'^mW. t^'C'---'. r-f|' o I NORWEGIAN-DANISH (Grammar and J^eader, VOCABULARY; •■■•"• DESIGNED For American Students of the Norwegian- Danish Language. By rev. C. J. p. PETERSON, K Norwegian Lutheran Pastor In Chicago, Professor of Scandinavian Literature, and Member of the Chicago Academy of Science. THIRD EDITION. CHICAGO: S. C. GRIGGS AND COMPANY. 1885. V!"t-.r^d according to Act of Congress, in the year 1872, by SAMUEL C. GRIGGS, in the Office of the Librarian of Congress at Washington. IN MEMORIAM To His Excellency, William H- S^^ard, iSx^i^obernor anti late Secretary of State (jf mniteti States. Thanking you for your kind expressions in regard to my native country. and recognizing your eminent services as a Statesman, as well as your patronage of Literature and in- timate KNOWLEDGE OF FOREIGN COUNTRIES, I HEREBY. WITH YOUR permission, DEDICATE TO YOU THIS MY WORK, AND REMAIN, WITH RESPECTFUL CONSIDERATION, YOUR OBEDIENT SERVANT, C. J. P. PETERSON. 925156 PREFACE Foreign languages and their literatures are becoming, more and more, objects of study among the American people. This is a natural conse- quence of the travels of Americans in Europe and of the constantly increasing intercourse between them and the many foreign immigrants coming to this country. . Among these, there are about 160,000 Norwegians and 40,000 Danes, and the knowledge of their language may be of practical as well as literary value to many Americans. With the purpose of assisting them in acquiring this knowledge, I have written this Grammar and Reader with a Vocabulary, and added thereto Remarks on the history of the language and Notes on the authors from whom selections have been made. The Grammar pre - supposes, that its students know the various grammatical definitions, and it presents to them, not a General Grammar of what is common to the languages, but a Special Grammar of what is peculiar to the Norwegian - Danish lan- guage. By the help of this book the students will find their way into the literary treasures of those two nations, which, although not great in numbers, have a great literature, and have, from the times of the Sagas and the Scalds, produced men who have made their mark in the history of the world, and have presented to it works of lasting value. The Norwegians and Danes belonjr to the great Teutonic race ; but as their history in ancient times was interwoven with that of the Anglo- Saxons and the Normans, so their language is in many respects similar to the English, of which, also, this Grammar and Reader will give evidence. TABLE OF CONTENTS. I. GRAMMAR, 11 Orthography, ----- 11 Etymology, ------ 13 Articles, ------ 13 Nouns, -------13 Adjectives, ------ 17 Numerals, - - - - - - 21 Pronouns, ------ 22 Verbs, 25 Adverbs, 36 Prepositions, - - - - - - 36 Conjunctions, ----- 37 Interjections, - - - - - - 37 Syntax, ------ 38 Remarks on Spelling, - - - 43 Idioms, - - - • - - - 44 Proverbs, - 52 II. READER, 54 1. HISTORICAL SKETCHES AND TALES: 1. Norway a Thousand Years Ago, - 54 2. The Kings of Norway. H. Wergeland^ 57 CONTENTS. 3. Rollo of Normandy. S. Petersen, - - 62 4. The Discovery of Iceland. P. A. Munch, 63 5. The Discovery of America by the North- men. jD. Schoyen, - - - 66 6. A Legend about St. Olaf. 8, Welhaven, 68 T. The Battle at Stanford Bridge. S. Petersen, 71 8. The Song of Sinclair. K Storm, - - 73 9. The Union of Norway and Sweden, - 76 10. Tale-Tellers. J, Moe, - - - - 78 11. Old Mother Margrethe at the Gate of Heaven. H. 0, Andersen, - - 79 12. Canute the Great. A> Oehlenschlceger, - 82 13. Navy Song. Joh, Evald, - - 85 14. Norwegian Flag Song. O. N. Schwach, 86 15. Patriotic Song. B, Bjdrnson, - - 87 2. BIOGRAPHICAL SKETCHES. 16. Commemoration of Luther. > ^ N. F. S. Grundtvig, 89 17. King Christian IV. F. Hanfimerich, - 91 18. Thomas Kingo. M. HammericTi, - 92 19. Niels Juel, - - - - - - 95 20. Ludvig Holberg. 0. A. Tlwrtsen, - 96 21. Peter Tordenskjold, - - - - 100 22. Hans Egede, ----- 102 23. Bertel Thorvaldsen, - - - - 104 24. Adam Oehlenschlseger. M, Sammerwh, 106 25. Christopher Hansteen, - - - 109 26. Michael Sars, - - - - - 110 CONTENTS. 3. SKETCHES FROM NATUKE. 27. The Waters of Norway. L. K. Daa, - 111 28. A Trip Across Norway. The Author^ 114 29. The Midnight Sun. (From Bayard Tay- lor's ''Northern Travel,''^ - - 117 30. Herds of Reindeer in Finmarken. N. V. Stochfieth, 119 31. Ascension of the " Horseman Mountain." A. Vibe, 123 32. Reindeer-Hunting on the " High Moun- tain." P. Asbjornsen, - - - 126 33. A Norwegian Patriotic Song. S, O.Wolff, 130 34. The Departure. A. Munch, - - 132 35. A Stranding on the Western Coast of Jutland. S, S. Blicher, - - 133 III. VOCABULARY. _ - . . 137 IV. RemarltS 07i the History of the Norwegiaii- Danish language. • - - - 192 V. Notes on the Authors from whom Selections have been made* - - - 197-202 GRAMMAR. Grammar is divided into : Orthography, which treats of Letters ; Etymology, which treats of Words ; Syntax, which treats of Sentences, I. ORTHOGRAPHY. The Norwegian - Danish language is written and printed both in German and Roman characters. The German characters are predominant, but the Roman are becoming more and more general. The Norwegian - Danish alphabet consists of 29 let- ters, a Ust of which, both in Roman and German char- acters, is here subjoined, together with their pronuncia- tion, where this deviates from the English. ROMAN. GERMAN. PRONUNCIATION. A a % a as a in hard. B b S3 b C c e c D d S) b E e @ e as ey in they. F f 5 f 12 OBTHOGRAPHY. ROMAN. GERMAN. PRONUNCIATION. G g H ]i as ^ey in good. as Ao in haul. I i : y'^., i £iS ee in TieecZ. K 'k "' ' .• '-^:. i■^ as jod ovjae in job. L 1 2 I M m Tl m N n 9^ n £) as (? in oak. P p Q q R r O q 9t r S s © f g T t S t U u U u as 00 in hood. V V W w 2B :;- as ve?/. as dohhelt vey. X X 3e ^ Y y ?) i) as the French 2* in Z z 3 3 une. M 80 5(S(K as a in make. £5 as w in 5wry. Aa aa 5la aa S a as oa in ahroad. The letters Q and W are now rejected by some authors, \ who for Q use K, and for W, V. The letter C, in the words where it is pronounced like k, is now often com- muted with the letter K. eg is pronounced ei in jeg^ I. Every Noun is written with a capital letter, as en Mand^ a man, et Barn^ a child. ARTICLES. 13 II. ETYMOLOGY. There are 10 classes of words in Norwegian -Danish, namely : 1, Articles ; 2, Nouns ; 3, Adjectives ; 4, Num- erals ; 5, Pronouns ; 6, Verbs ; 7, Adverbs ; 8, Preposi- tions ; 9, Conjunctions and 10, Interjections. 1. AETICLES. The articles are : 1, The indefinite, and 2, The definite. 1. The indefinite is en^ et ; en is used in the com- mon gender, et in the neuter gender, as en Mand, a man ; en Kvinde, a woman; et Barn, a child ; et Rige, a state. 2. The definite is added as an affix to the noun, but placed before the adjective as a separate word. As an affix it is -en or -n in the common gender, -et or -t in the neuter, and -ne or -ene in the plural of both genders ; as : Mand-en^ Kvinde-n, Barn-et^ Rige-t^ Kvin- der-ne^ Mcend-ene. Before the adjective it is : den^ delude; as: den gode Mand, det gode Barn, df^ smaa Riger. 2. NomsTS. 1. Gender (Kjon). There are two genders, viz: the common gender (including the Masculine and the Feminine), and the neuter. The gender is partly deter- mined by the meaning of the word (the natural gender), partly by the ending (the grammatical gender). § 1. Of the common gender are the names of persons^ animals^ plants and trees^ portions of land and water (as: Mark^ field; Elv^ river), winds^ the weather^ celestial hodieSy seasons, months, dags, diseases, coins. But to 14 ETYMOLOGY. this rule there are several exceptions, which can only be learned by use ; as : et Folk^ people ; et Mandfolk, male person ; et Menneske, man ; et Barn, child ; et Lam, lamb ; et Kid, kid ; et Fol, foal ; et Straa, straw ; et Tree, tree ; et Fjeld, mountain ; et Yand, lake. Of the common gender are also derivative nouns, end- ing in: e (as: Plage, plague; Varme, warmth), d, de, t, St, ste, (as: Byrd, birth; Byrde, burden ; Rift, rift; Blomst, flower; Tjeneste, service), ^r, 672, (as: Leder, guide ; Syngen, singing), else, sel, (as: Begravelse, bur- ial; Trivsel, thriving), ing, ske, dom, hed, (as: Van- dring, walk ; Voedske, liquid ; Visdom, wisdom ; Godhed, goodness). But also to this rule there are various exceptions, as: et Mode, meeting ; et Morke, darkness; et Hjorne, corner ; et Ansigt, face ; et Voerelse, room ; et Fcengsel, prison. § 2. Neuters dijYe the Yi2ime^ oi countries, cities, places, letters, metals. Of the neuter gender are also 1, monosyllables form- ed of Infinitives without any additional termination, as : et Spring, a jump ; et Fold, fall ; et Hop, hop ; et Hyl, yell; 2, derivative nouns, ending in ri (as: Slaveri, slavery), ende (as: Anliggende, business), domme (as: Herredomme, dominion), maal (as: Sporgsmaal, ques- tion), and also in skab, when it signifies relationship (as: Venskah, friendship.) § 3. Compound nouns take generally the gender of the last part, as: en Landmand Qet Land — en Mand). § 4. The following nouns change their gender ac- cording to their signification : NOUNS. 15 en Ark, an ark. en Bid, a morsel. en Brud, a bride. en Brug, a custom. en Buk, a he -goat. en Fro, a frog. et Ark, a sheet of paper. et Bid, a bite. et Brud, a breach. et Brug, a trade. et Buk, a bow. et Fro, a seed. en Folge, a consequence, et Folge, a retinue. en Lem, a trapdoor, shutter. ^^ Lem, a limb. en Lod, a lot. en Raad, a counsellor en Segl, a sickle. en Skrift, a writing. en Snert, a lash. en Stift, a nail, pin. en Tryk, a print. €n Traek, a draught, ^w Vserge, a guardian en Vserk, a pain. et Lod, half an ounce. et Raad, an advice. et Segl, a seal. ei Skrift, a literary work. et Snert, a stroke of a whip . et Stift, a diocese. et Tryk, a pressure. et Trsek, a trait. et Vserge, a weapon. et Vserk, a work. § 5. Nouns are sometimes inflected to denote gender. By adding inde^ esse and ske to the Masculine the cor- responding Feminine is formed ; as : Bisp^ bishop, Bisp- inde ; Baron^ Baronesse ; Marketenter^ sutler, Marketen- terske, sutler - woman. 2. Declension. The noun has two forms (casus) in each number; one for the Possessive (Genitive), and one for all the other relations (the Nominative and the Objective). In the Possessive, singular and plural, all nouns add an s without the apostrophe, as used in the English language, as: Kvinde^ Kvinde-s; Kvinder, Kvinder^s, 16 ETYMOLOGY. § 6. The nouns form their plural in four different ways : The first class, containing all nouns ending in a short unaccented e, adds an r in the plural, as Rige^ Rige-r. The second adds an ^ in the plural, as Fisk^ FisJc-e. The third adds er in the plural, as Blomst, Blomst - er. Tp.e fourth is alike in both numbers, as Ord, word ; Ord, words. § 7. Of nouns belonging to the first class, Oie, eye, has in the plural Oine^ and Bonde, peasant, changes the vowel in the plural : Bonder. § 8. Of nouns belonging to the second class, some dissyllables in el, en, and er, drop the e in the plural, as Engel, Engl-e, Finger, Fingr-e. (But derivatives in er keep their e, as Fisher, Fisker-e^. Besides dropping the e, some dissyllables in er also change their vowel in the plural, as : Fader, Foedr -e; Moder, Modr ~e ; Broder, Brodr-e; Batter, (in the old language i>o^er) Dotr-e, § 9. Of nouns belonging to the third class dissyl- lables in el, drop the e in the plural, as: Kedel (or Kjedel},hettle,Kedl-er; Titel, title, Titl-er; and many monosyllables change their vowel in the plural, as : And, duck, ^End-er. Raa, yard, Rce-er. Bod, fine, Bod-er. Rod, root, Rodd-er. Bog, book, Bog-er. Stad, city. Steed -er, Fod, foot, Fodd-er.* Stand, estate, Stcend-er, Haand, hand, Hcend-er. Stang, perch, Stceng-er, Ko,(iQi^,Kd-er,(Q>YKjd-er^,Taa, toe, Ta^-er. Klo, claw, Klo-er. Tand, tooth, Toend-er, Kraft, strength, Krceft-er, Tang, tongs, Tceng-er. JSat, night, JSoett - er, * Fod a.?, a measure is unchangeable in the plural. NOUNS. 17 To the third class belong specially most of i\\Q foreign nouns, as: Melodi, Melodi-er ; Figur^ Figur-er; Nation^ Nation - er ; tSubstantiv, tSuhstantiv - er ; Student^ Student- er; G-eneral, Creneral-er. § 10. Some monosyllables, belonging to the fourth class, change their vowel in the plural, as Mand, Mcend; Barn, Born; Graas, goose, Gees (or Gjoes). § 11. With reference to the second and third class it may be remarked, that some nouns, having a short vowel, followed by a single consonant, double the final consonant in the plural, as Bom, judgment, Bomm -e; Hat, hat, Hatt-e; Nar, fool, Narr-e; Stok, stick, Stokk -e; Voeg, wall, Voegg -e ; Bred, border, Bredd - er ; Bon, prayer, Bonn-er; Hal, hall, Hall-er; Kop, cup, Kopp-er; Lem, limb, Lemm-er; Nod, nut, Nodd-er ; Ret, dish, Rett-er; Skal, shell, Skall-er; Son, son, Sonn - er ; Ven, friend, Venn -er. § 12. Some nouns which change their gender ac- cording to their signification (see § 4), also change their plural according to the same ; as : en Buk, pi. Bukk-e; et Buk, pi. Buk; en Fro, pi. Fro-er; et Fro, pi. Fro, Other nouns have the same gender, but dif- ferent forms in plural with different meaning ; as : Skat, pi. Skatt-e, treasures, and Skatt-er, taxes. 3. ADJECTIVES. 1. Gender. The neuter gender of the adjectives is formed by adding a i to the common gender, as god, good, godt. 18 ETYMOLOGY. § 13. The following adjectives, terminating in n^ drop the w, when adding t to the neuter, as : Uden, little, lidet; megen^ much, meget ; nogen^ some, noget ; anden^ other, andet ; hvilken, which, hvilket; en, one, et; min, my, mit; din, thy, dit; sin, his, sit; egen, own, eget. (Irregular are : mangen, lasmj, mangt; ingen, none, in- tet). Likewise the past participles terminating in en, drop the n before the t, as : skreven, written, skrevet. § 14. Some adjectives are not inflected in gender, viz: 1, those terminating in t? with a vowel before it, as : glad, glad ; 2, those terminating in t, es, e, o, u and 7/, as : let, light ; foelles, common ; ringe, slight ; tro, true ; uhlu, shameless; sky, shy. (Exception makes ny, new, nyt). 2. Declension. The plural is formed by adding an e to the singular, as god, gode, en god Mand, gode Moend. With reference to the plural of the adjectives, we observe that: 1, some double the final consonant, those namely that are in the same condition as the nouns spoken of in § 11, as: let, light, lett-e; tyk, thick, tykk-e; 2, the dissyllables terminating in el, en, er drop the e, like the nouns spoken of in § 8, as: gammel, old, gaml-e; doven, lazy, dovn-e; fager, idih,fagr-e ; 3, those terminating in unaccented et change this termination in ede, as: stribet, striped, strihede, but in accented et no change takes place, as: violet, violet, violette ; honet, honest, honette ; 4, the plural of liden or lille is smaa, as : et lidet Barn, smaa Born. ADJECTIVES. 19 § 15. The addition of t in neuter and e in plural refers only to the indefinite form of the adjective. The definite form always terminates in e and does not change according to gender or number, as : den gode Mand^ det gode Barn, de gode Born. 3. Comparison. The positive degree is the adjec- tive itself. The comparative degree is expressed by ad- ding ere or re to the positive, as: glad^ glad -ere; ringe^ ringe - re ; the superlative degree by adding est or st to the positive, as: glad-est^ ringe -st. § 16. The adjectives ending in eZ, en^ er drop the ^, as: oedel^ noble, cedl-ere, cedl-est. The monosyllables double their final consonant after a short vowel, as: trgg^ sure, trggg-ere, trygg-est. Some adjectives change their vowel in the Compara- tive and the Superlative as : rOSITIVE. COMPARATIVE. SUPERLATIVE. lang^ long, loengere^ Icengst. ung, young, yngre, yngsU stor, great, storre^ storst. faa^ few, foerre^ fcerrest^ § 17. Some adjectives derive their Comparative and Superlative from other words than the Positive, as: POSITIVE. COMPARATIVE. SUPERLATIVE. god^ good, hedre^ hedst, ond^ bad, vcerre^ voerst. gammel^ old, celdre, celdst, liden, lille, little, small, mindre^ mindst. 20 ETYMOLOGY. POSITIVE. COMPARATIVE, SUPERLATIVE. mange^ many, flere. flest. meget^ much, mere^ mest. noer^ near, ncermere^ ncermest, or nosrest. Some adjectives, derived from Adverbs of Place, are defective in the Positive, as : COMPARATIVE. SUPERLATIVE. nedre^ nether, nederst. ovre^ upper, overst. ydre^ outer. yderst. indrey inner, inderst. midtre, amid, midterst. hagre^ ^a^erst, hindermost. Superlatives used exclusively as such are : forst, from for, before ; f arrest, from foran, in front ; sidst, from siden, afterwards ; ypperst, from oppe, above ; mellemst, from mellem, between; eneste, from ene, alone. The superlative degree is sometimes intensified by the addition of aller, as : allerforst, the very first. § 18. Some adjectives form the Comparative by plac- ing mere, more, before the Positive, and the Superlative by placing mest, most. Such are either participial, or derivatives terminating in sk, es, et, en, and some in d, as: elskende, loving, mere, mest elskende; hunden, bound, mere, mest hunden; krigersk, warlike, mere, mest kri- gersk; udvortes, external, mere, mest udvortes; hakket, hilly; ulden, woollen ;/rema/iec?, strange. A comparison of diminution is expressed by placing mindre, less, and mindst, least, before the Positive, as: hvid, white, mindre, mindst hvid. NUMERALS. 21 4. NUMERALS. The numerals are Cardinals and Ordinals. The names of the cardinals are : een, ------ 1 sytten^ ----- 17 to^ - - - - - - 2 atten^ ______ 18 tre, ------ 3 nitten, _____ 19 fire, - - - - - 4 tyve, ----- - 20 fern, ______ 5 eenogtyve, - - - - 21 sex, ____--_6 toogtyve, etc., - - - 22 8yv, ------ 7 tredive, ----- 30 otte, ------ S fyrretive ot firti, - - 40 ni, __-__- 9 femtiovhalvtresindstyve, BO ti, ------ - 10 sexti or tresindstyve, - 60 ellevc, ----- 11 sy^^z or halvfirsindstyve, 70 ^(?Zv, _ _ - - - - 12 otteti OT firsindstyve, - 80 tretten, _ _ - - - 13 n{ttioThalvfemsindstyve,90 fjorten, - _ - - - 14 hundrede^ - - _ - 100 femten, ----- 15 tusende, - - - - 1000 sexten, ------ 16 /S'm^s is an old word signifying Gangs, times, as: tresindstyve, three times twenty. § 19. The cardinals to (2) and tre (3) are also called tvende, trends. The fractions are thus expressed: i, sn halv ; li, halvandsn ; 2|, halvtrsdie, to og en halv; 3^, halvfjsrde, tre og sn halv; i, en Trediedel; |, ^o Trediedsle; |, ^re jP/'er6?ec?e?e. § 20. The ordinals are formed from the cardinals by adding de, or ^e, or nde, or encZe. Irregular are den forste, the first, den anden, the second, cZew tredie, the third, denfjerde, the fourth, c?en sjstts, the sixth. "L'-A ETYMOLOGY. The names of the ordinaL 3 are : denforste^ - - the 1st. denfemtende, - the 15th, anden^ = - 2d. sextende, - 16th. tredie^ - 3d. syttende, - 17th. fjerdp,, - - - 4th. attends, - - 18th. femte^ 5th. nittende, - 19th. sjette, - ' - ' 6th. tyvende, - - 20th. syvende^ 7th. enogtyvende, etc. 21st. ottende, -- - 8th. tredivte, - 30th. niende, •=• 9th. fyrretivende, 40th. tiende, - - = 10th. femtiende or Tialv- ellevte, - 11th. tresindstyvende, 50th. tolvte^ - - - 12th. sextiende or tre- trettende, 13th. sindstyvende, 60th. fjortende, - - 14th. and so on. 5. PEONOUNS. The pronouns are divided into the following six classes: 1, the personal, 2, the possessive, 3, the dem- onstrative, 4, the relative, 5, the interrogative, 6, the indefinite. 