IMAGE EVALUATION TEST TARGET (MT-3) /i^ 7. 1.0 *f^"^ liM 1^ 11.25 |3 2 us 110 1.8 U III 1.6 Hiofe)?:piphic Sciences Corporation 23 WEST MAIN STREET WEBSTER, N.Y. 14580 (716) 872-4503 "^\^ <^ <^ <4" ^W i CIHM/ICMH Microfiche Series. CIHM/ICIVIH Collection de microfiches. Canadian Institute for Historical IVIicroreproductions Institut Canadian da microreproductions historiques 1980 Technical and Bibliographic Notes/Notes techniques et bibliographiques The Institute has attempted to obtain the best original copy available for filming. Features of this copy which may be bibliographically unique, which may alter any of the images in the reproduction, or which may significantly change the usual method of filming, are checked below. n D D n Coloured covers/ Couverture de couleur I I Covers damaged/ Couverture endommagde Covers restored and/or laminated/ Couverture restaur6e ^t/ou pellicul6e Cover title missing/ Le titre de couverture manque Coloured maps/ Cartes g6ographiques en couleur Coloured inic (i.e. other than blue or black)/ Encre de couleur (i.e. autre que bleue ou noire) I I Coloured plates and/or illustrations/ D Planches et/ou illustrations en couleur Bound with other rr.aterial/ Reli6 avec d'autres documents Tight binding may cause shadows or distortion along interior margin/ La reliure serr^e peut causer de I'ombre ou de la distortion le long de la marge int6rieure Blank leaves added during restoration may appear within the text. Whenever possible, these have been omitted from filming/ II se peut que certaines pages blanches ajout6es lors d'une restauration apparaissent dans le texte, mais, lorsque cela dtait possible, ces pages n'ont pas 6t6 filmias. Additional comments:/ Commentaires suppl6mentaires.- L'Institut a microfilm* le meilleur exemplaire qu'il lui a 6tA possible de se procurer. Les details de cet exemplaire qui sont peut-Atre uniques du point de vue bibliographique, qui peuvent modifier une image reproduite, ou qui peuvent exiger une modification dans la methods normale de filmage sont indiquis ci-dessous. Tl to I I Coloured pages/ D Pages de couleur Pages damaged/ Pages endommagies Pages restored and/oi Pages restaurdes et/ou pelliculAes Pages discoloured, stained or toxei Pages d6color6es, tachet^es ou piqudes Pages detached/ Pages ddtachdes Showthrough/ Transparence Quality of prir Quality i 6gale de I'impression Includes supplementary materii Comprend du materiel suppldmentaire Only edition available/ Seule Edition disponible I I Pages damaged/ I I Pages restored and/or laminated/ r~~} Pages discoloured, stained or foxed/ I I Pages detached/ I I Showthrough/ I I Quality of print varies/ I I Includes supplementary material/ I I Only edition available/ Pages wholly or partially obscured by errata slips, tissues, etc., have been refilmed to ensure the best possible image/ Les pages totalement ou partiellement obscurcies par un feuillet d'errata, une peiure, etc., ont 6t6 film^es d nouveau de fapon d obtenir la rpeilleure image possible. Tl pt of fil Oi be th sii ot fir si« or Th sh Til wl Mi dif en be "9 re« m( This item is filmed at the reduction ratio checked below/ Ce document est film* au taux de reduction indiqu* ci-dessous. 10X 14X 18X 22X 71 12X 16X 20X 26X 30X 24X 28X 32X The copy filmed here has been reproduced thanks to the generosity of: National Library of Canada L'exemplaire film^ fut reproduit grfice d la g6n6rosit6 de: Bibliothdque nationale du Canada The images appearing here are the best quality possible considering the condition and legibility of the original copy and in keeping with the filming contr-Tict specifications. Original copies in printed paper covers are filmed beginning with the front cover and ending on the last page with a printed or illustrated impres- sion, or the back cover when appropriate. All other original copies are filmed beginning on the first page with a printed or illustrated impres- sion, and ending on the last page with a printed or illustrated impression. The last recorded frame on each microfiche shall contain the symbol ^^ (meaning "CON- TINUED"), o. the symbol V (meaning "END"), whichever applies. Maps, plates, charts, etc., may be filmed at different reduction ratios. Those too large to be entirely included in one exposure are filmed beginning in the upper left hand corner, left to right and top to bottom, as many frames as required. The following diagrams illustrate the method: Les images suivantes ont 6t6 reproduites avec le plus grand soin, compte tenu de la condition et de la nettet6 de l'exemplaire film6, et en conformity avec les conditions du contrat de filmage. Les exemplaires originaux dont la couverture en papier est imprimde sont filmds en commengant par le premier ptdt et en terminant soit par la dernidre page qui comporte une empreinte d'impression ou d'illustration, soit par le second plat, selon le cas. Tous les autres exemplaires originaux sont film6s en commenpant par la premiAre page qui comporte une empreinte d'impression ou d'illustration et an terminant par la dernidre page qui comporte une telle empreinte. Un des symboles suivants apparaitra sur la dernidre image de cheque microfiche, selon le cas: le symbole — ^- signifie "A SUiVRE", le symbole V signifie "FIN". Les cartes, planches, tableaux, etc., peuvent dtre film^s d des taux de reduction diff6rents. Lorsque le document est trop grand pour dtre reproduit en un seul clich6, il est film6 i partir de Tangle supdrieur gauche, de gauche d droite, et de haut en bas, en prenant le nombre d'images ndcessaire. Les diaqrammes suivants illustrent la mdthode. 1 2 3 1 2 3 4 5 6 ■iiail ■■Him C ■J. tr. c c c It u c c ■J. tf. c C/1 c m. c C , TRE I KANADA j: t AF FORFATTERNE TIL „TRE I NORSE." (J. A. I.KK.s (m; w. j. CUTTFRBICK.) OVHRSA T Ai OSCAR TYBRINC. MED 60 BILLEDER. KRISTIANIA. FORLAGT AF AI.K. CAMMKRMEVER. 1800. ■ 'J, F 51 Sir »1 /^ DET M.\T.I.IN(;SKE liOGTRYKKKRI. Forord. Som man ser, er det de to forfattere af Tre i Norge, som lier navngivne har fortalt cm en ny reise, de har foretaget i Britisk Kolumbia; eg med hensyn til godt humor og kvikt kme staar Tre i Kanada ikkc tilbage for sin forgja^nger. Hritisk Kolumbia har i de senere aar vakt adskillig opmserksomhed, isar siden det begyndte at blive mere smaat med godt land i dc forende stater. Der er i senere aar foregaaet en forholdsvis stor udvandring dertil, og den engelske regjering soger at befordre denne udvandring saa meget som muligt ved alleslags forbedringer af kommunikationerne. saavel vei- som jernbaneanlsg, tildels meget storartede og kostbare foretagender. Kort sagt, B. C. er na:isten «kommet paa moden> , og man ser stadig beretninger, reisebe- skrivelser og illustrationer deraf i engelske blade. At det er et pra.'gtigt land for sport og for lyst- reiser af den slags, forfat.terne har gjort, og efter eng- laendernes smag, er vistnok utvilsomt. Men et andet sporgsmaal er det, om ikkc forfatterne skildrer det i lidt vel lyse farver, naar de onitaler det som lige saa praigtigt for kolonister. For ikke at naevne andre mindre ulemper ved det, saa er der en meget stor, som forf. gaar meget let heiiover, og det er den IV TkE I KANADA. iihyre strenge og lange viiiter der. Det skal vist meget til for at overvinde denne ulempc, oni det overhovedet er muligt, og de bedste veie og jernbancr hjaelper ikke, naar de sperres af snemasserne, saa al trafik stoppes. Og i ethvert fald : S(ini det endnu er, kan man der let vaire udsat for at tiiaatte leve (om man kan) maanedsvis i lutter sne og is og aldeles af- sperret fra alt samkvcm nied udenvcrdenen. Frosten skal desuden va^re en slem fiende for jordbruget der. Hvad oversaittelsen angaar, saa er det stor skade, at en hel del af morsomhederne i originalen gaar tabt i norsk oversa.^ttelse, da de bestiar af ordspil, som er uniulige at gjengive. Jeg liar derfor paa nogle stedcr udeladt dem ; dog er udeladelserne ganske korte og uvaisentlige. Forovrigt er oversaettelsen i det hele mere «fri», end det ellers ei* min vane. Endvidere skal jeg tillade mig at bemerke, at jeg ikke selv bar l3est korrektur fra side i til 112 incl., og at jeg ikke er ansvarlig for retskrivningen, da den gaar efter regler, som jeg selv ikke benytter eller kjender. Anm, I ilet nye opl.ig af ^Tre i Norge* er fortatternes iiavne opgivne at va;re «Lce.s og Taylor*; dette er en feiltagclse, da dc hcrrer Jim og Skipperen heder J. A. Lees og W. J. (Mutterbuck,, saaledes som det staar paa titelbladet til denne bog, Overscetteren. Oii i Indhold. Indledniii^r Knpitel I.Atlanterhavei .' .' '^-^^^ ' If • r ' 7 11. ^t. Lawrencelloden ^ I — III. Seder og skikke . . ~ JV. Forbeiedelser ~ V. Med dampskih • • • • » 33 vj. c. i>. R • ; ; ; ; ; -♦^ VII. Klippebjeigene . ' 'Z - VIII. j{. c .'."*'■ ' — IX. Moskitoleiren ' ' . X. Canyon creek — XI. Kolumbia ..'.'.['.[['' ' ^° XII. Sinclairpasset — XIII. Faar ■...'.'.'.][''' ^^ '°^ XIV. Kootenay — XV. Indianeropstanden — XVI. Foreller . . * ''♦^ — XVII. Kanofart ....'.**"* ' ' * '^"^ — XVIII. Skookiuncluick .... XIX. Cranhrook .... XX. -Mooyie-sjoen .... — XXI. Pakning . . r — XXII. I'aa vandring ." * ^^* — XXIII. Elk river . * ^"^5 — XXIV. South Fork ....[',''' I ^^^ — XXV. Hr0d og honning ' » ^o^ XXVi. Tilbage igjen . — XXVII. Ilytten ' 30I — XXVIII. .Mnoyieveien * ^°^ 318 VI ZZ "**■• ' KANAliA. Kapitel XXIX. Yankee Doodle — XXX. Sole . . '"^"'^ 327 - XXXI. Madbuerne 338 - XXXII. Dick Frys ''346 — XXXIII. N. I'. K 355 - XXXIV. racifik . ." '364 — XXXV. 0stover • * 374 ' 3S3 »i(le 327 » 338 » 346 - 355 • 364 » 374 * 383 Liste over tegnlngeme. Et Jiiu'sseligt syn ...."'' ^"'^ '^ K-xa St. Lawrenc ved Kvehek . * '3 Tyvc mil fra alverden ....,**'*' * ^^ Queens hotel, Golden City * 3o i-ch ombord paa M. Z>«.,:,;,^ Kolumbia .' ." " I '' ^Har aldng seet slig en fyr —, • » 70 Netop synlig over de tykke hu.ske ' ^"^ Hesteskoilden. Ca«j^« Ca,/ip ^^ Thi Duchess ... ' 94 Paiti fra Kolunibia . . . . \ » 96 Fiskeornens rede, Kolumbia * ^^ En Kootenay.indianer ombord paa'z?«.;4..; ." ' ' ' ,* .^? Paa Kolumbia 2ide august . • • • » lOl Kapteinen paa Duchess . * \02 Leirslagning ved Sinclairpasset '°^ Cold Camp, Sinclairpasset ' "5 Vi bringer faaret hjem gjennem' en br^ndt" skov 28de ' "^ august ... *"iic «"gsenng af flaaden opover Kootenai .' ' '"'^ En kootenay-indianer og hans telt • • • • -> 136 Den kanadiske rype (i?,««.,,^.,^,, ,,,,^^^,.^^ " ' ' ^ '4' nivernementshuset - Windermeresjoen . '^^ Vort kjokken - Windermere ' '^o Paa Kolumbiaelven: /5a/^a« ' *52 Jim og /«//, paa Windermeresjoen ' ^^^ Mellem Kolumbiasjoerne lode septembe^ .'"*'■ ' !f ^y^-P-Poor-Wm ^Anfrastan^us vocife,..s) ' '% VIII IRE I KANAl'A. Kcrblinkily-Munk! . . . . Side 174 Over knnalslctten. Leiren ved Koulenny » 185 • Dcr koin to store orreter, som fortnclig storskrej; ai bare hidsighed, farende op af vandet* » 193 Kravcrypen (^Ruffed grouse) » iQvS «l)cr koininer en gaaseflok paa Kootenay .... <■ 201 Kootcnay ved (ialbraiths fnerge 20S Kapteinen i Cranbrook » 215 Mooyie.sjoen 21S Kn Shuswap indianer og'hans squaw. — Windcnncrf . 221 (lariboo » 223 Kootenay-indiancrne bryder op mod Iciren. — i'eavinc 230 V^ort spisekainmer. — (lalbraiths I-'erry » 233 'I'he diamond hitch » 23S Klkbroei. 20(» J-'outh Fctrk - 27S Vadested over South Fork • 2S2 Kanadisk ravn 29S Vor aftensmad 299 (!o-oh-oh-yoh-y()h-yo\v-yo\v-yote! ! ! ! 300 II. Ms, tohlhod i Cranbrook • 3K» Vor hytte ^ 3'.> Vore i>akheste noesten klare til opbrud » 323 Saa staa nu stille lidt. — Saa tak, det er bra! ... j 329 Jim og klep])erten 343 Kn Hatbow-indianer — nedre Kootenay » 347 Nedre Kootenay-skoven 353 Dick Fry's fierge * 357 Kjorevei til Sandpoint » 359 Calispel-indianerne > 366 Mont Rainier ^ •» 376 Mont Haker » 380 Kn sneplog, C. P. R » 381 193 201 20S 21S 221 223 230 235 23S 269 27S 2S2 29S 299 300 313 323 329 343 347 353 357 359 366 376 380 581 Indledning. Hveni. Det er sa;;t., at de vise maend kom fra osten, et faktum, soHi cr klart indlysende for enhver, som har reist i de lande, man kan komme til fra Liverpool street station. Hvor de drog hen, er en ting, som ikke er saa let at afgjore ; men det synes at vaere det naturligste at antage, at de stod vestover. Gjen- nem utallige menneskealdre har den samme proces foregaaet. eg endnu den dag idag drager vor egen tids vise aar efter aar afsted til hine egne, som efter en fremragende geistligs ord «grainser mod ost til Atlanterhavet, mod vest til den nedgaaende sol, mod nord til Aurora borealis og mod syd til dommedag.» — Og saaledes begav det sig ogsaa, at nedskriveren heraf, som ikke saa nogen anden udvei til at faa lagt sin visdom for dagen for en altfor kritisk verden, besluttede at forsoge en vandring i britisk Kolum- bias fjelde. — Men til bedste for dem, som har arbeidet sig igjennem Tre i Norge (og overlevet det), maa det oplyses, at der er foregaaet en liden ombytning. John — lykke til! — er gift og bofast, Skipperen ugift, men ogsaa fast — i sin beslutning om at vedblive at vaere X — Tre i Kanada. TRE I KAN AD A. det — og Esau gift, men uden fast bolig og soger efter et sted til at bosaette sig paa, i hvilken S0gen Skipperen yder ham velvillig assistence. Det ansaaes nodvendigt at have en tredje kamerat, som hver- ken var gift eller bosat, og man fandt en meget pas- sende en i Esaus yngre broder, som man paa de folgende sider vil laere at kjende under navnet «Car- die», medens Esau selv her optraeder igjen under navnet «Jim», hvilket han synes anstaar sig bedre for ham i hans nuvaerende stilling som husfader. Vor eneste grund til at bruge disse navne er den, at deres ?erede baerere tilfaeldigvis heder saa, og vi derfor slipper det bryderi at finde paa andre. Cardie er lang og mork og ser godt ud; han bor ganske mutters alene i en tommerhytte loooo fod over havet i Rocky Mountains ved en solvmine (?), sotn kan glaede sig ved at baere det meget passende navn Micawberminen.* Da solvet imidlertid endnu ikke har villet «vise sig», var det let at overtale ham til at slaa folge. Jim og Skipperen er, som vi haaber, allerede tiistra^kkelig bekjendte fra for. Hvorfor. Vor hensigt med at undersoge dette lidet be- kjendte land var at prove, om det duede til hjem for nogle af disse unge fyre fra skolerne og univer- siteterne, som hvert aar finder sig mere tilovers og overflodige i vort gamle overbefolkede England. Hvad r • Efter Micawber (i Dickens's David Copperfield)^ som bestan- dig gik og ventede paa, at der vilde «vise sig» noget at leve af. . , INDLEDNING skal vel de og deres vordende hustruer, de engelske landsens piger, gjore? — De unge Girton- og Newnham- damer er naturligvis sig selv nok (og mere end det i forhold til de fleste andre folk), men hvad skal der blive af den ikke ubetydelige majoritet? — De kan ikke grave; thi det haandarbeide er, saavidt vi ved, ikke laengere gjenstand for undervisning ved akademiet under den nye professor; — det er klart nok umu- ligt at faengsle deres sjael til en kontorstol; i kunsten, de forskjellige haandverk og krigstjenesten er der «aldeles fuldt indvendig»,"*' paa samme tid som «fri adgang er aldeles afskafiet» ved theatret, og ogsaa paa veddelobsbanen synes tilgangen paa welshers^ altid at overstige eftersporgselen. Emigration er alt- saa det eneste haab, som er tilbage, og efter alle de oplysninger, vi kunde faa i England, saa den egn, vi havde valgt, naermest ud til at besidde de for denne klasse af kolonister nodvendige tiltrsekkende egenskaber. tan- t at * Hvor. Et blik paa kartet vil vise laeseren et merkeligt faktum med hensyn til vor eneste stillehavs-provins's fysiske geografi: naesten hele den sydostlige del at den indtages af tre parallele hoie bjergkjeder — the Rockies i ost, laengere mod vest the Selkirks og endnu laengere mod vest the Gold Range. — Kun * Ligesom omnibusen ell. sporvognen. O. a. •* Wclsher (welchtr)^ jargon fra veddelobene, betyder en person, som snyder sig til penge ved veddemaal og gjor sig usynlig, naar ban taber. O. a. TRE I KAN ADA. i dalene, som paa enkelte steder opnaar rang og vaer- dighed af sletter mellem disse bjergkjeder, kan der findes nogen plads for en mand til at bo og avle husdyr og vegetabilier paa uden fare for at falde udover en styrtning eller rulle ned i en fos. Ta^t ved skjaeringspunktet for den 5ode bredde- grad og den Ii6de laengdegrad ligger ovre Kolumbia sJ0, hovedkilden for den maegtige flod af samme navn, som lober ud af sjoen i nordlig retning. Man vil se, at en anden flod, Kootenay, som springer ud i klip- pebjergene i, nord for dette punkt, er naer ved at lobe ud i den samme sjo, idet den landstrimmel, som skiller dem ad, i virkeligheden ikke er mere end en (en- gelsk) mil bred. Men Kootenay bar dog undgaaet at gjore en saa altfor tidlig ende paa sin lobebane og fortsa^tter sit lob sydover over graensen mellem Mon- tana og Idaho. Her gjor den pludselig en boining mod nord, idet den tydelig nok ikke har saa store tanker om de republikanske institutioner, som de, der ikke har forsogt dem, i almindelighed er tilboielige til at have, og bliver paany en britisk flod, kort for- inden den i ophoiet ro glider ud i den store Koote- nay sjo. Imidlertid gjor Kolumbia — angrende det forhastede indfald, som bragte den til at vende ryg- gen til Kootenay i dens letsindige ungdomsdage — omtrent ved $2° n. b. en lignende pludselig vending mod syd og lober saa naer ved Kootenay, at det er en let sag for denne at kaste sig i armene paa sin saa laenge savnede elskede, — «hvorpaa de vistnok sidenefter altid lever lykkelig sammen.» Resultatet af denne kokette adskillelse og paafolgende gjenforening er det, at den landstraekning, som gjennemlobes af Selkirkfjeldene, vilde vaere en 0, hvis ikke den for- INDLEDNING. 5 omtalte smale landtunge taetved Kolumbiasjoen var. Den ledcnde tanke for vore vandringer var nii at unders0ge saa meget af denne flodombeltede egn, som vi kunde raekke i hostmaanederne. Hvorledes. Nil ved laeseren alt det, vi vidste, medens vi endnu var paa denne side af Atlanterhavet. Hvis ban nil vil uleilige sig med at folge os til det stille hav, saa vil bans viden bJive foroget med forskjel- lige andre ting, bvis vaerd ban selv faar bedomme. Men vi vil ialfald straks sige, at den, som venter at faa bore sportseventyr og ikke noget andet, vil blive skuffet. Rifler og fiskestaenger tog vi selvfolgelig med; men vi brugte dem naesten slet ikke til andet end at skalTe os mad, da der i de fem maaneder, vi brugte til expeditionen, ikke blev nogen tid til blot og bar «jagt». En anden og mere selvisk grund (men som vi haaber vil anbefale sig selv overfor mange Isesere) til, at her ikke findes mange jagtbi- storier, er denne: I landet findes rigelig med vildt af forskjellig slags; men det er yderst vanskeligt at finde et sted, bvor der kan drives nogen jagt und- tagen om vinteren. Paa vore vandringer fik vi nok lidt rede paa nogle saadanne steder; men en viden, der er erhvervet med saa megen moie, er altfor meget vserd til at publiceres, og saa taenker vi at gjore brug af den selv i en naer fremtid. Voild tout! Vi maa meddele, at naesten alle fugleportra^ter er kopier med pen og blaek efter Audubons smukke plancher. Vi udtaler herved vor tak til ham og til kunstneren, som tegnede dem. «* il TRK I KAN ADA Hvad. Og efterat vi nu har givet alle nodvendige for- klaringer, vil man paa de folgende sider finde fort- saettelsen af historien om de tre og alt, hvad de gjorde, og en hel del, som de ikke gjorde, og endda mere til. Kapitel I. Atlanterhavet. Alting saa meget lovende ud med hensyn til en lykkelig afreise, da man onsdagen den 27de juli mod- tog folgende depesche fra Skipperen: «Tirsdag. Kja^re Jim! Imorgen reiser jeg herfra til Liverpool, saa jeg kan vaere der i god betids til dampskibet paa Fredag. Telegrafer, oni du vil have mig til at gjore noget for eder. Din hengivne Skipper. » Enhver antydning af, hvad der mentes med « her- fra », var omhyggelig udeladt, og da Sardinian, paa hvilken vi havde sikret os lugarer, skulde gaa torsdag eftermiddag, saa vakte denne meddelelse den storste bekymring. Fortvilede telegrammer blev i storste hast afsendte til alle de steder, som vi vidste nogensinde havde tjent som opholdssted for Skippe- ren under hans kometagtige bes0g paa de britiske 0er; men da der ikke kom noget svar paa noget af dem, var det med et saare tungt hjerte, Jim begav !l 8 TRE I KANADA. sig ned til dampskibsbryggen i Liverpool henimod middag torsdag den 28de. — Med et sorgbetynget sind gik ban ombord i faergebaaden, — og i samme oieblik rendte ban lige mod en umaadelig hob bagage, som Skipperen bestandig indbilder sig, han nodven- vis maa drage med sig. Og saa gik det los med de gjensidige bebrei- delser, og enhver, som bar foretaget en lignende ex- pedition, vil nok begribe, at de varede hele tiden de folgende fern maaneder (bare med nogle korte hvilestunder indimellem). Disse kjevlerier sluttede, i forbigaaende sagt, bestandig med det tilfredsstillende og overbevisende argument: — «Aa ja, det ved jeg nok; men det er en anden sag med dig! Imid- lertid bragte et gjensidigt onske om at have vor mest virkningsfulde rhetorik i reserve til de virkelig store anledninger os til ikke at lade striden gaa alt- for vidt, og vi blev nodte til at slutte en of- eller defensiv alliance imod den faelles fiende — dokport- neren. Denne vaerdige sjael, som under ens krangel med cabkusken har bemaegtiget sig og bortfort hver eneste smule af ens bagage, underretter en derpaa med nedladende venlighed om, at betalingen for trans- porten er en shilling for hver kolly. Dette meddeler han med en ligesaa sikker mine, som om bans fraekke forlangende var beskyttet ved en sserlig parlamentsakt. Ens gjaeld for transporten af et jernbaneteppe, en paraply, en skissebog, en fiskestang og en cigarkasse er derfor den samme som for fem svaere kommer- cielle provekufferter, som med m0ie og besvaer bliver heisede ombord i faergebaaden ved hjaelp af to kra- ner og en laegter. — . Efterat vi havde afifundet os med denne fiende ATLANTERHAVET. iende ved erlaeggelsen^ af en pengesum, efter hvis storrelse vi anslog bans indtaegter til omtrent 20(X) pund om aaret, ved hvilken leilighed vi erhvervede os kjend- skab til tre tbrskjellige nyhedcr i kunsten at bande, stod vi snart paa daekket 'af «det gode skib:> (som man pleier at sige) Sardinian. Lige saa godt f0rst som sidst kan det siges, at Allanlinjen i disse tider, da kommunikationen over Atlanterhavet vokser saa sterkt, er en anakronisme; men dersom dette ord er aererorigt, saa beder vi om undskyldning og saetter i stedet ct, som ikke er det. Baade for sin egen skyld og i moderlandets og den store kolonis interesse, mellem hvilke den danner det vigtigste forbindelsesled, burde Allanlinjen oppe sig noget mere. Hvorfor skulde ikke den kunne bringe sin flaade op til det samme standpunkt med hensyn til tidsmaessig fuldkommenhed som alle de andre store dampskibslinjer mellem Storbritanien og de for- enede stater? -7- Det er vistnok ikke for meget at sige, at den kanadiske linjes underlegenhed tor en stor del er skyld i, at emigranterne endnu foretraekker republiken til sit nye hjem. . . Lykkeligvis bar vi grund til at antage, at det foretagende, som bar skaffet Kanada den pra^gtige jernbane, ikke vil blive staaende ved det, men at vi snart vil faa se oprettet en linje med burtige dam- pere, som ikke staar tilbage for nogen anden paa bele havet med bensyn til bekvemmeligbed, og som overgaar endog de burtigste af nutidens vidundere med bensyn til fart. Vi ser derfor tillidsfuldt den ikke fjerne dag imode, da reisen mellem Liverpool og Vancouver City, det fjerneste punkt i provinsen, med absolut letbed og komfort kan gjores paa 10V2 dag. 10 TRE I KAN ADA. r Det kan ikke siges for ofte, at man ved en hur- tig befordring ad denne rute vil kunne gjore reisen i langt kortere tid end ad alle de andre (Suezkanalen, Kap og kap Horn). Lavt anslaaet vil man mellem England og Sidney indvinde to dage, Brisbane fire eller fem, Hongkong to, Shanghai en uge og Japan naesten tre uger. Og ikke alene bliver den virkelige veilaengde til alle disse steder forkortet, men man har ogsaa den fordel, at limatet hele veien er tempe- reret, at landreisen ovt . It gaar over britisk territorium, og at sJ0reiserne foregaar direkte og er fri for alle farerne ved en fart langs kysten. Efterat vi nu har skjendt lidt paa Allanlinjen — hvilket vi nok taenker vil vaere en laerepenge for den, som barnepigerne siger — , maa vi ogsaa ind- romme, at Sardinian er en god og komfortabel sjo- baad og gjor sine tretten knob eller saa med megen regelmaessighed. Salonerne er daarlig oplyste og kan just ikke roses for nethed eller bekvemmelighed ; opvartningen er ikke god, da der tydelig nok er for faa opvartere; men med hensyn til forpleinings- vaesenet straaler den herlig . . . Medens vi laa ved Moville, studerede vi dette vanskelige sporgsmaal, saasom de forskjellige spise- tider er en hoist vigtig — egentlig den eneste vigtige — sag ombord. Vi fik lokket ud af stewarten, at der var frokost kl. 8V2, men at de fleste af passa- gererne pleiede at tage sig en kop the og en haand- fuld biscuits eller noget saadant smaatteri i sine lu- garer, forend de t0rnede ud; lunch med suppe, varm mad og pudding etc. kl. i ; middag kl. 5 ; the med varmt ristet brod og syltetoi 7, — «og», sagde han, frydende sig over den stigende raedsel, som malede ATLANTERHAVET. II sig paa vore ansigter, «saa serveres der varm aftens- mad kl. g\» Vel maatte Horats udraabe: «3^//i robur et aes triplex circum pectus erat.» Den mand, som f0rste gang gik tilsjos, var vis skabt som en tonde af ek med tredobbelte baand om. Og hvorledes bar nu en af os, som vi ikke vil nzevne, sin del af denne provelse? — Jo ganske sim- pelt saaledes, at ban forst blev liggeiide i koien uaf- brudt i to daje uden at tage den ringeste fode til sig, medmindie man vil regne en halv flaske cham- pagne dertil. Da ban saaledes den tredje dag fik ti maaltider tilgode paa sin part, saa var ban natur- ligvis paa resten af turen mand for at spise to gange saa meget som enhver anden og gjore skammelig nar af hvemsomhelst, som ymtede om, at spisetiden muligens kom noget unodvendig ofte igjen. Livet ombord over Atlanterhavet er ensformigt og kjedeligt, og det er merkeligt, hvor sjelden der indtraeffer morsomme episoder, og hvor uhyre mor- somme, man synes de er, naar de en sjelden gang indtraeffer. Passagererne var naesten allesammen uin- teressante ; men vi havde dog nogle faa lysende und- tagelser blandt os. Den ypperste af disse var en Cambridge-professor, en af de allerstorste beromtheder, som vidste alt miiligt ogen hel del andre ting ogsaa. Vi havde ikke vaeret to dage i sjoen, f0rend han havde gjort bekjendtskab med hele skibet fra flagkr'\ppen til kj0lsvinet og fra kapteinen ned til den mindste irske unge, og det var godt gjort af ham — til at vaere en Cambridge-mand. Dernaest havde vi blandt mellemdaekspassagererne en paatraengende franskmand i blaa bluse. F0rend 12 TKK I KANADA. vi var komne klar af Mersey, gjorde han et ind- fald paa salondaikkets hellige grund. Andenstyr- mand gik hen til ham og spurgte: — «Parlez vous francais /» — (med ulastelig udtale). — Franskmanden svarede med dot allervenligste smil: — «Mais out, fti'sieuh' — «Ja, da («da» er udmerket!) maa De ikke komme hen paa denne ende af daekket!» Vi maa heller ikke glemme den kja^re gamle tysker med brillerne og kineser-pibehovedet, som be- i> % tParlez vous francais ?^ — «Mais oui^ ni'sieu*. — Aja da maa De ikke komme hen paa denne ende af daekket.* standig syntes hensunken i dyb eftertanke, og som aldrig var island til at finde veien til den kahyt, hvor han og hans ven boede. En dag kort forendjim havde begyndt at komme sig igjen, viste denne vaerdige teutoner sig plud- selig i doren til vor lugar, og efterat han havde stir- ret paa Jim et par minuter i sl0v forvirring, bemer- kede han: — «Ach! — det vaere ikke Dem!» — Vi beklager at maatte meddele, at han fik det usandfaer- dige svar: — «Nei, det vaere ikke mig!* — men sj0- ATLANTERHAVKT. 13 sygens kvaler kan maaskc v.Terc en god undskyldning for dette. Et andct individ, som blev af en vis betydning for OS, var en, som bragte med sig til Kanada til fri uddeling nogle prover af I^xlward's dessicated (eller dissipated) soup. Vi er ikke ganske sikre paa, hvad dessicatcd betyder, og sikkcrt er det, at en stor del af daascrne var dissipated,^' forend vi Et grncsseligt syn. kom, saa vi tor ikke bestemt sige, hvilket af disse ord er det rette. Vi fik i present et halvt dusin smaa blikdaaser og fandt, at det var noget naer den bedste transportable suppe, vi havde smagt. Saa var der en overmaade fiffig gentleman af • Dessicated (el. desiccated) soup = hentorret el. kondenseret suppe (kJ0dsuppe); dissipated ■= ^^vQ^it til alle kanter, bort- givne til mange .... Lader sig ikke oversaette. O. a. 14 TRE I KANADA. ubestemt nationalitet, som betroede os, at ban «ikke havde nogen egcntlig bestemt livsstilling, men var noget saadan midt imellem en sagforer og en mang- ier, » hvorimod ban paa os gjorde et meget bestemt indtryk af at bore bjemme «midt imellem » to politi- betjente. Og endelig var dcr ogsaa forskjellige med- lemmer af den kanadiske skytterforening, som vendte tilbage fra Wimbledon,* byggelige og stilfaerdige fyre med en umaettelig lyst til at spille narrehoved og en uskyldig poktr; to damer og forskjellige andre repraisentanter for det mere egenkjaerlige kjon; et velbekjendt medlem af den kanadiske advokatstand og nogle skolegutter, som skulde hjem i ferierne, hvilke tilligemed den sidstnaente jurist og en sjomand var d*;n bedste omgang ombord. Der haendte os ikke noget saerdeles. Vi havde den sedvanlige flaade af isbjerge i og omkring Bel- leislestraidet; nogle af dem var meget smukke i det straalende maaneskin med de glimrende, snehvide sider og dybblaa tinc^ r, overalt hvor den klare is kunde sees. Da der bit v varskoet om disse isbjerge, bevaeb- nede hele selskabet sine oine med kikkerter, da man ikke var istand til med blotte oine at skjelne den kjolighed, som er det mest fremtraedende karakter- traek ved et isbjerg. Og hvor manden med den laingste kikkert skronede om alt det, ban kunde se paa det isbjerg, som laa laengst borte! — Nogle faa hvaler og petreller afbrod ensformigheden ved den uafladelige spisning, og saa sprang der op en bris i St. Lawrencebugten, som var frisk nok til at vaske • Ved Wimbledon holdes praemieskydninger og andre cvelser af volunteers og skydelag. O. a. ATLANTERHAVET. >5 nen var over daikket og gjore landkrabber igjen af noglc af passagererne, som i dct rolige veir over Atlanterhavet var blevne til de mesf ulkcagtige af alle sjoulker. Tilsidst kom den sedvanlige elendighed, udcn hvilken ingen rcise over Nordatlanteren vilde vaere komplet. Denne fiende havde truet os hele veien langsmed Newfoundlandsbankerne, idet den snart laa i lette skyhvirvler rundt omkring os og snart lettede hist og her under straalende solskin i nogle minuter blot for at falde ned igjen endnu taettere i ligesaa lang tid, hvorpaa den pludselig kunde forsvinde uden varsel eller tilsyneladende aarsag ligesom ved trylleri. Men lige i flodmundingen faldt der over os den kol- deste, tjetteste og fugtigste sjotaage, man kan trenke sig, som tilligemed rogen fra vore egne skorstene frembragte en atmosfaere af omtrent samme slags som den, de reisende med den underjordiske jern- bane kan glaede sig ved, og tilsolede daekket og alt, hvad der fandtes paa det, med sort, fugtigt dynd. Gives der vel en mere uhyggeiig, bedrovelig og gudsforladt 1yd i verden end det uafladelig gjentagne hyl af damppiben paa et stort skib? — Vi ved kun en, og det er det ynkvaerdige og dog halvt trodsige hyl af den ismaelit coyoteen.* Forsynet har lykke- ligvis indrettet det saa, at der, hvor coyoteen findes, der kan man aldrig faa hore en damppibe; thi man kan aldrig forestille sig noget, der mere leder tan- ken hen paa de fortabte sjieies jammer i helvede. — Og under alt dette kunde vi blot spadsere frem og tilbage paa det glatte daek og brumme, forst med * Coyote kaldes den amerikanske prserieulv, et dyr, der er en mellemting af en ulv og en sjakal. O. a. wm ■\ 11 i6 TRE I KANADA. halv fart, vSaa med stop i maskinen, og udmale for OS selv, hvorledes vore venner i hjemmet nu rime- ligvis laa i grasset under de gronne traer, medens vi, som trodsede den vilde sjo, maatte ligge her i dennc trostesloshed og yderste ensomhed, omgivne af en taaget uendelighed. Af og til oplystes vi om andre dodeliges tilv^erelse ved fortvilede skrig fra andre dampbaade, som var i den samme elendige situa- tion, og saa lod det skjc'ebnesvangre rabalder af an- kerkjettingen, og den forfaerdelige piben ombyttedes med det endnu mere irriterende ding, ding, ding af klokken, og vi blev underrettede om, at nu havde vi ankret for det ubestcmte tidsrum «til taagen let- tede». — Kapitel II. S^. Lawrencejloden. Naesten alting bar en ende, og ved middagstid den 6te august dampede vi — med lodsen oppe til- veirs, da taagen kun laa nogle faa fod over vand- fladen, — langsomt og med I'vT'pige stansninger opad den maegtige flod, idet vi satte af mange af vore passagerer ved Rimouski, hvor postfaergen moder dampskibet, og hvor de, hvem det e*- af vigtiehed at vinde nogle timer, kan tage med den interkoloni- ale jernbane. Veiret blev fremdeles bedre og bedre, og snart kunde vi tydelig se den skovbevokste sondre bred ii ST. LAVVRENCEFLODEN. 17 af St. Lawrence, og luften fyldtes af den friske duft fra granskovene, medens oiet frydedes og hvilede efter den traittende stirren ud over vand0rkenen ved de fjerne holders altid vekslende og altid harmoniske gronne og graa farvetoner og de franske kanadiske kolonisters skinnende hvide huse langs med bred- derne. Vi har imidlertid ladet os fortaelle, at det kun er udsigten til dem, som er saa fortryllende, og at det i enhver henseende er langt b( liageligere at beskue u.^se tilsyneladende saa indbydende gaarde paa afstand end at gjore naermere bekjendtskab med dem og deres indvaanere, baade menneskelige og de af andre slags. Alt muligt var lividmalet med undtagelse af sko- vene, og en hel flok hvaler, som fulgte os dengang, saa ud til at have undergaaet den samme behand- ling; vi kan imidlertid kun sige «saa ud til», og det er nok muligt, at solvglanscn paa deres legemer i vandet skyldtes en anden aarsag. Da vi havde forberedt-©s paa, hvad der vilde mode OS i Amerika, ved et ordentligt kursus i Cooper, Mayne Reid og Mark Twain, saa havde vi god rede paa boffelokserne, bjornene og vildkattene, skydejer- nenc* og hole den ovrige «slangi>, og vi var omhyg- gelig paa vor post mod «den velklaidte rcisendes» historier, hvormed dc indfodtc i frcmmede landc pleier at narre den u.forsigtige. Livet er imidlertid for kort, til at man kan benytte al sin tid til at gaa og passe sig for alle disse ondskabsfulde mennesker, som synes, det er morsomt at narre andre dodelige. Da vi var * Gevaerer el. revolvere. — Bruges ogsaa blandt vore i)Onde- joegere : jernet. (). a. 2 — Tre i Kanada, i8 TRE I KANADA. I midt ude? paa golfen, og det naermeste land var en 200 mil borte, var der en yankee, som ganske rolig gjorde folgende bemerkning: «Vel, jeg taenker, vi er lige taet ved land nu; det er ialfald ikke over en trekvart mil til det!» — Vi for vor person br0d os ikke synderlig om dettc og blev derfor siddende ganske rolig; men der var mange reisende, som blev meget oplivede og for ud af rogesalonen for at se paa det laenge ventede land. De kom straks efter tilbage igjen i det allerv^erste humor og sagde, at baade kar- terne og de andre autoriteter allesammen paastod, at der var mindst to hundrede mil til land, og at man aldeles ikke kunde se det. Og saa sagde den erke- bedrager: — ' Den del af rummet, som var forheholdt retten, var skilt fra den ovrige del ved en skranke, naesten ligesom alteret i en liden kirke, og indenfor denne skranke sad jury en og dovnede sig paa en 3. d ;rst dcga^ee og decoltee maner, som Skipper^^n sagdc Dc; var ikke sporgsmaal cm arrestantens skyldighed. Hans defciisor begyndte ogsaa ^it fcrsvar for ham med at fortaille -saa meget om ii im, at d:t var nok til at .skaffe ham FORBEREDELSER. 33 strafarbeide paa livstid; men slutten paa altsammen blev alligevel som sedvanligt, at han slap ustraffet. Vi traf ikke til at opleve noget af den slags under vort ophold i britisk Kolumbia; men man bar sagt OS, at justisen der er noget belt andet, end hvad vi saa i staterne, og at enbver, som tillader sig den flothed at skyde en af sine medmennesker der er naesten lige saa sikker paa at komme til at anstille en prove, om et reb kan ba^re bam, som han vilde vaere i England. Kapitel IV. Foi'beredelser I al denne tid bar vi glemt Toronto ; men vort opbold der var kort. Om la^seren vil vaere af den godbed at forestille sig to dages uopborlige rend i butiker — kolonialvarer, patroner, et telt, skindfel- der og tepper var de vigtigste gjenstande for vore indkjcib — , saa vil ban faa en aldeles noiagtig ide om, bvad vi saa af by en. Den staar alligevel i for- ste raekke blandt bye'^ne berover undtagen med ben- syn til solen, som lader til at bestaa af Portland ce- ment og lim i ligeligt forbold. Det vilde efter vort skjon forbedre gadernes udseende, hvis der hist og her kunde opfanges et glimt af himmelen gjennem det net af elektriske ledningstraade, som opfylder bele atmosfaeren. Selv spurvene bar opgivet at flyve 3 — Tre i Kanada. 34 TRE I KANADA. iK H og spadserer nu forsigtig fra sted til sted paa traa- dene ligesom linjedanserc. En aften roede vi ud paa sjoen og over til en — den kaldes ogsaa blot «0en» — , som ligger lige overfor byen, og hvor det lod til at vaere dans og sang og loier og gjestebud og almen jubel. Men «hvor de piner sj£elen!» som Mr. Burne Jones siger. — Saa gik det ialfald os; for vi tabte ikke mindre end to shillings ved vore forsog paa at gJ0re en meningslost let kunsL, som vi aldrig havde seet for ved nogen engelsk festivitet af den slags. Paa et bord er der ridset op en hel del cirkler af omtrent seks tommers diameter saa taet som muligt ved hver- andre. Spilleren faar nu et halvt dusin metalskiver af samme storrelse som cirklerne, og alt, hvad han bar at gjore — det er latterligt at sige det! — , det er at kaste disse seks metalskiver i to alens distance saaledes, at de daskker aldeles en, bare en eneste og hviikensomhelst af alle disse cirkler. Om alle andre levebrod skulde slaa feil, saa ved vi da nu et, som er sikkert, og det er at blive eier af et af disse vanhellige borde. Vi tror ikke, der findes en eneste ting i hele den vide verden, som er umuligere end at faa daekket bare halvparten af en af disse tryllekredse, og alligevel ser det saa let ud. Toronto er karakteristisk engelsk sammenlignet med det i hoieste grad franske Kvebek og det en- gelsk- franske Montreal. Det er et saerdeles behage- ligt opholdsted; der er fuldt op af godt selskab, som nsermer sig mere til det i hj emmet end selskabet i nogen anden kanadisk by, saavidt vi ved, skjont en- hver reisende ved, hvilken uhyre forskjel der er mel- lem selskabets sammensaetning i England og selv FORPEREDELSER. 35 den mest vcllykkede efterligning andre steder — dog ikke altid i Englands favor. Der er lawntennis og rosport om sommeren og om vinteren isbaadfarter, sne- skolob og kjaelkeagning og alle de andre velbekjendte slags sport, som vi forbinder med navnet Kanada. Jarvis street er en af de smukkeste gader i ver- den: en raekke hyggelig udseende huse, som alle staar et langt stykke tilbage fra gaden med de nyde- ligste engelske haver og grsesplaener foran og kap- pes med hverandre i nethed og malerisk udseende. Det var en virkelig nydelse paa en af de varme dage, som dengang gjorde os livet til en byrde og fuldt af torst, at spadsere en milsvei eller saa ned- ad denne skyggefulde gade og se paa de forfriskende gronne graesplaener og praegtige blomsterbed, fra hvilke der ofte hortes rislende plasken af et lidet springvand, medens der hang taette masser af skyg- gende slyngplanter i festons ned fra gittere og veran- daer, hist og her prydede med pragtfulde blomster- buske. Vi maa heller ikke forbigaa den vigtige omstaen- dighed, at man har — eller havde — ct kobbel raevehunde. For en god del aar siden var vi her engang i jagttiden, og da vi horte, at der skulde va^re en jagt, saa modte vi ogsaa frem, men bare — sig det ikke hoit — i en trille. Man skulde samles kl. 3V2 for forretningsfolks skyld og ved det ene- ste rigtige vertshus, vi har seet i Kanada, med et rigtigt skilt svingende i vinden — et aldeles enestaaende faenomon; thi her findes ikke en eneste olsjap, som ikke kalder sig hotel, og de fleste forste klasses hotelier pranger med endnu finere titler. Der var omtrent tredive ryttere, og der var ogsaa nogle ■PT 36 TRK I KANADA. faa, SDin v.ir konuic i vo^nc li^^osoin vi for i\t sc paa li>iomc. Dcr cr ikkc ilaarli^c licstc i Kanada, oj;- skji>nt ilc, sotn iinjiltc frctn vcd tlcnnc Icili^Micd, ikke var jaL;thcstc, saa var dc do^ iiic^ct ncttc o^ saa ikkc ildc ml; — tncn ryttcrno! aa bcvarcs! - Taut/. (\i; Lock vililc liavo revet si^- i haaict af iiiis- undolsc 00 fortvilolsc, havdc do scot dcin ; — ol; dot var virkclii; nedsDint at skuc den lu)ist utvun^jne niaailc, iu\i;lc at' ileiii red paa. Lederen af ja^leii var korrekt kkedt i vodi oj^ red paa en rtalbrun best, som nylit» var iniporteret Ira Irland. - Og saa niaa vi desv;erre bckjende, at ji^jcnstanden for ja};ten ikke udelukkende var en nrv; men naar det z'ar en r.ev, saa blev den transporteret til stedet i en s.ek, da det var saa sent paa dagen, at dcr ikke var nogen tid til at soLje den iVeni af dens gjenimesteder eller til aiidre \idtloftij;beder og niellenispil af den slaj^s. Kn anden vanskelii^hed ved at drive sporten paa t;aniniel landlig tnaade cr den sla<;s gjjLMder, som bruges i Kanada. De bestaar af flere lag svjlm'c stor og danner uo\'eistigelige hindringer for enhver best, som vil springe over. Vi maa antage, at det or me- ningen med dem, at ikke noget krcatur skal kommc over dem, — tvertitnod bvad dor er tilfeldet med de engelske gjaerder, som vi tror bare er konstruerede, for- at mail skal bave led; tor der kan jo ikke vaere sporgsmaal om andet, end at det er forbi med den storartede indretning leddene paa den samme dag, som ser det sidste begn. Derfor sorger de sportsmaend, som deltager i lobet, for at tage vaek et vist antal stor af hvert gja^rde, de passerer, saa at hvert hop faar en lovlig og passende hoide — ikke for meget hindring, men akkurat hindring nok. I-')KFi|,R|',|)KI,RKR. 37 Kort cftcrat vi havtli.' optraiult paa sccncn, kom en hchaj^tilifj j^'atnnicl ^^'u^tlc^latl af s[)ortsnianclHma.'ssi^t uclsccndc hen til o\^ [^nv si^^ til at bcskrivc liclc det forc- staacndc lob for os. Vi nicrkcdc snart, at ban ind- l)ildtc sij(, at vi var to dircktc cftcrkonimcrc af Pom- poniiis IC^o, o^' at vi var bcrudc for at bcskrivc ct lob af Toronto hundcnc for en enj^^elsk avis. ( )^ vi tror san- dclif(, at det var /Jatfy Ne7vs\ — Det var naturli^'vis til inj^'en nytte at ne^te det; ban lod det ine^et boflij^ v.ere uimodsa^4, men boldt ved nied sin bcskrivclse af de fornemste delta^^ere og h{)ldt si^^ t.et ved vor vo^n hele cfterniiddaj^^en, forat vi altid skulde faa den bedste plads til at se jaj,^ten. Vi beklager at maatte meddele, at denne velvilli^e hensi^jt foraarsaj^ede mej^et bitli rhed melleni ham o^ vor kusk, som mcntc, ban havde lige saa god rede paa den ting som bans selbestalte le mentor. Hundene for forst afsted i hidsig jagt et kvarters tid; saa var der en kort stans, og saa rog dc afsted igjen under vild ophidselse: vor gamle ven gallope- rede vanvittigt frem og tilbagc paa veien i nogen tid og tr^ttede med kusken, til vi var na^rved at do af un- dertrykt latter, og fandt saa et sted, bvor ban bavde overbevist sig om, at toget havde passeret, og bvor gjserderne var reducerede til en rimelig boide. Og straks efter bavde vi den fornoielse at se bele jagt- folget, som paa den mesterligste maade ledet af «mesteren» for afsted langs vcien med en mine, som viste, at de folte, at Englands oinc vaV fa^stede paa paa dem (repraesenterede af to Daily-News reportere). Og for at saette kronen paa det bele boppede derpaa den forste jaeger af sin best og sendte sin bat rundt til tilskuerne i vognene, som om ban vilde sige: 38 TRE I KANADA. 'mv i'ii ill — «Naa, er ikke det endnii bedre endt et cirkus? — Men De kan ikke faa se alt det for ingenting, skjonner De nok!» Vi kjorte hjem meget imponerede af den sport, som i Kanada kaldes «raevejagt», og onskede, at Daily News-mythen havde vaeret virkelighed; for det, vi havde seet, var virkelig vaerd en penny-a-liners op- merksomhed. Siden den tid er alting ganske vist meget forandret ; nutildags har man faaet det rette greb paa baade det ene og det andet i Kanada. Det er sorgeligt, at ikke alle engelske premier- ministre er forpligtede til at besoge vore kolonier, saa de kunde komme til forstaaelse af, hvor sterk kjaer- ligheden til det gamle land er der, — en kjaerlighed, som synes at blomstre i den nye jordbund med en hjemme ukjendt livskraft ligesom nogle af vore hjem- lige trccr. Vi kom ikke herover for at snakke om politik; men vi kunde jo ikke undgaa at hore mange kanadieres mening, og den sterke loyale og patriotiske folelse, som er faelles for alle klasser, vilde overraske et vist parti af vore politikere. Vi modte vistnok et eksemplar af «ned-med-alt-mulig»-og «friheds- og-ligheds»-sorten; men vi ved ikke, om denne mand havde de samme anskuelser, naar ban var aedru; for vi saa ham bare to gange. For OS, som vidste, med hvilken aerbodig hen- givenhed mr. Gladstone endnu betragtes af en majngde af sine landsmaend, var det merkeligt at iagttage, hvor almindelig upopulaer (for at bruge et mildt udtryk) han var her. At Gordon ikke blev frelst, synes at v;5ere den utilgivelige kraenkelse, som har vakt og saalaengevedligeholtdetvarmhjertede folks indignation FORBEREDEI.SER. 39 — i merkelig modsaetning til det tydelig ringe indtryk, det gjorde hjemme. I hjertet af fjeldene kom vi cngang over en ensom jaeger, som var i en yderst ophidset tilstand og svor og bandte, og vi fik da vide, at han netop havde hort historien om den aegyptiske ex- pedition af en af de kanadiske baadforere, som var med opover Nilen. Han vilde vide, hvad England havde gjort ved den sag, og hvorfor ikke en eiler anden, som bar ansvaret, var bleven haengt ; men da vi ikke kunde oplyse ham om noget af dette, er vi bange for, at han endnu befinder sig i den samme ubehagelige sinds- tilstand. Kunsten har en stor magt til at foraedle og for- milde raa naturer. Vi er ikke ganske visse paa, at vi er de forste opdagere af denne sandhed ; men det gik op for OS med overbevisningens magt i Queens hotel. Paa vaeggene i forhallen hang der en hel del malerier, som var overmaade store, brillante og meget interessante. En yankee, der ligesom vi hvilede ud efter lunchens anstrengelser, gik pludselig hen og gav sig til at beskue et af disse billeder med et kritisk-beundrende blik. Saa stak han begge sine haender saa dybt som mu- ligt ned i lommerne, flyttede den uundgaaelige skraa over i venstre kind, vendte sig til Skipperen og sagde : — «Det der, sir, er et udmerket godt arbeide!> — Da Skipperen ikke vovede at modsige ham, vedblev han : — «Se nu bare paa fyret der i toppen paa fyrtaarnet; det ser naturligt ud, ikke sandt? — Vel, dersom det ikke er rigtig stor kunst, saa kan De slaa mig i bakken ! » — Derpaa trak han sig alvorlig tilbage og plystrede sagte for sig selv; og medens vi sad og saa paa ham, medens han slovt stirrede paa sine stovler, folte vi, at lyset fra hint malede fy rtaarn havde traengt lige 40 TRE I KANADA. !^ ind i bans sjael og i forbindelse med betragtningen af blanksvaerten fyldt bans urolige bjerte med en opboiet fred, som skraacn alene ikke bavde kunnet meddele. Og ban vendte tilbage til nydelsen af sin tiende whisky sour med en stille glaede, som bidtil bavde vaeret bam ubekjendt. Systemet med checks til bagage er vistnok drevet til stor fuldkommenhed, skjont vi ingenlunde betragter det som en ublandet velsignelse. Til hver koUy bliver der med en rem faestet en messingplade, hvorpaa staar et nummer og navnet paa stationen, til bvilken det er bestemt, medens eieren bliver for- synet med en tilsvarende plade, ved hvis forevisning sagerne bliver ham overleverede ved bestemmelses- stedet. I mange af de gode boteller kan man faa checket sin bagage til et andet hotel, som f. eks. gjerne kan ligge looo mil borte, og saaledes er man fri for al omsorg og aengstelse for den, indtil man finder den i god behold i sit sovevaerelse paa naeste station. Den eneste ubehagelighed ved dette er, at man ikke kan faa fat i sine sager noget sted under- veis; men man laerer snart at sikre sig imod dette ved at pakke alt, hvad man muligens kan komme til at behove, ned i en vadsaek og tage det med sig i kupeen. Vi maa alligevel fremkomme med en anden, al- vorlig anklage imod behandlingen af bagagen i Ame- rika. Det er bare kufiferter, som er sammensatte lige saa solid som dirkefri jernskabe, som kan have nogen udsigt til at overleve om det saa bare er en eneste reise. Det er et ubestridt faktum, at en ny laedervadsaek undertiden reduceres til en aldeles ufor- melig masse af grod og klinknagler paa en tur paa MED DAMPSKIB. 