile, to smile. 
 
 smyge, to slink. 
 
 Smykke, ornament. 
 
 Smor, butter. 
 
 snakJce, to talk. 
 
 snar, quick ; snarlig=snart, 
 soon. 
 
 Sne, snow; S-hoek,^YiOw-T\Y- 
 ulet ; S-flage, s-flake ; S- 
 fond, s-drift, hill of snow ; 
 
 S-spurv, s-bird. 
 
 Snekke=Skib, ship. 
 
 Sues, score. 
 
 Sogne-proest, pastor. 
 
 Soldat, soldier, private. 
 
 Sol, sun; S-nedgang, sun- 
 set ; S-opgang, sunrise ; S- 
 skin, s-shine, S-straale, s- 
 beam. 
 
 som, (^conj.) as. 
 
 som, (^pron. rel.) who, 
 which. 
 
 somme, some. 
 
 Sommer, summer ; S-kv:dd, 
 s-evening. 
 
 somoftest, most frequently. 
 
 Sondring, separation. 
 
 sortladen, swarthy, dusky, 
 dark. 
 
 save, to sleep. 
 
 spaa, to bode, augur, pre- 
 dict. 
 
 Spaltning, division. 
 
 sparke, to kick. 
 
 speide, to spy. 
 
 Speil, mirror ; 2, =Agter- 
 speil, stern. 
 
 speile sig, be reflected. 
 
 Spids, point ; spids, point- 
 ed, sharp; spids-snudet, 
 with pointed nose. 
 
 Spil, pleasure, music. 
 
Spo 
 
 VOCABULARY. 
 
 Stl 
 
 179 
 
 Spor^ trace. 
 
 spotte, to mock. 
 
 sprede, to scatter. 
 
 Spring flod^ spring-tide. 
 
 Sprog^ language ; Sprog- 
 mester, master of lan- 
 guages. 
 
 Sprcekke, fissure. 
 
 Spyd^ spear ; Spyd-skaft^ 
 shaft of a spear. 
 
 spcende, to clasp ; 2, stretch, 
 strain; s. Opmoerksomhe- 
 den^ to engross the atten- 
 tion ; med spcendt Opmoerk- 
 somJied^ intently. 
 
 spcendstig, elastic. 
 
 sporge, (spurgte^) to ask; 
 sporge det, get wind of it. 
 
 staa, (^stod^') to stand. 
 
 Staal, steel. 
 
 Stab, staff. 
 
 Stad^ town. 
 
 Stade=Sted, 
 
 stadig, steady, constantly. 
 
 Stakkel, poor man, wretch. 
 
 stakket, short. 
 
 Stamme, stem; 2, tribe, 
 family, race. 
 
 Standi 1, state, rank, posi- 
 tion ; 2, trade ; 8, profes- 
 sion, calling ; paa Standi 
 
 directly. 
 
 stande^=staa. 
 
 Standpunkt, standpoint. 
 
 standee^ to stop, check, dis- 
 continue ; s. FiendtUghe- 
 der^ to conclude an ar- 
 mistice. 
 
 stange^ to butt. 
 
 Stat-holder, governor. 
 
 Stats-mand^ statesman ; 
 statsmandsmoessig^ states- 
 manlike. 
 
 Sted, place ; Stedforhold, 
 local relation ; Sted-bro- 
 der, step-brother. 
 
 stedse, constantly. 
 
 steil, steep. 
 
 steile, to rear. 
 
 Stemme, voice ; stemme op, 
 to strike up. 
 
 Stemning, mood. 
 
 Sten, stone; s-besat, orna- 
 mented with precious 
 stones ; S-brokke, rock ; aS- 
 hytte, hut of stones ; S-ur, 
 rocky ravine. 
 
 Stl, pathway. 
 
 Stift, diocese. 
 
 stifte, to found, establish ; 
 2, to make, form , Stiftel- 
 se, institution. 
 
180 
 
 Sti 
 
 VOCABtJLARY. 
 
 % 
 
 stige^ (steg.^') to rise ; s. til- 
 hest, to mount the horse ; 
 st{ge=nedstige, descend ; 
 Stigning^ elevation, in- 
 crease of altitude. 
 
 stikke, {stak^ stuJcJcen,') to 
 sting, stab, stitch; stikke 
 lid 2, set fire to. 
 
 Stikken, lade i JS.., to leave 
 in the lurch. 
 
 Stil, style. 
 
 Stilk, stalk. 
 
 stille, Qadj.') quiet; stiUe 
 Hav, the Pacific. 
 
 stille^ (verh,^ to place ; Stil- 
 ling, situation, position. 
 
 stirre, to stare. 
 
 Stof, theme. 
 
 Stok, stock, log ; 2, cane. 
 
 Stol, chair. 
 
 Stoll, tunnel. 
 
 Stolpe, post. 
 
 stolt, proud ; Stolthed, 
 pride. 
 
 stor, great, large, big ; stor- 
 artet, grand; Stormand, 
 magnate. 
 
 Storm, storm, tempest; 
 storme, to rush. 
 
 Straa, straw. 
 Straale-glands, glory. 
 
 Straf, punishment. 
 Strand, strand, shore, 
 
 beach. 
 strax, directly. 
 streife om, to saunter. 
 Hreng, strict, severe. 
 Strihe, stripe, bar. 
 Strid, strife; stride, (stred,) 
 
 to fight, quarrel, combat, 
 
 militate ; Strids -skrift, 
 
 polemical pamphlet. 
 Strimmel, strip. 
 Strube, throat. 
 stryge, (^strog,) to stroke; 
 
 St. ompaa Havet, to sweep 
 
 the seas. 
 Stryk, rapids. 
 strcBhe, to endeavor, strive. 
 strcekke sig, (strakte sig,} 
 
 to extend. 
 8tro, to strew. 
 Strog, part, tract, region. 
 stromlos, with no current. 
 stromme, to stream. 
 studere, to study; Stude- 
 
 ring, studying. 
 Stue, room. 
 Stund, time ; en Stund, a 
 
 while. 
 stundom, sometimes. 
 Stykke, portion, piece. 
 