1. The PERSONAL pronouns are thus declined : 1st Person. SINGULAR, PLURAL. Nominative : Jey, I. vi, we. Possessive: (min'), (mine). (yor), (ours). Objective : mig, me. os, us. 2d Person. SINGULAR. PLURAL. Nominative : Du, thou. i, you or ye. Possessive: (din}, (thine). Uders, jours. Objective: Dig, thee, Uder, (Jer},you, PEONOUNS. 23 3d Person. SINGULAR. PLURAL, Nom, : han, he ; hun, she ; den, det, it. de, they. Poss. : hans, his; hendes, hers ; dens, dets, its. deres, theirs. Obj.: ham,}nm.;hende, hev; den, det, it. dem, them, (^sig'), (sig'), (sig}, (sig}. The possessive pronouns mm, din and vor supply the Possessive case of Jeg, Du and Vi, Instead of i>i*and Dig is often used De, Dem, (you). It is always written with a capital letter and construed with the Singular of the verb, as : Svorledes lever De, how do you do ? § 21. Sig, (himself, herself, itself, themselves) is always BEFLECTIVE, as: han slog sig, he hurt himself; de klcede sig, they dress themselves. tSelv, self, is used to make the pronoun more emphatic, as : Jeg Jiar selv seet det, I have seen it myself, ffinanden, each other, hverandre, one another, are used eeciprocally, as: de elsJce hinanden, they love each other ; de advare hver- andre, they warn one another. 2. The POSSESSIVE pronouns are adjectives and may be considered as making up for the defective Pos- sessive (Genitive) of the personal pronouns. Singular. Plural. COM. GENDER. NEUTER. 1st person, min, vor. mit, vort. mine, vore. 2d person, din, jer. dit, jert. dine, jere. 3d person, sin. sit. , sine. Vor smdjer are used with respect to things belonging to two or more persons. de disse hine deres disses hines dem disse hine 24 ETYMOLOGY. 3. The DEMONSTRAVIVE pronouns are: den^ this; denne, this; hin, that. They are thus declined: Singular, COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT. Nominative: den, det, denne, dette, hin, hint. Possessive : dens, dets, dennes, dettes, (hins) (hints) Plural. Nominative : Possessive : Objective : Among the demonstrative pronouns are also counted : samme, the same ; saadan, slig, such an one ; and hegge, both. 4. The RELATIVE pronouns are: som^ der^ hvo or hvem, who ; hvilken, which ; hvad^ what. Som and der are used for both genders and both numbers. Hvo^ hvem is only used with respect to persons, hvad with respect to things. The possessive case for all relative pronouns is hvis. The neuter of hvilken is hvilhet ; the plural, hvilke. 5. The INTERROGATIVE pronouns are : hvo or hvem^ hvad, hvilken. Hvis is the only possessive case. 6. The INDEFINITE pronouns are: COM. GEND. NEUTER. PLURAL. Man, one, they, (only as Subject) Un, one M Al, all Alt Alle VEBBS. 25 COM. GEND. NEUTER. PLURAL. Somme^ some Somme Mange ^ many Mangt Mange Nog en ^ some, somebody Noget Nogle Ingen^ no, nol 3ody Intet Ingen Anden^ other. , somebody else Andet Andre Hver, Enhver, every, every one, each Hvert, Ethvert Hvemsomhelsty whosoever Hvadsomhelst^ whatsoever Hvilkensomhelst, whichsoever Hvilketsomhelst Hvilkesomhelst Dei and der^ not accented, are used as indefinite pro- nouns, as : det regner^ it rains ; der siges, it is said. 6. VEEBS. The verbs have two voices, an active and a passive. The latter is formed by adding § to the Infinitive - Pres- ent of the active. The active verbs are either transitive or intransitive, § 22. To the transitive verbs belong the reflective^ which are followed by the objective cases of the subject pronoun, as : jeg gloeder mig, I rejoice. To the intransitive verbs belong the reciprocal, as: De kappes, they emulate. Deponent verbs are those, which, with a passive form, have an active signification, as: atfcerdes, to travel; at lykkes, to succeed. § 23. The verbs have /owr wo6?gs; The Infinitive, at leve, to live, the Indicative, jeg lever, I live, the Imperative, lev, live, the Optative, Conjunctive, or Subjunctive, Kongen level long live the King! The last mode is becoming obsolete. 26 ETY3I0L0GY. § 24. The Indicative has three tenses : The Present, the Past, the Future. The Present ; Jeg eisker, I love. The Past may be : the Imperfect (Past T.) : j'eg elskede, I loved. the Perfect (Pres. Perf. T.) -.jeg har elskei, I have loved. the Pluperf. (Past Perf. T.) : jeg havde elsket, I had loved. The Future may be : 1st Future, (Fut. T.) : jeg skal {vil) elske, I shall love, 2d Future : (Fut. Perf. T.) : jeg skal {vil) have elskef, I shall have loved. oxyjegfaaer elsket. ^\q 'persons are usually distinguished by the pro- nouns, not by pecuhar terminations. However in the Pres, Ind, Act., and to some extent in the past tense, there are separate forms for the Singular and Plural, as : Jeg elske-r, I love, vi elshe, we love; Jeg tog, 1 took, vi tog-e, we took. § 25. The optative and the imperative modes have only the present tense, as : han elsJce, may he love ; elsk, love. The Present is often used for the Future, as : jeg reiser snart udenlands, I shall soon go abroad. § 26. Onlv the present and past tenses are formed from the root of the verb, the other tenses by the use of auxiliary verbs. \ The most important of these are have, have; vcere^he; skuUe^^hall; ville, will; faae, get; blive, become or be. y Have and vcere serve to form the Pres- ent Perfect and Past Perfect; the first is used with the active verbs and some intransitive verbs ; the last with the passive and some intransitive verbs. Skulle and ville serve to form the future tenses. CONJUGATIONS. 27 Faae^ united to the past participle, is equivalent to the English shall have, as : naar jeg faaer skrevet, when I shall have written. Blive is often used to form the passive, as : han bliver elsket, or h^an elskes, he is loved. § 27. The participles are two, as in other languages, a present participle and a past participle. The Conjugations. — The verbs may be divided into two orders or conjugations, the weak (regular), and the strong (irregular). § 28. Verbs of the weak conjugation form the Past Tense of the Indicative Active by adding ede, or te to the root, and the Past Participle by adding et or ty as : elsk, elsk-ede, elsk-et; tcenk, think, tcenk-te, tcenk-t. Some of the verbs, which in the Past Tense add te, also change the vowel in the root, as: hringe, to bring, hragte. § 29. to love. The weak conjugation of the verb, at elske, The active voice • Indicative. SINGULAR. PLURAL. Present : Jeg- elskcTy vi elske. Past: jeg elskede, vi elskede. Present Perfect: Jeg har elsket. vi have elsket. Past Perfect : jeg havde elsket. vi havde elsket. Future : jeg skal {vil) elske, vi skulle {ville) elske. Future Perfect : jeg skal {vil) have elsket, vi skulle {ville) have e^itet. or, faaer elsket, ox,faae elsket. 28 ETYMOLOGY. Imperative. eUk^ plur. elsher. Optative. Du^ han elske. Infinitives. At eUke^ at have elsket^ at skulle {yille) elske., at skulle (ville^ have elsket, oifaae elsket. Participles. Present : eUkende^ loving. Past : elsket^ loved. The passive voice. Indicative. SINGULAR. PLURAL. Present : jeg elskesy or bliver elsket, vi elskes, or blive elskede. Past : jeg elskedes, or blev elsket, vi elskedes, or bleve elskede. Pres.Perf : yd Class has e in the past tense : hide, bite. bedCe}, bidt, -e. hlive, become, be. hlev(^e~). dleven, -et, -ne. drive, drive, urge. drev(e), dreven, -et, -ne. glide, glide. gled(e), gleden, -et, -ne. gnide, rub, gned^e'). gneden, -et, -ne, grihe, grasp. greb(e}. greben, -et, -ne. hedde, be called. hed. hedt. knihe, pinch. kneb(e). kneben, -et, -ne. lide, suffer. ledie^. lidt, -e. pibe, whistle, 3 peb(e). peben, -et, -ne. M ETYMOLOGY. INFINITIVE. PAST TENSE. PAST PART. ride, ride, red^e). reden^ -et, -ne. rive, tear, rev{e'). reven, -et, -ne. sJcride, proceed, skredQe), sJcreden, -et, -ne. shrige, scream, skreg{e). sJcregen, -et, -ne. sJcrive, write. skrev{e). shreven, -et, -ne. slihe, grind, sleh(e). slehen, -et, -ne. slide, toil, wear, sled{e). slidt, -e. snige, sneak. sneg{e). snegen, -et, -ne. stige, ascend. steg{e). stegen, -et, -ne. stride, strive. stred{e). stridt, -e. svide, singe, sved(e). sveden, -et, -ne. svige, defraud. sveg(^e). svegen, -et, -ne. trine, step. tren(e~). trinet. vige, yield. veg{e). vegen, -et, -ne. vride, wring. vred{e). vreden, -et, -ne. 4ith Class has i in the past tense : faae, receive, fik, faaet. gaa, go, gik, gaaet, -ede. 5th Class has o in the past tense : drage, draw, drogue). drag en, -et, -ne. fare, rush, start. foer. far en, -et, -ne. holde, hold, holdt, holdt, -e. jage, hunt, JogCe}, jagen, -et, -ne. Icomme, come. kom, kommen, -et, -ne lade, let, lodie). ladet. le, laugh. lo. leet. slaa, beat. slogQe'), slaaet, -ede. sove, sleep. 80V, sovet. STEONG CONJUGATIOiST. 35 INFINITR'E. PAST TENSE. PAST PART. staa^ stand, 8tod(^e)^ staaet, -ede. svcerge^ swear. svor(^e), svoren, -et, -ne. tage^ take, tog(e), tagen, -et, -ne. Qth Class has o in the past tense hryde^ break, brdd(e}, brudt, -e. hyde^ offer, bodQe'), buden, -et, -ne. flyde^ flow, flod^e). flydt, -e. flyve, fly, floi. floien, -et, -ne. fnyse, chafe, fnos, fnyst. fryse, feel cold. fros(e'), frosen, -et, -ne. fyge, drift. fogie). foget. gyde^ pour out, godie). gydt, -e. gyse^ shudder. gos or gyste. gyst. Myve^ climb, kldv{e). Movet, -ede. J^ryhe^ creep, Aro5(e), kroben, -et, -ne. lyde^ sound, lodCe}, lydt. lyve^ lie. lot, loiet. nyde^ enjoy. no die) ^ nydt, -e. nyse^ sneeze, no's, nyst. ryge^ smoke, rogCe}, roget. snyde^ cheat, snuff. snod, snydt. stryge^ iron, stroke. strog, strogen, -et, -ne. § 34. Some verbs are weak as transitives and strong as intransitives, as : at brcekke, to break ; jeg brcekker, brcekkede, har brcekket min Spaserestok (cane). Here the verb is transitive and weak, but when I say : Min Spad- serestok brak, or, er brukken, the verb is intransitive and strong. ^6 ETYMOLOGY. § 35. The following sentences may serve to indicate some peculiarities of the Norwegian - Danish construc- tion: tTeg vil til at shrive^ I am going to write. Jeg vilde til at shrive^ I was going to write. Jeg skriver iJcke, I do not write. Skriv dog endelig, Do write. Jeg er fair dig med at shrive, I have done writing. § 36. The impersonal verbs take det or der before the verb, as JDet regner, it rains; der er, there is. Several impersonal verbs can be used personally, as : Detfryser, it freezes j/e^ fryser, I feel cold. 7. ADVERBS. Some adverbs are susceptible of comparison, namely those which are derived from the neuter of the adjec- tives, and some that terminate in e, as: hoit, highly, hoiere, hoiest or hoist, ofte, often, oftere, oftest. Some ad- verbs derive their comparatives and superlatives from other words than the positive (vide § 17), as: ilde, badly, voerre, voerst; vel, well, bedre, hedst; gjerne, willingly, hellere, heist. 8. PEEPOSITIONS. Some prepositions when compounded with verbs, can only be used as a prefix thereto, as: an -mode, to ask; some others may be used either as prefixes, compounded with the verb, or separately after it, as: fra-falde, to give up, ox falde fra. CONJUNCTIONS. 37 When the preposition for is prefixed to a verb, an e is added to it, as: fore-give^ to allege, fore-komme^ to prevent. 9. CONJUNCTIONS. Some conjunctions are also used as adverbs and pre- positions, as : for. 1. Jeg liar ikke seet ham for (adverb), I have not seen him before ; 2. For Sgndjloden, (pre- position), before the deluge; 3. Han kom for man ven- tede ham (conjunction), he came before he was expected. 10. INTERJECTIONS. Expressions of wonder are : ih ! ha ! ho ! of pain : au ! of grief: ak! o! of contempt :/«/ / of calling: hei! of joy: heisa/ 38 SYNTAX. III. SYNTAX. 1. THE CONSTRUCTION OF SENTENCES. § 37. The word on which the emphasis is laid, is generally the first in the sentence, as: Aldrig skal jeg glemme Dig^ I shall never forget you. N^ste Uge he- gynder han^ he commences next week. § 38. The Possessive is placed before the thing or person possessed, as: Faderens Hus^ the house of the father. Sometimes the Possessive is expressed by means of prepositions, either by a/", or by til^ as : Son af Kongen^ Soster til Manden. § 39. The Subject of a sentence is generally placed hefore the Predicate, but sometimes it is placed after it, or in compound tenses after the auxiliary verb, namely : a. — When the subordinate sentence precedes the principal, as : Ba Morgenen gryede^ eeiste han, when the morning dawned, he departed. Da Klokken slog 12, HAVDE HAN udaandet^ when the clock struck 12, he had expired. h. — When the sentence is interrogative or optative, indicating some doubt or condition, as : Naar reiser de til Europa? when will you go to Europe? Vidste jeg det, VILDE JEG vcere tilfreds, if I knew it, I should be contented. c, — After the unaccented particle der, as : der gih en Breng forhi, a boy passed by. OF THE ADJECTIVES. 39 OF THE ADJECTIVES. § 40. Some adjectives take nouns or pronouns as a supplement, which is sometimes put in the objective case, sometimes connected by the preposition /or, while the English in such connection use the preposition to^ as : Det er hehageligt FOR ham^ or det er ham hehageligt^ it is agreeable to liim. Such is the case with the following adjectives : hehagelig^ pleasant, agree- mulig^ possible, able, naturlig^ natural, hekjendt^ known, wy, new, besvosrlig, cumbrous, bur- ngttig, profitable, useful, densome, troublesome, nodvendig, necessary, importunate, passende, appropriate, suit- eiendommelig^ peculiar, able, proper, skadelig^ detrimental, ob- fordelagtig^ advantageous, noxious, injurious. fordcervelig^ pernicious, tjenlig^ expedient, service- forhadt^ hateful, odious, able, gavnlig^ beneficial, unyttig^ useless, indlysende^ obvious, velkommen, welcome, kjcer^ dear, vcesentlig, material. § 41, Other adjectives take nouns or pronouns after them, connected by the preposition imod, where the English use the preposition to^ as: venlig imod ham^ affable to him. Such is the case with the following : artig^ courteous, hillig^ equitable. harmJijertig^ charitable, faUh^ false. merciful, fiendtlig^ hostile, inimical, 40 SYNTAX. forekommende,comi^lsiisiint, overbcerende^ indulgent. forrmdersk^ treacherous, retfmrdig^ just, gavmild^ liberal, gjenstridig^ refractory, god^ kind, grov^ rude, gunstig^ favorable, propi- tious, haardnakJcet, obstinate, hoflig, polite, civil, kold^ cold, li/dig, dutiful, obedient, mistroisk^ mistrustful. streng, severe, taknemmelig, thankful, iro, faithful, loyal, uharmhjertig, merciless, ufolsom^ insensible. ulgdig, disobedient, utro, unfaithful, uvenlig^ unkind, disobUging, ungracious. venlig^ affable, venskabelig, friendly, gracious, § 42. Other adjectives take nouns or pronouns after them connected by the preposition med^ while the Eng- lish use the preposition to^ as : heslcegtet med ham, cog- nate to him. Such is the case with the following : heslcegtet, cognate, parallel, parallel, fortrolig, private, samtidig, coexistent,cocval, ligegjceldende, tantamount, contemporary, overenstemmende, conform, stemmende, congenial, conformable, congruous, vforenelig, imcompatible, consonant, § 43. Other adjectives take nouns or pronouns after them connected by various prepositions, efter, for, i, med, om, over, paa, til, ved, while the English in such connection use the preposition of, as : hegjcerlig efteb Penge, covetous of money. OP THE PRONOUNS. 41 Sucli is tlie case with the following : agtsom paa, aware of, misundelig paa^ (over), envi- hangefor, afraid of, fearful ous of, jealous of, of, shy of, omhyggelig med, careful of, hegjcerlig efter, covetous of, opmcerhsom paa, Avatchf ul of, eager of, shamfuld over, ashamed of, hlottetfor^hnTe of, destitute skjodeslos med, negligent of, of, shyldig % guilty of, fastlioldende ved, tenacious torn paa, empty of, void of, of, uhekymret om, fearless of, forelsJcet ^, enamored of, careless of, frugtbar paa, fertile of, uskyldig ^, mnocent of, glad over, glad of, utaalmodig over, impatient indtagew i, fond of, of, {stand til, capable of, uvidende om, ignorant of, Icengselsfuld efter, desirous vispaa, certain of, of, cergjerrig efter, ambitious of. 6, OF THE PRONOUNS. § 44. When a personal pronoun comes immediately after det er, it is, the objective case is used, as : Det er mig. Dig, ham, hende, 08, Eder, dem. It is I, thou, he, she, we, you, they. § 45. The personal pronoun det is often used, when the Enghsh use so, as : Hvo fortalte Dig det ? who told you so? § 46. The relative pronoun som does not take any preposition before it, but a preposition may be put after it, at the end of the sentence, as : Han er en Mand sOM Du kan stole PAA, he is a man on whom you may rely. 42 SYNTAX. § 47. The relative pronoun der is used only as the Subject of a proposition, as; Det er et snildt Barn^ der opforer sig vel, it is a nice child, which behaves well. 4. OF THE VERBS. § 48. Some Verbs take Nouns after them, connected by the prepositions /cr or om, while the English in such connection use the preposition o/, as : anhlage en for Logn^ accuse one of falsehood. Such is the case with the following : advare om^ warn of, minde om, admonish of, re- anklagefor, accuse of, im- mind of, peach of, traduce of, 7nistcenke for^ suspect of, hedrage for^ cheat of, de- overbevise om, convince of, fraud of, convict of, befrifor, ease of, rid of, reuse for^ clear of, frikjendefor, acquit of, underrette om^ apprise of, Jielbredefor^ cure of, advise of, inform of, lettefor^ lighten of, § 49. The Present Infinitive is used after preposi- tions, where the English use the Present Participle^ as : Han ernmrer sig ved at save Ved^ he supports him- self by sawing Avood. Hun blev hange VED AT hore Larmen^ she was afraid at hearing the alarm. EEIklAKKS ON SPELLING. 48 Remarks on Spelling. — While conversing with Americans about the Norwegian-Danish language, I have heard them complain of the many /on^' words and the many consonants put together in divers words, as ; Enevo/et for Nordmanden bide. Maanen skinner om Natten bleg, De Vover saa sagtelig trille ; En Havfrue op af Vandet steg, Hun spaaede Hr. Sinclair ilde. " Vend om, vend om, du skotske Mand ! " Det gjselder dit Liv saa fage ; " Kommer Du til Norrig, jeg siger for sand, " Ret aldrig du kommer tilbage.' — 74 READER. ''Led er din Sang, du giftige Trold! Altidens du spaar om Ulykker ; Fanger jeg dig engang i min Void, Jeg lader dig hugge i Stykker." Han seiled' i Dage, han seiled' i tre Med alt sit hyrede Folge, Den fjerde Morgen han Norrig mon se, Jeg vil det ikke fordolge. Ved Romsdals Kyster han styred' til Land, Erklserende sig for en Fiende, Ham fulgte fjorten hundrede Mand, Som alle havde Ondt i Sinde. De skjsendte og brsendte, hvor de drog frem, Al Folke-ret monne de krsenke; Oldingens Afmagt rorte ei dem, De spotted' den grsedende Enke. Barnet blev drsebt i Moderens Skjod, Saa mildelig det end smiled', Men Rygtet om denne Jammer og Nod Til Kjernen af Landet iled'. Baunen lyste og Biidstikken lob Fra Grande til nsermeste Grande; Dalens Sonner i Skjul ei krob, Det maatte Herr Sinclair sande. " Soldaten er ude paa Kongens Tog ; " Vi selv maa Landet forsvare — THE SONG OF SINCLAIR. 