41 en 1000 mil, dersom den nogenlunde ofte bliver flyttet fra et tog til et andet eller blot fra en bagage- vogn til en anden. De folk, som passer denne del af forretningen, kaster og slaenger sagerne omkring paa den letsindigste og mest uvorne maade, og vi antager, at checksystemet for endel baerer skylden for deres opforsel. Intet menneske med hjerte i livet kunde baere sig saaledes ad, hvis ban var omringet af ba- gageeiere, som saa paa ham med bebreidende og raed- selsslagne ansigter, og det vilde ban absolut vaere, dersom de reisende selv var nodte til at have oie med sin bagage. Disse reisende vilde desuden hellere vaere villige til at give ubegraensede drikkepenge end at se sine elskede skatte kastede hulter til bulter, som cm de var slyngede ud af en kastemaskine. Kapitel V. Me^ dampskib. En fordel ved at reise i Kanada er den, at saa mange af de folk, man traefifer paa, viser en velvilje, fordi man er fra «det gamle land» (som kanadiere og amerikanere ogsaa altid kalder de britiske 0er), og det haender meget ofte, at naar man moder en eller anden liden, men aergerlig modgang, saa kommer der en vildfremmed, som fuldstaendig kjender alle ens forhold i hjemmet, og hjaelper en. Vore vanskeligheder med V I 42 TRE I KANADA. % bagagen blev saaledes paa vor forste station athjulpne derved, at vi fik en meget venlig tilladelse af C. P. R. til at fore med os netop dobbelt saa meget, som vi havde ret til, fordi vi var engelske reisende. Da der senere paa stationen ved Toronto aldeles ikke var tid til at faa altsammen expederet, saa opdagede pludselig godsexpeditoren, at Skipperen og ban var fra naesten en og samme obskure landsby i Wiltshire — et sted, som de begge indbildte sig var en by — , og i et oieblik var hele den umaadelige hob forsynet med checks og i god behold anbragt paa vognen. Dette var virkelig et stort held; thi denne embedsmand er en virkelig skraek for alle, som kommer for sent, skjont han er en af de godmodigste af alle dodelige, og havde han vaere' tvaer, saa havde vi maattet gaa i tre dage og veni \a den naeste dampbaad. Der er om sommeren to ruter, ad hvilke man kan reise fra Montreal og til vesten, og C. P. R. giver sine passagerer frit valg. Den ene er over Ottawa til Toronto og derfra til Owen Sound ved Huronsjoen, hvor en dampbaad to gange om ugen oppebier toget og forer dets levende og dode ladning op til den venstre bred af Ovresjoen, hvor den moder hovedbanen igjen ved Port Arthur. Den anden er med jernbanen hele veien langsmed nordsiden af sjoerne og tager omtrent en dag mindre, men er naturligvis meget varmere og meget mere stovet og i det hele taget langt mindre behagelig om sommeren end dampskibsruten* Om vinteren er der intet valg, da sjoerne er islagte fra slutten af november, til de gaar op i slutningen af vaaren. Tiden var ikke saa saerdeles kostbar for os, saa vi valgte sjoerne, og det kom vi ikke til at angre. Efter nogle faa timers reise i en komfortabel MF.D DAMPSKIB. 43 Pullman-vogn kom vi til Owen Sound, hvor der til vor overraskelse laa en stor damper af oceanisk ud- seendc faerdig til at tage imod os. Det var Alberta, paa omtrent 2000 registertons; den og dens soster Athabasca er blevne byggede paa Clyden specielt for denne trafik og er saa gode prover paa de mo- derne flydende hotelier, som det nogensinde har faldt i vor lod at se. Indredningen er noksaa eiendommelig cfter europaeiske begreber, idet hele det overste daek cr bygget ind og forvandlet til en uhyre salon. Lu- garerne ligger alle langs siderne af salonen, hver af dem med et stort vindu; men derfor kan salonen alene faa lys ovenfra. Rundt omkring overbygningen — det v'il sige mellem lugarerne og raekken — lober der en smal gang, som man godt kunde kalde en veranda; men der er slet ikke noget daek i ordets almindelige betydning undtagen et ganske lidet belt ude i for- stavnen, hvor bakken skulde vaere, og et endnu mindre agterud. Paa taget over salonen er baadene og den smule rig, som findes ; men det gaar ikke an at spad- sere deroppe, saa man enten maa tage sin motion inde i salonen, hvor man ingcnting kan se, eller ogsaa sidde udenfor; for verandaen er saa smal, at to per- soner ikke kan gaa ved siden af hinanden der. Sty- rehuset og kommandobroen er anbragt i forenden af salonen. Alle indveiKlige rum er store og meget nette og komfortable, og salonen er saa luksuriost udstyret, som nogen kan onske; hele skibet er prasgtig oplyst med elektrisk lys, og maden er virkelig udmerket. Vi resikerer rigtignok, at man tror, vi ikke taenker paa andet; men vi vil alligevel hidsaette en middags- menu, og naar vi saa senere har leveret en for lunch, saa skal vi fremtidig lade vaere at tantalisere laeseren I 44 TRE I KAN AD A. ved at lad»'i ham kaste et blik ind i det paradis, han ikke kan komme ind i. Behag at laegge merke til den taekkelige blanding af engelsk og (kulinarisk) fransk. Suppe: puree af erter a I'Anglaise. Fisk\ Lake Superior hvidfisk, med matelotte saus. Kogt\ sukkerlaget skinke; kylling; persillesaus. Steg\ faaresteg — l0gsaus; oksesteg; oksehjerte — champignons; spraengt lam — nye erter. Kolde retter: roastbeef; oksetunge; corned beef; skinke. * Entrees-, aprikoser; glare nu rhum; salmis af and; faarekotelet ; saute a la Napolitaine. Salat'. tomater; tysk salat. Vegetabilier'. stuvede og nye poteter; kaal ; rod- beter; bonner — fl0desaus; nye gronne erter. Bagverk'. blaabserpostei ; citronpostei ; cabinets- pudding — vinsaus; madeiragelee. Desert', vandmeloner; engelske valnodder; mand- ler; nodder; bananer; figener; appelsiner; kage med gelee: rosiner; frugtkage. Betalingen for dette og alle ovrige maaltider paa C. P. R. er tre shillings, og skJ0nt naturligvis ingen traenger at spise tre slige maaltider om dagen, saa maa det dog indronimes, at man kan faa nok for pen- gene ved dem alle, hvis man har lyst og ikke bryder sig noget om folgerne. Maskinrummet paa denne dampbaad indeholder den mest pragtfulde og straalende samling af r0r og cylindre, vi nogensinde har seet. Endog Skipperen, som hader alle slags mekanismer, var saa henreven af deres skjonhed, at han anvendte den meste af sin tid til at glo paa dem. Det var tydeligt, at der var en tre— fire mennesker, som ikke havde n<'Cfet andet MEU DAMPSKIB. 45 at bestille end at pudse og polere inaskinerne, til de langt mere iignede a^delstenene i Aladdins fortryllede hule end de prosaiske, tungt arbeidende slaver, som flyttede ham og bans plads fra sted til sted. Farten er ikke mere end almindelig — omkring 12 eller 14 mil i timen; '''' men skibet er mere frit for den ube- hagelige rysten end noget andet, vi bar reist med; oppe i salonen var skruens omdreininger aldeles umerkelige, niedmindre man gjorde sig megen umage for at kjende efter. Herhavde vi igjen, hvad man kalderet«svineheld». Medens vi stod paa verandaen og passede paa, medens man bragte ombord alle vore sager, blev vi slagne af raedsel ved at opdage, at den trolose kj0bmand i Toronto — gid hundene maatte fortaere bans bedste- faders sjael! — havde pakket ind vore dyrebareste sager i en raadden kasse ; denne kom saavidt levende fra den farlige transport over laudgangen, men saa faldt hcle stasen sammen i en bunke atomer sammen- bundne med taug paa underdaekket. Da vi bad om lov til at pakke det sammen igjen, modtes vi med bestemt afslag: det var checket og maatte ikke r0res, f0rend det korn til Golden City, 2000 mil borte, skjont udsigterne til, at det vilde naa frem i en saadan tilstand, var absolt , lig nul. Men saa sendte vor gode genius os atter ;;n ven i rette oieblik, derne gang en Lancashire mand, som havde opsigt mad lasten, og ved bans hjaelp fik vi snart alt vort liggendefae (et praegtig bibelsk udtryk!) sikkert pakket ind igjen i en solid kasse, som ban skaffede os. Denne episode fik fart paa en god del tid, som * Selvfolgelig er der her i bogen kun tale om engelske mil. O. a. 1 III ill III! 46 TRE I KANADA. ellers vilde have gaaet temmelig langsomt. SkJ0nt det nu skulde vsere den varmeste tid paa aaret, saa var det dog utvilsomt meget koldtpaa disse sjoer, og det var hel- ler ikke frit for regn. Den forste dag kunde vi ingen- ting se paa grund af en raakold, skotsk taage, som for- m0rkede den herHge udsigt, man her skal have i godt veir. Tidlig om morgenen kom vi ud af sjoen og dampede opad Garden River, idet vi passerede forbi en hel del indianerhytter af den sedvanlige koniske form, hvis va^gge saa ud til at vaere dannede af matter eller brede barkeremser. Vi havde ombord en foragtelig person, som brugte al sin tid og rimeligvis ogsaa al sin forstand til at lave vittigheder, som f. eks. denne: — «Saa, nu er De paa den ovre S0!» — Hejlig frenimed: — «Undskyld, sir, De tager feil; dette er ikke Ovresoen, det er Hurons0en!» — Foragtelig person: — «Ja vist, — «jeg bare mente, vi er paa den ovre del af Huron- soen, jeg!» — H^flig fremmed: — «Aa gaa f. . . . . — » ' Til fastsat tid kom vi til Saulte St. Marie, som udtales Soo og nu for det meste ogsaa staves og omtales som the Soo. Her er forbindelsen mellem de to store sjoer, og da der er en betydelig forskjel i hoiden af deres niveau, er her bygget en sluse, som siges at vjere den storste i hele verden og virkelig er en udmerket prove paa, hvad ingeiiiorkunsten kan udrette i denne gren af sin virksomhed. Den ligger paa den amerikanske side og er det eneste punkt, hvor Kanada er dnu behover hjaslp af sin store nabo for at fore sine varer fra den ene ende af landet til den anden. Det manglende forbindelsesled skal ogsaa blive tilveiebragt her ved en ny kanal og sluse paa MED DAMrsKIB. 47 3kJ0nt det aa var det let var hel- j vi ingen- som for- ave i godt sj0en og rede forbi e koniske af matter son, som 1 forstand — «Saa, mmed: — 0vres0en , - «Ja vist, af Huron- « Aa gaa irie, som staves og \\ mellem forskjel |luse, som 'irkelig er isten kan kn ligger te punkt, tore nabo llandet til |kal ogsaa sluse paa den kanadiske side, hvor de allerede var under arbeide, da vi reiste der forbi. Det tog ialt omtrent en time til at bringe Alberta igjennem slusen, og vi morede os iland i denne mellem- tid. Stedets fornemste sport syntes at vaere at fare nedover strygene i kanoer eller rettere at sidde i en kano, medens indianere hylede he!e veien nedover den fossende strom under en livlig opromthed, som saa hoist affekteret ud; men vi havde ikke tid til at forsoge OS paa denne leg, selv om vi havdc havt lyst, saa vi lod os noie med at iagttage den selvbe- vidste mine, de helte satte op, som havde trodset farcn, naar de kom iland igjen, og den synlige lettelse, hvormed de forlod sine skrobclige farkoster. En anden gjenstand af interesse for reisende var et skilt, som stod paa et hus paa den amerikanske side, og hvorpaa stod folgendc merkelige inskription: BOAT SUPPLIES, en kombinatio if sparsommeiighed og noiagtighed, som var overmaaae lornoielii'" at se. Tait ved slusen liar dc herboende fiskere byg- get nogle d^emninger i flodsengen, som tillader van- det at lobe igjennem, og naar man bctaler dem for det, saa fisker de her op af de* umaadelige dyb for- skjellige slags monstrer, hvoriblandt vi saa stor, hvid- fi.sk og sjoorret. — Laengere oj)i- ved elven, lige ved det overste af strygene, k:,.ide man se brokar- rene til den nye jernbane, som skal forbindes med C. P. R, ved Sudbury, og af hvilken man venter sig store ting i retning af handel paa Amerikas korn- stater og de rige minedistrikter, gjennem hvi^ke den lober. Disse brokar var ikke mere end netop paa- bcgyndte; men saavidt vi ved lob det forste traen i ■it' 48 TRE I KANADA. over den nye bro, inden der var gaaet seks maa- neder, efterat vi havde passeret Saulte. Kapitel VI. C. P. R* Henimod middagstid kom vi til Port Arthur, den moderne efterf0lger til det gamle Fort William, som laa nogle faa mil derfra. Det er ikke af nogen inte- resse uden frd det almindelige standpunkt af kom- merciel trivsel; det har rimeligvis en fremtid som den eneste sj0havn for hele landci: vestenfor; men den fremmede vandringsmand finder der lidet, som kan more ham. Imidlertid kJ0bte vi os der to spand — ikke saa store som de storste staldbotter, men pas- selige store spand — med jordbaer- og bringebaersyltetoi, og i butikvinduerne saa vi med beundring glimrende metalprover og med fryd nogle skabninger, som Jim paastod var pindsvin, som var stoppede ud slig, at hverken de selv eller deres naermeste familie kunde kjende dem igjen. Derpaa spadserede vi ud til urskoven udenfor byen eller rettere til det sted, hvor urskoven havde vaeret; for den selv er naiisten overalt i landet bleven opbraendt, og de nuvaerende sko^e er af nyere oprin- delse og har mange vanskeligheder at kjaempe med. Canadian Pacific Railroad. C. p. R. 49 Her fandt vi bringebaer, ribs og jordbajr i overflodig- hed og folte os meget tilfredse med os selv, da vi havde spist os maette og saa laa ved den sollyse strand og saa udover sjoens skumplettede flade, over hvilken kap Thunders morke masse haivede sig i det fjerne. Paa denne sunde og fornuftige maade tilbragte vi nogle lykkelige timer, indtil traenet kom, som skulde fore OS vestover i de tre paafolgende dage. Det skulde komme kl. 15.10 (d. v. s. ti minuter over 3; thi fra port Arthur af regnes tiden efter fireogtyve- timers-systemet), og C. P. R. ha^vdede fuldkommen sit ry for punkthghed. Det var noget nyt for os at se en af stedets beboere komme kjorende op til stationen paa en slags meget let tralle, som lob paa skinnerne og blev dre\en frem med haandkraft, ledsaget af to store sorte newfoundlatMidere. Han syntes aabenbart ikke, at der var det mindste rart ved hans maade at komme frem paa; men det saa aldeles ud, som han kom glidende langsmed skinnerne paa sin maskine med de lange, sorte frakkeskjoder flagrende i vinden og mod et aldeles umotiveret hoitideligt alvor i sit aasyn. \^i havde egentlig taenkt at give en lang og ma- lende beskn>else af landskabet, og hvad vi forresten saa paa denne jernbanereise; for det er rigtignok for blevet gjort om og om igjen af en masse reisende; men vi folte alligevel hos os selv, at vi var karer for at gjore det bedre end nogen af alle de andre. Straks for vi reiste fra Toronto, kom C. P. i^.-agenten og leverede os en hel bundt smaaboger, som vi troede var traktater, men som vi snart opdagede var lutter litteratur, som angik jernbanen, og en af disse tog modet aldeles fra os. W skal til sin tid citere noget 4 — Tre i Kanada. :li li 50 TRE I KANADA. af den, og da vil man noksom indse, at det vilde vaere haablost at gJ0re nogetsomhelst forsog paa at maale sig med den i den kunst at udtrykke sig skJ0nt. Det faar derfor vaere nok at fortaelle, at vi saa og gjorde alt det, som folk pleier at se og gjore paa denne del af veien, hvilket er udlagt, at vi spiste og drak, rogte og sov, spillede cribbage og andre dybsindige spil, tegnede, skrev og gloede ud gjennpm vinduet, og naar vi havde gjort det, saa gjorde vi det altsam- men om igjen paany. Det er rart, at ingen er ble- ven kjedet ihjel af sligt; men der er da nogle, som bar overlevet det. At reise med en hovedlinje som denne er meget mageligt, dersom man vil betale extraprisen for en plads i Pullmanvognen, som koster saa meget som en ti shilling om dagen, hvorfor man faar dobbelt plads og en stor seng (paa C. P. R. en rigtig stor og bred seng). De, som reiser med de engelske Pullmanvogne, som er byggede til at gaa igjennem vore gammeldagse tunneler, har ingen ide om, hvor bekvemt man har det paa de amerikanske. Vi pleier i regelen at tage, hvad man kalder en sectipn, d. v. s. to dobbelte pladse lige overfor hin- anden, saa at vi kan have et bord imellem^os, om vi onsker det, og om natten arrangeres der i denne section to koier, den ene over den anden. Negeropvarteren, som passer paa denne vogn, er nok lidt af en skoier, saavidt vi kan forstaa. F0r- end man kan faa sig en plads tildelt, maa man fore- vise sin jernbanebillet, og han leverer en da en lap papir med et mangefarvet stempel som tegn paa ens ret til en plads. Vi saa en reisende, som il 52 TRE I KANADA. man et oieblik gaar ud af vognen, nok til at slaa de fleste mennesker ihjel paa stedet; os ska^ede det en forkJ0lelse, — noget, som ikke havde kunnet bide paa OS under hele reisen paa alle vore vandringer i sne og regn. Nil o•> I dette frygtelige oieblik gaar det op for en, at han bar staaet ved ens side igjen, Gud ved hvor laenge, og man synes da, at man maa betale ham en dollar for denne gyselige fortcelling, ikke fordi man vilde give to cent for at faa vide, hvordan det gaar lady Ethelreda, men fordi man synes, det vilde vaere skam at Liese saa meget af hendes historie gratis. Dersom man foretrsekker ikke at reise i en Pullman, saa bar man det neppe nok saa bekvemt som i en god tredje klasses vogn hjemme, da der blot er en at slaa ede det let bide ringer i )ord og og saa ;t sidste er god Som- resseret t i sin lam, og old han live lig- , forend maduke brugte an just hjerner :rig l0d :ede ua -.» 1 at han laenge, dollar vilde ir lady skam illman, 1 i en er en c. p. R. 53 vogn for maend af alle slags og i alle stillinger, og den gjerne pleier at vsere snauset og trsekfuld. C. P. R. bar imidlertid tilfoiet en stor, praegtig «kolo- nistvogn», i hvilken man kan faa meget godt koier til lav pris, og som viste sig at vaere renlig og bekvem, og den vil uden tvil blive en sand velgjerning imod de mange emigranter, som reiser ud i vesten. Fra port Arthur gaar banen i mange mils stra^k- ning langsmed Kaministiquia, en meget smuk og fiske- rig udseende elv, og vi onskede, at vi kunde have gaaet af og begyndt vore operationer der, isaer da vi paa en af stationerne saa en flok unge kanadiere byde velkommen til en kano, som blev langet ud til dem af vor bagagevogn. Men vi havde ingen tid at give bort til unytte og lagde derfor baand paa vore folelser, skjont vi tilbragte en god del af vor tid ude paa platformen ved enden af vognen, hvor- fra vi kunde se alle de indbydende stryg og kulper i den praegtige strom. En meget velunderrettet reisende viste os en styg sump underveis og fortalte os en historic om den. Et lokomotiv havde lobet af skinnerne der til- ligemed sin tender og var blevet saa aldeles opslugt, at der ikke var spor af merke efter det engang mor- genen efter, da han kom til myren for at se efter, skjont han — som han beklagende tilfoiede — «vid- ste, at der var en tender nedi der.» Vi passerede smaa stationer i dusinvis, som alle- sammen saa omtrent ens ud ; det eneste sted af nogen betydning var Red Portage, som vi passerede i de f0rste morgentimer, og ved frokosttid dagen efter var vi ved Winnepeg. Denne by er, som b0rnenes geografi siger, «be- 54 TRK I KADADA. II: romt for» de storste og bedste blaabaer, vi nogensinde har sect. Den har ogsaa andre interessante sider, hvorom man nairmere kan laise i de forskjellige guide- boger, som den reisende hjems0ges af. Det er vir- kelig en hoist merkelig by; for der synes ikke at findes nogen rimelig griind for dens tilva^relse; men at den existerer, det er tydeligt, og det tilgavns. Skal man domme efter dens fremgang til dato, saa er der neppe nogen graense for dens fremvekst og betydning i de naeste ti aar; thi der er ikke sporgs- maal om andet, end at den maa blive centrum for alle de sammenlobende jernbanelinjer, afhvilke mange ailerede er i drift og endnu flere er projekterede, som skal udfore produkterne fra den overordentlig frugt- bare egn deromkring. Da vi reiste fra Winnepeg, kom vi ud paa pra- rierne, som alligevel ikke v^ar saa aldeles flade og kjedelige, som vi fandt dem senere. Der ligger en ma^ngde farmer spredte omkring langsmed begge sider af jernbanelinjen, og jordbunden ser ud, som den blot behover den allerletteste opfordring for at lade alt muligt vokse. Man siger, at der ikke behoves mere, end at en, som har corns (ligtorne, betyder ogsaa korn), bare gaar en gang over marken, saa faar man en udmerket kornhost bagefter; men det er nu ikke saa godt at vide, om man kan tro paa alt det, man horer. Engang imellem kom der et par mand af det rodkjolede ridende politi sporeklirrende gjennem toget, nominelt for at soge efter berusende drikke, som er kontrabande hele veien gjennem de provinser, hvori det gamle nordvest-territorium er blevet inddelt. De gjorde det imidlertid paa en meget overfladisk maner, C. V 55 det get, er ■vori De er, og det var let at se, at de ikke yndcde denne del af sin tjeneste videre, hvilket ikke er at undres over; thi de er alt for kjaekke og soldatermajssigc folk til at ssettcs til sligt uvaerdigt arbeide som at aabne gamle darners ridiculer og liigte paa flasker, paa hvis vignet der staar laveyidelvand. De cr virkeligc soldater i alt undtagen i navnet, og soldater, af hvilkc hvilkensomhelst nation kunde vaere stolt. Det irske konstabelkorps er det eneste, som vi tror kan maale sig med deni i fysisk henseende og i godt udseende forresten. De fleste af dem er folk fra «det gamle land», engla^ndere, irlaendere og skotter, og «det tappre lille Wales » sender vistnok ogsaa en kontin- gent, skjont vi ikke traf paa nogen vvalliscr blandt dem. En god del er franske kanadicre og nogle af dem ogsaa svensker eller nordmaend, og ikke faa er yngre sonner, hvem omsvobssystemet bar berovet vor egen arme. Hele styrken er kun omkring tusend mand; men dette antal er dog fundet tilstraikkeligt til at opretbolde ordenen for na^rvaerende i det vidt- strakte land, over bvilket de hersker. Deres ry vir- ker som en meget kraftig moralsk daemper paa etbvert attentat paa uorden; thi malkontenterne kan aldrig vaire sikre for, hvad maend som dissc er istand ti' i paakommende tilfaelde. Vi reiste et st)kke sammen med oberst Herchmer (vi haaber, at navnet er rigtig bogstaveret), som er chef for denne lille arme, og saavel han som en ung, engelsk subaltern var meget behagelige reiscfaeller; det samme kan vi med sand- hed sige om alle de medlemmer af korpset, som vi traf paa. — Sent paa natten passerede vi Regina, hovedstaden i Assiniboia, uden at faa se noget af den, og i graa- 56 TRK I KANADA. lysningen den falgende niorgen dampede vi henover en oceanlignende gul praerie, som strakte sig hen i det uendelige som et vilJnis af bolgende graes. Naar vi stod paa den bagerste platform, saa vi de to skinner straekke sig akleles iid for voic fodder og gradvis n.-erme sig hinanden, indtil de tilslut lob sammen til en solvglinsende traad langt borte i den blaa horisont. Jordbunden er paa denne del af ruten saa elastisk og jernbanelinjen saa lige og jevn, at traenet suser afsted uden nogen rysten eller stoden, og man bar i disse vogne med deres seks njul og vel arrangerede fjaere langt mere den fornemmelse, som man tror er forbunden med at flyve, end den, man pleier at have paa jernbanen. Med lange mellemrum passerede vi sjoer, hvis bredder straalede i brillant karmoisinrod farve, hvil" ket vi tog for at v^ere etslag ; vmdplanter, og som stak sterkt af imod en ligesaa skinnende rand af hvid alkali. Paa og omkring disse sjoer svaermede der vand- fugle af forskjellige slags; der var saaledes fern slags aender, to slags gjaes, maager, pelikaner og en hel del andre, Antiloper saa vi kun to gange ; men man fortalte, at de ofte er at se i store flokke lige ved jernbanen. Denne del af reisen skiilde man tro maatte vaere meget kjedelig; men den var det ikke. I Winnipeg havde vi atter truffet sammen med miss C. og hendes reddede lysthus, og denne skat af en bygning havde vist sig at indeholde en vidunderlig samling af hjem- mebagte kager og andre delikatesser som vi gjorde OS lystige med tiltrods for politiet. Spisevognene» som var koblede til traenet, var ogsaa hoist interessante, og her kan vi sige, som studenten sagde, da han blev C. I'. R. 57 hvis hvil- som 'hvid vand- slags hel man ved spurgt, hvad han vidste oni Johannes den dober; «Her kunde det ikke v.nere afveien at regne op alle kongerne i Juda og Israeli — det vil sige alle retterne ved vor lunch. Sstcrssuppe. Fisk\ atkogt laksorret, eggesaus. Kogte faarelaar; kaperssaus; kog skinVe; stegt kalkun; tranebaersaus ; roastbecf; bagte potetes; 1am- mesteg; peppermyntesaus ; kylling og flesk. Entries'. Salmis af and; esters; svinekoteletter; tomatsaus. Kogte og stuvede poteter; bonner; gronne erter; stuvede tomater; turnips; rodbeder. Salat; biscuits; Stilton ost. Bagverk'. syltetoipudding ; ferskentairte ; pasre- kompot; vingele. Gron the ; sort engelsk frokost the ; chokolade ; kaffe; aebler; appelsiner; nodder; rosiner; figener; plommer. *' Straks efter middag naaede vi Medecine Hat, og der skulde der gjores en forandring i timetabellen, og som folge heraf fik vi lov til at stige ud af toget og gaa og more os en tre — fire timer. Her gaar en smuk bro over Syd-Saskatchevvan ; paa stationen er der fuldt af eksemplarer af «de aedle rode maend», som solgte alleslags rariteter, saasom perlebroderier og boffelhorn, som var nydelig polerede og net sammenbundne med et stykke hud. Huden er alligevel ikke af bofifelen; thi med undtagelse af en eller to hj order, som endnu lever igjen omtrent paa samme vis som Chillingham- kreaturerne, er dette dyr uddod, og med b0ffelens udryddelse er ogsaa den aedle rode mands raison a^etre forsvunden. Mange afpassagerernespadserede omkring I iil Pi' 111 ' 58 TRK 1 KAN ADA. i byen, som isaer bestaar af kirker af forskjellige be- naevnelser; en kirke for hvert snes indbyggere eller saa synes at vsere clet mindste antal, de kan klare sig med. Andre plukkede blomster paa prairien og nod en fredelig arkadisk tilva^relse. Pludselig og uden Tiogen foregaaende piben eller noget varsel, som det her er skik, begyndte toget at gaa sin vei, og det var nydeligt at se de fortvilede passagerer paa den mest overraskende og underholdende maade yde forbausende ufrivillige pra^stationer i hurtiglob, idet de for afsted efter det bortdragend^^ traen. Skipperen var sidste mand til at tro paa, at det virkelig glk og ikke bare skiftede spor; men da situationen gik op for ham, var det storartet lysteligt at se, hvorledes ban «omgjordede sine lender) og rendte afsted henover banelinjen, medens bans frakkeskjoder flagrede i vinden, og alle menneskcr paa platformen koni i en ren exstase af fryd over det latter lige syn. Han rak netop saavidt at faa fal. i jernrfek\'erket om bagerste platform og blev saa halet ind af konduktoren i en temmeiig udmattet tilstand. Jernbanelinjerne og gademe gaar svaert meget i hverandre i dette land; saavidt vi kan skjonne, saa har hver mand ret til at gaa eller k'ore, saameget han lyster, paa enhver banelinje, saa det ofte er vanskeligt at vide, enten man er paa en gads, langs hvilken der lober jernbaneskinner, eller paa en jernbane, som folk kjorer og gaar paa. Ensteds — vi hiisker ikkj hvor. — var der lagt tag over et stykke af en gade, og til hoirc og venstre var der — istedenfor butikei , som vi havde bemerket nogle alen laengere tilbage, — nogle dore, paa hvilke der stod «bagagerum», «billetkontor» og saa videre, saa vi skj0nte, at dette var en station; C. p. R. 59 der folk vor» gtil n vi tor» (on: og saa kom vi unierkelig ud i en gade igjen nogle alen laengere frem, og vi frydede atter vore oine ved synet af butikvinduerne. Dette var en af de bedste dage paa vor reise. Efterat jernbanen har krydset floden ved Medicine- Hat, stiger den igjen op paa et nyt plateau, og hele resten af eftermiddagen dampede vi afsted gjennem j ' et umaadeligt, uafbrudt pra;rieland, hvor alene vand- reservoirerne med de tilhorende vindmollepumper afbrod det ensformige skue. Lige ved linjen var der \ lange raekker af besynderlige gjaerder, som er anbragte der for at hindre, at der skal tegge sig faner paa jern- banen under de snestorme, som feier henover den nogne slette om vinteren. Paa de bolgende hoider paa alle kanter saaes utallige pra^riehunde, enslags smaa markekorn, og derimellem nu og da store hoge af vaagearten, som uden tvil gaar paa jagt efter pra^riehundene og klapperslangerne, som ogsaa er en af behagelighederne ved dette uhyggelige land. I naerheden af en af stationerne bemerkede vi en loselig opkastet jordhoi med et trsekors paa, t)'. delig nok en nylig gravet grav, og vor konduktor fortalte os dens historic. Den stakkars fyr, som laa der, var en af de folk, som passede pumperne, og medens ban levede i denne umaadelige odemark, mange mil fra na^rmeste station, blev ban syg ^'^ dode, uden at nogen lagde merke til bans fraxaerelse, naar det daglige tra^n passerede. Forst nogle dage efter blev reservoiret fundet tomt, oi^ dette ledede til under- S0gelse, hvorved bans dode Icgeme blev fundet og lagt til hvile der, hvor vi saa det lille kors. Det er frygteligt at ta^nke sig et saadant ensomt liv og en saadan ensom dod; og naar nu dette uhyre vildnis . I i ll i;' .1 ■ill li 60 TRF, I KANADA. kan se saa trosteslost ud om sommeren, maa man gyse ved at tenke sig, hvordan det er i de lange vinter- maaneder, naar det overalt er kl^edt i sit hvide skrud. Straks for det blev morkt, lagde vi merke til, at der blev lidt rore ved et af de smaa stoppesteder, og der kom en mand hen til vognen med en gaupe, som ban og bans bund bavde draebt. Dette var et ynkelig*;, udsultet best, men bavde nogle stygge taender, som den stakkars bunds oren og boved bavde faaet gjore bekjendtskab med. Og saa gik solen flammerod ned over de glodende gxi^e sletter — et syn, som aldrig vil udslettes af vor erindring, og da det var blevet morkt, kunde vi se det rode gjenskin af pra^riebrande paa flere steder langt borte i det fjerne; men det var stille om natten, og ilden rasede ikke saa frygtelig, som naar der er vind. I denne del af landet foregaar den storste kvaegavl i nordvesten, og det siges, at klimatet ber er gunstigere end sydover i de forenede stater. Der flytter flere og flere ind, og jernbanenettet, som snart vil blive udbredt over den bele egn, vil ganske vist snart med- fore, at alle disse naturlige graesgange bliver tagne i brug. Kapitel VII. Klippebjergene. Det blev for sent til at faa se et glimt af klippe- bjergene, forend vi gik tilkois; men da vi vaagnede , som som faaet igavl igere flere )pe- lede KLIPrEBJKRGKNK. 6i tidlig om morgenen den i4de august, saa faiidt vi, at vi om natten havde passeret Calgary, hovedstaden i Alberta, og at vi nu havde kjort et godt stykke op- over en temmelig steil skraaning langsmed Bow R iver, som kom ilende ned fra fjeldene, medens allcrede nogle prcegtige toppe, hvis overste, sagtakkede tinder var kransede med sne, reiste sig truende foran os. En skribent, som havde nedskrevet sine udgydelser paa C. P. R.s timeplan, sagde i aniedning af et saa- dant oiebHk: — «Vore raa natuier kan ikke tilfulde opfatte den tnetheriske ynde ved denne ensomme fjeld- tinde, der synes at stige op til himmelen.: Det glreder OS at kunne sige, at ■uo?'e naturer ikke er saa frygtelig raa. som man skulde tro efter dette, og at vi var istand til at fryde os overordentlig ved synet af disse herlige fjelde, skjont klokken ikke var mere end halv fem om morgenen, og vi ikke havde faaet andet end en kop chokolade til at hokle livsaandernc oppe med. Deres storhed gjor ganske vist et saa meget mere overvaldende indtryk efter de tre dages reise gjeimem en uendelig flad orken, som er gaaet i forveien. Men hverken ord eller pensel kan male denne scenes virkelige herlighed. Dersom Iseseren vil have beskrivelser deraf, saa findes de i overflod og slcrevne med en saadan kunstma:ssig dygtighed, at vi aldrig kan ta^nke paa at maale os dermed. Men ingen af dem kan beskrive frihedsiblelsen, den friske kift, duften af granskovene, bjergstrommcns glitren og brusen, den opgaaende sols straaleglans og alle de andre tusender af herligheder, som kommer til og forhoier nydelsen, og uden hvilke det skjonneste prospekt, man kan ta^nke sig, ikke duer noget. Der er kun en maade, hvorpaa man kan faa en 62 TRE I KANADA. 1 virkelig ide om alle disse naturens rigdomme, og det er ved at gaa hen og se selv, og vil man nyde en sund fornoielse, saa er det tvilsomt, oni der findes nogen anden inaade, hvorpaa man kan anvende sin tid bedre paa jorden. Man folger Bow River mange mil, og derpaa gjor banen pludselig en vending mod vest, og man er midt inde imellem hovedkjedens store braeer og klofter. Vi har for laenge siden passeret Canmore, livor de konglomeratpiller staar paa vagt, der — som man fortasller — skal vaere nogle troldmaend, som i flere aarhundreder med held forsogte at trodse den hvide mands troldomsmagt. Men deres tid kom, deres trylle- kunster hjalp dem tilsidst intet, og der staar de nu forstenede ved klippeporten som monumenter og som en evig protest mod deres gamle helligdoms kraenkelse ved det prustende lokomotiv. Vi passerede forbi Banff med dets sundheds- bronde og moderne paladshotel, og endnu gik vort lokomotiv prustende og stonnende sin gang opad, ind- til vi endelig kom til en fredlig liden sjo, hvis vand leverer sit lille bidrag baade til Atlanterhavet og det stille hav, og stoppede i Kicking Horse passet ved Stephen, 5290 fod over havet. Der blev gjort et kort ophold, medens man efter- saa vc.o lokomotiver og undersogte deres sammen- f0ininger, og saa begyndte vi paa lobet nedover. Nr. 144, lokomotivet foran, havde et par svaere elge- horn h?Engende over sin lygte — vel den mindst passende prydelse for et lokomotiv — , og efter kom der koblet til den bagerste vogn dundrende en kjaempe paa nassten 200 tons, saa vi folte, at vi var saa sikre for ikke at fare for hurtig afsted nedover, som KLirPEBJERGENE. 63 nogen maskinkraft kunde gjore os. Udsigtenvar stor- artet; tra^rne havde allerede et rigere lovverk end paa den mere veirhaarde ostre skraaning, og den hiirtig voksende Kicking-Horse-elv dansede van- vittig langsmed banen i sit bugtede og klippefulde leie. Frokosten ved Field — hvor kompaniet bar ladet opfore et hotel i schweizerstil — var en beha- gelig afbrydelse af den spaendende nedstigning, og der- efter tog vi for sidste gang plads paa platformen de faa tilbagevrerende mil af vor jernbanereise. Nr. 144 trak OS afsted (vort uhyre forlod os ved Field), og nu saa vi, at et skred havde sperret en tunnel lige foran os. Der var bygget en bane rundtom et frem- springende hjorne af den klippe, som tunnelen gik igjennem, h?engende udover den skummende elv, og det var saa skarp tn boining, at det var umuligt at komme rundt med begge koblinglkjettinger hugede, og der blev gjort holdt for at huge ud dem paa ydersiden af kurven. Da dette var gjort, krob vi meget forsigtig omkring hjornet, og vi fik det ind- tryk af det, at lokomotivet vilde komme og rende ind bagsiden af den sidste vogn, hvis man ikke passede sig godt. Men vi klarede det, passerede derpaa nogle smaa stationer og stoppede endelig den i6de august kl. 9 om morgenen paa et sted, som ikke var noget ringere sted end Golden City, Men forend vi forlader trainet, maa vi af den foromtalte bog citere folgende herlig inspirerede stykke om dette sted: «Her vender os en ny overraskelse. Tra^net, som er smuttet ud mellem de bratte dalskrenter, lober for fuld damp langsmed det nederste af en fjeldryg, som moder det paa hoire side, indtil det svinger mod nord rundtom dens fod. Da aabnes pludselig ) €4 Trp: I Kanada. udsigten til en storartet sierra, som haever sig h0it mod den asurblaa himmel. Det er Selkirkfjeldene, de stolte, isbedaekkede Selkirkfjelde med sine klippe- fulde sider; deres fod er skjult bag massive folder ai lavere holder, der na^sten synes sorte under den kappe af furuskov, hvori de er klaedte, og som ogsaa naar langt opover siderne af de centrale kegler, hist og her atbrudte af fremspringende klipper eller fra overst til nederst gjennemskaarne af lange, aabne striber, som aar efter aar frembringes af lavinerne, og kronede af en raikke tinder, fra hvis toppe vinteren aldrig flyer. Og naar aftensolen langsomt sa^nker sig nedover dem, og taagerne fra den store dal stiger op i lette fjaer- skyer og indhyller de kolde tinder, saa svommer de i en straalende varme og farvepragt, som minder til- skueren om Asgaard, den skandinaviske histories himmelske stad, hvis griindvolde hvilede paa ispillarer i hine nordens fjerne bjergegne, hvor vikingerne fitrdedes.» , Hvortil vi kun kan foie: det samme siger vi. V^i vil ikke indlade os i nos^en \eddestrid med denne ordkunstner; men det er alligevel deiligt at vide, at folk kan skrive slige ting, og det er saa be- hageligt at have dem ved haanden for at husvale sindet, naar det er blevet plaget og forstyrret af det daglige livs mere upoetiske haendelser. Et oieblik efter forlod vi med beklaijelse too-ets bekvemmeligheder paa platformen ved Golden Cit)' stationen, omgivne af vore talrige eiendele og — horresco refer ens — af en blodtorstig horde moskitoer. Vi spurgte efter Cardie; men stationsmesteren sagde, at ingen saadan person havde landet der, og han havde heller ikke hort noget til vore kanoer, som B. C. 65 med gt at la be- isvale if det )gets City Itoer. teren som tre uger for var afsendte fra Peterborough i Ontario, som er den moderne kanadiske kanos fodested. Dette var altsammen megetnedslaaende; foruden Cardie kunde vi ikke reise videre, og uden vore kanoer kunde vi ikke foretage os nogen ting der paa stedet. Det var ikke andet for end at faa vore sager bragte over i Queens hotel og i taalmodig sergrelse afvente begiven- hedernes gang. Kapitel VMI. B. C. Queens hotel iigger paa et meget pent sted og var ogsaa selv et meget pent lidet sted, — saa pent og lidet, at hvis det var endnu mindre, saa var det rent usynligt. Det bestaar af en lav og daarlig byg- get tommerhytte, som man paa disse kanter kalder «en brakke». Der er en skjaenkestue, et kjokken, et vaerelse med et lidet bord i, et spisevaerelse og tre smaa sovevaerelser, hvori der netop er plads til en seng og en vaskevandsstol, men hvor der er en hel masse traek. Alligevel var der meget renligt overalt og saa komfortabelt, som det kunde v?ere paa et saa- dant sted, og mrs. Green lavede udmerket god mad. Paa bordet i dagligvaerelset fandt vi en solid indbun- den bog af betydelig tykkelse, som bar titelen Bn pebersvends dr^mmerier^ ny udgave. Dette var en meget net indirekte kompliment til gifte maind; thi bogen var ikke noget andet end et fiffigt kneb for at 5 — Tre i Kanada. ; 66 'IRK I KANADA. slippe bort fra braendevinsloven, en hemmelig kilde, som vcrten aabenbarede for os ved at vise os halsen af en whiskyflaske, som var meget kunstfa^rdig gjemt inde imellem bladene. Naa, der or en maengde boger, som indeholder vaerre ting end denne. Quceno hotel, Golden City. Vi vandrede hele dagen omkring i «byens>^ om- givelser og gjorde forskjellige opdagelser. Som f. eks. at vandet i Kolumbia, i hvilken Kicking Horse falder ud et par mil ovenfor stationen, er altfor opblandet med sne, til at man kan fiske i den. Ligeledes at «byens» ovennaevnte omegn hovedsagelig bestaar af krat og myr og var befolket af millioner af moski- toer. Ligeledes, at Golden City — eller Golden, som den altid kaldes, — indeholdt en eller to brave fyre^ men forresten var et af de elendigste steder paa jorden. I), c. 67 len. Vi antager, at denne by stadig har gaaet tilbage belt siden de dage, da de forste miner blev opdagede, indtil C. P. R. igjen bragte liv i den. Den, som nu vilde benegte, at den gaar en stor fremtid imode, vilde vjere en meget dristig mand; thi denne del af Kolumbiadalen er utvilsomt et af provinsens mest begunstigede distrikter og bliver hurtig bebygget. Floden er seilbar fra dens kilde og ned til Golden, mnn kun nogle faa mil nedenfor, og folgelig maa alt gods, som skal til den ovre del af dalen, bringes hid med jernbanen for her at omlades i de baade og de to dampskibe, som er i fart paa floden. Provinsial- regjeringen lader ogsaa anlaegge en kjorevei opover dalen til sjoerne, som danner udspringet, og ligeledes en derfra og ned langs Kootenay, saa kolonisterne ikke er udelukkende afha^ngige af fairdselen tilvands, som naturligvis ofte er hindret af is, flom eller lav- vande, og det vil ikke vare lainge, forend jernhesten finder sin vei gjennem de skjonnc skovpartier, som kranser flodbredderne, og med et vitildigt slag gjor ende paa hele trafiken med baadc og godstransporter og pakvogne og til en vis grad ogsaa med dampskibene. Der er en ligefremhed og naturlig aabenhed hos disse folk i Britisk Kolumbia (vi skal fremtidig folge landsens skik og kun bruge forbogstaverne B. C), som er meget tiltalende for et af det moderne sam- fundslivs fordomme udskjaemt menneske. Den forste ven, vi erhvervede os, var en liden pige paa omtrent fem aar, som syntes at leve aldclcs uafhtengig af sin familie. Hun sagde, at hendes navn var miss Jenny Lorena Wells, og det var ikke saa daarligt i hendes alder, og hun meddelte os adskillige detaljer angaa- ende sin dukkes liv og sedvaner. Dernaest var det 68 TRK I KANAIM. I vor vert, som var en yderst omgjaengelig og behage- lig mand. Under vor samtale med ham spurgte vi, hvad dct fjeld hed, som laa lige overfor hans dor, en top, som var saa praigtig i sin vilde storsligenhed, at man i Schweiz vilde have anlagt to jernbancr og et dusin hotelier paa den. Og han svarede med den fyrste- ligste flothed af verdcn : «Aa, De kan kalde den, hvad De vil ; enhver ny udvandrer, som kommer her, saetter et nyt navn paa den, og jeg vil lade mig skyde, om jeg kan huske, hvad det sidste var!» — Det var meget tilfredsstillende at taenke paa, at vi nii ansees som udvandrere; men vi kunde ikke finde paa noget eget navn til fjeldet den gang. Det ostgaaende tog kom kl. 17, og da vi ikke havde noget bedre at tage os til, drev vi op til sta- tionen for at se det passere og fik der til vor for- bauselse se en yngling af moderne udseende omringet af en skare sorgende, men hoibaarne piger, hvilken ikke var nogen anden end vor laenge savnede og mindst ventede Cardie. Det havde akkurat taget en maaned for ham at kjore og reise paa jernbane hertil fra hans hule oppe i Koloradobjergene, og det var et merkeligt tra^f, at vi naaede vort maal paa en og samme dag efter alle de forsinkelser og andre mindre uheld, vi havde vaeret udsatte for. ■ Cardie laerte os snart forskjellige egne sprogud- tryk ; saaledes erfarede vi blandt andet, at greier * * tTrucki^ som egentlig betyder «godsvogn» eller en sam- menpakket hob varer eller gods, er ikke godt at gjengive i norsk i alle de ovenstaaende forbindelser ; men jeg tinker, det nogenlunde svarer til vort omfattende norske ord «greieri>» saa det ialfald paa en maade gaar an atbruge dette. O. a. 69 lavde ?ier * sam- ^give i Miker, reier >> er det store universalord, som bruises i alle mulige tilfiulde. Ya alle dc greiernc Dero.s?> — < Hvad sla<^s greier har De, om det skulde blive koldt i vei- ret? — '^>. Med denne nycrhvervede sprogfaerdighed havde vi ikke la^ngere nogen vanskelighed for at dobe vor fjeldtop, og verden vil maaskc va^re af den godhed at erindre, at den fra nu af og for evige tider skal kjendes under navnet What's the Matterhorn. Da kanoerne ikke var ankomne, bestemte vi os til at gjore en tur paa tre cller fire dage for at se lidt paa landct, og da der ikke er plads i Queens hotel til alle vore «greier», saa leiede vi et lidct rum, hv^or vi opbevarede vore bedste kla^der og forskjellige andre ting, som vi ikke bchovede at tage med os. Da det var gjort, spiste vi lunch ombord i Duchess (den storste af de to Kolumbia-dampbaade) sammen med kapteinen, mr. Armstrong, som i alle maader 70 TRK r KANADA. i I var en hyggelij,^ mand. Hans fartoi saa noget svajk- ket ud, da dct for en fjorten dages tid siden havde forlist i Kolumbia nied fuld ladning og endel passagerer. Man havde imidlcrtid faaet fisket det op igjen paa omtrent fjorten fods dybde, og det var nu i seilklar stand igjen; men al dets fordums ydre pynt og stas havde gaaet samme vei som alt andet godt. Det saa virkeHg i det hele taget ud som en gammel ka- nalbaad, paa livilken en taterbande var bleven stuvet sammen i en fart iiden hensyn til, hvordan de fik det. Dog var en meget vierdifuld gjenstand bleven reddet fra den almindeligc odel.x'ggelse, nemlig Sam, den kinesiske kok, den bcdste kok, vi traf paa i hele /). C. — Her traf vi ogsaa en af ^V. Ws politimrcnd, og vi likte OS siLM'deles wdt; thi moskitoerne lod ikke til at kunne leve ombord i DiicJiess, skjont de trivede.s udmerket overalt andcnsteds. Det almindelige gode kameratskab og den fuld- komne utvungenhed er ikke uden sine mindre heldige sider. Inden \i havde vseret ti minuter i Golden, havde vist ct halvt dusin vildfremmede menneskcr nodt OS til at drikke med dem, og vi ta^nkte ved os selv: ^ — Saa snakkede vi om tincren ocr satte os fore at ijaa den vei, fordi vi alle mente, at vi da vel aldrig kunde miste en af tre; men vi fandt snart, at det var en meningsforskjel, som ikke kunde udjevnes mellem OS med hensyn til, h\'em dcl^ ene var, idet vi havde ikke mindre end tre navne m mente. Og saa opgav vi Big Bend og bestemte os til at gaa opover floden, saasnart kanoerne kom, og i mellemtiden prove at gaa lidt paa jagt. Om morgenen den i/de august afreiste vi med Duchess, som skulde til den sjo, som er bekjendt under navnet Windermere, idet det var vor agt at 72 TRE I KAN AD A. gaa iland forstningen meget paa det forste lovende sted. Det gik i . smaat, da der er sterk strom i denne del af floden, og den gamle agterstavnhj tiler gjorde ikke mere end halvanden mil i timen, skjont denkunde gjore otte eller ni. Vandstanden i Kolumbia atha^nger af snesmeltningen, og denne var nu naesten ophort; vandet faldt derfor hurtig og efterlod paa beggc sider af elven store, sumpige laguner, som her kaldes sloughs (udt. slii). Disse syntes at vaere meget tiltraikkende for uhyre flokke af gjaes, render og brokfugle, medens hist og hei en s vanes hvide vinger speilede sig i det aldeles blikstille vand, Flod- bredderne er for det meste ta^t becrroede med skov ; undtagen der, hvor en af disse laguner findes, og paa ' slige steder er det ofte umuligt for c • :ikjendt at opdage det rette lob, idet der ofte er saa mange for- skjellige kanaler og disse er saa brede, at der ikke er merkbar strom i nogen af dem. Men Duchess blev styret med dygtighed og fandt vei mellem alle de forvildende lob, idet enhver vending aabnede ud- sigten til nye skjonheder, eftersom de to praegtige bjergkjeder, Klippebjergene (the Rockies) paa vor venstre haand (mod ost) og Selkirkfjeldene paa hoire, blev synlige over de hoie, skovbevokste fjeldskrenter, som mange steder hang ud over floden. Der var skov- brande paa alle kanter, men do gav sig blot tilkjende \'cd en let blaa dis, som fyldte luften og netop lagde den lufttone over udsigten, som saa ofte savnes i det torre fjcldklima, og paa denne deilige dag manglede der intet til at gjore vor lykke fuldkommen. Men ak, jordisk l}-kke varer sjelden lange. \\ passerede det sted, hvor den stakkars Duchess gik tilbunds, og lidt hoiere oppe, paa et sted, hvor skoven MOSKITOLEIREN. 73 var tykkere end noget andet sted, rendte dampbaaden med n^Esen mod bredden, og vi og vor bagage blev varpede iland. Fern minuter efter var Duchess blot en liden rogpuffende plet langt borte, medens vi holdt paa at blive bogstavelig opsedte af de frygteligste moskitoer, som det nogensinde bar faldt i vor lod at mode — eller rettere made. Kapitel IX. Moskitoleiren. vor igde det llede Vi gik Iven Den eneste underretning, vi havde kunne^ faa om dette sted, som var kjendt under navnet Canyon-Creek, var den, at der var en miiengde \'ilde gjcder Y.,\i. oppe i Selkirkfjelde.ne, og at der var en ja^gersti fra' dette sted, som vilde fore os op i deres egn. Der wc: noge* sumpigt i nairh<^den af landingspladsen, da der paa dette sted faldt en liden elv (som her i landet kaldes en creek) ud i Kolunibia, og overalt var der imellem traerne et fulsta^ndigt net af smaaba^kke. Sko\-en var mork og bestod af uhyre lioie tra;r, Isa^r furu, lerke- traer og bomuldstra^r med ta^t underskov af pilekrat, traneba^rbuske, bringeba.'rbuske og mo-kitoer. \^i fandt .snart stien eller sporet, som var af et meget svagt og ut}'deligt slags, men som var tyde'ig afnicrket \-ed meget hyppige blinkinger paa trairnsj (som gjores ved at luigge af store st)'kker bark med en (^kse)*; da vi saaledes havde fundet, at alting war, som det skuide i ilv ^\ I I ! n \ 74 TRE I KANADA. v?ere, tog vi vore sager paa nakken og begav os afsted; men det gik meget langsomt, da vi snart op- dagede, at «stien» stadig blev vaerre og v^erre at komme frem paa og vanskeligere at finde. Tilslut kunde vi ikke se flere blinkinger paa tra^rne, og stien selv blev aldeles borte. Jim, som ikke engang i et saadant oieblik kunde lade vasre at vaere vittig — i egen indbildning — , gik lidt i forveien for at finde rede paa sporet, og efterat ban en stund forgjieves havde ledt efter yderligere tegn til det, pegte han paa den sidste blinking, vi var istand til at opdage, som var hugget i et uhyre bom- uldstrcTe, og mente. at > ; men han havde ialtald vist mere forstand end vi, idet han havde vendt om, da han ha •'♦^ arbeidct sig frem saa langt som til dette punkt aldeles forgJ3eves. Da vi nu var komne saa langt, saa havde vi ikke lyst til at gjore som vor mystiske forg;^i;"enger og vende tilbage til floden for at se eftcr, om der ikke skuide vaire et andet spor paa den ar.den side af creeken. vi satte dcrfor kurs efter solen, som vi netop kunde se mellem triietopi)ene, og huggede efter tur vei gjennem skoven henimod de endnu fjcrnc sk- aaninger MOSKITOLEIREN. 