Sty 
 
 VOCABULARY. 
 
 ^yg 
 
 181 
 
 Uyre^ to rule. 
 
 styrke^ to strengthen ; Styr- 
 ke, strength. 
 
 styrte, 1, to tumble ; 2, pre- 
 cipitate ; 3, overturn ; styr- 
 te sig indi^ to rush into ; 
 styrte om^=^s. overende, 
 tumble down ; Styrteso, 
 topping sea, overtopping 
 wave. 
 
 stark, strong; stoerhlcem- 
 met, with strong limbs. 
 
 stcBvne ud, to stand out, to 
 head. 
 
 Stcevne, rendezvouz. 
 
 Stod, push ; stode, to push, 
 thrust; stode paa En, fall 
 in with one; stode paa 
 Grund, (iV. T.) to run 
 aground, strike. 
 
 StorreUe, greatness, size; 
 Storstedelen, most. 
 stotte, to lean; s. modJor- 
 den, to set against the 
 ground ; s. sig til, to lean 
 against ; Sto'tte, statue, 
 monument, column. 
 
 Stov-regn, drizzling rain. - 
 
 Suk, sigh ; suJcke, to sigh. 
 
 sund, sound, healthy. 
 
 Sund, sound. 
 
 surre, to secure, lash. 
 
 Sus, howling; suse, to 
 whistle. 
 
 svag, weak, faint. 
 
 svaie, to swing. 
 
 sval, cool. 
 
 svanger, big. 
 
 svar=svcer, heavy. 
 
 jSvar, answer, reply ; svare, 
 to answer. 
 
 svart=sort, black. 
 
 Svensk, Swedish. 
 
 svinde, (^svandt, svunden,) 
 to pass, vanish, be wasted. 
 
 svinge, (^svang, svungen,^ 
 to swing ; svinge sig op, 
 to rise. 
 
 Svoger, brother-in-law. 
 
 svoekke, to weaken. 
 
 svcer, heavy. 
 
 Svcerd, sword. 
 
 svoerge, (svor,^ to swear. 
 
 Svcerm, swarm; svoerme, to 
 swarm, rove. 
 
 svoBve, to float ; svcevende, 
 vague ; svcBve ud, to glide 
 out. 
 
 Syd, south ; sydlig, south- 
 ern; Syd-himlen, the 
 southern sky; sydvestlig, 
 southwestern ; sydostlig, 
 southeastern. 
 
 syg, sick ; Sygdom, sickness. 
 
182 
 
 Syn 
 
 VOCABULARY. 
 
 Taa 
 
 Syn^ vision, revelation , 2, 
 sight, view; synlig^ visi- 
 ble ; Syns-vidde^ range of 
 sight. 
 
 Synd, sin. 
 
 synderlig, particular; Syn- 
 derlighed^ peculiarity. 
 
 synes, to appear, to seem. 
 
 synge^ (sang^ sungen^^ to 
 sing. 
 
 synJce^ (^sank, sunken^) to 
 sink. 
 
 Syssel, occupation ; syssel- 
 scette^ to occupy. 
 
 syv, seven; syvaarig^ last- 
 ing for seven years. 
 
 scedvanlig, usual. 
 
 scelge, (^solgte,') to sell. 
 
 scelsom, singular. 
 
 scenke^ to sink. 
 
 scerdeles^ particularly ; scer- 
 egen, particular, special, 
 peculiar ; Swregenhed, pe- 
 culiarity ; scerlig especi- 
 ally. 
 
 scet, suppose. 
 
 Scete7\ hut for the herds- 
 man; Sceter-kreds^ region 
 of the sseters. 
 
 scette, (sa^,) to set, j)iace, 
 put; scette efter, set out 
 
 in pursuit of; scette hen^ 
 set down ; scette sig ind z, 
 make one's self familiar 
 with. 
 
 So^ sea, lake; So-helt, 
 naval hero ; So-roveri, 
 piracy ; So-styrtning^ top- 
 ping or tumbling of the 
 sea. 
 
 sod^ sweet. 
 
 soderpaa^ southwards. 
 
 soge^ to seek. 
 
 solle /S'ifaMe?, poor creature. 
 
 Solv^ silver; S-hjelm^ sil- 
 ver helmet ; S- Mump ; 
 lump of silver; S-mine^ 
 silver-mine. 
 
 sonderspUtte^ to split 
 asunder. 
 
 Son7ieson, grandson. 
 
 sorge, to mourn; sorgelig, 
 sad ; s orgmode lig =. s org- 
 modig, sorrowful; jSorge- 
 spil, tragedy. 
 
 jSoster, sister. 
 
 Taage, mist, fog. 
 taale, to endure ; taalmo^ 
 dig^ patient. 
 Taare^ tear. 
 
Tab 
 
 VOCABULARY. 
 
 Til 
 
 183 
 
 tahe^ to lose ; tahe sig^ to 
 
 decline. 
 Tag^ roof. 
 tage^ (tog,^ to take ; tage 
 
 paa, begin ; tage ud, start 
 
 out ; tage sig vare for^ to 
 
 heed. 
 taht = tcehket^ thatched, 
 
 roofed. 
 takJce^ to thank. 
 Tal, number ; talrig^ nu- 
 merous. 
 Tale^ speech ; tale^ to talk? 
 
 speak. 
 tam^ tame. 
 Tand^ tooth. 
 Tange^ tongue, projecting 
 
 part. 
 Tanke^ thought, idea ; tan- 
 
 kefuld^ thoughtful. 
 tapper^ gallant ; Tapper- 
 
 hed, valor. 
 taus, silent. 
 Tegn, sign, token. 
 tegne, to draw. 
 Telt, tent. 
 
 temmelig, tolerably, pretty. 
 Teppe, carpet. 
 testamentere^ to bequeathe. 
 thi, for. 
 Thing, assembly. 
 