75 *'Forbandet vsere det Nidings - Drog, *' Som iiu sit Blod vil spare ! " De Bonder af Vaage, Lesje og Lorn, Med skarpe Oxer paa Nakke, I Bredebygd tilsammen kom, Med Skotten vilde de snakke. Tset under Lide der lober en Sti, Som man monne Kringen kalde, Laugen skynder sig der forbi, I den skal Fienderne falde. Riflen haenger ei mer paa Vseg, Hist sigter graaheerdede Skytte ; Nokken oplofter sit vaade Skjaeg, Og venter med Laengsel sit Bytte. Det fdrste Skud Herr Sinclair gjaldt, Han broled' og opgav sin Aande ; Hver Skotte raabte, da Obersten faldt: " Gud fri OS fra denne Vaande ! " " Frem Bonder, frem I norske Msend ! " Slaar ned, slaar ned for Fode ! " Da onsked' sig Skotten hjem igjen, Han var ei ret lystig tilmode. Med dode Kroppe blev Kringen stroet, De Ravne fik nok at sede ; Det Ungdoms-blod, som her udiiod, De skotske Piger begr^de. 70 READER. Ei nogen levende Sjel kom hjem, Som kunde sin Landsmand fortselle, Hvor farligt det er at besoge dem, Der bo blandt Norriges Fjelde. End kneiser en Stotte paa samme Sted, Som Norges Uvenner mon true, Ve liver en Nordmand, som ei bliver bed, Saa tidt bans Oine den skue. 9. Norges Forening med Sverige. ( The Union of Norway and Siveden). Den svenske Hser, under Kron-prinds Carl Jobans Commando, marscberede efter Slaget ved Leipzig i October 1813 nordover mod Danmark. Paa Veien for- enede den sig med et russisk Corps. Den danske Hser i Holstein maatte vige for Overmagten, og den norsk- danske Konge, Fredrik den Sjette, sluttede da Freden til Kiel i Januar 1814. Ved denne afstod ban tix Sverige sin Ret til Konge -riget Norge. Saaledes oplostes den Forening mellem Danmark og Norge, som bavde ved- varet siden 1380. Nordmsendene vsegrede sig imidler^ tid for at anerkjende deres Lands Afstaaelse til Sverige, Deres udvalgte Msend modte paa Eidsvold og vedtoge (17de Mai 1814) en Grund-lov, bygget paa Principer ne for et uafbsengigt, constitutionelt Monarcbi, bvorpaa de valgte til Konge den danske Prinds Cbristian Fred- rik, som dengang opboldt sig i Norge. En svensk Hser gik da over Grsendsen ind i Norge for at tvinge de Norske til Underkastelse. Ved de forste Sammenstod THE UNION OF NORWAY AND SWEDEN. 77 raellem de stridende Parter hsevdede de norske Trop- per deres gamle Vaaben-sere. Kron-prindsen, Carl Johan, erklserede sig da paa Sveriges Yegne villig til at indromme Norge Ligeberettigelse, hvis det vilde indgaa paa en Forening med Sverige. Fiendtligliederne stand- sedes, og den 4de November 1814 kom Foreningen istand, saaledes at den norske Grundlov af 17de Mai skulde staa ved Magt. I 1818 blev Carl Johan, efter Carl den Trettendes Dod, de forenede Rigers Konge ; ban kronedes samme Aar i Throndhjems Domkirke som Konge af Norge. I 1844 dode ban. Carl Johans Livs - bane bar faa Side - stykker i Histo- rien. Han var fodt 1764 i det sydlige Frankrige, hvor bans Fader var Advokat. Hans oprindelige Navn var Jean Bernadotte. Under den franske Revolution svang ban sig op fra Soldat til General, og blev under den fiirste Napoleons Keiserdomme Marscbal af Frankrige og Prinds af Ponte - Corvo, bvilken Stilling ban opnaaede ved sit Helte-mod, Geni, og vindende Va^sen. I 1810 valgtes ban til Kron - prinds af Sverige; sin Konge -kro- ne fik ban saaledes ikke ved Fodselens men ved den personlige Fortjenestes Ret. I 1813 var ban med den svenske Hser iNord-tydskland, og var en Tid Hoistbe- falende over de allierede Hsere mod Napoleon. Hans storste Fortjeneste bestod deri, at den ved bam istand- bragte Forening mellem Norge og Sverige blev grundet paa de to Staters politiske Ligeberettigelse. Til denne bans statsmandsmsessige Tanke skyldes meget af den beldige Udvikling, som bar fun det Sted i begge Lande efter Foreningen. 78 EEADEE. 10. E VENTYR - FOKT^LLEEE. ( Tale- Tellers). Sagn- og E ventyr - Fortselling har i Aarliundreder udgjort og udgjor den Dag i Dag et af de Midler, hvor- med Bonderne, isser i vore Fjeld-dale, korte sig Tiden, naar ikke Arbeide eller religios Lsesning sysselsaitter dem. Begge de nsevnte Arter af Overleverelse har sin Rod i Asa-troen, og deres Indhold liar vseret forplantet nedad fra Slsegt til Slsegt med en Troskab, som er for- bausende, og som maa synes uforklarlig for den, der ikke kjender vore Dalforers afsondrede Beliggenhed, deres spredte Gaarde og tynde Befolkning. Disse dybe, yidt adskilte Furer ind i Fjeld-massen synes som ploi- ede, for at en rig Grode af Sagn og Eventyr, efter Old- mythernes Udseed, der kunde opvoxe. Alligevel er nu Hosten tildels overmoden, og medens Sagnet, der dan- ner sig om Sted- og Natur - Forhold og knytter sig til Virkelighedens Tildragelser, fortssetter sig, saalainge Oplysningen endnu staar paa et lavt Trin og Folke- fantasien har Friskhed nok, begynder Eventyr - fortsel- lingen kjendelig at tabe sig. Det segte Slags Fortsel- lere, som "gjerne kunde fortalt et Bryggekar saa fuldt, at det havde rundet over," eller som "kunde siddet op- pe og fortalt fra Otte til Midnat fjorten Dage i Trsek, og endda vare ligesaa fulde, som da de tog paa," ere nu Sjel- denheder; de ere gjerne "fame til Jorden ifjor, for to Aar siden," eller endnu Isengere tilbage. Men har man nogen Gang stodt paa en af disse, saa behciver man da heller ikke at interessere sig saerdeles meget for denne Art Folke-digtning, for rigtig at have moretsig; thi OLD MARGRETHE AT THE GATE OF HEAVEN. 79 disse Forteelleres hele Foredrag er, hvad vi Dannede vilde kalde et fserdigt Kuiist - vserk, skjondt Navnet in- genlunde er betegnende. Det er nemlig ikke noget Slags Studium, de skylde sin Fortseller - dygtighed ; fra Barns -ben have de vseret saa tiltalte af Meddelelsens Indhold, at de under Fortajllingen ikke blot shue Begi- venhederne, men opleve dem, og det er saaledes Virke- lighedens Sandhed, som slaar os i deres Foredrag. Uag- tet Efterklangen af Sagaernes Fortajllemaade er en feelles Eiendommelighed for vort Lands Eventyr - fortiel lere, bliver derfor dette Almindelige paa mangfoldige Maader sendret og forskjellig formet efter de enkelte Fortselleres aandelige Beskaffenhed. Man vil saaledes snart opdage, at Mcendene i Regelen fortaelle Andet og anderledes end Kvinderne. De gamle Kvinder, — thi gamle maa de oftest vsere, skal de due noget — bar jeg lagt Mierke til, gjerne holde sig til Eventyr af et dybt, hemmelighedsfuldt eller gruopvaekkende Indhold. De gamle Gubber holde mest af og fortselle bedst overgivne, djierv - humoristiske Eventyr. 11. Gamle Mo'er Margrethe ved Himmerigs Port. {O/d Mother Margrethe at the Gate of Heaven). "Jeg er en soUe Stakkel, uden al Familie, gamle Margrethe fra Dige-huset! Jeg bar ikke udrettet No- get i denne Verden, ikke Noget, der kan lukke op for mig her! Det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faar Lov at komme inden Doren !" "Hvordan jeg forlod denne Verden, det veed jeg ikke ; syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og 80 READER. saa har jeg vel ikke kunnet taale at kiybe ud af Sengeii og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en liaard Vinter, men nu har jeg da forvundet det. Det var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt; Isen liavde lagtsig saa langt ud i Stranden,man kunde oine; alle Folk fra Byen toge ud paa Isen ; der var, hvad de kalde Skridtsko - Loben og Dands, tror jeg; der var fuld Musik og Bevsertning derude ; jeg kunde hore det lige ind, hvor jeg laa i min fattige Stue. Da var det saadan henimod Aftens-tid, Maanen var oppe, men den var ikke endnu kommen til Kcsefter ; jeg saa fra min Seng gjennem Vinduet heltud over Stranden, og der lige i Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid Sky ; jeg laa og saa paa den, saa paa den sorte Prik midt i, der blev storre og storre ; og saa vidste jeg, hvad det betod; jeg er gammel og erfaren, skjondt det Tegn ser man ikke ofte. Jeg kjendte det og fik en Gru. Jeg har to Gauge forud i min Levetid seet den Ting kom- me, og vidste, at der vilde blive en forfserdelig Storm med Springflod, der vilde komme over de arme Mennesker derude, som nu drak og sprang og jubilerede ; Unge og Gamle, den hele By, var jo derude ; hvem skulde vare dem, hvis Ingen der saa og kjendte, hvad jeg nu kjend- te. Jeg bl^v saa raed, jeg blev saa levende, som ikke i mange Tider. Ud af Sengen kom jeg og hen til Vin- duet, laBuger kunde jeg ikke orke ; Vinduet fik jeg dog op, jeg kunde se Menneskene lobe og springe derude paa Isen, se de pyntelige Flag, hore hvor Drengene raabte Hurra, og Piger og Karle sang, det gik lystigt til, men hoiere og hoiere steg den hvide Sky med den sorte Pose i. Jeg raabte Alt, hvad jeg kunde, men In- OLD MAEGKETHE AT THE GATE OF HEAVEN. 81 gen horte mig, jeg var for laiigt derfra. Snarfc vilde Veiret biyde los, Isen gaa istykker og Alle derude syn- ke gjennem uden Frelse. Hore mig kunde de ikke, naa ud til dem mdegtede jeg ikke ; kunde jeg dog faae dem i Land ! Da gav Vbr Rerre mig den Tanke at stikke lid i min Seng: heller lade Huset brsende af, end at de Mange saa ynkeligt skulde do. Jeg fik Lyset tsendt, saa den rode Flamme — ja jeg naaede ud af Doren, men der blev jeg liggende, jeg kunde ikke mere ; Luen stod ud efter mig og ud af Vinduet, hen over Taget ; de saa den derudefra, og de lob Alle^hvad de kunde, for at hjelpe mig arme Stakkel, som de troede brgendte inde; der var ikke En, som jo lob afsted ; jeg horte, de kom, men jeg horte ogsaa, hvor det med eet susede i Luften ; jeg horte det dundrede som svsere Kanon-skud, Spring- floden loftede Isen, der brodes itu ; men til Diget naaede de, hvor Gnisterne floi hen over mig ; jeg fik dem Alle i Behold. Men jeg har ikke maattet kunne taale Kul- den og den Forskraekkelse, og saa er jeg kommen herop til Himmeriges Port; de sige, den bliver lukket op og- saa for saadan en Stakkel som jeg. Og nu har jeg jo intet Hus mere dernede paa Diget, dog det giver mig da ingen Adgang her." Da aabnede sig Himmeriges Port, og Englen forte den gamle Kone ind; hun tabte et Senge-halm udenfor, et af de Straa, der havde ligget i hendes Seng, den hun tsendte for at frelse de Mange, og det var blevet til det pure Guld. 82 EEADER. 12. Knud den Store. {Canute the Great). Kong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne, En Herre, drabelig og stserk som huld. Den danske, britiske og norske Krone Var sammensmeltet i hans Krones Guld. Hoit i hans hole Sal klang Harpens Tone, Thi Skjaldens Barm var af hans Idrset fuld. I Kirken selv lod Hymner til hans iEre, Thi kraftig han udbredte Jesu Lssre . Men Knud sad tans og tankefuld i Sind, Ei blussed Laeben som hans Purpur-klsede, Sorgmodelig han stotted' Haand til Kind, Og ingen Del han tog i Hoffets Glsede. De svundne Dages Idraet faldt ham ind. Da monne bittre Taarer Oiet vsede. "Ak," sukked' han, "min Gud! kan Du forgsette min Synd, kan Du mit Regnebrset udslette ? Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt, Kjsek frem jeg gik, men nu jeg modlos grseder. For at forstserke denne stolte Magt Forbandt jeg mig med Eadrik, den Forrseder. Den djserve Ulf i Kirken blev ombragt, Hans Blod uskyldigt Alter -tavlen vseder. Ei blot med Svcerdet, tidt med morke Rsenker Jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krsenker. Men oftest dog med Manddom og med Svserd Min raske Ungdom blot sit Vserk begyndte ; CANUTE THE GREAT. 83 At vorde gamle Danmarks Krone vserd, Det var den Tanke dog, som frem mig skyndte. Og derfor stormed' jeg i Herre-fserd, Og derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte. Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme ; Ak, hulde Jesus! kan Du alt forglemme?" Som Kongen nu saaledes trostlos sad Med blege Kinder og med Graad i Oiet, Mens henad Bsenken i den lange Rad Guld- hornet gik, og Hvermand var fornoiet; Da tren en Skjald for Kongen frem og kvad : "Min Herre! hvor er den som Du ophoiet? Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande, Ustraffet Ingen tor Dit Bud modstande.'* Taalmodig, uden Harme horte Knud Paa denne daarlige, forvovne Tale. Hvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud Af hver en Ridder i de blanke Sale. Da blev den gyldne Stol paa Kongens Bud Bragt ned fra Borgen gjennem gronne Dale Til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet Hoit skylled' sine Bolger op paa Landet. Derpaa han lod med stenbesatte Baand Den tunge Glavind ved sit Belte spende, Med Krone paa, med Scepter i sin Haand, Man saa ham sine Fjed mod Havet vende. Hvad Tanke nu besjelte Kongens Aand, NysgjerrigHof-mand onskte gjerne kjende; 84 READER. Men Kongen taug og vandred' med sit Folge I Purpur - kaaben mod den hvide Bolge. Der Kongen sad og talte saa til Havet : "Det Land, jeg sidder paa, tilhorer mig; "Med Dig, o So! min Magt er jo begavet, "Thi 1yd Din Herre, Du ei nserme Dig! "Din Bolge krsever jeg saaledes avet, " At til min Fod den aldrig vover sig, " Thi jeg behersker Nordens stolte Lande, "Ustraffet Ingen tor mit Bud modstande," Men som ssedvanlig gik den stolte Bolge Sin vante Vei, den end bestandig tog, Af sin Natur den Intet vilde dolge, Det ene Bolge - slag det andet jog. Med otte niende kom brat i Folge, Der stserk og svanger op paa Kongen slog, Ei til bans Fodder kun den op sig trsengte, Hans Scepter og bans Krone den bespraengte. Da reiste Kongen sig, saa til hver Side, Brod rort med Taarer hoit saaledes ud : "Isandhed, hver en Kristen burde vide, " At Ingen maegtig er foruden Gud. " Han grunded' Jorden, Han lod Havet glide " Med evigt Rore, ved sit stserke Bud, " Han ene msegter Jord og Hav at tvinge, " Mod bans er al min Vselde saare ringe." Med disse Ord ban af sin Krone spsendte, Af Guld og ^delstene tung og svar ; NAVY SONG. Derpaa han sine Fjed fra Havet vendte Og ydmyg Kronen hen i Kirken bar. Der knselte han og hver en Synd bekjendte, Mens Angers -taaren trilled' hed og klar. Paa den Korsfsestede med Martyr -kviden Han Kronen satte, bar den aldrig siden. 13. OrLOGS - VISE. {Navy Song). Kong Christian stod ved hoien Mast I Rog og Damp. Hans Veerge hamrede saa fast, At Gothens Hjelm og Hjerne brast. Da sank hvert fiendligt Speil og Mast I Rog og Damp. Fly, skreg de, fly hvad flygte kan, Hvo staar for Danmarks Christian I Kamp ! Niels Juel gav Agt paa Stonnens Brag, NuerdetTid! Han heisede det rode Flag Og slog paa Fienden Slag i Slag. Da skreg de hoit blandt Stormens Brag : NuerdetTid! Fly, skreg de, hver som veed et Skjul, Hvo kan bestaa for Danmarks Juel IStrid! O Nordhav ! Glimt af Vessel brod Din morke Sky, READER. Da tyede Kjsemper til dit Skjod, Thi med ham lynte Skrsek og Dod ; Fra Valen hortes Vraal, som brod Den tykke Sky ; Fra Danmark lyner Tordenskjold, Hver give sig i Himlens Void Ogfly! Du Danskes Vei til Ros og Magt, Sortladne Hav ! Modtag dill Ven, som uforsagt Tor mode Fareu med Foragt, Saa stolt, som Du, mod Stormens Magt, Sortladne Hav ! Og rask igjennem Larm og Spil Og Kamp og Seier for mig til Min Grav ! 14. Norsk Flag -sang. {Norwegian Flag Song). Mens Nordhavet bruser mod fjeldbygt Strand Og stolte Erindringer vsekker Om Fsedrenes Ry, som til fjerne Land Det bar paa de nordiske Snekker — O Nordmsend, sjunger til Harpens Slag En Sang for Norriges unge Flag. Du Blomster af Palmen paa fjeldfast Grund, Skjon er Du at skue trefarvet ; Pet hvideije Kors i deu rode Bund PATRIOTIC SONG. 87 Det har Du af Dannebrog arvet ; Men Hjerte- blade t det morkeblaa Fra Frihedens Marv maatte forst udgaa. Fra Himlen faldt Dannebrogs-fanen ned, Blev Tvilling- lands Snekkernes Smykke Og stod gjennem Secler i Krig og Fred, Omsvsevet af Hseder og Lykke. O Flag for Norrig ! stand evig saa, Mist aldrig dit Hjerte -blads hole Blaa I 15. F^DRELANDS - SANG. {Patriotic Song). Ja vi elske dette Landet, Som det stiger frem Furet, veirbidt, over Vandet, Med de tusind Hjem, Elsker, elsker det og tsenker Paa vor Fa'er og Mo'er Og den Saga-nat, som ssenker Dromme paa vor Jord. Dette Land har Harald bjerget Med sin Kjaempe-rad, Dette Land har Haakon vserget, Medens Oivind kvad ; Paa det Land har Olaf malet Korset med sit Blod, Fra dets Hole Sverre taled' Eoma midt imod. 88 EEADEK. Bonder sine Oxer brynte, Hvor en Hser drog frem, Tordenskjold langs Kysten lynte, Saa den lystes hjem. Kvinder selv stod op og strede, Som de vare Msend, Andre kunde bare grsede, Men det kom igjen. Haarde Tider bar vi doiet, Blev tilsidst forstodt, Men i vserste Nod blaaoiet Frihed blev os fodt. Det gav Fader -kraft at b^ere Hungersnod og Krig, Det gav Doden selv sin ^re, Og det gav Forlig. Fienden sit Vaaben kasted', Op Vesiret foer, Vi med Undren mod ham hasted', Thi ban var vor Bro'er. Drevne frem paa Stand af Skammen, Gik vi soderpaa ; Nu vi staa tre Brodre sammen Og skal saadan staa. Norske Mand i Hus og Hytte, Tak din store Gud I Landet vilde ban beskytte, Skjondt det morkt saa ud. COMMEMORATION OF LUTHEK. 89 Alt hvad Fsedrene har kjaempet, Modrene har grsedt, Har den Herre stille lempet, Saa vi vandt vor Ret. Ja vi elske dette Landet, Som det stiger frem Furet, veirbidt, over Vandet, Med de tusind Hjem. Og som Fsedres Kamp har hsevet Det af Ni3d til Seir, Ogsaa vi, naar det bli'er kraevet, For dets Fred slaa Leir. II. BIOGRAPHICAL SKETCHES. 16. LUTHERS MiNDE. {Commemoration of Luther). I Wittenberg i Sachsenland Der er en Grav tilskue, Der hviler sig en from Guds Mand Alt under Kirke-bue, Hvad her han hed, det veed Enhver^ Som har sin Gud og Bibel kjaer ; Men hvad han hedder nu hos Gud, Skal Engle for os sjunge ud, Naar vi med ham forsamles. 90 READER. Han lukked' op den Bibel-bog, Som var saa fast forseglet ; . Han saa, paa Herrens Syner klog, Guds Herlighed i Speilet ; Han laante Biblen Folkets Maal, Han trodsed Ban og Staal og Baal ; Og livad der stred mod Herrens Ord, Det sank paa Baal, det sank i Jord ; Thi Herrens Ord har Krsefter. Trods List og Void, trods Ban og Baal Gik Ordet vidt om Lande ; Det talte Folkets Tunge-maal Alt op til Norre - Strande ; Det lod ved Donaus Kilde - veeld, Det gjenlod hoit fra Dovrefjeld ; Ved Blocksbjerg og ved Hekla klang Det lifiig sodt i Kirke -sang : Da var der Lyst at leve. Der han gik hjem, den fromme Mand, Til Fader i det Hole, Da sdrged' Christne vidt om Land Med Suk, med Graad i Oie ; Han fulgtes til sit Hvile-sted Af Lsege og af Lserde med, Ja mangen Ridder gjev og bold Med Taarer salvede sit Skjold; Men Herrens Ord dem trosted'. KING CHRISTIAN IV. 91 17. Kong Christian IV. {King Christian IV). Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588 — 1648), var begavet baade som Bygmester, Kunst-kjen- der, Ingenior, Stats -mand. General og Admiral, i hvil- ken Henseende han staar ene i sit Slags ; Ingen uden han har forenet Kongen og Admiralen i een Person. Som Hger-forer viste han et koldblodigt, urokkeligt Mod; hans Feltherre - evner vara betydelige, og hvad han kunde klage over var, at Lykken blev ham utro i det mest afgjorende Oieblik. Som Regjerings-mand besad han et klart Blik for, hvad Tiden trsengte til, Kundskab og Indsigter i Sagerne, levende Folelse for det Ophoiede i sit Kald, Lyst og Evner til selv at raade, .