75 I deles ikke [ende :uide \ken , Linde vei iger opunder foden af Selkw'kbjergene. To timer med dette arbeide, i hvilke vi avancerede omtrent en halv mil, var tilligemed den tortur, vi hele tiden maatte lide af vore vingede fiender, nok til at gjore os aldeles ud- mattede ; thi skoven havde desuden braendt paa flere steder, og de omfaldne tner laa i hanger ovenpaa hver- andre paa en forfaerdelig sammenfiltret meaner, medens det naesten var vaerre at bane sig vei der, hvor det ikke havde braindt, gjennem de tykke buske og myrhullerne. Mange af de omstyrtede stammer var saa tykke, at vi lige saa godt kunde forsoge at skraeve over en parkmur som over dem, saa belaessede som vi desuden var, og de saa ud til at v^ere lige saa lange som Great Eastei'u, saa det var ikke smaating at gaa omkring. Alt dette vilde alligevel kun Lave vseret et rent tidssporgsmaal; men det var noget ganske andet nu, da vi ogsaa maatte slaas med utallige miilioner moskitoer, og saa maa man huskc, at ther- mometret stod paa ca. 90" i skyggen,"-' og at der ikke rorte sig ct vindi)u>t, som kunde lette vore lidelser af heden. Folk hjemme laeser om tsetsefluer, cingalesiske igler, sortc myrcr, moskitoer og lignende, og det er mode mere o^ mindrc at ta"c alt sli(jt som k^ier ogc at lade, som det var bare moro at blive bidt rigtig ordentlig af nogen af dem; men sandhcden er, at der ikke findes nogen lidelse paa den hele jord, som er vaerre end et virkeligalv:>rligt angreb af disse daimoner. Vi indbildte os allesammen, at vi havde seet moski- toer for, baade i Norge, i Indien og i de forcnedc ''' Her som overall ellers i bogen Fahrenheit; 90** F. svarer til 26*^ Reaumur. O. a. 76 TRE I KAN AD A. stater; men til dato ved vi intet — absolut intet — , som kan maale sig med den koncentrerede og poten- serede tortur, som de kan forvolde, naar man kommer ind i deres egentlige hjern. En forfatter har nylig stottet de sorte myrers for- dringer paa at vaere den vrerste plage, der kan ramme et menneske. De maa gjerne komme for os, og de kan gjerne tage sine soskende og sine fettere og kusiner med ogsaa ; vi holder alligevel paa moskitoen som facile princeps. Ved hvert skridt, vi gjorde, jagede vi op en formelig sky af nye angribere, og skjont vi i for- ventning af deres overfald havde forsynet os med store gazeslor, som vi trak over hattene og puttede ind under vore kl?eder, saa nyttede denne beskyttelse dog snart til intet ; for det viste sig, at insektsvaermene, som satte sig paa slorene, forhindrede os baade fra at se og at puste. Vi blev derfor nodt til at tage dem af, naar vi skulde rore paa os, og tog dem kun paa igjen, naar den udmattede natur ikke kengere kunde udholde karnpen og vi maatte stanse for at hvile nogle oieblikke; vi taendte da op ild og fandt en kort lise i den tykke rog. llele bind or ikke nok til at beromme den op- hoiede begeistring, som maatte besjaele vor poet, naar han kunde benytte en af di se korte hvilestunder til at sammensaittc en o«.le, som vi er sikre paa vilde gjort ham udodelig, hvis den bare var blevcn fa^rdig. Vi betnenker os imidlertid ikke paa at prcsentere den for laeseren selv i dens endelose til stand. MOSKITOLEIREN. 77 og tage « ODE TO THE MOSQUITO. * A FRAGMENT. Recitative. On other poets here I place my veto. Be mine alone to sing the dashed mosquito: Aria. Thou airy .sprite, child of the shady j^rove,' taithful companion wheresoe'er we ro\ e Together have we roamed the wide world through And thou alone of all its hosts art true. ** On Afric's shores, on India's coral strand, he first to meet us in this Northern land: Ihe last to Jeave us as its shores recede, O ghostly gimlet, «true and test.*** indeed'. E'en as a watchful mother bends above Her babe, and crcons a lullaby of love, So thou, ^vhene■er our nightly couch we seek Hov rest aloft, a .-.hantom- with a beak. . f And with thy sweet small soul-entrancing song Thou It charm our wakeful ear the whole nighl long- When pam and anguish chance to wring the brow, ^o wife so constant at ,-ur side as thou, ff We owe hi m a good deal more ih never be paid. Ves, and he bleeds one lik Note by Printer. L-; Author. Fest an this, but fear he will e a true host. t A beak, alas! wh s this word fest or pesti ; comparative, fester. option of a fine, ft Note by the Ski o never gives him six weeks without tht get, He'll bring 'em pper. And if the pain and angui.sh we for- with him when h I comes, you bet. 78 TRE I KANADA. But unlike woman, in our hours of ease, Thou'ri not uncertain, coy, or hard to please; Content to dwell upon the merest speck Of ear or nose, or small expance of neck. Yet some repay with base ingratitude The unending toil of all thy winged brood Into vile durance some would gladly cram Both all thy j^retty chickens and their dam. And some anticipate with joy the day When autumn chill and drear cuts short thy stay Ah me ! too soon that day must come at last, And thou must die neath winter's icy blast. Too soon — for still thy birthplace and thy doom Are hid in Natures deep mysterious gloom. Com'st thou from heaven? Nay, we cann it tell, Nor whether wending, but we hope, to — ODE TIL MOSKITOEN. ET FRAGMENT. Kecitativ. Jeg nedlnsgger her mit veto for andre poeter; jeg alene vil besynge den ihjelslagne moskito. . Aria . Du luftaand, son af den skyggefulde skov, du trofaste led- sager overalt, hvor vi har fiierdes omkring, — sammen har vi vandret gjennem hele den vide vcvden, og du har vceret den eneste serlige af alle vcre verier.** ♦ Vi skylder den en hel del llere end denne, men er bange for, at den gj.'^ld ikke vil blivc betalt. '"* la, og den laar en til ai blode ogsac, ganske som en rig tig vert. MOSKITOLEIREN. 79 Paa Afrikas kyster, paa Indians koralstrand, var du den for- ste til at mode os, ligesom i dette nordens land, og du var den sidste til at forlade os, da dets kyster forsvandt for vort blik; — o du stikkende spogelse, du er i sandhed «treu und fest*.* Ligesom en omhyggelig moder boier sig over sit barn og nynner en kjanlig vuggesang, saaledes gji)r ogsaa du, du ^ fan- torn med en snabeb,** enten vi soger vort natteleie, eller vi er oppe! C)g med din lille sja.4en gjennemtraengende sang henrykker du vort vaagne ore den hele lange nat; og du staar ved vor side trofastere end nogen hustru, naar smerte og lidelse rynker vor pande. *** Men ulig kvinden, i vore lykkestunder, er du ikke ubestandig eller snerpet eller ufornoielig; du er fornoiet blot med en liden snip af ens t)re eller ncese eller hals ! y\lligevel gjengjcelder nogle mennesker i lav utaknemlighed det uendelige stra.n- af dit vmgede afkom, og med glctde skulde de uden betxnkning odeltegge baade alle dine prajrtige kylliiigei og deres moder. Og andre glanler sig til den dag, da hosten kold og grufuld afbryder din virken. Ak; — denne dag kommer altfor snart, og du maa do under vinterens kolde vinde. le vil Altfor snart — for altid vil din fodestavn og dit endellgt \xre skjult i naturens dybe, mysteriose dunkelhed. Kom du fra himlen ? Det ved vi ikke, — ei heller hvor du gaar hen; men vi haaber til h — . led- ir vi den |ange rig * Scetterens sporgsmaal; vSkal der siaa ^fests- eller pest> ? Forfatterens svar: <'Fest., koniparativ 'fester... ** En snabel {beak: betyder ogsaa en ]iolitikommiss.inj, som desvccrre aldrig giver den seks ugers arrest, som ikke kan afsones med mulkt. *** Skipperens anm. Og glemmer vi vor smerte og lidelse, saa kan De vedde paa, at den nok skal skaffe os den igjen, naar den kommer ! ■«H«i>ii 80 TRE I KAN'ADA. Den siclste stanzc blev ikke fuldendt; thi gjen- standcne dcrfor blev altfor paatrnengende i sin op- merksonihcd, og da den guddommelige inspiration engang var vaek, kunde ban ikke faa kaldt den tilbage igjen. Jim havde som en anelse om, at det skiilde have Vcxret saaledes: dwell at Helsingfors, or some such far-off spot * Where other people live, and we do not.** Men naar vi tilfoier disse linjer, saa ser man kun altfor tydelig, at de ikke paa langt nner kan maale sig med de foregaaende, og det er desvserre aldeles forbi med den hoie poetiske flugt. Endelig fandt vi et sted, hvor det havde bra^ndt og saaledes kunde traenge lidt mere lys og luft ned mellem de hoie, smale stammer, og der ryddede vi da den ubekvemme grund saavidt, at vi netop kunde faa plads til at slaa op teltet, kogte lidt flesk og og lavede the, hvorefter vi krob ind under vore tep- per, da dette var den eneste mulige maade, paa hvilken vi kunde undgaa vore ubarmhjertige fienders stadig voksende haerskarer. Thi saasnart som solen var nede, optraadte der en ny og endnu frygteligere slags paa skuepladsen; vi gjorde virkelig snart den erfaring, at hver tid paa dagen havde sit eget arme- korps. og hvert nyt korps viste sig endnu umsette- ligere end det foregaaende. Og ulykken var, at naar der kom et nyt kontingent, saa fik dette alligevel * En moskito opholder sig altid paa en plet, og er der ikke nogen, naar han kommei", saa laver den en. F. a. ** Bo i Helsingfors eller paa en anden fjerntliggende plet, hvor der bor andre folk, og hvor vi ikke bor. f ^ MOSKITOLEIREV. 8i gjen- n op- -ation Ibage kiilde n kun maale dcleles )raenclt ft ned ide vi kunde :sk og e tep- paa inders solen iligere \t den larme- laette- |t naar ^gevel ;r ikke plet, i ikke dem, som var paa pladsen for, til at slutte med arbeidet. Det var en skra;kkelig tid. Sovn var der ikke sporgsmaal om; thi ikke at tale om den nervose tiistand, hvori disse flyvende plageaander holder sine ofre ved sit uophorlige «pi — i — i — i» og den virke- lig braendende smerte i de gamle stik, saa var nat- ten desuden saa trykkende stille og lummer, at det var umuligt at holde et uldteppe trukket over hove- det i l^engere tid, og paa den anden side var dette det eneste vern, som kunde holde fienden ude. Da vi stod op igjen i graalysningen, saa folte vi alle, at en dag til af samme sort ikke vilde vaere til at udholde, og at vi straks maatte foretage nogct for at forbedre vor stilling. Cardie « vilde gjerne vide, hvordan det kunde vaere at skibe sig tilbage til Golden igjen paa en flaade?» — «For ser I, > sagde han, «hvis vi skal gaa, saa maa vi laigge igjen naesten alle vore sager her, til vi kan komme igjen og hente djm; men hvis vi gaar ned paa en flaade, saa kan vi faa med os alle vore greier!» — Vi antog det for hoist sandsynligt, at hvis vi forsogte at befare Kolumbia paa en saadan flaade, som vi kunde lave under slige bedrovelige forhold, saa vilde vi ganske vist «gaa ned med vore greier» ; men det var ikke tale om, at vi vilde have den skam at komme saa hurtig tilbage igjen. Skipperen skjendte og sagde, at han «havde aldrig seet slig en fyr; bestandig saa kommer han og vil vende om, naar en er ude paa en lysttur paa nogle faa dage!» — Jim vilde heller ikke slaa retraet, for da han havde vaeret henne for at hente vand i en af de grunde smaastromme, som lob gjennem skoven, havde han seet saa mange bjorne- 6 — Tre i Kanada. \ IMAGE EVALUATION TEST TARGET (MT-3) ^ ^^^O M^' 1.0 !i:i^ ill I.I 25 1^ 1^ IIIIM 2.0 !llli8 1.25 1.4 ^ 'm 6" — ► ^%^%' ^,>* .'-^, Hiotographic Sciences Corporation ^:'^ <^ 33 WIST MAIN STREiT WiBSTM.N.Y. I4S80 (716) S73-4S03 1 f/. Ma i A rl 82 TRE I KANADA. spor i den blode jordbund, at ban mente, «der maatte vaere en hel familie af dem ensteds deromkring. » Tilsidst blev det besluttet at gaa ud og se til om mulig^ at traeffe paa stien, som vi endnu havde en folelse af maatte vaere ensteds i naerheden opunder fjeldet, og Cardie «taenkte, ban imidlertid kunde saa- vidt bolde livet oppe» ved bjaelp af en bel del baal, indtil opdagerne kom igjen. Har aldrig sect slig en fyr; bestandig skal han odelaegge al inoro, fordi han vil vende om!» » Vi var ikke komne en kvartmil bort fra leiren, da Jim pludselig gjorde holdt og pegte paa et trae omtrent hundrede skridt fra os, og der stod en fuld- voksen graa bjorn, netop synlig over de tykke buske, med forlabbeme favnende omkring stammen. Den stod bag traeet, og vi kunde ikke se mere end hove- det og labberne; desuden stod vi netop da overst ii ! 2 al MOSKITOLEIREN. 83 P oppe paa en stor haug af omfaldne traestammer om- trent ti fod over marken, hvilket gjorde det naesten umuligt at skyde, da rekulen rimeligvis vilde have puffet OS ned af det glatte fodfaeste. Jim, som var forrest, havde kun taget med sig en Winchester af liden kaliber for at skyde fugl og andet smaavildt, iNetop synlig over de tykke buske. Og det var aldeles ikke et saadant vaaben, som man vilde vaelge, naar mar skulde fore en diskussion med en bjorn; og Skipperen, som havde en svaer rifle, «stod slig til, at ban ikke kunde skyde. » Vi forsogte da at finde et sted, hvor vi kunde faa fodfaeste til at skyde, og vi naaede ogsaa en passelig aaben plet ikke mere end en halvhundrede skridt fra bjornen. Jim skulde just til at lofte sin rifle, da bjornen, som 84 TRE I KANAUA. hele tiden havde holdt 0ie med os med spsendt nys- gjerrighed, hvilket kunde sees af de gjentagne bevae- gelser, den gjorde med hovedet, pludselig gav fra sig etslags aengstelig prusten, og forend nogen af os fik t'd til at skyde, skjulte den sig bag traeet og gled hurtig ned paa marken, idet dens klor rev bar- ken op. I et 0^eblik var den forsvunden i den taette masse af sammenfiltrede buske, og skjont vi en liden stund kunde hore den brase gjennem buskenc paa sin flugt og i aergrelse sendte en kugle efter den, saa kunde vi lige saa gjeme have skudt paa maanen. Der var intet andet at gjore ved det end at gaa vor vei, efterat vi forst af ganske hjerte havde skudt al skylden paa hinanden istedenfor paa bjornen, og det gjorde vi da meget misfornoiede, stadig opaedte af de nederdraigtige moskitoer oj; mere forladte af lykken end nogensinde. I Sverige og Norge er det en vel bekjendt sag, at det er aldeles haablost at forsoge paa at komme bjornen paa hold, naar man ligefrem siger «bj0rnen», naar man taler om den. Man maa altid blot hen- tyde til den i hyperboliske metaforer som f. eks. «gamle finnemutkaren», «den vise» eller «ugavns- dyret», og hvis vi havde glemt at folge denne vigtige regel, saa kunde vi have vidst, at vi fortjente vor skjaebne. Men det var slet ikke tilfaeldet. Vi havde med megen respekt betegnet den som «gamlen i skindpelsen», og vi f0lte os overbeviste om, at vi ikke havde gjort noget gait i den heneeende. Vi vandrede endnu en times tid gjennem buskad- set og kom tilsidst til et sted, hvor det tydelig be- gyndte at gaa opover bakke, hvor det sammenfil- trede krat af bringebaerbuske lod til at hore op, ^ MOSKITOLVIREN. 85 i ifil- op, og hvor det fordrede mindre g^ymnastisk ovelse at komme frem. Ledet af brusen af et fossefald stod vi straks efter ved bredden af en smuk, iskold creeks og da vi havde fulgt den et kort stykke opover, st0dte vi pludselig paa en odelagt tommerhytte og en sti, som gik forbi den; denne fulgte vi derpaa, og efterat vi havde gaaet en halv mil til, befandt vi OS ved foden af en meget brat hoide, og nedover denne kom den strom, som forsynede alle de smaa bxkke i vor skov, styrtende fra den ene afsats i fjeldet til den anden. Der var en stor kiilp under fossen og lige ved den en noksaa god tommerhytte og andre tegn paa, at her havde vaeret folk. Der var bygget en daem- ning tversover udlobet af kulpen, ved at man sim- pelthen havde faeldet alle traer, som stod naer nok, over det og fyldt op alle mellemrum med deres grene, og resultatet af dette ingeni0rarbeide var, al vandet ikke laengere l0b ud i Canyon creeks gamle leie, men blev ledet tilside udover landet nedenfor. Da dette var meget jevnt og fladt, saa havde ikke van- det fundet nogen saerlig gunstig aflobskanal, og som folge heraf lob strommen, som vi har seet, baade her og der udover og faldt ud i Kolumbia i en hel maengde smaaelve. Hensigten med saaledes at lede vandet bort var naturligvis at lede efter guld i det saaledes torlagte flodlcie, og vi kunde skjonne, at guldgraverne for laenge siden havde s0gt det igjen- nem, saa meget som det kunde lonne sig; for det saa ikke ud til, at der havde vaeret nogen paa lange tider. Str0mmen var meget strid i naerl||den af daem- ningen, klar som krystal, kold som is, omtrent tyve 86 TKE I KANADA. alen bred og ikke dybere end op til halsen paa Skip- peren paa de dybeste steder. Der laa traer nok tversover den, saa det saa ud til at vaere en let sag at gaa over og opover stien, som vi nu saa gik i siksak opover det naesten lodrette berg paa den anden side. Vi provede der. for freidig at gaa over, og Jim kom ogsaa vel og vakkert over; men netop som Skipperen skulde stige fra broen og over paa bredden, gav den forraederiske bark efter (dette er den vaerste fare ved at gaa paa omfaldne traer), og med et vaeldigt plask dumpede han og bans rifle ned i det dybeste hul i hele cree- ken. Han mente, det var bedst at komme sig op igjen straks; men han var ikke snar nok til at bjerge sit ur; han aabnede det derfor og fandt, at gangen havde sv0mmet rundt til bagsiden af fjaeren og sat tandhjulet i klemme slig, at udvekslingen her var gaaet i baglaas. Men han var mand for at klare den ting, og paa to minuter dampede han alt van- det ud af verket ved at skrue det store objektivglas ud af kikkerten og bruge det som et braendglas. Det havde en vidunderlig effekt, og efter lidt venlig overtalelse begyndte uret at gaa igjen; saa haengte vi det op i et trae og lod endnu solstraaleme falde ind i mekanismen en stund, hvorefter vi glade og fornoiede gav os paa vei igjen. Paa nogle minuter var vi oppe paa toppen af aasen, og der var ikke en eneste moskito. Taknemme- lige tog vi nu veien opover ad en sti, som var ganske let at f0lge, og kom endelig til en leirplads mellem stolte traer taet ved randen af canyonen, som her udvidede sig til en stor bjergkloft paa 4 a 5CX) fods dybde og dobbelt saa meget i bredde og med saa vi i : og MOSKITOLEIKEN. 87 ( bratte sider, at det var aldeles umuligt at komme nedover dem, medens elven styrtede skummende og brusende afsted dybt under os. Denne hvileplads saa saa lovende ud, at vi vendte om meget tilfredse med OS selv og hurtig gjorde turen tilbage til guld- graverhytten; istedenfo*- nu at gaa tilbage i vort eget spor til moskitoleiren fulgte vi stien videre nedover i den tanke, at den forte til vort landingssted ved Kolumbia, hvilket vi ogsaa siden fandt at vaere til- faeldet. Nu fulgte vi denne imidlertid kun, indtil vi ved en loselig peiling kunde omtrent taenke os, at vi var lige ud for leiren; ssa tog vi af i ret vinkel og blev meget henrykte ved at finde, at vi havde taget et vidunderlig korrekt med og ikke var en kvartmil fra vort forrige nattekvarter. Nu var det bare at komme afsted i en fart med altsammen, og vi havde allerede pakket sammen alt undtagen teltet, da tordenen pludselig dundrede over OS og der begyndte at falde svaere regndraaber. Hur- tig fulgte lyn paa lyn, eftersom uveiret kom naermere, og derpaa horte vi langt oppe i fjeldet ligesom en raekke hurtige knald med en svobe: kratsch, kratsch, KRATSCH, KRATSCH, hoiere og hoiere, en i hoieste grad foruroligende og skraekindjagende 1yd; thi ingen behovede at fortaelle os, at dette maatte vaere lyden af traer, som blaestes ned af en frygtelig orkanbyge, som aabenbart kom farende lige ned mod os, og som gjorde vei for sig, hvor uen for frem. Dette var en hyggelig situation. Vi var omgivne af en skov af svaere uddode traer, som var fra 150 til 2CX) fod hoie, og skovbunden var saa fuld af sam- menfiltrede stammer og stokke og smaatraer, at det var aldeles umuligt at komme fort frem saa langt 88 TRE I KANADA. som tre alen til nogen kant, og selv om grunden havde vaeret klar, vilde der kun have vaeret meget lidet haab om at kunne springe tilside for slige trxr. Med hvert oieblik kom de skarpe, knagende smeld og den bragende 1yd af de styrtende traer naermere og naermere. Der syntes kun at vaere ^n maade at bjerge sig paa, nemlig at krybe ind under den svaere- ste omfaldne traestamme, vi kunde finde, og saa haabe det bedste. Dette gjorde Jim og Cardie paa oieblikket, «skjaelvende fra den ene ende til den anden,» som den sidste sagde bagefter. Skipperen sagde: — «Der er vel ingen, som er raed?» — men alligevel krob dog ban ogsaa under et trae. Et oie- blik til, — og saa kom der et lidet, svagt vindpust, netop sterkt nok til at faa lovet i en asp til at bevaege sig, og ved det vindpust saa vi taet ved til hoire for os det ene trae efter det andet i den af- braendte skov lude sig langsomt forover og styrte omkuld med et brag, saa jorden rystede, uden at boie sig eller staa imod det ringeste, medens nogle af dem traf de hoie stubber efter tidligere ofre og splintrede dem i mange, store stykker. Saaledes gjorde vi for forste gang — og ikke egentlig paa nogen behagelig maade — den erfaring, at der slet ikke behovedes nogen storm til at slaa disse uhyre forkuUede stammer overende. Sagen er, som vi siden fandt, at det horer til de storste sjeldenheder i denne del af landet, at der er vind, og man kan som regel sige, at blikstille er det normale fra denne aarstid og hele hosten og vinteren igjennem. Naar skoven braender, saa bliver traerne staaende opreiste, ikke fordi de har noget faeste i jorden — thi roddeme raadner naesten straks efter en brand — , men fordi I CANYON CREEK. 89 ikke •ing, disse som eder kan enne ^aar iste, erne brdi de naesten alle er aldeles rette og perpendikulaere, saa der ikke er noget, som bringer dem til at falde, og saaledes bliver de staande, indtil det forste vind- pust kommer, og saa falder de overende ligesom kegler, slig som vi netop havde seet. Nu er vi glade over, at vi fik se dette syn; men det halve minut, det stod paa, var omtrent den uhyg- geligste maaned, vi nogensinde bar levet. Vindpustet lod til at passere forbi omtrent halvhundrede alen fra OS og gjorde vei ned til elven, hvorefter det til vor umaadelige tilfredsstillelse ikke kom igjen oftere. Da vi var aldeles sikre paa, at det var over, og da moskitoeme, som for en stund havde vaeret bortjagede, var komne igjen og havde fyldt vore hjerter med de samme morderiske tanker og lagt de samme stygge ord paa vo.2 laeber, som kegletraerne havde banlyst derfra, fortalte vi Cardie om vore eventyr. Han blev hoist interesseret af bjornehisto- rien, saasom denne sorte bjorn var noget nyt for ham, da den graa bjorn egentlig er den, som horer hjemme her i fjeldene. Han vilde vide, hvordan den saa ud, og efter lang efte-rtanke kom Jim med det meget oplysende svar: — «Vel, — han saa alde- les ud som en stor dj^rn!» — (med vegten paa bjertC^. Da man forsogte at presse ud af ham en noiagtigere beskrivelse af dyret, saa kunde han blot tilfoie: — «Han saa akkurat ud, som han vilde have en kugle!» 90 TRE I KANADA Kapitel X. Canyon"^ creek. Tordenveiret trak forbi, og derpaa huggede vi en vei gjennem den dryppende skov over til den nylig opdagede sti, og forend det blev morkt, var vi oppe ved tommerhytten ved vandfaldet. Teltet fandt vi det unodig at tage med, da naetteme til vor over- raskelse lod til at vaere varme, og vi havde med os en presenning, som kunde gjores til et meget brug- bart telt i tilfaelde af regn. Vi holdt et meget fest- ligt maaltid deroppe; thi vi havde skudt nogle ekorn, hvoraf vi lavede udmerket «hareragout», og da vi nu en stund havde vaeret fri for moskitoplagen, havde vi ogsaa faaet tid til at bage, saa at vi nu for f0r- ste gang, siden vi forlod Duchess, allesammen var i godt humor og behagelige mod hverandre. I hyt- ten fandt vi et spil kort, og vi taenkte da, at vi skulde faa o3 et ordentligt slag whist eller bank eller pluk eller et andet fornuftigt spil. Men uheldigvis manglede der nogle kort, — ja for at sige sand- heden saa manglede de allesammen undtagen to ruder- damer og klover fire, og ingen af os kunde komme paa noget spil, som kunde spilles bare med de tre kort. Den nat sov vi naesten uforstyrrede; thi det mere aabne terraen og kjoligheden fra elven generede mos- ♦ Canyon er en kalefornisk benaevnelse, der som saa mange andre lignende er laant fra det mexikanske (spanske) caflon', det betyder ncermest en trang dal, et flodleie eller en kloft. O. a. CANYON CRRRK. 91 [ hyt- I kitoerne og hindrede dem fra at jage med nogen synderlig fomoielse. Vi fandt sporene af en bjorn, som havde gaaet forbi hytten om natten i mindre end femti skridts afstand, men kunde ikke 6nde den. Den folgende dag gik med til det strenge arbeide at slaebe alle vore greier opover den vertikale hoide; men vi folte os lonnede for vort straev, da vi om natten slog leir oppe ved selve randen af den store canyon. Braeelvens brusen lod op til os som en behagelig mumlen sammen med den fine musik i furutraerne, naar deres naale skalv i den stille luft, medens fjeldchickadiens (en liden meises) kvidder og ajidaumoens vrantne pludren var den eneste 1yd, som forresten hortes. Det var deiligt at ligge der den forste nat og taenke paa de raedsler, vi havde udstaaet paa den moskitovrimlende strand dybt der nedenunder os, og betragte de tindrende stjerner — som her er langt mere glimrende, end vi nogensinde har seet dem i vor taagede luft — og blinket af det fossende vand, der skinnede saa hvidt i stjernelyset. — De hvilelose dodelige Jim og Cardie kunde naturligvis ikke lade vaere at forhoie nydelsen af denne fredelige stun^ ved at gjore op et stort baal af traestammer, og naar en af disse var kommen rigtig godt i brand fra den ene ende til den anden, saa sljebte de den ud paa randen af canyonen og veltede den ned i afgrunden med et vildt hyl. Et saadant fyrverkeri kunde selve krystalpaladset prist sig lykkeligt ved at kunne op- vise. Den braendende stamme styrtede ned, idet den vred og bugtede sig som en ildslange og stadig for hurtigere og hurtigere afsted, og idet den sprang fra skrent til skrent, sprudede der en glodende regn 92 TRE I KANADA. af gnister iveiret ved hvert spring eller saltomortale, mere og mere brillant for hvert oieblik, eftersom den kom mere og mere i brand ved den voksende fart, indtil den endelig med et storartet spring for hvislende som en raket udover den sidste styrtning og plumpede ned i det sydende vand. — Ja, det var en deilig, sorglos nat, og vi nod den i fulde drag, lidet anende, hvor kort den skulde vare. Henved midnat for vi alle pludselig op af sovne, idet et blendende lynglimt oplyste hvert trae og hver sten i canyonens uhyre afgrund, og efter nogle faa minuters forlob havde vi krobet i ly under presennin- gen, temmelig aengstelige over lynenes yderlige naer- hed og sterke blaa skjaer. Morgenen efter forsikrede Cardie i sit sedvanhge pittoreske sprog, at de var 'saa blaa som blaabxr og saa tykke som en sengestolpe», og dersom ikke det er «malende» udtryk, saa ved ikke vi, hvad der er malende. Tordenveiret varede ikke laenge — det gjor al- drig uveir i Kolumbia efter vor erfaring — , og vi laa snart igjen og hvilede bekvemt, medens tordenen brum- mede med laengere og laengere meliemrum langt over OS oppe mellem Selkirkbjergenes klippefulde tinder. Vi fandt presenningen saa god og let at saette op, at vi fra denne stund aldeles forlod teltet, og naar vi i det hele taget brugte noget tag over os, hvilket var sjelden i de to forste maaneder, lod vi os noie med at rigge til presenningen. Alt, hvad der behovedes i dette land, hvor vi bestandig kamperede i skov, var et par paile, som blev bundne sammen ved den ene ende som et X, med to lange ben. I kloften hvilede da den ene ende af en aas, hvis anden ende CANYON CRKKK. 93 som oftest blev sat fast imod et trae, og saa trak vi presenningen over aasen og pluggede den fast i mar- ken langs begge siderne. I canyonleiren sov vi med hovedet lige ude paa randen af canyonen for at vsere mere fri for moskitoerne; thi saaledes fik vi et luft- drag op fra kloften, som var sterkt nok til ved denne leilighed at holde plageaanderne borte. I denne leir gjorde vi bekjendtskab med en flager- mus paa en for den meget uheldig maade. Vi t/;if til at taende op vor ild over et lidet hul i jorden, som viste sig at vaere dens rede, og efter nogle sekr, ders forlob for den ulykkelige beboer ud med et fortvilel skrig og haengte si^ selv op i det naermeste trae. Vi tror dog, at ^en fik mere skrsek end skade. Den folgende dag, som faldt meget lang, tilbragte vi med at lede efter de hidtil usynlige gjeder, og vi gjorde da to opdagelser. Tiltrods for al vor moie var vi endnu paa den gale side af canyonen og kunde ikke komme op i den del af fjeldet, hvor vi havde taenkt os hen; og hvad der var endnu vaerre: der havde nylig vaeret andre menneskelige vaesener derom- kring. Der havde uden tvil vaeret fuldt af gjeder i denne trakt ganske nylig, da hver eneste enerbusk eller fremstikkende gren var fuld af deres lange, hvide rag; men vi kunde ikke finde friske spor og begyndte derfor at taenke paa at vende om. Siden fik vi vide, at et selskab af osterrigere havde draget opover den sanime vei for ikke fuldt en maaned siden og havde havt en god jagt der, og den naturlige folge heraf var da, at alle de gjenlevende gjeder havde trukket bort fra den egn, hvor de var blevne jagede. Og nu kom der en ny raedsel til paa kjobet. Moskitoerne havde enten fulgt os derop nedenfra, M I H Hesteskoilden. Canyon Camp, CANYON CREEK. eller ogsaa var det en ny udgave af dem, som vistc ^ig» og vi overvaeldedes her paa denne hoie og aabne skrent af en landeplage, som var vaerre end den for- rige. Det var lummervarmt om natten; men det fik ikke hjaelpe. Rog var det eneste, som muligens kunde skaffe OS lidt ro, og vi lavede derfor et stort heste- sko-formigt baal, som begyndte og endte ved randen af canyonen og saaledes omgav leiren med en befaest- ning, som den vingede fiende ikke kunde komme over, men som gjorde heden naisten uudholdelig. Dette var draaben, som fik baegeret til at flyde over, og naeste morgen stod vi alle meget tidlig op og bandte og s — nei, spiste frokost, mente jeg, og vi var alle enige (rimeligvis den eneste gang paa fem maaneder) om, at vi maatte tage flugten. Ved ned- stigningen behovede vi knapt nok en dag til det samme arbeide, som havde taget os to — og det lange dage — , da det bar opover, og omtrent midt paa eftermiddagen var vi igjen ved Kolumbias strand. Der forberedte vi os paa at betro vort dyrebare liv og alle vore greier til en tommerflaade, da dod ved drukning eller noget andet lignende var uendelig langt at foretraekke for at blive aedt levende. Det forste, vi gjorde, var naturligvis at gjore op ild og lave the, hvilket tog ti minuter. Netop som vi skjsenkede os den forste kop, sagde pludselig Skip- peren: «Hys, — hor!» — og over den ophakkede plumpudding, som gjorde tje'.este som hans ansigt, gik der et udtryk af «forgodttilatv3eresandt» forbauselse. Et oiebliks dodsstilhed, kun afbrudt af moskitoer- nes evindelige pi-i-i — og lyden af en dask, — og saa horte vi tydelig en 1yd, som ikke var til at tage feil af, nemlig Duchess puf-puf-puf! — ■ ■1 'I « The Duchess.^ CANYON CREKK. 97 "'■f "^M — I naeste oieblik kom den frem rundt pynten, lang- somt arbeidende sig frem mod den rivende strom. Det forekom naesten utroligt, at vi efter disse tre fryg- telige dage skulde vaere heldige nok til saa praecis at traefife en baad, som kiin passerede to gange om ugen, og som ikke gjorde fordring paa storre punkt- lighed, end at den havde en otte og firti timer at lobe paa; men saa var det nu alligevel. Efter nye ti minuters forlob var vi atter paa dens gjestfrie daek, omgivne af alle slags luksus, og der var ikke saa meget som en flue, som kunde minde os om den skjaersild, vi havde forladt. Og hvad der var det bedste af det hele var, at vore kanoer var ombord; de var ankomne til Golden aftenen for, og nu havde vi ikke en eneste sorg i hele verden og kunde reise opover Kolumbia med let hjerte. Natten faldt paa, og da det blev for morkt til at kunne gaa videre med sikkerhed, blev T/ie Duchess fortoiet ved bredden. Da alle dens kahytter og hele dens indredning endnu var spredt omkring paa elve- bunden og bredderne nogle mil la^ngere nede, sogte hver mand sig ud et sted, som han syntes var be- kvemt, og lagde sig til at sove; Jim og Cardie laa i en vogn, som blev fragtet opover floden, medens Skipperen laa sammen med en sort stover og en rod indianer indimellem favneveden, som tjente til braend- sel i maskinen. 7 — Tre i Kanada. ts TRE I KANADA Kapitel XI. Kolumbia. I det forste morgengry var vi afsted igjen, og denne dag var vi for forste gang saa fri for sorger og plager, at vi fuldt kunde glaede os over det smukke Parti fra Kolumbia. veir og de altid vekslende naturskjonheder, som viste sig for OS ved hver boining af floden. I forstningen havde bredderne den samme taet skovbevokste karakter, som hidtil havde udmerket dem; men snart blev dette foiandret til hoie, bratte fjeldskrenter med smaa, spredte traeklynger og enkelte trser placerede hist og her paa en maade, som er Likjendt af alle landskabsgartnere. Hvor grunden var KOLUMBIA. 99 synlig, bestod den af en lys, gulagtig blanding af sand og ler, som enkelte steder var haard nok til at danne klipper, der ogsaa paa kort afstand havde en merk. vaerdig lighed med miner. Der var en maengde fiskeorne langsmed floden, og deres reder var meget ioinefaldende, da de var meget store og altid anbragte overst i toppen paa et nogent, hoit trae, som hang ud over floden lige over k 44 Fiskeornens rede, Kolumbia. dampskibets ^^-orsten. Det myldrede bogstavelig af gjaes og aender, ikke alene paa selve floden, men endnu mere i myrvandene paa begge sider. Overalt skinnede og straalede den beltede isfugl i solskinnet, og utallige strandsniper sprang og peb langs strand- bredderne den hele udslagne dag igjennem. Leilighedsvis blev vi kvikkede lidt op naar baaden skulde styres gjennem et mere end almindelig bugtet lob, hvilket mere end en gang endte med, at baaden ikke vilde lystre roret, saa den ikke kunde holdes ret 100 TRE I KANADA. op imod den sterke strom; naar dette haendte, blev vi liggende der en stund paa en skammelig maner med naesen op i land, og saa blev der da en hel del stagning og snak af den slags, som altid horer til ved alle manovrer til van ds. Paa et bredt sted af floden fik vi oie paa en mink, * som var midtvaters og holdt paa at svomme over, og kapteinen forsogte med en sportsmansmaes- sig iver, der var haevet over enhver ros, at rende den i saenk med den lette og elegante Duchess, et fore- tagende, som var omtrent lige saa godt som at saette en elefant til at fange kakkerlakker i et kjokken. Alle inand tog med stor iver del i denne jagt og samlede sig forud i baugen bevaebnede med stokke, vedtraer oo: en hov. Resultatet blev efter et halvt minuts forlob at minxen^ som Cardie kaldte den, dukkede og forsvandt for bestandig, og at dampbaaden rev bort et stort stykke af Britisk Kolumbia og havnede i en urskov, hvorved dens daek blev stroet aldeles fuldt af ruiner af furutraer, under hvilket indianeren, to af mandska- bet og Jim laa aldeles fladklemte. Den naeste episode var, at en tommerflaade kom tilsyne og bar ned paa os med tre maend ombord, som saa ud, som de var svaert sultne. De fortalte OS, at de havde hugget tommer oppe i skovene, og at de paa en eller anden maade var komne tilkort med proviant; nu havde de da villet forsoge at naa ned til Golden eller et andet sted, hvor de kunde faa noget mad. Deres flaade var meget godt sammen- sat af tommerstokke, som blev holdt sammen af tre ♦ Mink', amerikansk norka {inustela vison.) En Kootenay-indianer omhord paa Duchess. 102 TRE I KANADA. tvertraer, der var forbundne med dem ved klofter som en svalehale, — en konstruktionsmethode, som kunde udfores blot ved hjaelp af en sag. Denne ind- retning og saa deres okser, en rifle og nogle ganske faa sengklaeder var alt, hvad de havde med sig. De Paa Kolumbia zide august. hilsede os som sine redningsmaend og svelgede snart i alt, hvad der fandtes paa Sams overdaadige spise- seddel, medens deres flaade fortsatte sin reise nedover Kolumbia. De lod ikke til at have havt det videre hyggelig ombord paa den usle flaade og «vi t%nkte ved os selv: til os kan vi ta' det; «/- tedy> kompanier heldig i gang med, for de respektive E 1 08 TRE I KANADA. summer 5 So losh. og 5 ^, idet vi for sammeprisfik en god lariat (reb lavet af raa hud) og fik laant en paksadel. Den rode, som siden befandtes at vaere en rigtig god hest i det hele taget, fulgte os paa hele resten af reisen. Den brune, som ubetinget var det graesseligste vrag, vi nogensinde har seet, viste sig simpelthen umulig, isaer paa grund af de forskjellige skrobeligheder, den led af, saa den kom da ikke til at voldc OS bryderier paa nogen maade i det vanske- lige terraen, vi skulde befare. Det var morsomt at hore de forskjellige heste- eieres- afifekterede ligegyldighed, medens vi endnu ikkc havde bestemt os for nogen handel; thi der var nok at vaelge imellem. Der var netop aabnet et hotel i Windermere, som straks blev centret for alle handels- forretninger, og derhen kom — ganske tilfaeldig — en hel del heste og deres eiere, saasnart som det rygtedes, at der muligens kunde blive en handel at gjore. Men saasnart som vort valg var gjort og penge og heste havde skiftet eiere, var der et velvilligt individ, som tilfiEldigvis modte Cardie, og som sagde, at «han behovede nu ikke at gjore lioget vrovl; men den brune hesten troede de nu var den, som var bleven stjaalet fra Jake, og Jake havde lovet, at han vilde lade dagens lys skinne tvers igjennem den mand, som han greb med den hest.» — En anden uinteresseret fremmed begyndte: — « Hello, — hae? — har De faaet den gamle rode, De?» — «Ja; kjender De noget til den?» — «Aa nei, — ikke noget videre! — Min bedstefader havde der hest engang nede i Montana; det var rigtig en fra gamle dage. Aa, — De skal nok faa se, at det djaevelskab, som den hest ikke SINCLAIRPAbSET. 109 forstaar sig paa, det er det ikke umagen vaerd at laere sig!» Dette evige: — «Hv2.d for noget? — har De faat den gamle r0de?» — blev tilsidst en saadan plage for OS, at vi virkelig var glade over at kunne vende ryggen til Windermere og alle de onde profetier og endelig i fred give os paa vei til Lewis's ranch.* Denne rode best viste sig at vaere det videst be- kjendte faenomen i hele B. C. ; vi traf aldrig et menne- ske, uden at han sagde, ban engang bavde eiet den, og tilsidst traf vi paa en gammel mand, som opdagede et sviemerke, som ban sagde beviste, at ban ogsaa havde bavt den i sit eie som fol for nogle og firti aar siden, og da blev vi virkelig stolte af'vor akkvi- sition. Det var forst vor mening om muligt at faa fat i en indianer eller to eller ogsaa en passende bvid mand, som kunde folge med os og tjene som vedbuggere og vandbaerere og muligvis ogsaa tildels som veivisere; men vi fandt snart, at det var aldeles umuligt at faa fat i nogen bvid mand, som egnede sig til dette. Saa var der en, som anbefalede os en balvblods ved navn Baptist. Denne vaerdige person presenterede Jim for en ung sbuswapindianer, en ren gut, med et ubebageligt fysiognomi, som med stor ro forlangte tre dollars om dagen for sig selv og to for sin best, et vildt kreatur, som var fuld af uro og nykker. Da vi f0lce os over- beviste om, at manden vilde komme til at bruge al sin tid til at lobe efter besten for at fange den, og at besten vilde fa^ al sin tid optaget med at forsoge Ranch er atter et amerikaniseret spansk ord {rancho) og be- tyder en liden gaard, hvorpaa der drives heste-og kvaegavl ; en iier af en saadan gaard kaldes rancher (ranchero). O. a. no TRE I KANADA. paa at lure sig fra sin herre, saa betaenkte vi os ikke laenge paa at beslutte os til at undvaere en saa tvilsomt hj?»*lp. Men vi vil haabe, at de vaerdige mennesker hjemme, som sender ud moralske lomme- torklaeder til disse interessante vilde, vil betaenke, at en mand, som ikke vil arbeide under en daglon af et pund sterling om dagen og kosten (hestene og foder til hestene koster omtrent ingentig her), maaske ikke fortjente fuldt saa megen sympati som nogle af deres medskabninger, der er saa uheldige at have en hvid hud. Faktum er, «at den aedle r0de mand» er bleven al- deles overvurderet. Vi kom til ham aldeles uden nogen fordom — uden den maaske, at vi paa forhaand havde mest tilboielighed til at synes godt oni ham — , og vi kan i det hele taget ikke give ham nogen god anbefaling. Selve navnet «den aedle rode mand» er aldele-^^ vildledende. Til at begynde med, saa er han ikke aedel ; bans urokkeJige vaerdighed og alvorlige tilbage- holdenhed er det rene opspind ; i virkeligheden er det et af bans elskvaedigste karaktertraek, at han bar lyst til at gjore loier og morer sig umaadelig over alslags narrestreger, og den eneste reservation, vi saa noget til, var den indianske reservation^ som var afmerket paa kartet. * Han er ikke rod ; — det vil sige, vi tror nok, at han er det; men han bar saa mange lag af snaus paa sig, at vi, skjont han om sommeren bar svaert faa Indianerne har af staten faaet anvist saakaldte resetvationer^ visse landstraekninger, hvor de kan leve paa sin egen vis, og hvor de hvide ikke har ret til at komme. Disse reservationer fratages d^m imidlertid mere og mere, eftersom befolkningen og kolonisationen vokser i staterne. O. a. SINCLAIRPASSET. Ill klaeder paa til at daekke sine geologiske formationer, alligevel ikke tor sverge paj^. at vort blik nogensinde har traengt igjennem de forskjellige aflagringer ind til hans virkelige hud; hvad vi har seet er etslag mork kobberfarve. Og endelig er ban heller ikke nogen mand i den halve tid ; thi kvinderne rider allesammen skraevs over hesten og ser baade med hensyn til skab- ning og i andre henseender mere ud som maend end maendene, og hvem i alverden kan saa med bestemthed skjelne dem fra hverandre ? — Vi havde saalede bare aergrelse af indianerne, og dette forlangende af fern dollars om dagen gjorde, at vi straks besluttede at vaere vore egne veivisere under hele vort ophold i B. C. og finde os i det lille tidsspilde, som naturligvis vilde blive folgen af, at vi ingen hjaelp havde. Den vei, Jim og Cardie fulgte, forte dem langs- med floden, hvor shuswaperne og nogle kootenayer havde travlt med at lystre den gydende laks; gjen- nem reservationen, det bedste stykke land i denne del af dalen, med hytter og telte spredte hist og her, — forbi en ranch, hvor de blev modtagne med en venlig engelsk hilsen, — over creeker og op og ned over utallige fortorkede marker, hvor der hist og her var gjort forsog paa overrisling; men det blev sent paa natten, forend de fik oie paa det blussende baal, som Skipperen havde taendt op paa en hoi fjeldknat, der hang ud over Kolumbia, for at vei- lede dem. Der fandt de dette ulykkelige individ i en kolaberet tilstand paa grund af den forfaerdelige maade, hvorpaa han hele dagen var bleven bidt af de ubarmhjertige moskitosvrerme, som syntes at vsre endnu vaerre her end i skoven. At slaa op telt, bage brod eller udove den hoiere kogekunst havde 112 TRE I KANADA. vaeret aldeles haablost, og det eneste, vi kunde gjore, var i al hast at faa lavet os et maaltid 'sS. Edwards' s desolated (eller kanske det var decimated) soup* og saa ruUe os ind i tepperne og laegge os paa den fortorkede graesmark uden nogen slags forberedelse. Man bemoier sig ikke med at hugge af grene til at gjore op ild med og saette op telte, naar man bliver stukken og forgiftet, saa man er naer ved at gaa fra forstanden. Og hvilken lise det var, da den klare maane for forste gang syntes at fore med sig et drag af kulde og vi kunde tage tepperne vaek fra ansigtet Og indaande den kjolige og friske luft, frie for de forhadte indsekter, som havde pint os saa laenge! Det var den 24de august, vi forlod Lewis's ranch, gliedende os ved besiddelsen af en kobjelde, som han var saa snil at laane os, og begyndte opstig- ningen gjennem Sinclairpasset. Taet ved dets ud- munding holdt nogle folk paa at anlaegge en kjore- vei, som skulde forbinde Golden med Kolumbias kilder og dernaest gaa i sydlig retning til Wild Horse, muligens endnu laengere om ikke saa lang tid. Den vil i ethvert fald blive til uhyre nytte for hele Kolum- bia og Kootenay bassinerne. Vi spurgte den forste af disse arbeidere, om han vidste, om der gik nogen fodsti gjennem passet, og fik straks det svar, at der var en paa hver side af creeken, som vi med smaa mellemrum kunde oine langt nedenfor os i den stenede ogtaet skovbevokste kloft, — at de var lige gode, og at vi derfor kunde tage, hvilken vi vilde af dem. Vor onde genius fik os • Atter en witz om den suppe ! — Desolated betyder hjems0gt af ulykke el. edelagt; decimated decimcret el. ogsaa her- jet, 0delagt. O. a. W 53 1 SINCI.AIRPASSKT. 113 lum- lS0gt her- til at forsoge den til hoire, og efterat vi havde arbei- det OS frem en mils vei gjennem alleslags forhin- dringer, som blev vaerre og vaerre med hvert oieblik, blev det os klart, at Ananias var en ren dilettant i at lyve i sammenligning med ham, som havde givet OS underretning om veien. Med stor vanskelighed fik vi nu fort vor karavane over til den venstre side af kloften, hvor vi fandt en god sti og traf paa en mand, som fortalte os, at der hverken var eller kunde vaere nogen vei paa den anden side. Dette puds med at vise den umistasnksomme reisende en gal vei er en af de kolumbiske national- eiendommeligheder. Ved hjaelp af nogle faa velret- tede sporgsmaal kan man faa stuvet ind en storre ladning gal besked i dette land end noget andet sted i hele verden, det vestlige Skotland og det sydlige Irland ikke undtagne. Saavidt vi kunde skjonne, saa skriver ikke dette sig fra, at man har lyst til at saette folk i forlegenhed, men derfra, at man ikke vil vaere ved, at man ikke ved besked om det, der sporges om. Vi vil anbefale andre reisende at vaere meget skeptiske overfor de svar, de faar, og at sporge saa lidet soni muligt. Sinclairpasset er meget malerisk med den iskolde klare elv, som kommer ilende ned fra den vestligste kjede af Klippebjergene, omkranset og for det meste ganske skjult af taette masser af gran- og furutrair og enkelte steder birk og uhyre cedre, som der er en maengde af langsmed hele dens lob. Den rige overflod af forskjellige slags underskov, kaprifolium, vilde roser og baerbaske af mange slags, den aldrig manglende skinnende hvide asp og maengden af vilde blomster er ligesaa smukke paa sin maade. Da vi 8 — Tre i Kanada. 114 TRE I KANADA, -Hi '[' I ikke er botanikere, saa kalder vi alle disse blomster ringblomster, prestekraver, solsikker og mikkelsmes- tusendfryd, og heder de ikke saa, soni vi kalder dem, saa har de ialfald den fortjeneste at se iid saa. Et lidet stykke fra indgangen til passet hasver der sig en h0i mur af de prasgHgste rode klipper holt over skoven paa begge sider og saa na^r ved kloften, at det ser ud, som det er aldeles umuligt, at der kan gaa en vei gjennem denne vaeldige port. Vi havde netop naaet foden af muren, da en meget truende sky advarede os om ikke at reise videre den dag. Der var nu ikke l.tngere flad mark; den bedste plads, vi kunde finde, havde en skraaning paa 35° eller deromkring, og i denne bratte bakke fik vi da rigget op presenningen til ly om natten, forend tor- den veiret brod Ids over os og gjorde os vaade. I ganske kort tid havde vi faaet alting i bedste orden og nod i fred og ro en god aftensmad tiltrods for osregnet. Den va^rste ulempe ved denne leirplads var vanskeligheden ved at faa hentet vand; men efterat Skipperen havde faldt udover og ned i elven to gange, tog han en oks og konstruerede snart en indretning, der var halvt stige og halvt skraaplan, som man kunde baere en liden byrde opover uden alvorlig fare for liv eller lemmer. — Og her holdt moskitoerne op at pine os — lad det vaere optegnet med ildrode bogsta\-er! — og siden havde vi fred for dem. 1/ lorien om vor reise gjennem passet vilde blive ci. eneste lang beretning om vanskeligheder og farer paa grund af den daarlige vei; den var saa elendig, at man naesten ikke kan forectille sig det. Den var, efter hvad vi antager, lavet for en SINCLAIRPASSET. 