 Tid, time ; i Tidens Lob, in 
 the course of time ; tidlig, 
 early ; de tidligere, pre- 
 ceding ; Tids-alder, age : 
 Tids-rum, period ; fidt, 
 often. 
 
 tie^f (taug,) to be silent. 
 
 tigge, to beg. 
 
 til, to. 
 
 tilbage, back ; Tilbagekomst, 
 return ; Tilbagevei, way 
 back ; tilbagevende, to re- 
 turn. 
 
 tilbedste, to the benefit. 
 
 tilbringe, (tilbragte,) to 
 spend. 
 
 Tilbud, proffer, offer; til- 
 byde, (tilbod,) to offer. 
 
 tildels, partly. 
 
 TildrageUe, event. 
 
 Tilegnehe, dedication. 
 
 tilforn, before. 
 
 tilfreds, satisfied. 
 
 Tilfoelde^ accident, case. 
 
 tilfoie, to add. 
 
 tilgrunde, down. 
 
 tilhaande, (^gaa ^-,) to as- 
 sist. 
 
 tilhobe, together. 
 
 Tilhold, place of resort. 
 
 tilhore, belong to. 
 
184 
 
 Til 
 
 VOCABULARY. 
 
 Tro 
 
 tilkomme^ be due to. 
 
 tillaans^ (^faae ^-,) to bor- 
 row. 
 
 tillade^ (tillod,') to allow. 
 
 tillige^ also, too ; tilligemed^ 
 together with. 
 
 tilmode, in a mood. 
 
 Tilnavn, surname. 
 
 tilsammen, together ; til- 
 sammentagen^ taken to- 
 gether. 
 
 tilside, aside. 
 
 tilsidst^ at last. 
 
 tilskue, to behold ; Tilskuer, 
 spectator. 
 
 Tilstand^ state, condition. 
 
 tilstrcekkelig ^ sufficient. 
 
 Tilstromning^ flush. 
 
 Tilsyn^ superintendence. 
 
 tilsgne, in sight. 
 
 tilsos, to sea. 
 
 tiltakke^ tage t., to put up 
 with. 
 
 tiltale, to accost, address; 
 tiltalt af^ interested in. 
 
 tiltrcede^ (tiltraadte^^ to en- 
 ter upon; t. en Meise^ set 
 out upon a journey. 
 
 tilveirs, aloft. 
 
 tilcrgte, in marriage. 
 
 Time^ hour. 
 
 Tind, summit. 
 
 Ting, thing. 
 
 Titel, title. 
 
 tjene, to serve; TJeneste, 
 service ; tjenlig, useful. 
 
 Tog, expedition. 
 
 Tone, tune ; tone, to sound. 
 
 Top, peak, summit. 
 
 Tor den, thunder; tordne, 
 to thunder. 
 
 Toug, rope ; Toug - vcerk. 
 cordage. 
 
 Traad, thread. 
 
 Tram, terrace. 
 
 trang, narrow, strait ; tran- 
 ge Kaar, straitened cir- 
 cumstances ; Trang, want. 
 
 Trediedel, one third. 
 
 trefarvet, tricolored. 
 
 trille, to roll, ripple. 
 
 Trin, step, stage; trine, 
 (tren,} to step. 
 
 trist, melancholy. 
 
 trives, be thriving. 
 
 tro, (yerh.^ to think, to 
 mean, believe ; Tro, faith ; 
 trolig, truly, faithfully ; 
 Troskah, fidelity. 
 
 trods, in spite of; trodse, to 
 defy. 
 
 Trold, witch, goblin, sor- 
 ceress. 
 
 Tromme-stikke, drumstick. 
 
Tro 
 
 VOCABULARY. 
 
 Tcet 
 
 185 
 
 Trop^ troop. 
 
 true^ to threaten. 
 
 tryg^ safe, sure. 
 
 trykke^ to press; trykke 
 Id's, to shoot. 
 
 Tree, tree. 
 
 trcede, (traadte,') to tread ; 
 trcede op, to step up ; trwde 
 frem for, present one's 
 self to. 
 
 Trcedskhed, craftiness. 
 
 trceffe, (traf, truffen,') to 
 hit; 2, meet. 
 
 trccg, slow. 
 
 Trcek, i T,, in succession. 
 
 trcekke, (trak, trukken,') to 
 draw, pull ; trcekke sig ud 
 af, retreat from. 
 
 Trcel, thrall, slave, serf. 
 
 trmnge, to press, force ; 
 
 trcenge gjennem, to pene- 
 trate; troenge ind, to en- 
 ter, to force into ; trcenge 
 til, to want, to need ; trcen- 
 ge sig frem, to press for- 
 ward. 
 
 TrcetJied, fatigue. 
 
 Trost, consolation ; troste, 
 to console ; trostl6s=trd- 
 steslos, inconsolable. 
 
 tumle, to tumble. 
 
 tung, heavy. 
 
 Tunge, tongue ; T-maal, 
 
 tongue, language. 
 turde, may; det turde han- 
 
 de, it may happen. 
 Tvang, restraint. 
 tvende=to, two. 
 Tverdal, transverse valley. 
 tversover, across. 
 Tvilling-Land, twin-land, 
 
 (Norway and Denmark.) 
 tvinge, (tvang, tvungen,} to 
 
 compel, subdue. 
 tydelig, distinct; med Ty- 
 
 delighed, distinctly. 
 tydsk, German ; Tydskland, 
 
 Germany. 
 tye, to seek refuge. 
 tyk, thick, dense. 
 Tykke, will; Enkeltmands 
 Tykke, individual will ; det 
 
 tykkes mig, it seems to me. 
 tynd, thin. 
 Tyngsel, burden. 
 tyte, to ooze forth. 
 toelle, to number. 
 twnde, to light. 
 tcenke, to think; Tcenke- 
 
 maade, way of thinking. 
 tcet, tight, dense; tcet under, 
 
 close to. 
 