^rekjerhed nok til at onske baade sin egen og sit Folks Vserdighed hsevdet, og Dristighed til at vove en Dyst, naar det gjaldt ; der var ogsaa Kraft, mandig Kraft i hans Villie ; hvad det skortede paa, var det store Over- blik og den forsynlige, sindige Beregning af Tid og Omstsendigheder. Derfor indlod han sig stundom paa mere, end han kunde magte, og ene som han stod, hef- tig og opfarende som han tillige var, forlob han sig og kunde ikke ret komme nogen Vei med sin Tids Stor- msend ; de laerte at frygte ham og hans Stok, der for et godt Ord kunde suse dem om Orene, de agtede ham vel, men de elskede ham ikke og mserkede efterhaanden, hvori hans svage Side stak. Hans Arbeidsomhed var saa stor, at man ikke begriber, hvor han fik Ende paa, hvad han overtog sig ; altid paafserde, et Oieblik i den ene, det ngeste i den anden Retning, vilde han selv se 92 READER. sig for og vsere med ved Alt. Dette var en af hans Hoved-feil som regjerende Konge, det svsekkede hans Overblik over det Hele ; det hang imidlertid sammen baade med hans flersidige Begavelse og hans ellers saa priselige Opdragelse. Hans danske Smdelag var hver Mand i Landet be- kjendt og viste sig i det Store som i det Smaa ; han be- ordrede saaledes sine Sendebud i England og Rusland ikke at bruge andet Sprog end Moders-maalet, og hvis der begJ8eredes Tydsk, da gjore en Undskyldning, " at de ikke vare det Sprog msegtige." Ogsaa hans Retfger- dighed var bekjendt, saa Folk altid med Glsede saa ham i Retter-thingefc, og ligesom den var bekjendt, var hans skarpe Syn til at opdage Broden det ikke mindre. Lige trygt som paa Kongens Retvished, kunde man ogsaa for- lade sig paa hans Ord. Han indlod sig venlig med Alle, skattede Dygtigheden, hvor den fandtes, drog de Bor- gerlige frem og ansaa ikke sit Bord beskjaemmet, fordi en jevn, simpel Mand tog Plads ved det. Hvor natur- ligt, at Folket folte sig tiltalt af den uslebne men serlige Djervhed, der lyste frem af al hans Feerd. Sandhed var det, naar han udbrod: "Han kunde trygt laegge sig til at sove i enhver Hytte i Landet." 18. Thomas Kingo. Th. Kingo er fodt den 15de December 1634 i Nord- sjselland, hvor hans Fader, skotsk af Fodsel, var Linned- vsever. Han opvoxede under fattige Kaar, men blev tidlig sat til Bogen paa Grund af sit opvakte Nemme. Som ung theologisk Kandidat var han i nogle Aar Hus- THOIVIAS KINGO. 93 Iserer paa en Herre-gaard i Sjselland, afholdt ikke min- dre for sit Vid og sin Selskabelighed end for sin boglige Dannelse. I de Aar blev Egnen hjemsdgt af de Sven- ske under Kjobenhavns Beleiring (1658), og Kingo gjorde Nytte som " Sauvegarde " ved Gaarden ; men ban var naer bleven et af Krigens Oifre, da en svensk Cor- net, som ban med dragen Kaarde fratog en rovet Hest, skjod sin Pistol af paa ham, saa at Kuglen gik igjennem bans Mund. Det lystige Herre - gaards - Liv gav bam An- ledning til et Par Skjemte-digte IDatidens noget klun- tede Smag. Tid efter anden udgav ban Isengere be- skrivende og lovprisende Digte over fsedrelandske Em- ner; de vandt bam et Digter-navn og boitstaaende Vel- yndere. Imidlertid var ban indtraadt i den geistlige Stand. Det var som Praest i sin Fodeby Slangerup, i sit 40de Aar, at ban bragte Sommer og Sang i den danske PsaL me-digtning med ^'-Thomas Kingos Aandelige Sjunge- chorr I Tilegnelsen til Kongen lover ban fremdeles at anvende al Flid paa Psalme-digtningen, saa at vi ikke skuUe bave Bebov at tigge og laane af de Tydske og andre Landes Folk; "tbi de Danskes Aand er dog ikke saa fattig og forknyt, at den jo kan stige ligesaa boit mod Himmelen som andres, alligevel at den ikke bliver fort paa fremmede og udl^ndiske Vinger." Nog- le Aar efter (1677) kaldte Kongen bam til Biskop i Fy- ens Stift. Her havde ban en vid Mark for sin Arbeids- kraft, ved Tilsynet med Kirker, Skoler og milde Stif- telser. Han blev optagen i Adels-standen med en Pegasus i sit Vaaben ; da ban ved tredie ^gteskab blev Herre til Fraugdegaard, var bans StUling saa meget anseligere. 94 HEADER. Under Christian den 5te havde Enevolds-magten slaaet faste Rodder, og man strsebte at gjennemfore En- heden i alle offentlige Anliggender. Riget fik en ny Lov-bog og Kirken et nyt Ritual; Biskop Kingo var Medlem af Ritual - commissionen. Sam ti dig vaagnede Onsket om en Psalme-bog, som kunde aflose de mange indbyrdes afvigende, tildels forseldede Samlinger, der vare i Brug. Det blev Kingos Hverv at udgive en ny Kirke- Psalme-bog for Danmark ogNorge; ban havde skaffet sig et eget Bog - trykkeri. Dens forste Halvdel, Vinter-parten, udkom 1689; mq^ den fandt Modstand fra mange Sider; de seldre Kirke -sange vare snarere omdigtede end skaansomt sendrede ; der var optagen en Del udtvserede Psalmer af Samtidige, og Kingos egne Psalmer fandt Mange for hole for Menigmand, der dog, som ban med Foie bemserker, "tidt haver mere Fattelse, end somme Lserde tage sig vare for." Enden blev, at der blev nedsat en Commission, som udarbeidede Psal- me-bogen, dog med stadig Bistand af Kingo, ogsaa til Sommer-parten ; saaledes udkom den saakaldte " Kingos Psalme-bog," der endnu bruges paa flere Steder, isser i Jylland og Norge. Skjondt ban fra Ungdom af havde erfaret, at " Sorrig og Glsede de vandre tilhobe," var dog hans virksomme Liv forholdsvis rigt paa Lykke og Udmserkelse. Han dode 1703, i sin Alders 69de Aar. Kingos Psalmer lyde igjennem hele vor Kirke -sang. Det " Aandelige Sjunge-chor," som allerede i hans Le- vetid blev mange Gauge optrykt og oversat paa Tydsk, Svensk og Islandsk, bar siden oplevet mangfoldige Op- lag. Alle vore Psalme-boger saavelsom de Samlin- NIELS JUEL. 95 ger, der ere iidgivne til Hus-andagt, have ost rigeligt af hans Fonaad. Selv gjennem de senere store Psalme- digtere — Brorson, Grundtvig — hore vi jevnlig Toner fra Kingo. Det er med ham som Forgjsenger, at vor Kirke, fremfor den tydske og den engelske, har til sine frugtbareste Psalme - forfattere havt virkelige Dig- tere. 19. Niels Juel. Den danske So-helt Niels Juel gik meget ung i hol- landsk Orlogs-tjeneste,'hvor han erhvervede en fuld- stsendig Kundskab i So - krigs - Kiinsten og havde mange Anledninger til at vise sin Tapperhed. Da Danmark i 1676 kom i Krig med Sverige, blev Juel i Forening med den hollandske Admiral Tromp betroet Comman- doen over den danske Flaade. Han gjorde Landgang paa den svenske Gothland og erobrede samme. Da den svenske Flaade fik Kundskab herom, opsogte den Juel og angreb ham under Bornholm. Juel havde nep- pe mere end halv saa mange Skibe som de svenske ; dog udholdt han en to Dages Kamp med dem og gik seierrig ud af Kampen. Kort efter angreb han i Forening med Hollsenderne de Svenske under Oland og vandt en af- gjorende Seier. 1 1677 slog Juel den svenske Admiral Sjoblad, der var loben ud fra Gothenborg for at forene sig i Oster- soen med den store svenske Flaade. Juel erobrede fem af hans Skibe og tog selve Admiralen til Fange. Der- efter opsogte Juel den store svenske Flaade imder Rigs- admiral Horn. Denne havde 37 store Skibe, medens Juel kun havde 25. Dog besluttede Juel at angribe 96 HEADER. den overlegne Fiende. Slaget forefaldt i Kjogebugt og var yderst blodigt. Juel maatte to Gange skifte Admi- ral -skib, men hans Seier var glimrende. Fienden tabte 11 store Skibe og ligesaa mange smaa, medens Juel ikke tabte et eneste Skib. Fienden mistede 3000 Fanger og havde 1200 Dode og Saarede, medens Juel kun mis- stede 300 Mand. Denne Seier er en af de vigtigste i den danske So-krigs-Historie. Den tappre Juel vendte tilbage til Kjobenhavn, hvor Folket modtog ham med lydelig Beundring som deres Beskytter og Fader. Kongen ophoiede ham til Over- admiral og Geheimeraad, og lod slaa en Medaille til hans ^re, medens Udlandets mest erfarne So-helte er- kjendte ham for den dygtigste Admiral i Europa. Niels Juel var ikke mindre agtet for sine private Dy- der end for sine Krigs-bedrifter. I sin Alderdom leve- de han paa Oen Taasinge, som Kongen til Belonning for hans tro Tjeneste havde forseret ham. Mange besogte ham for at hore ham fortselle om sine So-bedrifter ; men altid talte han meget beskedent derom, og naar nogen af hans Venner talte til hans ^Ere, sagde han : "^ren for al Seier tilhorer Gud alene." 20. LUDVIG HOLBERG. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fremtraadte i den dansk - norske Literatur en Forfatter, som baade hsevede sig hoit over alle de tidligere, og i mange Maa- der blev et Monster for de sildigere ; som i sine talrige Skrifter ikke blot virkede overordentligt til sin Samtids Oplysning og sesthetiske Dannelse, men ogsaa levnede Eftertiden en rig Kilde til Morskab og Belaering ; som LUDVIG HOLBERG. 9Y bedre end nogen Anden forstod at skrive efter sine Lands -msends Smag, men tillige selv bidrog saa meget til dens Retning, at Nationens Tsenkemaade endnu bae- rer mangfoldige Spor af bans Indflydelse. Denne For- fatter er Ludvig Holherg, Han var fodt i Bergen i Norge 1684. Skjondt ban forst havde vseret bestemt til den militsere Stand, blev ban dog efter sit Onske sat til Studeringer og 1702 dimitteret til Kjobenbavns Uni- versitet. Vel maatte ban, da ban var uformuende, om kort Tid vende tilbage til Norge og conditionere bos en Prsest paa Landet; men under et nyt Opbold i Kjoben- bavn tog ban baade tbeologisk Attestats og lagde sig flittigt efter levende Sprog, navnlig Engelsk, Fransk og Italiensk. Af Trang antog ban igjen en Huslaerer- post ; dog bragte bans Lyst til at se fremmede Lande bam snart til at opgive den og med de faa Penge, ban kunde gjore Udvei til, at seile til Holland. Han kom tilbage Aaret efter, ernserede sig nogen Tid i Cbristian- sand som Sprog -mester, men begav sig atter udenlands, saasnart Omstsendigbederne tillode det, nemlig til Eng- land, bvor ban tilbragte to Aar, fordetmeste i Oxford. Medens ban her erbvervede sit Opbold ved at under- vise Studenter i Sprog og Musik, i bvilken Kunst ban bavde bragt det temmelig vidt, fortsatte ban tillige selv sine Studeringer med Iver, benyttede sig stadigt af de rigt forsynede Bibliotbeker og samlede isser Materialier til bistoriske Arbeider. Efter sin Hjemkomst fra den- ne anden og meget Isererige Udenlandsreise provede ban ogsaa strax paa at gjore sine erbvervede Kundska- ber frugtbare og boldt til den Ende private Forelsesnin- ger ved Universitetet ; da de imidlertid ikke gave bam 7 98 READfilJ. tilstraekkelige Indtsegter, saa han sig noc't tiJ paany at soge sit Brod som Informator, i hvilken Egenskab han blandt Andet ledsagede et ungt Menneske til Dresden. Forst fra 1710, da han havde erholdt en Plads ved Borchs Collegium, kunde han udelukkende offre sig for egne Studier, og det endda en Tid lang under trange Kaar. Hanbegyndte sin Skribent- bane i 1711 med en Introduction til de europseiske Rigers Historie, og ud- arbeidede i de nseste Aar et Manuscript om Christian den Fjerdes og Fredrik den Tredies Bedrifter, hvilket han dedicerede og overrakte Kong Fredrik den Fjerde. Herved banede han sig Vei til en Ansaettelse som Pro- fessor extraordinarius ved Universitetet, dog uden Gage, og var kort efter saa heldig, understottet af et Stipen- dium, at kunjie tiltrsede en fjerde Udenlandsreise, paa hvilken han besogte Holland, Frankrige og Italien. Efter at vaere kommen hjem, udgav han sin Natur- og Folke- Ret og opnaaede endelig i 1718 et virkeligt Professorat. Paa sine Evner som Satiriker havde han hidtil blot givet Prover i nogle pseudonyme latinske Strids-skrifter mod den bekjendte Jurist og Historiker Andreas Hoier ; men fra 1719 begyndte han, under Navnet Hans Mik- kelsen, den Rsekke af Arbeider i den komiske Poesi, hvorved han vandt sin allerstorste Berommelse. Fra hint Aar indtil 1728 udkom nemlig Peder Paars, de fire Skjemte-digte, Metamorphosis og de fleste af hans Co- medier. Rigtignok vare disse Frembringelser i deres Nyhed anstodelige for Adskillige, dels fordi de syntes at stride mod den Gravitet, man forlangte af en Mand i Holbergs Stilling, dels fordi de revsede Tids - alderens Skjode - synder ; dog kunde enkelte af hans Collegers LUDVIG HOLBERG. 99 eller de af Satiren Rammedes Utilfredshed ikke forhin- dre alle upartiske Lseseres enstemmige Bifald. I sam- me Tids-rum udgav han iovrigt sit latinske ^'-Brevfra Holger Dansl'e til Burman^'"' og de forste af de tre Epistolce ad virum perillustrem, som indeholdt hans Autobiographi. For sin Helbreds Skyld havde han 1725 foretaget sig den femte og sidste af sine Udenlands- reiser, og opholdt sig en Vinter i Paris. Med 1728 kan man begynde en ny Periode i Holbergs Virksomhed som Skribent. I dette Aar indtraf den store Ildebrand i Kjobenhavn, som drog megen Elen- dighed efter sig og havde til Folge, at de danske Skue- spil, som havde bestaaet siden 1722, bleve standsede. Da Fredrik den Fjerde dode kort efter, og den alvorlige, pietistiske Tone, som under hans Efterfolger, Christian den Sjette, (1730—46) udbredte sig fra Hoffet, ikke var gunstig for den Holbergske Poesi, bidroge disse Omstsendigheder formodentlig til, at han i lang Tid isser berigede Literaturen med historiske, statistiske og po- pulser-philosophiske Skrifter, hvortil han desuden i sin modne Alder ikke folte mindre Lyst og Dulighed, end til Udarbeidelsen af Yittigheds-vserker. De vigtig- ste af hine prosaiske Skrifter vare : Danmarks og Nor- ges Beskrivelse, Danmarks Historie, Almindelig Kirke- historie, Berommelige Msends og Heltes sammenlignen- de Historier, Heltinders sammenlignende Historier, Den jodiske Historie, moralske Tanker. Af poetiske Arbeider udgav han i hele Perioden kun et Par, men blandt dem rigtignok et meget betydeligt, nemlig Mels Klims under j or disks Reise (udkom paa Latin 1741). 100 BEADETl. Som Olding, efterat Fredrik den Pemte liavde beste- get Thronen, og den danske Skueplads igjen var bleven aabnet, viste ban sig endelig paany som Theater - dig- ter, og nogle af bans senere Skuespil vidne endnu om megen Aands - livligbed, hvorimod bans moralske Fab- ler bave flere Kjendemgerker paa en aldrende Forfatter. Det sidste af bans raesonnerende Arbeider ere de fern Bind Epistler. Efterat bave ved sine Skrifter vundet baade Navn og Anseelse, var ban 1747 bleven opboiet i Friberre- stand, og bans Godser i Sjselland oprettet til et Baroni, bvilket ban derpaa legerede til Soro Acade- mi. Han dode ugift den 27de Januar 1754. 21. Peter Tordekskjold. Tordenskjolds oprindelige Navn var Vessel. Han var fodt 1691 i Tbrondbjem, bvor bans Fader var Raad- mand. Forst skulde ban studere, men det bavde ban ingen Lyst til. Derefter kom ban i Skrseder-lsere, men denne Stilling passede end mindre for den livlige Dreng. Saa blev ban da sendt til Kjobenbavn for at komme tilsos. Derved kom ban paa sin rette Plads ; tbi ban var fodt til So-mand. Efterat bave gjort nogle Reiser til Ost- og Yest-Indien fik ban Underretning om, at Danmark og Norge vare komne i Krig med Sverige, og den 19aarige Yngling tog da ikke i Betsenkning at til- byde Befalings-manden i Cbristiania sin Tjeneste. Han blev antagen og anbetroet at fore et Skib paa 4 Kano- ner, men Tid efter anden udmaerkede ban sig i saadan Grad, at ban i Lobet af 10 Aar steg fra Lieutenant til Vice - Admiral og opboiedes i Adels - standcn under Nav- PETER TORDENSKJOLD. 101 net Tordenskjold. Da Kongen gav Vessel dette Navn, udbrod denne henry kt : "Tordenskjold! Nu, saa skaljeg ogsaa tordne saaledes for Svenskens Oren, at han skal sige, at Deres Majestaet ikke forgjaeves skjaenkede mig dette Navn." Iblandt Tordenskjolds ma3rkeligste Bedrifter regnes Slaget i Dynekilen og Erobringen af Fsestningen Carl- sten ved Marstrand. I forstnsevnte Slag odelagde han med 6 Skibe en svensk Flaade af 34 Orlogs-skibe tilli- gemed en Transport -flaade, ladetmed Ammunition og andre Forsyninger til den svenske Haer, som under Carl den 12te beleirede den norske Fsestning Fredrikssten. Folgen af hint Slag blev, at den svenske Hajr maatte ophseve Beleiringen og trgekke sig ud af Norge. Fsestningen Carlsten indtog Tordenskjold ved Krigs- list ; han forklsedte sig som Fisker og kora . med sin Fi- ske-kurv paa Armeu ind i FiBstningeh,.hvor han ^ik omkring og solgte Fisk, medens han paa :saninje, -Tid udspeidede Fiendens Styrke og Forsvars - midletmBS "Trl-^ ' stand. Efterat han var kommen tilbage til den nser- ligende By Marstrand, som hans Tropper holdt besat, sendte han Commandanten paa Fsestningen en Opfor- dring til Overgivelse, idet han forsikkrede denne om, at hans Troppers Tal var saa stort, at Fsestningen ikke i Lsengden kunde holde sig imod dem, hvorhos han ind- bod Commandanten til at sende en Officer for at forvisse sig herom. Officeren blev sendt, og ved kunstige Ma- novrer fik Tordenskjold bibragt ham det Indtryk, at de danske Troppers Tal var meget storre end virkelig var Tilfseldet, hvorpaa den svenske Officer vendte tilbage til Fsestningens Commandant og underrettede denne 102 READER. om, at den hele By var opfyldt af fiendtlige Tropper. Folgen af denne Underretning blev, at Commandanten strax overgav Fsestningen. Kort efter endte Krigen, hvorpaa Tordenskjold til' traadte en Udenlandsreise. Han havde til Hensigt at besoge Tydskland, Holland og England ; men strax i Begyndelsen af Reisen kom han i Strid med den sven- ske Oberst Stael, hvilken endte med en Duel i Hano- ver. I denne Duel, som fandt Sted den 12te Novem- ber 1720, blev Tordenskjold drsebt. Ved sin Dod var han kun 29 Aar gammel. Hans Minde holdes endnu i stor jEre blandt Danske og Norske, som i ham se en national Personification af So-mands-Dygtighed og Kjsekhed. 22. Hans Egedb. . Gronlccndern^s-Apostel, Hans Egede, blev fodt i TroTideilses 1 det nordligste Norge, Aar 1686. AUerede i sit 22de Aar blev han udnsevnt til Sogne-praest i Vaagen i Lofoten og giftede sig samme Aar med en gudfrygtig Kvinde, Gjertrud Rask, med hvem Egede maa dele den Ros og Beundring, der med Rette tilkom- mer ham. Efterat han i et Aars Tid havde betjent Menigheden i Vaagen, kom han til at tsenke nsermere over, hvad han havde Isest om Gronland, at der engang mellem Aarene 1000 og 1350 havde vaeret Christne med Kirker og Klostre, medens der nu var hedensk Vildhed og Blindhed. Dette opvakte hans Medlidenhed, saa at han besluttede at drage til Gronland og blive Mis- sionser for de forvildede Folk der. Da Missionen maat- HANS EGEDE. 