115 I fcm og tyve aar siden af landmaalere, og si den var den vel bleven brugt en gang om aaret af en flok stonyindianere, som pleiede at komme den vei over fjeldene for at handle med sine faettere paa denne side. Indianere bemoier sig aldrig nied at gjore en vei mere passabel, end det er absolut nodvendigt for oieblikket, og de foretra^kker bestandig at onigaa Leirslagning ved Sinclairpasset. r en et nedfaldt trae for at hugge sig igjennem det. Laeseren bar derfor at anstrenge sin indbildnings- kraft til dens yderste graenser for at danne sig en ide om tilstanden af denne vei, som slet ikke var andet end en tilgroet og brat fodsti, og som i et fjerdedels aarhundrede stadig var bleven mere og mere barrikaderet af veltede traer. Snart snoede vi os forsigtig om et fremsprin- gende stykke af den merkelige rode klippe, som vi ii6 TRE I KANADA. for har omtalt, og snart kom vi efter en brat ned- stigning gjennem iiren under den ned i selve bunden af canyonen, hvor de bratte klipper haevede sig lod- ret op paa begge sider og naesten syntes at ville lukke sig sanimen hoit oppe over vore hoveder; de truende fjeldvaegge og deres skovbegroede afsatser udelukkede naesten dagslyset, medens stien usikkert atter og atter krydsede den skummende elv. Under en af disse overgange begav det sig, at vor brune hest fandt sig befoiet til at gjore holdt og anstille betragtninger i et oieblik, da den stod midt ude i elven i vand til op paa bugen, medens dens ulykkelige herrer sad utrostelige opkrobne rundt omkring paa de traer, som laa over elveleiet og tjente som bro, naar man maatte over. Det var opbyggeligt at hore paa de besvergelser paa den ene side og de smigrerier paa den anden, som blev henvendte til dette uvaerdige dyr, og at laegge merke til det udtryk af sjaeleangst, som uvilkaarlig lod gjennem ytringer fra begge sider, naar en eller anden bevaegelse af hesten antydede et halvt bevidst onske hos den om at laegge sine modige lemmer til hvile midt i creekens kjolende bolger, belaesset som den var med vort mel, vor the og vore klaeder — sager, som i det oieblik repraesen^erede en vaerdi af omtrent femten shillings pr. pund. Atter tog vi af fra elvelobet og klatrede opover og atter opover, indtil vi hoit oppe over de svaere traer og den taette underskov nede i dalen snoede OS frem langsmed nogle tyndt skovbegroede skrenter, hvor veien var fu'd af lose rullestene omtrent som puksten. Paa denne vei blev det ikke ntindre van- skeligt at beholde fodfaestet, fordi vi vidste, at et eneste I I I SIN'CLAIKrASSKT. 117. ^ il feiltrin vilde kaste hest og mand hultertilbulter nogle hundrede fod ned i den morke canyon dybt under OS med al udsigt til at blive dei for bestandig. Den rode hest tornede virkelig med sin klov imod et trae paa opsiden af veien, saa den slog sig selv over- ende; men heldigvis stod der netop der, hvor dette haendte, en temmelig stor gran, som tog imod den og heldigvis var sterk nok til at baere den, indtil den fik kravlet sig op paa stien igjen. Vi gjorde ofte lange holdt, medens vi fik hugget os vei omkring eller igjennem et nylig veltet tr^e, og endnu oftere handlede vi imod bedre overbevisning og for- sogte en oiensynligt farlig passage for at slippe bry- deri, og som oftest var lykken bedre end forstanden. Tilslut gik det saa, at den brune hest, som blev ledet af Jim, for paa hovedet udover en forfairdelig afsats i veien og med stor vanskelighed blev holdt fra at ruUe nedover styrtningen, indtil vi fik pak- ningen af den og fik stillet den op paa benene igjen. Dette dyr var, hvad man i B. C. kalder en «sta» hest, hvilket betyder, at den ikke vilde gaa los paa hin- dringer af nogen farlig natur, forend den havde under- S0gt dem rigtig grundig. Da nu dens hoi re oie for tiden havde betalt naturen sin gjaeld, var det betyde- lig vanskeligt for den at faa undersogt en gjenstand af interesse, som befandt sig paa den side. Naar den saa indbildte sig, at der ventede den en fare fra den kant, saa stoppede den op og vred med dybt alvor sit hoved rundt, indtil dens naese pegte ret bagud over sadelen, idet den saaledes meget klog- tigt fik det gode oie til at baere paa den gjenstand, den var bange for. I denne stilling frembod den et s?.drfc grotesk skue, og efter hvad vi tror, saa blev 1(8 TRK I KANADA. * den svimmel, naar den gjorde denne manovre ofte; ialfald hjendte ulykken, medens den stod og foretog en saadan inspektion af afsatsen foran sig. Cardie, som havde kommandoen over den rode og kom lige bagefter, koni med en hel flom af skjend over Jims ligegyldighed, som han sagde var skyld i hele ulykken. Jim, som aldrig tog rolig imod korrex, enten han havde fortjent den eller ei, svarede paa en meget livlig maade, og saa horte man i nogle minuter de ugudeligste ytringer lyde gjennem luften, fremforte i en tone, som om der blev talt til en mand over paa den anden side af canyo- nen. Netop som Cardie talte om, hvorledes han vilde have baaret sig ad med at gaa ud over knaek- ken, blev diskussionen pludselig afbrudt ved,. at den rode stupte forover og gav taleren en puf midt i ryggen, hvorpaa den havnede i en masse bringebaer- buske. Her sad den heldigvis fast, til vi fik pak- ningen af den, hvorefter vi med haandkraft halede den tilbage paa veien igjen; men nu horte man ikke noget til, at Cardie anstillede noiere undersogelser angaaende aarsagen til ulykken. AUe disse smaa episoder tog tid, og vi maatte gjore holdt, forend vi endnu havde naaet det hoieste punkt i passet. Vi slog leir paa en smuk liden sand- strand lige ved sammenlobet af to smaaelve, som dannede den elv, hvis lob vi havde fulgt saa laengc, og som herfra gik ned til Kolumbia. Paa landtan- gen mellem begge strommene haevede der sig et stor- artet fjeld, hvoraf ' ' dog ikke kunde se mere end toppen fra dette sted, og paa begge sider var bred- derne bedaekkede med praegtig furuskov. Her var og- saa bringebaer i overflod og ligeledes en slags blaa I' >; 1 tr og. >laa 120 TRE I KANAUA. baer, som vokste paa en oftc flerc fod hoi busk; disse bner kaldes service- eller snvash-{i\t.\. sidste ord be- tyder «indianske)»)bxr eller sasketoon ofj er gode. Kapitel XIII. Faar. Denne leirplads viste sig at vaere et ualmindelig koldt stcd, og der var desuden den hage ved den, at dcr ikke fandtes mad til hestene paa naermere afstand end en mils vei. Vi stod meget tidlig op om mor- genen og gjorde da den opdagelse, at den rode havde «skaaret ud» fra havnegangen, hvor vi havde toiret den, og lagt afsted hjemover. Cardie maatte afsted efter den med ordre til at bringe den tilbage, om han saa skulde rende efter den helt til det stille hav ; Skipperen klov op paa fjeldet paa den anden side med en rifle, og Jim tilendebragte med held forskjellige husligc affaerer, saasom at bage, vaske og lappe klaeder etc. Cardie fangede den vrange gamle r0t''j skjod paa ham, og skjont jeg fik godt skud pab, niir-i og var vis paa, at jeg traf, saa vendte han sig ailigevel om og pilede afsted over aasen og var vaek i et nu. Det ir frygtelig brat der, men jeg fulgte for- sigtig dens spor henimod en aldeles haablos styrt- ning, og ne^op som jeg var kommen til det resultat, at jeg mi dT> ; finde mig i at miste den, stodte jeg pludselig pa;, dens dode krop, som laa alleryderst paa randen af fjeldet, aldeles stendod!» — « Hoist usedvanlig for en dod krop, ikke sandt?» — mumlede Jim. 126 TRE I KANADA. \ Skipperen snakkede videre : — «Jeg havde mistet min kniv og havde ingenting at haenge den op med ! » — «Nei naturltgvis^ det havde du ikke!» — brod Cardie ud; han er altid rasende ivrig i anledning af det overmaade vigtige sporgsmaal, om en mand kan vente at have lykken med sig, naar han tager med sig alle nodvendighedsartikler for at vaere forberedt paa at behandle et slagtofifer, naar han gaar ud. — «Jeg tror, du er den storste — » etc. etc. etc. — Skipperen vedbiev fredsoi '"^'T^: — «Saa flaaede jeg den med min lommekniv o^, «gde tungen og et stykke lever og fedt ind i skindet, og saa bandt jeg det hele sammen med min kikkertrem og lod det falde udover styrtningen, da jeg ikke turde forsoge paa at baere det ned. Jeg brugte ogsaa en halv time til at komme ned selv og var syv gange naer ved braekke nakken, og da jeg var kommen ned, kunde jeg ikke finde skindet ! » «Nei naturligvis,f> — begyndte Cardie igjen at skrige, — og Skipperen endte blidelig sin beretning: «Saa maatte jeg lade det vaere og strsevede saa hjemover over flere afgrunde og flere stubber og myr- huUer og vindfald, end I to fyre nogensinde har dr0mt om, og her er jeg nu aldeles d0dstraet; og hor du. Cardie, jeg skulde have lyst til at vide, hvorledes du vilde have baaret dig ad med at faa hovedet af bukken, naar du havde mistet kniven!>^ «Jeg vilde have skudt det af!» svarede Cardie med stor bestemthed. «Naa ja, havde du gjort det, saa havde det faldt udover fjeldet!» Og atter sank leiren hen. i sovnens arme. Vi blev paa dette sted i to dage og fangede en FAAR. 127 tnaeiigde af de smaa rode foreller i den gronne sjt;. De var alle af ens storrelse, omtrent fern paa pundet, og meget smukt farvede. Skipperen kaldte dem bestandig ^rret, af den grund, som han viseligen bemerkede, ^,t «de var spettede og bed paa flue; derfor er det orr'^t fra mit synspunkt!» — Cardie og Jim gik paa jagt overst oppe i fjeldet, men fandt, at der var al- deles tomt for vildt og naesten for alt muligt andet ogsaa; thi ovenfor traegraensen fandtes der ikke andet end de haardeste og mest nogne og forvitrede klippe. stykker, vi nogensinde har seet, og hist og her nogle snefaner over hele fjeldet. En ting var der nok af, og det var udsigter. Paa den ene side kunde vi se Kootenay bugte sig gjennem dalen som et vidunderligt, blaagront baand; paa den anden side saa vi de fjerne tinder og braeer i Selkirkfjeldene, disse praegtige fjelde, som er endnu mere storartede end Klippebjergene, en udmerket baggrund for den smilende Kolumbiadal, som laa udbredt for os ligesom et kart, saa vi tydelig kunde se hvert eneste myrhul og hver liden dam, til- syneladende lige for vore fodder. Da der ikke fandtes vildt, besluttede vi den anden dag at skafite os noget kjod af den gamle buk, hvis legeme vi antog laa omtrent en tolv mil borte. F0I- gelig drog vi — d. v. s Jim og Skipperen — afsted med rifle og haandoks tidlig om sondags morgen, gik tilbage til den kolde leir, hvor vi fandt et stykke flesk og en lysestump, gik saa over creeken og be- gyndte at klatre langsmed faaresporet opover fjeldet. Det forste, vi stodte paa, var Skipperens kniv, som laa, hvor den havde faldt ud af sin skede ved et hop ned af et veltet trae. Det naeste var et brun- agtigt vaesen, som lob gjennem buskene og oieblikket I 128 TRE I KANADA. efter forsvandt i en liden dal, og vi hviskede: dyr\* — og holdt riflerne faerdige. Men da vi kom ud paa randen af dalen og saa ned i den, fik vi oie paa to ridende indianere ledsagede af et ungt fol, hvilket var det dyr, vi havde seet, og da vi kom naermere, saa vi til vor aergrelse, at de havde fjerdingerne af et stort taar haengende over sadlerne og — hvad der var det mest ominose — ikke noget skind. De havde med sig to store hunde af den sedvanlige halv ulvagtige indianske race, og det var os nii klart, at de havde forekommet os; disse forargelige krybskyttere havde traengt sig ind paa den grund, som vi i vor naivetet taenkte var vor, og havde opdaget vor buk ved hjaelp af sine usle hunde, og nu bar de den bort i triumt. Denne tanke kunde vi ikke udholde, og Skipperen 3lv rt C o o 9J > o a, o a n -C rS rt «C rt C >H V in bO P KOOTENAY. 137 r '■■;' 'J >i C o o* o a ' udmerketanledning til at ove os i at kaste og var slet ikke altior let at fange. Paa sjoen var der desuden be- st andig forskjellige slags aender, nogle lom og af og til en flok gjaps; men da vi fik mad fra hotellet, saa havde vi ingen grund til at efterstraebe dem. Byen Windermere bestod af hotellet med to v.-e- relser, et kjokken og et loft, magasinec med to rum og gu- vernementshuset med fire og en kjelder. AUe husene var nybyggede; det sidste sagdes at vasre netop saa- vidt f^erdigt og havde endnu ikke faaet kakkelovne. * Som bekjendt kalder indianerne sine hustruer squaws. O. a. 15: TRE I KANADA. De andre to huse var beboede, men i en meget pri- mitiv og ufaerdig forfatning, og kjokkenstellet ved maga- sinet foregik dengang i et saare pittoresk friluftskjokken. Windermere vil neppe blive nogen meget stor by; men den vil utvilsomt komme til at gaa hurtig fremad i nogle aar, — det vil sige saa laenge, som der er nok af god jord deromkring for de nykomne. Ud- stykningen af denne er — som alt andet i B. C, — begraenset ved meget noiagtige regler, og denne om- staendighed (og kun den) vil, efter hvad vi tror, for- hindre en altfor sterk tilstromning af kolonister. I enhver anden henseende er Windermere naturligvis et deiligt sted, sjoen og dens omgivelser er smukke og kommunikationen fuldkommen god nok nu, da den nye vei bliver forlaenget dertil. Vore sager ankom endelig i en af de fladbundede baade, der kaldes bateaux, som besorger trafiken til- vands, naar vandstanden i floden er for lav for damp- skibene. Disse baade er fra 30 til 40 fod lange og kan fore en temmelig merkvaerdig maengde last med meget lidet dybgaaende. De er bemandede med to, tre eller fire mand, som bar et meget haardt, men indbringende arbeide i den korte saeson. Denne havde nu uafbrudt faret ^ ^ og ned ad sJ0en og endel af floden i tre dage og naetter. Folkene fik to timers hvile ved den nedre ende af riiten, men ingen aflosning, saa det var intet under, at de stakkars fyre saa ud, som de var naesten udslidte. De var forresten nogle lystige og godmodige folk og var meget hyggelige at have til selskab ved middagen, som de lurede sig til at hugge i sig i en fart paa et kvarterstid eller saa, Kokken i hotellet, som var morsom at snakke med, naar ban havde nogen tid til at snakke <^' ^i r f 1% u lU a l-> x> H o > iNDIANEkOrs TANDEN. 153 hvilket var sjelden — fortalte os. at han havde fulgt med de osterrigere, som havde vaeret oppe ved Canyon creek efter gjeder. Han fortalte, at en af dem havde Paa Kolumbiaelven : bateau. klippet snabelen af en moskito med en saks, netop som kreaturet havde stukket den en halv tomme ind i bagen af hans haand, - «og», fortsatte han, «De kan godt vedde paa, at De aldrig i Deres levedage 154 TRK I KANADA. har sect en moskito blive saa vidskramt som den ! — Der sad den og sugede og sugede vaek og blev mere og mere ilde ved ; for jo mere den sugede, desmindre fik den — » men her maatte han rende sin vei, og vi gik glip af resten af hans sandfaerdige historie. Her traf vi ogsaa en mand, som forklarede os, at det ikke var noget under, at vi saa saa lidet vildt i Sinclairpasset ; thi Stony-indianerne havde draget der- igjennem blot en maaned i for\ eien og havde na- turhgvis skraemt vaik alt, hvad de ikke havde draebt. Han tilfoiede, at de akirig vilde komme der mere paa grund af de besvaerligheder, de havde udstaaet der; men det var en daarUg trost for os. Vi aergrede os, som digteren synger, over «den raa indianer, som drseber i blinde blot for at draebe, alt, hvad han kan finde,» etc. Der kom et selskab shusvvaper til hotellet, medens vi var der, og at se de folk, da de red afsted, var lige saa godt som en cirkusforestilling. Alle hestene lod til at vsere yderst febrilske og urolige. Til at be- gynde med maatte de allesammen bindes for oinene; saa blev der en slaaen og steilen og spektakel, forend rytterne kunde komme op paa dem, hvilket skede bagfra; hver rytter var udrustet med en kort, tyk stok med tre remme, der lignede stovlelidser, til svobe. Saa blev bindene tagne vaek, og hele selskabet for- svandt under vilde hyl i en st0vsky, med lange reb slaebende efter sig paa marken og med saa mange ophaevelser og slig paradering og affekteret ophidselse, som om de var en flok franskmsend, som skulde ride paa jagt. Vi havde ikke kunnet faa hverken bidsel eller INDIANEROPSTANDEN. 155 sadel til vor forestaaende tur. Men vi havde verktoi med OS, og Cardie gjorde i en fart en meget god paksadel af noget modificeret fagon, saa vi i nods- fald kunde bruge den til at ride paa, naar der blev lagt et teppe over den. Vanskeligere var det med mundbiddet til bidslet, da der ikke fandtes et stykke jern at faa af noget slags hverken for gode ord eller betaling. Men saa fandt Jim paa at lave et ved at ruUe sammen metallet af en gammel tomatodaase rigtig fast i en tset spiral, som vi loddede sammen, hvor kanterne laa til hverandre, og borede hul i begge ender til at saette ringe i, og det blev et udmerket godt mundbid, Ringene lavede ban af noget sterk messingtraad, vi havde blandt vore sager, idet ban lukkede dem sammen ved en lang spleis og lodding. Laeder og klinknagler havde vi med os, og resten af hovedlaget var snart faerdigt. Kokken var hoist interesseret af disse foretagcnder og spurgte: — » Hvor bar I fyre ISert sadelmagerar- beide? — fordomme mig findes der nogen i hele landet, som kan gjore det lige saa godt som l!>^ — Vi for- klarede ham, at man nutildags ikke underviste i andet paa vore offentlige skoler og universiteterne, at sadel- magerering aldeles havde fortraengt studering blandt alle klasser, og at vor storste gamle statsmand var den storste nulevende udover af denne kunst. Da vi saaledes havde ekviperet os paany, drog den rode best med en let oppakning samt Cardie afsted om morgenen den 9de septbr. opover mod den ovre ende af sjoen. Den forevigcde brune havde vi solgt ig'en til dens sidste eier for fem dollars mindre, end vi havde givet. Skipperen og Jim skulde drage tilvands til det 156 TRK I KANADA. samnie bestemmelsessted med tungt ladede kanoer; vi var komne overens om, at tvi skulde traefifes paa det forste sted, hvor landeveien gik lige nede ved floden.» Vi vil haabe, at laeseren bar forstaaet, at der er to Kolumbiasjoer, der er forbundne ved en flod af om- trent tolv mils laengde. Windermere ligger paa ostsiden, omtrent fem mil fra hver ende af den nedre sjo. . Vi antager at den sidste saetning vil vaere tilfreds- stillende nok for slige hyperkritiske folk, som haenger sig i udtryk som «midtveis» eller «halvveis nedover* eller ; ; — det vilde nok skafte det afsaetnins:! Der var en msengde fugle paa dette sted: den store Kanada-gaas, en mindre art, med hvid ring om halsen, som vi tog for ^.i VKre brandgaas, fiskeaender, stokcTender, gronvingede krik^ender, sorte a^nder, Buffle- head-a^nder, Wilson-snepper og langncbbede Dowit- chers var allesammen ganske aimindelige dcr, og om morgenen havde vi \cstens gjxrdesmuttes sang og om aftenen whip-poor-wills "'^ gratiose fiugt til at under- holde OS. \'\ nod riglig livet under dissc forliold, og vore spisesedler beg}ndtf at rivalisere med C. P. R.'s. — En aften havde vi 3othonskarry» med noget af den disloccrede suppc til for at forhoie dens velsmag. Dette kaldte Skipperen Potage du Bal. — «Ja, men det er galt> ! — sagde Jim uskyldig; «jeg skjod den med ! •: ' Kalde.- .'^aa eftei det skiig, den udstoder. 1 68 TRK I KANADA. haglgevaeret» ! — Men da nii Cardie begyndte at snakke noget om, at disse vitser om sumphonsene (miid-hens) begyndte at blive noget den andre, som gjor den bedre skikket til at koge saebe paa end suppe. Fiskeandesuppe, som den fol- gende dag prydede vort bord, er noget belt andet og i enhver henseende rosvaerdig, skjont man slet ikke skulde have ventet, at denne fiigl vikle kunne anvendes til fode med noget videre heldigt resultat. Spiseseddel den I2te September. Suppe: fiskeand. Fisk'. foreller. Entrees'. Aa vaer saa snil og giv mig lidt mere forel ! Steg\ Du, Cardie, jeg tror, du faar stege et par foreller til ! Dessert', kor: Sandelig om jeg nogensinde bar smagt noget saa delikat som disse foreller! Denne forel opdagede vi den forste dag, vi op- holdt OS her. Den holdt sig i elven fra omtrent 200 yard ovenfor landingsstedet og op til sjoen og viste sig at vsere identisk med den store skandinaviske forel og varierede i storrelse fra i til 20 lbs.; vi saa en, der var endnu storre, men den fik vi ikke. Den var uimodsigelig den bedste ret fisk, som en mand kan haabe at faa i denne vrange verden, naar vi und- tager den sjeldne delikatesse lakelever. Vi maa her omtale, at vi senere fandt en elv, hvor denne fisk naaede en endnu betydeligere stor- relse; — en englasnder, paa hvis ord vi ubctingct kunde stole, og som havde fisket der i mange aar, fortalte os, at han havde faaet dem der op til 80 lbs. i vegt. Det kunde aldrig falde os ind at indvie laese- rcn i den hemmelighed, hvad dette er for en elv; t : I/O TRE I KANAPA. men vi taenkte alligevel, han kunde have moro af at hore om dens tilvaerelse. En slug eller endnu bedre en blink lod til at vaere det bedste at fange den med, skjont vi fik nogle faa paa flue, hvormed vi ogsaa fangede nogle prregtige solvblinkende orreter med et rodligt farve- skjaer under bugen. De bed mere forsigtig paa lige-?. som laksen og slog ikke til som orreten, og deres opforsel bagefter lignede ogsaa i det hele taget mere laksens, og det var en saa god sport at fange dem, som man kunde onske. Den forste dag fiskede Jim alene et par timer og fik otte med tabet af et par angler. Medens han halede ind en af dem, en 2V2-punder, saa kom der en anden paa omtrent 12 og slog efter den: det er unegtelig nodvendigt at bruge stor agn til stor fisk. Fiskeren kom aldeles utrostelig hjem og maatte ende- lig have fortalt os, hvordan det gik til, at han ikke fik den storste af dem alle: «Ser I, da jeg havde mistet den forste angel, saa var jeg jo lidt aengstelig for den anden, og saa satte jeg paa en sterkere fortom, og lige under fjeldet der- oppe fik jeg paa et rent uhyre ! — jeg kan ikke sige eder, hvor stor den var; men den gjorde en sjo i van- det som en hval, som bliver harpuneret, kan I tainke!» Det var rart, at den ikke fik ankertauget til ka- noen til at springe !» — sagde den misundelig© Skip- per i en spottende tone. «Nei, ser du, ankeret slap og blev slaebt med et stykke, ellers vilde det have gaaet!» — vedblev for- tnelleren i fuldkommen god tro. «Aa! — og hvad gjorde du saa?» — «Hvad jeg gjoider — Jo, jeg hang i, alt det jeg FORELI.KR. 171 lige- saa satte der- sige ^•an- ke!» ka- |kip- et Ifor- leg var island til, og den rendte ud med 50 yards af snoret med en gang, og slig holdt den ved la^ngere og Icxngere, saa jeg tilslut naistcn ikke havde noget igjen paa Snellen, og det kom sandelig bare an paa, hvem der var sterkest til at hale ! — Den maa have vreret helt nedover her,» vedblev Jim, idet han cfter- tasnksomt maalte afstanden med oinene til fjeldknat- ten, som laa mindst 200 yards Isengere oppe ved den bugtede elv; — «ja, snoret naar da godt hid! — Og netop som jeg taenkte, at nu vilde et eller andet gaa, saa kom den tilbage et stykke, og saa blev der en plasken og sprellen og et rend op og nod ! — Endelig fik jeg den halet op saa langt som en 30 yards fra kanoen, og saa begyndte jeg at tro, at jeg skulde faa den alligevel. Du havde nu mistet den laenge for, Skipper, slige bagvendte ideer som du har om at greie en fisk ! » Skipperen havde ikke noget passende svar paa rede haand og bare gloede bistert paa fortcTelleren, som vedblev: «Jeg taenker, jeg havde holdt paa slig en tyve minuter, saa horte jeg noget plaske bag mig, og saa fik jeg se, at det var bateauen, som kom nedover elven. Jeg taenkte ved mig selv, at det var et storartet held at faa tilskuere paa et saadant ode sted, netop som jeg skulde til at hale op slig en svrer fisk, og jeg be- gyndte at fole mig ualmindelig tilfreds med mig selv ; havde det vaeret dig, Skipper, saa havde du vel kantret baaden af bare vigtighed ! — Folkene stirrede spaendt paa mig, da bateauen passerede forbi, og jeg forsogte at se ud, som om jeg var vant til at fange t}'vepundere hver dag; — for saa stor var den og vel det ! — men enten nu baaden skraemte den, eller hvad det nu var, som gjorde det, saa rendte den af- 172 TRE I KANADA. r 1 1 sted igjen med en forfaerdelig tart og rendte ud hvcr eneste stump af snoret, og vaek var den ! — Snoret tvert af imod en sten lige ved krogen ! Hvad for noget? — om jeg sagde noget? — nei, ikke et ene- ste ord! men hvad visse andre vilde have sagt, — det skal jeg lade vaere usagt. Men vent bare til imorgen!» — • * Den folgende morgen drog altsaa Skipperen og Jim afsted i samme kano og fiskede og brugte klep- pen * efter tur. Haavene tog for megen plads, saa dem havde vi ikke med, men vi brugte bestandig en miniaturklep, der var lavet af en laksekrog af storste sort, som haerdningen var taget noget af, og paa hvil- ken gjenhagen var naesten aldeles borte. Denne blev surret til en liden stok og var et meget brugbart og letvindt vaaben, og med denne kunde vi let hale ind endog fisk paa et pund i vegt. Det gik OS meget godt; men vi kranglede natur- ligvis hele tiden, idet Jim erklaerede, at fine redskaber og duelighed i at bruge dem var lige saa vigtige ved fangsten af disse dybets beboere som af andre, me- dens Skipperen, som havde lavet nogle umaadelige fluer med grove fortommer, hvormed han havde fan- get den store sjoorret i Finland, lige saa haardnakket paastod, at alt for meget forsigtighed var den storste fell,- og at fisken vilde bide bedre, jo mere uvorent man kastede. Saa tog vi stangen hver sin gang og sagde: — «Nu skal jeg vise dig, hvorledes jeg vilde baere mig ad med at fiske her; det kan naturligvis * Klep er en krog paa en stok til at hugge i stor fisk og hale den ind med. Kaldes sommesteds (sondenfjelds) glip eller kjeks. O. a. FORKLI.ER. 1/3 gjerne haencle, at det er rent gait, men^^ — o. s. v. Vi fik forresten lige mange fisk hvcr, saa striden blev ikke afgjort. Men saa fik vi se en mand fra Gearys ranch gaa ud og fiske med en kkxdessnor nied en draeg i, og dette synes jo tydelig nok at tale for, at Skipperen havde ret. * Det er formodentlig unodigt at fortrelle, at det ved parrets forenede anstrengelser lykkedes dem at miste den bedste forel, som i det mindste maa have veiet 1 2 lbs. Den var merkelig nok let at faa paa krogen, og da vi saa dette, vilde vi hale den ind for tidlig, og det gik da, som det pleier. De storste, vi virkelig fik, var paa 5 og 6 lbs., hvilken sidste vegt den bedste netop naaede ; men de var temmelig vanskelige at tage med vore lette orret- staenger, som var vore eneste vaaben. De er sterke og livlige fiske og kja^mper tappert for livet, og heri har de en god hjeelp ved, at elven er fuld af snags og skarpe stene, som er faldne ned fra fjeldet oven- for. Hvad deres udseende angaar, saa har den forholds- maessig stort hoved og lang krop, hvilket ikke ser videre godt ud ; men deres farve er smuk : den stribede og spettede morkegronne kulor oventil og det nydelige rodgule med hvidlig glans under bugen er noget, som neppe nogen af deres faettere kan vise mage til. De har ogsaa den yderligere anbefaling, at jo storre de er, desto bedre er de, hvilket aldeles ikke er tilfaeldet med orreteni Deres kjod er svagt lyserodt, og nam — nam er kun et mat udtryk for dets beskaffenhed^ Mere end en gang kunde vi ikke fiske sammen * Det vil erindres, at det er Skipperen og Jiw^ som er forfat- terne af nrervterende bog. O. a. ^. *>. IMAGE EVALUATION TEST TARGET (MT-3) A ^J^ <, V*. %^ 1.0 I.I > 1.8 1-25 1.4 1.6 „ 4" ► v. y] ^'/ *^^^^'' A V /A Photographic Sciences Corporation 33 WEST MAIN STREET WEBSTER, N.Y. 14580 (716) 873-4503 # ^ » i X 1 174 TRE I KANADA. i en og sanime kano, naar det ikke skulde konime til aaben krig, og om eftermiddagcn reiste vi derfor ud i Haabet og Lulie, hvorpaa Jim fiskede ovenfor og Skippcren na^rniest ved leiren. Vi brugte at have et taug, som lob gjennem en ring i baugen paa ka- noen, med en stor sten i til anker. Naar vi vilde skif- Kerblinkity-blttnk ! te plads, bchovcdc vi bare at hale ind paa tauget, til vi fik Icttet stenen lidt op fra bunden, og saa «lade gaa ankeret» igjen, naar baaden havde drevet langt nok. At staa opreist og vinde ind paa Snellen i en saadan rank farkost ei just ikke det letteste arbeide, og veiret, som var dygtig bl^sende, havde nu begyndt at forlyste os med nogle pludselige kast af kold nor- denvind med regn. En af disse byger kom uforva- rende over Jim og blaeste ham nok saa net ud af kanoen og ud i elven — ja, i den grad net og pent, .•s& at Lulie ikke tog ind en draabe vand, r.kjont han fik tid til at kaste fiskestangcn opi den. Det var bitterlig koldt, og det var derfor ikke behageligt, efterat han var kommen iland paa den steile bred, at opdage, at Lulie fremdeles laa fredelig for anker midt i elven, og at der folgelig ikke var andet raad end at biere sig ad som svanen i digtet: «Svanen svoinmede over floden : svom, svane, svo!n!» — t Svanen svoinmede tilbage igjen : vel svommet, svane!* Hvilket han selvfolgelig gjorde. — Hans gamle og trofaste hat havde imidlertid — Og shuh-shuh-gahen og heiren fra sin rede hist paa myren skreg: « Farvel, o hat i vandet !•> — Saadan vandrede Jims gamle hat afsted i aftenroden og i aftnens purpurskyer ind i sondenvindens rige, sondenvindens shawondasee , 176 TRE I KANADA. til tie lykkeliges oer, til Ponemahs kongerige og til landet, som er hisset! — » Da den nogle minuter efter drev forbi Skipperen, drypvaad og pyntet med gronske, lagde man merke til, at han — som da netop arbeidede med en stor forel — satte op et yderst spottende og overlegent smil uden dog at sige noget videre. Denne onskabs- fulde glaede over vennens ulykke blev ikke ustrafifet; for baade mistede han den samme fisk, — som han hoitidelig erklaerede (og ogsaa troede) var over 20 pund i vegt, og han fik ikke flere heller den dag. Om aftenen spadserede vi op til Gearys ranch, som han « holder* som etslags « hotel* for de faa reisende, som kommer den vei. Paa vaeggen i det eneste vaerelse hang meget ioinefaldende kjaivebenene af en best med ordet ingen paa den ene side og her paa den anden, et originalt og fiffigt paafund, der i sandhedens inte- resse burde adopteres i de fleste af vore engelsko messer og rogevaerelser. Der traf vi Baillie-Grohman liggende alvorlig syg i en improviseret seng paa gulvet, og vi gjorde vort bedste for at doktorere ham. Der kan maaske va;re tvil om, hvorvidt Jims plan at give en mand, som ikke kunde faa andet ned end chlorodyne og havresuppe, et par stv re foreller vilde have vist sig at vaere en heldig kurmetode; men da bans folk fik fort ham til Windermere, hvor han heldigvis traf en rigtig «medi- cinmand», fik vi il ke anledning til at se, om vore be- straebelser var heldige eller ei. Nok af det, frisk blev han, enten nu vi eller den anden doktor gjorde det, og da vi var de forste, som havde fat i ham, saa synes vi, at vi burde have aeren for det. FORELLF.R. 177 sypr Vi havde ogsaa en anden patient at ove os paa her, nemlig en af politim.X'ndene, som ynkelig bad om nogle piller. Vi kjendte saa meget til laegckunsten, at vi vidste, han lige saa gjerne kunde have slugt strygejern, men for at vise vor deltagelse gav vi ham tilsidst et halvt dusin Blue pills * af extra storrelse, 40*^ over det normale, og lige saa sterke som explo- derende gevaerkugler. Tidlig om morgenen dagen efter sendte han os bud, at de ikke havde hjulpet noget, og om vi ikke vilde vaere saa snille at give ham nogle flere. Netop som vi skulde gaa til sengs om aftenen, horte vi et daempet hyl, som vi syntes kom fra et sted langt oppe ved sjoen, og Cardie, som laerer os mange ting, som vi aldrig har vidst for (og ikke han heller for den sags skyld), sagde: — «Hor der! — det er den forste coyote, jeg har hort her landet!» — Hoist interesserede lyttede vi skarpt, og nogle mi- nuter efter brod det los igjen, denne gang tydelig nok naermere. Men saa fik vi hore skriget tredje gang, og da opdagede vi, at coyoteen kunde baade melodien og ordene til «(?/« what a surprises og kom nedover elven i en bateau, og da sank vor tro paa Cardie som en ungdommens laerer helt under nul. Vi havde bragt med os fra England en blikkasse fuld af hjemmelavet honningkagc som present til denne udskjaemte gut fra kokkepigen i hans faedrenehjcm. Paa overreisen aabnede vi den for at se, om de holdt sig godt, og vi fandt, at det gjorde de, men at de var lidt for sode. I Golden overleverede vi ham kassen, der yar omhyggelig sammenbunden med dette * Samme virkning som Dittens og Brandts. I a — Tre i Kanada. O. a. 178 TRE I KANADA. 't indviklede system af «kjaeringknuder», som er kvinde- hjertet saa dyrebart, og Cardie, som aabnede den med ivrig begjaerlighed, sagde: — «Har du seet sligt loierligt menneske, som ikke bar pakket kassen fuld!» — Ja, vi syntes ogsaa, det var loierli^, sagde vi ; men det kom vist af det, at de var blevne rystede saa meget, og havde de ikke vaeret saa sode, saa havde de vist vairet rystede endda mere sammen. De blev imidlertid for hver dag underveis siden mindre og mindre «30de», og den uddelte ranson blev storre og storre, og da den sidste af dem gik i Chart Camp, saa folte vi virkelig, at en svaekkelse havde rammet vort unge liv, og at verden for fremtiden vilde blive et bedroveligt levested. Der kan ikke vaere ringeste tvil om, at en eller to store kasser fulde af honningkage er en absolut nodvendig ting, naar man ligger i leir, som det bedste praeservativ imod feber, benbrud og slige ulykker, som vi var saa heldige at vaere aldeles fri for. Kapitel XVII. Kanofart. Den nordenvind, som blaeste Jim ud i elven, var saa gunstig for reisen opover sjoen, at vi bestemte OS til at forlade dette hyggelige sted. Om natten spt?.ng den da naturligvis om, og da Cardie vel var kommen afsted med hesten paa stien langsmed ost- KANOFART. 179 bredden og kanoerne havde kastet los fra landings- pladsen, havde vi en hel storm af sondenvind lige i naesen. Vi stoppede et par timer for at fiske paa vor yndlingsplads og fik to store fisk og desuden flere mellem 3 og 5 ^ samt en god orret. Da vi saa endelig dukkede frem fra sivene og ud i aaben sjo, gik der sjoer som bjerge — paa mindst tyve tommers hoide, og der udfordredes den storste forsigtighed og et strengt arbeide for at holde kanoerne ret op imod vinden og undgaa kuldseiling. Med de tunge ladninger var de ikke mere end fire tommer over vandet og var for en stor del berovede sin merkvaerdige naturlige lethed i sjoen. Ret som det var fik vi en svaer sjo ind over bakken; men vi havde lagt vand- tjette presenninger over al bagagen og surret dem med" kanten udover raeh'ngen, saa der kom meget lidet vand ind i baadene. Det var alligevel et forskraekkeligt arbeide, og klokken fire havde vi ikke avanceret mere end omtrent halvanden mil og var dodtraette. Saa landede vi i en bugt med smult vand, bagte og lavede aftensmad, og vi mente, at stormen vilde loie af mod aften og bringe fred og ro i de oprorte vover. Ganske rigtigt, da den rode sol gik til hvile bag Selkirkfjeldene, horte vinden op med et pust, som om der blev sat en atmosfaerisk stopper paa med et, og klokken halv syv var vi paany tilsjos og drev kanoerne frem over sjoens overflade, som endnu rul- lede og var urolig efter sit forbitrede opror; men der var ikke et vindpust, saa der var intet, der hindrede vor fart. Dette var aldeles deiligt; kanoernes jevne vuggen, medens de gled hurtig henover de klare smaabolger, var en ren hvile ovenpaa den kamp, vi havde havt kort iforveien for at arbeide os frem 1 80 TRE I KANADA. tomnie for tomme, hvorundcr vi ofte med den yderste anstrengelse ikke kunde gjore mere end holde os paa ret kjol, medens det ene rasende kast efter det andet susede hen over i hurtig rsekkefolge og skum og skvait rog om OS. Natten faldt hurtig paa, og laenge forend vlhavde faaet gjort sikkert op for os, hvor den virkelige ende af sj oen var, blev det aldeles morkt, og vi maatte da lede OS frem, som vi bedst kunde. Vi tog imidlertid nied paa det punkt, som vi antog, vi skulde til, medens det endnu var iyst, og straks efter kom stjernerne, og saa satte vi kurs vedhjjelp af dem, og paa den vis gik det meget godt. Efter omtrent to timers forlob fik vi pludselig oie paa et lidet klart lyspunkt lidt til venstre for det stcd, vi styrede efter, og forstod da, at det maatte vaere fyret, som Cardie efter aftale skulde taende for os, naar det blev morkt. Det saa ud til at VcXre meget langt borte, og nu begyndte det igjen at blaese modvind, saa traette som vi var. Sjoens ominose brusen mod den usynlige klippefulde strnnd og den uhyggelige folelse af de kolde siv, som slog OS i ansigtet, naar vi tilfaeldigvis passerede over grunde sieder, gjorde den del af reisen alt andet end morsom. Og for at gjore det endnu vaerre for os blev nu fyret, som heller ikke for havde seet ud til at blive merkbart storre, svagere og svagere, indtil det tilsidst forsvandt aldeles, og de store sjoer begyndte atter at slaa over bakken og ind i kanoerne. Vi havde naesten besluttet at forsoge at lande og leire os paa den ugjestmilde strandbred, hvis omrids vi utydelig skim- tede ovenover os ; men forst forsogte vi at give nod- signal ved at fyre doboeltlobet af. Naesten i samme oieblik flammede ilden op igjen til svar og denne KANOFART. i8i ' gang saa stor, at vi kunde se, at vi nii ikke havde lang vei igjen. Efter en halv times yderligere strengt arbeide kom vi ind i smult vand, og straks efter trak vi kanoerne op paa en stenet strandbred og horte Cardies velkomstraab over vore hovedcr. Nogle faa minuter efter sad vi koselig i lai i en liin krog under nogle praegtige graner, som stod paa en brat skrent ved den sydostlige kant af sjoen. Det var en ren nydelsc at ligge der i mag under vor presenning og lytte til det rasende brol af stor- men, som ruskede i de store graner med stadig voksende styrke og rystede dem belt ned i rodderne. Og det var deiligt at tienke paa, at hvis vi havde vxret ude ti minuter senere, saa vilde vi rimeligvis have siddet og frosset imellem de nogne klipper paa den ode strand elier et andet sted og have faaet kanoerne slaaede istykker, og vore sager og kanske vi selv med vilde have ligget paa bunden af dette maegtige ocean. I det hele taget fandt vi, at vi havde sluppet fra dette vovestykke bedre, end vi fortjente. Cardie drog afsted tidlig om morgenen med ordre til at hnde bateauens landingsplads, hvor vi mente, der skulde vaere en sti, som vilde fore os over sletten til Kootenayfloden. Naar den var funden, skulde han lave en slaede til at transportere kanoerne paa, saaledes som vi med meget held havde brugt det i Norge. Vi fulgte efter, idet vi holdt langs med den lave, sivbevokste strand henimod det sydvestlige hjorne og holdt skarpt udkig efter en kanal, som kunde se ud til at blive befaret. Vi opdagede snart, at dette myrlaendte vildnis af siv, grses, pilekrat og vand myl- drede af alleslags vand-og sumpfugle, lige fra gjajs til strandsniper. Af alle de almindeligere arter fender T 182 TRE I KAKADA. I ! var der fuldt ; men de var skye, hvorimod snepperne og bekkasinerne var saa spage, at der ikke var nogei interesse ved at jage dem. Ved at krydse ganske roligt opover de smaa kanaler, som gjennemskar landet i alle retninger, kunde vi faa skyde saa meget, som vi behovede. Vi opholdt OS laengere, end vi egentlig havde tid til, paa dette tiltraekkende sted; men tilslut ned- lagde Skipperen protest imod at skyde bort mere ammunition, og vi begyndte da at paddle opover et lob, som vi troede var det, som forte til landings- stedet. Over en mil fulgte vi denne skufifende strom, som var merkvaerdig ved de mange kilder, som over- alt sprudlede frem af kra^erlignende bassiner paa bunden, og omkring hvilke ' :r voksede de smukkeste vandplanter, vi nogensinde bar seet. Og saa gjorde vi en sving omkring en odde — og der endte kanalen, og saa vendte vi tilbage igjen til sjoen og skj endte og skyldte paa hinanden som sedvanligt. Helt inde i vigen kom vi endelig til den anden aabning, som saa lovende ud, og skjont dens ud- seende blev ganske det modsatte, forend vi naaede enden af den, saa viste den sig dog tilfaeldigvis at vaere den rette, og for solnedgang var vi hos Cardie paa landingsstedet. Paa stranden laa der et emblem paa nutidens fremskridt, nemlig en dampkjedel, som var bestemt til dampsagen, som skulde sage tommeret til byg- ningen af staden Kootenay, hvilken fremtidshoved- stad for tiden bestod af en eneste hytte. Cardie havde gjort faerdig en slaede af forste sort nied to birketraemeier, tvertraer og krydsfor- bindinger, som helt igjennen var solid sammenfalset KANOFART, 183 og naglet, og straks efter drog vi afsted med den ene kano og pakkede den anden sanimen med endel af bagagen under en presenning, da det truede med regn. Der var en, som opstillede den theori, at naar man skal have en best til at traekke noget, saa vil dens arbeide blive saa meget Icttere, jo mere man laesser paa ryggen af den; som folge heraf var det rent syndigt for en masse «greier» den ulykkelige rode havde faaet laesset paa sig. Stien over sletten er omtrent halvanden mil lang og aldeles jevn, og marken bestaar af fed, sort myr. jord og bar vistnok engang vaeret en del af sjobun- den. Da vi kom henimod Kootenay, kom vi for forste gang ind i den gule grans {yellozu pine, pinus ponderosa) region. Disse stolte traer vokser fritstaa- ende, og marken under dem er naesten aldeles fri for alt andet end graes og lyng. — Deres stammer, som er uden grene indtil den halve hoide, er bedaekkede med dybtfuret, grov bark af mork, rodbrun farve, og linjerne af de morke revner, som gjennemkrydser deres sider, giver dem et hoist eiendommeligt og karakteristisk udseende. I ly af en gruppe af disse majestaetiske graner opslog vi vort telt om aftenen taetved Kootenayfloden, som her var dobbelt saa stor som den brusende strom, vi havde gjort bekjendt- skab med ved enden af Sinclairpasset. Den for nu ikke fuldt saa rasende gait afsted som i sit tidligere lob, men der var dog endnu stor fart i strommen, og den uophorlige brusen af de fjeme stryg kunde stadig hores — eller foles; det er vanskeligt at sige, hvilket er det rette udtryk. Paa sletten laa der under kommando af O — en sjelden brav fyr, som vi allerede for havde T 184 TRE I KANADA. gjort bekjendskab nicd, — leirct cndcl folk, som arbcidcdc paa dc forskjelligc forctagendcr, der sis^'- tcde til at gjore kommunikationen mcUcm Kolumbia og Kootenay mulig. Kanalcn skulde gaa ud fra det smalc lob, som vi var komne opovcr, og forencs med Kootenay ctsteds i nnerhcden af vor Icirplads, og sagbrugct, et varehus og andrc bygningcr skulde bygges saa hurtig som muligt. Der skulde ogsaa bygges en bro over Kootenay, i hvilket oiemed de iedle graner ofredes uden barmhjertighed, og det lod i det hele taget til, at alle «udsigter» der vilde blivc «forbedrede» inden kort tid. Cardio, O . . . . og hans broder stod og saa paa de skudte fugle, da Jim halede en bekkasin fv "ii af sin lomme og spurgte dem, om de mente, det var en enkeltbekkasin. (Selv havde ban dengang ikke den ringeste ide om, hvad det var). Saa anstillede de en omhyggelig undersogelse, og dommen var: — «Jo, det er ganske rigtig en enkeltbekkasin; De ser, den bar netop faaet fjser nu» — etc. etc. «Ja,» vedblev naturforskeren, «for jeg antager, at det er karakteristisk for enkeltbekkasinen, at man bestandig skyder tre i et skud!» — Og saa viste det sig — thi Jim var for kry(!) af sin bedrift til at kunne holde det for sig selv — at denne princip- lose person havde luret sig ind paa de ulykkelige fugle og skudt dem i saedet! — Han havde skudt femten i fem skud efter hverandre, hvorved han alli- gevel havde forbedret sin sag noget ved meget flinkt at jage dem op til hoire og venstre, hvilket indbragte ham tre med hvert lob. Vi haaber, at man vil finde, at knapheden paa ammunition kan gjaelde som god KANOFART. 185 undskyldning for denne volds^jcrninc;; den la^rcr en nogle merkvaerdij^c maadcr at drive jat^t paa. Tidlig nseste niorgen tog Cardie og Skipperen slcX'den til Haabet og resten af vor bagage, medens Jim strog afsted til sine, kjaire myre for at anstille videre undersogelser iblandt fuglene. Han kom igjen meget misfornoiet, fordi der i gjennemsnit havde faldt Over kanalsletten. Leiren vecl Kootenav. to eller tre stykker vildt for hver patron, der var bleven brugt; men da han havde faaet en ny delikat- esse i jagttasken i skikkelse af en hel del agerlo, syntes vi ikke, han havde videre grund til at skjende. Den, som kunde tilbringe en uge paa den slette med en ubegraenset fors}'ning af patroner nr. 8 og en retriever\ — Vi havde ikke andet end femmere og maatte vasre meget okonomiske med dem. De langnebbede bekkasiner ligner meget en stor 1 86 TRE I KANADA. sneppe og er af lys, kanelbrun farve, spettede og med uregelmaessige morke afskygninger; overdelen er morkere end underdelen, med en hel del hvidt omkring halen. De holdt til i de smaa vande og lob i flokke paa omkring et halvt dusin og vadede dybt i vandet, hvortil deres ben og neb, som er noget lamgere end sneppernes, egner sig meget godt. I flugten lignede de ikke snepperne saa meget, og de havde en (for dem selv) uheldig vane at flyve op i en taet samlet flok, hvilket sondagsjaegeren ikke var sen til at benytte sig af til sin fordel. Wilson- snepperne fandtes i niaengde, og da de naesten altid floi op enkeltvis eller parvis, var jagten paa dem ligefrem ideal: de lod til at vaere meget lidet for- skjellige fra den europaeiske varietet. Det samme gjaelder om agerloen, som alligevel, hvad de unge fugle angaar, var mere guldgulspettet end vor egen. Alle disse fugle var udmerkede; men til at yde den sidste art fuld retfaerdighed har ikke det engelsk- amerikanske sprog nok kraftige udtryk. Vi kan kun sporge i det inspirerede idiom, hvormed vi lettest kan udtrykke vor inderste sjaels dybeste folelser: — aWhafs the matter with the golden plover r>^ (gol- den plover: agerlo, heilo), og ekko vil svare — med mere folelse, end det ellers pleier: — y rt o o o ■r. O £ o 13 — Tre i Kanada. 194 TKE I KAN AD A. cn rigtig nydelig en, som jeg bestemt tror er den; bedste, som nogensinde er opfunden!» — (Den laeser, som selv er fisker, forstaar allerede meget mere af dette, end vi kan sige ham, og vi er derfor forvissede om, at beskrivelsen af denne selvfabrikerede flue ikke vil vsere af nogen interesse for ham og udelader den derfor, endskjont kun nodig). «Jeg ventede paa, at orreten skulde springe, og dr '^en havde gjort det, sendte jeg fluen lige hen paa s ime plet, og et oie- blik efter slogcs jeg med en praegtig fisk, som jeg havde moie nok med at faa iland med den fine for- tom og i den stride strom. Stenen, jeg stod paa, var ogsaa svaert ubekvem, og jeg mistede flere fiske, idet jeg forsogte at huge dem ; men det var det ene- ste sted, hvor man kunde faa kastet en flue tor paa grund af buskadset. Jeg har aldrig seet mage til fiske- kulp; de holdt ved at slaa efter, og jeg tror, jeg fik hver eneste en, som gjorde det!» «Ja, det maa have vaeret ualmindelig let, ellers havde nu ikke du faaet demU — forklarede Skipperen. «Aahaa, — du er jaloux! — Forresten saa var de nu svaert vanskelige at tage, saa ingen af jer andre havde faaet nogen, » svarede han i en meget over- legen tone, hvorpaa han fortalte: «Jeg var der lidt over en time, og uden at flytte mig et eneste skridt fra pletten fik jeg saa mange^ jeg kunde baere ! — og har du nogensinde seet penere fisk end denne ?» — Med disse ord veltede lian ud af kurven en hel del spettede, brune orreter, som saa meget hjemlandsagtige ud, og som var lige saa for- skjellige i farve fra Kootenays solvblinkende skjon- heder som det klare vand i creeken fra det noget uklare vana i floden. Den mindste var paa lidt over SKOOKUMCHUCK. 195 ; €t pund, og de var fede og appetitlige, og god appe- tit paa dem havde vi ogsaa, da de kom i stegepanden. Da Jim var paa tilbageveien langsmed creeken, syntes han, han horte et raab, og saa lyttede ban opmerksomt og kunde da tydelig skjelne, at det var Cardies stemme, der lod i meget hoie toner. Saa skreg han tilbage, og efter en stunds forlob fik han virkelig svar. Straks efter viste den ulykkelige fyr sig paa den modsatte bred med den rode best, som saa ud, som den v^'.r dodelig kjed af det hele og glsedede sig umaadehg til at faa leve flot paa en fri og aaben graesmark. Den stakkars Cardie havde havt en droi tur ned- over efter sit besog ved guldminen, hvor han allige- vel havde moret sig meget godt. Den eneste besked, han havde faaet om Skookumchuck, begyndte saale- des: — «Forst gaar De over Creeken — ». Saa reiste han en hel dag i regnveiret, forend han kom til nogen creek, og om natten laa han inde i den taette, dryp- vaade skov. Han kunde ikke engang holde et baal ordentlig i brand; han havde svaert lidet mad, intet at drikke, og den eneste trost, han havde, var at hore paa uglernes fornoielige tuden og skrig. Man br0u . m.eget tidlig op samme morgen og traf saa til at komme til overfartsstedet, netop medensjim var der, ellers vilde han have gaaet forbi vort telt og endnu et langt stykke vei til et sted, hvor han atter vilde have fundet en sti og en besked om den fra os. Men hvad bans broder antog for et skrig, var ikke andet end den sedvanlige opmimtrende tiltale, som var nod- vendig for at faa den samvittighedslose rode til at gaa; for naar veien er besvaerlig, saa bliver den et saa vrangvilligt best, at «fjeldene gjenlyder af uaflade- 196 TRE I KANAUA. lige skjeldsord», som Ruskin siger, og der maa de allermest hoirostede anathemaer til for at gjore noget indtryk paa dens tykhudethed. Det er merkeligt og sorgeligt, men syncs dog i almindelighed virkelig at vaere sandt, at friluftsliv i et bjergland driver en til at bande svaert meget. Vi anta- ger, at det kommer deraf, at hele naturen er af en saa forbausende maalestok, at man foler, at almindelig tale ikke straekker til for at udtrykke ens tanker. Dette er blevet naermere udviklet med saadan dygtig- hed af den store skribent, vi nylig naevnte, at vi vil tillade os at benytte bans velvalgte ord: «En stor del af den tilsyneladende skadelige ind- virkning, som bjergene bar paa religionen i verden, er ikke noget andet end deres sedvanlige evne til at fremkalde poetisk og inventiv begavelse under en eiendommelig alvorlig sindsstemning. » — (Ja saa er det netop; den, som horte en diskussion mellem den rode og dens herre — i en afstand af tre fjerdinger — , vilde ogsaa finde, at den blev fort i en ganske « eiendommelig alvorlig » tone.) — « Deres skraekind- jagende storhed gjor tankeretningen andagtsfuld, paa samme tid som deres skjonhed og vildhed virker voek- kende paa fantasien», — (Javist gjor den saa, det er sikkert nok; den fantastisk-poetiske flugt i nogle af Cardies bemerkninger er aldeles forbausende !) — «og naar sjaelen ikke er begavet med betydelig evne til at raesonnere .... saa vil indbildningskraften blande sig i den religiose tro». — (Det er netop det, den gjor; beskrivelsen er aldeles rigtig paa en prik.) — «Strengt taget kan man i almindelighed betragte over- troen i bjerglandene som en slags poesi, idet vi kun beklager, at man endnu ikke bar laert at opfatte denne SKOOKUMCHUCK. 