186 
 
 Tom 
 
 VOCABULAIIY. 
 
 Uds 
 
 Tomme^ rein, bridle. 
 Tonde^ cask, barrel. 
 tor^ (turde,') dare. 
 tor, (^adj.) dry. 
 
 U 
 
 uadshillelig, inseparable. 
 uafhrudt, incessant. 
 uafhccngig, independent. 
 uagtet, notwitstanding. 
 ubehoet, uninhabited. 
 uhemcerJcet, unperceived, 
 
 unnoticed. 
 uheregnelig, incalculable. 
 uhestigelig, unaccessible. 
 uhetydelig, insignificant. 
 uhxndig unmanageable. 
 ud, out. 
 udarheide, to compose; Ud- 
 
 arbeidelse, composition. 
 udbrede, to extend, spread, 
 
 propagate. 
 udhryde, (udhrod,) to ex- 
 claim. 
 uddanne, to educate ; Ud- 
 
 dannelse, education. 
 udelukkende, exclusive. 
 uden, without ; udenfor, 
 
 outside of. 
 udenlands, abroad; Uden- 
 
 landsreise, journey abroad 
 
 udenlandsk, foreign; Ud- 
 landet, foreign countries. 
 
 udfinde, (udfandt, udfun- 
 den,') to find out. 
 
 Udflugt, excursion. 
 
 udflyde, (udflod,^ to flow, 
 be spilt. 
 
 udfore, to perform. 
 
 udgaa, {udgik^ to issue, 
 go out, come out. 
 
 udgive, (udgav,) to give 
 out, publish, edit; udgive 
 en Lov, make a law. 
 
 udgj dre,(udgjorde,^ to con- 
 stitute, amount to. 
 
 udholde, to stand. 
 
 Udkant, outskirt. 
 
 udkaste, to cast out. 
 
 udkomme, to come out. 
 
 Udloh, outlet. 
 
 udmcerke sig, to distinguish 
 one's self; udmcerket^ dis- 
 tinguished, conspicuous, 
 excellent; Udmcerkelse, 
 distinction. 
 
 udncBvne, to appoint. 
 
 udprceget, marked. 
 
 Udraab, exclamation. 
 
 udrette, to perform. 
 
 udruste, to equip. 
 
 Udseende, appearance. 
 
Uds 
 
 VOCABULAEY. 
 
 Und 
 
 187 
 
 Udsigt^ prospect, view. 
 udskaaren, carved. 
 udslette^ to blot out. 
 udslibe, (uddeh^) to grind 
 
 out. 
 udspeide, to spy out. 
 udstrakt, extensive ; ud- 
 
 strcekke, (udstrakte^) to 
 
 extend ; Udstrcekning^ ex- 
 tension. 
 udstode Luften, to thrust 
 
 out the air ; u. et Skrig^ 
 
 to utter a shriek. 
 udscette, (udsatte^') to 
 
 blame, find fault with. 
 udtale, to speak out. 
 Udtryk^ expression. 
 udtvcere^ to spin out. 
 udtcenke, to devise. 
 Udvei^ way, means; gjore 
 
 U. til, to procure means. 
 udvide^ to widen, expand ; 
 
 Udvidelse^ expansion. 
 udvikle^ to develop; Ud- 
 
 vikling, development. 
 udvcelge^ (udvalgte^) to 
 
 choose. 
 udobt, unbaptized. 
 uendelig^unendmg^ infinite. 
 uforgrenet^ unramified. 
 uforklarlig^ unaccountable. 
 
 uformuende^ without for- 
 tune. 
 
 uforsagt, undaunted. 
 
 ufuldfort, unfinished. 
 
 Udgift^ expense. 
 
 ugift^ unmarried. 
 
 Ugjernings-mand^ perpe- 
 trator of an outrage. 
 
 Ugreie^ derangement. 
 
 uhyre^ tremendous. 
 
 ujevn^ uneven. 
 
 JJlykke^ misfortune, disas- 
 ter. 
 
 umcerkelig, imperceptible. 
 
 unde, to allow, grant. 
 
 Under, wonder j underlig^ 
 wonderful, strange ; Un- 
 dren, astonishment, won- 
 der. 
 
 underjordisk, subterrane- 
 an. 
 
 underkaste^ to subdue ; Tin- 
 derkastelse, submission. 
 
 underlcegge sig, (underlag- 
 de sig,) to subdue. 
 
 underrette, to inform ; Un- 
 derretnmg, information. 
 
 understotte, to assist. 
 
 under so ge, to investigate ; 
 Undersogelse, explora- 
 tion, investigation. 
 
188 
 
 Und 
 
 VOCABULARY. 
 
 Var 
 
 undervise, to teach; Un- 
 dervisning, instruction. 
 UndsJtyldning^ excuse. 
 
 undtagen^ except. 
 
 ung, young; TJngdom, 
 youth ; Ungdoms-hlod^ 
 youthful blood. 
 
 Ur^ a rocky ravine. 
 
 uroMelig^ unshaken. 
 
 urolig^ turbulent. 
 
 Urtid^ ancient time ; Ur- 
 verden^ ancient world. 
 
 usikker^ indistinct. 
 uskyldig, innocent; Uskyl- 
 
 dighed^ innocence. 
 uslehen, unrefined. 
 ussel, wretched. 
 ustraffet, unpunished. 
 utaalmodig^ impatient. 
 utidig^ untimely. 
 utilfreds, discontent ; UtiU 
 
 fredshed dissatisfaction. 
 utro^ unfaithful. 
 utcemmet^ untamed. 
 uvarlig, unwary. 
 Uveir^ hard weather ; rough 
 
 weather. 
 Uven^ enemy. 
 uventet^ unexpected. 
 uvilkaarlig^ involuntary. 
 uovet^ unpracticed. 
 