103 te ssettes i Forbindelse med Handelen, og denne sna- rest kunde ventes fremmet fra Bergen af, fik Egede der istandbragt et Selskab, som vilde vove et Handels- forsog paa Gronland. Endelig i Aaret 1721 drog han med sin Familie til dette Land og nedsatte sig i Vester- bygden, hvor han fandt de gamle Nordmsends Boliger foiiadte og tildels odelagte. Indvaanerne havde ingen Lighed med de gamle Nordmsend, som engang havdc boet der i Landet og antaget Christendommen ; de nu- ^serende Beboere vare kun vilde, hedenske Eskimoer. Hvad han forst maatte taenke paa, for at kunne udrette Noget blandt disse, var at laere deres Sprog. Han optog derfor en Indfodt i sit Hus for ved daglig Omgang med ham at ssette sig ind i Sproget. Mange andre Vanske- ligheder havde Egede at kjsempe med, saasom Hungers- nod, Sygdom og Misfornoielse blandt Colonisterne. Den svsereste Provelse havde han dog at udholde under den Elendighed, som opstod blandt Gronlsenderne, da Borne- kopperne grasserede der. Under denne skrsekkelige Sygdom, som angreb den storste Del af de Indfodte, maatte Egede vsere baade Laege og Prsest. Hans Hus- tru saavelsom han selv hjalp de Syge og pleiede dem med en mserkvserdig Selvopoffrelse. En doende Grdn- Isender gav derfor ogsaa Egede den herlige Ros: "Du har givet os Hus -ly og Fode, du har begravet vore Dode, der ellers vilde vsere blevne opsedte af Ravne og Hunde, og du har Isert os, hvorledes vi kuuxie blive salige, saa at vi nu kunne do med Glsede og vente et bedre Liv efter dette." Eg?des seldste Son Poul blev sendt til Kjobenhavn, og efterat voere uddannet til Prsest, vend- te han tilbage til Gronland og blev sin Faders Med- 104 EEADER. hjelper. Kort efter Sonnens Tilbagekomst dode Ege- des opoffrende Hustru. Han besluttede nu at over- lade Missions -gjerningensFortssettelse til sin Son, livor- paa han vendte tilbage til Kjobenhavn, hvor han fik op- rettet et Seminarium, der skulde uddanne Missionserer for Gronland, og bvor han forfattede flere Boger i det gronlandske Sprog. Kongen haedrede ham ved at ud- nsevne ham til Missions - Biskop. Hans Arbeide for den gronlandske Mission bar i Tidens Lob baaret herlige Frugter, saa at der nu neppe er nogen udobt blandt Gronlands voxne Beboere. Bibelen er oversat paa det gronlandske Sprog ; ligesaa haves mange andre religiose Boger i samme Sprog ; mange af de Indfodte ere op- leerte til at vsere Kateketer ; to Seminarier virke til saa- dannes Uddannelse, og en meget udbredt Skole-oplys- ning raader blandt Folket. — Egede dode 1758, 73 Aar gammel. 23. Bertel Thorvaldsen. Bertel Thorvaldsen blev fodt i Kjobenhavn den 19de November 1770. Hans Fader Gotskalk Thorvaldsen var en Prseste - son fra Island. Faderen ernserede sig som Billed -skjserer. Sonnen, Bertel, maatte tidlig gaa sin Fader tilhaande, og da han robede Lyst og Anlseg til at tegne, sendte Faderen ham allerede i bans ellevte Aar til Undervisning i Kunst - skolen paa Charlottenborg Slot, det saakaldte " Kunst - Academi." Da han havde fyldt det 16de Aar, havde han gjort saa god Fremgang, at han for et Prove - arbeide vandt Udmserkelses - tegn. I 1796 forlod han Kjobenhavn ombord i en dansk Fregat, BERTEL THOKVALDSEN. 105 med hvilken han skulde reise til Italien ; paa Malta for- lod han Fregatten og kom til Rom den 8de Marts 1797. I Begyndelsen havde han her saa liden Fremgang, at han efter 6 Aars Forlob endog var ifserd med at reise tilbage til Danmark. Han skulde reise sammen med en tydsk Billed -hugger; Kudsken holdt allerede udenfor Doren, og Kufferten var surret paa Vognen ; saa kom hans Rei- sefselle i sidste Oieblik og havde ikke faaet sit Pas 1 Or- den ; de maatte opssette Reisen til nseste Dag. Men den Dag skulde det haende, at en rig Englaender kom til Thorvaldsens Atelier og der fik se hans Model til en Statue af Jason. Englsenderen betragtede denne op- mgerksomt, vendte sig saa til den unge Billed - hugger og spurgte, hvad Arbeidet vilde koste i Marmor. Thor- valdsen forlangte 1500 Speciedaler, og Englaenderen bod ham 2000 ; herved var Thorvaldsen given Anledning til at forblive i Rom. Rygtet om hans Jason gik ud i Ver- den, og allerede da begyndte Kunstforstandige i ham at hilse Gjenfdderen af den grseske Kunst og at ssette ham ved Siden af den beromte Canova. Fra den Tid af og til sin Dod berigede han Verden med en Masse Kunst -gjenstande, som have skaffet ham den Rang at vsereden nyere Tidsstorste Billed -hugger. Han vendte i 1838 tilbage til Kjobenhavn, hvor han den 24de Marts 1844 dode af et Slag-anfald. Hans sidste Vserk var en ufuldfort Buste af Luther. Sine Kunst - vaerker testamenterede han til Byen Kjo- benhavn. Til deres Opbe var else blev bygget et saer- eget Museum, i hvis Midte findes hans Grav. 106 EEADER. 24. Adam Gottlob Oehlenschl^ger. Oehlenschlseger er fodt ved Kjobenhavn i Aaret 1779. Hans Fader var Organist, senere Slots - forvalter paa det kongelige Sommer - slot Fredriksberg. Ved Hjelp af en Friplads kom den unge Oehlenschleeger i Skole og sknlde paa et Handels - contoir. Han vilde dog meget heller vaere Student. Der blev gjort Udveie, men iste- detfor Latin og Graesk Iseste han Lafontaines Romaner og skrev rorende Skuespil, som opfortes med gode Ven- ner, eller han svsermede om i Have og Lund. Nu var det hans Lsengsels Maal at blive Skuespiller. Han fik Listructor og Syngelserer og debuterede et Par Gauge ; men det gik op for ham, at han havde havt langt mere Glsede af at vsere Tilskuer. Ved denne Tid sluttede han Venskab med Brodrene Orsted; hvis stille, begeistrede Flid vakte en smertelig Folelse af hans egen Omflagren. De satte Mod i ham, laeste med ham, og saaledes blev han Student, Aar 1800, og skulde vsere Advokat. Som ung Student besvarede han en Pris - opgave om Brugen af den nordiske Mythologi istedetfor den grse- ske. Han skrev jevnlig Digte. Der var meget, som afbrod hans juridiske Studeringer. En Begivenhed, som rev hele Slaegten med sig og vakte en heroisk Stem- ning, der blev ligesom en Sang -bund for kommende Digtere, var Slaget paa Rheden den 2den April 1801. Oehlenschlseger hentede derfra Stof til en lille drama- tisk Digtning, den forste, vi kjende af ham. I Sommeren 1802 blev han forestillet for Henrik Steffens, fodt i Norge, en begeistret Forkynder af den i Tydskland frembrydende Natur-philosophi og Roman- ADAM GOTTLOB OEHLENSCHL^GER. 107 tik. Philosoplien og Digteren vare snart uadskillelige Venner. I det Par Aar Steffens holdt Forelsesninger i Kjobenhavn, fik han en blivende Indflydelse paa den yngre Slaegts Betragtning af Christendom, Historie og Digtekunst ; men Ingen stod han i nsermere Forhold til end Oelilenschlseger. I Aaret 1805 udgav denne to Bind "Poetiske Skrifter;" de gjorde en maegtig Virkning forst og sidst paa den yngre Slsegt. Nu var Digteren ogsaa selv sikker paa sit Kald. De juridiske Studier og med dem Embeds -udsigterne sagde han Farvel. I August 1805 reiste han udenlands, og ilede til Stef- fens i Halle. I Udlandet var Oehlenschlseger sserlig frugtbar som nordisk Digter. Fra Bibliotheket i Halle fik han Snorre tillaans og fandt her i Haakon Jarls Sa- ga Stof til et Sorgespil : Hedenskabets sidste Kamp mod Christendommen. Hans nseste Vserk var et mythologisk Sorgespil i antik Stil : Baldur hin Gode. Derefter rei- ste han fra Halle, tilbragte nogle Maaneder hos Goethe i Weimar, siden i Dresden, hvor han daglig besogte Ra- phaels og Correggios Billeder i Galleriet. I November 1806 kom han til Paris. En af Oehlenschlaegers kjgereste Tanker var at blive Digter i det tydske foruden i det danske Sprog, at Iseses af de 30 Millioner og at give noget Vederlag for det Meget, han modtog af Tydsklands Forfattere. Alle havde opmuntret ham dertil, undtagen Philologen F. A. Wolf, som var af den Mening, at m^n kun kan vaere Digter i eet Sprog. Oehlenschlseger oversatte paa Tydsk "Jesus i Naturen," og endel Tragedier ; derefter digtede han en ny, *'Axel og Valborg." Nsest "Haa- kon Jarl " har ingen af hans Tragedier gjort storre Virk- ning paa Scenen end "Axel og Valborg." 108 HEADER. I Juli 1808 reiste Oehlenschlseger fra Paris ; forst til en Bog -handler med sine tydske Vserker, derefter til Schweitz. Han gjorde et Besog hos Digterinden Mad. Stael, som med sin Stab af tydske og franske Skjonaan- der holdt ham fsengslet indtil Foraaret. Derfra gik det til Florentz og videre til Rom, hvor han daglig var sam- men med Thorvaldsen og gik om i Musseerne. Derfra begav han sig hjem til Kjobenhavn, hvor hans Digt- ninger havde fundet Indgang, saa at nu den alvorlige Digtekunst begyndte at blive ligesaa yndet og ligesaa national, som den komiske havde vseret siden Holberg. Efter sin Hjemkomst blev han ansat som Professor i jEsthetik. Han udgav hvert Aar nye Digtninger : For- toellingev, lyriske Digte, dramatiske ; at enkelte af dis- se vare lose eller ubetydelige, medens Forventninger og Fordringer vare stegne, begyndte at ssette Kritiken i Bevsegelse. Storst Lj^kke gjorde altid hans nordiske Arbeider. I 1829 gjorde han en Udflugt til Sverige. Hans Digtninger havde Isenge lydt over Sundet, og IsGstes baade paa Svensk og Dansk. Der var det Aar Promo- tion i Lund, i Domkirken, og her var det, at hans Ven, Biskop Tegner^ indledede de nnge Magistres Bekrands- ning med i Sangens Navn at hylde "den nordiske Sangare - Kungen " og krone hans skjonne Hoved med Laurbser-krandsen. Det var i Midtsommer 1829; den Dag blev det vitterligt, at "sondringens tid er forbi" og Stodet vargivet til Naturforsker- og Studenter-Moder- ne og til senere Bestrsebelser for Samvirken og Foren- ing i Norden. Oehlenschlaegers Dag-vserk var at digte ; andet Ar- CHRISTOPHER HANSTEEN. 109 beide kjendte han ikke. Snart skrev ban Nyt, snart oversatte han paa Tydsk eller fra Tydsk, snart ordnede, rettede, omskrev han sine Vserker til samlede Udgaver. Han opnaaede en Alder af 70 Aar og dode i 1850. 25. Christopher Hansteen. Hansteen er fodt i Christiania 1784 og har fra 1814 virket som Professor i Astronomi og anvendt Mathema- tik ved Christiania Universitet. Tidlig begyndte han at studere Jord-magnetismen ; han opdagede den nordost- lige Magnet -pol paa en Reise, han i den Hensigt fore tog gjennem Siberien i Aarene 1828 — 30. Som bekjendt falder den magnetiske Pol ikke sammen med den geo- graphiske. Saaledes i Bergen, Norge, er Magnet -naa- lens Misvisning 20 Grader mod Vest, og ved Syd-spid- sen af Gronland er den over 45 Grader. Men kommer man Isengere mod Vest, da aftager igjen Misvisningen, og ved Vest-kysten af Hudson Bay viser Naalen lige mod Nord. I Retning af dette Punkt maa altsaa findes en Magnet -pol. En anden nordre Magnet -pol findes i det ostlige Siberien, og den blev funden af Hansteen. Lignende, sydlige Magnet -poler findes paa den sydlige Ilalvkugle, en i New Holland og en anden i det stille Hav, sydvest for Ildlandet. Hansteen har i 1859 udgivet en Beskrivelse over sin Reise i Siberien under Titel " Reise Erindringer." Dis- se udmaerke sig ved et populsert Sprog, og ved at de give interessante Oplysninger om Beskaffenheden af det rus- slske Asien og Tilstanden der. Paa bin Reise, der strakte sig gjennem hele Siberien, naaede Hansteen li- no READER. getil den chinesiske Stad Maimatschin. Tilbageveien lagde han over Kirgiser - steppen til Astrachan; ban fortsatte derpaa Reisen langs Volga til Moscow og saa videre til St. Petersburg, hvor han havde Audients bos Keiser Nicolaus. Derfra gik Veien over Stockbolm til- bage til bans Hjem i Cbristiania. Han var i Jang Tid Cbef for den topograpbiske Op- maaling i Norge ; ligeledes grundlagdes under bans Le- delse det astronomiske og magnetiske Observatorium i Cbristiania. 26. Michael Sars. Sars var fodt i Bergen 1805. Tidlig viste han sser- egne Anleeg til at blive Natur-forsker. Som Sogne- prgest til Kinn paa Norges Vest-kyst fra Aaret 1830 be- fattede ban sig i sine Fristunder med at undersoge de lavere So-dyr og udgav Beskrivelser og Afbildninger af disse. 1 Aaret 1837 opboldt ban sig i Isengere Tid i Paris, undersogte de store Musseer og Bibliotheker der og stiftede Bekjendtskab med de beromteste franske Natur-forskere. Kort efter udgav han et Skrift, der indeholdt bans Opdagelser angaaende flere af de lavere So- dyrs Forplantning og Udvikling. Paa disse bans Opdagelser grundedes nu den blandt Zoologer bekjend- te Laere om Vexel - Generation, bvilken Lgere paaviser, at flere af de lavere Dyr formere sig ikke blot paa den for Dyr eiendommelige Maade, nemlig ved Mg^ men oo^saa paa andre Maader, der ligne Planternes Forme- relses - maade, nemlig ved Knop - dannelse og Spaltning. 1 1846 — 54 udgav Sars sit store Vserk: ^^ Fauna Lit- tor alls Norvegice^'" et Vserk, som bar gjort bans Navn THE WATERS OF NORWAY. Ill bekjendt overalt i den videnskabelige Verden. Univer- sitetet i Ziirich i Schweitz hsedrede ham med Doctor- Graden, og den norske Regjering kaldte ham i 1854 til Professor i Zoologi ved Universitetet i Christiania. Her dode han i 1869. III. SKETCHES FROM NATURE. 27. Vasdragene i Norge. ( The Waters of Norway). VaBdragene^ (Vandlobene) ere til en fuldstsendig Natur-kundskab om de skandinaviske Lande ligesaa vigtige som Bjergene. Man kan paa begge Maader be- stemme Dalenes Lob. Enhver Dal gjennemstrommes af sin Elv og har Holder langs dens Bredder. Det er dog den langs Elven eller Indsoen liggende Strimmel af Dal -bund, som for Beboerne er vigtigst. Her forener sig den frugtbareste Jord-bund med det varmeste Veir- lag. I Norge er det hovedsagelig kun her, at der findes Beboelse og Jordbrug. Hoide-ryggen imellem Elvene eller Dalene kaldes Fjeld, Aas eller Hei i de forskjellige Egne af Landet. Men det er ikke mange Steder, at den er lav nok til at dyrkes, saaledes som naturligvis finder Sted i den bedste Del af Sverige og Finland. Vand - systemet er ogsaa en af Skandinaviens storste Sseregenheder. Paa ethvert Land - kaart vise sig de sto- re svenske Indsoer, af hvilke Venern (108 geogr. a Mile), Yettern (36 geogr. g Mile), Mselaren og Hjel- maren hore til de betydeligste i Europa. Ligesaa ud- 112 READER. maerket fremhsever sig den Rsekke af hole Fjeld-vande, som langs Lapmarken ligge lige under Rigs-grsendsen. Manser let paa Kaartet, at de laveste Egne i Fjeld- mas- sen ere mest opfyldte med Ferskvande ; fra Hoif jeldene har Vandet lettere skaffet sig Aflob. Norge har altsaa de faerreste Ferskvande og Finland de fleste. Svenske Geographer have antaget, at af Norges Overflade er en tyvende Part bedsekket med Ferskvand, af Sveriges en ottende Fart og af Finlands en tredie Part. Da Indsoernes Form og Storrelse bero paa Bjerg-dan- nelsen, er det en Selvfolge, at Norge med sine dybe, smale Fjeld-klofter ikke kan have en saa stor Flade af Ferskvand, som Nabo-landene med sine mere udbredte og udstrakte Dal-bunde og Fjeld -marker. Kun hvor Norges Hoifjelde udvide sig til en Art ujevnere Flade, findes nogle brede Soer, saasom Faemund og Rosvand paa Grsendsen af Sverige. De andre norske Indsoer have en saa langagtig Form, at de kun se ud som en Udvidelse af Elvefaret. De gaa umaerkelig over i de saakaldte Stilvsetninger, som alene ere saadanne strom- lose Strog af Elven. Naar vi altsaa betaenke, at vor vigtigste Indso Mjosen, uagtet sin Lsengde af 13J Mil, blot udgjor lidt over 6 geogr. n Mile, indse vi, at de andre ikke kunne vsere hver for sig betydelige, om de end tilsammentagne indeholde en meget stor ogubereg- nelig Udstrsekning. De norske Elve, som udgaa fra Fjeld -massens Vest- side og falde i Atlanterhavet eller Nordsoen, maa selv- folgelig v£ere ganske korte. Formedelst Fjeld -ryggens bratte Fald maa de ogsaa vsesentligen bestaa af en fort- sat Rsekke storre og mindre Fosser. THE WATEES OF NORWAY. 113 Alene de norske og svenske Elve, som flyde nedad den ostlige Skraaning, kuiine have storre Floders Lsengde. Men heller ikke disse have nogen synderlig Lighed med de store seilbare Floders bugtede, ensfor- mige og vidtforgrenede Lob. Man maa antage, at et saadant blot kan udvikle sig der, hvor Vand-kraften selv or den eneraadende og kun moder en let overvin- delig Modstand i lose Jord-arter og yngre Bjerg-dan- nelser. I saadanne Emner forme de store verdensbe- romte Elve lettelig en seilbar Rende. Skandinaviens Floder maa tage denhaarde Dal -bund, saaledes som Naturen har dannet den. Dens Modstands- kraft er saa stor, at de ikke have vseret istand til at ud- slibe den til et jevnt Skraaplan. Deres Leie danner der- imod, ligesom Dalen selv, en Rsekke af Terrasser. Paa enhver Afsats rinder Elven stilt, eller danner forjdet- meste en Indso. Nedover Trammens Kant falder den derpaa i en Fos eller Rsekke af Stryk, indtil den naaer den naeste Afsats. Uagtet altsaa ikke en eneste af alle Skandinaviens Elve er seilbar paa samme Vis som en engelsk eller mellem- europaeisk Flod, indeholde de dog ngesten alle meget lange Strog af Farvand, som nu befindes at vsere ud- mserket tjenlige til Dampskibe. Fra Eidsvolds-bakken til Lillehammer er saaledes 14 J Mil af seilbart Farvand. Ovenfor og nedenfor ere strax hole Fosser. En anden Synderlighed ved en Msengde af Skandi- naviens Floder er, at de kunne flyde i Snese af Mile gjennem en Dal saa ensformig i Bredde og uforgrenet som en Fjeld-spraekke. De have altsaa ingen betyde- lige Bifloder eller Tverdale. De forbinde ikke Land- 8 114 READER. skaberne til Siden af sig, men kun langs efter sit Lob. Mserkeligst udprseget er denne besynderlige Karakter i den norske Numedals - Laagen og i den Rsekke af Elve, som jevnsides stromme igjennem de svenske Lap- marker til den botniske Vik. 28. En Reise tversover Norgb. (A Trip across JVorzvay). Det var Midtsommer, da jeg besluttede at ledsage en Ven tversover Hoifjeldet fra Christiania paa Ost - kysten til Eidfjord paa Vest -kysten af Norge. Reisen gik forst til Kongsberg, hvor vi vilde bese Solv-gruberne. Ankomne did begave vi os til Stollen og gjennem den ned i Gruben, omtrent 2000 Fod dyb. En Fakkel- bserer ledsagede os og viste os under Nedstigningen store Solv - klumper siddende i Berget. Efter en Times Ned- stigning naaede vi Bunden, hvor Grube-arbeiderne vare i fuld Virksomhed. Vi betragtede dem en Stund og begyndte saa Opstigningen. Efterat vsere komne ud i Dags-lyset igjen, besogte vi de med Gruben for- bundne Pukvserker, og vendte saa tilbage til Kongs- berg, for der at bese Smeltehytten, Mynten og Gevser- fabrikken. Fra Kongsberg droge vi mod Nord op gjennem Nu- medal. Efter 2 Dages Reise naaede vi Dalens nord- ligste Gaard, kaldet Norstebo. Her hyrede vi en Mand med to Heste til at fore os over Hoifjeldet, og saa be- gyndte Opstigningen. Veien slyngede sig i Zigzag langs Bjergets Side og forte os stadigen opad i hele otte A TRIP ACROSS NORWAY. 