197 poesi ret». — (Ja deri stikker det altsammen! — Der- som man bare vilde betragte alle disse saftige engel- ske sprogblomster, der vokser i fjeldene, som «en slags poesi », saa var alt vel; men ak, «man har endnu ikke laert» at skjelne imellem poesi og banden, hvilket i grunden er ganske besynderligt, naar man tager i betragtning det sprog, de moderne digtere forer). De, som har laest Mark Twain og Bret Harte, er vel bekjendte med den masse kraftudtryk (som i al- mindelighed betegnes ved tankestreger), som mine- arbeiderne i sierraeme bruger, og det almindelige ind- tryk, man faar af saadanne boger, er det, at deres helte maa vaere nogle graesselig faele fyrer. Men det er langtfra! — Det er bare deres maner, og fjeld- luften og naturen maa baere ansvaret derfor. Se nu bare for eksempel os. Hjemme er vi saa respekta- ble folk, som bare taenkes kan, paa alle vis; vi er f eks. kirkeverger og bogskrivere og svigersonner til lands- prester og sligt, og vi bander ikke for femten shillings om aaret. Men saet os b'^'-e her ud i B. C (og det er ikke nodvendigt at saette os saa langt ud heller !), og det sprog, vi forer her, og det saa hoirostet son muligt, vilde vaere en skam for en forening af thetotalere. Og det rareste er, at vi ikke skammer os over det, ikke mener noget med det og slet ikke laegger merke til det; for vi er overbeviste om, at det er disse «cen- trer for opfindsom indbildningskraft», fjeldene, som maa baere skylden for det, og saa er vi lige glade. En morgen gik vi en milsvei nedover floden for at gaa paa jagt paa en liden 0, som saa lovende ud i den retning, og vi var saa uheldige, at vi ikke traf paa en bjom og et dyr, som holdt til der, og som vilde vaere komne os paa skud, dersom de havde \. 198 TRF. I KANADA. / opfort sig, som de skulde efter reglernc. Disse '>' [white-tail, en slags hjort) lod til at findcs i maingde heromkring og hele Kootenaydalen nedover. Den store sorte hakkespet saa vi ofte i nairhe- den af denne leirplads, og her traf vi ogsaa forste gang paa kraverypen, en meget smuk fugl med en praegtig krave af fj^er af forskjellig farve (som oftest gronlig glindsende sort) omkring halsen. Paa ryggen var dens farve forresten morkebrun og graa, hist og her blandet med hvidt; paa brystet og under \ Kraverypen {Kufed grouse), \Bonasa iimbcLlus). bugen brungul, brun og hvid; halen rustgraa med smale tverstriber og et bredt, morkt baand yderst ved spidsen. Denne fugl var herefter den hyppigste og for OS mest anvendelige af alle dem, vi traf paa. Kanadierne sa2tter meget stor pris paa den som den bedste fugl, de har af den familie; men vor mening er «afvigende». Den har en hel del fint hvidt kjod, som ser nydeligt ud; men vi kunde dog ikke finde, at den smagte bedre end den gamle fugl hjemme i England. Forresten lod vi den aldrig komme rigtig til sin ret, det er sandt ; for vi spiste den i regelen, inden * \ SKOoKUM'.Hl'CK. 199 ' \der var gaact tre da^e, cttcrat den var skudt, og flaaede den bestandi'j istedcnfor at ribbc den, og det hjaelper just ikke paa velsmat^cn hos nogen fugl; men vi behandlede alt andet vildt ogsaa paa samme maade, og vi synes, at tossehonen er bcdre. Kraverypen bar den vane at sidde paa trair eller vcltede tnestammer og trommc paa en egen maade nied vingerne, hvorved den gjor en saadan larm, at den godt kan sknuinme folk, soni ikke bar hort det for og ikke ved, livad det er; — larmen er meget sterk og ht»res langt og ligner nieget lyden af en fjern taerskemaskine eller det wfrygtelige og rystende» fortissimo paa et stort orgel. Det er i det hele taget en meget spogelseagtig 1yd; den begynder forst svagt, med lange mellemrum mellem vinge- slagene, og vokser saa stadig i hurtighed, indtil sla- gene folger eftei hverandre som en uafbrudt rullcnde hvirvel. Dens mest bckjendte navn er, efter hvad vi tror, Bonasa umbelius; men da den forekommer spredt vidt omkring over en stor del af Kanada og Amerika med smaa lokale variationer, er den ogsaa kjendt under forskjellige andre benasvnelser. Saaledes opfores den af en laerd reisende at ikke meget ny dato som « Tetrao phasianellus — rype, fasan eller raphone*. Vi fordrister os til at for- andrc det latinske navn til «phasianeiiinusy>, for der er virkelig «svaert lidet fasanmaessigt» ved den, og at foie til de andre navne «taarnfalk, krikand eller r0dkjaelk», — saa skulde vi da mene, at denne fugl bar faaet saa mange navne, som det kan tilkomme et tobenet vaesen, der ikke er medlem af en konge- familie. — Vi maa antage, at den omtalte laerde var saa optagen af at studere paa vanskelighedeme ved 200 TRE I KANADA. / h at faa surret sin bagage eller ved at bage brod, slP han ikke havde tid til at finde paa en oversaettelse paa latin af ordet «krave», eller kanske lexikonnet havde faldt udover en fjeldvaeg med pakhesten. Paa samme tid kan vi ikke kraftig nok protestere mod den skjendige uret, man begaar mod en verge- l0s fugl ved en saadan flot uddeling af titler. «Rype, fasan eller raph0ne!» Paa den vis kan jo minsandten det stakkars kreatur komme til at gjennemgaa tre jagtsaesoner om aaret. Vi saetter nu, at man be- gynder at skyde paa den den T2te august, saa skyder den lidt mere den iste septeniber og saa endelig faar gjort aldeles ende paa den den iste oktober. Paa den maade faar den altsaa hele tre terminer, i hvilke man kan skyde den, og skjont de gaar lidt i hverandre, saa er det alligevel en haard behandling. Skipperen vilde gjerne vide, hvad han skulde gj0re med de fugle, han skulde lave mad af, og saa fik han den besked, at han «skulde bruge de gamle til at koge suppe paa.» «Men hvordan pokker kan jeg vide, hvad det er for nogle, som er gamie?» *Du skal se paa nebbet* paa dem naturligvis, din — tosk!» (NB. Det, som er igjen af hovedet af en fugl, efterat en kugle af 45 har truffet det, er saa lidet, at den sparsommeligste mand ikke vilde gjore sig den umage at baere det med sig hjem, selv om han kunde finde det). Floden er nedover fra dette sted meget mindre strid, og vor reise fra Skookumchuck til Mathers ranch, • Bi7/ =r neb, bet. ogsaa dobeattest. .! T 202 TRE I KAN ADA. hvor der er en Helen faerge, lob ganske rolig af. Den eneste afveksling underveis var nogle skiid paa gaaseflokkc, som trak forbi over os, medens de pas" siarede nied sin sedvanlige livlighed. Vi saa saa mange vandfugle inde paa nogle flade myrer overfor ranchen, at Jim vilde, vi skulde gjore holdt der. Skip- peren satte sig naturligvis imod det paa det bestem- teste og lod sig forst bevaege til at gaa ind paa det after ti minuters skjenderi ved et tilfelde, som sagde «stop». I denne myr var der en masse vandfugle: krik- aender, brunnakker og stok^ender, brandgjaes, bekka- siner, snepper og brokfugle svaermede om overalt, og paa elvebredden skjod vi en liden fugl — navn ubekjendt — , som lignede en strandsnipe i hoi grad. Netop som vi havde spist vor frokost i den kolde hvide taage, som laa over den haardfrosne slette, kom en indianer galloperende, ba.idt sin best og kom saa hen og stillede sig ved vort baal. Det var van- skeligt at sige, om styghed, kulde eller suit var det mjEst fremtraedende ved bans ansigt. Vi gav ham levningerne af vor frokost, som hverken var flot eller god; for vi spiste her pligtskyldigst af en forferdelig skinke, som man havde sendt os fra Golden isteden- for den bedste sort 's 204 TRE I KANADA. over til ham, tog ham ombord og faergede ham over med ikke lidet straev. Den gang var der ingen mangel paa interessant konversation fra vor side; for Jim snakkede over- maade venskabelig til ham hele tiden og spurgte ham blandt andet, om han «havde lagt merke til, at sumphonsene her i floden bare bmgtc to slags siv til at bygge sine reder af, skjont de havde saa uhyre meget materiale?» — Og da indianeren spurgte, hvad det var for to slags, saa svarede Jim: — «Jo, rette og krogede!» — en rigtig god witz, som var i hoi egnet til at fremkalde munterhed og godt kamerat- skab. Endvidere sagde han til indianeren, at «det var deiligt veir til at ro i.» — Men denne indianer bar sig akkurat ad som den anden; han gik bare uden videre iland og vaerdigedes ikke engang at se paa nogen af os. Vi sluttede heraf, at de ikke har nogetsomhelst slags udtryk for folelsen af taknem- melighed. Nei, vi er bange for, at indianeren er bleven meget demoraliseret, om han i det hele taget nogen- sinde v^irkelig har vaeret «3edel», og naar man ser, hvorledes denne nedarvede nobelhed ytrer sig, saa maa man virkelig holde med mr. Labouchere* i hans angreb paa overhuset. I de faa maaneder, vi opholdt os i dette land, kunde vi naturligvis ikke danne os nogen begrundet mening om «landsporgsmaalet» ; men vi vil alligevel sige, hvad vi taenker om det, og lade det staa ved sit vaerd. For det forste har indianerne ikke «eiet» stort af det land, som er vaerd at eie, i nogensomhelst for- • Bekjendt engelsk parlamentsmedlem. SKOOKUMCHUCK. 205 iven gen- ser, saa * i mde Ining ivad jrd. \t af for- stand, mere end enhver hvid mand, som har leiret sig der og reist derigjennem, kan siges at eie den plet, hvorpaa han tilfaeldigvis har slaaet sit telt op. Saadanne steder ligger aabne for enhver, han vaere rod eller hvid, som har lyst til at slaa sig ned der. Paa den anden side er der mange steder, som indianerne virkelig /tar eiet og beboet paa en fuldkommen regelret maade, og vi er af den mening, at regjeringen har taget meget lidet hensyn til saa- danne omstaendigheder og behandlet hele landet som statseiendom og solgt saadanne steder til hvide kolo- nister. Man har givet indianerne visse reservationer, det er sandt; men disse har ofte vseret af langt ringere vserdi og udvalgte med meget lidet hensyn til, hvad indianerne syntes om deres beliggenhed og beskaf- fenhed. For naervaerende er ikke situationen videre kri- tisk, da de rode maend er saa meget talrigerc end de hvide paa disse nykoloniserede steder, at de for- ste ikke har anseet det for umagen vaerd at gribe til voldsomheder, og de sidste har anseet det for den bedste politik ikke at komme med undskyldninger. Men ogsaa dette system med «fred for enhver pris» og slige forsigtighedsregler som fritagelse for jagt- lovene, lavere priser for nodvendighedsartikler, feerge- lon og lignende samt en almindelig tilboielighed til at taale af en indianer en opforsel, som man straks vilde tage en hvid mand meget ilde op, har sine uheldige sider. Det har bevirket, at de har faaet vidunderlig store tanker om sig selv, og de hvide bcgynder allerede at knurre over denne hensynstagen overfor en race, som de i virkeligheden foragter. — Vi har faaet det indtryk, at jo talrigere de hvide !l 206 TRE I KANADA. bliver, desto mindre forsigtige vil de blive med at traede de indfodte paa ligtornene, og den indskraenk- ning af territorium, som disse alleredc nu bar maattet finde sig i paa grund af knapheden paa god jord, v41 snart fremkalde en krisis. — Saa skal vi igjen have den gamle historie: «Naada, hvad er der iveien med Dem?» — «Aa, om forladelse, — jeg har bare stjaalet en farm fra en mand, og nu kommer ban med en hel flok af sine kamerater og vil slaa mig ihjel!» — «Naa, da fortjener De ogsaa at blive slaaet ihjel!» — ' «Nei, om forladelse, sir, — det var en indianer, jeg stjal den fra!» — «Naa saa! — ja da skal jeg sende bud efter sol- daterne!» — Naar saa de forste ulykkelige kolonister, som har traengt sig ind, er blevne skalperede og en lat- teWig expedition er bleven massakreret paa den ved slige anledninger almindelige maade, vil indianerne blive ubarmhjertig nedsablede, og de overlevende vil blive anbragte paa reservationer, som de ikke synes om, og ildvandet, missionaererne og anden civiliserende paavirkning af blegansigterne vil gjore resten af det dodbringende arbeide. Vi vil dog haabe, at vore spaadomme ikke vil gaa i opfyldelse, og at vore anskuelser er aldeles gale. Det vilde vaere altfor sorgeligt, om vi havde ret; thi for at vaere indianere saa de indfodte folk i B. C. ud til at vaere en ualmindelig god race. Mange af dem — isaer maendene — er saerdeles smukt skabte og ser godt ud, og vi har sect nogle piger (som vi antog, skjont Gud ved, om det ikke var gutter!) — , som ogsaa var [ SKOOKUMCHUCK. 207 Vil ale. thi ud iem ser |0nt Ivar meget smukke, og de er ikke altid ubehagelige na- boer, skjont de er overdrevent uafhaengige. Nogle af dem vil arbeide og arbeider ogsaa meget stadig, og de er betydelig mere retskafne end de hvide i almindelighed, skjont det kanske ikke er noget at gjore sig til af. Kort sagt, de er — for at bruge Skipperens ord — de ulykkeligste vilde; de tror paa kristendommen og bar kun en kone, fletter sit haar paa en meget pyntelig maade og forer et meget husligt og tamt liv, hvilket altsammen er en fuldstaendig modsaetning til det, han anser for at vaere en passende opforsel for sine kobberfarvede brodre. Vi vil endnu tilfoie, at efter vor rimeligvis aldeles ravgale mening kunde den truende katastrofe endnu afverges ved, at man gav indianerne virkelig gode reservationer, der var store nok til dem ; men vi fryg- tede rigtignok for, at man da maatte give dem en hel del mere af det spredt beliggende gode jord, end regjeringen agtcr at ofre paa den maade. Derefter skulde man med strenghed forhindre enhver kraenkelse af deres rettigheder baade af rode og af hvide m^end, det koste hvad det vilde. Efter vor enstemmige me- ning ser det naesten ud, som det nuv^erende system op- muntrer kolonisterne til at forurette indianerne og saa knytter naeven i lommen til dem, naar de foru- rettede begynder at blive ubehagelige. I [ CRANBROOK. 209 Kapitel XIX. Cranbrook. ta m A ■ w4 c3 o > cS c a> o o Da vi nil bar ordnet dct tore iiidianersporgs- maal, saa vil vi fortjelle om vor reise ncdover Kootenay. Vi begyndte nii at komme ind i et mere beboet land; hist og her saa vi endog et gjc-erde og etsteds kjor. Opunder fjeldet langt borte paa vcnstre bred saa vi en provianttransport, som var paa veien til politileiren, der laa nogle faa mil nedenfor os, et ma- lerisk syn, med de besynderlig opsadledc heste og miildyr, som tydelig kunde sees mod himmelen i lang procession. Da vi var komne i na^rjieden af vort bestemmelsessted, stansede vi for at tage et fotografi. og i det samme kom der en baad opover elven, som her begyndte at blive stridere* og denne baad blev staget frem af to maend, hvoraf den ene befandtes at Vc-ere en svenske og den anden en normand. Disse folk lever af at flode tommer ned til den store stad Galbraiths Ferry, og det saa ud, som dette liv pas- sede godt for dem. De tilbagevserende to mil af vor tur gik i saadan fart, at vi skrev i dagbogen, at de «tog mindre end ingen tid» (sandsynligvis noget mindre korrekt), og henved middag landede vi ved faergen lige ovcnfor udlobet af St. Maryfloden. Der er meget brat op fra fnergen og til handelsstedet oppe paa bakken, og der fandt vi endel indianere og politimaind og alle de heterogene bestanddele, hvoraf en bagage- transport er sammensat. Vi maa heller ikke glemme 14 — Tie i Kanada. 2IO IRK I KAN AD A. i >rte o^ e in* lan 0{^' t> r at na^vno nirs. Clark, Acw forste hvidc danic, vi havde sect, siden vi forlod Golden for over en maaned siden, og den ene af de .-edle tre, som for tiden repra^senterer" det sniukke kjon paa denne flerc hundrede mil lange straekninir. Vi besluttedc her at forladc floden for en kort tid, medens vi foretog en expedition ind i landet til Cranbrook, et sted, der laa omtrent tolv mil borte og tilhorte oberst Baker, som meget venlig havde budt OS til at slaa os ned der, skjont baade han hans son var fiavnerende. Den sidste traf vi her iV politileiren, og han gjentog indbydelsen. Denne leir var hovedkvarterct for det kontingent af A^. W. poli- tiet, som nu gjor tjeneste i B. C, omtrent sytti mand med fire eller fern officerer. Hele pladsen var meget smukt anlagt paa militi^r maner, med messetelt, smidje, hostakke, kjokkener etc., alting i komplet stand, paa et plateau mellen Kootenay og en creek, der hed Wild-Horse, som lob ud i Kootenay paa ostsiden. For oieblikket laa alle mand i telte ; men folkene holdt paa at bygge ualmindelig gode huse, der skulde be- nyttes til vinterkvarter, og ligeledes et fort i tilfselde af, at det skulde blive noget af med den meget om- talte indianeropstand ; alle disse bygninger var snart f;ierdige. Det varede fire timer, for vi kunde faa en hest og en klovsaddel til at baere den smule bagage, som vi maatte have med paa turen. Resten af ba- gagen blev sat ind i pakhuset, og kanoerne, som vi vidste, vi trygt kunde kxgge igjen paa grund af d^w skraek, alle misdsedere havde for politiet, trak vi op i buskene nede paa elvebredden. Kl. 5 eftermiddag reiste vi fra faergestedet i sel- skab med en hr. Richmond, som var kommen denied ' t I •KANRROOK. 211 fra Cranbrook. Fcm minuter cftcr bcgav dot siij, at en t^aas, som var bunden fast paa klovsadelen, i^il< los Ofr hani^ ot( dinglede frem og tilbage under hestens bug, hvorover hcsten blev saa raed, at den rendte sin vei. Vi tainkte, at vi aklrig mere vikle faa se den mindste smule af vore sager igjen ; men Richmond, som var tilhest, fik stoppet flygtningen et lidet stykke borte, og der havde ikke hcxndt nogen vajrre ulykke, iend at gevrcret var blevet fuldt af sole; vi satte os T^derfor atter i marsch. I At en pakhest lober lobsk, kan ofte va:re en meget alvorlig sag og kan have til folge, at man bliver staaende igjen midt ude i en orken uden mad og kkeder; men det er et meget kornisk syn for en uinteresseret udeii- forstaaende. Vi saa engahg dette skuespil blive opft^rt ved kanalsletten af en hest, der bar en hel del bagage, som tilhorte en arbeider deroi)pe. Der var noget, som skra^mte bestet; den begyndte at slaa bagud, hvorved noget af bagagen kom los, og noget af det kom for benene paa den, (\g dcrmed satte den afsted i fuld fart lige ind i kratskoven, idet den hele tiden slog bagud som rasende, og ved hvert sset, l\ci\ gjorde, kom der nogle khtder eller en katifekande eller et teppe eller noget sligt farende op i luften eller ha^ngte sig om benene paa den og var revet i filler, fortere end man kunde sige saa meget som Jack Robinson. Paa denne maade forsvandt den tilsidst for vore blikke oi>- overlod til den sorgende eiermand at folge dens spor, idet han fortvilet samlede op, hvad der endnu saa ud til at va^re brugbart af levningerne af sine sager, — og det var meget lidet. — Veien til Cranbrook gaar forst over nogle lavtlig- gende sletter bevoksede med birk, pilebuske og andet 212 TRK I KANADA. smaakrat. Derfra gaar den opovcr en brat aas og U)bcr saa gjennem en landstnekning, der afvckslendc bestaar af prairie og af skov, hvis ypperste prydelse er en uhyre lerketraeart, som kaldes Tamarack. Og hvilken spadsertur det var ! — Den dalende sol kastede et glodende lys over disse vidunderlige rodbarkede traer og fremh.'evede ved kontrasten mod dcres lange, morke skyggcr endnu praegtigere de straalende belyste og med gult graes bevokste aabne stedcr. Det var et skue, som ikke kan beskrives med ord; selv tw^ Turners * pensel vilde kun vrere istand til at give en svag ide om det. Tilsidst fik vi se et lys i nogen afstand; det var et indiansk leirbaal ; saa to mil henover en gnesslettc, der heder Josefs praerie; saa horte vi hundegjoen og hestevrinsken og skimtede omridsene af en uregel- maessig husklynge ; en dor blev aabnet, og vi saa et stort, lystigt engelsk kaminbaal og horte et venligt engelsk velkommen istedenfor en ildelugtende ameri- kansk ovn og en fremmedbog, og vi var lykkelig og vel i Cranbrook. Den aften holdt vi et sandt gudemaaltid, drak rigtig ^V' lisky og vand og fik laegge os i rigtige senge. C'p.rdie kom dagen efter; ban havde truffet et selskab af tyees, som de kalde det heromkring, hvilket betyder « store h0vdinger», og det var ogsaa rigtige storfolk ; for det var nogle af ministeriet, som var her i anledning af indianersporgsmaalet, og han havde ligget i leir sammen med dem foregaaende nat. Tiden er os for knap, til at vi kan fortaelle om, hvor venlig vi blev modtagne i Cranbrook, eller om •r • Turner — bekjendt engelsk maler. ckam:r«jok. 213 cle Cambcruell-skjonheder, vi traf der, cller hvorlcdcs Richmond lystredc en stor fisk i St. Maryfloden, samt at han for frenitiden bestandij^ vil bruge vokset tvind- traad til at surre lysteren fast til skaftet med, ellcr om den aften, vi tilbragte, da tyeeerne selv koni, og som vi anvendte til at kappes om at fortaelle historier. Vi vil her gjengive et par af dem som prove; laescren kan da selv slutte sig til, hvad det var for slags hi- storier, der blev fortalt. Om hindens klogskab. «Ja, det var en merkvaerdig velopdragen hund; han var lige saa klog som et rigtigt kristenmenneske, og han gjorde alt, hvad jeg bad ham om. Jeg husker en nat, nogen havde ladet doren staa aaben, og saa sagde jeg: — «Skot, luk doren !» — Han gik hen og pufiede den igjen; men laasen vilde ikke gaa igjen, og doren gik op igjen. Saa sagde jeg en gang til, at han skulde liikke doren, og det gik ligedan. Men saa sagde jeg rigtigt alvorlig: «Naa da! kan du nu en- gang faa lukket doren der!» — Og dermed for han op fra teppet, han havde lagt sig paa, og reiste sig op paa toben og klemte doren igjen og vred noglen om med t^enderne og slaengte den saa hen til mig med et oiekast, som sagde ligesaa tydelig som ord: ''ndte at ft)rstaa dette saa nogenkinde; for naar benene var skudte af den, saa kunde den naturligvis ikke sa-'tte sig kengere, men var nodt til at flyve. INIen flytte det altsammen, fandt jeg ikke et nylig afskudt hoved paa den anden side af tneet, — og da saa det aldeles ubegribeligt ud! — Ja, der kan De se, h\ c vanskeligt det er at faa livet af dem, — eller kanske De tror, at der sad en anden fugl lige ta^t ved den, jeg skjod paa, og at det var den, jeg saa flyve sin vei:.> Ja, det var en lystig alten, og om vi ikke husker ( CR.\NI!K< lOK. 215 (or, :cr ! t alt, luacl der passeredc, saa noiacrtiL,^ saa gjor dct jo ingcnting, — og gid vi maa oplevc mange aftencr af samnie*slags med lige saa godo kamcrater. Cranbrook er en stor farm, oberst Bakers oiesten, og sikkert nok den mest veldrcvne gaard, vi liar seet her i hm- det; men vi betvi- ler, at klimaet er lige saa gunstigt for ager- brug som forfaidrift; for efter hvad vi kunde forstaa, saa er man udsat for frost. Men dette kan man forresten kun komme til sikker kiindskab om ved flere aars erfaring, saa vi tor ikke ud tale iiogen bestemt mening derom ; men vi kan kun sige, at der var aldeles deiliii^t at vaire, denijan"- \i besogte stedet. En af de mer- A'al'teinen i rianl.r.u.k. keligste fremtoninger der \ar en gammel kineser, som holdt, hvad han kaldte hotel , for sine med- hedninger i et hus i nairheden af farmbygningerne. Dette individ havde det loierligste og mest indskrum- 2l6 TRK I KAN ADA. (' : pede og fortorkede kaj rikaturansigt, man kan trenke sig; han beseredes med titelen kapteinen, da han havde naaet donne rang (ja nogle hviskcde endog om, at han havde vaeret admiral) paa en sjo- roverjunke i sin gyldne ungdom. Fra denne haeder- lige stilling havde han avanceret til den endnu h0iere post £om lord-overskarpretter hos solens og maanens faetter (virkelig faktisk!); men da han i laengden var bleven kjed af sin ophoiede stillings ceremonielle funktioner havde han emigreret til B. C, — i al hemmelighed, som nogle ondskabsfulde m'^nn.^^ker ymtede om. For naervaerende var han aiisi ' j -.a mindte nerveangrihende stilling som hotelvert, vasker- kone og meicripige; men de to forste af disse profes- sioner har vistnok ogsaa sine iibehageligheder, naar kimderne ikke vil betale, og den sidste, naar der ikke vil blive smor. T % ! Kapltel XX. Mooyie-sjeen. Hos kapteinen fik vi fyldt vore naesten tommc smorspand, og dette var forsle gang, vi havde havt anledning dertil siden vi foriod Golden, da de faa kolonister, som holder kjor, etler hvad det ser ud til, i regelen ikke faar nogen melk af dem. Den 27de September drog vi afsted med Richmond og tre heste paa en liden JHgttur, vi vilde gj^re op vi Mooyie- I. ^ i' »> MOOYIE-SJOEN. 217 d • >•.: 'I sjoen, soni ligger ricTesten fjorten mil sondenfor Cranbrook. Vi drog afsted i et noget uregelmaessigt optog; Richmond red i spidsen, medens de to brodre, som tilfaeldigvis stod paa saa god fod med hinanden, at de kunde tale sammen uden at kjevles, sluttede trop- pen. Da de havde redet et par mil, indhen- tede de Skipperen hvis best havde rendt lobsk gjennem skoven og havde faaet sin oppakning slaaet i smadder, for man kunde faa fat paa den igjen. Hegge var rasende paa Skipperen, fordi ban ikke havde forhindret det, og Skipperen var i sin skyldbevidsthed merkelig nok ganske bodfgerdig. Da saa Cardie fortalte, at ban havde lagt vor medicinkasse (en spaanseske, der inde- boldt piller, plaster og en patent-reiseflaske med bedste sort braendevin) og sin egen regnkappe blandt den bagage, og at det nu var vaek, gav vi os alle mand til at folge sporet af hesten paa dens lunefulde van dringer gjennem skov og myrer. Da vi ingenting fandt, gjorde vi tilsidst marscher og kontramarscher over en straekning paa omtrent 2000 acres i hoitidelig raekkerad, som om vi var drivere paa en klapjagt; for der var ikke. saadant braendevin at faa, forend vi kom til Justerini. Da vi havde holdt naa med dette i to timer, i hvilken tid vi havde fyldt vor vredes skaaler til randen for bagefter at iidose dem over Skipperen, maatte vi endelig opgive det, hvorefter den ulykkelige forbryder gjorde et forgjaeves forsog paa at formilde Cardie ved at give ham sin egen machintosh, som var meget bedre end den tabte skat. Rigtignok skjaemte han det lidt ud ved at mumlc noget om, at «herefter vilde det bare vrere latterlig at tale om, at det regnede lige meget paa retfaerdige 2l8 TkK I KANADA. ot( uretfaerdige ; for den uretfacrdige havde faaet den retfaerdiges regnkappe». For at gjore vor a;irgrelse endnii storre saa havde ogsaa en liden foxterrier, som oinhyggelig var bleven indestaengt, forat den ikke skulde lobe efter os, alligevel sluppet ud paa en eller anden maade og viste sig nu ogsaa paa scenen- Ganske som vi kiinde vente, saa skraenite denne ondskabsfulde hund op et dyr, medens vi vankede fortvilede om og havde lagt vore rifler fra os ved veikc Ven, og jagede det frem og tiibage i skoven midt in. landt os. Men vi vil ikke dvccle laengere ved vore gjenvordigheder, som ikke var andet, end hvad en- hver reisende ved, han kan komme til at opleve paa disse ulykkelige jagtmarker. Vi behover naturligvis ikke at fortsellc, at da vi efter alle disse forsinkelser endelig kom til en liden prccrie, hvor nogle tepeestaenger anviste os en leir- plads, og presenningen blev tagen af oppakningen paa Cardies best, saa laa medicinflasken og machin- toshen der i god behold ! — Og da blev der vel et sur i bikuben ! Den naeste dag gjorde vi holdt ved enden af Mooyie-sjoens ovre del ; det var en kort dagsreise ; men vi var jo ude for at more os og ikke i forret- ninger, og desuden gik hele formiddagen med for Richmond med at ride hjem med den forbistrede hund. Her blev vi forstyrrede ved vor frokost af en he! bande indianere med heste, hunde, squaws og ale muligt, som kom farcnde gjennem vor leir paa den mest larmende og utaemmede maade, man kan tnenke sig, idet hvcr best gik sin egen vei, og hver eneste en fandt sig en thekop eller et stykke brod eller et stykke skinke, den kunde trampe paa, og de t w In i MOOYIK-SIOEN. 219 reiste en forfaerdelig stovsky og holdt et spektakel, som om de kom tilbage fra Derby-lobene. Indianerne paa denne kant er af en anden stamme end de ved Windermere, som for det meste er shus- waps; disse er kootenayer (og kaldes nu som oftest 0vre-kootenayer for at skille dem fra dem, som op- holder sig ved Nedre-Kootenay, hvilke sidste imidler- tid egentlig er Jiatbows, fladbuer). De er af tem- melig smuk race, og. deres dragt er uhyre elegant. For det forste har de gjerne en blod filthat, som pullen er taget vaek paa, forat deres sorte haar, der er prydet med tre fjaer, kan flagre frit for vinden ; det er ombundet med et straalende rodt eller blaat baand; saa kommer en ubeskrivelig flanelskjorte, og endelig etslags benklaeder (skjont dette plag egentlig ikke kan kaldes saa efter engelske begreber). De er vide som saekke og af det mest gloende kulorte uld- toi, som er at faa for penge, og har en bred udtun- get rand med lange frynser hele veien nedover langs sommen. Tilslut kommer et par smukt broderede mokkassiner. I denne pynt og med et belte fuldt af patroner saetter Den sidsie kootenayer sig op paa sin best, hyller sig ind i et uhyre uldteppe, tager sin Winchester-rifle i haanden, ssetter i med et krigs- hyl og rider saa i karriere rundt omkring i landet i en tilstand af fuldkommen selvtilfredshed, ledsaget af et saadant folge som det, der nu samlede ho i vor leir. Skipperens aergrelse over denne opforsel blev formildet derved, at han i slutten af toget fik se en virkelig smuk pige, som, efter hvad han paastod, smilede sodt til ham og atter bragte fred i hans op- rorte sjiel. Det er forresten sikkert, at hun skulede 220 IR!-: I KANADA. •■i:!' nieget vredt til os andrc, o<( vi tror slet ikke, at hun bar sig anderledes ad imod Skippcren heller; men han syntes nii, det var hyggeligt at indbilde sig, at hun gjorde det, stakkars fyr, og saa lader vi det alt- saa v.xrc saa. Undertegnet f r nil. Cardie. Richmond. P. s. Vi tror forresten, at det var en gut. I denne sjo fandtes en hel del orret og endcl foreller, skjont ikke utrolig store {1^/2 pund var de stor- ste, soni blev budne velkommen ved vort gjestfrie bord), oQ i skoven var der en maengde kraveryper, mc- dens der paa de aabne steder langsmed veien fandtes on hel del af deres spidshalede fettere. Der er ingen leirplads helt fra den overste ende af den ovre sjo og til den nederste ende af den nedre undtagen paa et eneste sted midt imellem deni ; derfor gik vi lige til enden af den anden, hvor veien gaar over en bro over elven, og der besluttede vi os til at gjore holdt. Cardie, som var i spidsen, valgte stedet, som laa paa en ikke ganske aaben plads, fordi det laa naer ved vandet. Da Jim koni, saa begyndte han straks at kriticere, som han pleier overfor enhver ting, han ikke selv kan blaere sig med. «Hvordan i alverden kunde du nu finde paa at sa^tte teltet nedi saadant et trangt hul som dette?> — Cardie svarede bare: — — Og hele aftenen udover hortes han af og til at mumle: «sprunget ind paa dem!» — hvorefter han leverede nogle frvgtelige grynt, som han mente lignede caribooens grynten, men som vi forst tog for jord- skjaelv og siden for mavesyge. «Saa,» fortsatte Jim, «kom vi fra hinanden, da vi forfulgte dem, og jeg blev aengstelig for taagen, som blev taettere og taettere, og begyndte at lede efter Richmond istedenfor efter caribooen. Jeg troede ved Ge- orge, han var bleven aldeles borte for mig! — Jeg vidste, han ikke havde noget kompas og saa allerede i aanden, hvorledes jeg gik paa jagt efter ham over alle disse faele aaser, indtil jeg styrtede af traethed, og jeg har aldrig vaeret saa glad, som da jeg horte ham skyde paa en rype halvvcis nede imod den nser- meste dal. Hvor er mine torre klaeder? — Kalder I kanske dette moro?» — o. s. v. — Og saaledes endte denne ulykkesdag. Det lader virkelig til at forholde sig saa, at in- dianerne '< springer ind paa caribooerne og grynter», naar de kommer taet ind paa en flok af dem, og at denne fremgangsmaade forbloffer og for/ilder de skuf- fede dyr (om de lader sig narre) saaledes, at de render hid did aldeles forstyrrede, indtil de alle er draebte. Ingen og af OS har nogensinde brugt denne jagtmethode, saa vi kan ikke sige noget hverken for eller imod den. Men vi vil ikke anbefale nogen hvid mand at forsoge den, hvis han ikke kan grynte paa en mindre raedselsfuld maade end Richmond. Vi tror, at man i almindelighed er temmelig enig om, at caribooen kun er forskjellig fra det europaeiske 15 — Tre i Kanftda. 91 226 TRE I KANAL»A. rensdyr deri, at den er af en st0rre art. Deres takker har den samme karakteristiske «plog» paa den ene side, som vender frem, den samme lange, nogne udvekst mellem roJen og spidserne og faelles kjendemerker baade for hannens og hunnens vedlcommende. Som sport betragtet kan den amerikanske methode med at traske omkring i skovene eller som indianerne at ligge paa lur efter dem ikke maale sig med jagten paa de norske rensdyr, 20m efter vor mening er den ypperste jagt, der findes. Veiret var lige daarligt den naeste dag, na"i- und- tages, at det «letnede» om morgenen en stund, netop laenge nok til at narre Skipperen og Jim ud, begge paa vestsiden af sjoen, men ikke paa samme straekning som den foregaaende pr0vsomme dag. Jim kom hjem forst og havde ingenting at fortaelle; men Skipperen kom ikke forend iangt ud paa dagen og havde da med sig saa meget af et aarsgammelt muldyr, som han kunde baere. Hans beretning var meget kort. «Hele morgenen gik med for mig for at komme op paa toppen af fjeldet, og da var jeg svaert trcct , og aergerlig, fordi jeg ikke havde seet noget levende liv eller saa meget som tegn til liv. Saa hvilede jeg mig der, og saa gik jeg hjemover en anden vei, og saa fik jeg se to unge sorthalede dyr i en liden dal, hvor der havde braendt» — — «Muldyr, mit kjaere asen!» — afbr0d Cardie. «Naa, det var, hvad man kalder sorthalede dyr paa disse kanter ialfald, og da er det sorthaler efter min anskuelse» ! «Jeg kan fortaelle dig det, at der ikke findes rigtige sorthaler her; — men gaa bare videre!» «I det samme sprang de op og saa sig om, og jeg irdie. dyr lefter tige MOOVIE-SJ0EN. 227 tror, de aldrig havde sect en hvid mand for; for de blev staaende og se paa mig!» (.adite ordet af det og kunde komme sig iland. Han havde havt den sserdeles omtaenksomhed at tage Jims rifle istedenfor sin egen, og Jim gik rent ud af sit gode skind, da han morgenen efter tog den for at skyde et par ryper, som satte sig i et trae over bans ;'■ MOOYIK-SJOKN. 229 hoved, og saa opdagede, at den hverken vilde gaa op eller igjen og var «fuld af grus og cement» (Jims eu- op Inde at ud for lans femisme istedenfor sand og snaus). Forat bans ulykke skulde vaere kompl«^t, havde ban ikke sect andet levende paa sin tur end et stinkdyr og en slange- I Peavine gjorde vi — som sedvanligt bagefter — den opdagelse, at det var boist uheldigt, at vi bavde gjort turen nedover langsmed Mooyie (som ellers virkelig er et godt jagtdistrikt) netop paa den tid. Alle de indianere, som bolder til omkring den romersk- kavbolske mission ved St. Maryfloden, bavde passeret derigjennem blot en uge i forveien paa sin reise til Sandpoint, et sted, som laa en 120 mil borte, for at kJ0be vinterforsyninger, og de bavde jaget der, saa egnen var aldeles uddod. Jim lavede en gravskrift, som ban kaldte det: ir nu paa til- bageveien til sit bjem igjen. De bavde, S' »m det lod til, taget alle sine beste med sig, ol; da hver boppe bavde sit fol med, saa var der et iibyre vanskeligt madstraev paa den gnnesfattige slette den .'ften. Deres opbrud fra leiren den folgende mor;'< var en af de mest maleriske scener, vi bar seet paa vore reiser. Blot farveeffekten var aldeles vidunderlig: grressets udvaskede morkebrune farve og pilekrattets noget lysere kul0r i modscctning til de bvide tepees, bvis overste spidser igjen paa grund af rogen spillede i gult og brunt, som var grundtonen i det bele. Bag- grunden dannedes af de skjailvende aspetra^r i straa- m iVilMHI .;;? iif ,i I .ii p * ■I J j • V a > T3 a o u c ; Has got the least chance of outsmelling that skunk. You may break, you may shatter the ranch, if you will. But the scent that arose there will cling to it still! * Den overlevende gav os det raad at forsoge at gaa paa jagt efter kyllinger paa det naeste stykke praerie, idet han sagde, at det var et ualmindblig godt jagtsted. Men tilslut, da vi spurgte ham, hvordan det havde gaaet ham paa jagten, svarede han, at han ikke havde seet andet end en stor sort ulv, som han dog ikke havde faaet skud paa, og dermed skiltes vi. Ingen sa ^de noget til dette, og vi gik afsted, idet vi grundede over disse ting ; saa sagde en af os : «Nei, hvad den ulv angaar — », og saa lo vi allj- sammen paa vor ekle og ubehagelige maner. — Der- som vi gjorde ham uret ved at le, saa gjor det os r «Hverken karbo?syre eller klorkalk eller nogen af de vaerste desinfektionsmidler, som hidtil er kjendte, eller en stinkpotte fra et kinesisk sjoroverskib vil paa langt naer lugte saa fselt som dette stinkdyr. De kan rive ned huset eller sproenge det i luften, om De vil ; men lugten vil endda blive htengende ved det » PAKNINO. 245 k ^ meget ondt; men det lod til, at vi alle af en eller and en grund havde faat det indtryk, at denne nierk- vaerdige store sorte ulv kun var en fantasiulv og et dyr, som maatte saettes i klasse med den store sorte okse, som i vor barndom pleiede at mode os i veien, naar den gik hjem for at blive melket og var ferdig at skraemme vort unge liv af os. Og da vi saa var komne til praerien og havde seet paa den og forsogt at jage lidt der og var komne J til den slutning, at der hverken var eller havde vaeret ^ en eneste kylling paa den hele sommeren, saa blev i vi bestyrkede i vor vantro. Da vi derfor kort efter m0dte en mand, som var paa vei til ranchen, sendte vi bud derhen med ham, at der var hele svaerme af fugle der (hvilket var sandt; men det var rigtignok bare smaafugl), i det haab, at eieren af Stinkenborg vilde komme til at anvende hele resten af hosten til at traske op og ned der med hund og gevaer. tian lan vi. ed, os: IL- Der- os ;rste otte som et i et » Kapitel XXII. Paa vandring. Vi gjorde holdt om natten paa en flad praerie ved Kootenay, som her er kommen til rolighed og opforer sig respektabelt, skjont den faar et tilbagefald lasngere nede. Vi havde uden besva^r gjort en reise paa tolv mil; thi veiret var udmerket, pakningerne laa godt, og alting gik heldig. Ved vor leir laa et stort trai over- 246 TRE I KANADA. ende, og det laa saa bekvemt til for bagning, at vi lavede os en extraforsyning af brod der. Vi bager nu paa en maade, der er noget forskjellig fra vor forrige methode, som var saa, at vi lagde dei- gen i en stegepande med et laag over og satte stege- panden over gloende kul, som vi ogsaa lagde over laaget. Vi pleiede at faa udmerket br0d paa den maade^ naar vi var forsigtige; men naar det var fugtigt veir eller klart solskin, var det vanskeligt at regulere varmen over og under, saa den ene side for det meste blev mere eller mindre braendt, og vi bar derfor nu antaget den kanadiske methode. Man gj0r op ilden om muligt op imod siden af en svaer traestamme, mod hvilken man ogsaa ofte an- bringer mindre vedtraer i rette vinkler, da det gjaelder om at faa saa meget hede som muligt til at staa ned- ad fra en glodende flade. Deigen blandes med bage- pulver paa vanlig vis (for i en leir, der stadig flyttes, er det for besvaerligt at bruge gjaer). Saa str0r vi mel eller smelter fedt i to stegepander, laegger en flad rund deig i hver af dem og stotter saa op haand- tagene paa stegepanderne med en kort stok, saa de staar i en saadan vinkel, at deigen bliver udsat for den fulde virkning af ilden uden at falde ud. Vi laegger i almindelighed ogsaa endel gl0der bag panden. Om nogle faa minuter maa kagen ven- des baade med siderne og med overfladen ned, og dette gjentages saa laenge, til de har haevet sig og er haarde nok til at beholde sin fagon. Saa tager vi dem ud af panderne (som saaledes bliver klare til at tage imod to nye deigklumper) og bage/ dem fuldstaen- dig ved at stotte dem op med pinder rundt omkring I !^ PAA VANDRINO. 247 0der ven- og er r vi I at :aen- ing ilden og vender dem, naar det behaves. Paa denne maade kan vi lave en hel del kager efter hverandre med ti minuters mellemrum og i tre kvarter bage brod nok for to dage. Man bkulde efter denne beskrivelse egentlig ikke tro, at brodet vilde blive godt; men sikkert er det, at man paa denne maade kan bage det aller- bedste brad, der overhovedet kan bages med bage- pulver, og det er meget heldigt, da vi alle er meget kraesne med brodet. En stor fordel ved dette land er efter vor mening det merkvaerdig gode mel, man bar der; Winnipeg melet, som vi kjobte ved faergen, er saa udmerket en vare, som man kan vente at faa i denne jammerdal. Vi anser os selv for kompe- tente dommere og bar sammenlignet det med det bedste amerikanske og fundet det bedre. En af vore yndlingsretter er tortillaer (udtales tortici). Recepten er folgende: Lav en almindelig deig som til brod. Stik en pinde i jorden ved ilden i en vinkel af 25 til 30®. Hold en anden tynd, ren pinde faerdig og saet en stegepande med smult eller smor over ilden og gjor det saa hedt som muligt uden at brsende det. Tag en klump deig saa stor som et honseeg, klap den flad mellem haenderne og gjor et hul i midten af den og lav i en fart en ring deraf med to tommers indvendig diameter. Slip den saa op i smultet (panden maa naturligvis blive staa- ende over ilden), som netop skal naa over den, vend den naesten straks, og den er faerdig paa nogle sekun- der. Naar d^n bar faaet en svagt lysebrun farve, fisker man den op med den lille pinde og haenger den op paa den, som staar paa skraa i jorden. Der- som smultet bar den rette varme, saa vil det netop 248 TRK I KANADA. :l ! fi i m IN tage lige lang tid at koge en tortilla og at lave en ny faerdig, og saaledes gaar det lystelig videre, ind- til skraapinden er fuld af nydelige sprode og krollede ringe, som hilses med glaede af kameraterne, naar de kommer hjem traette og sultne. En anden udmerket ret, som hyppig kom paa vort bord, var pigjeree^ en blanding af finhakket skinke, der er kogt, til den er bleven ganske m^r, og kogt ris, hvortil saettes pepper etc., hvilken blanding varmes i en stegepande, indtil risen begynder at bru- nes; fleskefedtet er nok til at hindre, at det bliver t0rt og braendes. Man har ofte skoset stegepanden som en ting, der er en tilflugt for en daarlig og uvidende kok; men det er merkvaerdigt, hvor meget man kan udrette med den, og hvor faa andre kogeapparater der virke- lig behoves. — Vi fik ved forsynets naade gjort ende paa al den kafife, vi havde kjobt i Golden; for vi troede sandelig, at den snarere vilde have gjort ende paa OS. Siden har vi havt gron kaffe af den bedste sort, vi kunde faa ved faergen. Denne ristede vi hver dag eller hver anden dag i vore to stegepander, idet vi blot rorte i den eller ogsaa uophorlig rystede pan- den i ti minuter eller saa, og vi smigrer os med, at vor kaffe er meget god, hvilket stiller den hoit over den kaffe, man kan faa i de os bekjendte Londoner- hotelier. Vor the er en ren raritet, da vi har bragt den med fra Ceylon for at bruge den paa denne expe- dition ; cingaleser-theen er den bedste the, der findes eller endnu bedre. Det er en ren vildfarelse at tro, at man nodvendigvis maa leve daarlig, naar man ligger ude saaledes som vi. Der er naturligvis visse ^V' I '•*' TAA VANnUlNG. 249 den ^v tider, da alting gaar gait og gJ0r en livet surt en stund ; men mcd kamerater, som forstaar sig paa tin- gen og er villige til at «tage i», behover slige perioder aldrig at vare laenge, — aldrig laengere, end det netop beh0ves for at gjore de gode dage saa meget behage- ligere, naar de onde er forbi. Den njeste dag drog vi langsomt videre langs stien; vi havde fremdeles godveir og kom gjennem en deilig egn. Det er vanskeligt at sigc, hvor meget der endnu er ubeboet af den ; thi de dyrkbare straek- ninger ligger ofte skjulte inde i skoven langt borte fra stien; men man kan dog endnu finde mange ubeboede stykker praerieland i denne del af Kootenay nedover mod graensen. For englaendere med liden kapital, som ikke onsker eller venter at vinde rigdom, tror vi, der end- nu er nok af plads at finde her. De kan med maade- ligt arbeide leve godt (men ikke flot) i et sundt kli- mat med Union Jack (det engelske unionsflag) over sit hoved og dronningens love og forordninger saa at sige lige udenfor dorstokken; fisk i elven, kjod i fjeldet og fugl i skoven kan hver mand skafife sig til til sin middagsmad ; og tre acres land og en ko i fj0set, — efter vort skjon behoves der ikke mere for at fore et lykkeligt liv! Den store ulempe ved det (om det da kan kal- des en ulempe) er naturligvis mangelen paa kommu- nikationer; men for hvert aar bliver der rettet mere og mere paa den mangel, og en vakker dag vil loko- motivet ogsaa finde vei herop, og alle de, som er komne i forveien, vil da faa sin moie betalt. Hvem ved, om ikke den dag kommer snart? Blandt andre behageligheder i dette land har !! man ogsaa den, at moskitoen vistnok findes i mas- sevis, men at der merkelig nok endnu ikke findes fluer, vaiggelus eller giftslanger. Den uskyldige ellers allestedsnaervcerende medemark gJ0r sig ogsaa bemer- ket ved sin fravaerelse, skjont vi ikke kan begribe, hvorledes smaafuglene, fiskerne og Darwinisterne kan klare sig uden den. Vi modte engang en gammel indianer, som fortalte os de indfodtes sagn om aar- sagen hertil. Da vi ikke forstod et eneste ord af det, ban sagde, og det rimeligvis ikke vilde gaa vore laesere bedre, dersom vi nedskrev bans historie i bans eget sprog, lod vi den oversaette med uhyre bekostning, og her er den ; HYAS CUMTAX KLIMINAVIT. Nn skal du faa hore, hvordan det gik til, at Hiawatha kom her op i Rocky Mountains, kom her op blandt disse fjelde for at slippe l0s alverdens r sorter fugle og insekter, alskens pattedyr og fiske, alskens krybdyr, alskens firben ; for til dato vare disse klipper, skove, sjoer, elve ubeboede og ade og ctilleie, umobleret*. — I et vidjebur han forte med sig alle sorter fugle, store, smaa og middelsstore ; og hvor han det fandt nodvendigt, og hvor fugle kunde leve, aabnede han burets dore og slap ud en vinget skabning. Forst Kenen, den store krigsorn, dernrest rypen, Mushkodasa, PAA VANDRING. 251 I mas- findes 2 ellers bemer- -gribe, le kan immel n aar- ord af I vore orie i iihyre og de andre velbekjendte fugle, som i ordnet ra^k ke vare skrevne op paa listen, paa den store, lange liste, Hiawatha havde med sig, som der skrevet staar i sangen. Alle dyr, som gik paa fne, med i ledebaand han forte, trak i 1 land dem alle med sig, — qvadrupeder, som de Irerde og de store professorcr kalder disse dyr paa fire. Kom han til en del af landet, som for nogen af dem passed", tog han baandet fluks af dyret og lod quadrupeden lobe. Fisk han havde i en bolle, som af klar krystal var lavet. Kom han aa til noget stromlob, til en elv, en .>jo, et skovtjern, kastede han ud i vandet en to — tre af sine llske. Forst kom gjedden, Maskenozha, saa kom storen, Mishe nahma, derpaa Ugudwash, etcetera, de, hvis navne staar i rsekke paa den samme lange liste, som alt engang her er omtalt, som alt engang for er omtalt! I en traeboks bar han med sig alle disse mange sorter krybdyr og en hel del andre, som han ikke rigtig vidste, hvor han heist anbringe skulde, og i hvilken laerde klasse egentlig de horte hjemmc. Alle mulige insekter havde noie han sorteret i papaesker vel forvaret, — i en teske vaeggelusen, 252 TRF. I KANADA i en anden oeske fluer og moskitoen, Suggeina. bar han ogsaa i en aeske I Men da Hiawatha vel var kommen lidt paa veien, fandt han, at han ikke havde faaet ined sig nogle medemarker, og at han slet ikke havde plads til nogle medemarker : fulde var alle lommer i hans store yderfrakke, ganske fuld var liskekurven, fuld var ogsaa fluebogcn fulde var hans mokkasiner, fuld endog hans fyrstikicske, saa der var for medemarken ingen anden plads end Hia- wathas egen mund, den store ! Saadan gik han op i fjeldet taus henover alle bjerge, sagde ei et ord, imenshan gjennemreiste hele landet og befolkede paa veien alle elve, alle skove, med de fugle, dyr og fiske og de andre kreaturer, som stod opfort paa den samme lange liste, som alt for er tydet hen til her i sangen. Paa sin reise Hiawatha kom til den provins i vesten, som Kolumbia (Britisk) kaldes; men det navn vil ikke passe i et versemaal som dette, naar det ikke bagvendt saettes. B. C. kaldes det af alle; B. C. skriver vi det ogsaa! Sine dyr da Hiawatha forte op i B. C.'s bjerge, hvor de siden skulde leve. V I'AA VANDRINO. 