 Vaahen^ weapon; 2, es- 
 cutcheon ; Vaahen - mre, 
 military renown. 
 
 vaad^ wet. 
 
 vaagne^ to awake. 
 
 Vaande^ peril. 
 
 Vaar, spring ; youthful age. 
 
 vaer^ aware ; vaersom or 
 varsom^ cautious. 
 
 Vagt-mand, watchman. 
 
 vak^ awake. 
 
 Val = Val-plads, battle- 
 field. 
 , Vand, water; V-fald, wa- 
 "" ter-fall ; V-masse, sheet 
 
 of water; V-krusning, 
 
 ripple: V-Loh, waters; 
 
 V-stribe, streak of water. 
 
 vandre, to wander; Vari- 
 
 drer, wanderer ; Van- 
 
 dring^ wandering. 
 vanke^ der vanked^ there he 
 
 was treated to. 
 vanskelig^ difficult ; Van- 
 
 skeligJied^ difficulty. 
 vant = tilvant, usual. 
 Vanterpaa et yS'M, shrouds. 
 Varde, beacon. 
 vare, to endure. 
 
Var 
 
 VOCABULAB.Y. 
 
 Vin 
 
 189 
 
 vare = advare, to warn ; 
 varsle, to warn; varsom, 
 see vaersom. 
 
 Vasdrag^ waters. 
 
 ve^ woe. 
 
 ved^ by, at. 
 
 vederkvcege^ to refresh. 
 
 Vederlag^ requital. 
 
 vedtage^ (yedtog,') to adopt. 
 
 vedvare^ to continue. 
 
 Vegne, paa Ens F"., in be- 
 half of one. 
 
 Vei^ way ; Vei-viser, guide. 
 
 Veir = Veirlag, weather, 
 wind ; veire, to air. 
 
 vel, indeed, well. 
 
 Velbehag, delight. 
 
 velsignet^ blessed. 
 
 Velynder^ favorer, patron. 
 
 vemodig^ sad. 
 
 Ven^ friend ; venlig, friend- 
 ly ; Venskab^ friendship. 
 
 vende^ to turn ; v- tilbage, 
 to return. 
 
 venstre, left. 
 
 vente^ to wait, expect. 
 
 Verden, world; verdenshe- 
 romt, far-famed ; verdslig^ 
 worldly, secular. 
 Verk^ work. 
 
 Vesir, vizor. 
 
 vestlig, western; vestover, 
 westward ; Vest-kgst, 
 western coast. 
 
 vexle^ to change ; Vexel- 
 Generation^ change of 
 generation, meta-genesis. 
 
 Vid = Vittighed^ wit. 
 
 vid^ wide ; vidt-opspilet^ 
 wide-opened ; vidtforgre- 
 net^ widely ramified. 
 
 vide^ (^Pres, veed, vidste^) 
 to know ; Videnskah^ sci- 
 ence ; videnskabelig^, sci- 
 entific. 
 
 videre, further. 
 
 Vidje, willow. 
 
 Vidne^ witness ; vidne^ to 
 witness ; v, om, to give ev- 
 idence of. 
 
 vie, to ordain, consecrate. 
 
 vige, (veg,) to give way. 
 
 vigtig, important. 
 
 Vik = Vig, gulf, bay. 
 
 vikle, to wrap. 
 
 vild, wild ; Vildhed, wild- 
 ness, savageness. 
 
 ville, (yilde,) to will, would; 
 Villie,^Y^i\', vz7%, willing. 
 
 vinde, (yandt,') to win ; 
 vindende Vcesen, winning 
 manners. 
 
190 
 
 Vin 
 
 VOCABULARY. 
 
 Vcex 
 
 Vindeltrappe, winding 
 stairway. 
 Vindu, window. 
 
 virke, to work ; virJcepaa= 
 indvirhe paa^ to influence ; 
 Virhiing^ eifect ; virk- 
 som, active ; Virksomhed, 
 activity. 
 
 virkelig^ real ; virkelig Pro- 
 fessorate ordinary profes- 
 sorship ; Virkelig Jied, real- 
 ity. 
 
 vis, certain; visselig, vist- 
 nok, certainly. 
 
 Vis, manner. 
 
 vise, to show, exhibit, dis- 
 play; vise sig, to appear. 
 
 vitterlig, generally known. 
 
 Vittighed, wit; Vittigheds- 
 v(jerk, work of a wit. 
 
 voge=.vove, to dare. 
 
 Vogn, carriage. 
 
 Void, power ; 2, violence ; 
 3, wall, rampart ; give sig 
 i v., commend one's self 
 to ; voldsom, violent. 
 
 vor, our. 
 
 vorde, to become. 
 
 vove or vove sig, to venture, 
 risk. 
 
 Vove, wave. 
 
 voxe, to grow; voxen, 
 adult. 
 
 Vraal, bawl, roar, wail. 
 Vrag, wreck. 
 
 vrimle, to swarm. 
 
 vcede, to wet, bedew. 
 Vcf^g, wall. 
 
 vcegre sig, to refuse. 
 
 vcekke, to awake. 
 
 Vcelde, power ; vceldig, big, 
 mighty. 
 
 vcelge, (yalgte,') to choose, 
 elect. 
 
 vcelte, to roll. 
 
 vcerd, worth; vcerdifuld; 
 valuable; Vcerdighed, dig- 
 nity. 
 
 Vcerge, sword, weapon; 
 vcerge, to defend. 
 
 Vcerk= Verk. 
 
 vcerst, (superl. of ilde,') 
 worst. 
 
 Vcesen, 1, being, 2, affairs ; 
 3, nature ; 4, manners, ad- 
 dress; vcesentlig, princip- 
 ally. 
 
 Vcev, web. 
 
 VcBxt, growth, stature. 
 
Yde 
 
 VOCABULAKY. 
 
 Oxe 
 
 191 
 
 1/de, to yield. 
 
 f/derst, outmost, utmost, 
 extreme, extremely. 
 
 ydmyg^ humble. 
 