115 Timer, indtil vi endelig naaede en Sseter, nser Plateauet. Til denne Sseter kom vi ved Sol-nedgang og hvilede der til nseste Dags Morgen. Nseste Dag stod vi tidlig op, da vi havde 6 norske Mile at fare tversover Fjeldet, inden vi naaede nogen Menneske-bolig. — Vi iforte os vore Regn-kapper for at holde den gjennemtra3ngende Vind ude, stege saa til Hest og vare snart paa Fjeld-vidden. Hvilket Syn, storartet og trist! Det gule Rensdyr-mos modte Oiet overalt. Hist og her laa endnu Sne, uagtet det var i Juli Maaned. Fjeld-vidden var overstroet med storre og mindre Sten-brokker, hvilke tjene som Vei- visere i denne Bjerg-orken. Thi paa de storre af dem, langs med Vei-linien, have de Reisende opstablet min- dre Stene, saa det hele danner etslags Pyramide, og idet man passerer en af disse, faaer man Oie paa den nseste. Disse Pyramider ere de eneste Spor af Mennesker i denne Orken, og der er en vis Trost i dem, idet de for- sikkre Vandreren om, at han er paa ret Vei. Flere Gange passerede vi smaa Sten-hytter, opstablede til Be- skyttelse for dem, der overfaldes af Uveir paa Fjeldet, eller ere ude paa Rensdyr-jagt. I Nserheden af disse Hytter saa vi oftere Rensdyr - horn, men vi modte ikke et Menneske den hele Dag. Kort efter Middag under- rettede vor Veiviser os om, at nu begyndte Vandene at lobe med os, det er : mod Vest, thi hidindtil havde de lo- bet {mod os, det er : mod Ost. Vi havde altsaa nu naaet den hoieste Del af Fjeld-vidden. Nser os laa en Jokul, kaldet Hailing - Jokulen. Vi skyndte os videre for at naa vort Bestemmelses-sted, en Sseter kaldet Nybo, der laa lige ved den ovre Kant af Fjeldets vestre Side. 116 EEADER. Sent om Aftenen kom vi did og hvilede der Natten over. Tidlig nseste Dags Morgen begyndte vi Vandriii- gen igjen for at naa den overste Bergenhusiske Gaard, kaldet Maiirsset. Her tog vi Afsked med vor Veiviser fra Norstebo og hyrede en anden. Fra Maursset gik det nil bestandig nedad langs en Elv, kaldet Bjorei, indtil vi naaede Gaarden Hoi. Her fik vi en Mand til at vise OS det beromte Vandfald, Voringfossen. At dette Vandfald er beromt ogsaa udenfor Norge, kunde vi slutte ved at gjennemblade "de Reisendes Bog" paa Gaarden Hoi. I den Bog anmodes nemlig alle de Rei- sende, der komme for at se Fossen, om at antegne deres Navne ; blandt de antegnede Navne fandt vi ogsaa Lord og Lady Palmerstons og Navnene paa mangfoldige an- dre engelske Lorder og Ladier, som i deres Lyst-jagtcr havde seilet over Nordsoen og op Hardanger-fjordei> saa langt, at de efter Land-stigningen kun havde er\ norsk Mils Vei til Fossen. Vor Veiviser fra Hoi forte OS da til Voringfossen. Endelig gabede den store Kloft OS imode. Nogle Skridt mere, og vi stode paa Kanten- Klippen, hvorpaa vi stode, laa 1200 Fod over Dybet. og ligeoverfor os paa den anden Side af Kloften lisevedi^ Klippe ' vseggen sig endnu 400 Fod lioiere. Fra Top pen af denne faldt en lodret Vand-stribe ned til Bun- den af Kloften. Til Hoire af os kom Elven Bjorei fly- dende ned fra Hoifjeldet, indtil den naaede KloftensJ ovre Kant (omtrent 300 Fod under vort Stade), livor- fra den i en samlet Vand -masse styrter ned og danner et Vandfald, 900 Fod hoit. Medens vi betragtedp dette, fortalte vor Veiviser os, at man kunde naerme sig Fossen nedenfra, ved at trsenge ind fra Mundingen af Kloften langs den ene Fjeld-vseg. THE MIDNIGHT SUN. 117 Efter at have seet os meet paa Fossen, fortsatte vi vor Nedstigning til Eidfjord. Vi kom til en Precipice, fra hvilken etslags Vindeltrappe af opstablede Stene forte OS ned i Maabo-Dalen. Det tog os naesten en Time at komme ned ad Trappen, der tseller omtrent 1500 Trin. Efter at veere komne ud fra den trange Maabo-Dal, stode vi igjen paa en Bjerg-skrsent, hvor- fra vi skuede ned i Eidfjord - Dalen. Nedkomne i denne Dal havde vi omtrent f norsk Mil til Kysten, som vi naaede ved Sol-nedgang. Saaledes havde vi i Lobet af syv Dage reist t verso ver Norge. 29. MiDNAT - SOLEN. ( The Midnight Sun). Klokken var nu elleve om Aftenen, ogSvserholt -klub- ben glodede med ildagtig Glands, da vi seilede den forbi. I Nat-solen glimtede Svaermene af tilbagevendende Fugle ligesom D3"nger af Boge - blade i October. Langt mod Nord laa Solen i en Seng af safrangult Lys over Nord-ishavets klare Horizont. Nogle faa Striber af blsendende orangegule Skyer svsevede ovenover den, og hoiere op i Luften, hvor den safrangule Farve gjennem en fin Rosen -color flod over i det Blaa, hang lette Dunst-krandse, penslede med en perleglindsende Til- stromning af Lyserodt og Graagult. Havet var som en lys, skiferfarvet Vsev, isprsengt med safrangule og or- angefarvede Traade, som en Folge af de mangfoldigt skiftende og blinkende Vand - krusninger. Luften var fyldt og gjennemtrgengt med den milde, hemmeligheds- fulde Glod, og endog selve Syd-himlens Azurblaa syn- 118 READEB. tes her at skinne gjennem et Net af gyldent Flor. De fremspringende Dele af denne dybt indskaarne Kyst — Forbjergene ved Laxe- og Porsanger-Fjordene samt paa Mageroen — laa omkring os i forskjellig Afstand, men alie med deres Forhoveder berorte af en overna- turlig S traale - glands. Fjernt mod Nord - ost var Nord- kyn, det nordligste Punkt af Europas Fastland, glim- tende mat og rosenfarvet i de fulde Sol - straaler ; og just som vor Vagt - mand ombord gav Tegn for Midnat, viste Nordkap sig mod Vest som en lang Linie af en purpur- farvet Skraent, der frembod mod Polarhavet en lodret Front af 900 Fods Hoide. Midt imellem disse to prseg- tige Forbjerge stod Midnat -Solen, skinnende paa os med dsempet lid -glands og med den glimrende Farve, som er egen for en Tid, for hvilken vi intet Navn have — da den hverken er Sol-nedgang eller Sol-opgang, men den blandede Skjonhed af begge — og paa samme Tid skinnende med en saadan Hede og Glands som Middags- Solen paa Oerne i det stille Ocean. Dette var Midnat -Solen, saaledes som jeg havde dromt den, saaledes som jeg havde haabet at se den. Inden femten Minuter efter Midnat var Solens Stig- ning mgerkbar, og i mindre end en halv Time var Him- melens hele Tone forandret, idet den gule Farve gik over i Orange, og det Safrangule flod over i Morgen- gryets blege Carmoisinrode. Dog var det hverken de samme Farver eller den samme Art af Lys, som vi hav- de havt en halv Time for Midnat. Forskjellen var saa ringe, at den neppe lader sig beskrive ; men det var For- skjellen mellem Aften og Morgen. Den svageste Over- gang fra en fremh^rskende Farve til ^n anden havde HERDS OF REINDJaEJa IN FINMARKKN. 119 forandret Himmelens og Jordens hele Udtryk, og det saa umserkeligt og miraculost, at en ny Dag allerede var traadt frem for vor Bevidsthed. Vor Beskuelse af Svser- holts vilde Klipper for neppe to Timer siden tilliorte Gaarsdagen, skjondt vi den hele Mellemtid havde staa- et paa Dsekket i fuldt Sol -skin. Havde da Fornem- melsen af en Nat sluppet gjennem vor Hjerne i et Oie- blik ? Eller var den gamle Rutine af Bevidsthed saa fast stereotyperet i vor Natur, at Synet af en Morgen var for den Bevis nok paa, at der maatte have vseret en Nat i Forveien. Lad dem, som kunne det, forklare Phenomenet, — men jeg fandt mine physiske Fornem- melser aldeles i Strid med de Sindets Forestillinger, hvormed de skulde harmonere. Oiet saa kun een uen- delig Dag ; men Sindet maarkede de 21 Timer paa sin Kalender, ligesom for. 30. Ren - Hjorder i Finmarken. {Herds of Reindeer in Finmarken). Sidst i Februar 1828 reiste jeg til Per Banner, Ost- og Vest-Finmarkens rigeste Fjeld-fin. Hans Telt var lidet og laset og bar Spor af Mangel og Fattigdom ; kun de mange Hunde og en Mangfoldighed af Ren vidnede om den rige og maegtige Finne-magnat. Konen var fravaerende i et andet Telt ; da Per Banner maatte dele sin store Hjord i Here mindre, maatte han ogsaa have flere Telte. Loverdag Morgen den Iste Marts kom hans Kone og tvende SoDner og med dem en 3500 Ren. Man tienke sig dette Antal Dyr. Hvilken Bevsegelse, hvilket Liv 120 BEADEJi. fjern og nser ! Eftersom Renene, drevne frem af Hyr- derne og Hundene, nserme sig, sees tydeligere og tyde- ligere det indre bevsegede Liv, forskjelligt fra det Heles fremadskridende Beva3gelse, som er jevn og ensformig. Flere hundrede sees paa engang at saette afsted i Galop, for strax igjen at standses. Nogle lofte deres hornede Hoveder og se sig om, andre boie deres Hoveder under Gangen for at sede Sne eller Mose, andre laegge sig end- vg ned for i naeste Oieblik at jages op igjen. Flere hundrede vandre ganske roligt, men ogsaa disse Hobe oplose sig og adspredes ; Hyrdernes Raaben og Hunde- ncs Gjoen bliver efterhaanden mere og mere horbar. Saaledes nsermer sig Hjorden langsomt og af en impo- nerende Karakter. Rundt omkring paa Udkanterne streife altid dels enkelte Ren, dels storre og mindre Flokke i modvillig Overgivenhed, men drevne tilbage af Hundene styrte de sig ind i Hoved - colonnen og ud- brede der for nogle Oieblikke Forvirring. Naar disse Tusinder da omsider have leiret sig og ere komne til Rolighed omkring Teltet, dels staaende, dels liggende, saa hersker der dog uaf brudt en livlig Bev?egelse ; thi Renen kan vel vsere stille, naar den ligger, men ikke naar den staar. Inde iblandt Djo-ene gik Per Banners tvende Sonner med Ren-slyngerne, fulgte af Sostrene, som havde Tommer i Hsenderne. Iblandt den vrimlende Mangfol- dighed af saa mange hundrede Ren, skjelner en Fj eld- fin allerede i betydelig Afstand, med sit skarpe og ove- de Oie, det ene Dyr fra det andet, og finder snart det, som han vil fange. Ikke mindre Fserdighed besidder bans Haand, som paa en Afstand af 15 — 20 Skridt, ja HERDS OF KEINDEER IN FINMARKEN. 121 Isengere, forstaar at udkaste Slyngen og fange det Dyr, lian vil have. Naar ban udkaster Slyngen, er han tset omringet af Dyrene, over hvilke Slyngen nu farer hen. Idet det trufne Dyr fdler sit Hoved berort af Noget, lof- ter det Hovedet forskrsekket i Veiret og ssetter afsted, hvorved det trsekker Slyngen fastere til. Er det en tarn og rolig Ren, saa gjor den, rammet af Slyngen, ingen videre betydelige Spring, men lader sig snart belt taal- modig laegge en Tomme om Hovedet, hvorefter Slyn- gen tages af den, og den bindes nu til et Tree eller til hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom rammer Slyngen et utsemt Dyr, og da opstaar ofte megenUgreie. Naar nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, lofte de, forskrsekkede ved Finnens Arm-bevaegelser, Hovederne hastigt i Veiret, og opfange derved med Hornene den udkastede Slynge ; blender dette et utsemt Dyr, saa sset- ter det oieblikkeligen afsted i vild Heftigbed. Fjeld- finnen veed, bvad der nu vil ska, og bolder derfor af al Magt fast i Slyngen. Uventet og oieblikkeligen boldt tilbage ved Hornene, styrter Dyret om i Sneen; dets voldsomme Ryk kaster som oftest ogsaa Finnen til Jor- den, uden at ban dog derved slipper Slyngen. Hurtig som Lynet er Renen igjen paa Benene, steiler boit i Veiret og galoperer i vildt Raseri frem og tilbage, og da Slyngen derved snart kommer om Forbenene og snart om Bagbenene, saa gjor Dyret de morsomste Ca- prioler og Luft -spring for at faae Benene fri. Oiet kan neppe fdlge Hurtigheden af dets Bevsegelser. Ligesaa gjerne som Dyret vil Ids, ligesaa gjerne vil Finnen blive det kvit, naar ban kun kunde faae Idst Slyngen, men som Dyret ved sine vilde, ubsendige Spring stedse mere og 122 READER. mere indvikler sig i. Det trsekker Finnen afsted med sig lange Stykker. Under denne Kamp er Alt sprunget forskreekket tilside. Ved efterhaanden at vikle Slyn- gen mere og mere om Armen, kommer Finnen stedse Dyret naermere og nsermere ind paa Livet. Opbragt herover steiler det og soger med Forbenene, der gaa som Tromme - stikker, at kjole sin Harme og slaa Fin- nen til Jorden. Saa stille og ubemserket som muligt har imidlertid en anden Fin nsermet sig, men nu bliver Dyret ogsaa ham vaer, og fordobler nu sin Heftighed. Omsider lykkes det den sidst ankomne Fin fra Siden af at komme Renen ind paa Livet, og rask og behsendig favner ban det. Med Bagbenene soger Renen at spar- ke begge sine Modstandere fra sig men forgjseves. Pludseligen bliver Dyret ganske stille og rorer sig ikke, men staar med ludet Hoved, medens Oinene lure og lobe om i Hovedet til alle Sider. Paa engang hsever det Hovedet, stanger, steiler og slaar med Forbenene, styrter overende og tager begge Finnerne med sig i Faldet, og alle tre ligge nu i Sneen og kjsempe og kom- me atter op igjen. Omsider have Finnerne faaet Slyn- gen af Dyret, og i vild Galop farer det nu afsted henover Sneen, thi det tror sig ikke sikker, forend det har traengt sig dybt ind i den tsetteste Hob af de andre Dyr, udbre- dende her en oieblikkelig Skrsek, Forvirring og Flugt, hvori de dog blive hind rede af Hundene, og slutte sig derfor endnu tsettere sammen. ascension of the horseman mountain. 123 31. Bestigelse af Hestmand - Fjeldet. {Ascension of tJie Horseman Afountain). Polarkredsen overkjaerer den sselsomt dannede Hest- mand -0, en Klippe, der rager op til 2000 Fod ligefra Hav - speilet. Naar man vestenfra i nogen Afstand be- tragter denne Fjeld-kolos, da viser den et Udseende af en i en Kappe indhyllet Rytter, der sidder paa en Heste -rjg ; deraf dens Navn ; og naar nu Hav - skodden, som ofte haender, hvirvler sig rundt, samler og atter spreder sig cm Fjeldet, da synes det for en ikke altfor tra3g Indbildnings-kraft, som om Rytter - kappen flag- rede i Vinden. Denne prsegtige Klippe sees i mange Miles Afstand baade nordfra og sydfra. Vi kastede Anker udenfor Oen, og tilligemed Peter og Arendt, den forste bevsebnet med sin Baads-hage, gik jeg iland for paa Gaarden under Fjeldet at erholde en Veiviser. Beboerne fraraadede osganske at bestige Klippen ; "thi vistnok kommer man et Stykke op uden synderlig Anstrengelse, men den overste Tind er endnu ikke betraadt af nogen menneskelig Fod." Peter lyttede til med spgendt Opmserksomhed og sag- de blot : *' Er den saa reint fsel da? " Jeg besluttede alligevel, siden vi nu engang vare paa Oen, at bestige Fjeldet saa hoit, som det var muligt. I Begyndelsen gik det opad en ganske mild Helding, men som stedse blev steilere og steilere, indtil en skarp Klippe -rand, lig Moningen af et Tag, afskar Skraanin- gen. Idet jeg vilde trsede op paa denne Eg, raabte Veiviseren, som gik bagefter mig: "Pas Jer, Lieute- nq-nt!" 124 HEADER. Og han havde Grund til Udraabet, thi neppe var min Fod kommen op, for jeg uvilkaarlig drog den tilbage med Forbauselse, jeg kan tilfoie med Gysen og Gru. Denne skarpe Eg var vel maaske et Hiindrede Fod i Lsengden, men neppe fern Fod i Bredden, og fra dens modsatte Rand styrtede Klippen sig i en eneste 1800 Fod hoi Afsats lodret ned i Havet. To Skridt videre, og det havde baaret lige ned i Afgrunden. En fryg- teligere Fjeld-afstyrtning har jeg aldrig seet. Men fern Fod er ogsaa en Storrelse, og da vi nu hav- de gjort OS fortrolige med Situationen, traadte vi alle ved Siden af hverandre op paa Eggen, og betragtede de storartede Omgivelser rundt om os. Der langt ude i Havet mod Vest hsevede den ubesti- gelige Khppe, Tr^enstaven, sig hoit op i Luften ; mod Nord det skarpe Forbjerg Kunna; i Ost paa Fastlandet skinnede Norges storste Isbrse, Fonden, glimrende i Sol- belysning, og mod Syd kunde Oiet endnn med Tydelig- hed se "de syv Sostre" paa Alsten-0 og skimte Ver- dens-underet "Torghatten" i over 12 Miles Af stand. Dog vare vi langtfra komne til Klippens Top. Strax til Hoire hsevede der sig et nogle hundrede Fod hoit og ligesaa tykt Klippe-stykke, der dannede Oens hoieste Punkt, Hestens Hoved og Oren. Til alle Sider ludede det ud over sin Fod. " Deroppe har intet Menneske vseret," sagde Veivi- seren. " Men skulde der ikke paa den anden Side veere en Revne eller Kloft, hvor et Menneske kunde tisenge sig frem?" Veiviseren rystede med Hovedet — " Heste - hovedet hsenger udover paa alle Kanter." ASCENSION OF THE HORSEMAN MOUNTAIN. 125 " Men hvor er Peter bleven af ? Har Nogen af Eder seet ham? " "Nei, ikke paa en god Stund." "Det dumdristige Menneske; han kan bringe en Ulykke over sig. Kanske han allerede er styrtet ned over Klippe-vseggen." "Det er vel snart en halv Time, siden vi saa ham." " Peter," raabte jeg, men fik intet Svar. Nu gav hele mit Mandskab sig til at skraale af alle Kr^efter: " Peter, Hoi ! Peter, Hoi!" "Haloi, haloi!" tonede det fra Toppen af den over- hsengende Klippe. Vi vendte Blikket didhen. Der stod Peter i en hoist malerisk Stilling, i den venstre Haand holdt han Baads - hagen, og med den lioire stot- tede han sig til en af de hole, spidse Klippe -blokke, der danne Heste -hovedets Oren. Under ham gik Fjel- det i overhsengende Bue ned mod vort Standpunkt. Veiviseren stirrede paa ham med aaben Mund og slog Hsenderne sammen i den hoieste Forbauselse : " Nei, nu har jeg aldrig Magen seet ! " " Men Peter, er Du rasende ? Kom ned ! " " Ja det gaar nu ikke saa beint," skreg Peter fra Hoi- den, " op kom jeg, men hvordan jeg skal komme ned, det skjonner jeg ikke saa ret ; men jeg faaer prove det;" og dermed forsvandt han. Inden et Kvarter var forlobet, stod Peter hos os. Han var kroben tilhoire langs Foden af Fjeld-afhaenget, og da han bemserkede nogle smaa Sprgekker paa et Sted, hvor Klippe -siden var mindre overhsengende, havde han ved Baads -hagens Hjelp entret sig op. (^Af^'Billeder og Minder fra mit Kyst-maaler LivJ'^^ 126 READER. 82. Rensdyr - Jagt paa Hoifjeldet. {Reindeer Hunting on the High Alountain). Himlen var overskyet, Dagen sval. Over Fjeldet svsevede endnu Taagen ; kun af og til brod Solen svagt igjennem og aabnede for os i usikkre, svsevende Omrids anelsesfulde Fjernsyn af den ode Fjeld-natur. Vi vara snart udenfor Sseter - kredsen og inde i den Region, hvor Sne-spurvenes monotone Kvidren i Luften blander sig med Rypernes Karren mellem Dvserg-birken, Enerbu- sken og Vidjerne. Forst efter flere Timers Vandring begyndte en anden Region, nemlig Lavarternes. Ren- mosen og flere andre Arter af denne noisomme Plante- familie bedsekkede skraanende Flader og Holder, der dannede en graagron Forgrund, bag hvilken morke, triste Furer, dsekkede med islandsk Mose, bredte sig ud det ode Fjerne. Heiloens Floiten blandede sig med Vindens og Sne-baekkenes Sus og Brus. Men efter no- gen Tid aftog og forsvandt ogsaa disse Spor af Plante- vsext og Liv, og vi vare inde i Alpe - regionen, paa Hoi- den af Fjeld-plateauet. Her er det, at Renen i Som- mer-tiden soger et sundt og luftigt Tilhold, et Fristed for Ren - fluens Forfolgelser. Den rige Flora i Smaa- dalene mellem disse Sten-bobe, Is-ranunkelen eller Ren-blommen, der ofte lige ved Sne-fondernes Rand voxer i den Jord, som dannes af de opsmuldrede Ste- ne, yder, i Forening med Lavarterne paa Skraaninger- ne, Dyret en krydret, duftende og rigelig Fode. Paa langt Hold oiner det paa disse Heier sin Fiende, og Yinden, som stedse stryger hen over dem, varsler det REINDEER HUNTING. 127 oftest gjennem Luften oin den Fare, der neermer sig, laenge for dets skarpe Oie endnu kan opdage den. Da vi vare komne ind paa Graaho, var det Middags- tid. Solen havde forlsengst spredt Taagerne, og en livlig Sondenvind feiede den ene skyggende Sky -masse efter den anden nordover. Her vendte vore Ledsagere det Graa ud af sine rode Huer ; thi i dette Strog skulde vi vente at faae Dyr i Sigte. Medens vi forgjseves speidede gjennem Kikkerten paa alle Hoider og Skraaninger ind- til et Par Miles Afstand, gik Thor stille foran med lu- dende Hoved, stirrende ned mellem Stenene; tilsidst lagde han sig helt ned. "Her er Slag efter et D3rr," sagde han og viste et for mit uovede Oie neppe synligt Indtryk af Klover. " Og der staar en afbrudt Renblom - stilk ; den er saa frisk, at Saften tyter af den. Her har vaeret en Flok paa Beite, og det er ikke Isenge siden. "Se Hunden," sagde Anders, som kom efter og forte en spidssnudet, stserklemmet Gaards-hund med opret- staaende Oren i Kobbel ; "se, livor den veirer mod Vin- den ; her har vseret Dyr, eller ogsaa ere de ikke langt borte." " Ja, Dyr er det, den veirer, og ikke Hare ; den lofter for meget paa Nsesen til det," sagde Thor, idet han klappede og opmuntrede Hunden, som slog med Halen og med et eiendommeligt Udtryk af Velbehag i korte Pust trak og udstodte Luften. " Ja, ja, tag dem du, Bamse min! De ere ikke saa nser endda ; men det kan ikke vare laenge, for vi faae se dem. Nu kunde det V£ere Tid til at none ; vi have gaaet langt idag, og det kan vsere ymse, om vi faae hvile saa 128 READER. snart, naar vi faae se Renen. Her er Vand, og her er Leiested godt nok," foiede han til, idet han uden at vente paa Svar lagde Niste - skrseppen og Bossen fra sig. Anders bandt Hunden ved en Sten og lagde sig, saa lang han var, paa alle Fire for at drikke af det kolde, mellem Stenene silrende Sne-vand. Jeg kastede mig ned paa Stenene, medens min britiske Ledsager, Sir John, der fandt dette Ophold hoist utidigt, protesterede mod Mad, mod Hvile, mod Tobak og mod Alt, for han havde seet " Reindeer." Forst da han efter en kraftig Forestilling af Thor var bleven vis paa, at Dyrene vare flere engelske Mile fra os, og at der efter al Rimelighed vilde hengaa flere Timer, inden vi kom i Nserheden af dem, gav han sig tilfreds og tog tiltakke med den Niste, Mari Laurgaard havde medgivet os, med et Bseger af Jagt-flasken, med en Drik af Sne-vandetog med at strsekke sine Lemmer paa de haarde Stene. Thor, som, lige siden vi kom ind paa Fjeldet, havde vaeret stille, ordknap, og med Opmserksomhed gjennem- speidet alle Strog fjern og nsBr^ var en anden Mand un- der Hvilen. Han fortalte paa en hoist anskuelig Maade den ene Jagt-historie efter den anden, og viste os flere indenfor vor Syns-vidde liggende Steder, som havde vseret Skuepladsen for hans Bedrifter. Sir John, som oftere havde tilbragt Jagt - tiden paa en Slsegtnings Godser i Skotland, gav ogsaa nogle Hi- storier tilbedste. Vederkvsegede reiste vi os, ethvert Spor af Trsethed var forsvundet, og da vi atter skrede hen over Hoislet- ten, folte vi ret Hvilens og den friske Fjeld-lufts styr- kende Kraft i spsendstige Muskier og lette Trin. Vi REINDEER HUNTING. 