253 % Forst saa slap han Mushkodasa, lommen Mahng, vildgaasen Wawa, Mama, Kah-gah-gi, Shuh-shuh-ga, og de andre kagledyr» som noevnes i den lange liste, som er omtalt her i saiigen. Slap han saa rensdyret, Ahdeek, og ekornen, Ajidaumo, og den store bjorn, Mish-mokwa, og Ahmeek, bnevernes konge, og bjergbukken, Langhorn, ogsaa, samt en hel del andre bester med hensyn til hvis navne vi maa til hin liste Dem henvise; for papiret er nii slut snart og bogtrykkeren saa grajtten, ja, han er i et humor, som ligefrem er ganske rtedsomt! Eftersom han slap dem lose, sprang og dansede nu alle disse dyr omkring paa fjeldet, hoppede omkring paa fjeldet; men den store bjergbuk, Langhorn, saa sit snit, mens Hiawatha havde andet at bestille og ei lagde merke til den: listede sig ganske stille lige ind paa Hiawatha og med sine lange horn den stangede ham midt i brystet lige midt i hjertekulen, netop lige midt paa vesten, som var ny og skjont broderet. Hiawatha sagde ikke mindste muk, men bare satte sig lidt hurtig ned paa bagen med en higsten efter aanden, satte sig ret ned paa bagen med en vis spasmodisk vridning paa en aeske med insekter, T7 •I j' i! ir 254 TRE 1 KANADA. paa en reske med moskitos, og moskitoen, Suggema, fliiksens f6r a*"sted til skoven da dens aiske gik istykker, — lor med fryd afsted til skoven til den skyggjfulde, dunkle skov i vesten hist i B. C.\ — liver en haabefuld inoskito f6r tilskovs her vest x B. C, og der blev ei en tilbage, Hiawatha kunde slippc i de andre egne rnndtom. Men de viieggelus og biller og de muntre, vevre Huer, saint de slanger og reptiler, Hiawatha havde med sig, havde ban endnu tilbage og slap dem ei los i B. C, men tog alle med sig derfra ; th." han sagde, der man har alt nok ekndighed og plage, nok af kl0e, stik og plager med moskitoen, Suggema, den forbandede moskito ! Men det sporgsmaal kommer nu, hvor blev det af al medemarken ? — Ingen ved, hvor medemarken vel blev af hint frygtelige oieblik, da Hiawatha satte sig saa fort paa bajen med en higsten og en gurgling, med saa feel en 1yd i halsen ! Og se det er granden, hvorfor netop bare mec'.emarken er den eneste af alle skjonne skabninger, som ikke existerer hist i B. .C, on hvorfor dens navn ei findes paa den samme lange liste, paa den hoist komplette liste, som er omtalt her i sangen!* PAA VANDRING 255 — Ikke laenge efter vort opbrud kom vi til Bull river, en strid elv, der er omtrent fire fod dyb, og som her lob igjennem en trang kanal af en tredive alens bredde. Denne bjergstrom bar — ligesom alle de andre bifloder til Kootenay med undtagelse af den guldvaskendc Wild-Horse — det deiligste og klareste vand, man kan taenke sig; hver eneste sten paa bunden sees saa tydelig som gjennem en glas- rude, saa man bliver narret og tror, at det ikke er mere end en alen dybt. — Skipperen troede ikke, at hestene kunde orke at baife os tilligemed den tunge pakning; han tog derfor af sig de to par bukser, som han nu pleiede at gaa med, bandt klaederne om halsen og vadede over. Han kom op igjen paa den anden side alcicles nummen af kulde, og hans ben saa om muligt endnu tyndere iid end sedvanligt. De andre to satte sig op paa hestene og sagde, at naar de var heste, saa fik de ogsaa va^re saa god at ba^re dem, hvorpaa de lagde sig paa knae bagom oppakningen med rifler og stokke i haanden og ja- gede de ulykkelige dyr over, Et fortvilct hyl led fra Skipperen, di han saa gamle Hvidens pakning, hvori fotograftapparatet laa, hasnge ned i vandet med det ene hjorne. Hvilken trost det var, da vi ved en oieblikkelig foretagen undersogelse af hclc pakningen fandt, at den mindst Vctrdifuldc af alle vore eiendele, nemlig vor saibc, var den eneste ting, der havde taget s'-ade. Saa koldt som det var i dc dage, skulde vi ikke have taget os det synderlig nctr, om den havde flydt nedover elven og var blcven op- spist af fisken, som fandtes der i ma^ngdevis. De store orreter der havde sikkert nok forsogt i 1 ' ■r' 1 s j ■ I ! 1 ] I I l»* :' :i i' ;t I 256 TRE I KANADA. sig paa den; for de spiste ting, som neppe nok kan antages at vaere deres naturlige fode. Vi har saa- ledes fiindet deres mave saa fukl af mus som en kornlaave — ikke vandspidsmus eller vandrotter eller noget af den slags dyr, men almindelige husmus! — Men hvor i alverden — eller i alt vandet — har vel 0rreten faaet fat paa musene? — Kanske orreten spadserer op af vandet og bortover marken og sid- der og venter taalmodig udenfor musehiillerne, til musene kommer ud, — eller kanske musene kommer og ror omkring paa elven for at fiske smaafisk og paa den maade bliver et rov for orreten? — Vi har aldrig seet nogcn af disse manovrer; men noget sligt maa det vaere; for ellers kunde der ikke v^re saadan en maengde fisk, som lader til isa^r at leve i < waxs. Nogle mil Isengere frem kom vi til et sted, hvor en minegraver kamperede ganske alene ved en liden skovbaik med meget godt vand, der lob langsmed en smuk lysning i skoven og et tait pilekrat, hvori der var fuldt af r}/per, Han var meget glad over at se OS der ; for han var af en eller anden grund meget bange for indianerne, og da han lod til at vaere en meget skikkelig og rolig fyr, gjorde vi holdt der, til han var vel afsted paa sin ensomme vandring den naeste morgen. Han fortalte os blandt andet, at han engang havde vaeret paa jagt efter guld i Bull river og havde brugt en methodc, som kaldes ^< bedrock-mi- ning . Den bestaar deri, at man daemmer for eller leder af en elv eller en del af en elv — hvilket 1 en stor elv som Bull kun kan gjores ved at bygge mol- ledamme paa flere forskjellige steder — og saaledes lae^iier elveleiet tort. Guldet licfSer i spiaekkerne ocr fc>fc>' ^&t>' ok kan ir saa- ;om en sr eller lus! — — har orreten Dg sid- :*ne, til ommer fisk og Vi bal- let sligt saadan ivi' nras. d, hvor in liden gsmed hvori )ver at meget ;re en cr, til ■p- den ngang er og ck-mi- eller t i en i m0l- ledes le og I'AA VANDRING. 257 I revnerne paa bunden i temmelig store stykker, saa store soiTi en sovereign eller mere, og det betaler sig ofte godt at gjore et saadant da^mningsarbeide, naar man er heldig. Der var, sagde han, en stor koloni af guldgravere der, og alle havde travlt med arbeidet, da vandet i elven pkidselig uden noget varsel holdt op a^ flyde, saa hele flodleiet laa tort. Saa for de nedi allesammen og arbeidede i nogle mi- nutter med feberagtig ophidselse og samlcde i den tid mere guld, end de ellers vilde have kunnet finde ved at arbeide i mange uger. Og saa blev de plud. selig grebne af en uhyggelig folelse, og i panisk skraek styrtede de alle op af flodleiet og begyndtc i stor- ste hast at flytte sine telte og eiendelc, som laa t^et ved bredden, hoiere op paa land. Kun en mand dristede sig til at blive igjen nede paa bunden, og han gik ganske rolig opover lobet. idet han plukkcde op det guld, hnn fandt underveis, indtil han naaede en ravine oppe i fjeldet. Der opdagede ban, at et uhyre sneskred ^^ar kommet ned og havde dremmet elven op, og saa uhyre stor var snemassen, at den virkelige stansede den i maadelige vandmassc i otte timer, i hvilken tid hver ^neste mand af dem kunde have gjort sin lykke, som guldgraveren sagde, hvis de bare havde havt mod nok. Den na^ste elv, vi gik over, var Sand creek, omtrent atten mil fra Bull riv.r og lige saa smuk som denne, men ikke fuldt saa bred. Hull river ud- merkede sig ved praegtige graner; men \ed Sand creek var det smukkeste en stor skov af de deilijjste tamaracks (lerketrctr), vi nogensindc havde sect. \"\ er bange for, at det er umuligt at give Lxseren en rigtig ide om disse storartcde, rodbarkcde trier.- ^•J< 17 — Tre i Kanada. ■! li 258 TRP: I KANAQA, hed, med deres symmetrisk opad smalnende stammer uden grene paa den nederste halvdel og derover et pragtfuldt fletverk af grene af mork gylden fafve; deres form mindede om spiret paa en skjon kathe- dral, som de haevede sig mod himmelen i sin stoltc hoihed Vi saa nogle af disse kjaemper, som laa paa jorden, og anslog dem alle til at va^re over 200 fod, de hoieste rimeligvis 220. Her var der igjen lidt spektakel med Hviden, og den mand, hvis taalmodighed ikke var bleven provet over cvne, sagde: — «Hvad i alverden kan det nytte at tcrske los paa den der? — Kanske dii taenker, du kan faa laert ham fornuft, du?» «L?Ert ham fornuft? — nei, ikke om jeg saa havde en dampterskemaskine!» «Ja, men hvorfor holder du paa at prygle den dar» «Aa om du endelig skal vide det, saa daenger jeg ham bare for min egen forn0ielse!» — Og slig saa det virkelig ogsaa ud. Vi fandt en vidunderhg god leirplads en mil ovenfor Sand creek paa en liden graesbegroet hoide, hvorfra vi havde udsigt over en hel del flade, brune marker, gjennem hvilke der i mange bugtninger lob en aa, hvori der var fuldt af X'nder. Vi havde ud. sigt mod vest, og B. C. overgik virkelig denne gang sig selv med en pragtfuld solnedgang. Straks bortenfor dette raststed begyniite vi at se efter en sti, som skulde dreie mod ost og fore til en bro over den naeste store elv, Elk river. Hoved- veien gaar lige f-em og over et vadested i naerheden af dens mundmg. Vi var heldige nok til at finde det sted, hvor veiene lober sammen, uden vanskelig- hed og vandrede nu mange mil gjennem et deiligt ammer ierover fa»-ve ; kathe- 1 stolte Dm laa /er 200 Hviden, bleven en kan iske dii eg saa len dar» I dainger Og sHg en mil hoide, brune l^cr lob de ud. >e gang : vi at )g fore Koved- (rheden It finde bkelig- Ideiligt PAA VANPRINd. 259 landskab mcd aabne skovstraekninger og hist og her krat af imderskov, men for det meste saa jevnt og vel plasneret som en engelsk park. Man kundc aklrig blive trait af at beskiie allc disse naturskjonheder, der af og til fik afveksling ved en fredelig indsjo, paa hvis letkrusede vand en ma^ngde vandfugle for- lystede sig, medens de lave bredder bar spor af tal- rige dyrs nattebesog. Saa passerede vi atter en str(3m, Rock creek, i hvilken alle hestene var mcgct na^r ved at tabe fodfaestet og falde overende, hvorcfter sticn forte temmelig jevnt opover og gik over et hoit, traibart fjeld, hvor der aklrig kunde findes andct vand end regn, men hvor der alligevel af en eller anden ufor- klarlig aarsag vokste det gronneste gra^s og vilde lin, vi havde seet der i landet, og tilsidst stod vi ved en ode hoislette. Elk river brusedc svagt nede i klof- ten under os, og det var ikkc spor igjen mere af den sti, vi havde fulgt saa l.'tngc. Saa skiltes vi ad ot^ rav os til at Icde efter den, og endclig ledcde ct brol fra Skipperen os alle hen til en brat skrent i aasen, — netop det sidste sted, hvor vi skuldc have ventct at findc den lum- ske sti; men der var den' — Det forundrcde os, at stien forte os saa langt vrek, efterat vi faktisk havde vaeret lige ved Elk river; men vi o[)dageoe, at den stadig gik tilvenstre, indtil vi naisten havde gaaet i en cirkcl, og efter tre mils vandring kom vi frem omtrent to himdrede skridt fra det sted, hvor vi havde vreret en god time i forveien. Det underlig- ste ved dette er, at der ikke findes nogen forhindring eller noget tegn til, at der nogensinde har vaeret noeen, oe det er omtrent det samme som at craa 'h^ " r'' IM # III! II ! I i li: 260 TRE I KANADA. hele veien rundtom en Q for at komme til enden af toddelen deri. — «Ja, slig kan det haende,» brum- mede Skipperen, «at de viseste sommetider baerer sig dummest ad!» — («De viseste», det er vi). Det er et mysterium, hvorfor stien her gaar i en cirkel, og saavidt vi kan skJ0nne, vil det altid ved- blive at va^re det. Vi var imidlertid forn0iede over, at vi endelig var saa vidt, — en kvartmil ovenfor broen paa Elk rivers nordlige bred, medens strom- men nedenunder os tordnede afsted mellem sten og klipper, som sperrede veien for dens vilde, morke^ vande. ' Elk er den storste og i enhver henseende inte- ressanteste af de mange elve, vi har passeret. Lige ved vor leir og flere mil nedover styrter den udover eu hel ra^kke af afsatser og fald, som ser ud, som de var huggede og sprrengte ud i det faste fjeld, saa lige og brat og ret afskaarne er siderne af dens leie. Laengere op udvider den sig til en sammen- lignelsesvis rolig str0m, som godt kan befares med kanoer, og hvor man finder alt, hvad der kan tiltraekke jaegeren og fiskeren. Det smukkeste ved B. C. er netop dets mange og smukke elve, endog fremfor dets skove. Vi har d0iet mangeslags elendighed; men den va^rste af alle — vandmangel — har vi aldrig vasret udsatte for. Vi undres, om det nogensinde er faldct disse hovmodige fanatikere dor hjemme, som kalder sig selv «afholdsvenner», ind, at hovedaarsagen, hvor- for folk synes saa megct bedrc om at drikkc whisk)' og 0I end vand, er den, at det smager saa meget bedre. Dersom man kunde slippe Elk river igjennem Hyde Park, saa skulde vi garantere, at den vilde I ll enden brum- :rer sig gaar i id ved- j over, •venfor str0m- ten og morke ^ e inte- Lige Lidover 1, som i fjeld, f dens Himen- med raekke nange ^i har e af satte disse jr sicf hvor- hisk>' iieget ineni vikie PAA VANDRINO. 261 I bidrage mere til at fremme afholdssagen i en uge, end alle deres tyranniske yndlingsforanstaltninger og al deres alarm nogensinde har gjort, saasandt som folk har smag. Sporgsmaalet dreier sig ene og alene om, hvad der smager godt eller ikke smager godt, Publikum drikker 0I, fordi det smager bedre end vand, og ikke fordi olet er meget godt; for det er det almindeligvis ikke; men fordi vandet er meget daarligt. t Der cr nii for eksempel en af os — beskeden- hed forbyder os at na^vne bans navn — ; herude drikker ban ikke noget andet end vand og meget lidet andet hjemme. Men i dc syv aar, ban boede i Oxford og i London, smagte ban det aldrig, simpelt- hen af den grand, at dot flaue, uklare og lunkne \)0\t, man saare spogefuldt kalder vand paa disse steder, ligner rigtigt vand omtrent lige saa meget, som stikkelsba^rsaft ligner champagne. Vi har ikke det ringeste haab om, at det, som slige ugudelige personager som vi siger, vil gjore det ringeste, indtryk paa en mand, som indbilder sig, at totalafholdenhed er en stor dyd; men det letter alligevel vort sind at sige det. (>g dersom vi efter dette nogensinde oplever at faa se en teetotaler spandere penge for at skaffc sine medskabninger rent koldt vand istedenfor at siibskribere til foreni'i- ger for med magt at bertH'c dcm deres 0I, saa vil vi fole ved os selv, at vi ikke har levet forgjaives! f li "i 1 262 TRE I KANADA. Kapitel XXIII. £/^ 7'iver,* Vi blev li^gende i leir her ved Elk river i Acre dage, hvori vi gik paa jagt og fiskede og nod livet. En morgen traf vi paa sporet af en meget stor og fel graabjorn, — saa stor, at Jim sagde, at han «i sin egenskab af familicfader ikke folte sig berettiget til at gaa efter slig en bjorn som den.» — Cardie sagde, at «han brod sig slet ikke noget om den; han havde slet ikke noget brug for graabjorne, — og end om vi gik den modsatte vei?» — Saa maatte Skipperen gaa efter den alene, og da solen var gaaet ncd, og det blev mork nat, og han endnu ikke kom igjen, saa var vi aldeles sikre paa, at han havde vaeret ulykkelig nok til virkelig at traffic paa bjornen. Men vi holdt alligevel et stort baal vedlige, og da klokken var ni, kom han tilbage til leiren; naturligvis var han svaert traet, men han havde da alligevel vasret saa heldig ikke at tra;ffe paa sit vildt, som han havde gaaet efter hele dagen. Der var mange af disse bester deromkring; i skovene la^ngere nede ved elven var der fiildt af optrampede veie efter de sorte bjorne, og i fjeldene — iscTer paa de hoie fjeldrygge lige under de over- ste toppe — var der lige saa mange merker efter graabjornenes tilstedevairelsc, idct der var en hel del hullcr, de havde gravct, og stone, som dc havde veltet op, — arbeider, som lader til at optage det mesteafderes tid. Udcn hunde er det naesten haab- Elge- eller elsdyr-elven. '.> KLK RIVKR. 263 l0st at gaa efter de sorte bjorne, da de cr meget skye og har skarp lugt; og da de naturligvis har meget lettere for at komme from gjennem buskad- set end en mand, saa vil de .ikke gaa op i tr.Ternc for ham. Men hundenc faar dem straks til at klyve tilveirs, og da cr de lettc at skydc. Jim var engang ganskc t.-et vcd en, som ban kunde bore bryde sig gjennem buskene; men ban kunde ikke faa oie paa den, da ban ikke var myg nok til at kile sig igjen- nem det sivlignende krat med tilstr^ekkelig hurtighed. Vi bavdc de samme vanskelighcder at stride med, hvad «dyrene» angik, og, for at sige det rent ud, saa er ikke den forste hosttid den bedste for hvide maend til at jage uden hja^lp af bundc cller indianere, som kjender «lysningerne» og andre ligncnde steder. Ved Elk river gjorde vi for forste gang bekjendt- skab med en ny og s^rdeles effektiv jcEgerplagc, som man kan kalde en fenixskov. , Den bestaar af de forste nye lerketrcTeskud, der kommer op, eftcrat den gamle skov er bleven odelagt af ild, og den er rimeligvis den allcrvaerste af alle de plager, vi har vasret udsatte for. De unge trasr, der er af la^ngde og tykkelse som er kuskesvobc, vokser ligesaa ta^t som straa paa en ager. Indimellem dem liggcr deres dode og omstyrtedc for.eldres stammer omspredte, og dem kan man ikke se, saa tret er ungdommens vekst; men man foler dem meget tydelig mod sine skin- neben. De Ipse, gule naale drysscr ned i ens mund, oine og lommer og nedover ryggen og ned i stov- lerne — og dii store verden, for en elendighed det er! — Naar man har gaaet tyve skridt og paa det stykke ruUet overende tyve gange, saa kunde man gjerne L^gge sig ret ned og skrige af bare haablos 264 TKK I KANADA. " I fortvilelse. Dct tog os over en time at komme igjennem saadant et stykke land, som vi anslog til at vaire bare en kvartmil langt. En morgen kom en indianer galloperende hen til OS paa en smuk hest; han tog frem et brcv og gav OS ved tegn at forstaa, at han ikke vidste, hvor det var adresseret hen. jt Vi har ikke naevnt, at ingcn af de indianere, Vi har truffet, har kunnet tale engelsk, skjont vi har havt flere af dem mistcTnkt for at forstaa det; men de er merkelig flinke til at gjore sig forstaaelige ved tegn, — en kunst, som er lidet kjendt og skat- tet af europaierne, men som er mcget interessant, naar den reduceres til videnskab, hvilket den ladcr til at va^re blandt rodhuderne. Vi kjendte den mand, til hvem brevet skulde, og vidste, at han boede etsteds omtrent firti mil horte; men veien derhen havde vi naturligvis lige saa liden rede paa som overbringeren. Men hvad gjorde det vel os? — Aldrig det mindste! — Vi har ikke vKret tre maaneder i dette land uden at Irere, at absolut uvidenhed om en eller anden gjenstand slet ikke cr nogen grund til ikke at meddele de noi- agtigste oplysninger derom, naar man bliver spurgt. Vi sagde med den storste sikkerhed indianeren, hvil- ken vei han skulde gaa, og sidenefter gik vi hver dag i en uafladelig frygt for, at han skulde komme igjen med en hel vild stamme af malede krigere med krigshyl og tomahawker og skalpere os, fordi vi havde holdt ham for nar. Imidlertid sendte vi ham afsted gjennem en landstra.kning, der var saa for- faerdelig, at vi ta^nkte, der var svaert liden rimelighed for, at han vilde komme nogensteds hen, og n?esten KIK RIVKK. 265 hen men lige l£Ere, Land noi- ivil- iver nme ined vi lam for- hed jten slet ingen rimelighed for, at ban vilde kunne findc tilbagc igjen, og denne bctragtning lettede os bcty- delig for vor iungstelse. Det horcs tcmmelig absurd, at en af de indfodte i landct sporger tre hvide ma:ind, som er aldeles fremmedc, om vcien; men deraf kan man se, hvor overmaadc lidet man kjcnder til disse ;.vilde og ubeboede egne, og hvor god anlcdning der cndnu cr for en forctagsom ung mand til at finde sig et godt sted at slaa sig ned paa. Rcsultatet af alle vorc anstrengclscr og af det SLinde friluftsliv, vi har fort saa laenge, cr, at vi alle lever i det hoieste leij^emli^e ojj aandelicrc velbefin- dende, og at vor appetit er aldclcs glubendc. Dcr- som vore slegtninger og vcnner hjemme, som altid pleier at skjendc paa os, fordi vi ikke passer spise- tiden, kunde se, med hvilkcn hurtighcd og punktlig- hed vi paa alle dagens tidcr lystrer kokkcns raab: — «Naa, alle I deilige nellikcr — maden cr fairdig!» — saa tror vi nok, at de vildc v^ere fornoiedc med OS. Jim var paa vei til at blive en invalid, da han reiste, og paastod, at han maattc holde den strcngc- ste di^et cfter en hel del regler, bans medicinske raadgiver havde fastsat. I lang tid forsogtc vi for- gjaeves at opdage, hvad det kunde va^re for regler; men nu har vi endelig fundet det ud: — «Spis, hvad du har lyst paa, — det er det cneste fornuftigc; drik, hvad du synes om, saala^ngc som det smagcr godt. Gjor begge dele, saa ofte som du har anlcdning. » — Dette synes at vaere den saa l.-enge savnedc bcdste sund hedslaere, og dens store simpelhed maa, cfter hvad vi tror, va;re dens bcdste anbcfaling blandt publikum. Det gamle vegt- og maalsystem er til en vis grad blevet overflodigt under vorc na^rvcercnde livsforhold; .>^J^. IMAGE EVALUATION TEST TARGET (MT-3) m^o "%.?': 1^ <- 1.0 I.I :^ lis lillio ■•25 111.4 1 1.6 ^ 6" ► p^ # ^;; y ^ Photographic Sciences Corporation A V ^ct •s? ^ :\ \ ^.. \ 6^ #^ >^ 23 WeST MAIN STREET WEBSTER, NY. M5S0 (716) 872-4503 Jo ^o i I 266 TRK I KANADA. M vi skal her anfore det forandrede system, som vi finder mere passende efter omstaendighederne. En liden draabe = halvanden «kontorkop». En liden smule til = to tallerkener fulde. Aa ja, en ganske liden smagebid = V2 pund. En mundfuld = seks kubiktommer (engelsk maal). Tyve skridt (efter maden) = en mil. En ton =• hvad jeg har at baere. Naesteningenting = hvad de andre fyre dragerpaa. Den fisk, vi mistede = veier et bismerpund. Den, vi fik = V* skaalpund. Vi var noget for sent paa aaret her for fiskeriet, da den store fisk alt havde begyndt at gaa hoiere opover for at gyde; men vi havde alligevel ingen van- skelighed for at faa, hvad vi behovede. Dette var imidlertid ikke saa lidet, da der ikke var anden mad at faa. Vi holdt noiagtigt regnskab med forbruget af orret og foreller i de fem dage, vi opholdt OS her, og fandt, at der i den tid var gaaet med 51 pund fisk (veiet for den blev renset). Vi gjorde OS til regel ikke at fange noget til unytte og gjorde OS naturligvis umage for at tage den mindre fisk fremfor den store. Som sport betragtet var fiskeriet her ingenting ; for det er ikke mere nogen fornoielse ved at fiske tre- pundere engang, naar man bare behover at kaste en flue i vandet hvorsomhelst for at vaire sikker paa at faa en fisk. Dette var saa demoraliserende, at vi til- sidst ikke vilde hale iland en orret, som havde bidt lig fast paa den overste flue, forend vi havde faaet en paa den underste ogsaa, og det var meget morsomt at se paa dem i det klare vand, naar de svommedc omkring efter den anden flue, som det allerede fangne 1 .' > ELK RIVF.R. 267 ofifer drog efter sig, og ofte tog og slap den flere gange, forend de blev liKngende rigti^; fast. Med en stang fangede vi 20V2 skaalpund paa en time og fern minuter paa en stra^knig af 150 skridt, og vi kunde rimeligvis have fanget dobbelt saa meget i vegt, hvis vi havde brugt storre fluer og fisket paa steder, hvor den store fisk gik. Hvor de lokale forhold dog forandrer alting! (Denne opdagelse har vi taget patent paa). — Hjemme i det gamle land vilde man dronime om sligt et umuligt fiskeri i hele resten af sit liv. Her blev der ikke gjort anden bemerkning dertil end: — «Naa da, hvor bliver det af den fiskenr — Det er sva^rt saa laenge, du har vaeret! — Hvad for noget? — Du vil vel ikke fortaelle mig, at dette er den mindste, du kunde faa fat i ? — Naa ja, det bliver din sag at stelle dem istand; det er din egen skyld!» Ved Elk river var den amerikanske dykker meget talrig; den var morkere i farven end sin europ.-eiske broder, hvis hvide skjortekrave afgjort er smukkere; men dens manerer og opforsel vaktc erindringen om mangen en elv i England. Lige ovenover det sted, hvor. stien pludselig gaar brat ned til broen. er der en lidcn indretning, som bruges som etslags tyrkisk dampbad af indianerne, naar de er syge. Det bestaar af ct cirkelrundt. kup- pelformet bur af vidjekvistc, der er surrcde sammen, hvor de krydser hverandre. Naar det skal bruges, fyldes et lidet hul midt inde i det med vand, og hele buret bliver d;ekket med matter eller skind ; patienten kryber saa derind, og en ven langcr ham ophcdede stene fra et baal udenfor. Disse stene ^lippes da ned i vandet, og det bliver vistnok et ganske ordcntligt wr i ' \- 268 TRK I KANADA. i dampbad. Vi bar passeret mange af disse svede- buse paa forskjelligc steder, og der findes ingen storre leirpiads uden et eller flerc saadanne. Selve Elkbroen er et meget smukt stykke arbeide, naar man tager i betragtning, med hvilke uhyre van- skeligheder alslags ingeniorarbeide er forbundet i et saadant afsides viMnis som dette, og at hele arbeidet faktisk maatte udfores blot fra den ene side. Spaendet er henved 65 fod, og det er vist endnu endel dybere ned i afgrunden, hvor de kogende stromhvirvler og styrtende vandfald bryder sig vei gjennem det trange lob. Der er ikkc brugt en smule jern til hele kon- struktionen; men sterkt er del unegtelig, og det er nylig blevet provet paa en temmelig alvorlig maade. En hvid mand og en indianer drev nemlig en flok kvaeg henad veien, og ved broen blev dyrene, som rimeligt var, balstyrigc og vilde ikke over. Til- slut mistede driveren taalmodigheden og besluttede at tage en af dyrene over med magt i det haab, at resten da vilde folge efter. Han bandt da et reb om hornene paa en ung okse og red paa sin best ned imod broen, idet ban forsogte at trakke oksen efter sig. Oksen blev greben af en panisk r^edsel, for hen imod rrekverket og sprang over det, — og rebet holdt, Inden rytteren fik tid til at springe af eller til saa meget som at t^nke paa det, blev hcsten vcd oksens tyngde shubt hen imod rcckverket og et oieblik holdt fast trykket op imod d :t. I dette oieblik for india- neren hen og kappede lazzoen med sin kniv, og mand og best var frelste, medcns den ulykkelige okses knuste legeme blev hvirvlet afsted nedovcr den morke flod og aldrig mere blev seet. Fra den sondre ende af broen gaar stien opover svede- n storre irbeide, re van- iet i et irbeidet paendet dybere vler og trangc ;le kon- • det er maade. nlig en dyrene, tr. Til- sluttede lab, at reb om est ned n efter for hen / holdt. til saa oksens : holdt india- g mand knuste •ke flod % Elkbroen. opover J I ( 270 TRE I KANADA det bratte fjeld i en hel rskke siksakboininger gravet ind i sandbakken og cr saa smal og glat paa dettc stykke, at et eneste feiltrin vilde sende den uforsigtige vandrer S0nderknust ned paa den flade klippeafsats nede ved foden. Men som Phillips der byggede broen og veien, gjorde os opmerksoni paa, — i det tilfaelde vilde bagagen blive bjerget; hvis ban derimod faldt i elven, saa vilde der ikke blive noget igjen til at betale de lovlige udgifter med, skjont begravelses- omkostningerne rigtignok vilde blive lig nul. Vi kunde ikke noksom beundre den forudseende omtanke, hvor- med ban havde sorget for alle paakommende tilfaelde. Vore spisesedler var temmelig fint udarbeidede som altid, naar vi havde slaaet leir for noget laingcrc tid. Her folger den for i6de oktober: Suppe\ Stegt forel. Fisk: Stegt orret. Entrees-. Snesko- og ekornragout, rypekarry, fasan- eller heilo- do. etc. (Ikke plads til det altsammen). Legumes: Robinson-Krusoe-brod ; poteter; log; jordbaersyltetoi ; kafife. « Snesko » {snowshoes) er et dyr, som rimeligvis er ubekjendt for de fleste af vore laesere. Det er den mindste art af alpine barer, med den nydeligste blaa- hvide, dunede pels, og lever paa de snebedskkede vidder opunder de hoieste fjeldtoppe. Vi maalte bagfoden paa et ganske ungt eksemplar og fandt, at den var fem tommer bred fra den ene side til den anden, det vil sige fra spidsen af iste til spidsen af 4de taa, naar man spredte taerne ud, — eller med andre ord, den vilde netop daekke en side af denne bog; hver taa var omtrent to tommer lang. Den syntes at vaere af en godmodig og tillidsfuld natur I i KLK RIVER. 271 r gravet la dettc )rsigtige peafsats le broen tilfaelde derimod igjen til ravelses- ^i kunde :e, hvor- tilfailde. rbeidede Ijengcrc y, fasan- imen). er; log; meligvis t er den ste blaa- iaekkede csemplar den ene I ste til ud, — en side ler lang. lid natur og sad og lod sig skydc paa ganske kort hold med den storste ro af verden. Robisonbrodet var i sine bestanddelc ikke for- skjelligt fra det almindelige levnetsiniddel af navnct brod, men fik sit navn, fordi Cardie en aftcn bagte i morke og ved den leilighed kom til at traede i deigen, som foigelig fik et merke, der lignede sporenc efter de vilde, — naturligvis ikke af hele fodcn, da stege- panden bare var atten tommer i diameter og vore brod folgelig ikke storre; men alligevel var sporet saa stort, at man godt kunde se, hvad det var. Rodlogene var en meget velkommen j^resent fra mrs. Clark, og da det var de eneste vegetabilier, vi havde til suppe, var vi meget gjerrige med dem. De blev sjelden anvendte til noget andet end dette, og desuden brugte vi en liden smule til at lasgge indeni ryper, hvilket forhoier disses velsmag betydelig. (Denne bemerkning gjaelder ogsaa den rode grouse, hvilket ikke er almindelig bekjendt). Alligevel gjorde Skipperen indvendinger mod at bruge dem som «gr0nt»; «for,» sagde han, «der er en hel del arrt- ere pensee ved en log.* Cardie, som nu, da vi laa saa laenge stille paa et sted, havde mere fritid end vanligt, har afholdt en stor inspektion af sine klaeder, og han er nu opkl^edt igjen i en dragt, som i sammenligning med hans forrige maa kaldes elegant. Han har et par blaa bukser af dem, som bruges paa landet og koster seks shillings par- ret, og som den ulykkelige eier fryser meget vaerre i, end om han ingen bukser havde; for de holder ikke noget ude undtagen solskin. Selv den mest uop- merksomme iagttager Lan paa lang afstand tydelig se, at han gaar med nr. 34,32; for disse mysteriose i I . ' 272 TRE I KANADA. tegn er meget i0inefaldende anbragt paa linningen; men enten de sigter til den indbyrdes forskjellige laengde af begge buksebenene eller til eierens sand- synlige alder, eller til det antal dage, ban kan vente, at de vil holde ud, — det er vi ikke istand til at af- gjore. Den store fordel ved saadanne blaa bukser er — foruden deres sjeldne skjonhed — den, at de gaar i filler, saasnart som man bliver kjed af dem — eller lidt for. Dette hindrer imidlertid hverlan Cardie eller Skipperen fra at gaa med dem laenge bagefter; for de er lige saa varme, naar de er i filler, som naar de er hele, og udseendet bar ingenting at sige. Resten af Cardies paaklaeding bestaar af en blaa fianels skjorte, som ikke er puttet ned i bukserne paa den maade, vi er vant til i England, men som haenger udenpaa ligesom en gammelgraesk tunika og er bundet fast om livet med en stump taug. Naar skipperen ytrede nogen tvil om hensigtsmaessigheden ved at anvende dette taug, saa forklarede Cardie det med folgende ord: «Aa, du ser jo, hvor graesseligt det traekker i teltet her; jeg maa jo have paa mig noget til at beskytte maven!» — Han gaar sjelden med nogen hat, skj0nt han i almindelighed har en stukket ind under tauget om livet for at have den, naar han skal gj0re op ild. Og endelig har han et par lange stovler, som ikke alene virkelig er gjorte af ham selv, men som ogsaa ser fuldstaendig ud til det. Vi fik en umaadelig post i Cranbrook, deriblandt en masse aviser, der var henved en maaned gamle, og vi holder bestandig paa at arbeide os igjennem dem, naar vi har tid. Dette haender sjelden, da den mand, som bliver i leiren, altid har haenderne aldeles fulde med bagning, vaskning og kogning hele dagen, PAA VArvDKINc;. 2/3 iingen ; kjellige s sand- 1 vente, I at af- bukser at de af dem iverk|n laenge i filler, ting at af en akserne m som lika og Naar gheden die det 2sseligt noget med itukket ar han • lange n selv, blandt ^amle, enneni la den Ideles dagen, og de andre aldrig komrner hjem for nattcn. At laesc, efterat det cr blevet morkt, er et selvbedrag og nar- rcri; for selv den bedste leirild giver et clendigt og flakrende lys, og skjont vi bar stearinlys, saa er det altfor koldt at sidde i det lillc telt, og under presen- ningcn, som er slaact op f(M-an ildcii, trfekkcr det alt for megct. Cardie udbrcdcr sig angaaendc dc forskjellige inter- e%ante sanitaleeniner, som findes i disse aviser, paa en t ommelig ubegribelig og inkonsekvent maner. Saaledes 1 '^ var det rette sted til at «deponere» noget i ; men vi stoppede straks munden paa ham. Saa tog vi med os proviant for nogle dage og tog af til venstre efter en gammel utydelig sti, klatrede opover en brat aas og drog snart efter paa en flad hoislette i retning af South -Forkdalen. Den aften fandt vi en smuk leirplads taetved den Betyder baade bank og elvebred. O. a. ikkclsc. igt, om de sect ; ogvi fork) af 'ivcr fr.i broen ; r.'L'gtige ilspring. akveien gaar til :)pebjcM- tg mod kiydscr andredc paa en vandc, kloften et sted, et. Vi baga- noget Donere» a ham. og tog datredc en flad ^ed den 'iolTH r"RK. -^ll muntert rislendc lille strom, der saa saa langt mere irul- bydendf. ud end sin vildc og trodsigc broder. I'.t hoit, terrasseformig stigcnde fjeld beskjttedc os mod den kolde vind, og ovenover det taarnede sig op en iihyre bjergkjjLMiipe. I*aa den anden side af ^Iven var en praegtig nekke tinder, som ikke egentlig var ^aa hoie eller steile, men meget smukke, med de lavere skraa- ninger kliedte med morkegron fiiruskov, der stak af mod de gyldne tnmaracker, som laa i klynger hist og her indimellem det eviggronne, medens der iuD^M-e oppe var et bredt baand af de samme traer, som ^aa ud, som de var sat der med hensigt for at f'r ;ine Jt kongeUgt belte for deres behersker. Hvilken fisk der var i den elv! — ganskc uiider- ledes end uliyrerne i IClk; disse var blanke som soK-, Hvlige til det sidste og meget fede. Der var blot en ulempe ved det, og det var, at naar man havde fi- sket ud tre eller fire kulper der, saa var man nodt til at gaa hjem ; for endog vor evne til at fordoie fiskemad havde sine grrenser tiltrods for dens hjer- neproducercnde cgenskaber. Og hvilket priegtigt baal vi havde ! — Dette var nemlig det forste sted, hvor vi brugte rod ccder, (\c\\ bedste af al vcd til at brnende, naar vi undtager tyri, som er lige saa god og i visse maader bedre. I det hele taget maa vi sige, at begge dele sammen er det allerbedste, som findes til at gj(»re op baal af; tyHen giver en jevn og klar lue og cedercn en lystig spra- gende glod og varme og behagelig duft. Omkring en saadan ild sad vi en aften under do vaildige graner med vandets hyggelige rislen lydendc for vore oren, medens vinden susede i de morke grene over os, saa lykkelige, som mennesker kan T 278 TKK I KANADA. P ! f' bli\'c, uclcn at sorgc over, liv;icl vcir morj^cndaj^cn kiindc brinj^c os. \'i cr bangc for, at vore stakkars hestc ikkc havdc saa hoic *^^ankcr om South Fork soni deres her- rcr; og om mor^ti^cnen koiri Cardie, som ha\de indsat siiT sclv som ovcrstaldmcstcr, ncd fra den koldc, South I'OrU. sparsomt ?jnusbevokesde hoide, hvor vi liavdc slup- pct dem, med den nyhed, at den rode liavde rendt sin vei, og at vi maatte ud at finde den op. Han guv s\g derfor afsted efter den, medens Skipperen og Jim kravlcde over det hoie, bratte fjekl, som h^xng ud over leiren. Ua de mod aften tra'tte og udmasede traskede tilbage til leiren, havde de havt halsbraik- kendc eventyr nok, men ikke seet spor af nogct le- vende, og da var ikke tingenes tilstand saa rosen- farvet som den foregaacnde aften om cederbaalet. s>c»rrii loKK. 2/9 ^cndagcn cstc ikkc leres her- :le indsat n koklc, lIc skip- Ic rendt -Ian gav og Jim kiiasedc ilsbraik- \gct Ic- i rosen- rbaalet. Dcr havdc faklt en niaingdc snc oppc i fjcklct, livil- ket gjordc de maanebehstc fjekkoppc \idiindcrlig skj(Mine fra et kunstnerisk sjnspunkt, men soni ikkc var videre (ipniuntrende for knapt forsj-nedc jitgerc. Skip[)erens bedste historic oni dettc var folgcnde: Ottc blaa rj-j^er havde pkidsclig farct ud af et lidet buskads mcd slig spektakel og forvirring, at ban forst troedc, helc fjckltoppen var sprungen i luftcn og en Cic)'sir ha\dc gjort udbrud. — Jim skroncdc gnessc- lig om et farligt baikkefar, s»-!m ban havdc tulgt ned- y <)\cr fjeldet, og hvor han ct stcd havdc trutVct paa ^ en skrcnt, der var omknng en t\'\c fod hoi; her kavcdc han sig til at klatrc ncd vcd hja^lp af ct ud- gaaet furutnc, som stod paa skraa (>p imoci fjcklct. F(M-end han betrocdc sig til dctte tnc, fandt han, at det var bans pligt imod sin konc — den ;cdlc gut! — triinktc ikkc paa sig sclvl — at i)rove. om det kundc ba,'rc ham, og saa kastedc han en stor sten imod det paa midten. Og den bedrageriskc furu gik tvers af, hvilket han tog som ct omen og opga\' forsoget paa at komme ncd der. — Saa gjordc han k'lngsomt og bcsvicrlig^ en onnci, og saa opdagede han, at xeien ncd langs bjckkcfarct lidt k'ctigere ncdc \ar .'ildeles spcrret \ed en aldcles impassabel styrt- ning, saa hvis han havde overlcvct falclet fra tr.tet, havde han aldrig kunnet kommet tilbag'j igjen ellcr ud af kloftcn })aa nogen anden maade. Moralcn heraf er, at man altid skal heggc \'cl merke til ethvert omen , o.^ at en stige, som gaar tvers af af sig selv, er ct omen, som betydcr, at den ikkc kan b.x're en. V\ kxrcr ligclcdes, at alle gode egtemaind bor \iere s\icrt forut'titrc mcd si^r sclv og spisc al den bedste mad, de kan taa, og sc 280 IRK I KANADA. i! * til at leve saa godt oi^ fornoieli<^ som muHgt — for sine koners skyld. Den folgende dag var slig, at dct mindste barn kunde have spaaet, at det vilde blive stygt veir; det blev ved at sne, rigtignok ikke saa meget, at det spolerede fiskeriet, men dog, saa det gjorde alle bjerg- vandringer umulige. Hertil kom, at vor uheklige jagt bevirkede, at vort proviantforraad minkede i en uhyggelig grad, og et kabinetsraad fattede derfor folgende vigtige resolutioner : i) At vi bare havde proviant for tre dage (uden at regne, hvad vi kunde skyde). 2) Da vi ikke havde mindste rede paa veien til 'lobacco Point (men bare vidste, at den var den vanskehgste og farligste vei i hele landet), saa vilde vi vaere i en deiHg klemme, hvis der kom mere sne. 3) At det fremdeles holdt ved at sne, saa det stod efter. 4) At vi gjorde bedst i at se at komme afsted straks om morgenen, — /tz^i's vi kunde. Da fjeldene ved solnedgang viste sig i den uhyg- geligste theatralske gronagtige belysning, forberedte vi OS paa noget rent graesseligt i retning af stygveir. Hestene lod heller ikke til at like sig og vilde ikke spise, hvorfor vi tog dem ned i skoven og gjorde alting klart til at drage afsted tidlig nc-este morgen. Det sneede endnii dygtig, da vi la^nge for dag pakkede og klatrede op paa terrassen, og natten havde vasret saa bitterlig kold, at vi lykkeligvis kunde fylde et af vore storste blikspand med frossen fisk. Da vi kom op i hoiden, bkneste der en sur sydost- vind, som piskede de fine skarpe snepartikler imod vore ansigter og i vore kLxder, men heldigvis ogsaa :t — for •itc barn vGir\ det at det le bjerg- uheldige :de i en I derfor ^e (iiden veien til /ar den la viide ere sne. saa det J afsted n uhyg- 3eredte ygveir. e ikke gjorde lorgen. or dag natten kunde fisk. lydost- imod ogsaa S(IUT1I KoKK. 281 hindredc sneen i at blive liL^ijende, saa stien blev skjult. Omkring os i luften var der ta^t snefog, og fjeldene og skoven var allerede aldeles hvidpudrede. Denne hois'.ette kan gjore sig til af, at der over den gaar den nierkverdigste vei(r), vi nogensinde bar seet. Skoven, som naermest maa siges at va:re. af telegrafstolpestorrelse, bar brnendt, og tra^rne er bkxst overende tversover vcien, og da de a!le- sammen liggcr en fod eller to fra marken, saa er det tcmmeligt vanskeligt at kommc frem, isier for bestenc. 1*0 gange talte vi, bvor mange tra^r der laa over veien paa et stykke af tyve skridts la^ngde, og begge gange talte vi akkurat tre og tredive. Hestene cr merkva^rdig flinke til at gaa over slige forbindringer; de lader sig ikke generc afnoget, soni ikke naar o[) over bugen, og traekker med stor ro bagbenene over efter sig; men er bindrlngen hoierc, saa stopper de og kaster sig over med et slags tlobbeltbop, saa at de forst letter bagbenene fra marken, naar forbenene staar fast paa marken paa den anden side. Vi fandt vort ; urort og skyndte os med saa lidet opliold som muligt at kommc afsted nedover den bratte oij krotjede vei til vadestedet. Vi fandt let nok stedet, hvor vi skiilde ud i vandet; men opgangen paa den anden side var langtfra saa tydelig; alt, hvad vi kunde gjore, var at stole paa Spetten og betn^ os til dybet. Skipperen havde ingen betainkeligheder i retning af at bra:kke ryggen paa hestene denne gang. Han ledcdc toget siddende bagom pakningen, og med megen sparking og krav- ling kom vi vel og vakkert op paa den anden side. Xede i dalen var der cndnu najstcn ingen sne; havde s. \ ^OITH FORK. 28 L«A\ m m T ■f. dcr vierct mere, saa havde historien vajret forbi her; for vi havde stor \anskeht^hed for at findc fortsa^t- tclsen af stien, oij ingcn af hestene var os til ringe- ste hjailp i dette. \'i skiilde naturligvis have afproppet historien om vore eventjr heroppe i en Enos-FruitSalt- flaske og lagt den i posten i IClk river, slig sotn det '':(^andig bruges i bogerne om ode oer og sligt ; men vi fcler OS forvissede om, at ingen heser vilde lia\t nogen fornoielse af den, naar han havde faaet \ide, at nedskri\ernc forst havde spist Spetten, saa Hviden og saa Reden og saa hverandre og nu laa begravede under en fuldvoksen lavine ved mundin- gen af South Fork. Da vi endelig havde fundet stien, marscherede \i afsted saa fort som muhgt, og vi stoj^pede bare nogle minuter for at spise oj) den sidste rest af sylte- toiet. Snart begyndte stien atter at gaa opox'er bakke og forte os til en flad hoislette nogle hundrede fod over Elk river; henover denne gik \i vesto\'er en mils vei, idet vi som sedvanligt skjendte over de forfa^rdelige lognehistorier, vi havde hort om alle farerne paa denne uskyldige fodsti. Men pludselig gik den lige imod fjeldet og be- gyndte at klatr^ -/jiONer det ad en n-ekke af de brat- teste og glattcste siksrikboininger. Alle hestene \\ii<^- tede at trodse disse \anskeligheder, og i nogle mi- nuter forte vi og de, hvad man i aviserne kalder: En livlig debut. Heftige scener. Mr. Hvids luengning (i en lariat). — (Mr. I'lains sus- l)ension [b)- a lariatj). 284 THE I KANADA. 1 Mr. Reds arrestation (da ban vilde styrte udover L-n fjcldva.\<^). (Arrest of the O'Roaii on the edge of a precipice). Det endeligc resultat var, at vi fik revet vore kl.x'der itu, og at sagen blev bragt til afskitning ved en uhyre niajoritct af tykke stokke. * I de folgcnde tre timer havde vi saa mange for- skraikkelser og farer, at det var nok til at tilfreds- stille selv den mcst kr^esne eventyrsoger. — Det var sommctider endda uhyggeligere at se tilbage paa de steder, vi havde pdsseret, end det havde va^ret at passere dem. Den gamle rode var isa:r slem; for istcdenfor at gaa ordentlig omkring et fremspringende hjorne vilde han bestandig forsoge at forandre ret- ning ved at vride sig med bagbenene ud af veien, hvilket paafund paa et dusin forskjellige steder var na^rved at scnde ham paa hovedet ned i Elk, som brusede afsted saa dybt nede, at vi naisten ikke hvcrkcn kunde se eller hore den. Mange gange maattc vi stanse, medens Cardie og Jim huggede vei med okser gjennem et trie, som vi ikke kunde stige over, eller huggede ovcrende et andet tnu, som stod ovenfor stien og hang saa langt udover, at det kunde tage fat i pakningen og bringe hestene til at tabc fodfaestet paa den smale sti. — Engang maattc vi stanse en hel time, medens alle mand arbeidcde med at faa vaik en stor sten, som havde raset ned og sperret veien aldeles; endelig fik vi scndt den i vilde hop udover den bratte styrt- ning. Og medens vi langsomt arbeidcde os frem * Omtrent uoveisantelige onlspil, iler hentyder til pailamentct. () a. udover the edge vet vore ling ved nge for- tilfreds- Det var paa de /a:}ret at iiii ; for 'ingende dre ret- if veien, ;der var Ik, som :n ikke Cardie E, som nde et langt bringe sti. — ns alle 1, som ndelig styrt- frem mentct. .sonii FORK, 28: (r opovcr, faldt sneen tiettere og taittere, og vcicn bl-v stadig glattere og vanskeligcre at se. Endelig var vi faerdigc med opstigningeii o stod paa bjcrgets skulder, atter paa sammenlignelses- vis flad grund, men i saadan hoide, at vi var aldelcs indhyllede i snefog og udsatte for en vind, som ligc- som gik tvers igjcnnem os nu, da vi for forste gang gik lige imod den. Sticn langsmed hoifjeldet var aldeles vaek; men vi kunde alligcvel finde den ved hj^elp af blinkingerne, som var huggode i tr.erne paa dette stykke. Vi saa, at veicn, som for havde gaaet rundtom fjeldet i\ogct iavere nede, var blcven revet bort af et jordskred, og at den nye vei, som man for kort tid siden havde anlagt over hoidcn, havde gjort denne opmerking nodvendig, og dct syntes at vaere gjort speciclt til giinst for os, da dct ikke fandtes andensteds. Vi skyndte os afsted, — ma^nd, hestc og op- pakning lige tykt bcda.'kkede med det sammc hvide stov, som tra^ngte sig ind og ha^ngtc sig fast ved alle ting, medens de hvide boiede grene dannede et skue, som vi selv under disse hoist ubehagelige for- hold ikke kunde lade vasre at beundre. Men dct var med en folelse af lettelse, vi endelig bemerkede, at \'eien igjen begy^ndte at gaa nedover balvkc, og at den ode, vindbare hoideryg begyndtc at tagc af for den sure og skarpe vind, eftersom vi kom laingere nedover. Ned gik vi paa en vei, som vi ellers vildc have gaaet meget forsigtig, men som vi i vor na- vaerende sindsstemning og under sammenligningcn Hied opstigningen paa den anden side tumlcde ned- over i en fart og uden at gjore nogen omstxndig- heder. Snart var vi atter ude af sneen; thi 286 TRE I KANADA. I nede i lavlandet faldt der blot saa meget, at det gav alting et vist forfrossent udseendc uden at skjule vcien, og henved klokkcn tre naaede vi en gammel india- nerleir i ly af nogle store lerketraer, hvis gule naale stroedes som en guldregn ud over marken af stor- niens raseri. Erfaringen havde l.trt os, at vi aldrig niaatte drage videie samnie dag, naar vi traf paa en india- nerleir om eftermiddagen ; for da er det sikkert, at der ikke findes nogen bedre paa flere mil; derfor slog vi teltet op saa hurtig som muligt, taindte et stort baal og lavede aftensmad. Kulden var da meget sterk. Hvor mange grader det virkelig var, kan vi ikke sige ; et lidet thermometer paa bagsidcn af anc- roidbarometeret viste blot sytten graders kulde; men vinden syntes at faa selve marven i vore ben til at stivne. Den vaskeklud, vi brugte til at vaske vort stent0i med, og som altid hasnger paa X^^ (^^t vil sige de to stokke, som er anbragte i kryds for at baere stangen, som kjedelen ha^nger paa), var fros- sen aldeles stiv to fod fra en knitrende ild, og fisken, smorret og — hvad vrerre var — brodet var ogsaa blevet saa haardt, at det var natsten ubrugeligt. Selve kaffen i vore kopper fros, forend vi fik drukket halvten af den. (Dette er aldeles faktisk; men det kan vel haende, at vrange mennesker kan fmdc paa at tvile om det og sporge, hvorfor vi ikke ogsaa drak den anden halvpart, forend den fros, naar vi gjorde saa med den forste. Slige folk vil vi svare, at det kom deraf, at den var alt for varm, med det samme den blev skjaenket). Istedenfor at tage iif lod vinden til at blive endnu sterkere og mere bidende, da natten kom. Vi trak sol in loKK, 287 teltet over prescnnini^cn oj^ luig^^ede saa noglc furu- tra-T, soni mcd sine t^rcnc danncde ct vein imod vinden rundtoni liiv side af Iciren, hvorhos vi sper- rede indgan^en til tcltct med en tcxt masse af sanime slajjs i:jrene. Saaledes beskyttede mod den vjerste kiilde oA. aiidcn side af den, endda haii slet ikke havde gaaet over den! — Dette syntes han \ar saa rart, at han gav sig til at foige dens k)b nedover, og da saa han, at den paa et stykke af et p?.r hundrede alen grad- vis svandt ind fra en stor, rivende strom til en smal bask, hvorcfter den pludselig i al stilhed forsvandt, rimeligvis i et lag lost grus. Der var ikke noget lull at se, som den kunde falde ned i, og ikke mind- * ste spor af fugtig grund eller m\'rplanter la^ngerc nedover baikkefaret. Dette lunefulde klimat, som ved overgangen over l^^lk Mountain havde va^ret ligesom the bounding bandit of the Bosphorus, var saa skikkeligt den n.xste dag, at et barn gjerne kunde lege med det. Thermomcteret var endnu nede under ti; men vinden havde hort op, snecn laa kun i nogle skyggefulde fordj^bninger, og en straalendc sol og en skylos himmel fulgte os paa vor vei til Tobacco Plains. Skjont veien der var meget lidet opgaaet, saa var den dog nu, da sneen var borte, tydelig nok, og uden at fare vild vandrede vi afsted gjennem en egn, der var smukkere og mere indb}'dende end nogen anden, vi havde seet, og hvor dc aabne prseriestraek- ninger fulgte efter hverandre med stadig kortere mel- lemrum. Den dag passerede \i ogsaa en tamarackskov, hvor traerne forekom os at v^ere endnu meget storre end kjaemperne ved Sand creek. Det var virkelig, som en vis daarlig person bemerkede, at disse ler- ketraer vai' de storste, vi nogensinde havde seet. {These larches are the larchest, we have seen). En af dem, en sand bjergenenes konge, var bleven rammet af lynet og stod nu som et ruineret mindesmerke BR01) or. IIONNIXG. ' 2S9 lIc gaaet , at ban saa ban. en cfrad- en smal Lirsvandt, ke noi,^ct ke mind- » laingere i, som ban sagdc meget stolt, til et uandelssted, som laa omtrent seks mil borte. Der haabede vi at faa crstattet det, vi havde mistet af vorc sacrer under vt roverliv den sidstc maaned. De andre holdt vaskedag og kla.'delapning og almindelig renovation af sig selv og sine eiendele — noget, som minder om den persiske fest, Hcrodot om- taler under navn af « Tycta eller paa grccsk storvask ; for det er den eneste dag, da kongen SrTebevasker sig i hovedet.» Blandt andre dyrebarc skattc har vi ogsaa to ting, som haenger paa krydspaelene til vor kjedelstang. ' Egentlig talt er det to vaskeklude og det temmelig miserable vaskeklude ogsaa. Men vi giver dem ikke dette navn, lige saa lidt som vi kalder dem stove- klude eller haandklaeder. Vi kalder dem «servietter», som om de var baade hvide og rene. Den ene er bare «1 I : 292 TRE I KANADA. cn stump af en bomiildssaek ; men den anden har virkelig engang vaeret af rent lerred og havt et nyde- ligt indvaevet monster af rod farve; nu er dette dog for leenge siden bleven vasket ud, og den har faaet en ubestemmelig brunagtig farve, soni hverken Tycta- festcr eller noget andet lader til at kunne faa vaek. Desuden er begge disse servietter ved stadigt bfu§ og ildens naerhed blevne fiilde af huller; for naar der sprager en gnist hen paa dem, saa fatter de straks ild paa grund af den yderhg torre og fedtede til- stand, hvori de befinder sig, og braender som en petroleumskilde. Det var Cardie, som fandt paa raad for dette; Skipperen holdt nemlig de skidne og fiUede servietter op for ham og sagde : — « Disse her kan vi ikke bruge laengere ! » — og saa tog Car- die efter lang betaenkning to deilige nye « servietter* op af sin uhy/e saek. — Medens saa Cardie laa og sov paa sit gronne ore, tog vi saekken og endevendte den; hidtil havde vi troet, at der bare var mol og mokkasiiier i den ; men nu viste det sig, at den indc- holdt alleslags ting, isaer en maengde skjorter, som alle var aldeles rene, men aldeles i filler. - - Hvor- for Cardie aldrig bruger dem, ved vi ikke; men vi taenker os, at det kommer deraf, at det er omtrent umuligt at afgjore, hvad det er, som er skjorter, hvad der er papirkraver og hvad der er uaderbukser; for alle bans klaedningsstykker er bare filler og ligner derfor hverandre saa meget, at intet andet end en memoria technica kunde finde forskjel paa dem. Naar han skiftede skjorte, saa tog han bestandig den skidne af i decimaler, et stykke ad gangen, og disse stykker pleiede vi at samle sammen og kaste paa ilden, forend vi drog videre. #^ nden liar et nyde- iette dog har faaet jn Tycta- faa vaek. digt bru§; naar der de straks dtede til- r som en paa raad ikidne og — « Disse tog Car- ;ervietter» lie laa og idevendte mol og den indc- ter, som Hvor- BROD OG HONNING. 