 Ydun^ a goddess of youth. 
 
 ymse^ (yulg.^ doubtful. 
 
 Tnde^ grace ; ynde, to be 
 fond of; yndet^ popular, 
 favored. 
 
 Yngling^ youth ; yngst^ 
 (^superL of ung^') young- 
 est. 
 
 ynkelig^ miserable. 
 
 M 
 
 cede^ (aad^') to eat. 
 Mdelsten^ precious stone. 
 
 cegte^ (adj.') genuine. 
 wgte, (verb.') to marry; u!^g- 
 
 tesAnh, marriage ; tilrsgte, 
 
 in marriage. 
 celdre, (comp. of gammel^) 
 
 older ; celdgammel^ very 
 
 ancient. 
 .^}mne^=Emne . 
 cendre, to alter. 
 cengste, to frighten. 
 JEre, honor, glory; Jiolde 
 
 i j^e^ to hold in estima- 
 
 tion ; ^rel'joerhed^ ambi- 
 tion. 
 
 cerlig^ honest. 
 
 j^t=Stamme^ tribe, family. 
 
 ^tling^=Efterlcommer^ 
 descendant. 
 
 
 0, island. 
 ode., desolate ; odelcegge.^ 
 
 (odelagde^) to destroy, 
 
 ruin. 
 Oi£j, eje;faae Oie paa^ to 
 
 catch sight of; oine, to 
 
 descry. 
 Oiehlik, moment; oiehllk- 
 
 Icelig^ immediately. 
 om., tender. 
 
 onske^ to wish ; Ows^e,wish. 
 Ore, ear. 
 Orken., desert. 
 d%e af., to draw from. 
 Ost^ east; o'stUg, eastern; 
 
 osterpaa, on the eastern 
 
 side. 
 ove, to practice, excercise. 
 overst, uppermost ; ovre^ 
 
 upper. 
 ovrige, remaining. 
 Oxe, ax ; Oxe-hrug, use of 
 
 ax. 
 
REMARKS ON THE HISTORY OF THE 
 NORWEGIAN -DANISH LANGUAGE. 
 
 The language, of wLich I have treated in the Gram- 
 mar and given specimens in the Reader, I have called 
 the Norwegian-Banish^ while Danish authors have callc~ 
 the same the Danish-Norwegian^ (see M. Hammerich's 
 " Danske og Norske Lsesestykker," Copenhagen 1870, p. 
 115). This language is at present the written language 
 common to Denmark and Norway, and the spoken lan- 
 guage common to the cultivated classes in both countries- 
 This community of language between the two countries 
 is, however, not very old ; it does not go further back 
 than to the time of the Lutheran Reformation in No* 
 way, about A. D. 1536. Before that time Norway ha(/ 
 a written language of its own well developed, namely 
 the Norrona or Norse. This language had a rich and 
 excellent literature, a part of which first came into 
 sxistence in Iceland. This island was peopled from 
 N"orAvay after the year 872, when the Norwegian king, 
 Harald the Fairhaired, had subdued the petty kings and 
 gathered the diffeicut parts of Norway into one king- 
 dom. Multitudes of the Norwegians then took refuge in 
 Iceland, where their descendants recorded the achieve- 
 ments of their ancestors, and thus became historians and 
 ooets. The language, in which they wrote, has been 
 ialled both the Norse and the Icelandic, and of this 
 ^urchas in his "Pilgrims" Vol. iii, p. 658 speaks thus: 
 
HISTORY OP THE LANGUAGE. 193 
 
 " ConcerDing the language of the Icelanders, the mat- 
 ter itself speaketh, that it is the Norwegian ; I say, that 
 old speech which only the Icelanders now use uncor- 
 rupted, and therefore we call it Icelandic." 
 
 Important works in said language are : 1, The Elder 
 Edda^ containing poems on subjects connected with the 
 Northern Mythology, collected and written by Ssemund 
 about 1090; 2, The Younger Edda, containing in prose 
 form more Northern Mythology, written by Snorre 
 Sturlason about 1210; 3, The Heimskringla^ containing 
 the Sagas or Chronicles of the Norwegian kings, writ- 
 ten by the same Snorre about 1230.* These works 
 / were written in Iceland, which constituted a part of the 
 { kingdom of Norway from 1262 to 1814. Besides them. 
 Sagas, laws and other works (as " Kongespeilet,") were 
 written in Norway, all in the Norse language. Many 
 of these old writings were destroyed in the overthrow 
 of the convents, at the introduction of the Lutheran 
 Reformation. Many, however, have been preserved, 
 and been published in this century. 
 
 After Norway had become united with Denmark by 
 the so-called Calmar-Union in 1397, the Danish written 
 language was more and more adopted by the higher 
 classes of the Norwegians, until it in the middle of the 
 sixteenth century was adopted as the written lan- 
 guage of the country. The great mass of the people, 
 however, retained their old language, so that the Danish 
 written language never came to live on the tongue of 
 the country-people. 
 
 * Contemporaneous with Snorre was Saxo Grammaticus in Denmark, 
 who wrote the Sagas of the Danish kings in Latin, while Snorre wrote in 
 Norse. 
 
 13 
 
194 HISTORY OF THE LANGUAGE. 
 
 The Danish language, thus adopted by the higher 
 classes of the Norwegians, became considerably devel- 
 oped by several literary Norwegians, especially by L, 
 Holherg^ (1710 — 1750). He is to Denmark and Nor- 
 way what Moli^re is to France ; he gave the Danish- 
 Norwegian literature a new start, and became a remark- 
 ably popular writer. 
 