129 havde neppe gaaet tusinde Skridt frem, for Thor stand- sede. Stirrende ud i det Fjerne, skyggede han over Oinene med Haanden, vendte sig, langede efter min Kikkert og sagde : " Det er ikke godt at se Graadyr mellem Graasten ; — der er en Flok; tre, fire, en glup Buk, og en til; syv, otte, ti, tolv, tretten" tsellede han. "Er der tretten, maa en vsere feig," raabte Anders. " Se lige over i den graa Sten-uren, som Skyen skyg- ger over; der gaar ud ligesom en Tange af Sne," sag- de Thor og anviste med Bossen den Retning, vi skulde soge igjennem Kikkerten. Afstanden var en tre Fjerding Vei. Efter Thors Anvisning maatte vi gaa over en dyb Dal og nordenom en Hoide, hvor Flokken befandt sig, for at komme un- der Vinden og mode dem under Sne-fonden. Jagt- lysten sittrede i vore Lemmer ; Lsengsel efter at komme Dyr- flokken paa Skud bevingede vore Skridt og gjor- de Vandringen let. Men da vi vaersomt smygende kom frem ved Randen af Sne-fonden, saa vi kun Spor af, at Flokken havde vseret paa dette Sted. " Det turde vel hsende, at vi traeffe dem endnu for Sol-nedgang," mente Thor. Vi vandrede hen over Fjeld-skraaninger og Sne- fonder, ned ad den ene Ur og opad den anden. Vinden havde lagt sig, og Solen kastede sit sidste gyldne Skjser over Stene og Sne- fonder. Ved en af disse ser jeg, i den klare Bely suing strax ovenfor os, et Par Horn rage op af en Fordybning. "Lseg Dere ned," hviskede Thor i samme Oieblik. Paa Knaeer og Haender kravlede vi frem mellem Ste- 9 130 READER. nene, indtil vi oversaa den lille Fordybning, hvori Flok- ken stod. Det var de samme tretten Dyr, vi havde seet paa Brseen. Holdet var droit men ingenlunde for langt, eg det havde sine Vanskeligheder at komme Isen- gere frem uden at blive seet. Jeg lagde for Oiet og vilde trykke los, men Sir John raabte med fuld Stemme : " Skyd ikke, det er altfor langt ! " " Det er ikke for langt^" hviskede Thor utaalmodig. Han kastede Riflen til Kinden. Det smaldt, og den ene Buk satte midt ud af Flokken med et uhyre Spring og tumlede derpaa om paa Sneen. Den reiste sig atter op paa Forbenene men styrtede strax ned med et dybt Gisp. Vi ilede hen til Sne-fonden, hvor Hunden stod og slikkede Blodet af det stolte Dyr. Thor endte dets Dods-kamp ved at stode det Kniven i Nakken, og da vi havde betragtet det fra alle Kanter, gav han sig til at flaa, en Forretning, der ved Anders's Bistand udfortes i kort Tid. Huden, Hornene og Laarene toge vi med ; de ovrige, mindre vserdifulde Dele bleve gravede ned i Uren for at afhentes neeste Dag. (4/ "-Hoifjelds - Ullederr^ 33. Norsk F^drelands - sang. {A Norwegian Patriotic Song). Hvor herligt er mit Fodeland, Det havomkrandste gamle Norge ! Sku disse stolte Klippe-borge, Som evig trodse Tidens Tand, — Urverdners gamle Bauta-stene, Der gjennem Klodens Storme ene A NORWEGIAN PATEIOTIC SONG. 131 Som Kjsernper end, i Biynjer blaa, Med Solver -hjelm om Issen staa ! Da Aukathor saa Norges Fjeld, Sin Konge - stol han der opreiste ; De Kjsemper, som mod Skyen kneiste, De huede hans Helte-sjel. Naar hoit i Sky sin Vogn han kjorte, Sin Hyldest han fra Klippen horte ; De Kjgempe-stemmer hylded' Thor: Da var der Helteold i Nord ! Jeg har de gamle Sagn saa kjser, Naar Luren gjennem Dalen toner Vemodigt mellem Birkens Kroner, Da drommer jeg om Blod paa Svserd. Naar Fossen vildt fra Klippen skummer, Sin monotone Bas den brummer, Da tykkes mig, jeg horer Klang Af Vaaben- storm og Skjalde - sang. I Fjeldets Son endnu jeg ser Et Skud af gamle Kjsempe-stammen; I Oiet funkier Helte - flammen, Som freidig kun ad Faren ler. I Pigens Oine blaa jeg skuer Uskyldighed og Sjofnas Luer, Og Yduns evig-unge Vaar Paa hendes Kinder farvet staar. Ja ! herligt er mit Fodeland, Det gamle, klippefaste Norge, 132 READER. Med Sommer - dal og Vinter-borge, Der evig trodse Tidens Tand. Om Kloden rokkes end, dets Fjelde Skal Stormen dog ei kunne faelde ; Som Bauta end de skuUe staa, Og vise, hvor vort Norge laa. 34. Udfaeten. ( The Departure). Det var en dsemrende Sommer -nat, Et Skib laa t8et under 0, Hvor dunkle Lunde og hsengende Krat Sig spelled' i klaren So. Alt gik en forfriskende Morgen-luft Igjennem den stille Nat, Og Soens Aande og Grsessets Duft Sodt havde sig sammensat. Det dunkle Skib endnu roligt laa, Dets Master mod Himlen stod, Dog havde det alt beredt sig paa At sprede sin Vinge god. Thi naar Dagens forste Gylden-bud Sit Skjser over Aasen gav, Da skulde det stsevne af Fjorden ud Mod det vilde, fremmede Hav. Og se ! Paa Dsekket, forventningsfuld Min unge Hustru sad ; STRANDING ON THE COAST OF JUTLAND. 133 Hun var saa fager, hun var saa huld Som den rodmende Roses Blad. Hun havde sin Haand i min omt lagt, Mens ud i det fjerne hun saa — Hendes Drom var nu til Gjerning bragt: Vi skulde tilsammen gaa Langt over Hav til fremmede Kyst, Til Sydens deilige Land, Vi skulde vandre i Ungdoms-lyst Ved Arnos, ved Tibrens Strand. For hende laa Livet saa morgenklart, Saa daglangt, saa skjonhedsrigt — Hun svaevede ud paa den herlige Fart Som Dronningen i et Digt. Gud vsere lovet, hun da ei saa Ret dybt i Fremtiden ind : Ei Isenge derefter hun stille laa Under Muld med hviden Kind. 35. En Steanding paa Vestkysten af Jylland. (A Stranding on the Western Coast of yutland). Blsesten var stegen til Storm. Havet brolte i sin grummeste Vrede. Sandet fra Klit-bjergene pidskede OS i Ansigtet, og Skum floi som Sne -flager hen over vore Hoveder. Med vidtopspilede Oine foer jeg ud paa Hav- klinten, der syntes at ryste under mine Fodder. De 134 READER. morke Vande vare forvandlede til Fraade • en Stov- regn af Skum fordunklede Udsigten, og Bolgernes Tor- den dovede mine Orer. "Hvor?" raabte j eg til min Side-mand. Han udstrakte Armen; nu saa jeg det ulykkelige Skib, neppe et Kugle-skud borte. "Kan lian ikke endnu bjerge sig?" spurgte jeg. ''Ikke om ban saa var den eneste Seller paa Havet," lod Svaret, "ban kan ikke Isenger klare sig af Landet — ban skal strande." Ravende, tumlende kom Skibet nsermere. — "Nu!" skreg AUe paa engang, "nu er ban ved den forste Revle." — " Han stoder ! " raabte En. " Nei ! " raabte en Anden; "der kommer en So, den skal hjelpe bam." Den kom — Skibet hsevedes af den vseldige Bolge — dalede — "ban er over" lod det; der faldt en Sten fra mit Hjerte ; men jeg kjendte ikke den jydske Kyst. Faa Secunder efter bed det: "Der staar ban!" Det var paa den mellemste Re vie. Mig forekom det, som om ban endnu seilede ; men det var kun Skibets Slingring og Huggen paa Grunden. Blot et Bosse-skud fra Land standsede det ; jeg baabede derfor, at Folkene skulde bjerges. De firede ogsaa en Baad ned, to Msend sprang efter ; da kom en Styrteso og rev den med sig. I Stum- per og Stykker kastedes den ind til Bredden ; men Fol- kene kom aldrig tilsyne. Bes86tningens Skrig, da den forsvandt, trsengte igjennem Stormens Hvinen og Brsen- dingens Torden. Nu kom derudefra indvseltende en Rsekke af Bolger, boiere, sveerere end nogen tilforn — ni, sige Kystbebo- erne, folge efter bverandre, den sidste den storste af dem alle. Da den forste ramte Skibet, gav dette et STRAISTDING ON THE COAST OF JUTLAND. 135 Ryk til Siden — etSkrig, staerkere, vildere end det forste, Idd fra det sengstede Mandskab. Den naeste Bolge drei- ede Skibet endnu mere og overskyllede det forreste halve Dsek. Matroserne klattrede op i Vanterne og surrede sig fast. Ved enhver nu paafolgende So - stjrrt- ning svaiede Skibet mere og mere, indtil det omsider vendte hele Siden mod Landet. Tougvserket losreves og slyngedes hid og did; Masterne dinglede. Efter dette heftige Pust blev et Ophold, i hvilket Havet syntes at ville samle Krsefter til et nyt og vold- sommere Anfald. De aengstede So-msend udstrakte deres Hsender, snart mod den morke Himmel, snart mod Landet — det Land, der var dem saa nser, og som de dog aldrig levende skulde naa. Deres Skrig vare som Kniv stik i mit unge Bryst. Men der var ingen Mulig- hed i at komme dem tilhjelp ; og forgjeves raabte Hav- boerne, at de skulde fseste Toug om Fade eller Tonder og kaste dem overbord. De horte det ikke, eller de forstode det ikke. Da viste sig et nyt og rorende Syn. En Mand sprang ud af Ruffet, en Kvinde efter ham. Han kastede sine Oine til Havet, til Landet, og derpaa omfavnede de hinanden. Det maa sikkert have vaeret Captainen og bans Kone. Pludselig reve de sig los, foer ind i Ruffet og kom strax tilbage med en stor Pakke mellem sig ; ved et Toug firede de den ned i Vandet. Derpaa knaele- de begge og udstrakte sine Arme bedende imod os. Pak- ken holdt sig godt ovenpaa, skjondt tumlet af Braendin- gen op og ned. Snart kastedes den belt paa Land ; en Mand greb den, bar den hoiere op og loste Touget. Nu forst sprang bine to op og udstodte et Skrig, der 136 READER. klang som Glaede. Hurtig bandt ban hende med sin Ende af Touget fast til et Braet — for silde! En ny Bolge-gang naaede Vraget. Den forste vailtede sig brolende og fraadende belt ben over det. Den ene Mast gik overbord med alle dem, der bang i dens Toug- veerk; Captainen og bans Kone vare forsvundne. Paa Landet baledes af alle Krsefter i Touget — bun blev dragen op, men med knust Hoved. De folgende Bolger omstyrtede ogsaa den anden Mast ; Skroget krsengede sig om paa Siden. Den sidste Bolge steg som et Fjeld op af Afgrunden. Den Gamle, som stod bos mig, raab- te, "Taaler ban den, taaler ban mere." Neppe vare disss Ord udtalte, for Bolgen skod sin brede Ryg end hoiere op, krummede den og styrtede som en Lavine ned paa Vraget og med en Bragen, som overdovede Storm og Brsending — det var knust ! dets sondersplit- tede Stumper dandsede og dreiede sig i det kogende Skum. Captainens Lig fandtes aldrig. Ligesaa Hdet stod det siden til at udfinde enten bans eller Skibets Navn og Hjemstavn. Some of the longer selections in the Reader I have contracted, in ordei- to diminish the size of the book. VOCABULARY, The words, which are alike in both languages and of the same meaning, are not inserted here. To the Infinitive of the irregular verbs or verbs of the strong conjugation is added in parentheses the past tense and sometimes also the past participle, whenever the vowel is changed in either one or both of these tenses. EXPLANATION OF THE ABBREVIATIONS USED IN THE VOCABULABY. adj. adjective. adv, adverb. comp, comparative. conj, conjunction. N. T, nautical term. ph plural. prep, preposition. fron, pronoun. rel. relative. swp^rLsuperlative. vulg. vulgarism. 138 Aab VOCABULARY. All aahne^ to open. Aand, spirit, ghost ; aande, to breathe; aandelig^ spir- itual, intellectual; Aands- livlighed^ vivacity of spirit. Aar^ year; Aarhundrede, century ; Aaring = Aar. Aas^ ridge. Aasyn^ countenance. Ahild-trce^ apple-tree. Adel^ nobility : Adel-stand, rank of nobility. Adgang, admission. adlyde^ (adlod')^ to obey. adskille, to separate. adskillige^ divers. adsprede, to disperse. af, of. Afbildning, picture. afhryde^ (afhrod^ afhrudf)^ to break off, interrupt. afgjorende^ decisive. Afgrund, abyss. afhente^ to fetch, send for. afholdt = elsJcet, beloved. Afloh, outlet. ajlose =folge efter, to suc- ceed. Afmagt, debility. Afreise, departure. Afsats, terrace. Afsked, dismission, resig- nation, leave ; tage Afsked med^ to part with. afshjcere^ Qafskar^ afskaa- ren), to cut off. afsondre^ to separate. afstaa^ (afstod)^ to cede; Afstaaelse, cession. Af standi distance. afsted, away, off, on. aftage, (of tog) ^ to decline, decrease. Aften^ evening. afvige, (^afveg)^ to diverge. ^^^, attention, heed; 2, in- tention; agte^ to attend, regard; 2, to intend; 3, to respect, esteem. ak^ alas, alack. al^ all. aldeles, totally, utterly. Alder, age ; Alderdom, old age; aldrende, elderly. aldrig, never. allerede, already. oiler storst, the very great- est. alligevel, for all that, not- withstanding, however. Aim VOCABULARr. Arv 139 almindelig^ general, com- mon, universal. Almues - mand, common people, plebeian. alskens^ all kinds. Alter ^ altar; A-hord^ a-ta- ble ; A-tavle^ a-piece. altiden8=altid^ at all times, always. altfor^ too. altsaa^ consequently. alvorlig^ grave, earnest, de- mure. anbetro, to trust. anden, andre^ other ; andet^ something else. anderledes, otherwise. anelsesfuld, full of forebod- ings. anerhjende^ to recognize. Anforsel, command. angaaende, with reference to. Angers-taare, tear of re- pentance. angribe, (angreb^^ to at- tack. Anker^ anchor. ankomme^ to arrive ; An- komst^ arrival. Anledning, chance, occa- sion. Anliggende^ affair. Anlceg^ disposition. anlcegge^ (^anlagde') ^la,j out, to found. anmode, to request. anrette, to arrange ; anrette Nederlag, to make slaugh- ter. anse, (ansad), to look upon; 2, to esteem, regard ; An- se^Zsg, distinction; anselig, distinguished Ansigt, face. anskuelig, intuitive. Anstrengelse, exertion. anstodelig, offensive. AnscetteUe, appointment. antage, (antog'), to believe, accept, assume. Antal, number. antegne, to sign. anvende, to use. anvise, to assign, indicate; Anvisning, direction. Arbeide, work, labor, em- ployment ; Arbeider, la- borer; Arbeidsomhed, in- dustry. arm, poor, miserable. Art, kind. arte sig, to thrive. arve, to inherit. 140 Asa VOCABULARY. Beff Asa-tro, faith in the 'Aser,' the gods of the ancient Norwegians. at^ that, to. atter^ again. Atte stats =theologisk Em- heds-examen^ graduation in divinity. Aukathor, AJcathor=Thor^ one of the gods of the an- cient Norwegians. ave^ to awe, to check. B Baad, boat ; Baads-Jiage^ boat-hook. haade-og, both-and. Baal^ stake. Baand^ band, bond. hag^=hagefter^hQ\i\ndii Bag- hen^ hindleg ; baglcends, backward. Bamse^ bruin. Bane, career, path; 2,:= Bod, death. bane, to level ; bane Vei, t^ make way. bare == blot, only. Barm, breast, bosom. Barn, Qpl. Born), child; Barns-ben, childhood. Bas, bass. Baun, baun, a heap of wood, raised in the form of a cone on the summits of the mountains, and set on fire to give notice of invasion. Bauta= Bauta-sten, mon- umental stone. Beboelse, habitation, occu- pation ; Beboer, inhabi- tant. bede, (bad,) to pray, ask, beg. bedre, (camp, of god), bet- ter ; faae bedre=forbedre, to improve. Bedrift, achievement. bedst, {superl. of god,) best. bedoekke, to cover. Befalings-mand, command- er. befatte sig med, be engaged in. befinde, (befandt, befun- den,) to find; befinde sig, to be. Befolkning, population. begave, to endow ; Begavel- se, endowment. hegeistret, enthusiastic. Beg VOCABULARY. Bes 141 hegge^ both. hegive sig^ (hegav sig,^ to betake one's self; to pro- ceed. Begivenhed^ occurrence. hegjcere^ to demand, desire. hegrave, (hegrov,') to bury. hegribe, (hegreb^') to com- prehend. begrcede, to bewail. beggnde, to begin ; Begyn- delse^ commencement, be- ginning. behage, to please. beherske, to rule. Behold, safety j i Behold, safe. Behov, need. behcendig, adroitly. behove, to need. beint, (yulg.) = bent, straight. Beite, (yulg.) pasture. behjende, to confess. beJcjendt, known ; Bekjendt- sJcab, acquaintance. behlippe, to clip ; lade sig beklippe, allow himself to be clipped. Bekrandsning, wreathing. beleire, to besiege ; Beleir- ing, siege. Beliggenhed, situation. Belte, girdle. Bely suing, light, illumina- tion. Belcering, instruction. Belonning, reward. bemcerke, to observe. Ben, bone, leg. benytte, to use. beordre, to order. berede, to prepare. Beregning, computation. Berg, rock ; Berg - vcerk, mine. berige, to enrich. bero paa, to depend upon. berommelig, illustrious; Be- rommehe, renown ; be- romt, renowned, celebra- ted. bero re, to touch. berove, to deprive of. besidde, (besad,^ to pos- sess. besjcele, to animate. Beskaffenhed, quality, con- dition, nature. beskeden, modest. beskjcemme, to disgrace. beskrive, (beskrev,') to de- scribe ; Beskrivehe, de- scription. 142 Bes VOCABULARY. Bir heskytte^ to protect; Be- skyttelse^ shelter, protec- tion ; Beskytter^ protector. beslutte, to resolve. hesprcenge^ to sprinkle over. hestaa, (bestod,') to stand; 2, endure ; 3, continue ; bestaa af^ consist in. hestandig^ constantly. bestemme, to determine ;j5e- BtemmeUes - sted, destina- tion. bestige^ (besteg^) to ascend. Bestrcebelse, effort. besvare, to answer. besynderlig^ peculiar. Bescetning^ crew. besoette, (besatte^^ to occu- py- Besog^ visit; besoge^ to vi- sit. betegnende^^tT\\u.ng^ signif- icant. Betingelse, condition. betjene, to serve. betragte^ to consider, look at; Betragtning^ contem- plation. betro^ to trust with. betrcede, (betraadte,^ to set foot on, to enter. betyde, (^betod OT betydede^') to signify ; betydelig^ con- siderable. betcenke^ to consider; Be- tcenkning^ hesitation. beundre, to admire ; Be- undring, admiration. bevare, to preserve. bevinget, winged. Bevis, proof; bevise, to prove. Bevidsthed, consciousness. bevoebne, to arm. bevcege, to move, agitate, stir; Bevcegelse, motion. Bevcertning, entertainment. Bibliothek, library ; Biblio- thekar^ librarian. bibrmge, (bibragte,') to giye^ impart. bide^ (bed^^ to bite. bidrage^ (bidrog,^ to con- tribute. Bifald, approbation. Biflod, tributary river. Billede, picture, scenery; Billed-hugger, sculptor ; Billed-skjcerer^ carver. Bind^ volume. Birk^ birch. Bir VOCABDXAEY. Bra 143 Birheheins-tog^ expedition of the Birkebeins (a polit- ical party in the civil wars of Norway in the 12th century). Bisp^Biskop^ bishop. Bistand^ assistance. hitterlig^ bitterly. Bjerg^ mountain; B-dan- nelse, formation of the mountains ; B-fiade, m- plateau; B-skrcent, brow of a m. hjerge, to save, help ; hjer- ge sig, to be helped. Bjcelke, beam. blaa^ blue ; hlaa-oiet, blue- eyed. Blad^ leaf. hlande, to mix, blend. hiandt^ among. blank, stately. Meg, pale. hleset, blazed, having a white spot on the fore- head. BliJc, glance, Mart Blik, clear insight. Blikstille, dead calm. BUndhed, blindness. blinke, to twinkle. blive, {blev,^ to become, be ; blivende, permanent. blodig, bloody ; Blod-mand, bloody man. Blomst, flower ; blomstre, to flourish. blot, only. blusse, to blush. bloende, to dazzle. Blcest, blast, wind. bo, to live, reside, dwell; Bolig, abode, dwelling ; Bosted, home. Bod, (^pl. Boder,') penalty. Bog, book, boglig, literary ; B-handler, bookseller ; B- trykkeri, printing office. Bonds, peasant, country- Bord, table. [man. Borg, castle. Borger, citizen ; Borger- krig, civil war ; borgerlig, civic, civil ; de Borgerlige, the burghers. bort = borte, away. boscette sig, (bosatte sig,') to settle. Brag, din, roar, crash ; bra- ge, to boom, crackle. brat, (a(?v.) immediately; 2, (adj.