293 men vi omtrent skjorter, lerbukser ; log ligner tt end en la dem. )estandig og igen, log kaste Vore klaeders almindelige skiddenhed og faelhed har naturligvis taget betydelig t'l, siden det blev saa koldt, at vi ikke laengere kan vaske ordentlig. De braendte skove, som vi saa ofte har vandret i, er meget slemme for smukke klaeder, ja saa slemme, ^t Skipperen har mistet en af sine hovedgrunde til at' vaere saa fornoiet med sine blaa bukser. Han pleiede bestandig at sige: — «Hvor deiligt det er at have bukser, som man kan torre penne af paa!» — Men det maatte han holde op med; for blnekket satte en flek, som saa ud som krid, paa bans helt igjennem svaertede nedre klaedningsstykker, saa han var bange for, at man skulde tage ham for en bii- lardkunstner. Apropos om blaek, — det er besynderligt, hvil- ken evne denne vsedske besidder i retning af at kunne flyde opover bakke. At blask stiger over sit eget niveau kan man forvisse sig om ved et ganske sim- pelt experiment. Tag en aldeles ren pen og ditto penneskaft, og naar man har skrevet med den et kvarters tid eller saa, saa vil man finde, at man alle- rede meget noiagtig kan aflaise paa sin tommel- og pegefinger, hvor hoit blaekket er steget fra spidsen. Dersom man er en meget omhyggelig skribent og gjor en stans mel.'em saetningcrne for at taenke sig om, saa vil det efter al sandsynlighed naa helt op til ens mund og ned i ens bukselommer og brede sig ud over halstorklaede og krave, og hvis man roger tobak, meden': mnn skriver, vil man finde, at pibespidsen smager af blaek. Blaekhuset frembyder saaledes adkillige faenomener, der er af interesse for laerde iagttagere. Et blaekhus er bestandig tomt, fordi det bestandig slaar sig selv ud over ens bedste klae- '' I: n 294 TRK I KANADA. der og over ens sidste skisse, straks det er bleven fyldt; men endda er der bestandig saapas igjen, at man kan faa dyppci, en pen i et af hjornerne, og den blaekrest vilde vaere meget god, naar det ikkc var for alle de stumper af traekpapir og smaapinder og rester af staalpenne, som intet blaekhus er frit for. Man har fremsat den formodning, at de fleste sorter blaekhuse absorberer slige artikler eller forresten har den evne at kunne tr£ekke dem til sig; for intet menneskeligt vaesen er saa stor en idiot, at han put- ter dem nedi, og alligevel findes de der bestandig. Der gives intet fluidum, som er saa kristendomsfiendt- lig og saa odelaeggende for alle gode forsaetter. Hvem kan vel lade va^re at komme med et van- helligt udbrud — ialfald indvendig — , naar denne djaevelske indretning blaekhuset velter sig selv ud over et brev, som det har taget en time at skrive? — Og naar man nu skal fylde det, hvad er vel saa mere irriterende end at finde, at der er kommet et par draaber for meget, saa det rinder over og sender en hel syndflod udover ens haender og bedste bordteppe ? — Det er uden tvil det allerbedste bestandig at bruge blyant og aldrig roj-e ved blaek, og vi vil give ung- dominen det raad at sky dette ulykkebringende stof som pesten og aldrig lege med det. Thi saavist som de bare rorer ved det glinsende sorte, som hirer under blaekhuslaaget, saavist vil de bringe sig selv eller nogen anden i en eller anden forlegenhed. Jim kom tilbage fra handelsstedet med 100 pund mel, tre bokser honning og den behagelige efterret- ning, at der ikke fandtes anden proviant at faa for gode ord og betaling; al skinken i landet var spist op og al theen og kaft'en drukket op, og handels- I * bleven jjen, at og den kkc v^ar nder og frit fdf. e sorter ;ten har )r intet lan piit- standig. isfiendt- Tssetter. et van- denne >elv ud skrive ? ^el saa I met et sender Iteppe : briige I ung- e stof st som hirer fg selv pund terret- "aa for spist indels- i;roi) oc. hunmng. 295 manden hav'de reist til jernbanen hundrede mil va;k for at kjobe mere. Saa sagde Phillipps, at skjont kanoerne var klar og laa ved elven nogle faa mil borte, saa vilde . han dog alvorlig raade os fra at gaa i dem ; for elven, k(ym her paa grund af den stride strom ikke havde lagt sig, vilde rimeligvis va^re tilfrossen otti mil h-en- gere nede, hvor der ikke var saadan strom. Dersom vi traf til at finde den i den tilstand, naar vi kom denied, vilde vi hverken kunne reise videre nedover eller vende tilbage opover cller reise tvers igjennem landet; for der fandtes ingen anden vei i naerheden af elven, og der boede ingen folk, som vi kunde kjobe heste af — Det var saaledes al udsigt til, at vi og vore reiser vilde tage en bedrovelig ende. Han raadede os meget bestemt til at reise tilbage til Gal- braiths Ferry, hvor vi ganske sikkert kunde faa pro- viant, og derfra over Cranbrook nedover Mooyie Pass til Bonners-Ferry (nii mere almindelig kjendt under navnet Dick Frys) og saa ud til en station paa Northern Pacific Raihvay. Vi havde meget liden lyst paa denne reiserute, fordi den medforte, at vi maatte reise gjennem saa meget land, vi havde seet for; men det lod ikke til at v£ere noget raad for det; for vi havde ikke pro- viant nok til at reise sydover over land, og saa be- stemte vi os endelig til at gaa ind paa bans plan, saa meget hellere som han selv og Norbur>' vilde drage afsted til Ferry med et bagagetrain nieste morgen. Da dette vigtige sporgsmaal var afgjort, blcv det nodvendigt at sorge for pakheste, og her kom vor vert OS igjen til hjaslp, og nogle minuter after var vi eiere af tre heste til en pris, som vi ikke vil n?evne, 290 TRE I KANADA. !l i; s ! f '! 'I I forat ban ikke skal blive plaget ihjel af paatraen- gende folk, som vil kjobe til den samme pris. Dette var virkelig venskabelig gjort; for den mand, som ikke vil snyde sin kJTereste kamerat paa en heste- handel i det gamle land, er vist en meget stor sjel- denhed, er vi bange for, og kan vaere ganske sikker paa, at ban vil have vanskelig for at faa sin vilje. Nu var det bare kanoerne igjen at sorge for, og den vanskelighed blev let klaret. Phillipps skulde faa hentet deni fra «damen», som nu havde dem i for- varing, og skulde passe paa dem for os, saa nu havde vi ikke noget andet at gjore end at gaa og laegge os i det bus, som var gjort istand til os, og give os af- sted paa tilbageveien om morgenen. Hvad den ovennaevnte dame angaar, saa vilde vi egeutlig have skrevet en romance om hende, dersom vi havde havt saa meget rum som i en tre binds no- velle, en selskabsjournals uforskammethed og fraekhed og slet ingen frygt for injuries0gsmaal, og det er desvaerie ikke tilfaeldet med os. Da vi nu desuden ikke havde den fornoielse at traeffe hende, saa vil vi bare sige, at vi horte, at bun var en liden — bare ganske liden smule tilboielig til at vasre lidt sk;irp af sig, og hvis bun ikke synes om dette, saa tager vi det straks i os igjcn og siger noget andet, som bun synes bedre om. Og saa haaber vi, vi slipper vel fra det. — Vort nye bagagetraen bestod af gamle Hviden (som nu til aere for dens sidste herre kaldtes Tobacco- Plain\ en ny «Spet» (saa kaldet, fordi ban havde et- slags udslet paa sit forresten aldeles brune skind) og en brunblak kleppert, som vi isaer kjobte til at ride paa. Vor egen gamle rode har vi naturligvis endnu ; BR0D OG HONNING. 297 tager som ipper men gamle Spetten^ hvis virkelige navn vi nu fik vide var Pappa (egl. Bedstefar) var sin eier saa dyrebar paa grund af sin tandborste, sin umaadelige visdom og sin evne til at blive fed paa sulteforing, at ban ikke vilde skille sig ved den. Der var ikke noget saerlig morsomt ved reisen til Ferry. Vi kamperede hver nat, hvor bagagetrae- net gjorde holdt; den laengste dagsreise, vi gjorde, var toogtyve mil, og seksti i tre dage, saa vi den fjerde dag havde fire mil at reise. Hviden forsogte at drukne sig i Elk river, vistnok af fortvilelse over, at han snart skulde skilles fra Spet settlor. Han gik ganske rolig ud af veien og iid i en af de dybeste kulper i elven; men da den heldigvis var belaesset med de mindst vigtige sager, saa skede der ingen skade. Da vi er nodte til at gaa i gaasegang i en lang raekke ligesom indianerne, forer det ofte til megct loierlige resultater, naar vi skal tale sammen. Vi er allesammen for dovne og bar for travlt til at vende OS om, og naar en bar noget at sige, saa broler ban det simpeltben lige ret ud i veiret og overlader til de efterfolgende at opfange saa meget, som de kan, af det. Saaledes baendte det engang, at Jim brolede med en rost som en taagelur. — « Havde vi gaaet nedover elven, saa havde vi nok faaet ansigtet flaaet!» — Hvortil Skipperen afbrydende bemerkede: — xDii hvisker slig, at jeg ikke kan bore, bvad du siger!» Saa kom det med et byl, saa jorden rystede : — «Der- som vi bavde reist nedover elven, saa bavde vi gaaet i vasken» etc. Den nat laa vi omtrent tre mil nordenfor Elk, og da var vi for forste gang virkelig ordentlig i knibe for proviant; for vor frosne fisk bavde sluppet op 298 TRP: I KANAHA. ved Tobacco-Plain; flesket tog slut to dage f0r; den kondenserede suppe var forlaengst vaek; vi havde ingen ryper igjcn og blev ubehagelig overraskede over ikke at traefte nogen langsmed veien, da kulden •■'•" r Kanadisk ravn. lod til at have sendt dem allesammen ind i det indre af skoven, og det eneste spor af fugleliv var de haese skrig af ravnene, som der var fuldt af heromkring. Et par ekorn var alt, hvad vi skjod paa de fern og sek mil, og det var al den kjodmad, vi havde, med und else af to pund salt flesk. Vor mad var i tre dage brod og honning, og skjont vi saa ud til at trives godt med det, saa folte vi os dog hele tiden, som om vi ikke havde spist nogen ting. s for; den vi havde verraskede da kuldeii IIROI) (ic; HOXNtNC. 299 Den sterke kulde varede ved, til vi kom til Ferry (faergen); men liver aften havde vi en stor ny- delse, som vi pleiede at skiftes til, naar vi var fa^r- dige med arbeiderne i vor egen leir. Den bestod i at gaa over til vore venner, som boede i en indianer- hytte, og ombytte det kolde, traekfulde og morke presenningtelt, som vi havde til ly, mod dot varme, ^ k let indre de h^ese 3mkring. fern og de, med 'ar i tre 1 til at 2 tiden, )%. \\\»' Vor aftensinad. lyse og komfortable hus, de boede i. Det var dci- ligt at ligge der paa tepperne rundtom den lystig flammende ild og se paa rogen, som steg op fra den og vore piber og gik ud igjennem Ijaarcn, medens den ene historie blev fortalt cfter den anden cm jagt, trapperliv og alle slags vilde eventyr fra livet blandt indianerne. — «Aa, jeg vilde onske, at det bestandig var lige efter r^ddag hele livet igjennem !» — sagde Skipperen; — «for en deilig verden det vilde vaere!» Paa denne tur stod vi op og spiste frokost laenge for dagbraekningen, saa alt var pakket og klart til afmarsch, naar det blev lyst. Vor frugale lunch af n \i < V i n 300 TRK I KAN ADA. br0d og honning ^^ar det encste maaltid, som blev gjort i dagens lob; thi inden vor leir var gjort istand og aftensmaden faerdig, var det igjen blevet aften. Vi vil altid mindes disse aftener i hytten med glaede, ikke mindst fordi de dannede en saa sterk kontrast til vort presenningtelt, hvor vi bare maatte i ■ Co-oh-ohyoh-yoh-yo\v-yo\v yote ! ! ! ! skynde os tilkois og se til at faa sove, saa hurtig som vi kunde for coyoteernes fortvilede hyl og uh venes tuden imod maanen. Det blev nu heller ikke varmere i vor bolig ved, at Skipperen protesterer imod at lukke for nogen af aabningerne, fordi bans doktor bar sagt, at «det er saa sundt at sove for aabne vinduer!» TiLnAc.p: icri-.N. 301 som blev ^ar gjort 2n blevet ^tten med iaa sterk e niaatte i a hurtig ^1 og u\- olig ved, nogen af «det er Kapitel XXVi. Tilbage igjen. Vi horte en morsom historic om en dromedar, sow tilligemed flere af sine brodre blev indfort her til iaiidet engang under den forste guldfeber af en foretagsom fragtemand. Dette geni havde udfundet, at Orkenens skib var paa lige saa mange registerton som fire muldyr tilsammen og begyndte en meget ind- ^bringende forretning med disse nye pakdyr. Ulyk- keligvis fik hans kolleger i fragtemandsfaget en vis fordom imod hans opfindelse af den meget klare grund, at dersom dette blev saaledes ved, saa vilde muldyr og heste ikke komme til at gjaelde noget paa mar- kedet. Og denne fordom lagde de fpr dagen ved at skyde paa manden og hans dromcdarer, hvergang de fik se dem, en fremgangsmaade, som hurtig forte til det resultat, at der bare blev en af dem igjen, vistnok den, som var hurtigst tilbens, og denne ene var tilfaeldigvis en dromedar. Dette kloge dyr tog altsaa benene fat og forsvandt i skoven, og fragte- maendene fik nu vaere i ro i mange aar. Saa haendte det engang, at en jaeger en dag modte et dyr, som han aldrig i sine levedage havde seet mage til, saa stygt og faelt og langragget og saa pukkelrygget og langbenet var det; men da det brugte disse lange ben til at rende vaek fra ham og ikke hen til ham, saa gav han sig til at forfolge det. Saa huskede han pludselig historien om det forladte skib, og saa skreg han efter det : — « Cotichez, cochon ! — Sacre nom d'lin pipe! Mo7'bleu!y> — og endel andre Ill' 1 1 pi' 302 IKK I KANADA. opmuntrcnde tilraab, som den afdode cier, en fransk kanadier, havde pleiet at bruge. Og det forunder- lige dyr lagde sig ned og ventcde, til ban havde sat sig op paa dets pukkel, og bar ham derpaa i triiimf til Tobacco-Plains, hvor dot i mange aar gjorde tje- neste som lastdyr, hvorpaa det blev opspist en dag, da folk var sultne. I dette kolde klimat havde det forsynet sig selv med en varm pels og var belt igjen- nem blevet saa forandret af udseende, at det gcKit kunde tjene som eksempel paa en ny slags evolutiai li^n anden interessant gjenstand var jerven og dens idiosynkrasier. Dette dyr er, som det lader til, saa mistaenksomt overfor sine fienders anslag, at den eneste maade at fange den paa er at saette op en faelde iiden nogen lokkemad paa et sted, hvor der ikke er mindste rimelighed for, at den vil komme. Saa laegger man ud en hel del snarer og faelder og listelig skjulte baghold rundt omkring. Saa vil jer- ven blive saa umaadelig fornoiet over sin egen list til at opdage og undgaa alle disse snarer, at den gaar lige lukt i den ene, som virkelig er lagt ud for den. Vi h0rte en historic om en, som kom ned igjen- nem skorstenspiben ind i hytten til en mand og holdt et faelt bus der. Manden reiste bort i nogle dage og satte imens op en tung, svaer faelde i skorstenen, men led vaere at saette den fast. Dagen efter horte en nabo saadant et forfaerdeligt spektakel i hytten og gik hen og kigede ind gjennem en spraekke i doren,. og saa fik ban se en figur, som ban troede var fanden, et raedsomt vaesen med gloende oine og borstede haar over det hele. Huset saa ud, som der havde vaeret et belt kompani djaevle derinde og en fransk forunder- liavde sat i triumf jorde tjc- t en dag, avde det lelt igjen- det godt evolutiAi erven og : lader til, Lg, at den to op en hvor der I komme. faelder og .a vil jer- egen list r, at den lagt ud led igjen- mand og ogle dage orstenen, 'ter h0rte i hytten praekke i .n troede oine og som der rinde og TILllAC.K IC.JKN. 303 spillet Rugby-fodbal, — forsaavidt som det kundc vaere ta^nkeligt, at daenioner kundc vaire saa gale at finde paa slig morskab at underholde sig med. Alt rorligt var slaaet i stumper og stykker, og hele huset, bans sataniske majestait indbefattet, var be- daekket med et tykt lag mel. Opdageren, som var en modig kar, begyndte at skyde paa den infernal- ske fremmede gjennem dorspraekkerne, og det lykke- dap ham tilsidst at faa gjort cnde paa ham, og da saa doren blev aabnet, saa fik man se, at det var en jerv med en staalsaks om benet; den almindeligc odelaeggelse var en folge af, at eieren havde vaerct saa skjodeslos ikke at gjore saksen fast. Der fand- tes ikke en eneste ting i hytten, sagde man, som ikke var bleven knust, vendt op og ned paa eller slaaet istykker af det rascnde dyr under dets anstren- gelser for at slippe ud; fselden var jo for tung, til at den kunde gaa op i skorstenspiben med den. Blandt andet laerte vi ogsaa en ny methode at stege en kraverype paa — det eneste vildt, vi fik paa turen. Der synes at vaere saa meget nyt ved den, at vi- kortelig skalforklare fremgangsmaaden for laeseren. Vi sad rundt om ilden, og en af os begyndte operationerne med at plukke rypen og stikke den paa en lang pinde, som blev stukken fast i jorden saaledes, at den stod lidt paa skraa hen over ilden. Saaledes blev den ristet omtrent en halv time, da en vaagnede op og sagde : — «Jeg taenker, vi faar putte lidt log i den!» — Saa tog en af de andre en fire- fem log og klemte dem med stor vanskelighed ind i fug- lens indre. Saa fortsattes ristningen en stund, og saamaelede en: — «Jeg taenker, vi faar snu denl» — hvorpaa han vendte op ned paa den, saa Icgen rul- •ti 304 TRE 1 KANADA. Icde ud paa gulvteppct — dct vil sige graesset — , hvorpaa de blev kastede paa ilden, og de lugtede dcilig. Saa sagdc alter en sandhcdssoger hoitidelig: — «Jeg taenker, efter den noiagtigste droftelse, at den bor skjaercs op!» — Og saa blev den skaaren op, og saa gik dct paa med ristningen igjen. Saa sagde tilslut en, som blev utaalmodig : — «Nei, nu tainker jeg, vi gjor resten af dennc forb ristningen iniorgen!» — Og saa blev den sat uden- for hyttcn for at afkjoles. — Der kom en vandrer og traadtc paa den og rullede den i sandet, som der var nok af der paa stedet; og om morgenen var den frossen haardere end sten, saa den med stort be- svaer maatte hugges istykker med en okse, hvorpaa stykkcrne blev stegte, og folket spiste dem og ud- raabte som med en mund: — «Ny-de-lig!» — Vi kom tilbage til fajrgen omkring middagstid 28de oktober, og der blev Skipperen og Jim for at kjobe proviant, medens Cardie med tre heste gik over elven for at slaa en leir fem mil laengere frem. De andre to begyndte med at spise en lunch (som de ironisk kaldte det), som varede omtrent to timer, og ved hvilken de spiste al den nad, de ikke havde faaet i de sidste fire dage. Da dc saa havde faaet mel, torrede aebler og syltetoi fra butiken og et stort stykke kjod fra leiren, hvilken furagering tog lang tid, saa drog de afsted i maaneskin henad Cranbrook- veien. Vi har glemt at fortaelle, at en dag, da vi var underveis op fra Tobacco-Plains, saa kom der to maend ridende forbi os i stort hastverk, og en time eller to bagefter kom der tre til i endnu storre fart og sagde, at de to forste var desertorer, som i TIMtAUK ICIKN, 305 Esset — , ; lugtede loitidelig: ftelse, at [ skaaren jen. Saa «Nei, nu sat uden- n vandrer , som der n var den stort be- hvorpaa 1 og ud- liddagstid im for at leste gik re frem. ch (som o timer, afte) I)er mt'ijet 1 rigtigste (Ks Skip- 1". n. Vor hvtte. 314 IKK I KANADA. m li If I lii ll udenfor gjorde vort iicTervferende velbefindende saa meget storre. Vi blev ganske aengstelige ved at se bogstaverne J. L. vise sig paa teltvaeggen skrevne med blod, da den for forste gang blev oplyst af baalet indenfor. Det hjalp ikke, at Cardie sagde, at han huskede, a^ pre- senningen var bleven merket slig med rod farve. Men efter nogen tids forlob huskede vi, at selv .oni teltet skulde tilhore Jael, saa var ingen af os Sisera, og derfor behovede vi ikke at br>'de os noget om de ominose tegn. >^ En af vore storste sorger, efterat de korte dage '^ og lange naetter havde begyndt, var den, at vi havde saa vanskelig for at faa tage os noget for, om det saa var noksaa simpelt, efterat det var blevet morkt. Vi havde lys med; men det nyttede lidet at bruge dem; for under vort aabne presenningstelt var der altid mere eller mindre tnek, og det rigtige telt var for hdet og trangt til, at mere end en person kunde bruge det ad gangen, og desuden var det meget koldt. Men tepeen gjorde med en gang ende paa alle disse sorger. Paa grund af sin koniske form reflekteres der saa meget lys fra baalet. at man alene derved meget godt kan se at laise og skrive; men for at gjore det rigtig flot derinde har vi gjerne et lys al- ligevel, og saaledes gaar det meget let med alle hus- lige forretninger. Opslagningen og nedtagningen er slet ikke vanskeligere end ved et almindeligt telt, naar undtages, at man naturligvis maa hugge nye staenger, hvilket dog sjelden er nodvendigt i dette indianerland og vilde vaire det endnu sjeldnere, naar ikke disse ubehagelige hvide ma^nd havde den vane at bruge den fattige rode mands eiendom til ved. (Det var HYTTKN. 315 Jende saa Dgstaverne 3d, da den ifor. Det le, a^ pre- rod farve. ; selv ,oni OS Sisera, get om de orte dage "^ ; vi havde •, om det i^et morkt. t at bruge t var der e telt var on kunde get koldt. alle disse reflekteres le derved en for at et lys al- l alle hus- ningen er telt, naar ; staenger, iianerland eke disse at bruge (Det var ganske loierligt, hvor hurtig vi flyttede vor synipathi over paa indianernes side, da vi selv blev tepee-eiere; hidtil havde vi ved forskjellige leiligheder selv braendt op nogle tepeestcenger, det maa vi desvaerre tilstaa. En anden stor fordel var, at vi nii kunde have alle vore^ «greier» under tag og beskyttede mod veiret, stinkdyrene og coyoteerne og desuden lige ved haan- Hen, naar vi havde brug for noget af det. De for- skjellige bagagekollys bidrog nu til at gjore vore senge bekvemmcre. Disse blev naturligvis ikke alenc . ^brugte til at sove i, men ogsaa i en noget forandret form til at sidde paa om dagen, naar vi spiste eller arbeidede, og deres stilling rundtom ilden gjorde dem saerlig skikkede til dette brug. Vi ved ikke, hvordan indianerne ba^rer sig ad med at koge mad ; men vi tror, at de bruger at saiitte en liden trefod over ilden. Vor methode, som vi smigrer os med er fuldkommen, var folgende: Naar vi surrede de tre grundpaele sammen i toppen, saa lod vi en taugende haenge ned imellem dem saa langt, at den rak naesten ned til ilden; paa denne slog vi knuder med tre tommers mellemrum og anbragte paa den en gron vidjekvist, omtrent atten tommer lang, i hvis nedre ende var en krog til at haenge kjedlen paa, medens den ovre ende var gjennembo- ret med et hul og en lang aabning i form af et knaphul, saaledes at knuderne kunde glide igjennem det runde hul, men ikke gjennem den smale split. Saaledes kunde vi naarsomhelst haenge kjedlen i hvil- kensomhelst hoide over ilden. Naar vi vilde have fat i den, gav vi den bare en puf med foden eller et vedtrae; naar den saa svingede tilbage, svingede den lige hen i hasnderne paa den, som havde givet 3i6 IRK I KANADA. I it ■ 1 '1; 1 pufifet, oj^ paa denne vis sendte vi niaden om, naar vi spiste. Og den sidste, men ingenlunde den mindste af fordelene ved denne slags hytte er, at vi kan gjore op ild uden at staa op af sengen paa disse bitterlig kolde morgener. Fern minuter efter, at ilden er taendt, er der en behagelig varme i tepeen, saa det er en ren fornoielse at kl?ede sig paa der, og ingen bar nu Inengere den ringeste undskyldning for daarligt humor. Og da det nutildags er blevet en yndlingssport at ligge ude i telt og Bufifalo-Rill bar bragt det ame- rikanske vesten i mode, saa vil vi laere deni, soni onsker at prove bebageligbederne ved en //. (bvorfor kan vi ikke stave det slig, naar vi bar lyst? — bvem er vel indianerne, at de skulde diktere os? — ), at la^'e en, bvilket sker paa folgende maade. Vi vil ikke paastaa, at det netop er den allerbedste; men paa den maade fik vi en udmerket bytte, og saa er den i{od nok. Reskriv en cirkel med 13 fods radius. Traek en ret Hnje af 20 V2 fods laengde mellem to punkter af cirkelen. Segmentet af cirkelen mellem disse to punkter er halvdelen af tp'en; den anden balvdel er et lignende segment. Sy disse to balvdele sammen ved to af deres 13 fods sider og forsyn de andre 13 fods sider med baand til en boide af omtrent 9 fod nedenfra og lad de resterende 4 fod vaere aabne for at tjene som rogbul. Naar man nu bringer seil- dugen i den rette stilling, saa danner den en fuld- kommen kegleform, saa at toppen maa klippes af omtrent 15 tommer fra spidsen, ikke ganske tvers, men njget paa skraa, saa der bliver to lange snip- per, d<;r danner orerner eller rogbatten, som vi for bar 3111, naar lindste af kan gjore I bitterlig er teendt, et er en 2n har nu jt hum0r. lingssport det ame- em, soni (hvorfor — hveni ■>: — ), at Vi vil ^te ; men g saa er Traek en inkter af disse to vdel er sammen andre ntrent 9 e aabne ger seil- :n fuld- 3pes af i tvers, e snip- for har HYTIKN. 3^7 omtalt. I vor tp. gjordc vi dcm noget storre ved at sy paa et stykke, saa de stod iid baade til siden og opover. Saa blev der syet paa lommcr af sterk seildug til at stikke enderne af skorstensstiengernc i paa spidsene, og alting var klart. En rigtig forste klasses hytte har et slags bryst- paneling af skind eiler af tcppetoi rundt om ind- siden for at holdc ude tr^ekkcn, som er temnielig ubehagelig; og dorcn er for at undgaa tilbindingen lavet af et stykke skind, der er spilet ud mellcm et par stokke, og h£enger over aabningcn. Lysestager eller lysstikker kan man gjore paa mangeslags maader; men foigende er det bedste: Tag en retvedet pinde (pil eller asp er bedst; men man kan bruge naesten alslags ved) af omtrent en alens laengde. Skjser den tynde ende spids og den tykke ende tver. Skjjer saa ned i den tykkc ende et retvinklet kors, del det i fire lige store segmenter og klov pinden efter snittene omtrent fem-seks tom- mer nedox'er. Sast saa to smaa pinder i klofterne for at holde dcm saa vidt aabne, at man kan ScCtte et lys i dcm, — og lysestagen er ficrdig. Vi brugte et nummer af Times til monster til at klippe efter, og da vi om aftenen var hyggelig installerede i vort nye bus, var vi alle enigc i, at limes aldrig havde Vctret brugt til noget bedre, nffist efter offentliggjorclsen af < parnellisme og for- brydelse». Dog maa vi heller ikke glemmc den be- romte haendelse med mission^eren og bans kone, som gik ud for at omvende beduinerne, og som omtrent ti minuter efter, at de havde trufitet paa disse utaem- mcde hedninger, var rovede for alt, hvad de eiede, og maatte vende tilbagc til det sted, de var komne 318 TRK I KANAUA. fra, han ifort ct mimmer af Times og hun i tillaeg- gct, hvilket orkencns sonncr ikkc havde turdet rore paa grund af dc kabbalistiske tegn, som var trykte dcrpaa. 1 1 ; i Kapitel XXVllI. '5a , Mooyieveien. \etop som vi var fasrdigc med vor hytte, op- traadte en nieget ubehagelig udseende person paa scencn. Han var tilfods og bar ingen synlige vaa- ben, men bar paa en liden bylt. Hans ansigt var alde- les afgjort, hvad novellister kalder 'ngling paa onitrent hah'andet aar, red paa sin egcn best, soni vi troede, ban var bun- den fast paa. Alle de ;eldre red ogsaa sine egne heste, men denne ene havde ingcn toiler, saa det kom in paa, at hesten fulgte den samme vei som de andre; faderen gik i forveien, og moderen dannede bagtroppen, saa de havde let for at forebygge ul)'k- kestilfa:^lde. Vi modte igaar et meget malcrisk par i skoven, en ung og kjaek kootena\-er og en virkelig smuk kone, som merkelig nok var tilfods, sandsynligvis fordi de ha /de spillet bort sine heste De stansede fo»' at se paa os, da vi drog forbi, og deres straa- lende tepper og smukke ansigter var, efter h\ad vi tror, et langt behageligere skue end \'ore filler og stygge heste. De ga\' os ved tegn at forstaa, at den indianske sommer nu var i vente, og dermcd skiltes vi. r og lan- nncktcret <• -.zeniT rer ingen it, og at }'iebroen, r. Disse alle de ikke at ]j og bod af. Det 3rgen, da Linge var dens den idet aar, var bun- une egne saa det soni dc dannede ••ijc iih'k- skoven, iij smuk synligvis stansede :s straa- h\ad vi filler og L, at den kiltes vi. MOOVIEVKIEN. 321 Fiskcriet var ikke blevet bedre, siden vi var her sidst, da tiden i virkeligheden var omme og veiret des- uden for koldt, til at vi kiinde have nogen fornoielse af d1^ Her var det, grunden blev lagt til Skipperens beromte fiskerihistorie : Ilvorledes han fangede bed- stefaderen til alle orreter, dunkede ham ordontlig i hovedet og stak ham i lommen; — for det er nu de eneste fiskekurve, vi har. Da han straks efter holdt paa at putte en anden fisk ned i det samme gjemme, havde uhyret levnet op igjen, gjordc et spring og for ud "f lommen og ud i elven igjen, hvor den svommede afsted noksaa fornoiet. Vi iler med at nedskrive historiea i denne version, forend den har naaet utrolige dimensioner; derved haaber vi at redde Skipperens ry for sandfaerdighed. Naiste nat slog vi leir nogle mil kengere nede og cndelig paa et sted, hvor vi ikke havde v.eret for. Dersom vore to skovrovere ta^nkte paa at komme og overfald^ os her, saa blev de ialfald hindrede ved ankomsten af trc maend, som drev noget kv?eg op til faergen til politileiren. De var ogsaa nogle niorsomme fyre, belt igj(innem yankeer og i det ypperligste humo.- trods deres sva^re arbeide ; for at drive en vild kv;egflok gjennem et land som dette er et arbeide, som er alt andet end behageligt. De fortalte os, at de fik sva^rt lidet sovn. og det vilde vi gjerne tro; for det forste, som haindte mor- genen efter, at de havde reist videre, var, at nogle af deres bester kom tilbage til vor leir, og det naiste, at der kom to varme og rasende drivere farende efter dem. Saa hortes der i et oar minuter en forvirret larm af brol, eder og revolverskud, hvorunder ma,'nd og okser fors\andt. 21 — Tre i Kanada. ill j! 322 TRE I KAN AD A. W i Forend de reiste afsted, beklagede de os for veiret, men «taenkte, at en af dagene vilde den indian- ske sommer begynde, og da skulde alting blive bra.» Veien var meget slem, overalt forfaerdelig fug- tig og hist og her fuld af skarpe stene. Hestene hkte den slet ikke, og «vor egen» (den rode), der som sedvanlig var hovedmanden for alle mytterier, be- gyndte, at svigte sin pli[;t ved at gaa ud af v^ien. Men han fik ogsaa svie for det; for bare han saa meget som skjelede til siden bagefter, saa var Cardie straks klar med en kjep og gav ham en dask, som gav et smaeld som et pistolskud. Det lyder haard- hjertet; men det var virkelig den eneste maade at komme ud af det med ham; for vi beklager at maatte sige, at den rode var et aldeles principlost best, og havde den bare en eneste gang faaet lov til at gaa efter sit eget ho ved, saa havde vi aldrig faaet den til at gaa efter vort igjen; men den maade, hvorpaa Cardie kom flyvende over stok og sten ligesom en hevnens engel, springende fra sten til sten i uhyre sait, maa have faaet selv den rode til at indse det haablose i dens oprorskhed. Han gav sig ialfald og opforte sig paa resten af turen som en eksempla- risk hest, Redens oppakning lider altid mere end de andres ved afvigelser fra den "ette vei; for dens eier laegger altid paa den saa mange extra sagcr, saasom hattc, stovler, klaider, rifler, okser, ryper og sirupskander, saa den, som hans broder haanlig bemerkede, !' i ot Fi; .\i 11 ill Kulde alene kan man nok hokle ud; men kulde o^ vaede tilsammen ikke, — ikke engang, da de gav Skipperen anledning til at fortaelle en historic oim en anden kold jagttur, han havde gjort fra Fort Steel nogle aar for. «Dagen efter var juledag,» sagde han, «og vi taenkte, det var varmt nok til at gaa ud, og saa red vi op i fjeldet i dyb sne og vadede hele dagen i snefanerne, og skjont det sneede hele tiden, saa var vi alligevel i godt humor, fordi det var jul, kan I vel skjonne. Omtrcnt kl. 2 var vi paa det -hoieste af fjeldet og kunde have sect nedover til Stillehavet, hvis vi havde kunnet se to hundrede skridt fra os; men det var umuligt. Naa, vi tiendte da op et baal der og holdt vor julemiddag paa brod og smor og gele, og medens vi holdt paa med det, saa holdt det op at sne, og to mil nedenfor os fik jeg se en stor flok elg {ivapiti). Saa for vi naturligvis straks afsted igjen, men kom paa veien over seks andre elger, som gik og spiste i en dal for sig selv, saa vi bestemte os til at lade storflokken vaere til en anden dag og gaa efter disse seks. Vi fulgte dem i naesten to timer, mens de gik gjennem skoven, men kunde ikke komme dem paa skud; men saa mistede vi dem tilslut og vendte om for at gaa efter de andre. Efter nok en forfaerdelig tur befandt vi os paa den ene side af en dyb dal, og flokken stod stille halvveis paa den skovbegroede aas lige overfor os, omtrent 250 skridt fra os. Saa skjod vi paa dem; jeg fik to, og den anden fyr en. Da saa jagtiveren var over, saa begyndte vi at taenke over vor situation; — klokken var fem juledag; aldeles morkt; det sneede gamle stovler; 20 graders kulde, og saa begyndte : ■ YANKEE I)f»t)DLE. 331 en kulde \ de gav torie 6m ort Steel , «og vi , og saa le dagen iden, saa Jul, kan t "hoieste illehavet, t fra os; > et baal smor og aa holdt i<^ se en is straks , hvilket maler dem med mesterhaand. — «Faele fyre r 332 TRK I KANADA. k I > : til at spise,» vedblev han; «det er ligesom at putte last i et skibsrum, naar en skal prove at stoppe dem fulde!' — Og saa fortalte han os om en, som han kaldtc en lexikonmand, som sagde, han vilde ud og lave en snakkebog i Kootenay-sproget». Saa fik han fat i en indianer, som kunde engelsk, gav ham en ganske simpel saetning og bad ham oversaette den. «Saa nos indianeren to gange og hikkede en gang, og saa blystrede han en stub, og saa stoppede han op og sagde: Naa, har De skrevet det op? — Men lexikonmanden syntes, det fik lige saa godt vaere det samme. med bogen og gik sin vei!» Der bliver ikke stort mere end omridsene tilbage af denne geniale rovers historier, naar man tager vaek hans pittoreske og vidunderlige eder ; men han havde et ualmindelig stort lager af dem. Hans sidste ord, da han reiste, var: «Se efter graensen saadan en fern mil herfra; — — naar De kommer ud af dette — — gamle monarkiske — af et land, saa skal De — nok faa se, hvordan en — af en vei skal viere ! Og saa skal jeg — sige Jer det, gutter, at nu kommer snart den indianske sommer, og da » Og dermed forsvandt de i en stovsky, joviale til det sidste. Vi har ganske vist fundet det vanskelig at faa laert noget af indianersproget ; thi for det forste saa taler de alle med en slags uforstaaelig hvisken, saa man ikke kan hore, hvad de siger, og endnu mindre forstaa det. Dette er meget slemt for os; thi da vi er fuldt overbeviste om, at det vigtigste i ethvert sprog er at kunne forlange noget at drikke, og det naestvigtigste at kunne skjelde ud de indfodte, naar YANKKK iXtODLR. 333 at putte )pe dem iom han e ud og fik han ham en :tte den. m gang, ede han — Men aere det tilbage jer vaek n havde ste ord, en fern lette — De — en vei er det, ommer, joviale at faa ste saa en, saa mindre da vi ethvert og det ;, naar dc ikke kommer med det, saa havde vi haabet, at vi hurtigere skulde have laert saa meget af Kootenaj- dialekten. Skipperen, soni { aa sine fingre kan en hel del udtryk, som cr Hge saa fornaermeUge for den tiltalte person som uaerbodige mod deres afdede slcgt- ningers minde, paa hindostansk, norsk, negyptisk og somersetshiresk, er isjer ude af det for dette; for, siger han med dyb beklagelse, «hvad kan man vel gjore med et sprog, som slet ikke eicr noget udtryk for «s0n af en skibskok»?» Cardie har dog faaet fat i et udtryk, som bestaar i, at man hvisler ud mellem de snmmenbidte taender ordet katlahalshiriy hvilket egentlig ikke betjder andet end «hest», men som, naar det bruges paa den omtalte rigtige maade, er lige saa godt som den allervaerste ed. Det holdt stadig ved at sne, og for hver dag krob skyerne lavere ned over fjeldene og gjorde jag- ten mere og mere umulig, saa at vi den Qde novem- ber i et blendende snefog atter brod op med leiren, ledte OS frem efter den dybt nedsneede vei og hen- imod middag gik over den internationale graenselinje. Da og ikke for forstod vi, hvad den lognagtige driver havde ment med sin partherpil om den repu- blikanske veis overlegenhed over den i det udlevede monarki. Graensen var vistnok afmerket ved en stor stendynge i skoven, men den udmerkede sig endnu mere ved absolut mangel paa ethvert forsog paa at holde veien aaben eller hugge vaek veltede traer paa U. S.-siden. Marken bestod af et sammenfiltret vild- nis af rodder og sole, hvorover der lob utallige smaa- baekke, hvilket gjorde det saa besvaerlig som vel niuligt at gaa. I alt dette roderi gik stien op og 334 TRK 1 KANAKA. V>v ned o<^ blev borte og kom frem igjen paa aldeles uventede steder paa den mest forvildende og vaem- melige maner, — og saaledcr; gik den dag. Oni aftenen kom vi til en aaben straekning med sparsomt grajs, der kaldes Round Prairie, og vaade og snausede som vi var, blev vi her meget fornoiede over at se ligesom en forandring af grunden og af landskabets almindelige udseende, og begyndte at haabe, at vi snart var komne igjennem denne solede dal, hvor vi virkelig tror, det er, som alle folk siger, a- det regner i 350 dage om aaret. Navtiet Mooyie eller Mooyea er i virkeligheden blot en reisendes feil- agtige iidlale af rnouille, et ord, som det franske lexi- kon siger skal betyde «s0kkende vaad». Skipperen har til dato aldrig kunnet blive traet af at praike for os om de fremadskridende U. S.'s overlegeniied over det sovnige Kanada og England, og han har uafladelig gaaet og sagt: «Ja, vent bare, til I kommer over gnensen ! > — Men Mooyieveien har omvendt ham, og han er nu en fuldstaendig «yan- keeophob . Vi kan sige, at hvis de onsker at finde en va^rdig anvendelse for resterne af Alabama- erstatningen, saa kan de ikke gjore noget bcdre end at bruge dt n til at rydde denne vei og fyldc op huUerne og bajkkene, som findes i den til stor pine og plage for de ulykkelige reipende. Ell fjorten dages tid bagefter traf vi den letsin- dige skronemager, driveren, og bebreidede ham hans hjertelose falskhed. Det lod til, at han hele tiden siden ha/de gottet sig inderlig ved tanken paa, hvad disse — — — engla^ndere vilde sige, naar de kom over gnensen, og hans eneste undskyldning var den, at 'da vi jo alligevel maattc komme den vei, saa YANKEK DOODLK. 335 aldeles g vae ru- ng nied I vaade )rn0iede n og af ndtc at ; solede iger, a; Mooyie lies feil- ke lexi- ve trait U. S.'s ngland, t bare, leveien «yan- finde lb? ma- end at lUerne plage letsin- hans tiden hvad kom ■ den, saa kiinde ban ikke indse, at det kunde nytte noget at fylde OS med en slump — — — bibelsteder heller. >> Da det er meget sandsynligt, at amerikanerne gjerne vil bore vor mening om deres maegtige nation, saa turde dette vaere en passende anledning til at udtale den, og vi baaber, det vil v.nere dem til gavn. En oplyst amerikansk borger, som bar reist nogei, cr i almindeligbed talt et af de behageligste mennesker i verden og er lettere at gjenkjende i denne egenskab end en god engelskmand, skjont ban ikke netop er denne overlegen. Denne slags bereiste amerikanere er slet ikke nogen sjeldenbed, men kan treeffes paa alle de steder, bvor folk pleier at komme sammen, og paa nogle, bvorde ikke pleier det- En anden pnTegtig fyr er den rigtige pioner, j«ger eller minearbeider fra det fjerne vesten, "50m bar studeret naturen^ store bog og ved, bvor svage og afliaengige de bedste af os er. Men tager vi den altfor almindelige indfodte, som bar levet bele sit liv blandt folk af sit eget slags og paa samme slags sted, — ja saa findes der ingen englnender, der er mage til bam, og det vil sige meget. Han er mere *uld af fordomme end den fineste gamle tory-berre- mand, og ban besidder ingen af de gode egenskaber, om ofte gjor den sidste til en saa elskva^rdig mand. Lad bam komme frem med sine egne ideer om Ame- rika i sammcnligning med den ovrige verden, og dii vil laengcs efter doden (d. v. s. bans) for at faa en ende paa dine lidelser. I Ian vil Lnegge saaledes iid for dig og foragte diue indvendinger og traktere dig med Auiurrica slig, at du vil onske, du var i det lykkelige Japan, bvor, som Sbirley Brooks siger: 336 TRK I KANADA. '(3 ■V' I! I ll-ri We're informed that in happy Japan folks are free to believe what they can ; but if they come teaching and preaching and scretchjiig they go off to jail in a van. / Og det bedr0veiigste af det hele er, at ^^Wgnr kelig lader til at tro paa alt det, han siger.^g^iu,, hail er overbevist om, at stjernerne og striberne vaier over det intelligenteste, niest civiliserede og mest frihedselskende af alle folk i verden, og at amerika- nerne er skabningen? ypperste i alle mulige retninger, og for niEsten alt dttte bserer efter vor ringe forme- ning den meget maadelige presse skylden. Selv T New-York, hvor de bedste aviser staar ved siden af ' eller over de bedste af vore som nj'/ieaishlade, ei' f den samme skja;mmende smaalighed og personlighed fremherskende, soni gjor sig bemerket i den lokale presse. Og lad nu deres kritikere valse frem og sige, hvad de mener om vor maade at skrive paa. Man- gel paa en international forlagsret er ganske udmerket til at give folk mod til at sige sin mening. Racens fysiske tilstand er skuft'ende. Det er vel bekjendt, hvor smukke de amerikanske piger er, som kommer over til os ; men for det forste er de jo ud- valgte, og for acc andet, saa kan de ikke holde sig godt; naar de er tredive aar, saa er de gamle kjser- ringer allesamnaen. Dette kan vistnok vaere godt nok for debutantinderne, fordi det gjor avancementet hur- tigere, men ikke for dem, hvis regjering er ude, netop som den har begyndt, og heller ikke for en man<^, som gjerne vil, at bans kone skal beholde sit g^ode udseende lidt laengere end hvedebrodsdagene. Maendene er ikke alene i almindelighed en svage- A\ rne vaier )g mest amerika- etninger, e forme- Selvl* siden af " )Iade, ei' f^ ionlighed ^n lokale og sige, Man- id merket it er vel er, som le jo ud- .olde sig lie kjser- fodt nok itet hur- netop man<;l, ut g^ode svage- MOOYII-VKIKN. ?,37 lig race, men ogsaa daarlig skabtc, nied smalt bryst og skraa skuldre, skjont vi maa tilstaa, at de mod Jneladende svage bygning ofte er istand til det svjereste arbeide og gjore det godt. — tageise er vaesentligst indskr^enket til de vest- »4<|pj(jg||^ater ; om osten og syden ved vi meget lidet ; — og vi har faaet det indtryk, at den europ.tiske stamme bliver daarligere og tiltrrenger stadig fornyelse. En englaender, som reiser derud, foroger sin kraft og sundhed; men hans born ligner ikke engelske born, scutterne har ikke de samme sonjlose ansicrter osr lette hjerter som vore gutter; de er maend af sind i fjor- tenaarsalderen, og pigerne bliver ogsaa altfor tidlig ) 'Voksne». Hvad aarsagerne anbelangcr, saa er rimeligvis klimatet for en stor del ansvarligt for dette, men sikkert ogsaa den slags mad, de spiser, og cndmere den maade, de spiser den paa. De spiser en nKtngde varme hvedebrod og lignende brodsorter (almindeligvis lavet med bagepulver) samt konditorsager og slikkerier. Maden bliver daarlig tillavet; de drikker ublandede spi- rituosa paa torn mav.e, og bagefter drikker de isvand, hvoraf de ogsaa altid konsumerer en iihyre ma,'ngde, og disse vaner la^gger de sig til i en meget ung alder. De singer maden uden at tygge den; tygningen kommer bagefter; men da tygger de enten en tandstikkcr i to timer efter en middag paa tyve minuter eller ogsaa tobak, saalaengc de er vaagne; born og unge piger 0ve sig paa gum». At skraa tobak kan ikke va^re sundt, ikke at tale om, at def er en af de styggeste vaner, som findes. Og endelig bruger pigerne slet ikke og mren- dene meget sjelden at rore paa sig mere, end de cr aa — Tre i Konada. 338 TRK I KAN AD A. iu)dt til ; — dog regner vi ikke kanadierne med, iiaar vi siger dette. Der er f. eks. ingen, som ta^nker paa at gaa opover en trappe; men elevatorerne gaar uop- horlig i enhver bygning paa mere end lo etager. Og hvert hiis, som kan fortjene dette navn, har dob- belte vinduer og varmeapparat og ovne og patent- ventilatorer og varme tepper og alskens andre JiP%- tige paafund til at holde det indre aldeles frit for tnek og i en behagelig varm temperatur — og gjore en forkjolet til dodcn, naar man bare stikker n«esen udcnfor. ^" Forrestcn faar det Vcxre nok at sige om amerika- kanernc og deres vaner, at vi har stor respekt for' dem, saameget mere som deres feil er omtrent de samme som vore egne, bare med akcenten paa et andet sted. Kapitel XXX. S^ie. ill Vi forlod Round Prairie i regn, som nu, da vi var komnc lavere ned, begyndte at traide istedenfor sncen, og passercde forbi en nedbriendt hytte, der mindede os om, at ogsaa vort komfortable hjem kunde vasre udsat for den skjc-ebne, der har rammet saa mangt et stateligere bus, — Og desva^rre vi havde jo ikke assureret! Paa denne del af reisen begyndte vi at traefte led, naar nker paa gaar uop- etager. har dob- 1 pa|ent- dre w^^- s frit for og gjore ;r iicesen amerika- spekt for' itrent de paa et S0l,E. 339 J, da vi tcdenfor tte, der le hjem ranimet airre vi t traeft'e paa forskjellige slags fugle, soni vi hidtil ikke havde seet, saaledes vestens rodkjaelk, der, som de fleste vcd, i virkeligheden er en trc st og en meget tarvelig efterligning af vor engelske rodstrube. Fra kanten af en m)T floi en stor graa ugle op i det naermeste ^»T^ og sad der og blinkede til os, — og i skoven TsJra vi lige ta^t ind paa en duchog, som vi overra- skede, medens den holdt middag paa en rype; den \'ilde ikke miste rypen og bar den med sig i triumf, da den floi sin vei. Langsmed veien \ar der mange yeder af guldtoppede gjrerdesmutter, som var meget smukke, lavede hovedsagelig af mose og fjier og hang ned fra en kloftet trcCgren. Henved middag kom vi til et sted, hvor der var to veie at \ailge imellem; den enc gik lige mod s}'d til Bonners Ferr}' og den anden gik noget vestligcrc i en boining til det samme sted; men man sagde, at der var foder nok til hestene paa denne vei, hvorimod der ikke skulde findes noget paa (\q\\ sondre. V^eidelingen var paa randen af en brat bakke ned i en flad dal, hvis naermeste del var begroet med tyk skov, medens vi hinsides kunde se brede gule slet- tcr med prsegtigt gr^es. His:, og her laa smaa klyn- ger bomuldstraer spredte ligesom oer i en sjo og andre steder smaabaikke, luis lob bctegnedes \'ed buske. Langt borte paa disse gule sletter kunde vi se den brede overflade af den nu langsomt flydende Kootc- nay og hinsides den la\e morke aaser indh)'llede i t^t hvid taage og her og der snetoppe af middcls hoide. Vi tog den vestre vei og beg)'ndte nedstignin- gen, hvorved Jim og klepperten straks gik paa ho- vedet op i en nypetornbusk, hvorfra de alligevel slap 340 TRK I KANADA. :i noksaa vel. Saa reiste Spettens oppakning fremo^'er hovedet paa den, idet extragjorden, som vi ha- L, sat paa for at forebygge slige katastrofer, af en enler anden grund svigtede. Men der skede ingen skade, og i hurtig marsch naaede vi en liden baek, hvor stien blev borte. Efter nogen sogen fandt vi, at den gik lige nordover, hvilket saa lidt mistrostigt ud, efter- som vi skulde til et sted, som laa mod syd; men vi kunde ikke finde nogen anden heller, og vi drog derfor afsted med slemme anelser. Mil efter mil marscheredc vi afsted over glat grund, der voldtfc mange smaa uheld, og endelig kom vi ud af skoven ved en ranch ved randen af sletten, den forste menne- Vr skebolig, vi havde seet, siden vi forlod Cranbrook. — Eieren fortalte os, at vi alligevel var paa ret vei, at denne nordre vei var den eneste, ad hvilken man kunde omgaa en dyb kloft; men fra dette punkt gik den i skarp boining i ^q.