 AnothjY celebrated Norwegian poet at that time was 
 (7. B. Tullin^ (about 1755,) who also contributed to the 
 develoDment of the now common language. A power- 
 ful influence on the language was still further exerted 
 by literary Norwegians, when they established in Copen- 
 hagen, about 1774, a literary club, called thQ Norwegian 
 Society, which existed at the side of, and sometimes in 
 opposition to a Danish literary society at the same place. 
 From this Norwegian society, animated by a liberal 
 spirit, many gifted literary men emanated, such as J. 
 H. Wessel, N. Brun, O. G. Meyer. N. Treschow, C. and 
 "P H. Frimann, S. Monrad, J. Vibe, C. Fastmg, item, 
 ^«^litz, Colbjurnsen. Other Norwegian names, emment 
 zt th?it time in the history of the language, were Dass, 
 Storm, Schoning. All these men continued to de- 
 velop the language and to add new material and bring 
 new growth into it, especially by their poetical descrip- 
 tions of the grand natural scenery of Norway, or of the 
 life of its people in the valleys and at the coast and on 
 the sea. Thus the present written language of Norway 
 became a product of the agency of Norwegian writers as 
 well as of Danish, and therefore it cannot justly be 
 called Danish, as we find it designated by various 
 American authors, but must be called the Danish-Nor- 
 wegian or Norwegian-Danish. 
 
HISTORY OF THE LANGUAGE. 195 
 
 After 1814, when Norway became separated from 
 Denmark, the literature divided itself into a Danish 
 and a Norwegian, each of which developed its own char- 
 acteristics. Many Norwegian writers, such as Werge- 
 land, L. K. Daa, Welhaven, Keyser, P. A. Munch, 
 Asbjornsen, Moe, Sundt, Bjornson, Ibsen, J. Lie and 
 others have adopted in their writings many words from 
 the language of the country-people, or we may say, 
 words of the ancient mother tongue, so that we maj^ 
 now amongst them that write in the Norwegian-Danish 
 language, speak of a special Norwegian School or Nor- 
 wegian Style. The same development has lately taken 
 place in Denmark, where many writers now have adopt- 
 ed words from the language of the Danish country- 
 people, and thereby formed a special Danish School. 
 
 Since 1836 many Norwegians have striven to restore 
 a written language peculiar to Norway, a language 
 more similar to the old Norse, a Norwegian normal lan- 
 guage, or national language, which should be a bond of 
 unity for the people, in contradistinction to the various 
 dialects in the various parts of Norway. 
 
 The main object of this striving, called " Maalstrgev," 
 is not to crowd out the present written language, which 
 has a prescriptive right, 300 years old, and a rich liter- 
 ature, but to apply the spoken language of the country- 
 people to the service of the written language, and trans- 
 fer to this a treasure of native expressions, while the 
 foreign words and forms will be done away with, there- 
 by giving the style more power and simplicity, and a 
 more native Norwegian plainness and pointedness. 
 
 The most remarkable fruits of the " Maalstrsev " have 
 
196 HISTOEY OF THE LANGUAGE. 
 
 appeared in the works of Ivar Aasen and A. 0, Vinje 
 and Chrf. Janson, By their writings it appears, that a 
 multitude of words in the language of the Norwegian 
 country-people is yet the very same as in the time of 
 the Sagas, and that the old Norse still lives on the 
 tongue of the people in the mountain-valleys, so that 
 the modification, to which the Norse has been subjected 
 in Norway during the last 300 years, is less than that to 
 which the Anglo-Saxon has been subjected in England, 
 or the Latin in Italy. 
 
NOTES ON THE AUTHORS, FROM WHOM 
 SELECTIONS HAVE BEEN MADE. 
 
 Andersen, H. C, bom 1805 in Odense, Denmark, 
 a fertile writer, celebrated for his stories and tales, 
 which have been translated into various languages, and 
 are known also in America. His humor and wit make 
 his writings very attractive. 
 
 AsBJoKNSEN, p. C, born 1812, in Christiania, Nor- 
 way, is forest-master ; he has written a " Zoology for 
 Youth," and collected " Norwegian Stories of the Peo- 
 ple," and "Norwegian Tales of the Fairy." He is 
 principally known by his lively descriptions of Norwe- 
 gian landscapes and country-people. 
 
 Bjornson, B., born 1832 in Osterdalen, Norway, at 
 present one of the most prominent poets of Norway. 
 He has written many interesting novels, dramas and 
 poems, full of freshness and deep feeling. Some of his 
 novels have been translated into Enghsh, and found 
 their way to America. 
 
 BuCHEE, S. S., born 1782, in Jutland, Denmark, 
 died 1848 as a pastor there. He has by his many 
 novels given faithful and interesting pictures of the 
 country-people in Jutland. 
 
198 NOTES ON THE AUTHORS. 
 
 Daa, L. K., born 1809 in the northern part of Nor- 
 way, professor of history in the University of Norway. 
 He is a learned and very productive writer upon histori- 
 cal, geographical, political and linguistic subjects. 
 
 EwALD, J., born in Copenhagen 1743, and died there 
 1781 ; one of the most gifted lyric poets. His songs 
 are written with remarkable vigor and beauty. 
 
 Grtjndtyig, N. F. S., born in Zealand, Denmark, 
 1783, is still a pastor and titular bishop in Copenhagen. 
 He has spent some time in England, and has written a 
 multitude of works, treating of theology, mythology, 
 history, poetry and politics ; has also been a member of 
 the Danish Legislature, and exerted a very great influ- 
 ence among the Danes. 
 
 Hammerich, F., born in Copenhagen, Denmark, 1809, 
 professor of Church History in the University there. 
 He has traveled abroad and has written lively sketches 
 of his travels ; has also written interesting *' Pictures 
 from Denmark's History," and a " History of the 
 Christian Church." 
 
 Hammerich, M. (brother of the above mentioned), 
 born in Copenhagen 1811, professor and principal of a 
 high school there. He has written various philological 
 works, especially with reference to the Danish schools 
 and the instruction in Danish literature. 
 
NOTES ON THE AUTHORS. 199 
 
 MoE, J., born in Ringerige, Norway, 1813, is pastor 
 near Christiania, the capital of Norway. He has edited 
 " Norwegian Songs" and '* Norwegian Tales,'* and has 
 written several good lyric poems. 
 