^ steep. 144 Bre VOCABULARY. Bog Bred^ shore; B. afenFlod^ bank. hred^ broad; Bvedde, breadth. Brev, letter. hringe^ (hragte^') to bring; hringe det vidt^ to be pro- ficient. Brings = Bryst^ chest. hriste, (brast, brusten,') to burst. Broder, brother ; B-son, nephew. Brud, bride. Brug^use; hruge, to use. hrumme^ to growl. Brus^ roaring; hruse, to rush. brgde, (hro'd, hrudt^') to break, rend; hrgde ud= udhrgde, to exclaim. Brgggekar, brewing vat. hryne^ to sharpen. Brynje^ coat of mail, cui- rass ; hrynj ehlcedty clothed in a coat of maih> Bryst, breast, chest. ^ Brce=Snefond, snow drift. hrcende, to burn; hrcende En inde^ to destroy one by fire. Brcending^ breakers. Brat^ board. Brod^ bread, Brode^ guilt. hrole^ to bellow, groan. Bud^ message; 2, order, command; Bud-stikke, bod-stick, message-stick, a hollow piece of wood, in which written messages are con- veyed from one locality to another in the most sparsely settled por- tions of the country. Bue, arch, bow; Bue-shyt- te, bow man. hugtet^ tortuous. Bul^ log. Bund^ ground, bottom. By^ city, town. hyde^ (hod, huden,') to of- fer, bid; 2, to order, to command ; 3, to invite. hygge. to build ; hygge j)aa, to base upon ; Bygmester, architect. Bytte, booty, spoil, prey. Bceger, cup. B€elte = Belts. BcenJc, bench. beers, (bar, baarsn,^ to bear, carry. Boge-blad, beach-leaf. Boi VOCABULARY. Der 145 hoie^ to bend; h. sig hag- over^ to swing backwards. Bolge^ billow ; B-gang^ swell ; B-slag^ lashing of the waves. Bon, prayer. bor, (burde,^ ought. Borne-hopper, small pox. Bosse, gun ; Bosse - skud, gunshot. C. carmoisinrod, crimson. ('hef, chief. Christendom, Christianity. Collega, colleague. conditioner e hos, to serve. D. da, then, when. Daah, baptism. daarlig, foolish ; daarligt, poorly, badly, ill. Dag, day ; daglig, daily ; BagS'lys, daylight; Bag- vcerk, daily occupation. Bal = Balfore, valley. dale, to sink, go down. Damp, mist, vapor, steam ; Bamp-skih, steamer. Bannehrog = Banehrog, the Danish flag ; B-fane, the D. standard. danne, to shape, form ; 2, to educate ; danne sig, (om Stedforhold,) be shaped by ; Bannelse, education, culture. Bands, dance ; dandse, to dance. Batiden, that age. dedicere, to dedicate. deilig, beautiful, charming. Bel, part ; dele, to divide ; dels, partly ; deltage (del- tog'), partake. den, det, it. dengang, at that time. denne, dette, disss, this, this one, these. der, (prow.r^Z.)who,which, that, those. der, (^adv.) there ; derfor, therefore ; derhen, thith- er ; derhos, besides ; der- imod, on the contrary; dernede, down there ; der- oppe, up there; derpaa, thereon, then ; derud, out there ; derudefra, thence ; derved, thereby; dervcer- ende, there being. 146 Der VOCABULARY. i^yg Dere (yulg.^ = Eder^ ( Ob- jective of /,) you. desuden, besides that,mGre- over. desvcerre, alas. did, thither. Dige-hus, house on the dike. Digt, poem ; digte, to com- pose ; Digte-kunst, art of poetry ; Digter, poet ; Dig- . terinde, poetess ; Digtning, poetical composition, poe- try. djcerv, bold ; Djcervhed, boldness. dohbelt, double. dog, though, however. BomJcirke, cathedral. drahelig, bold. Br age, dragon, a kind of war ship. drage^ (drog,') to draw; 2, trsLYd^^rage til, emi- grate to, go to ; drage ud, go abroad; drage frem, draw forth, proceed ; dra- ge tillage, retract; drage ind i, march into. dreie, to turn. I)reng,^\ioj, drikhe, {drak, drukken,) to drink. Dristighed, boldness. drive, (^drev,) to drive ; 1, drive Handel, to trade ; 2, drive Hand, to drift ashore. JDronning, queen. drukne, to drown. dryppe, to drop, drip. drcehe, to kill, slay. droi, considerable. Drom, dream. due, be fit for. Duft, fragrance ; duftende., fragrant. Dug, dew. dumdristig, fool-hardy. dumpe, to dump. dundre, to thunder. dunkel, dim, dark. Dunst, vapor ; D-krands, wreath of vapor. Dvcerg, dwarf; D-hirk, d- birch ; B-hal, hall of dwarfs ; I)-slcegt, race of dwarfs. dyh, deep ; Byh, abyss. Byd, virtue ; dydig, virtu- ous. dygtig, able ; Bygtighed, ability. Dyn VOCABULARY. Une 147 Bynge^ drift, heap. Byr^ animal. dyrke^ to cultivate. Byst^ combat. Bcek^ deck. dcekke, to cover. dcempe, to subdue. dcemrende^ dawning. do, to die ; do'd, dead ; Bod, death ; Bods-kamp, agony. doie, to endure. dolge, (dulgte,) to conceal. Bon, rumbling, booming. Bor, door. dove, to deafen. E. Eder, ( Ohjective of 7,) you. een, eet, one ; med eet, all at once. efter, after, according to ; efterat, after. Efterfolger, successor. efterhaanden, gradually, by and by. Efterklang, resonance, re- semblance. Efterkommer, descendant, pi. posterity. Efterretning, news. eftersom, as. Eftertid, posterity. Eg, edge. egen, own, pecuhar. Egenskab, quality; i hvilken E,, as such. Egn, region. ei^ ikke, not. eiendommelig, character- istic ; EiendommeUghed, characteristic. Eier, owner. Elendighed, misery. eller, or. ellers, else. elske, to love. EIv, river ; Elvefar, course of the river. Embede, office. Emne, theme, substance. end, than, 2, even, 3, still ; endnu, yet ; endog, even ; e7f dskjondt, 3iltho\igh; end- da, even then. endeel, some. endelig, at last, at length. ene, alone ; eneste, only one, only, single. Enekonge, sole king. eneraadende, uncontrolled. Enerhusk, juniper. Enevolds-magt = Enevolds- vcelde, absolute power. 148 Enf VOCABULARY. Fas enfoldig^ simple. engang^ once ; ikhe engang^ not even. Engel^ angel. Enhed^ unity. Enhver^ every one. Enke^ widow. enJcelt, individual, single ; pi. enkelte, a few ; Enkelt- mand^ individual. ensformig^ uniform. enstemmig, unanimous. enten — eller, either — or. entre sig op^ to climb up. erfare^ to learn, experience. erholde = erhverve^ to ob- tain, acquire. Erindring^ memory, rem- iniscence. erkjende, to admit, ac- knowledge. erkloere^ to declare. erncere^ to support. erohfe^ iP'^d to fly. Fl6% wing. Floiten^ whistling. Fod, foot. Folgefond, a glacier near the western coast of Nor- way. Folk, folk, people; Folke- digtning, popular poetry ; F-fantasi, popular imag- ination ; F-ret, interna- tional law. 150 For VOCABULARY. For Foraar^ spring. Foragt^ disdain, contempt, despite. foran^ in front of. forandre^ to change. for at^ to; for sent = for slide ^ too late ; for-Skyld^ for-sake. forhande^ to curse. forhause^ to astonish ; For- hauselse, astonishment. forhedre, to amend, im- prove. Forhen, fore-leg. forhi^ by, past; 2, at an end. forhinde, (^forhandt, for- bunden,^ to connect, ally with ; ForMndelse, com- munication, connection. forbittret, enraged. Forhjerg^ cape. ^^^forhlive, (^forblev,') to re- main. fordetmeste, mostly. fordi, because. fordoble^ to double. fordre^ to demand; For- dring^ demand, fordrive^ (^fordrev^ to ex- pel. fordunkle^ to darken, to obscure. Fordybning^ recess. fordolge^ (^fordulgte,^ to conceal. Foredrag^ delivery. forefalde^ to take place. forelcomme^ to appear. forelsket^ in love with, en- amored of. Forelcesning, lecture. forene, to unite, combine ; Forening, union ; i For- ening, in concert, jointly. forestille for^ to introduce to. Forestilling^ perception, ex- planation. foretage, (^foretog,) to un- dertake. forfatte^ to compose, write ; Forfatter^ author. forfrishende^ refreshing. forf(Brdelig^ terrific. Forfolgelse^ persecution. forgjeves == forgjceves^ in vain. Forgjcenger, predecessor. forglemme, to forget, Forgru7id, foreground. forgcette =forglemme. For VOCABULARY. For 151 forhindre^ to prevent. Forliold^ 1, relation ; 2, proportion ; 3, conduct ; forholdsvis^ proportion- ately. Forhoved^ forehead. forjage, (forjog,^ to expel. forklare^ to explain. forklcede^ to disguise. forhnyt^ cowed. forkynde^ to proclaim, an- nounce; Forkynder^ pro- fessor, proclaimer. forlade^ (^forlod,') to leave, desert ; forlade sig paa^ to rely upon. forlange^ to demand. Forlig^ agreement, recon- ciliation ; forlige sig med, be reconciled to. forkengst, long ago. Forloh, lapse, expiration ; forlohe, to elapse, expire. forlohe sig, to blunder. formedelst, on account of. formere sig, to multiply. formodentlig, probably. Fornemmelse, sense, sensa- tion. fornoiet, happy. forplante, to propagate ; Forplantning, reproduc- tion, propagation. Forraad, store. forrest, foremost. Forretning, business. Forrceder, traitor. forsamle, to gather; for- samles, convene, meet to- gether. forsegle, to seal. forsikkre, to assure. Forskjel, difference ; for- skjellig, different. forskrcekke, to frighten ; Forskrcekhelse, fright. forstaa, (^forstod,) to un- derstand. forstcerke, to strengthen, reinforce. forstode, to cast off. forsvare, to defend ; For- svars-midler, means of de- fence. forsvinde, (^forsvandt, for- svunden,) to disappear. for syne, to furnish, supply; Forsyning, supply : for- synlig, provident. Forsb'g, attempt. fortjene, to merit, deserve ; Fortjeneste, merit, profit. 152 For VOCABULARY. Fre fortrolig^ familiar. fortsoette^ (^fortsatte,') to continue ; Fortscettelse, continuation. fortcelle, (fortalte,') to tell ; Fortcellemaade, manner of telling. forud, before, ahead. foruden, besides, except. forundre sig, to wonder; det forundrer mig^ it ap- pears to me wonderful. forvandle^ to change. Forveien^ i F., previously, in advance. Forventning^ expectation ; forventningsfuld, full of expectation. Forvikling^ complication. forvilde, to lead astray. forvinde, Qforvandt^ for- vunden,) to recover from. Forvirring, confusion. forvisse, to assure. forvoven, audacious. foroeldet, antiquated. foroere, to present with. Fos, waterfall. fra, from ; 2, forward. Fraade^ froth, fraade^ to froth. Frarikrig^ France. fraraade^ to dissuade. fratage, {fratog,) to take away. fravcerende^ absent. Fred^ peace ; /re(?g, to pre- serve ; Fredsomhed^ peace- fulness. freidig^ undaunted. frelse, to save ; Frelse, res- cue, salvation. frem, forward, forth. fremadsJcridende^ advan- cing. Frembrmgelse, product. fremhrydende^ emerging. fremhyde^ (^frembod^frem- huden,') to present. fremdeles, furthermore. fremfor, above, in prefer- ence to. Fremgang, progress. fremherskende, prevailing. fremhceve, to set out, show ofP, present. Fremme, progress; frem- me^ to further. fremmed, foreign. fremragende, prominent. fremsJtynde, to accelerate, to further. Fre VOCABULARY. For 153 fremspringende^ project- ing. fremstrakt^ stretched forth, projecting. Fremtid^ future. fr emir cede ^ (^fremtraadte^ to appear. /n, (adj.) ireeifri^ (verb') = befri^ to deliver; Fri- hed, hberty; Fristed, a freeplace; Fristund, leis- ure time. Friherre-stand, baronetcy. frisl^ fresh ; Friskhed, freshness. Frist, respite. from, pious. Frugt, fruit ; frugtbar, fer- tile, available. frygte, to fear; frygtelig, formidable. Fugl, bird; Fugle-sang^song of birds. fuld, full; fuldstcendig, con- summate, complete ; fuld- taJcke, render due thanks. funkle, to sparkle. Fure, furrow; furet, fur- rowed. fylde, to fill. FyXking, order of battle. 7* fcedrelandsli, patriotic. ffjel, dreadful. foBlde, to fell, cast down. foelles, common. fcengsle, to arrest, capture. Fcerd, conduct, proceed- ing. fcerdig, finished ; 2, ready ; 3, dexterous ; Fcerdighed, dexterity. fcerrest, (superl, of faa,) fewest. fee St e, to fasten. FcBstning, fortress. Fcetter, cousin. Fdde, food. fode, to feed ; 2, to bear ; Fo'de - by, native town ; Fodsel, nativity, birth ; ved Fodsel, by succession. Foie, cause, reason. foie til, to add to ; foie sig efter, to conform to. foie, to feel; Folelse, feel- ing. Folge, retinue, company; 2, consequence. folge, (fulgte,) =efterfdl- ge, succeed, follow ; =led- sage, accompany. for, (adj.) stout. 154 For VOCABULAEY. aje fovy (^prep. Gonj.) before. fore^ to carry ; fore ind, to introduce; fore Krig^ to wage war; fore et Liv, lead a Hie; fore Ordetfor, to speak ioT;fore et Skih, command a ship. Forings-skude^ transport- vessel. forst, first ; Forstningen, i F., at first; forstruBvnte, first mentioned. G gaa, Cgik,^ to go ; det gaar ham bedst^ he has the best luck igaa indpaa^ to agree to ; det gaar ham slet, he has bad luck ; gaa tilhaan- de^ to assist. Gaard^fsivm; Craards-hund^ watch dog. G-aarsdagen^ yesterday. gahe^ to yawn. G-age^ salary. gammel, old. G-ammen, joy. Gang^ walk; 2, time; 3, course. Gange-Rolf^ the walking RoUo. gaiiske^ quite. Geheimeraad^ privy-coun- sellor. geistlig, ecclesiastical, cler- ical. Geni, genius. Gevcerfabrik^ gun factory. gifte sig med^ to marry. giftig^ venomous. Gisp^ gasp. give^ (^gav^') to give ; giv^. op sinAande^giYG up the the ghost; give Slip paa^ let go. Gjenfoder^ restorer. gjenlyde^ (^gjenlod^^ to re- sound. gjennem^ through. gjennemblade, run through. gjennemfore^ carry through gjennemspeide^ to recon- noitre. gjennemstromme, to tra- verse. gjennemtrcenge^ to per- meate ; gjennemircengen- de^ piercing, Gjenstand, object, matter. gjerne, willingly, readily; 2, commonly. GJerning^wovk^ act, action. aje VOCABULARY. Gro 155 gjev^ gallant. gjalde^ (^gjaldt) to be worth; det gjoelder hamuli i^^iTHQdi at him, hits him ; g, for^ to pass for ; det g, lAvet, the life is at stake; naar det gjcelder^ when wanted. gjo, to barki Gjden, bark- ing. gjore^ (gjorde^) to make, do. Glands, glory, lustre, splendor. Glar=Gla8, gxass. Glavind, glaive, sword. glimre, to glitter ; glimren- de, splendid. Glimt, glimpse, flash ;^^m- te, to gleam. glup, {yulg.') excellent. Glcede, joy, glee. glo'de, to glow. Gnisi, spark. — god^ good. Gods, goods, estate. gold, barren. graa, gray ; graa-gul, gold- en-gray ; graa-gron, gray- green ; graahcerdet^ gray- headed. Graad^ tears. Grad, degree. gram, wroth. Grande, neighbor. grassere, to prevail. Grav, grave ; grave, (^grov,) to dig; Grav-houg, mound. Gren, branch. grihe, (^greb,^ to grasp ; gri- be fat i, take hold of. Gru, hon'or; gruopvoekken- de, shocking. Grube, mine. grum, cruel, ferocious ; Grumhed, cruelty. Grund, ground, founda- tion ; 2, reason ; paa Grund af, on account of ; grunde =grundlcegge, to make, found ; Grund-ide, funda- mental idea; Grund-lov, fundamental law, consti- tution. Grus, gravel. grusom = grum; Grusom- hed= Grumhed, grcede, to weep. Grcendse, border. GrcBS^ grass. grcesk, Greek. Grade, growth. gron, green, verdant. 156 Guh VOCABULARY. Hel Cfubbe, old man, veteran. Crud, God; Gude-Billede, image of a god; gudfryg- tig^ pious. Guld^ gold ; Guld-horn, drinking horn of gold. gunstig^ favorable. gul^ yellow. gylden^ golden; Ggldenhud, golden messenger, (z. e. the sun) ; Gyldenstykke^ gold brocade. Gyaen^ shudder. H. Haah^ hope ; haahe, to hope. Haand^ hand. Haar^ hair ; Haarfager^ the fair-haired. haard, hard, harsh. Sale, tail. hale, to haul, pull, draw. halv, hsiU; HalvJcugle^hem.- isphere. hamre, to hammer. han, he. Handel, commerce ; H-con- tor, mercantile office ; H- forsog, commercial ven- ture. handle, to act. Harme, wrath. harmonere, to harmonize. hastig, hasty. Haug, mound. Hav, sea, ocean ; Hav-hoer, dweller on the shore ; ^- frue, mermaid ; h - om- krandset, encircled by sea; H-skodde, fog from the sea ; H-speit, level of the ocean. Have, garden. Havn, haven, harbor, port. hed, hot ; hlive hed, to flush, to feel his spirit burning ; Hede, heat. hedde, (hed,) be called, be said. hedensk, heathenish ; He- denskab, hesbthemsm ; Hed- ning, heathen. heftig, violent, vehement. Hegn, fence, enclosure; 2, protection. Hei=Hdide, height. Heilo, plover. heise, to hoist. hel, whole; helt, wholly, quite. Helhred, health. heldig, successful. Eel VOCABULARY. Sof 157 Helding^ slope. heller ikke, nor ; heller in- gen = heller iJcJce nogen^ nor any ; hellere^ rather. helUg^ holy ; JSelligdom^ sacred thing; hellige^ to consecrate. Helt^ hero ; Heltinde, hero- ine ; H-mod, heroism ; ff- old, age of heroism. hemmelighedsfuld, mysteri- ous. hen, away, off, on. hengaa, (hengik,) to elapse. hengiven til, addicted to. henimod, towards. henrykke, to enrapture. Henseende, regard, respect. Hensigt, intention. hente, to fetch. her, here ; herover, hereby. herlig, glorious, excellent ; Herlighed, glory, excel- lence. Hr,, Mr. ; Herre, lord ; Her- re-f(jerd=^IIcer-fcerd, war- fare ; Herre-gaard, manor- house. herske, to rule, reign. Hertug, duke. Hest, horse; Heste-ryg^ horseback. Hevn, vengeance. hidindtil=hidtil, hitherto. hidsig, hot-headed. hihe, to hail, greet. Himmel, sky, heaven ; Him' merige^ heaven, kingdom of heaven. hin,(hint, ^m€,)that, those. hinanden, each other. hindre, to hinder. hinsides^ beyond. Hird-mand, attendant. hist, yonder. Hjaltel, hilt. Hjelnt, helmet. hjelpe, (Jijalp, hjulpen,^ to help, assist; Hjelp, help, assistance. hjem, home; hjemme, at home; Hjem-komst, arrival at home ; Hj em-land, na- tive land; £[Jem-8tavn= Hjem-sted, homestead ; hjemsogt, visited. Hjerne, brain. Hjerte, heart; Hjerte-hlad, shoot; hjerte-rod, heart- red, blood-red. Roh, crowd, heap. Hof, court ; Uof-mand^ courtier. 158 Hoi VOCABULARY. Ei cen Hold^ distance. holde^ to hold; holde sig= holde ud, hold out. IIoug=IIaug, Hoved, head; Hoved-colon- ne, main column ; Hoved- feil^ principal fault ; hoved- sagelig^ principally; Ho- ve d-stad^ capital. Hud^ skin. Hue^ cap. hue^ to please. Tiugge^ to hew; Huggen^ hewing. Jiuld^ faithful, loyal, lovely. humor istisk, humorous. 7iun, she. Hund^ dog. Hungersnod^ famine. hurtig^ rapid ; Hurtighed^ rapidity. Hus^ house ; H-andagt^ do- mestic worship ; H-ly^ shelter; H-lcerer^ private teacher. Hustru^ wife. Jivad^ what. hvem^ who, whom. hver^ each, every. hverandre^ one another. Hvermand=^Unhver, every one. hverken — eller, neither — nor. Hverv, task. hvid, white. hvile^ to rest; Hvile, rest; H-sted, resting place. hvilken, who, which ; hvil- kensomheht^ whichsoever. Hvinen^ whistling. hvirvle sig, to whirl. hvis, (^Possessive of hvo^) whose. hvis^ (^conjS) if. hviske^ to whisper. hvo, who. hvor, where, how .; hvordan, how ; hvorefter^ where- upon ; hvorhos^ besides which; hvorimod, while on the contrary ; hvorved, whereby. Jiylde^ pay homage to ; Hyl- dest, homage. Hymne^ hymn. Hyrde^ herdsman. hyre^ to hire. Hytte^ hut. Hceder^ glory; hcedre^ to honor. Hoel^ heel. hoende^ to happen. Hoen VOCABULARY. Ind 159 Jicenge^ Qiang^^ to hang; hcenge udover^ to project. Bar, army; H-forer, gen- eral. Hcerde^Skuldre, shoul- ders. hcerje, to harry, ravage. TicBvde, to maintain, vindi- cate. hceve, to raise ; Jiceve sig, to rise. hoi, high, lofty; 2, loud; hoit, highly; 2, loudly; 3, dearly ; ffoi, hill ; ITdi- de, height; Hoide-ryg, ridge ; Hoide langs en Flod, bluff; Hoifjeld, high mountain ; Hoislette, pla- teau ; Hoisthefalende, gen- er al-in-chief ; Hoi - scede , elevated seat ; hoitstaaen- de, of high standing. hoire, right. hoitidelig, solemn. hd'rbar, audible ; hore, to hear. Rost, crop, harvest. Hovding, chief. J, you. «, m, idet, as, at the same time. IdroBt^ deed, action. ifjor, last year. {fcerc? ?7i^