\\ foronskede retning og over sletterne lige til faergen. Han tilfoiede, at det var daarligt veir; men nu var det netop den tid, den indiatiske sommer pleiede at begynde, og da blev det bare god veir. Den solede vei slyngede sig mellem bomulds- traer og over grovt hoit graes, som hestene alligevel lod til at synes om. Vi fik den tanke, at denne ulykkelige rancheier tidlig om sommeren havde tak- ket himmelen, fordi hans hoavling ikke var overladt til forsynets naade dette aar; for han havde lavet sig en hel raekke af stakker. — Men han havde forsomt den vigtige ting at torre sit ho forst, og da vi drog forbi, var der ikke andet at se end raadnende mas- ser af sort, ildelugtende graes. — Vi er bange for. S0I,E. 341 og over men nu pleiede •omulds- alligevel : denne /de tak- • 3verladt it sig en imt den vi drog de mas- ge for, t: .1 i at ^let vil blive en droi torn for Iiam at holde liv i kfeaturerne vinteren over. ' Efter to timers vandring over slctten kom vi til en creek, soni lob mellem meget hoie og steile lerede bredder og med omtrent to fod dybt, seigt mudder paa bunden; og da vi var komne over denne med alle vore heste og vor bagage, var vi dygtig traette og gjorde holdt for natten. Hvorledes de forbistrede dyr bar sig ad med at komme over den creek, kunde \'i slet ikke bcgribe; men det vakte vor yderste for- bAuselse, at det virkelig lykkedes dem alle; formo- dcntlig var det fortvilelsen, som laante dem vinger. De kom alle nedover den bratte elvemael i en sid- dende stilling, og det kan vajre godt nok, naar man skal nedover bakke; men det er umuligt at age op- over bakke, og det nytter heller ikke stort midt ude i en leret elv. Men R^dcn forsogte at gjore det alligevel. Vi har i det hele taget virkelig va^ret heldigc med vore pakninger og heste; natiirligvis har der lia^ndt OS nogle smaa uheld, som f. eks., at grenc har stukkct hill i kapperne eller bragt en pakning i uor- den, saa vi har maattet rette paa den igjen; men kun en gang har hele stasen gaaet i vasken. Dette hc-endte ved J^ull river paa turen op fra Tobacco- Plains, da gamle Hvidens oppakning faldt af i en brat bakke, fordi den ikke var rigtig surret, og skra^mte den slig, at han havdc maltrakteret forskjellige ting slemt i sin kamp for at undgaa at falde, forend vi kunde faa gjort noget ved det. Det var ved den leilighed, karryen og tandpulveret blev blandet sam- men med theen og melet og altsammen tilligemed en vasselinkrukke trampet iidover Skippercns rcne 342 TRR I KAN AD A. I ill ■■ 's, skjortc og eneste slips. Jim, som var i spidsen mod Spet junior, slog i en fart tommen oni et tra; og kom netcp tidsnok til at rcddc Hviden og bans op- pakning; men i de faa minuter, ban var borte, var Spetten ogsaa bleven r;ed, bavde tiillet tauget rundt om alle sine ben og bavde begyndt at slaa bagud paa en skrent, der var bare to fod bred og med Koote. nay dybt under sig. — Det var n.ner gaaet gait den- gang med de to heste og dercs last; men forresten er der ikke passeret os noget sa^rdeles, og denne mud- drede grapnsecreek», som den kaldes, var det vrer- ste sted, vi bavde truftet paa paa denne side af robacco-Plains. Siden vi fik fire bestc, bar karavanen vairet ledet af klepperten, om formiddagen reden af Skipperen og om eftermiddagen af Jim ; rytteren var altid beva^bnet med en rifle eller et geva^r for at skafie mad, en okse til at lave teltsta^nger og en meget stor og tung kjep, der bumoristisk blev benaivnt en svobe. Cardie bavde arbeidet den tingest, vi brugte til sadel, og da ban selv bavde forsogt den engang, sagde ban, at ban beller vilde gaa, og at der var maade med alting. Skipperen sagde ingenting, men af visse fodspor og det meget korte stykke, ban naar forud, bar vi- fattet den lumske mistanke, at ban stiger af, saasnart som ban er ude af sigte, og leder klepper- ten istedenfor at udsrette sig for lidelserne ved at ride paa den gamle klovsadel, som Cardie kalder '. Jim derimod, som ikke er bange for at udsrette sig selv eller klepperten for livsfare, bumper afsted paa bestet i en gangart, som ofte nsesten kan gja^lde for en galop. Det er morsomt at Isegge merke til, bvor forbausende burtig gangeren stopper s;)i.K. »en med lans op- I'te, var indt oni ud paa Koote. lit den- :>iTesten le niud- et vrer- side af ledet af 'en og- I'aibnet id, en tor O'r o C3be. gte til sai^^de iiaade f visse forud, er af, jpper- ed at :alder br at mper esten pper op, dersoni r>*ttcrcn af dovenskab eller en antlen aarsag holder op at bearbeide den med « svoben . Vi har havt noL,de daarli<^^c leirjoladser, siden vi '- ' ''■'■ i- ■'•'■ii^f Jim '»<^ lNk'pi)(.'iten. forlod Cranbrook, men ini^en \ri rre end den ved grcxnsecreeken. Hytten blev der sat op paa en mark, der bestod af bare raadden'. siv, grene, miid- der og vissent lov, som var opskyllet af elven ; men vi syntes, det var bedre end at ScX'tte den i det hoie vaade crrajs. 344 TRE I KANAKA. Der var en meengde i^jits paa dcttc sted; i morkninj^en flt)i der naestcn uopht^rlig uendelige flokke hen over os, kaglende af alle kraeftcr o^^ uden at bryde sig noget om den rifleild, som Cardie vedlige- holdt mod dem, staaende i teltdoren. Hvor mange tusend der floi forbi, er umuligt at gjette, men det var mange, ikke at tale om a^nderne, som vi ikke lagde saa meget merke til, da de tiede stille, og om morgenen gik det los igjen paa samme vis, blot i modsat retning. Hele natten rcgnede det uophorlig, og om mor- genen blev vi. overraskede ved synet af den ynk- vjerdigste og mest lemla^stcde karrikatur af en hund, som fandtes i hele verden. Dens hale var hugget kort af, dens ene ben ligelcdes, og det bedende og yd- myge udtr>'k i dens oine var na^sten ikke til at iid- holdc. Den vildc ikke komme hen til os ; men vi kastede noget mad hen til den, skjont vi havde folel- sen af, at et rifleskud vilde vaere en barmhjertigere gave, og det arme kreatur kunde ikke tro paa sin egen lykke, saa forsulten som den var, men blev siddende langt borte, til vi vendte os vaek saa henge, at den kunde stj.nele sig til at tage de stx'kker, vi vilde give den. At have den hund med os i to dage vilde ingen af os have kunnet holdc ud; og da den noget efter viste sig hinkende cfter os et stykke fra veien, folte vi, at vi blev nodt til at begaa et mord. Men lyk- keligvis opga\' det stakkars dyr at folge os efter en stunds forlob. Veien gik hid og did over den fugtige, solede og mudrede mark, saa gjennem en skov og derpaa atter ned til Kootenay, som her er 1 50 yards bred og efter sigende 40 fod dyb. Sletterne, vi reiste hen over, stcd ; i e flokke Liden at vedlige- manji^e len det vi ikke og om blot i 11 iiior- n ynk- i liuiid, hugget og >'d- at ud- incn vi e folel- rtigere aa sin blev lilillgC, :er, vi dage a den veien, n I>'k- er en :le og atter efter over, S0I.F,. 345 stnekker sig fra Honncrs Ferry og til Kootcnaj'sjocn, det smukkeste vand \ B. C. — Dc er henved firti mil lange og to — tre mil brede, og kun den nordlige del er engelsk territorium; de liar vistnok engang v.xret en stor sjo. Kootenaysjoen selvmaa vaereet af de vidunderligstc fiskevande i verden, dersoni vi kan tro bare halvten af, hvad vi hortc om den. Den staar i stort ry for sine skjsellede indvaaneres storrelsc, antal og k\alitet, lige fra forel og orret til laks og gigantiske stor. \'i vilde gjerne have proxet den, men liavde ikke tid, da vi var n0dt til at skynde os. Hvor det regnede og dryppede fra de dampende trccr paa denne elendige dag; men da vi endelig \ar i ly i vor vcnlige hytte i naerhcden af en liden sjo, fik vi forst rigtig vide, hvad B. C. virkelig kunde pnesterc i retning af stygveir, naar det rigtig vilde. 1 to dage og n.etter osede og styrtede det ncd, niedens vinden peb og hylede gjennem grenene og slog i orerne paa hytten o\er os med en tordnende larni, saa vi var i en stadig sknek for pludselig at faa se vort kjxre lijem blaese bort og fare niidt iid i sjoen. Det kunde ikke vsere vaerre, mcdmindre det havde regnet haardfrosne skomagergutter. Men tredje dag blev der dog en ende paa det, og vi stormede atter afsted paa vor vilde bane. Cardie sagde: — Dette vciret her i B. C. har det i rykkevis; den ene dag kan vi ikke komme ud, den anden dag er det godt igjen!» — Han var alli- gevel ikke rigtig i sit geniale hjorne paa grund af et lidet uheld, han havde havt. Han havde nenilig hsengt sine stovler, som var meget vaade, op paa en af sta^ngerne for at torre dem over ilden. Uheldigvis r 34^^ IRK I KAN.Mi.N, I ' i lii drcv nu vindcn hclc nattcn rejjnct ncd i^jennem ro^- hiillct, soni stod paa ^lot, o; vM-'-vV-vv/:-.. ..■■■-♦Tver '•^ij: •" ■■^•jw*i- — ^' '■~^" — I'n t1atbo\v-in(li:iner — nedrc Kootei.'ny. i alle oprigtig troendes oine havde ophort at existere; vi forsogte at faa istand et kompromis, om han f. eks. havde med noget saadant som fattigskatten eller en gasmaaler; men nei, den urokkelige rodhiid holdt ved med sit uophorlige omkvaed: «hidkomstskat, -n'komstskat, -n'komstskat.» Tilsidst fortalte vi ham i fortvilelse, at vor « store gamle Tyce>^ ■••" kom henne i veien et stykke bagefter os med en pakhest aldeles * (Il.idstone. 34« TRK I KANAI)\. f belaisser med brevkort, og at ban ufeilbarlig vilde holde en lang" tale, hvori ban udviklede, at ban selv indirekte nedstammede fra fladbueine (gjennem lang- buerne), — og da forst og ikke for for den vilde mand op og flygtede med et byl af ra^dsel. Et individ bar sidenefter forsogt at faa os til at tro, at < n'komstskat^. er Cbinook-jargon og bare be- tyder: «Forstaar De?» — men vi ved det bcdre^^^^ er overbeviste om, at intet andet end vor aandsn\i- v£erelse og raadsnarbed frelste os fra at faa vor bytte optegnet i forste klasse A., os se'v under H. og vore rifler og andre sager under D. paa fladbuebudgettet. Vi opdagede et sted, bvor Acre af disse indianere boede med sine familier og besaa deres bytter og kanoer. Disse sidstc er de eneste i sit slags blandt alverdens baade. De er dannede af et stykke gran- bark (bvidgran, efter bvad \i tror; men vi er ikke sikre paa det) ; dette flaaes af tn^set i passende lajngde, vendes med indsiden ud og syes sammen i den form, som man, ser paa tegningen, bvorpaa knapbullerne, om dcr er nogen, taittes me(^ gummi og den skarpe for- og agtcrstavn bekktdes med en kjol af furutne. .Esingen er gjort af en strimmel birkebark, om- trent fire tommer bred, som syes fast til randen og forsterkes med et stykke trai overst. Det indre er forstottet med en hel nKengde spanter, som gaa belt over baaden i bele dens bredde, medens nogle af dem ogsaa er forte gjennem birkebarkcn og satte fast til aisingen. Paddelaaren er diske, men er si !Vci arp ikke iiliy" bladet. den almindelige kana- anoerne er af f or- skjellig Ltngde; almindeligvis er de elleve fod i kjolen og s)'v mellem perpendikuhererne, t\ertimod bvad der y ig vilde lan selv m lang- le mand )s til at )are be- ndsn\i- 31- hyttc 3"" vore di^cttct. idianere tter og blandt 2 gran- ;r ikke a^ngde, form, ne, om 3e for- rutne, om- en og- re er I belt l\c af te fast kana- Lf for- jolen d der ri.AMiirKRsr.. 349 ' er den almindeligc form for de fleste farkoster, De er meget lette, da en af denne storrelse veier omtrent femii pund, men sterkere, nettere og burtigerc end en af birkebark. Fladbuerne er en meget primitiv race, skjont de i navnet er omvendte til kristendommen. Ilele som- meren bar de ikke andre klreder end en toistump om • iVi^t, bvilket om vinteren suppleres med et teppe. U^tilbringer nsesten al sin tid paa vandtt i dissc lelte kanoer, som de haandtercr med stor dygtigbed. Mer- keligt nok ror de dem ikke med paddelen paa den samme maade, som bruges med den anden sort; naar de padler, saa skifter de paddelen over fra b.)ire til venstrc for hvert tredje eller fjerde tag, selv^ om begge sider er bemandede, idet de ledsager roningcn med en sang, som klinger noksaa smiikt, og det ser ogsaa smukt Lid. naar de blinkende aarer taktmaissi"' svinges gjennem luften, Naar kanoerne cr paa land, bebandles de med stor ombu og L-egges med bunden o[) under tag paa tra^r og snsttes fast ved at stikkes ned i den steile bred med den ene ende, mcdens den anden holdes oppe ved kloftede stokke. Denne gruppe indianere lod til at v.ncrc meget fattig; de boede i bytter, som ikke bavtte noget tag, men kun bestod af va^gge {dados) af flettet ^iv. Xu er jo en va^g nogct, som vi anscr for aldeles iiundva.Tlig hjemme ; men et hus, som bcstaar af bare vfegge og intet andet ^\\f\ vaiijcre, \ilde kuime brini^fe selv Oscar til at gaa ud af r.iL godc skintl, skjont de sikkert nok vilde fryse, hvordan det saa var, i dette ublidc klima, 'hifelix Dado, 7iunc te facta iuipia tangtint kvad vor poet (ban sagde, det var noget af .luieiden), da ban horte, at deres buses luftige tilstand skrev sig fra . .1* ' ■ . . 3 =;o 'IKK I K.\NAI>.\. II M ■: ■ dennc uiykkclii^e stammes altfor store liang til spil. De havde anvendt iiitsten en hel maaned (som de skuldc lia\e brugt til fiskeri o^; jagt) til at lif0ve lykken i hasardspil sammen med en bande maroiSp _., dcr kaldtcs G/Z/jr/^/indianere, som bor omtrent Temti mil borte, og havde ogsaa drevet paa med poker, tre- kort og andre spil, som s}'nes at v> — i den tilsvarende engelske leg. Calispel-indianerne, som havxle fordelen af at bo i rien civiliserende na^rhed af jernbanestation og whi- sk)'saloons, var komnc heroxer med dcres bedre o[)- dragelse og ])i\'ndrede itgypterne, saa det forslog. Disse clendioe vrau" havde boi'stavelijj; ikke en tille paa sin kro]) ellcr et overtnek til sine tc]:)ecs og le- vede i den )(lerste elendighed. For ganske kort tid sidcn havde de siddct noksaa godt i det, og nu var det bare en cneste af dem, som havde kanoer igjen, og dem \ilde han sailge for to dollars stykket, omtrent halvtcli af hvad tie pleier at faa for dem, de en HJelden gang kan faa solgt. ;■ til spil. (som de at jif0ve iro^ _., mt Temti ker, tre- iske nied for kom- c in.Tend, er, og af J sendes gjetter, ik. ICn leir, gik morgen, 3g sank jrudt af il voit; ■ in the at bo whi- rc o[)- orslog. n fillc FLADHUKKNK. 351 GO- le- ort tid ar det "n, 00 inti ent dc en 1 Dennc mand havde enten va^ret heldigere cller forsigtigerc i sit spil end sine kamerater; for ban Iv'"-^ nogle rare aesker af birketrai og na^ver pr)'dcdc meiShialerier. Han havde ogsaa ct bret af omtrent 2V-' fods laingde, som var bediekket og pry det med udskaaret ladder i taijijer o^j fr\'nscr. Paa saadant et bret bruger do at surre fast familien::- spjedbarii, hvorpaa hele indretningen blixer haengt paa niode- rens ryg, • . Til mad havde de etslags haaret vegetabil, som bornenc lod til at spise raat med stor begjcerlighed ; OS smagte det omirent som en temmelig daarlig potet og var lige saa ufordoieligt, som denne er i raa til- stand. Det eneste spiselige, vi forresten saa ho.^ dem, var ei;. '^;'.ge af nogle b.'ur, som \ar torrede og sam- menpressede til en sjrt masse ligesom meget daarlige ribs halvblandede med snaiis. De stakkars elendige fladbuer \ar alligevel meget at beklage, og de vakte saa meget mere vor s}'mpathi, som nos:le af dem virkelicf baade kunde sigc or satjde noget, som t}'delig nok skulde betyde tak. Va\ af dem bad om lidt brod til et sygt barn, 'u'ilket han sagde vilde «mamuk syg papus et eller andet;» men om han mente, det « vilde gjore det godt, ' eller at han « vilde gjore et grodomslag af det,> det kunde vi ikke faa rede paa. \'i fonerede disse stakkars mennesker et spil mcrkede kort, baccaratrcglerne og en pose fuld af jettons, og vi foler os forvisscde om, at de ved hj;elp af disse snart vil gjenvinde den materielle velstand, som de fiffigc calispels har snydt fra dem. \''or vei gik d^iw folgende dag ogsaa heno\er ^Q\\ samme slaijfs bredc irrc'esslette som for, men 352 TRE I KAN" A DA. ID il '.■i ! |i m I '-4 I? ;. 1 v\ Sit mecl hver mil blev det vasrre at konime frem ; jnyrer og bundlose creeker var der nok af. Paa t ^-^H faldt Jim, som red i spidsen, ned i et dybt hu5»5bm ban kun med stor moie fik halet sig selv og klep- perten op af. Saa byggede ban et lidet gjaerde tversover veien og h*Tengte en bekjendtgjorelse op * paa det, forat de andre kunde undgaa den safi«i^ skjaibnc. Sent paa natten kom de til leiren med to af pakningerne og hestene bedaekkede med seigt mudder og dercs humor i en ligesaa miserabel til- stand og kaldte ham </ paa sin gren i n^ngstelig, men taalmodig for- ventning, indtil det blev bans tur! Det skuldc vaere en udmerket fugl at indfore i England for at la.'re folk begyndelsesgrundene i skydning; til det brug vilde den sikkcrt overgaa den siddende kanin. Den sidste kan, efter hvad vore sttirste jsegere sigcr, sommetider blive dmebt, men aldrig samlet op uden ved hjaelp af to mand og en .stover med et par trilleborer og nogle spader og hakker, hvilket gjor jagten paa den meget kostbar. Vi opfordrer hcrvcd alle og enhver til at ind- sende skriftligt svar, bekraeftet med presteattest og andre erklaeringer, paa det sporgsmaal, om nogen- sinde en virkelig spiselig kanin, som sad ved et hul, virkelig er bleven skudt ihjcl; gamle folk og smaa- bprn tages ikke gode som vidner. Der synes ikke at vrere nogen grund, hvorfor den nordamerikanske skovrype ikke godt skulde kunne leve i de mere bjergfulde dele af de britiske oer, hvor landet ikke er uligt dcres eget faedrehjem. Med sine nuvc-erendc eiendommeligheder er de rigtignok it i ftraekke- gevairet I i halv- emonien Liiden af at, som te igyr:. ; dennc ved det Og til- m fulde dig for- indf0re idene i ^aa den id vore )t, men og en der og ostbar. at ind- ;est og nogen- et hul, smaa- vorfor kunne 0er, Med ignok DICK FRY S. 359 ingcn godc sportsfugle; men efter al sandsynlighcd vil et n.'ermere bekjendtskab mcd folk og hundc snart forandre dercs anskuelser, og de vil snart blivc lige saa sk)'c som aarfugl, hvem dc ovcrgaar i \'el- smag. De vilde vrerc et meget godt vildt, og selv V- om"- de vilde beholde sin gamlc vane at flyve op i Kjurevei lil Siiiidpoiiu. et trai og saa blive siddende der og vcnte, til de blev skudte, saa kunde man jo drive jagten paa dem med en spaniel og en fuglerifle, og det kunde jo vaere noksaa morsomt til en forandrinij-. Kjoreveien, som er omtrent fcm og trcdive mil lang, gaar hele tiden gjennem praegtige skove, afveks- lende med afbrasndte straekninger og hist og her elve, sjoer og pn-eriestykker, af hvilke sidste der dog kim er I! ^ ,%. IMAGE EVALUATION TEST TARGET (MT-3) /////^ /y * >% 1.0 I.I 1.25 IriM IIM '? ^ ilia :^' ii£ III 10 JA III 1.6 V] ^ /a m ^/l ^ ^ Photographic Sciences Corporation 23 WEST MAIN STREET "^ WEBSTER, NY. I4SB0 (716) 873-4S03 V ^^ O [V ^ \ ^ '^ O^ k ^^i ^ ^ ■<> 1 1 2j \ o . ^ u 36o TKB I KANADA. meget faa. Det kolde veir vedvarede hele tiden, og vi havde op til 14° inde i hytten, forend vi havde faaet taendt op ild, og vore klaeder blev bedaekkede med is, hvor vor aande fr0s paa dem. En nat kam- perede vi ved en creek, som lob ud i den saakaldte Pack river, og her var de braendte traer ildfaste igjen ligesom de i Sinclairpasset. Vi havde det storste besvaer med at finde noget at gjore op ild med, hvilket syntes urimeligt midt inde ibiandt fern billio- ner traer: ♦ Tominer, tommer allesteds, hvorhen vi os vendte ! Ved i hele hestelaes, — men intet af den bnendte! — » Det var noksaa trist at traske afsted henaJ denne forholdsvis civiliserede vei, og at fole, at hvert skridt bragte OS nairmere til alle de henimende regler og love for dragt og opforsel, som vi saa laenge havde va^ret fri for og saa lykkelige over at vaere fri for. Men vi maatte finde os i det, og en morgen blev teltet slaaet op ved en liden baek i en smuk gras- begroet dal, der bar det skammelige navn Mud-Slough. Lige over for vor dor haevede sig det hoie tremme- verk af en stor viadiikt, over hvilken der for et brutalt jernbanetog to gange om dagen. Det forste af disse forekom os at komme tilsyne og forsvinde igjen med en forfasrdelig fart og som et gufs med spektakel og damp, og Skipperen stod og gloede efter det med aaben mund, saalaenge det var at se og mumlede: — «Det render afgaarde, saa telegraf- stolperne staar som en finkam!» — Der var en liden station, som kaldtes Kootenay, DICK FRY S. 361 lavde for. blev [grais- ough, me- r et |syne Igufs )ede it se rraf- lay, hvor der hverken fandtes kontor eller ventevaerelse eller noget andet end en platform og et navn, og vi kunde forstaa, at den store stad Sandpoint laa fern mil borte. Vi foretog en expedition til denne ho- vedstad den morgen, vi kom til Mud-Slough. Cardie og Jim kom til stationen ti minuter, for toget skulde komme. Saa kom der en mand med en postsaik, som ban haengte paa en krog paa en stolpe lige ved skinne- gangen. Han lovede at stoppe traenet for os, og saa satte ban sig ned og spyttede og skraaede et par timer. Da den tid var gaaet, begyndte ban at blive kjed af det (og det var vi med), gabede og «taenkte, at nu vilde ban gaa sin vei,» og det gjorde ban, idet ban vendte sig om og skreg til os: — «Naar denne berre greia kommer, saa bare vink slig med armene til det» — ban viste os, bvordan det skulde gjores — , «saa tjenker jeg nok, ciet stopper!* — Og der sad vi igjen alene i orkenen med U. S's post, som dog ikke saa ud til at vaere vasrd at rove. Vi sad en time til, og imens lagde vi merke til en morsom liden fugl, som patruljerede op og ned paa platformen og inspicerede de forskjellige ting af interesse, som fandtes derpaa, med den most over- legne mine af verdslig visdom. Lidt efter kom en anden mand drivende benover jernbanelinjen med oinene faestede paa marken, som om ban undersogte sleeperserne. Han spadserede ben til OS og bemerkede med en misfornoiet mine som en mand, bvis sind er fuldt af vrede over en ufor- tjent kraenkelse: «Dette er den mest saa som saa'e jernbane, jeg i mine levedage bar seetl» De moofaldne pa^sagerer, som. nu bavde ventet 362 TRE I KANADA. i 1 I ^: naesten tre timer paa toget, delte af hjertet hana^frlel- ser, men forend de kunde udtale sin tilslutninj^, ved- blev han: «Jeg skulde bare have et dusin nagler for at faa min staid faerdig, og fordomme mig^ om jeg ikke har gaaet en halv mil og endda ikke fbfldpt mere end fire stykker, som var lose! Men jeg taen- ker, jeg gaar, til jeg finder dem alligevel! Yes, Sir!» Og dermed spadserede han videre opover jernbane- linjen, fremdeles sogende efter sine manglende nagler. Det er formodentlig un(»digt at sige noget om, hvorledes man i Amerika passer jernbanetiden ; men sikkert er det, at vi fire gange ventede forgjjeves paa, at der skulde komme et tog til eller fra Sandpoint. Hver gang var det forbi med vor taalmodighed, forend der var gaaet fire timer, og det var den stor- ste tilnaermelse til punktlighed, som arriverede os under vort ophold der. Da vi for sidste gang gik det stykke langsmed jernbanelinjen, saa kunde vi ikke lade vaere at taenke, at naar det ikke var for navnets skyld, saa kunde vi ligc saa gjerne have gjort det uden den formalitet at gaa ud fra stationen. Der var flere bukkebroer mellem Sandpoint og Kootenay, og disse er ikke hyggelige at gaa over selv ved dagslys; for det overste af dem bestaar bare af et par skinner og deres sleepers uden nogen fyld imellem disse, uden raekverk og uden noget rum paa siderne. Den eneste mulige maade at slippc fra det paa, om man skulde traefife til at mode et tog paa en af dem, er at klatre ud over siden og ned paa enden af en < f stottetommerne (omtrent en fod eller atten tommer i firkant), som staar med om- trent ti alens mellemrum paa begge sider et par fod under broen. Sleeperserne er lagte for taet sammen, g, ved- ^agfler 'ig, om ig ixn- 5, Sir!» rnbane- nagler. ;et om, 1 ; men es paa, clpoint. dijjhed, ;n stor- :de OS ide vi ai for have onen. nt og over jstaar logen loget lippe le et [1 og It en om- fod lien, DICK fry's. 363 ♦^il atknan bekvemt kan trsede fra den ene til den anden, men alligevei saa langt fra hverandre, at man : .^. l^an gaa paa hveranden; og i en baelmork nat, naar^et blaeser en storm, og strommens brusen dybt ii««ilinder og et glinit af dens vand hist og her meflem stokkene gjor en endda mere nervos, er ikke slige broer bare hyggelige. V^i vil anbefale gamle danier, at de aUid gaar efter veien, selv om der tilfaeldigvis ikke skulde vaere nogen, fremfor at spadsere langs en jembanelinje, hvor der er en maengde bukkebroer. Den sidste gang, vi gik tilbage fra Sandpoint, var det sent paa aftenen, og da et tog indhentede OS omtrent halvveis, varslede dets straalende lygte og dybttonende damppibe om dets naermelse, og da det havde' raslet larmende forbi os, kunde vi endnu en tid se det rode lys blive mindre og mindre, indtil det forsvandt i en sving. Vi havde heldig naaet midten af den laengste bro, da Jim ved at se op fik oie paa det samme rode lys, som vi nu havde txnkt var vel paa veien til Atlanterhavet. Et blik var nok til at vise os, at det nu af en eller anden grund kom tilbage igjen. Det antages for vist, at vi den aften tog den storste rekord i lob over bukkebroer. Det er forresten mer- keligt, hvilken forskjel morket synes at gjore i slige ting. Ved dagslyset havde vi anslaaet denne bro til at vaere omtrent 200 skridt lang, en distance, som vi paa flad mark kunde tilbagelaegge i et minut (naar vi var traenerede), selv om vi ikke havde en olm okse efter os til opmuntring. Men natteluften brin- ger rimeligvis - tommeret til at udvide sig; for ved denne leilighed havde broen vokset til en laengde 3^4 TRK I KANADA. 1 af omtrent halvanden mil. AUigevel tilbagelagde vi den sidste halve mil i mindre end fem sekunder efter uret. Det var altfor naer paa nippen med os til at vaere morsomt ; for vi var ikke komne femten skridt fra broen» forend det lumske traen tordnede forbi os baglaengs og selvfolgelig uden at vise nogen lanteme, hvilket var grunden til, at vi ikke hiivde bemerket det, forend det var saa naer ved os. Slige stakkars vilde omstreifere som vi var tyde- lig nok ude af stand til at fatte og klare sig i jern- banereisernes farer og rasnker, og vi syntes derfor, det var bedst at flytte vor leir ned til Sandpoint. Der blev vi et par dage for at saelge hestene, kjobe nogle nodvendighedsartikler og gjore nogle almindelige arran- gements i anledning af expeditionens afslutning. Kapitel XXXI II. A^. P. R.* Sandpoint er en loierlig liden kirkelos by ved bredden af den smukke sjo Pend d' Oreille, over hvil- ken jernbanen lober paa en meget lang viadukt paa trjebukke. Dens eneste gade er aldeles optaget af jernbanesporet, og den bestaar af omtrent et snes huse af forskjellige slags, hvoriblandt en hel del butiker og spisehuse; i de sidste forsyner man den • Northern P.icific Railroad. igde vi :kunder at vaere . broen, glaengs hvilket forend r tyde- i jern- br, det ;. Der ? nogle J arran- ^ N. V. R. 365 ved hvil- paa it af snes del den ;* traette vandrer med udmerket mad til en shilling pr. maaltid, nogle af de bedste og billigste indretninger af den slags, vi nogensinde har seet. De havde kjod- mad her; for byen var netop stor nok til at kunne taale en saadan luksus ligesom nogle af de smaa lands- byer hjemnie, hvor man paraderer omkring med en ko, indtil hvert eneste stykke af den er blevet af- merket med krid for liebhabernes regning, og da forst bliver dyret slagtet. Blandt indvaanerne var en del ivrige homcrulere, de forste, vi har seet; deres eneste argument, som de uafladelig holdt ved at fyre af paa de «for- domte englasndere » var: — «Hvorfor giver man ikke Irland sin egen fri forfatningr» — Vi er ikke store politikusser ; men dette vidste vi alligevel at svare paa. — «Hvorfor gjorde I ikkesaa med sydstaterne her?» — Kun en mand forsogte at svare paa dette; men i det samnie han begyndte: — . R. 367 ^isit i til- ikser ipper fetore len; allesammen skreg og lo som skolegutter og gjorde nar af et daarligt skud med stor fornoielsc. De ' kjendte naturligvis ikke vore rifler; men vi havde alligevel ventet, at de havde kunnet skyde bedre, end de gjorde. Salget af vore pakheste var en nieget vanskelig affaere. Sandpointerne taenkte naturligvis, at det var OS om at gJ0re at blive kvit dem, og der var derfor ingenting at faa for dem. Vi var engang naer ved at gjore (5n handel ; vi holdt nemlig paa at bytte bort Spetten for en turnips af et solvur med en hjor- _ teskinds kjede og en meget pen guldklump; men det blev ikke noget af, fordi eieren ikke vilde garan- tere, at guldklumpen var egte belt igjennem. Tilsidst lod vi os forlyde med, at Cardie havde bestemt sig til at blive boende her vinteren over, og den 22de november drog Skipperen og Jim til depo- tet for at reise med det ostgaaende traen. Dette tog var hidtil bestandig kommet mindst fire timer for sent, men naturligvis skulde det da den dag komme tre timer for tidlig, saa det var gaaet afsted til ky- sten, laenge for vi viste os paa scenen. Vi fik da vide af stationsmesteren — eller a^enten^ som ban kaldes her, — at der var gjort visse forandringer i timeplanen, og at det nye system endnu ikke var kommet rigtig i orden. Straks efter sendtc ban bud for at sige os, at et hurtigtog var blevet fundet etsteds, og at det kom nu straks, og at det var svasrt heldigt for os, da vi vilde komme direkte til kysten med det og ad en snarere rute end med det, vi havde forfeilet. Klokken hen ved 23 kom altsaa dette lyn-expres- tog, som lod til at vaire en parvenu og nykommen, 368 TRK I KANADA. som ingen vidste nogen besked om. Det var, efter hvad vi antog, den sidste efternoler af de tog, som gik efter den gamle plan, og var blevet sat igjen og efterglemt etsteds og ikke taget med paa de nye timetabeller. Og dermed dampede vi vaek fra sta- tionen, efterladende Cardie paa platformen, omringet af calispeller, selv meget lig en pen calispel med sit veirbidte ansigt og sine tepper, som han bar fundet det passende at bruge til klaeder, siden vi begyndte at leve a tindien. Vi horte bagefter, at vort lille hestehandlerkneb havde givet et meget heldigt resultat ; Cardie solgte den n.-Este dag vore gangere med storste lethed og reiste saa tilbage til sit fjeldhjem i Kolorado. Exprestogets fart vis .>ig snart at vaere regule- ret med den storste mangel paa hensyn til folks be- kvemmelighed, og vi fik hore, at det slet ikke gik til vort bestemmelsessted Tacoma, og at vi maatte bytte tog klokken tre om morgenen ved en ynkelig sidelinje, hvor vi maatte vente en halv dag. Desuden lugtede det i sovevognen ligesom indeni en parafin- kande, og opvarteren, som lod til kun at vaere en liden smule aedru, var saa forstyrret i hovedet, da vi vsekkede ham af bans sovn, at vi forlod ham og bans vogn og trak os ynkelig tilbage til en almindelig kupe, hvor vi havde det meget ubehagelig i to timer. Klokken et kom vi til Spokane Falls, som lod til at vaere «w^ slouch of a cityy>. Vi fik en lykkelig ind- skydelse og forlod dette ildevarslende traen, som for- modentlig endnu vandrer op og ned ad N. P. R's fjeldskraaninger uden nogensinde at naa et maal, men altid stoppende ved sidelinjer paa en slags Vander- decken-maner. ! N, r. k. 369 I Windsor House i Spokane Falls fik vi det nicget komfortabelt, skjont vi naturligvis soni almindcligt i amerikanske hotelier ikke kunde faa nogen mad for frokost den folgende dag. Da saa tiden kom, glaeder det OS at kunnc sige, at vi fik saa god mad, som nogen kan onskc sig, og for hvert maaltid cller seng betalte vi to shillings, eller otte shillings om dagen, og derfor havde vi meget nette og renlige v.iirelser, alle brillant oplyste af elektriske glodelamper. Hele Byen forsynes rigelig med elektricitet fra vandfaldene i Spokane river, som ligger fem minuters gang fra hotellet. Det er, efter hvad det ser ud til, en by, som er i god fremgang, med mange gode hiise, og en hel del veiarbeide, brobygning og andre forbedringer er i fuld gang. Faldene er meget smukke, saa det var ganske sandt, hvad manden, som viste os veien til dem, sagde: — «Ves, sir, — de er anseede for at vaere de smuk- keste paa hele kontinentet med undtagelse af nogle langt ostpaa paa graensen af Kanada ved ct sted, som kaldes Niagara !» — Skal vi nu sammenligne, saa maa vi rentud sige, at de vandfald, som kaldes Niagara, forekommer os at viere noget storre — lad OS sige en hundrede gange eller saa omtrent — og smukkere end Spokane; men det er da bare vor me- ning og forringer ikke det sidste steds fortjenester, som er store nok. Den skarpe kulde havde kl?edt alting i na^rheden af floden med et hvidt islag af skumsproitet, og det var eiendommelig smukt at se, hvorledes traer og klipper straalede i den glimrende sol; men som en- hver naturskjonhed i dette praktiske frihedsland var ogsaa dette vandfald fuldt af broer og sage og alde- •4 — Tre i Kanada. 370 IRK I KAN ADA. les iiclskjaemt, saa der nassten ikkc var et eneste ^ted, man kunde se det fra, for plankestilladser og tommer og avertissementstavlcr. lui af de sidste anbefalede slaattemaskiner og endte saaledes : Husk paa, at vi Gavanterer hver maskinel iiaranterel det er et lidet ord. Men det har fanden til betydningl Spokane har allerede ct stort ry for sit mcl og er i det hele taget et fremadskridende og velstaaende sted, hvilket man ogsaa kan se af dets mange store heste og gode vogne. Disse var noget helt nyt for OS, som saa laenge havde v.'Eret vante til de sma;i heste og ledelose klovsadler. Da vi vildc gaa til toget kl. 14, saa viste det sig, at det var endnu galere end igaar; for det var forbi med at komme tre timer for tidlig og gik nu igjen efter den gamle plan med fire timer for sent. Vi spadserede omkring og laeste opslagene fra jern- banekompaniet, til vi befandt os i en meget ubehage- lig tilstand baade i sind og skind, og kl. 15 kom, stationsmesteren og fortalte os, at billet ! Taenk bare paa de skarpe kanter og hjorner ! — Og denne altfor store overbaercnhed, hvor- med denne afskyelige vilde «skalperer* (bet. ogsaa en optrajkker) betegnes soni en «uansvarlig» person, gaar dog virkelig altfor vidt. Alligevel venter den nation, som aabent erkjender existensen af disse raedsler, at henregnes blandt dem, der staar hoiest i civilisation ! Det kan vaere meget godt for dem at sige, at dette bare er tekniske udtryk, som alle bruger ; vi lader os ikke narre af slige udflugter, og vi ved, at det kun var vor egen modige optneden, som hjalp os helskin- det ud af denne barbariske egn. Laeg saa desuden merke til den fraekke kynisme, som i en eneste saet- * Kan ikke gjengives godt paa norsk, hvorfor jeg anforer det hele paa engelsk. O. a. 'h72 '^'^'•^ I KANADA. XT ••-•"ke om, at denne del Tl^i- Y'^^' "" ™ mis- et sk-alkeskjui; og hva,l •""'^'^■'°*'^'^^" bare er og oprorende mithand;! ,'l:tui^'''^^" — l.V t Isjneladende uskyldige udtr^' ! 7 "^ ""''^'' ''^ clelalderens r.-edsler i dfrf' ''^'"J"""'." « mid- ^hvis de vil undgaa ubeln Jl f^ "'^^getsigende ord : P'-'a en jernbillet, blive ^Hlnl ^"^ f "^ °P ^' '-'de smaa stykker, ka;tede ud ^f T "' ''""" ''="^-'^-«'e i ^kuldeder heller staa' Saaledl °^" '''f ''onduktoren, -dselsv^kkende bekjen^. L^^^^^ f^^'' - denne kes OS ved denne betiniel.W ' ' f ''^'■'°'" ^'^t 'yk- ■■''and til at nmdcaa Zl 1 ?''"' "' ■'^»"e nogen tet vfr'- bfevr'tjSTfr ^-^ '''^'' ^'^^-^^ "- -"n^Jaft\reLt!°'' ""' '' '^ "^ ^.ende — «Jaha, hun mistede si> o-^j Hvoriedes det?,> ^°''' "'^'"•'* des pj^plyf! ''°" '""^'•■''^'^t Paa haandtaget til hen- ^S saa kom en -,.,.1 om en engelskmand \ZZ ^"'1 ■"'" ''" '"'^'"rie bestandig viste sig om sol. "''''"*^' ■'^^il og paa hovedet. De lyst ^^ f"' "'"' "^akkelovnsror ---ring .r dele1.tS.Lrt^ 4> mheder o« 1" en mis- -n bare er unsevnelig under det ^t af kon- ? til mid- ide ord : Ubehage- P at ride akkede i luktoreii, ^'i denne det lyk- e nog^en >l■' I'. K. ' _ 373 S0ndag viste den uforf-Erded!. ^"""^'^ '"^" "'-^ste bytte og lurede paa enlist" ''''' "^ ''<^" *" ^'t af Wrken. Han la) en ht ';; ''^ '■'■•" f^-"' "d Sanske anden <.rund- fn !4 ^ ^ "S"^'''' "'«" af en Wakk-e,ov„srore;; tvdrf- -«''ge '""^J-'- for hatten, saa de stod med s, ivL" "''''" ' f'""^" Paa e"er .aa, og „« er de in r";'' ? "■'^'^-« 'o-me hoi hat paa. ''''' '^'^ "' at gaa i kiVke med ^5aa var der ea snMnf beun.lrende skare tilhore,^ oT l"""'""-' ^'^' '"°'- «" «kr.-ekke,,gste oieblik i hnns7'/T'^^"^ ''■--^'er; dot ''«. '• Lvilket han fik ho": el . " '■" "'-"^^ --■■«' "yt exercerln,s havde bre, c,t f ': "'"^'^" <^'"- at et - «I^a jeg l,orte, at deTn V^"' '' "'>''^-'^--t,Ife,de,. br.-.ndt.>, sagde h^n Led IT'^' "7'""^''"^ "avde rnndtom ham, da vf udn,aKle f "'""'' '' ""^ '"■^' brsndte og skjeggede kZT, °' '^'^ ''^" ^ol- trodsende Ij „et _ 7? ' k ''^ ^'"■^^"''^ '" ~ Ajax ;--'^- er ubetydeWe Sd IT^X^f :, '^-''''^"^^ re, son, «gros.sede>-, da efter.J ^ '''"'""^ 'ap- . sen kom over pr^C '^'"^!'""'S<=" °'" odeteggel- Hvoriedes gjord^ h det""J,- V V "'"'^' ' -- at det er noget ..delt og tort ef /"' '''' ■ ** stort, er vi forvissede I ! 374 TR?: I KANAUA. om; for hvorledes kunde ellers denne tapre fyr «for- melig gr0sse»? Kapitel XXXIV. Pacifik. Atter kom vi til statioiien, hvor vi fik hore, at «det» atter var blevct en time forsinket. «Men,>^ sagde meddeleren trostende, «jeg taenker nok, det tager det igjen!» og da vi mismodige vendte os bort, h0rte vi, han tilfoiede sotio voce: «eller ogsaa bliver forsinket en halv dag til, medens det forsoger paa det ! > Men nil kom en god genius og fortalte os, at man gjorde en sovevogn istand her for at koble den paa toget, naar det kom, og den kunde vi gaa og la^gge OS i, hvis vi vilde. Ti minuter efter var al vor ulykke forglemt til naeste morgen, og i dagbraeknin- gen opdagedc vi, at vi var komne ud af skovlandet og lob hen over bolgende praerier, hvor vi hist og her skimtedc fjelde langt bortc i horisonten. Den vigtigste folge af \'ort togs mangel paa «il>^ var, at vi ikke fik noget at spise fra middagstid den ene dag til kl. 11,15 »^ste morgen, da vi stansede i tyve minuter ved en liden station ved foden af Kas- kadebjergene. Hvor vi lasngtes efter C. P, Rs luksu- riose frokostvogne og rimelige spisetider eller vore egne vellavede og gode maaltider, da vi i en fart forsogte at sluge saa meget i tyve minuter, at vi kiuide klare os med fyr «for- liore, at «Men,» 3k, det )s bort, L bliver la det ! » OS, at e den l^aa og al vor seknin- andct ist oir :i den nsede Kas- uksu- egne [te at med I'ACn IK. 375 det for de sidste sytten og de nicste syv timer. \^i gjorde et for amatorer at vaere meget smukt for- sog paa at udfore dette kunststykke, soni vore anie- rikanske niedpas-sagerer med lethed klarede paa den halve tid. Straks efter begyndte stigningen opover fjeldet, som foregaar ad en saakaldt sii'itc/idac^-hAnc, indtil man faar frerdig en tunnel, det vil sige, bancMi gaar i en hel r^ekke siksak opover. Der er koblet et lokomotiv til hver ende af toget, og nr. i traekkef det opover den f'bdc nedenfor. Dette ingeniorarbeide cr utvilsomt meget godt gjort og eftcr vor mening jndnu merkcligere end C P. R.\ men det maa naturligvis ikke glem- mes, at dette forunderlige stykke blot er midlertidigt, og at det ikke er beregnet paa laengcrc \arighed, som dets kanadiske rival vistnok cr. Der laa otte tommer sne paa Kaskadetoppcne; men vi var snart forbi dem, og eftersom vi na^rmede OS kysten, blev tegnene paa vinterens n.x'rmelse mindre og mindre merkbare. Zl^ "".giver denf a. nl."' "'''" ^' '>'''^"'^. ■"an ainnndeligvis tror% uilT""' "'" ^"" "''' ■^°"' '^^'^ 'angt under jorden o^ 't T' """" ^'"'"'■«■• gede af I,ede og svoWdalf '"""'^ "'^^ forja- i-t andet eksenipel paa ensom . u F<r dem, skulde hvilken or hur- tagen iiange- :oIdere rendte pok- lisse? thove ir at la en iden- fster. det som vi havde gjort bekjendtskab ined oppe i landet, og som var meget gjestfrie hcV. — En aften pak- kede vi sammen alle vore eiendcle, som nii havde svundet ind til endel fillede klaeder, nogle tepper og en uhyre traeske. Denne sidste skat kjobte Jim som en indiansk raritet med den tanke at tage den med hjem til sin kone og fortaelle hende, at det var den eneste ske {spoon bet. ogsaa forlibelse), ban havde havt, medens ban var borte. Det er kjedeligt nok at gaa og vente paa en dampbaad, som skal gaa kl 1,30 om natten; men da den saa ikke kom for kl. 5,30, og vi i al den tid maatte sidde i ventesalcn uden mad og drikke, saa folte vi os betydelig krjenkede. Prinsesse Louise kan neppe nok siges at vaere en god baad; men vi var alligevel glade til, at vi havde den, og tornede ind kl. 6 med roligere sind. Kl. 9 stod vi op og skreg efter frokost blot for at faa vide, at vi skulde have passct paa kl. 8,30, og at vi nii ikke kunde faa noget. Endog vort ydmyge og under- givne sind gjordc opror imod dette, og vi fik virke- lig indjaget autoriteterne paa skibet saa meget skraik, at vi tilslut fik nogle biscuits og kafife. Og her drog vi nytte af vore erfaringer fra N. P. R.\ for paa grund af dem havde vi udrustet os med en stor kasse indeholdende alleslags fodevarer, og med denne opholdt vi og et par ulykkelige cnglaendere, som havde vjeret mindre omtaenksomme, livet, til det blev spisetid igjen. Vi omtaler disse smaa ulykker her, fordi det er en virkelig stor provelse for somme mennesker. Vi har bemerket, at den sande belt foragter at spise og drikke, og skulde det alligevel haende, at han vil have et eller andet, 3 So '"•^E / KA.VAIM. -' v,s g.a, ,, ^,^f IJ^^ at .orge for, at de I^en kortc tid «"^'^"''e til at se mTJ"'''^''^'' ''"'"'"- ««0'' os u -^et .e, anve„.t.''-^';:tf:,fj^'"P^^-.bet,;:: "^ var niecret smukt ■'^^0"nt Baker. fyd, fren,bod et sl-Je "°'''' "' '^'°""' Bake ^i :P^;^' «. W atte/ air r-> 0,-0^,^^ Vi var uheldige nok til ^. Canyon om natten; men - i Ame- nd, soni >r, at de 1 hensyii )d OS at bet, var t smukt PACIKIK. 381 llgtM ocr, [ker i alt, loget riose I den Jen kanske det ikke var saa uheldigt alligcvel; for det var fuldmaane, marken bedskket med sne, og synet af denne vilde afgrund med den rivende strom under OS og den tindrende hvide sne, de morke skygger og det rode skjair af ilden fra lokomotivet er os aldeles iiforglemmeligt. Vi passerede ved dagen gjennem 0rnepasset i Gold Range, hvis navn minder om den maade, hvor- paa det lykkedes de lienge forgjieves sogende opda- gere at finde en passabel vei gjennem fjeldkjeden. De fulgte nemlig tilsidst en orns flugt op i fjeldene \ - En sneplog. C. P. A\ og fandt, at den forte dem til et lavt pas, og gjen- nem dette blev da jernbanelinjen lagt uden viderc vanskelighed. Saa kom vi over en lang krum bukkebro over Kolumbia, som nii af mangel paa vand saa ud som en liden smal elv med store ismasser hist og her. Fra dette punkt begyndte stigningen langsmed den buldrende bjergstrom Illecillewaet til Rogers passet gjennem Selkirkfjeldene, hvor der allerede laa to fod dyb sne, saa de store sneploge (der undertiden drives af seks — otte lokomotiver) havde vaeret i ar- 382 TRE I KANADA. beide. Vi niaa henvisc Ijeseren til dygtigcre penne end vore med hensyn til beskrivelsen af den vidun- derlige energi og dygtighed, hvormed dennc del af jembanen er bleven anlagt og gjort til et af vor tids storste mesterverker i jernbanebygning, og de naturskjonne omgivelser bar maaske aldrig vist sig mere til sin fordel, end da vi reiste der igjennem. Vi blev torresten ofte forstyrrede i nydelscn af den skjonneste udsigt ved sneskurene, som ofte paa langc stykker lukker tra^net aldelcs inde og sperrer udsigten netop paa de steder, hvor vi er sikre paa, at den er skjonnest. Disse sneskur er store traebyg- ninger med et skraanende tag, som er bestemte til at lede lavinerne over banen og ned i dalen neden- under. Foruden disse skur er der ogsaa solid opforte beskyttelsesgjaerder (som vi tror kaldes snoiv-s hoots) ^ som er opforte pa^ bjergskraaningerne for at aflede sneskredene og fore dem hen, hvor der er et skur klart til at tage imod dem. Begge disse slags byg- ninger er storartede arbeider og ser ud til at vaere anlagte med den storste omtanke og dygtighed. Saa gik det nedover fra Rogers pas over den hoieste bro i verden, som efter sigende skulde vaere 296 fod hoi (vi siger « efter sigende »; for vi fik ikke maalt den, da det gik for hurtig, til at vi kunde komme af, — ikke fordi vi var bange, — nei langt- fra!) — Ved Beaver River Canyon kom toget atter ind i vor gamle Kolumbiadal, gik over elven, pas- serede Donald og stansede om aftenen ved Gol- den, hvor vi gjorde holdt for at samle alle vore ad- spredte sager. 0STOVER. 383 Kapitel XXXV. S stover! Golden saa nu ved vintertid niegct kolderc o^ ikke paa langt naer saa moskitoagtig ud soni sidst, vi saa den; men Queens hotel var sig selv ligt, skjont der var kommot et ganske nyt et, siden vi var der sidst. Vi fik horc, at en hel ladning dynamit nylig var for- svunden paa en mysteries maade, og cfter omhygge- lig, men frugteslos sogen blev det antaget for givet, at <'disse forbandede grisene havde aedt den op», og i anledning heraf blev folgende advarsel slaaet op paa vaeggen af dc vigtigste bygninger i byen (d. v. s. Queens hotel og andre brakker): «Det bekjendtgjores herved, at grisene i Gol- den har spist op 40 pund dynamit (eller noget mere). Man skal derfor advare folk om at lade vaere at pufife til dem eller paa anden maade haandtere dem ilde under straf af en explosion. Efter ordre af mayoren.» Vi har ikke hort, at der er passeret nogen ulykke i Golden, siden vi reiste, hvoraf vi slutter, at grisene der i landet maa vaere af en bombefast rase. Sondag er en meget nogtern dag i 0stamerika og bliver helligholdt paa en meget skinhellig og kje- delig maner. Ynglingerne vasker sig i ansigtet, smorer pomade i haaret og traekker paa sig stivede skjorte- kraver og skinnende sorte klaeder ; mange af dem tager en salmebog og gaar i kirken. I de vestlige byer kan man ikke gjore dette ; for der er ingen kirker, saa I' > 3«4 TKK I KAXADA. clcr liar man ikke andet at gjore end at traikke sine sonda^sklaedcr paa og gaa paa vertshus. I en af byerne i osten saa vi engang vor vert gaa i kirke mcd helc sin familie. Han havde paa sig en lang frak ligesom < den velarvaerdige mr. Stiggins's» * og paraderede gjcnnem gaderne med en stor bomulds- l^araply og et udtryk af hcllig vigtighed i sine oil (d. V. s. bare udtrykket, ikke paraplyen; den var i forskjellige andres oine af og til, som slige gjernc pleier). — Sabbaten var virkelig en sand hviledag her; der var ingen post, intet tog, ikke en butik aaben; men man hviskede om, at denne udendors livile bragte mange af beboerne til beskcdent at traikke sig tilbage til sine egne gemakker, hvor de i alskens ro drak sig doddrukne paa den mest respektable maadc. Da vi havde samlet sammen alt det piirpur og fine linned, som vi havde lagt efter os i Golden, til vi kom der igjen, satte vi os atter paa toget og fry- dede os over Kicking Horse-passets skjonhed i vin- terdragt. Saa arbeidede vi os frem ostover i fem dage mod stadig voksende kulde med lokomotivet tykt bekla^dt med tungt saikkestrie for at beskytte folkene derpas mod den bidende vind, og baade det og vognene var en eneste masse af is og frossen sne. Ved Lake Superior blev vi opholdte nogle timer, fordi banen var sperret og maatte klares. Dette var ikke forvoldt af sneen, skjont den laa meget dyb her- omkring, men kom af troen paa den ofte modbeviste illusion, at to traen kan komme forbi hinanden paa en Stiggins i Pickzuickklubben. OSTOVEK. 3«5 hike sine I en af i kirke en lanj^ i s» * onge ugifte msend med en kapital af 2000 til 5000 pund er her store forretninger at gjore. I Kootenaydalen er der allerede ikke taa englaendere, og den gode jord, som er at faa der, minker meget hurtig. Baade der og i Kolumbiadalen er der endnu steder nok, som er vaerd at tage; men en jernbane vilde forandre tingenes tilstand i en fart, og den, som vil erh verve sig land, har — kan vi sige — ingen tid at spilde. Paa den anden side maa man ogsaa erindre, at vore unders0gelser selvfolgelig var meget hastige og asKarMauMH r»:»TOVEk. 3^^ at Og tlesuden kun foregik i en og samnie aarstid, og vort sidste rar'.d er, at man ikke bor bestemme sig til at flytte derhen, forend man selv har sect landet. Fuld- endclsen af C. P. R. har gjort dette saa let, at selv pm den vordende settler ikke finder noget, der tiltaler bans forv3ente smag, saa kan han ialfald have stor m)rn0ielse af at bese Kanadas eneste stillehavsprovins, og han er at misunde, hvis han blot har halv saa megen glnede af det, som vi havde af vor tur til Britisk Kolumbia og af alle de skjonheder, naturen har odslet l)aa dette land, ^ n-=:zr=:f=nz=:5.:=:zr=:d yore. dere, "eget idnu )ane isom tid '^"