 Munch. A., born 1811, in Christianssand, Norway 
 (where his father was bishop). He is professor of 
 Esthetics in the University of Norway. He is re- 
 nowned as a lyric and dramatic poet, full of pure, deep 
 feeling, graceful and touching. 
 
 Munch, P. A., born in Christiania 1810, died in 
 Rome, 1863. He was professor of history in the Uni- 
 versity of Norway, and has written a multitude of 
 works upon Norwegian history, geography and lan- 
 guage, and has also drawn a map of Norway. An 
 accomplished scholar of great learning and industry, 
 an eminent author and a thorough searcher of the his- 
 tory of Norway. As such he investigated the archives 
 in Scotland and Normandy, and in the Vatican at Rome. 
 
 Oehlenschl^ger, a. G., born in Copenhagen 1779, 
 died 1850, one of the greatest poets Denmark ever had. 
 His biography is given in this book. 
 
 Peterson, C. J. P., the author of this book, born in 
 Christianssand, Norway, 1825, was principal of a school 
 and minister in Norway; since 1861 he is pastor in 
 Chicago, and is member of the Chicago Academy of 
 Sciences, and professor of Scandinavian literature in 
 D3rrenfurths Commercial College He has written 
 dissertations upon theological subjects and contributed 
 various articles to Chicago papers. 
 
200 NOTES ON THE AUTHORS. 
 
 Petersen, S., professor in the Gymnasium of Chris- 
 tiania, Norway, has written for the schools various pop- 
 ular sketches of the history of Norway. 
 
 ScHOYEN, D. M., born in Christiania, Norway, 1837, 
 a Norwegian lawyer. He has written on political econ- 
 omy, and an essay entitled " Christopher Columbus, and 
 the Discovery of America by the ancient Northmen." 
 
 SCHWACH, C. N., born in Ringsager, Norway, 1793, 
 died 1860. He was a County Judge, and has written 
 various patriotic poems. 
 
 Stockfleth, N. v., born in Fredrikstad, Norway, 
 1787, died 1866. He was first lieutenant in the Danish 
 service, and fought in the war of 1813. Afterwards 
 he was for twenty-seven years a successful missionary 
 among the Laps and Fins in the most northern regions 
 of Norway, studied their language and translated vari- 
 ous books into the same. 
 
 Storm, E., born in Gudbrandsdalen, Norway, 1749, 
 was principal of a high school in Copenhagen, where he 
 died 1794. He is known chiefly as a lyric poet. In his 
 ballads he has caught much of the sj^irit of ancient 
 song. 
 
 Taylor, Bayard, an American author and traveler, 
 born m Pennsylvania, 1825. In 1844 he published a 
 volume of poems and departed on a European tour, of 
 whicli he in 1846 published an account on his return to 
 
NOTES ON THE AUTHORS. 201 
 
 America. In 1849 he commenced a series of extensive 
 foreign tours, the narratives of which have been gath- 
 ered into volumes of travels. In 1854 he published his 
 " Journev to Central Africa and Land of the Saracens," 
 followed by " Visit to India, China, Loo-choo and Ja- 
 pan in 1853." His subsequent travels are indicated by 
 the titles of the volumes recording them : " Northern 
 travel : Summer and Winter Pictures of Sweden, Den- 
 mark and Lapland," " Travels in Greece and Russia, 
 with an Excursion to Crete." In connection with his 
 travels he has also produced, " At Home and Abroad: 
 a Sketch-Book of Life, Scenery and Men," and has 
 edited a *' Cyclopoedia of Modern Travel " and a vol- 
 ume of poems entitled " The Poet's Journal." 
 
 Thortsen, C. a., principal of a high school at Ribe, 
 Denmark, has written a " History of the Danish Litera- 
 ture until 1814." 
 
 Vibe, A., born in Christiania, Norway, died there as 
 major of the Engineer Corps and chief of the topo- 
 graphical survey of Norway. He has written in prose 
 and poetry, is characterized by wit and humor, and has 
 distinguished himself by writing geographical essays 
 and contributing interesting descriptions of Norwegian 
 scenery. 
 
 Welhaven, J. S. C, born in Bergen, Norway, 1807, 
 professor of philosophy in the University of Norway. 
 He is an attractive, elegant writer, and has written 
 
202 NOTES ON THE AUTHORS. 
 
 many poems, elaborate and classical in form and lan- 
 guage, and interesting "Pictures from the Coast of 
 Bergen." 
 
 Wergeland, H. a., born in Christianssand, Norway, 
 1808, died in Christiania 1845, as Archivarius of the 
 State. He was a zealous advocate of political and re- 
 ligious liberty, a great poet, full of energy and power, 
 and a very productive and popular author. 
 
 Wolf, S. O., born 1796, at Throndhjem, Norway, 
 died 1858. He was a pastor, and has written some 
 popular patriotic songs. 
 
RETURN CIRCULATION DEPARTMENT 
 TO~^ 202 Main Library 
 
 LOAN PERIOD 1 
 HOME USE 
 
 2 
 
 3 
 
 4 
 
 5 
 
 6 
 
 ALL BOOKS MAY BE RECALLED AFTER 7 DAYS 
 
 ^fflOO^h xrmtMt may be renewed by calling 642-3405 
 
 j-yea*"^-- ■■ay be recharged by bringing thetioolcs to the CircuiaUon Desk 
 rff^fhmais and recharges may be made 4 days prior to due data 
 
 DUE AS STAMPED BELOW 
 
 f\0(rn 
 
 izm 
 
 s^ 
 
 «ec^'^ 
 
 ^ 
 
 1S8S 
 
 pm " *i 
 
 cvrc 
 
 utMVO** 
 
 1X% 
 
 UNIVERSITY OF CALIFORNIA, BERKELE' 
 FORM NO. DD6, 60m, I /83 BERKELEY, CA 94720 
 
GENERAL LIBRARY - U.C. BERKELEY 
 
 BOQOBltDDld